;" ;l : udadiEfidt? Befinderdu dig godt i dit eget selskab, ellertrivesdu bedstmed menneskeromkring dig?Kandu lide atvare i front, eller foretrakker du at holde dig i baggrunden? Uansethvilkentype du er, har du noget at bidragemed i samspilletmed andre.56 lenge du acceptererdin m6deat vare p6. Vi stiller her skarptp6 introverteog ekstro- menneskers styrkerog svagheder y,,.9rt" g+*g si kan du teste, hvilken type du selv er. f,ldske kender du det It lDu er til en festlig r menkomst,og din sidemand godti gangmed aftenenstre langefortalling fra sit privat Han eller hun griner ofte hojt, og selv om du egentlig godtunderholdtdetmeste af den, sil foler du dig mdske lidt talt over ende og tager selvi at savneetpusterum aftenensfestligheder. Og r nogletimerglader du dig tisklidt til at komme hjem, om selskabeter godt. Eller miske kender du her:Du erendnu engang som et affestensfestlige punkter, og under midda underholder du ikke bare egen bordherre, men sa synligvis ogs6 gesterne, sidder over for dig samt til anden side. De andre sig over de ting, du fortel - oghvisdu savnernoget, det gor du sandsynligvis ikke, si er det, at de andre g@ster bryder ind og tager teten en gang imellem. Men som udgangspunkt nyder du festen og sociale sammenkomster generelt - medmindre noget 96r dig voldsomt pi, enten pi arbejdet eller i privatlivet. Hvis du genkenderden forste situation, er du nok lidt mere introvert end ekstrovert - eller sagtmed andre ord, lidt mere indadvendt end udadvendt. Og identificerer du dig mere med det andet scenarie,er du nok lidt mere ekstrovert end introvert. - De fleste af os vil kunne genkende karaktertrek b6de fra den introverte og den ekstroverte personlighedstype, og d6t er vigtigt at huske, siger psykolog Emilie fahnnie Sig6rd, der i sin praksis ofte moder begge slags karaktertrekhos klienterne. - Der er ingen afos, der enten er udelukkende introvert eller ekstrovert, men vi vil som regelkunne identificere os mere med den ene af typerne end med den anden. Helt ideelt er dermestbalancehos de mennesker,der indeholdereI rimeligtmil afbddedet ekstroverte og detintroverte.Man kan sige, at jo mere man befinder sig i en ekstrem,jo mindre tralance harmanpd detsocialeomride, forklarer hun. Ro eller energi Man kan ikke sige, at det er bedre at vere ekstrovert end introvert ellerviseversa,Der er klare fordele ved beggetyper. Introverte mennesker har eksempelvis en evne til at trives {t, \' il t f! s" e$fr"- .r4 ftmffi,*i godt i deres eget selskab: - De merker verden indefra, forklarer Emilie Iahnnie Sigdrd, - og hvis de kan accepteresig selv og deresindadvendthed, si bliver deres - Deflesteligger et sted mellem introvertog ekstrovert, og det er ogs6bedstat have den balance,siger psykologEmilie JahnnieSi96rd. \\ trjs. intuition og folsomhed til en stor gevinst - ikke blotfor dem selv,men ogsi for andre. - I sociale sammenhrenge vil deresevne til atlytte, vare nerverende og rolige kunne bruges positivt. Den velafbalanceredeog selvaccepterende introverte er hverkenpinagtigt generteller isoleret,men hviler i sig selv og udstr6ler styrke. Hun eller han kan sagtens skaberespektomkring sig og fa sine synspunkter frem pA en afdrempet, men slagkraftig mide, sigerEmilie fahnnie Sigdrd. Fordelenevedathore til den mere ekstroverte type kan m* findes pi nogle andre omr6der, for mens den introverte finder energi i sit eget indre, soger den ekstroverte udad mod andre mennesker og f6r bunker af ny energi i samveret med dem. Derfor er ekstroverte mennesker generelt gode til at manovrere socialt, og det kommer bdde dem selv og mere indadvendte menneskertil godei mangeforskellige sammenhange. - Ekstroverte mennesker er gode til at fi den plads og de positive oplevelser,de onsker sig. Og de kan finde ud