1. No category

FORORD
Hvad er det, der gør et sted til et godt sted at bo?
Det er det første spørgsmål, der umiddelbart melder sig når man står på
grunden i Seest med udsigt til landskab, høj sol og blå himmel og prøver at
forestille sig en fremtidig bebyggelse placeret her.
Det er et landskab vi kender som det danske med spredte små
beplantninger og det omkransende parcelhusområde langs grundens
periferi. Det er også en klassisk situation mellem by og land, hvor forstaden
indtager landskabet, som slettes af udmatrikuleringen og de spredte
bebyggelser og parceller.
Hvordan etableres en ny bebyggelse her, uden at landskabets åbenlyse
kvaliteter går tabt?
Kan vi forestille os en fremtidig bebyggelse, som ikke begrænser de
landskabelige kvaliteter, men skærper dem i samspillet med den nye
bebyggelse?
Nærværende projekt er et svar på ovenstående spørgsmål under de givne
forhold. Det er et projekt som vil skabe sammenhæng fra de landskabelige
rum, til bebyggelsens enkelte klynger, til nabofællesskabet og til den enkelte
boligs rumligheder og indretning.
SOCIAL
Vi tror på
at stedets muligheder altid skal danne udgangspunkt
for projektet, så det udvikles at skabe synergi mellem
det eksisterende og det nye.
Vi tror på
Vi tror på
fremtidens bæredygtigt boligområde hvor mennesket
at fremtidens bæredygtige landskab skal tage
er i centrum med fokus på sociale relationer, miljø og
udgangspunkt i naturen og derudfra skabe bæredygtig
økonomi.
landskabspoesi, da forskning viser, at naturens
sanselighed påvirker mennesker både fysisk, psykisk og
socialt.
4
DEN ARKITEKTONISKE OG DEN
SOCIALE IDÉ
Det er projektets arkitektoniske idé at flette bebyggelse og
landskab sammen til en ny helhed hvor de landskabelige
kig og terrænets skrånende og terrasserede bevægelser
bevares, optages og præciseres af den nye bebyggelse. Vision
for projektet har været at skabe den arkitektoniske ramme
for det gode liv via bæredygtighed. Gennem bæredygtighed
finder fællesskab, trivsel og klima en fælles platform.
Projektets æstetiske argumenter underbygges hele vejen af
vores viden om energi og klima.
Det er projektet sociale idé at flette private uderum sammen
med de fælles fri- og gårdrumsarealer for at skabe rammerne
for fællesskab. Derudover er de private haver på klyngernes
yderside opgivet og erstattet af udsyn og adgang til de
smukkeste fællesarealer mellem klyngerne.
Intentionen er at skabe grobunden for det gode liv i
bebyggelsen, der opstår af de daglige ærinder, tilfældige
møder med naboen, børnenes leg og de rekreative
muligheder i det fælles gårdrum og i det omgivende
landskab.
Dagslys er en af de vigtigste designparametre til at skabe
synergi mellem livskvalitet og energireduktion.
Placering og udformning af boligerne i klyngen samt
indretningen af hver enkelt bolig er sket ud fra ønsket om
at få mest muligt ud af dagslyset ved bl.a. at sørge for, at
husene ikke skygger for hinanden, ved placering af store
vinduespartier, der trækker dagslyset langt ind i boligen og
ved at lade facaderne være lyse, så dagslyset reflekteres ind
i boligen.
LANDSKABET - EKSISTERENDE FORHOLD
Sydvest for Kolding ligger Seest som en forstad, hævet
over byen, der er vokset sammen med midtbyen. Her på
grænsen af forstaden Seest og landskabet ligger grunden,
som en landskabslomme, hvor terrænet er tilpasset tidligere
funktioner, så landskabet ud over det naturprægede moseog engområde ligger terrasseret, som et kulturlandskab.
Grundens potentiale består i det fine landskabstræk samtidig
med at grunden ligger i direkte tilknytning til Seest, som en
naturlig del af byen med mulighed for at blive koblet på
eksisterende infrastruktur og dermed koblingen til både
landskab og midtby. Derudover er det et stort potentiale
med de store terrænspring og den lerede bund – begge dele
skaber gode muligheder for at afvanding kan indgå som en
integreret del af det samlede landskabsdesign.
Landskabets kvaliteter findes i det meget karakteristiske
mose- og engområde med sammenhængende bevoksning
mod vest samt skovlommen mod nord på det nedre
terræn i tilknytning til mose- og engområdet. Den øvrige
del af grunden er et terrasseret kulturlandskab uden
bevaringsværdi. Grundens udfordring er dens placering
i forhold til Overbyvej, der ligger hævet over grunden, og
overgangen ved villaerne mod øst.
Vi tror på
Inklusion - at fremtidens boligområde skal være en del
af det omkringliggende samfund og indgå i synergi med
dette. Der skal skabes boliger for alle, så mangfoldigheden
er tilstede og dermed beriger bokvaliteten og relationer
på tværs af generationer.
Vi tror på
at de helt basale behov for livet i egen bolig handler om
at skabe plads til at være privat, semiprivat og offentlig
– at skabe plads til både ro, aktivitet og bevægelse –
rum til relationer efter behov.
Vi tror på
at fortætning inden for eksisterende bygrænser skaber
bedre boligområder, da det skaber bedre rum til sociale
relationer og frigør plads til natur – elementer der
beriger livet på flere planer!
“Vi tror på at fortætning inden for
eksisterende bygrænser skaber bedre
boligområder, da det skaber bedre rum
til sociale relationer og frigør plads til
natur – elementer der beriger livet på flere
planer!”
Relation til byen
N
6
Dispositionsplan 1:2000
Involvere brugere og beboer i Seest
i udviklingen af den rekreaƟve ”Seest løber”
og mose området
Naturområde mose
Skov beplantning
3-5 sorter
Plant træerne
inden der bygges
Fase 1, boligområdets hjerte
S
Våd eng
Frigøre midler Ɵl at
udvikle naturområdet
ved at bygge tæt med
forskellige ejerformer
Tør eng
Den frigjorte jord i forbindelse med
etablering af fase 1, placeres så der skabes
udvidet mulighed for byggeri ved vejen, hvor der
skabes super aƩrakƟve grunde, som kan generer
penge Ɵl at udvikle fælleområdet for.
Åben træbeplantning
3-5 sorter
udviklingsproces
Planen for boligområdet folder sig ud som en kontinuerlig
proces over tid, hvor der konstant er balance mellem
landskabet og det byggede miljø.
Landskabstyper
Det store sammenhængende område midt i bebyggelsen
tager udgangspunkt i det §3 beskyttede mose- og
vådengsområde. Engkarakteren løber op og danner bund
i dette område – først som vådengskarakter og i det
højere liggende terræn som tøreng. Her er det punkter af
bevoksning dels som buske og dels som træer, der bryder
fladen og skaber både dybde og karakter i området.
Allerede fra fase 1 er det et helt projekt at skabe gode
private, semiprivate og offentlige rum, hvor der er mulighed
for at mødes.
Så vidt muligt fuldendes det store landskabsgreb, så det har
tid til at udvikle sig, og grunden fra starten af har en høj
biodiversitet, og en flot udstråling.
Ved at kombinere leje og ejerboliger i et område, samt satse
på jord- og vandbalance, skabes der et område med god
økonomi.
SEEST SKOVVEJ
M-LOMME
M-PROFIL
vand
Sociale: Bruge de rekreative muligheder i LAR løsningerne, etablere
smukke rammer der gør det til et sjovere sted at bo
Miljø: Vand på stedets præmisser, styrke bio- og artsdiversiteten
Økonomi: Ingen dyre underjordiske rør løsninger, men et smukt
fremtidssikret LAR system , der samtidigt styrker stedets identitet,
og gør det attraktivt.
SEEST ENGVEJ
SEEST LØBEREN
OVERBYVEJ
Boligområdet tænkes som en aktiv del af kommunens
klimaplansløsning med fokus på vand. Regnvandet håndteres, så det
skaber et bærende element gennem hele bebyggelsen der styrker
områdets identitet og binder området sammen. Regnvandsdesignet
løber som wadi med naturlig karakter i forbindelse med
M-profilet, i gårdrumme får det et stramt udtryk der kobler sig til
gårdrumsdesignet og ved bakkehusene udformet det et design der
matcher haverummets karakter. Fra wadierne løber vandet over i
små regnvandssøer til nedsivning – disse danner rammen om det
moderne gadekær.
INFRASTRUKTUR - ”M PROFILET”
Infrastrukturen i boligområdet er ikke kun en vej, men
livsnerven i bebyggelsen med status som lege- og
opholdsområde – et transportrum
der tilgodeser de svage trafikanter og skaber plads til livet –
det er dagligdagens liv og bevægelse, der fylder rummet ud og
skaber et aktivt, socialt og trygt rum.
