;"
;l
:
udadiEfidt?
Befinderdu dig godt i dit eget selskab,
ellertrivesdu bedstmed menneskeromkring dig?Kandu lide atvare i front, eller
foretrakker du at holde dig i baggrunden?
Uansethvilkentype du er, har du noget at
bidragemed i samspilletmed andre.56
lenge du acceptererdin m6deat vare p6.
Vi stiller her skarptp6 introverteog ekstro-
menneskers
styrkerog svagheder
y,,.9rt"
g+*g si kan du teste, hvilken type du selv er.
f,ldske kender du det
It lDu er til en festlig r
menkomst,og din sidemand
godti gangmed aftenenstre
langefortalling fra sit privat
Han eller hun griner ofte
hojt, og selv om du egentlig
godtunderholdtdetmeste af
den, sil foler du dig mdske
lidt talt over ende og tager
selvi at savneetpusterum
aftenensfestligheder. Og r
nogletimerglader du dig
tisklidt til at komme hjem,
om selskabeter godt.
Eller miske kender du
her:Du erendnu engang
som et affestensfestlige
punkter, og under midda
underholder du ikke bare
egen bordherre, men sa
synligvis ogs6 gesterne,
sidder over for dig samt til
anden side. De andre
sig over de ting, du fortel
- oghvisdu savnernoget,
det gor du sandsynligvis ikke,
si er det, at de andre g@ster
bryder ind og tager teten en
gang imellem. Men som udgangspunkt nyder du festen
og sociale sammenkomster
generelt - medmindre noget
96r dig voldsomt pi, enten pi
arbejdet eller i privatlivet.
Hvis du genkenderden forste
situation, er du nok lidt mere
introvert end ekstrovert - eller
sagtmed andre ord, lidt mere
indadvendt end udadvendt.
Og identificerer du dig mere
med det andet scenarie,er du
nok lidt mere ekstrovert end
introvert.
- De fleste af os vil kunne
genkende karaktertrek b6de
fra den introverte og den ekstroverte personlighedstype,
og d6t er vigtigt at huske, siger psykolog Emilie fahnnie
Sig6rd, der i sin praksis ofte
moder begge slags karaktertrekhos klienterne.
- Der er ingen afos, der enten
er udelukkende introvert eller
ekstrovert, men vi vil som regelkunne identificere os mere
med den ene af typerne end
med den anden. Helt ideelt er
dermestbalancehos de mennesker,der indeholdereI rimeligtmil afbddedet ekstroverte
og detintroverte.Man kan sige,
at jo mere man befinder sig i
en ekstrem,jo mindre tralance
harmanpd detsocialeomride,
forklarer hun.
Ro eller energi
Man kan ikke sige, at det er
bedre at vere ekstrovert end
introvert ellerviseversa,Der er
klare fordele ved beggetyper.
Introverte mennesker har eksempelvis en evne til at trives
{t,
\'
il
t
f!
s"
e$fr"-
.r4
ftmffi,*i
godt i deres eget selskab:
- De merker verden indefra, forklarer Emilie Iahnnie
Sigdrd, - og hvis de kan accepteresig selv og deresindadvendthed, si bliver deres
- Deflesteligger
et sted mellem
introvertog ekstrovert, og det er
ogs6bedstat have
den balance,siger
psykologEmilie
JahnnieSi96rd.
\\
trjs.
intuition og folsomhed til en
stor gevinst - ikke blotfor dem
selv,men ogsi for andre.
- I sociale sammenhrenge
vil deresevne til atlytte, vare
nerverende og rolige kunne
bruges positivt. Den velafbalanceredeog selvaccepterende
introverte er hverkenpinagtigt
generteller isoleret,men hviler
i sig selv og udstr6ler styrke.
Hun eller han kan sagtens
skaberespektomkring sig og
fa sine synspunkter frem pA
en afdrempet, men slagkraftig mide, sigerEmilie fahnnie
Sigdrd.
Fordelenevedathore til den
mere ekstroverte type kan
m*
findes pi nogle andre omr6der, for mens den introverte
finder energi i sit eget indre,
soger den ekstroverte udad
mod andre mennesker og f6r
bunker af ny energi i samveret med dem. Derfor er ekstroverte mennesker generelt
gode til at manovrere socialt,
og det kommer bdde dem selv
og mere indadvendte menneskertil godei mangeforskellige
sammenhange.
- Ekstroverte mennesker er
gode til at fi den plads og de
positive oplevelser,de onsker
sig. Og de kan finde ud af atfir
det pd en mdde, hvor de ikke
samtidig treder pii andre.
@>
.,.. . ..1
SUNDAG08/2009.
side 15
Er du rnd*e$v****t
udadiEhdtt
<@
De har en sterk personlighed, er gode solister pi alle
omrider i livet, men samtidig er de gode til at opmuntre
andre og opbygge deres selvverd, forklarer Emilie Jahnnie
Sigird.