af atfir det pd en mdde, hvor de ikke samtidig treder pii andre. @> .,.. . ..1 SUNDAG08/2009. side 15 Er du rnd*e$v****t udadiEhdtt <@ De har en sterk personlighed, er gode solister pi alle omrider i livet, men samtidig er de gode til at opmuntre andre og opbygge deres selvverd, forklarer Emilie Jahnnie Sigird. Selwardet Problemernefor sfivelden introverte som den ekstroverte opstflr nemlig forst der, hvor selwardet spender ben: - Gilr den introverte og slAs med negative tanker om sig selveller sin evnetil at h&ndte- re livet, kan folgevirkningerne blive temmelig store,forklarer DeninEmilieJahnnieSigArd. troverte med lavt selwerd kan komme til at lide under folelsen af ikke at kunne brrende igennem med sine meninger, af at blive undermineret af de mere hurtigtalende og udadvendte samt af et syn pA sig selv som kedelig og farvelos. I det tilfelde kan det introverte menneske opleve,at det er svert at finde venner. De er ikke i kontakt med deresegne indre ressourcer og foler, at de ryger bagesti koen, nAr der for eksempel uddeles ros og forfremmelser pfl jobbet - det er fordi de ikke er gode nok at fremheve sig selv. Omvendtkandetekstroverte menneske med lavt selvverd komme til at blive alt for afhengigaf omgivelserneskonstantebeundring og feedback. I det tilfelde kan udadvendthedendakke overen dyb usikkerhed,der betyder,at de enten kommer til atyde for megetfor at virke gode nok eller bliver detstikmodsatteafempatiske og tromler omgivelserne over ende i jagten pfl anerkendelse og ros. Inderst inde er denne typeekstroverteakkuratligesfl sensitiv som det meget introverte menneske, siger Emilie JahnnieSigird. Hunmenerdog,atmangeini dagkemper med en troverte troverteidagkampermeden folelseaf at vere i laverekurs end ekstrovertemenneske - Den samfundsmassige trend er jo netop,atvi skalvere godetil at selge os selv og give ibent udtryk for vores folelset og meninger. Pd den mide kommer de folelsesmessige og sociale kompetencer til at vere vigtigere end de faglige Tendensener ogsa,at man skal kunne skaffe sig sine egne fordele, eksempelvis til lonforhandlinger eller i diskussionet om arbejdsfordeling. Et andet eksempel er hele den store dating-scene,hvor introverte fsler, de ikke kan brende igennem i forhold til de ekstroverte i det evige spil om det andet kons opmarksomhed, slutter Emilie Jahnnie SigSrd. Vilduuidemere,sdklikindpd: www.energi-psyk.dk ,,{il.!" .1.' "I : ,; .,.,i ..,' SidangoJdu... H'r'Sil*:t,,'.,ti::,IESI d i gsei fi*it*uj,*tlfl or, ^,,, '+;,ri;;!r:*n og find ud af, om du er mest il:','J"fff':lfi:1t*:i m6skelige midt imellem. Hardu megetbrug for at trakke dig tilbageog beskaftigedig med dine egnesysler? , I W ! ! ruej,ikkespecielt.1 point. [J trtel,leghar ikke noget imodat gi ifront. Nogen skaljo goredet. 1 point. ! Hardu megetbrug for atdel edi netankermed andre? Ja,det harjeg.1 point. L N.1,det harjegikke.3 point. n Jegliggeret stedmidt imellem.2point. side 16 o SONDAG03/2009 ta,leg brydermig ikke om at vare i centrum.3 point. Ja,det giuermig energi.3 point. ^t /. cn'e',{ Hardu merelyst til at vareendel af ensam menhangend selvat vare ifront . J ! ! Jeghar ikke lagt merke til det.2 point. Y;k*t ': ffi n Jeg kanda godt vare i front, hvisdet er pikrevet - men det er ikke noget,jeg bevidststyrerefter.2 point. Folerdu, at du medjevne mellemrumkommertil at yde for megeti din iver efter at stotte andreog peppe dem op? , + Erdu god til at vere >p5< og modig med hensyn til at stilledig op og vise dine evnerfrem? E Ensjalden gang imellem skerdet vel.2 point. ^Y E lkke specielt- jeg pepper sjaldent bevidstmineomgivelserop.3 point. I E Ja,den folelsegenkender jeg.'l point. E Ja,det erjeg nok. 1 point. ! Talerdu megeti sociale sammenhengeog lader dine tankerog fslelser fylde isamvaret? F ) E ttel, det synesjegikke.3 point. E Ja,jeg taler nok en del. 1 point. ! Jeg liggeret stedmidt imellem.2point. . Hardubrugfor b- eftertanksomhed " r''i og fordybelse? E la, liat - men vist ikkei sarlig hoj grad.2point. I Sleldent,jeg foretrakker at havemenneskeromkringmig.1 point. I Ju,d"t holderjeg megetaf. 