5
4
3
2
1
Etablere så mange åbne og grønne ader som muligt
så regnvandet nedsives hvor det falder
2
wadi’er som en del af infrastrukturen
her opsamles overfaldevandet, grundet en
leret undergrund vil vandet have rekreaƟv værdi
3
4+5
fra wadierne løber vander over i små
regnvandssøer, hvor der nedsives og
skabes mulighed for leg
Ved Ɵ og hundred års hændelser kan
man bruge mose området som overløb
for regnvandet
1
“Vi tror på at stedets muligheder altid skal
danne udgangspunkt for projektet, så det
udvikles ud fra at skabe synergi mellem
det eksisterende og det nye.”
Social interaktion
Aktivitetssti
Fælleskab
Identitet
Regnvand
Social inklusion i processen
Vi foreslår at inddrage
beboeren i udformningen
af klynge gårdhaverne, at
involverer naboer, børn
og foreninger i udvikligen
af Seest løberen og at
involvere både beboer,
naboer, erhvervs livet
fra lokalområdet, når
resten af planen skal
færdiggøres. Dette vil
skabe ejerskab og kan
stryke ressource tilknytningen til området.
Alle får et nyt mentalt
postkort af stedet!
Mange forskellige faciliteter
Sti rundt på området opmunopmuntrer til leg og bevægelse terer
I uderummene skabes der Stærk visuel arkitektonisk
mange aktiviteter hvori fællessk- stil der giver området sin
Nedsivning hvor vandet falder og
smukkke synlige fremtidssikrede
løsninger hvor der opsamles og
nedsives regnvand.
Diversitet
Fokus på biodiversitet, dyreog insekt venligt vedligehold,
skabe muligheder for grøntsags dyrkning.
Grønne tage
Energiforbrug
Udsigter
Min. m2 af belægning
Grønne tage forsinker
regnvandetog bidrager til
et
Ved at bo tæt og udnytte
solens lys optimalt i boligerne sænkes energifor-
Udsigt fra klyngen udover
landskabet.
8
Brugen af åbne eller ingen
belægninger så vandet nedsives naturligt. Dette styrker også områdets grønne
typologier
Sociale: At bygge tæt styrker de sociale relationer
Miljø: At bygge tæt skaber mere plads til landskab
Økonomi: At bygge tæt afleder færre udgifter til infrastruktur
og byggematerialer
Boligerne knyttes til landskabet, så de udnytter konteksten
både inden- og udenfor rammerne. Boligtyperne er
dermed skabt ud af stedet, så ”bakkehusene” ligger
som kobling mellem bydelen og det nye boligområde
og optager niveauspring et, ”skovhusene” ligger i den
eksisterende skovlomme, ”rækkehusene” ligger og danner
kant mod villa området og ”klyngehusene” der udnytter
det store sammenhængende landskabstræk mod eng- og
moseområdet.
KLYNGEHUSENE ligger på den store slette som det
smukke samlende element i området, hvilket også ses på
bygningstypologien – den ”runde” form samler samtidig
med, at den skaber kig på tværs. I klyngehusene er de
private rum i form af terrasser mod både gårdrum og mod
landskabsrum. De private rum knytter sig inde i gårdene
til det semiprivate rum, der udgøres af plæne i midten og
mindre haverum med plads til det individuelle præg i hver
klynge. Gårdrummet styrker fællesskabet, identiteten,
ejerskabet og relationerne i hver klynge. Parkering foregår
omkring gadekæret ved ”M lommen”.
mennesker og sted - det sociale stjernetæppe
Rummenes hierarki – dagligdagens liv på det “sociale
stjernetæppe”
Tanken bag boligområdet er at styrke det gode liv dagligdagens liv!. Ved at have fokus på rummenes hierarki,
skabes muligheder for at træffe valg, der tilgodeser det
enkelte menneskes behov for at tage del I det sociale liv på
det “sociale stjernetæppe”.
Boligområdet er bygget op omkring det private rum med
”front porch” som den private terrasse/forhave, det
semiprivate rum med mulighed for at dyrke fællesskabet og
styrke sociale relationer i det nære samt det offentlige rum,
hvor der er mulighed for at skabe trivsel gennem væresteder
(rum for det spontane, tilfældige møde- hvor man
vedligeholder sit sociale netværk), mødesteder (rum for det
planlagte møde) og samlingssteder (rum for arrangementer
hvor fællesskaber plejes og udbygges).
situationsPLAN koncept
Udgangspunkt for planen er sted og mennesker.
SKOVHUSENE ligger i skovlommen hvor karakteren af skov
styrkes omkring regnvandsbassinet, der udformes som en
”skovsø” som det grønne rekreative ankomst rum. Husene
har forskellige private rum alt efter placering. Husene mod
nord har en forhave som ”front porch” hvor det private rum
kobler sig til det offentlige rum. De sydvendte huset har
en ”front porch” a la terrasse og en baghave mod syd mod
skrænten. Der er privat parkering ved skovhusene.
BYGGE VIDERE
PÅ DEN EKSISTERENDE
BEPLANTNING
RÆKKEHUSE DER
SAMMEN MED TRÆERNE
DANNER ET GRØNTFAVNTAG
AF OMRÅDET
UNDERSTØTTE
STEDETS NATURUDVIKLING
MED KLYNGER DER FLYDER SOM Ø’ER
I DET ÅBNE ENGLANDSKAB
RÆKKEHUSENE ligger som en afgrænsning af området mod
øst. Rækkehusene kobler sig til det offentlige rum via en
”front porch” som det private rum, der styrker den sociale
kontakt og tryghed i gaderummet, hvor det mere private
og lukkede haverum ligger mod skovafgrænsningen til
villakvarteret. Der er privat parkering ved rækkehusene.
BAKKEHUSENE ligger som koblingen til bydelen og skaber
visuel sammenhæng via beplantning og kig. Bakkehusene
har adgang til Overbyvej via det store trædæk, der fungerer
som et semiprivat opholds og aktivitetsrum samtidig med,
at parkering ligger under dækket ude af syne fra boligerne.
Bakkehusene er udlagt som stænger i landskabet, der
optager terrænspringet. Mellem husene udvider trædækket
sig mod landskabet til et haverum. Alle boliger har private
altaner/terrasser, der fungerer som ”front poch”. I det
semiprivate haverum der styrker fællesskabet, identiteten,
ejerskabet og relationerne beboerne imellem.
SEEST LØBEREN
INKLUDERE BOLIGOMRÅDET I
DET REKREATIVE NETVÆRK OG
STYRKER STEDETS NYE IDENTITET
SKABE BOLIGER DER STYRKER
OMRÅDETS KONTAKT TIL KONTEKSTEN
”GIVER DEN ET ANSIGT UD TIL OVERBYVEJ”
Typologi og sted
MØDESTEDER
VÆRESTEDER
”Front porch”
SKOVHUSE
med P.plads
ved huset
SAMLINGSSTEDER
KLYNGEHUSE
med p. pladser
i M-lomme
VÆRESTEDER
BAKKEHUSE
med overdækket
p.pladser
RÆKKEHUSE
med p.plads
ved huset
BAKKEHUSE
med p.pladser
i M-lomme
mennesker og sted
Pause plads med strækud /
sidde møbel.
Bænk midt i naturen
Net spændt op svævende
mellem pæle som hængud
lege sted man kan studere
naturen og hoppe der til på
lave pæle.
“Ø” træplatform til
enten leg og yoga.
Gangbro
Sø
Balancebane
“Lomme”
med pæle og
hængekøjer
samt birketræer
og en svævende
sti med hoppe
sten
Mose
Eng
Fælles Torv med lange
faste bænke og pæle som
kan bruges til at monterer
sejl på og et partytelt.
Her kan der festes og
grilles.
Enggræsser, vilderoser, blomsterende små buske med bær til
fugle og insekter.
Landskab med fokus på bio og
arts diversitet.
Fællesrummet
I forlængelse af ”M profilet” fortsætter træbroer og
platforme ud i mose- og engområdet/fællesrummet
og skaber rammen om et rekreativt stiforløb med
plads til mødesteder og samlingssteder. Med træbroer og platforme sikres stiforløbet i de våde perioder. ”Fællesrummet” er det rum, hvor relationerne
til bydelen bliver tydelige. Her er plads til at alle i
bydelen kan mødes og nyde herlighederne og styrke relationerne!
”Fællesrummet” er med til at skabe det nye mentale postkort af Seest. Ved at tilføre mose- og engområdet et nyt lag med stier og aktiviteter skabes
et særligt sted i Seest med respekt for naturen…her
går man tur med hunden, her løber man forbi, her
er plads til udendørs yoga, dans fest m.m. på torveplatformen..her er plads til anderledes bevægelse
for både børn og voksne…her er plads at sidde
og nyde solen…her er plads til at man kan nyde
årstidens smukke variationer…
10
M profil
regnvandssø
wadi
Stor fælles terrasse mod syd med
grønne felter og ophold som
ankomst, bilen parkeres under terrassen.