Selwardet
Problemernefor sfivelden introverte som den ekstroverte
opstflr nemlig forst der, hvor
selwardet spender ben:
- Gilr den introverte og slAs
med negative tanker om sig
selveller sin evnetil at h&ndte-
re livet, kan folgevirkningerne
blive temmelig store,forklarer
DeninEmilieJahnnieSigArd.
troverte med lavt selwerd kan
komme til at lide under folelsen af ikke at kunne brrende
igennem med sine meninger,
af at blive undermineret af de
mere hurtigtalende og udadvendte samt af et syn pA sig
selv som kedelig og farvelos.
I det tilfelde kan det introverte menneske opleve,at det
er svert at finde venner. De er
ikke i kontakt med deresegne
indre ressourcer og foler, at
de ryger bagesti koen, nAr der
for eksempel uddeles ros og
forfremmelser pfl jobbet - det
er fordi de ikke er gode nok at
fremheve sig selv.
Omvendtkandetekstroverte
menneske med lavt selvverd
komme til at blive alt for afhengigaf omgivelserneskonstantebeundring og feedback.
I det tilfelde kan udadvendthedendakke overen dyb usikkerhed,der betyder,at de enten
kommer til atyde for megetfor
at virke gode nok eller bliver
detstikmodsatteafempatiske
og tromler omgivelserne over
ende i jagten pfl anerkendelse
og ros. Inderst inde er denne
typeekstroverteakkuratligesfl
sensitiv som det meget introverte menneske, siger Emilie
JahnnieSigird.
Hunmenerdog,atmangeini dagkemper med en
troverte
troverteidagkampermeden
folelseaf at vere i laverekurs
end ekstrovertemenneske
- Den samfundsmassige
trend er jo netop,atvi skalvere
godetil at selge os selv og give
ibent udtryk for vores folelset
og meninger. Pd den mide
kommer de folelsesmessige
og sociale kompetencer til at
vere vigtigere end de faglige
Tendensener ogsa,at man skal
kunne skaffe sig sine egne fordele, eksempelvis til lonforhandlinger eller i diskussionet
om arbejdsfordeling. Et andet
eksempel er hele den store
dating-scene,hvor introverte
fsler, de ikke kan brende igennem i forhold til de ekstroverte
i det evige spil om det andet
kons opmarksomhed, slutter
Emilie Jahnnie SigSrd.
Vilduuidemere,sdklikindpd:
www.energi-psyk.dk
,,{il.!"
.1.' "I
: ,; .,.,i
..,'
SidangoJdu...
H'r'Sil*:t,,'.,ti::,IESI
d
i
gsei
fi*it*uj,*tlfl
or,
^,,,
'+;,ri;;!r:*n
og find ud af, om du er mest
il:','J"fff':lfi:1t*:i
m6skelige midt imellem.
Hardu megetbrug for
at trakke dig tilbageog
beskaftigedig med dine
egnesysler?
,
I
W
!
!
ruej,ikkespecielt.1 point.
[J trtel,leghar ikke noget
imodat gi ifront. Nogen
skaljo goredet. 1 point.
!
Hardu megetbrug for
atdel edi netankermed
andre?
Ja,det harjeg.1 point.
L N.1,det harjegikke.3
point.
n Jegliggeret stedmidt
imellem.2point.
side 16 o SONDAG03/2009
ta,leg brydermig ikke om
at vare i centrum.3 point.
Ja,det giuermig energi.3
point.
^t
/.
cn'e',{
Hardu merelyst til at
vareendel af ensam menhangend selvat
vare ifront
.
J
!
! Jeghar ikke lagt merke til
det.2 point.
Y;k*t
': ffi
n Jeg kanda godt vare i
front, hvisdet er pikrevet
- men det er ikke noget,jeg
bevidststyrerefter.2 point.
Folerdu, at du medjevne
mellemrumkommertil
at yde for megeti din iver
efter at stotte andreog peppe
dem op?
,
+
Erdu god til at vere >p5<
og modig med hensyn
til at stilledig op og vise
dine evnerfrem?
E Ensjalden gang imellem
skerdet vel.2 point.
^Y
E lkke specielt- jeg pepper
sjaldent bevidstmineomgivelserop.3 point.
I
E Ja,den folelsegenkender
jeg.'l point.
E Ja,det erjeg nok. 1 point.
!
Talerdu megeti sociale
sammenhengeog lader
dine tankerog fslelser
fylde isamvaret?
F
)
E ttel, det synesjegikke.3
point.
E Ja,jeg taler nok en del. 1
point.
! Jeg liggeret stedmidt
imellem.2point.