3 point. 'i; l,fFolerdu sommetider,at / lldugodt kunnetanke ''ll dig atfylde mereog give mereudtryk for dig selv,n6r du er sammenmed andre? E Oethandervel, men er noget,jeg sjeldent tenker over.2point. ! I I ruej,1e9 viser,hvemjeg er, og hvadderforeg6ri mig. 1 point. Ja.3point. Kederdudig nemt, LJ Sjeldent - jeg setter pris pi at vere alene.3point. il Ja,det gorjeg nok. Derm6 gerneskenoget. 1 point. E Selvtolgeliger det sket, at jeg har kedetmig alene - menjeg har god balance mellemalenetidog socialt samver.2 point. Nej,det er jeg bestemt ikke.3point. "\;l Hvislegtager mig sammen,kanjeg godt vare >p6<<, men det liggerikkes6 naturligttil mig.2 point. Folerdu indimellem, at , ^ aine behovbliverofret IU t 'ii for, at du kan give andre opmerksomhed? ! Ja,det sker.3point. ! Egentligikke- jeg stir som regelved mine behov.1 point. I Det er ikke noget,jeghar tenkt over.2point. *%k*er.*",M Denekstroverte DenbalancerendeDenintroverte Fordig er andremenneskers selskab en kildetil energiog nytenkning.Du henterinspiration i dit socialesamvar,og andrekan merke,at du nyderat vare sammen meddem.Derforer du med god til at bega storsandsynlighed dig til badestorreog mindresammenkomster,hvor du sjeldent horertil dem,dersidderog lytter til andredet mesteafen aften. Udvikling: 5orgfor at brugalledine positive karaktertrakog lad andrefi glede af dem.Dinudadvendthed og energikani dengradbruges til at opmuntreog opbyggeandre og er en gavefor arbejdspladsen og menneskertetpi dig.Forsog samtidigat vare opmerksom p6,at du ikkekommertil at lsbe andreoverende,n6rdu selver i hopla.Dinekollegelvenner, familieellergastertagermAske ikkepladsenselv,menskalhave >foraret<den lidt af dig indimellem.SAvil de nydedit selskab endnumere. Du horertilde mennesker. der besidderomtrentligemange ekstroverteog introvertekaraktertrak.Noglegangeer du i festhjornetog kanikkekommehurtigt nokaf stedtil julefrokosten ellerfamiliefesten. Andregange hardu megetmerelysttil at puttedig henisofahjornetmed en rigtigtgod bog,seen god film aleneellermed karestenelleren god ven- ellertil bareat kiggeud ad vinduet.mensdu tenker over detteog hint. Udvikling: Sandsynligvis balancerer du fint mellemselvat taleog at give andrepladsisocialtsamver.Men miskekunnedu havegavnaf selv at vere lidt merefremmei skoene pi din arbejdsplads? Elleraf en gangimellembevidstat holde igenmedat fortalle los,n6rdu er sammenmeddinevenindereller familie?Fordidu balancermellem ind-og udadvendthed, handler det for dig mestom bevidstat bringedig selvp5 banenide rette situationer. Selvom du bestemtsetter pris pAandresmenneskers selskabog gernevil deltagei socialesammenkomster, moder,seminarer m.m.- sAskaldu trakke dig selv op til det socialesamver.Du vil helsthavedet i de rettedoserog med mulighedfor attrekke dig tilbagetil dit egetellerdine helt naresselskab. Heropladerdu og finderenergiog inspiration til igenat deltagei brederesocialt samver. Udvikling: Forstog fremmesthandlerdet om,at du accepterer dit behovfor alenetidog periodiskindadvendthed.Du harmasserat give andremennesker, ikkemindst mereekstroverte mennesker, i form af ro, narver, intuition og folsomhed.Udendig villefester sletikkekunnehenge sammen/ fordiallevillesiddeog ribe i mundenpi hinandenfor at blive hartlSargforat bringedig selv lidt pi baneni socialtsamver,tag ansvarog husk,at der b5deskal en til at buldreog en til at skabe ro i socialesammenhange. { I o side17 SONDAGoS/200g
© Copyright 2024