I niveau en skøn fælles have med
vand og grønt
regnvandssø
Grøn oase som velkomst
med plads til ophold og leg
med vand
Rækkehuse med parkering ved
døren og Front porch, styrke
det sociale omkring dagligdagen
rum, gaden
skov sø
Seestløbereen
klynge 1
Ankomst
Grøn oase som velkomst
med plads til parkering,
ophold leg og vand
Trægruppper bestående af 3 til 5
sorter vild kirsebær, tjørn og røn.
Alle træer der passer til stedet
og styrker stededt udstråling
gennem året.
M lomme
klynge
gårhave
regnvandssø
wadi
Ankomst
I gården er der
mulighed for sandkasse,
redegynge, vandleg, plads
til lidt boldt,nær leg i gården,
grøntsagshave m.m.
klynge 2
klynge 3
M profil
Ankomst
M lomme
Cykle, rulleskøjte, tegne, hinke på astalt spor
der snort sig gennem bydelen som en del af
M profilet.
SITUATIONSPLAN 1:500
fælles
opbevaring
M lomme
M Lomme
Sociale:
M-lommerne danner rammen om
væresteder, så de sociale relationer
styrkes
Miljø:
Samle aktiviteterne, så der er mere
plads til landskabet
Økonomi:
Mindre belægning mere grønt
12
Infrastrukturen i boligområdet er ikke kun en vej, men
livsnerven i bebyggelsen med status som lege- og
opholdsområde – et transportrum der tilgodeseer de svage
trafikanter og skaber plads til livet – det er dagligdagens liv
og bevægelse, der fylder rummet ud og skaber et aktivt,
socialt og trygt rum.
terrasse
front porch
wadi
1 m.
m.
3m
m..
2 m.
m.
1m
m..
4 m.
m.
5.5
5..5 m.
5
m.
Snit
Eng
”M Profilet” håndterer trafik (biler, gående, cykler m.m.),
regnvand og teknik.
”M profilet” udføres som et landskabeligt element udført af
permeabel teglstensbelægning og en wadi langs vejforløbet
samt en 2 meter bred asfaltsti, der snor sig gennem
forløbet og udvider sig til små asfaltpladser med plads til
leg i kobling til gadekæret ved ”M lommen”. Denne asfaltsti
kobler sig på trædækket I “Fællesrummet” og tilsammen
danner stinettet “Seestløbereen”, den rekreative åre i
området. “Seestløberen” kobler sig på det omkringliggende
boligområde og styrker inklusionen.
På “Seestløberen” bliver der rullet, løbet, gået, cyklet på
asfaltstien og på asfalttorvene bliver der hinket, sjippet
og tegnet….der bliver leget, hoppet og sprunget, plukket
blomster i wadien….der bliver leget ved regnvandssøen mens
de voksne drikker kaffe og kigger på…..her bliver gynget I
hængekøjer, leget på tarzanbanen, dyrket udefittnes m.v i
“Fællesrummet”….nye relationer skabes og de kendte bliver
plejet…..
Belysningen placeres langs ”M profilet” med en afstand på
20 meter på 3-4 m. høje master med et armatur der ikke
blænder og er så energi venligt som muligt, hvis muligt
selvdreven.
Ved at udnytte adgang fra Overbyvej minimeres
infrastrukturen i området til en ”engloop” og en skovloop
- en styrkelse af den bæredygtige profil indenfor både miljø,
økonomi og det sociale.
permerabel belægning
Asfalt
terrasse
”Seest løberen”
den rekreaƟve åre
”Front porch”
wadi
P.Plads rækkehus
Plan
Som udposninger på ”M profilet” skabes
”M lommer” – her løber wadien ud i regnvandssøer der
kommer til at fungere som en slags moderne gadekær der
danner rammen om væresteder med plads til leg og ophold.
Ved nogle af ”M lommerne” kobles parkeringen på.
I “M lommerne” opstår det tilføldige møde, når man parkere
sin biI, sidder og nyder solen og møder en der skal ud og
lufte hund….når børnene leger på asfaltpladsen eller ved
gadekæret. I ”M-lommerne styrkes de sociale relationer!
”M lommerne ” tilpasses de forskellige karakterer som fx ved
skovhusene hvor regnvandssøen ligger midt i området som et
større karakterskabende element.
M profil
M Profil
Sociale:
Flere relationer, mere liv, større tryghed
- ramme for daligdagens liv.
Miljø:
Fokus på kvaliteterne i det grønne
og blå og at skabe synlighed og øget
kvalitet i gaden
Økonomi:
Vi samler infrastruktur under + over
jorden
m profil
- menneskelig profil
Klyngehusene – gårdrum
Sociale:
Mødet det fælles og det individuelle, inklusion i processen “mit sted”
Miljø:
Vand og planter sammen med materialerne
danner sammen en bæredygtig ramme for gården.
Økonomi:
Pleje og vedligehold, beboerne er engagerede og har ejerskab til stedet, og tager derfor
mere del i gårdens aktiviteter.
14
Indretningen af gårdrummene tager udgangspunkt i de
helt basale behov, som vi har erfaret, mennesker i almene
boligområder giver udtryk for skaber merværdi – plads til det
individuelle og plads til det sociale!
Gårdrummene er designet, så de skaber rammen for
livskvalitet gennem sociale kontakter/relationer.
Gårdrummene vil ligeledes være foranderlige rum, der
afspejler de mennesker, der har valgt at bo der.
Klyngehusene ligger i det store englandskab og kobler
sig til landskabsrummet ved at englandskabet løber ind
i gårdrummene og er det kultiverede landskabstræk
bestående af et klippet plæneområde med mindre træer
i plænen – det semiprivate rum. Her er plads til at sætte
partyteltet op til studentergildet eller 50 års fødselsdagen,
her kan spilles badminton, fodbold, soles osv.
I overgangen mellem plænerum og det private opholdsrum/
terrasse etableres der en ”fællesgang” som en del af
det semiprivate rum. I ”Fællesgangen” er der felter til
individuel gårdindretning med fx urtehave, blomsterhave,
staudehave, bærhave, fælles loungerum, grillplads,
sandkasse, gynge, hængekøjer osv. Her skabes gårdrummets
identitet, der afspejler de mennesker der bor her. Tanken
er, at de i fællesskab indretter sig efter de behov, der er i
hver klynge. Disse rum kan også blive private rum - efter
behov. Investering og drift afholdes af rummene afholdes af
beboerne.
Udgangspunktet for ejerskab og det sociale liv etableres
gennem gårdrummets indretning!
Overordnet udarbejdes der en ”gårdguide” med spilleregler
og inspiration til indretning – den danner grundlag for
”gårdkulturen”.
I overgangen mellem huset og det semiprivate rum er der
et mindre terrasseområde, hvor størrelsen afhænger af
solforholdene.
Belægningen i gårdrummene er træ i fin kombination med
tegl som det slidstærke og stedrelaterede materiale.
Afvanding håndteres elegant i en smalle vandrender, der
nogle steder danner ”spejlbassin” for til sidst at koble sig
på det landskabelige træk med wadi’en, der løber ud i ”M
lommen” med gadekærret.
MILJØ
Vi tror på
at bygge boliger med træ fra bæredygtigt skovbrug som
det primære byggemateriale. Det letter produktionen,
opførslen og sikrer samtidigt et sundt indeklima, foruden
at minimere byggeriets samlede CO2 belastning.
Vi tror på
At byggesystemet skal kunne skæres ud i pap. Eller lidt
bedre; at bygningerne kan skæres ud i krydsfinér.
Vi tror på
at producere byggekomponenterne på stedet, i den
rigtige rækkefølge, uden store transportudgifter, til
tiden og med minimalt materialespild. En bæredygtig
tankegang.
16
Vi tror på
at udvælge byggematerialer med omtanke for deres
påvirkning i det lokale og globale miljø, så der sikres
sunde forhold for alle – uden farlige stoffer.
MILJØ
Vi tror på
at skabe en direkte sammenhæng mellem design,
produktion og montering gennem hele processen – fra
Vi vil skabe
idé til færdigt hus.
et projekt for Fremtidens Almennyttige Bæredygtige
Boliger der opnår en DGNB certificering og aktivt
arbejde med bæredygtighed herigennem. Projektet
har gennemgået en DGNB screening og opnår 80,3%,
hvilket svarer til GULD.
18
KLYNGEHUSENE – GÅRDRUM
Sociale Mødet det fælles og det individuelle, inklusion i
processen “mit sted”
Miljø
Vand og planter sammen med materialerne
danner sammen en bæredygtig ramme for gården.
Økonomi Pleje og vedligehold, beboerne er engagerede og
har ejerskab til stedet, og tager derfor mere del i gårdens
aktiviteter.
Indretningen af gårdrummene tager udgangspunkt i de
helt basale behov, som vi har erfaret, mennesker i almene
boligområder giver udtryk for skaber merværdi – plads til det
individuelle og plads til det sociale!
Gårdrummene er designet, så de skaber rammen for
livskvalitet gennem sociale kontakter/relationer.
Gårdrummene vil ligeledes være foranderlige rum, der
afspejler de mennesker, der har valgt at bo der.