.
Hardubrugfor
b- eftertanksomhed
" r''i og fordybelse?
E la, liat - men vist ikkei
sarlig hoj grad.2point.
I
Sleldent,jeg foretrakker
at havemenneskeromkringmig.1 point.
I
Ju,d"t holderjeg megetaf.
3 point.
'i; l,fFolerdu sommetider,at
/ lldugodt kunnetanke
''ll dig atfylde mereog give
mereudtryk for dig selv,n6r
du er sammenmed andre?
E Oethandervel, men er
noget,jeg sjeldent tenker
over.2point.
!
I
I
ruej,1e9
viser,hvemjeg er,
og hvadderforeg6ri mig.
1 point.
Ja.3point.
Kederdudig nemt,
LJ Sjeldent - jeg setter pris
pi at vere alene.3point.
il Ja,det gorjeg nok. Derm6
gerneskenoget. 1 point.
E Selvtolgeliger det sket,
at jeg har kedetmig alene
- menjeg har god balance
mellemalenetidog socialt
samver.2 point.
Nej,det er jeg bestemt
ikke.3point.
"\;l
Hvislegtager mig sammen,kanjeg godt vare
>p6<<,
men det liggerikkes6
naturligttil mig.2 point.
Folerdu indimellem,
at
,
^ aine behovbliverofret
IU
t
'ii for, at du kan give andre
opmerksomhed?
! Ja,det sker.3point.
!
Egentligikke- jeg stir som
regelved mine behov.1
point.
I
Det er ikke noget,jeghar
tenkt over.2point.
*%k*er.*",M
Denekstroverte DenbalancerendeDenintroverte
Fordig er andremenneskers
selskab
en kildetil energiog nytenkning.Du henterinspiration
i
dit socialesamvar,og andrekan
merke,at du nyderat vare sammen meddem.Derforer du med
god til at bega
storsandsynlighed
dig til badestorreog mindresammenkomster,hvor du sjeldent
horertil dem,dersidderog lytter
til andredet mesteafen aften.
Udvikling:
5orgfor at brugalledine positive
karaktertrakog lad andrefi
glede af dem.Dinudadvendthed
og energikani dengradbruges
til at opmuntreog opbyggeandre
og er en gavefor arbejdspladsen
og menneskertetpi dig.Forsog
samtidigat vare opmerksom
p6,at du ikkekommertil at lsbe
andreoverende,n6rdu selver
i hopla.Dinekollegelvenner,
familieellergastertagermAske
ikkepladsenselv,menskalhave
>foraret<den lidt af dig indimellem.SAvil de nydedit selskab
endnumere.
Du horertilde mennesker.
der
besidderomtrentligemange
ekstroverteog introvertekaraktertrak.Noglegangeer du i festhjornetog kanikkekommehurtigt nokaf stedtil julefrokosten
ellerfamiliefesten.
Andregange
hardu megetmerelysttil at
puttedig henisofahjornetmed
en rigtigtgod bog,seen god film
aleneellermed karestenelleren
god ven- ellertil bareat kiggeud
ad vinduet.mensdu tenker over
detteog hint.
Udvikling:
Sandsynligvis
balancerer
du fint
mellemselvat taleog at give
andrepladsisocialtsamver.Men
miskekunnedu havegavnaf selv
at vere lidt merefremmei skoene
pi din arbejdsplads?
Elleraf en
gangimellembevidstat holde
igenmedat fortalle los,n6rdu er
sammenmeddinevenindereller
familie?Fordidu balancermellem
ind-og udadvendthed,
handler
det for dig mestom bevidstat
bringedig selvp5 banenide
rette situationer.
Selvom du bestemtsetter pris
pAandresmenneskers
selskabog
gernevil deltagei socialesammenkomster,
moder,seminarer
m.m.- sAskaldu trakke dig selv
op til det socialesamver.Du vil
helsthavedet i de rettedoserog
med mulighedfor attrekke dig
tilbagetil dit egetellerdine helt
naresselskab.
Heropladerdu
og finderenergiog inspiration
til
igenat deltagei brederesocialt
samver.
Udvikling:
Forstog fremmesthandlerdet
om,at du accepterer
dit behovfor
alenetidog periodiskindadvendthed.Du harmasserat give
andremennesker,
ikkemindst
mereekstroverte
mennesker,
i
form af ro, narver, intuition og
folsomhed.Udendig villefester
sletikkekunnehenge sammen/
fordiallevillesiddeog ribe i
mundenpi hinandenfor at blive
hartlSargforat bringedig selv
lidt pi baneni socialtsamver,tag
ansvarog husk,at der b5deskal
en til at buldreog en til at skabe
ro i socialesammenhange.
{
I
o side17
SONDAGoS/200g