Klyngehusene ligger i det store englandskab og kobler
sig til landskabsrummet ved at englandskabet løber ind
i gårdrummene og er det kultiverede landskabstræk
bestående af et klippet plæneområde med mindre træer
i plænen – det semiprivate rum. Her er plads til at sætte
partyteltet op til studentergildet eller 50 års fødselsdagen,
her kan spilles badminton, fodbold, soles osv.
I overgangen mellem plænerum og det private opholdsrum/
terrasse etableres der en ”fællesgang” som en del af
det semiprivate rum. I ”Fællesgangen” er der felter til
individuel gårdindretning med fx urtehave, blomsterhave,
staudehave, bærhave, fælles loungerum, grillplads,
sandkasse, gynge, hængekøjer osv. Her skabes gårdrummets
identitet, der afspejler de mennesker der bor her. Tanken
er, at de i fællesskab indretter sig efter de behov, der er i
hver klynge. Disse rum kan også blive private rum - efter
behov. Investering og drift afholdes af rummene afholdes af
beboerne.
Udgangspunktet for ejerskab og det sociale liv etableres
gennem gårdrummets indretning!
Overordnet udarbejdes der en ”gårdguide” med spilleregler
og inspiration til indretning – den danner grundlag for
”gårdkulturen”.
I overgangen mellem huset og det semiprivate rum er der
et mindre terrasseområde, hvor størrelsen afhænger af
solforholdene.
Belægningen i gårdrummene er træ i fin kombination med
tegl som det slidstærke og stedrelaterede materiale.
Afvanding håndteres elegant i en smalle vandrender, der
nogle steder danner ”spejlbassin” for til sidst at koble sig
på det landskabelige træk med wadi’en, der løber ud i ”M
lommen” med gadekærret.
2 væ
3 væ
m
4 væ
Klynge aktiviteter
Grønne tage synlige fra gårdrum
TO ETAGER
URBAN SUSTAINABILITY
FOOTPRINT OPTIMISATION
PITCHED ROOFS
CAPTURE OF LIGHT IND. OF ORIENTATION
ETC.
KLYNGEN / GÅRDRUM
20
KLYNGEBEBYGGELSEN
Bebyggelsen er udformet som en klyngehus bebyggelse og
er opbygget som 3 enheder med pixelerede klyngeboliger. 2
Klynger indeholder 12 boligenheder og 1 klynge indeholder
11 boligenheder. Klyngerne er sammensat af fleksible
boligenheder, der kan indrettes på forskellig vis alt efter
familiernes ønsker og behov. Store glaspartier og mindre,
effektskabende vinduer sikrer et individuelt præg ved den
enkelte bolig i klyngen.
De grønne kiler og grønningen ligger hen som eng, der
kun slås to gange årligt. Her indrettes legepladser og
opholdsområder og efter behov slås græsset så der opstår
tætklippede områder til boccia, kroket eller andre boldspil.
Vi har valgt at placere konkurrencens bebyggelse med 35
boligenheder på grundens nord-vestlige del, på det areal,
som umiddelbart støder op til det grønne ubebyggede
område. Hver klynge er placeret højtbeliggende på et
plateau, naturligt formet.
Således kobles den nye bebyggelse naturligt på den
eksisterende infrastruktur mod øst og bebyggelsen vil
derfor være første del af den udbygning, den samlede
dispositionsplan, som senere hen udlægges og realiseres på
grunden for fuld udnyttelse.
Klokken 9
Klokken 9
FORÅR OG EFTERÅR
Klokken 12
Klokken 15.30
FORÅR OG EFTERÅR
Klokken 9
FORÅR
OG EFTERÅR
SOMMER
Sol / Skygge diagrammer
Klokken 12
Klokken 12
Klokken 15.30
Klokken 15.30
Klynge 1. Stueplan 1:200
22
N
BOLIGERNE
Hvert klynge består af 12 hhv. 11 boligenheder, som rummer
de forskellige variationer i størrelser som ønsket / krævet.
Med det fleksible byggesystem vil det være nemt at ændre
på antallet af de forskellige boligtyper, på indretningen af
de enkelte boliger, tilføje ekstra rum, balkoner, terrasser,
vinduer, døre m.m.
Boligerne er grupperet omkring et fælles grønt gårdrum, der
er åbnet op flere steder for at skabe sammenhæng, udkig og
forbindelser til omgivende klynger, parkeringsarealerne, de
grønne kiler og den store grønning. Hvor gårdrummet åbner
sig op og spaltes bliver belægningen til et trappeanlæg, som
markerer overgangen til de grønne omkringliggende kiler og
formidler niveauspring til terræn.
Gårdrummet er klyngens fælles samlingspunkt. Det
tænkes anlagt med nytte/køkkenhaver, bænke til ophold,
redskaber til leg, kort sagt det sociale omdrejningspunkt for
fællesskabet. Her gives gode muligheder for tilfældige møder
med naboen, børnenes leg og de rekreative muligheder for
at dyrke jorden med afgrøder. Det fælles grønne gårdrum
indeholder således attraktive fælles opholds- og legearealer,
som sammen med livet omkring indgangsdørene, tilfører
bebyggelsen sociale kvaliteter. Boligerne har via det fælles
gårdrum god intern kontakt i klyngen, hvorved der skabes
trygge og gode rammer for et socialt liv i og omkring boligen
– privat såvel som i fælleskab.
Klyngehusbebyggelsen fremstår venligt og imødekommende
med transparens, som tillader både åbenhed og privathed
samt muliggør og understøtter fællesskabet.
Med få variationer i sammensætningen af grundmodulerne
opnås stor variation i udtrykket og boligkvaliteten, som på
bedste vis kombinerer både rækkehusets og gårdhavehusets
kvalitet hvad angår tæthed og nærhed til udeophold både i
gårdrum og til omgivende natur/terræn.
Åbninger og udskæringer i bygningsvolumenerne sikrer
dagslys, transparens, sammenhæng og udkig til det
omgivende landskab i en ellers tæt bebyggelsesstruktur.
De åbne grønne arealer mellem klyngerne danner
bebyggelsens friarealer og indeholder muligheder for
boldspil, leg, udeophold og uformelt samvær på tværs af
boliggrupperne.
2 værelser
< 70 kvm
BOLIG TYPE C
3 værelser
EN BOLIG, TO ETAGER
< 100 kvm
BOLIG TYPE B
4 værelser
TO BOLIGER, TO ETAGER
< 115 kvm
BOLIG TYPE A
fælleshus
FÆLLESHUS
2 værelser
1
< 70 kvm
BOLIG TYPE C
3 værelser
< 100 kvm
BOLIG TYPE B
4 værelser
2
3
Bolig Typer i Klynger
< 115 kvm
fælleshus
BOLIG TYPE A
Klynge 2. 1.Sal 1:200
24
N
Fra det intime og præcist definerede grønne gårdrum har
boligerne deres adgang.
Hver klynge fremstår som et sammenhængende, skulpturelt
volumen, underdelt og adskilt i mindre enheder, hvor
facadens træbeklædning med sin varme glød skaber en
smuk kontrast til det omgivende grønne landskab. Åbne og
lukkede partier i facaden afspejler de bagvedliggende rum
og funktioner.
Boligerne er overordnet opdelt i 3 typer, type, A, B og C.
Bolig type A, 4 værelser, 112 kvm.
Består i stueetagen af et ankomstrum med fordelings entre til
boligens første etage samt adgang til bad, toilet og garderobe
samt husets centrale rum, køkken og opholdsrum.
Dette centrale rum danner rammen om familiens fælles
aktiviteter og ophold. I forlængelse af opholdsrummet har
boligen store vindues- /dørpartier mod grønningen samt
udgang til terrasse.
Adgang til boligens første etage sker via indvendig trappe,
som fører til 3 værelser samt balkon. Et værelse har
indbygget hems.
Boligtype B, 3 værelser, 97 kvm.
Består i stueetagen af et ankomstrum med fordelings entre til
boligens første etage samt adgang til bad, toilet og garderobe
samt husets centrale rum, køkken og opholdsrum.
Dette centrale rum danner rammen om familiens fælles
aktiviteter og ophold. I forlængelse af opholdsrummet har
boligen store vindues- / dørpartier mod grønningen samt
udgang til terrasse.
Adgang til boligens første etage sker via indvendig trappe,
som fører til repose, 2 værelser samt balkon. Begge værelser
er forsynet med hems. Trappen er placeret i selvstændigt
trapperum således, at intern gangtrafik mellem boligens
stue- og første etage ikke medfører uhensigtsmæssige
støjgener i opholdsrummet (stuen).
2 værelser
< 70 kvm
Bolig type C, 2 værelser, 59 kvm.
BOLIG TYPE C
3 værelser
< 100 kvm
BOLIG, TO ETAGER
Består af et EN
ankomstrum
med fordelings entre til bad, toilet
og garderobe, værelse samt husets centrale rum, køkken og
opholdsrum.TO BOLIGER, TO ETAGER
BOLIG TYPE B
4 værelser
< 115 kvm
BOLIG TYPE A
Dette centrale
rum danner rammen om familiens fælles
FÆLLESHUS
fælleshus
2 værelser
1
< 70 kvm
BOLIG TYPE C
3 værelser
< 100 kvm
BOLIG TYPE B
4 værelser
2
3
Bolig Typer i Klynger
< 115 kvm
fælleshus
BOLIG TYPE A
Klynge Opstalt 1:200
ser
< 70 kvm
BOLIG TYPE C
ser
EN BOLIG, TO ETAGER
< 100 kvm
EN BOLIG, TO ETAGER
BOLIG TYPE B
ser
TO BOLIGER, TO ETAGER
TO BOLIGER, TO ETAGER< 115 kvm
BOLIG TYPE A
Klynge Snit 1:200
us
FÆLLESHUS
FÆLLESHUS
EN BOLIG, TO ETAGER
TO BOLIGER, TO ETAGER
FÆLLESHUS
Boligtyper for projektet
26
Alternativ udgave med flere boliger i én etage
aktiviteter og ophold. I forlængelse af opholdsrummet har
boligen store vinduespartier mod grønningen samt udgang
til terrasse /altan.
Boligtype C findes ligeledes i en udgave beliggende på første
etage med adgang fra udvendig trappe samt adgang til
udvendig balkon.
Alle boligernes depotrum er samlet og placeret som en del
af fælleshuset.
FÆLLESHUSET I KLYNGEN
Fælleshus indgår i klyngen som identitetsskabende
element og omdrejningspunktet for nabo- og fællesskabet.
Fælleshuset vil få en signifikant identitetsskabende værdi
for hver klynge. Huset vil udformes særskilt til klyngen og
således være et ekstra element, som tilfører den samlede
klyngebebyggelse variation samt være det unikke pejlemærke
for hver enkelt klynge. Fælleshuset er klyngens sociale
omdrejningspunkt, et samlingssted for sociale fælles
aktiviteter og rammen om fællesskabet og indeholder
klyngens fælles funktioner.
Fælleshuset er placeret i klyngen hvor denne spaltes og
åbner sig op mod omgivelserne og træder således frem på
scenen, som en velkomst, når man ankommer til klyngen.
Bygningen er det første man møder på vej ind i fællesskabet
og slutter med sine støttefunktioner op omkring
gårdrummets centrale aktiviteter, liv og fællesskab.
Fælleshuset indeholder arealer med opbevaring, 1 stk.
pr. bolig, affaldsrum, rum for opbevaring af fælles haveog grill redskaber, teknikrum samt overdækket areal for
cykelparkering.
Fælleshuset beliggende i den nordligste klynge, nærmest
den store grønning og indeholder desuden en ekstra etage,
som indeholder festlokale til fælles spisning og fester,
anretningskøkken, garderobe og toiletter samt et vaskerum.
Vi forestiller os endvidere at fælleshusene på sigt kan
danne basis for en vertikal udvidelse, således at det vil
være muligt at tilføre fælleshuset en ekstra etage med
ekstra rum, der kan indrettes hhv. som bolig for unge, rum
for gæsteovernatninger m.m. Tilføjelse af en ekstra etage
i højden vil forstærke fælleshuset som et pejlemærke og
vartegn for klyngen. En sådan tilføjelse vil således være ud
over de programmerede arealkrav.
2 værelser
< 70 sqm
3 værelser
400 mm
INCIPLE
< 100 sqm
4 værelser
< 115 sqm
2 etager = Kompakt Fodaftryk
TO ETAGER
URBAN SUSTAINABILITY
FOOTPRINT OPTIMISATION
PITCHED ROOFS
CAPTURE OF LIGHT IND. OF ORIENTATION
ETC.
AND GREEN ROOFS OGSÅ
BASIC TYPOLOGIES
OPTIMIZATION
ØKONOMI
Vi tror på
at vælge et byggesystem der giver muligheder
og ikke begrænser de kreative udfoldelser.
Ved at CNC fræse de enkelte kassetter er der
mulighed for at designe mange varianter, uden
at dette vil påvirke projektøkonomien negativt.
Vi tror på
at hvis vi vil komme klimaforandringerne
til livs, skal vi efterspørge intelligente
bæredygtige løsninger
28
Vi vil skabe
en optimal, simpel og hurtig montage af
komponenterne på byggepladsen – og derfor
indgraveres komponenterne med et nummer
når de skæres.
BYGGETEKNISK PRINCIP, et additiv byggesystem
Projektet er baseret på et enkelt byggesystem i træ, udskåret
på byggepladsen. Ved brug af denne teknik kan boligerne
udføres med stor variationsmulighed, stor fleksibilitet,
et additiv byggesystem. Vi har en vision om at arbejde
med additiv arkitektur baseret på en dybdegående indsigt
i håndværk og byggetradition samt optimeret brug af
byggematerialer med minimum materiale spild.
Vores byggetekniske grundholdning er at bebyggelsen skal
opføres med et enkelt og simpelt byggesystem. Det skal være
så enkelt at byggesystemet kan skæres ud i pap. Eller lidt
bedre, at bygningerne kan skæres ud i krydsfiner.
Vi kalder det ” at printe et hus ” for at gøre det klart, at der
er tale om en metode og tankegang, som er en ny måde at
tænke og bygge huse på.
Et af de væsentlige skridt i udviklingen af ” Vi printer
dit hus” koncept er at placere CNC maskiner på selve
byggegrunden - fabrikation på stedet. Således produceres
byggekomponenterne på stedet, i den rigtige rækkefølge,
uden store transportudgifter, til tiden og med minimalt
materialespild. En bæredygtig tankegang.
Vi ønsker at gøre op med byggebranchens standarder
og begrænsninger og i stedet fordre diversitet og
mangfoldighed, baseret på dansk byggearv tilpasset
fremtidens bæredygtige krav og ny teknik.
Bygningsdesign bliver i dag planlagt og simuleret i 3
dimensioner på computer. Vi vil således udnytte at
alle væsentlige projektinformationer i dag udføres
3-dimensionelt, hvorfor det er muligt at skabe en
forbindelse mellem computerens verden og fabrikationen af
byggeelementerne.
En direkte forbindelse, som udskærer komponenter til
byggeriet på byggepladsen.
Resultatet er en digitalt optimeret trækonstruktion. Der
skabes direkte sammenhæng mellem design, produktion og
montering gennem hele processen – fra idé til færdigt hus.
Alle råhusets delkomponenter samles som kassetter med
hulrum, som efterfølgende udfyldes med træfiberisolering.
Alle tilgængelige føringsveje for installationer og kanaler,
ventiler til træuldsindblæsning, skruehuller m.m er forberedt
i kassetterne. Denne metode giver mulighed for at optimere
de efterfølgende processer for øvrige involverede faggrupper
og medvirker til at afkorte og forenkle byggeprocessen samt
øge kvaliteten af det færdige produkt.
Fabrikation af bygningernes konstruktion, vægge, lofter og
dele af klimaskærmen bliver udført på CNC-maskine. En
CNC-maskine fungerer i princippet som en printer, hvor et
metalbor erstatter en blækpatron og en krydsfiner plade
erstatter et ark papir.
I traditionelle byggerier oversættes designgrundlaget til
tegninger og tegningsgrundlaget til byggeelementer.
ØKONOMI
Vi tror på
det bæredygtige i at befæste mindst muligt
areal og dermed spare tid, penge og CO2
ved at bruge jordskrue fundering – den mest
skånsomme metode på markedet. Ingen brug
af beton, minimeret CO2-aftryk.
Vi tror på
at opnå en balance mellem driftsomkostninger,
tilbagebetalingstider og miljømæssige gevinster
ved at lave totaløkonomiske betragtninger og
gå igennem DGNB certificeringen.
Vi tror på
at skabe boliger med forskellige vinduesåbninger
afhængig af deres orientering og placering. Ved
at placere vinduer jævnt fordelt i klimaskærmen
skabes velbelyste boliger med gennemlyste
opholdsrum.
Type A, B og C 1:100
30
Vi gør processen enklere, vi ” trykker” på print-knappen og
byggeelementerne produceres direkte fra computer til CNC
fræser til færdige lette byggekomponenter på byggepladsen,
klar til montering.
Denne proces i kombination med et specielt udviklet
software gør at alle husets komponenter kan være
forskellige. Det er husets arkitektur, der dikterer
komponenternes udformning og ikke omvendt.
Dette byggesystem giver en stor fleksibilitet i planlægningen,
det er muligt at disponere indretningen af den enkelte bolig
efter ønske samt tillade muligheden for at den kommende
lejer kan sætte sit personlige præg på boligens indretning.
Denne fleksibilitet vil også være med til at fremtidssikre
bebyggelsen, der ved mindre ombygninger vil kunne ændres
til det fremtiden måtte efterspørge.
Byggesystemet er ligeledes udviklet på modelklods niveau,
som gør det muligt under planlægningen at inddrage
bygherren og dennes organisation i udformningen af
boligtyperne, hvor håndgribelige byggekassetter klodser i
miniature udgave kan benyttes til modulering af boligtyper
og indretning. Systemet åbner således op for en proces
med mulighed for en høj grad af beboerinvolvering i design
processen.
MATERIALER
600 mm
Hvis vi vil komme klimaforandringerne til livs, skal vi
efterspørge intelligente bæredygtige løsninger og vi skal
bruge materialerne rigtigt og med omhu. I det 19. og det 20.
århundrede var murværk, beton og stål tidens mest anvendte
byggematerialer. Nu er tiden inde til at træ (igen) bruges som
det primære byggemateriale. Vi tror at træ bliver det 21.
århundredes foretrukne byggemateriale.
Træ er det mest anvendte fornybare byggemateriale. Set
i2400
forhold
mmtil andre byggematerialer har det en lang række
miljømæssige fortrin - ikke mindst dets evne til at ophobe
CO2.
I Danmark er forskning og viden om træ til byggeri
forholdsvis begrænset, sammenlignet med andre primære
byggematerialer og befolkningens holdning og forståelse for
anvendelse af træ i byggeriet er ofte baseret på fordomme.
I Schweiz, Østrig, Tyskland og de andre Skandinaviske lande
ETAGER
TOog
BASIC COMPONENT PRINCIPLE
har man ikke været bange for at opføre træbyggeri
her har
vi set mange innovative træprodukter ogURBAN
-byggerier
inden
SUSTAINABILITY
MODULAR DESIGN
for de sidste år.
FOOTPRINT OPTIMISATION
Der er mange forskellige måder at bygge med træ - fra
konventionelle håndværksbaserede løsninger til industrielt
optimerede byggeprocesser og præfabrikerede produkter.
I vores koncept er hele bygningskonstruktionens
hovedelementer og apteringskomponenter udført af ét
materiale - finsk produceret krydsfiner fra PEFC certificeret
skovdrift.
MODULE CUSTOMIZATION
SIBILITY OF CUSTOM COMPONENTS
“Print dit huse” koncept
USER-SPECIFIC SPACE LAYOUT
Bygge system giver mulighed for individuelt præg
UNIQUE IDENTITY
PEFC er et økologisk mærke, hvilket indebærer at produktet
stammer fra certificeret bæredygtig skovdrift og er underlagt
en kontrolleret produktion.
Disse aspekter er essentielle i byggeprocessen, hvor et
antal plader af 18mm krydsfinerplader i standard størrelse
forvandles til intelligente byggeklodser.
Byggeteknisk opføres husene som etagehøje selvbærende
trækonstruktioner, der udskæres og samles på stedet
under kontrollerede klimatiske forhold. Dette sikrer en
stabil byggeproces og en høj kvalitet og præcision på hver
enkelt komponent. Alle færdige komponenter mærkes med
nummer, således sikres en rationel, simpel og hurtig samling
på byggepladsen.
Der tilstræbes et enkelt og robust materialebrug, der giver
lyse og venlige boliger med et godt indeklima. De indvendige
overflader fremstår enkle og robuste for at kunne modstå
jævnlige til og fraflytninger. Gulve udføres i miljørigtige
træsorter.
De udvendige overflader er valgt med henblik på minimal
vedligeholdelse. Facadeudtrykket er præget af en enkel
lodret monteret facadebeklædning i træ, termoimprægneret
fyrretræ, som giver den varierede bebyggelse et
sammenhængende udtryk. Træpartierne er et vigtigt
facadeelement, der giver husene et naturmaterielt præg og
som gør gårdrummene varme og venlige at opholde sig i.
Ønsket om variation i facadebeklædningen og en nuanceret
behandling af bræddebeklædningen på særligt udvalgte
områder, hvor der bygningsmæssigt er skabt nicher eller
tilbagetrækninger i facaden ved indgangspartier og ved
balkoner/altaner, udføres facadebeklædningen med en
oliebehandlet overflade og en bræddebeklædning med
varierende bræddetykkelser. Disse facadeområder er nemme
at vedligeholde uden brug af stige eller stillads. Vinduerne og
yderdøre udføres af træ, malerbehandlet.
Taget udføres som tagkassetter med ensidigt fald belagt
med tagfolie. Boligens installationer organiseres i
installationsskakt, som gør installationerne service venlige
og tilgængelige uden at gøre dem synlige.
Anvendelse af organiske materiale i baderum er en
risikobehæftet disposition. Vi anvender derfor en løsning
med en præfabrikeret baderums løsning udført at ikke
organiske materialer.
PITCHED ROOFS
TERRÆNDÆKKONSTRUKTIONEN
CAPTURE OF LIGHT IND. OF ORIENTATION
ETC.
Alle enheder
i klyngen
er placeret
OGSÅ på punktfundamenter
GREEN ROOFS
AND
udført som skruepæle, som skrues ned i jorden med stor
præcision. Jordbundsforholdene tillader at hver boligenhed
placeres på et antal skruepæle. Jordskrue fundering - den
mest skånsomme metode på markedet. Ingen brug af beton
- mindre CO2 aftryk.
Hems - fleksibilitet, ekstra kvadratmeter
HEMS EXTRA-SPACE
SQM OPTIMIZATION
2 værelser
3 værelser
4 værelser
BA
Træbeklædning
Termoimprægneret fyrretre
Ventileret tag
Derbigum folie, 12 º
Ventileret tag
Grønt sedum, 12 º
CNC skåret krydsfinérkassette, tag
Kerto spær
Hems
CNC skåret krydsfinérkassette, væg
CNC skåret krydsfinérkassette, dæk
Skørt som snefang
Balkon
Høj trapperum
2
1
Søljefundament
4
3
5
Fundering
Terræn
Terrænbjælkelag
Gulvkassetter
Vægkassetter
Skruepæle, stål. Stor præcision- 3 mm
tolerance. Hurtig montering.
Ingen betonstøbning.CO2 venlig løsning
Minimal berøring af terræn.
Minimal terrænregulering/berøring.
Membran udlægges mod opstigende
fugt
Kerto-bjælkelag monteres til skruepæle
Lav egenvægt og hævet over terræn.
Hurtig og simpel montage.
Præfabrikerede kassetter
monteres til Kerto-bjælker
Simpel konstruktion, ventileret
hulrum.
Præfabrikerede kassetter
monteres.
Simpelt system, enkelt montage
med nummereret kassetter.
32
Gulvkonstruktionen udføres af isolerede trækassetter, som er
placeret hævet over terræn med god afstand til jorden (min.
200 mm) og sikret mod opstigende jordfugt og opfugtning
fra overfladevand.
Gulvkassetterne udføres af standard krydsfiner 18 mm
tykkelse i et kassette grundmodul på 60x240x30/40 cm
(bxhxd). Trækassettens underside udføres at uorganisk
plademateriale. Kassetten vejer ca. 28 kg. Montagen kan
ske manuelt og kan udføres af to personer uden anvendelse
af kran eller specielt løfteudstyr. Gulvkassetterne fastgøres
til Kerto-bjælkerne, som er udlagt i modul på 2.4 meter og
fastgjort til skruepælene.
Terræn udføres med fald væk fra klyngen. På jordbunden
udlægges gennemgående PE-folie membran som fastholdes
ved udlægning af et gruslag.
Hulrummet mellem terræn og gulvkonstruktionen udføres
som udeluft ventileret hulrum.
For at sikre mod skadedyr og fodkulde afskærmes hulrummet
ved placering af et skørt af lodretstående fibercementplader,
delvist nedgravet i terræn og forsynet med åbninger, som
tillader et jævnt fordelt hensigtsmæssigt og fornødent
ventilations- / åbningsareal.
På gulvkassetterne monteres trægulv, enten som svømmende
gulv eller som gulve på strøkonstruktion.
en fugtmonitorering af det opførte det modulbaserede
byggekoncept i samarbejde med Teknologisk Institut, som
skal dokumentere at en åndbar bæredygtig trækonstruktion
kan bygges uden dampspærre ved brug af træets naturlige
egenskaber. Se bilag fra Teknologisk Institut.
Kassetten forsynes udvendigt med diffusionsåben
vindspærre, som fastholdes med krydsende lag
underlagsbrædder, som muliggør et ventileret hulrum.
Facadebeklædningen udføres af 20 mm termoimprægneret
fyrretræ, lodret monteret.
Facadebeklædning. Lodret monteret bræddebeklædning
udført af varmebehandlet fyrretræsbrædder, klassificeret
iht. DS/EN 350-2 til varighedsklasse 2 med min. 30 års
funktionstid som facadebeklædning ubehandlet.
Ved lodret lejlighedsskel håndteres lyd og brandmæssige
forhold ved at anbringe facadekassetterne ”ryg mod ryg”,
bræddebeklædning erstattes af gipspladebeklædninger,
kassetterne placeres adskilt og anbringes på selvstændige
skruepæle.
ETAGEDÆKKONSTRUKTIONEN
Gulvkassetterne udføres af standard krydsfiner 18 mm
tykkelse i et kassette grundmodul på 60x240x30/40 cm
(bxhxd). Gulvkassetterne fastgøres til Kerto-bjælkerne, som
er udlagt i modul på 2.4 meter. På gulvkassetterne monteres
trægulv, enten som svømmende gulv eller som gulve på
strøkonstruktion.
FACADEKONSTRUKTIONEN
Facadeelementer. Facaderne er opbygget af modulære
kassetter som består udelukkende af PEFC certificeret træ
skovet i Finland. Facadekassetterne udføres af standard
krydsfiner 18 mm tykkelse i et kassette grundmodul på
60x240x30/40 cm (bxhxd). Kassetten vejer ca. 28 kg.
Montagen kan ske manuelt og kan udføres af to personer
uden anvendelse af kran eller specielt løfteudstyr.
Facadekassetterne monteres uden facadebeklædning,
vindspærre og isolering. Dermed er kassetterne sårbare
overfor fugt indtil isoleringen er indblæst, isoleringshuller
lukket, vindspærre, vinduer/døre og beklædningen
monteret. Der er således behov for en effektiv afskærmning
og overdækning i montagesituationen. Det vil være muligt
under montagen med en simpel stilladsoverdækning at
overdække dele af klyngen, som typisk er underdelt i mindre
sammenhængende sektioner. Dermed kan montagen foregå
under overdækkede forhold. Kassettekonstruktionen kan på
en typisk bolig monteres på 3 dage.
Kassetterne er udfyldt med træfiber-isolering, som indblæses
i modulerne under tryk og dermed opnås en 25 procent
bedre isoleringsevne sammenlignet med konventionel
pladebatts isolering. Vi benytter ingen dampspærre naturlig ventilation og bedre indeklima. Trækonstruktionen
anvender træets naturlige egenskaber som dampbremse,
idet både konstruktionsfiner og træfiber-isolering begge
besidder hygroskopiske og fugthåndterende egenskaber.
Konstruktionen er anvendt i andre byggerier og der pågår
7
6
TAGKONSTRUKTIONEN
Tagkonstruktionen er opbygget af modulære kassetter,
svarende til facadekassetterne. Tagkassetterne udføres af
standard krydsfiner 18 mm tykkelse i et kassette grundmodul
på 60x240x40 cm (bxhxd). Kassetten vejer ca. 28 kg og
monteres til Kerto-spær, som udlægges i model på 2.4 meter.
Tagkassetten forsynes med diffusionsåben undertagsdug som
fastholdes med spredt forskalling, som tillader etablering af
ventileret hulrum. Afsluttende tagplade udføres af krydsfiner
som underlag for tagmembranen/ tagfolien. På dele af
tagfladen monteres efterfølgende ekstensivt grønt tag.
Taghældning er på 12 grader.
Sedumtag.
Udføres i princippet som et ekstensivt grønt tag, vækst
lagtykkelse på 4-6 cm, vedligeholdelsesfrit og uden krav
om vanding. Udføres som grønt tag med hældning, speciel
filtmåtte med vandregulerende funktion samt kantafslutning
og fodblik. Mos-sedumtag vejer således kun 50 kg/m², når
det er vandmættet.
Tagvegetation isolerer boligerne mod opvarmning om
sommeren og afkøling om vinteren. Temperaturen
indendørs bliver mere jævn og behagelig med tagvegetation.
Vegetationen beskytter også den underliggende
membran mod solens UV-stråler, samt modvirker de store
9
8
Bjælkelag
Tagkassetter
Isolering
Kerto-bjælke og Kerto-spær monteres.
Præfabrikerede kassetter monteres til
bjælker/spær.
Der indblæses træ-fiber isolering i alle
kassetter gennem de forborede huller.
10
Vindspærre
Diffusionsåben vindspærre
monteres og fastholdes med
spredt forskalling/ventileret
hulrum.
FACADE
Facadebeklædning og vinduer/
døre monteres.
34
temperaturudsving, som en ubeskyttet tagflade bliver
udsat for. Levetiden for taget bliver således væsentligt
forlænget. Tagvegetation giver ikke problemer med fugt
eller gennemtrængende rødder på grund af den valgte
opbygning og Sedum måtten fastholdes med naturlig
vedhæftning til tagfladen. På særligt vindudsatte tagområder
kan vedhæftningen forøges ved at udføre et koldklæbende
asfaltlag lag forinden udlægning.
Tagvegetationen fastholdes ved tagfoden med en
kantafslutning med drænhuller, der holder vækstlaget på
plads, mens overskudsvand kan dryppe af til tagrenden.
Kantafslutning anvendes også langs gavle, tagopkanter og
tagflader, der ikke dækkes med vegetation. Kantafslutningen
er en vinkelskinne lavet i rustfrit stål, klæbet fast mellem
over- og underpap.
BADERUM
Alle
baderum
udføres
som
præfabrikeret
baderumselementer, som letbeton kabiner, ikke bærende.
Vægge, gulv og loft udføres af letbeton og baderum
leveres fuldt indrettede og nøglefærdige på byggepladsen
– emballerede og med forseglede åbninger, så de er lige
til at tage i brug. Montage og tilslutninger sker helt uden
at åbne til badeværelset. Bund-, top- og vægelementer
er forsynet med not/ fer-system. Elementerne er limet og
sammenboltet. Gulvelementer er helstøbte betonplader
med opkant langs alle sider. Den komplette præfabrikerede
badekabine er udstyret600
med
vandtætning, fliser, sanitet,
mm
blandingsbatterier m.m. Installationer for vand og afløb
tilkobles til installationerne placeret i den nærliggende
lodrette installationsskakt placeret i køkken. Det er
ligeledes fra denne skakt at installationerne serviceres og
vedligeholdes.
FIXED PARAMETERS
2400 mm
GEOTEKNISK OG MILJØMÆSSIG BAGGRUND
BUILDING PROCESS STRATEGY
DIGITAL FABRICATION
Nuværende geotekniske forhold.
På baggrund af gamle kort af området kan det ses, at
området tidligere har været anvendt som fyrværkerifabrik,
teglværk og anden industri.
På baggrund af geotekniske undersøgelser på området samt
områdets anvendelseBASIC
må der
forventes PRINCIPLE
fyld i varierende
COMPONENT
mægtighed, som forventes at variere lokalt i området.
MODULAR
DESIGN
I tidligere boringer i/ved det
konkrete
område, er der således
konstateret op til ca. 3 meters fyld.
Med hensyn til det sekundære grundvandsspejls
beliggenhed, forventes dette at være placeret i oversiden
af det intakte fede ler lag, ligesom der lokalt i fylden kan
FLEKSIBILITET
PROCESS INPUT
CLIENT ADVICE
INCREASING POSSIBILITIES...
MODULE CUSTOMIZATION
Fra planlægning til produktion
POSSIBILITY OF CUSTOM COMPONENTS
Planlægnings-og udførelses proces
SNIT / FACADE
36
forekomme andre sekundære vandspejl.
Nuværende miljømæssige forhold.
Det aktuelle område er ifølge www.arealinfo.dk
områdeklassificeret.
På baggrund af områdets tidligere anvendelse må der
forventes diffus jordforurening i varierende dybder.
Desuden må der forventes en del fremmedlegemer i jorden.
I forbindelse med det aktuelle projekt skal området ændre
arealanvendelse til en mere følsom anvendelse som boliger.
GEOTEKNISK OG MILJØMÆSSIGT LØSNINGSFORSLAG
Fremtidige geotekniske forhold.
De planlagte træhuse er forbundet med træterrasser. Såvel
terrasser som huse er projekteret i forskellige niveauer
indenfor hver klynge af boliger. Alle niveauer er projekteret
svævende over eksisterende terræn.
Da der forventes fyld af varierende mægtighed, som
kan indeholde diffus forurening samt fremmedlegemer
kombineret med, at bebyggelsen samt terrasser er hævet
over eksisterende terræn, vurderes den mest fordelagtige
funderingsløsning at være en punktfundering på skruede
fundamenter.
Der etableres 2 skruede fundamenter overfor hinanden,
hvorpå de bærende fundamenter/terrændæk monteres.
Denne funderingsløsning muliggør en simpel, men effektiv,
måde at hæve bebyggelsen til det ønskede niveau. Desuden
skal der ikke graves i eller bortkøres eventuel forurenet jord
eller jord med fremmedlegemer. Ved denne løsning kan
overskudsjord fra ledningsarbejder indbygges under terrasser
og/eller huse, hvorved eventuel bortkørsel af overskudsjord
minimeres væsentligt.
Der skal etableres veje og pladser samt foretages
terrænreguleringer i forbindelse med byggeriet. Da området
tidligere har været anvendt til industri med veje, lagerpladser
mm. vurderes det, at etableringen af veje og pladser kan
foregå efter afrømning af det øverste lag muld, men uden at
fjerne al fylden under veje og pladser.
For at minimere de fremtidige sætninger anlægges de
projekterede veje, pladser og terrænhævninger som noget
af det første i byggeperioden. Desuden anvendes disse
veje og terrænhævninger som byggepladsveje, byggeplads,
lagerplads eller lignende for på den måde at få overstået de
forventelige sætninger under byggeriets opførelse.
Veje og pladser dimensioneres i henhold til gældende
vejregler. Det skal dog bemærkes, at hvis veje og pladser
mm. som anvendes i byggeperioden, skal dimensioneres for
byggepladstrafik i stedet for boligvejstrafik.
Fremtidige miljømæssige forhold.
Det er forudsat, at det som udgangspunkt ikke er
nødvendigt at få dokumenteret, at grunden er ren. Da det
aktuelle område ikke er kortlagt, skal der ikke ansøges om
Miniaturemodel af byggesystemet til brugerinddragelse.
§8-tilladelse til det påtænkte byggeri.
Da området skal ændre arealanvendelse til en mere følsom
anvendelse som boliger, skal det dog i henhold til §72b i
jordforureningsloven sikres, at den øverste halve meter frit
tilgængelig jord er ren (50-cm reglen).
I praksis vil dette betyde, at myndigheder (i dette tilfælde
kommunen) vil kræve analysedokumentation for at den
øverste halve meter jord på ubebyggede og ubefæstede
arealer er ren eller alternativt at der udlægges 50 cm tilkørt
ren jord. Der regnes med et krav på analysedokumentation
på 1 prøve pr. 30 tons, svarende til 1 prøve pr. ca. 35 m²
ubefæstet areal, når der undersøges over en halv meter i
dybden.
Såfremt der, mod forventning, skal bortskaffes
overskudsjord fra projektområdet, må dette først ske efter
analysedokumentation og anmeldelse af jordflytning iht.
reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen, dvs. 1 prøve pr. 30
tons hvis jorden skal bortskaffes som ren jord, og 1 prøve pr.
120 tons hvis jorden skal bortskaffes som lettere forurenet
jord.
BYGNINGSBASIS
Vi arbejde i udgangspunktet ud fra en løsning, som
i vid udstrækning baserer sig på lette, træbaserede
konstruktioner, der kan tildannes på byggepladsen ifm.
opførelsen.
Dette modulære byggesystem, som er kendetegnet ved
anvendelse af lette byggekomponenter, lægger op til en
bygningsbasis, der også kan betegnes som værende ’let’ i
forhold til traditionelle løsninger.
I forhold til en traditionel funderingsform i et område med
den beskrevne jordbund, som typisk udføres med rammede
betonpæle eller borede fundamenter, hvorpå der monteres
eller støbes fundamentsbjælker og afslutningsvist udføres
støbte (selvbærende terrændæk), indebærer den valgte
løsning en væsentlig reduceret indsats på byggepladsen og
dermed en ikke-ubetydelig økonomisk fordel.
Med udgangspunkt i det i foregående afsnit beskrevne
omkring funderingsforhold regnes bygningsbasis som
indirekte funderet via såkaldt skruede pæle, som placeres
direkte under de primære bærende konstruktioner i
bygningernes terrændæk/gulvkonstruktion.
Det præcise antal af understøtningspunkter (skruede
pæle) og den nærmere geometri vil blive detaljeret og
beskrevet yderligere senere i processen – set i forhold til
hvilke udbydere af sådanne produkter der er på markedet,
samt hvilke løsninger de enkelte leverandører forudsætter i
forhold til fastgørelser, forlængere m.v.
Lodret last fra bygninger (nedadrettet fra egen- og nyttelast
og evt. opadrettet fra vindlast og stabilitet) overføres via
fastgørelse mellem bygningens terrændækskonstruktion og
de skruede pæle til optagelse i bærende jordlag. De skruede
FIXED PARAMETERS
Grøn tag
600 mm
2400 mm
Udhæng
Højt vindue giver
rummet meget
dagslys
Gennemlyst rum
BUILDING PROCESS STRATEGY
BASIC COMPONENT PRINCIPLE
DIGITAL FABRICATION
U
F
MODULAR DESIGN
Dobbelthøjt rum
Balkon
FLEKSIBILITET
Gennemlyst rum
Gulvarme
PROCESS INPUT
Type A
CLIENT ADVICE
INCREASING POSSIBILITIES...
Træ dæk
USE
MODULE CUSTOMIZATION
POSSIBILITY OF CUSTOM COMPONENTS
Bygge system giver mulighed for individuelt præg ved valg af indvendig beklædning
MODULE CUSTOMIZATION
RANGE OF INTERIOR FINISHINGS
38
pæle har den fordel, at de grundet deres udformning kan
optage såvel nedadrettede som opadrettede laster.
Vandret last hidrørende fra vindlast og masselast på
bygninger overføres fra bygningen til optagelse i terræn vha.
skråtstillede, skruede pæle, der som princip virker ligesom
almindelige skråpæle.
For at minimere jordflytning på stedet og evt. bortkørsel af
overskudsjord skal regulering af eksist. terræn reduceres
mest muligt blandt andet ved at undlade at opfylde
eventuelle hulrum under bygninger, som opstår ud fra lokale
terrænspring på jordstykket.
Ved udformning af bygningsbasis etableres passende
sikring af disse hulrum under bygninger (sikring mod
skadedyr m.m.) ligesom der etableres adgang til de primære
installationsføringer mellem de enkelte bygninger og
forsyningsledninger for el, vand, varme, afløb m.m.
BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG STABILITET
Det anvendte byggesystem består, som tidligere nævnt, af
træbaserede byggekomponenter, som i vid udstrækning
tildannes på eller tæt ved selve byggepladsen.
Bygningerne opføres i modulbaserede komponenter, som
tilpasses det aktuelle projekt og forsynes med bærende
komponenter i form af integrerede træbjælker og træsøjler,
som dimensioneres til de aktuelle forhold for bygningerne.
De bærende konstruktioner kan derfor, som for ethvert
andet projekt, eftervises traditionelt overfor relevante
lastkombinationer og ydre påvirkninger fra f.eks. naturlaster,
nyttelaster eller brand.
Byggesystemet er baseret på anvendelse af krydsfinerplader,
som samles lokalt og danner basis for de afsluttende
indvendige og udvendige væg-, tag- og loftsoverflader,
foruden statisk bæreevne for vandrette og lodrette laster på
bygningen.
Anvendelse af krydsfinerplader for næsten samtlige
overflader, sikrer en stor stivhed i konstruktionerne og da
næsten alle vandrette og lodrette bygningsdele baseres på
dette materiale, optages vandrette laster på bygningen,
hidrørende fra vindlast og masselast, i konstruktionen som
helhed.
Dette
sikrer,
at
snitkræfter
i
de
enkelte
bygningskomponenter,
hidrørende
fra
vandrette
stabilitetslaster, holdes på et lavt niveau, som medvirker til
at sikre bygningen tilstrækkelig robusthed og en betydelig
fleksibilitet i forhold til eventuelle ændringer undervejs i
projekteringsforløbet.
BRANDMÆSSIGE FORHOLD, HERUNDER OVERFLADER
I henhold til Bygningsreglementet henhører de aktuelle
bygninger til anvendelseskategori 4 (etageboliger,
enfamiliehuse, sammenbyggede enfamiliehuse etc.), idet
bygningerne indrettes til natophold, hvor alle de personer,
der normalt opholder sig i bygningerne, antages at have
kendskab til flugtvejene og ved egen hjælp er i stand til at
bringe sig i sikkerhed.
For det konkrete projekt betyder det, at de bærende
konstruktioner i bygningerne, som forudsættes at have gulv
i øverste etage beliggende maksimalt 5,1m over terræn, skal
udføres med en brandmodstandsevne svarende til R 60 [BD60].
En sådan brandbeskyttelse af de bærende konstruktioner
(udført i træ) kan til eksempel udføres med en beklædning
med 2x13mm gips eller anden brandmæssigt godkendt
pladebeklædning.
Da de enkelte boliger er bygget sammen i grupper af op til 5
boliger, skal lejlighedsskel i mellem disse boliger udføres som
brandsektionsvægge med brandmodstandsevne svarende til
REI 60 A2-s1,d0 [BS-60].
Da det umiddelbart ikke er muligt at udføre træbaserede
bygninger som brandsikre bygningsdele, tillades i stedet, iht.
Eksempelsamlingen 2012, at brandsektionsskel udføres som
en bygningsdel EI 60 D-s2,d2 [BD-60] [klasse B materiale]
suppleret med beklædning klasse K2 60 A2-s1,d0 [60
minutters brandbeskyttelsessystem].
Derudover skal brandsektionsskel sikres mod brandsmitte
mellem bygninger (enten ved vinkel smitte eller brandsmitte
ved bygninger med forskellig højde). Dette udføres ved
etablering af passende brandkamserstatning iht. gældende
udgave af Eksempelsamlingen (2012).
Bygningernes overflader udføres som følger:
Indvendige vægge og lofter: Udføres som klasse 2
beklædning, K1 10 D-s2,d2.
Indvendige og udvendige trapper: Udføres i klasse B
materialer, D-s2,d2.
Udvendige vægoverflader: Udføres som klasse 1 beklædning,
K1 10 B-s1,d0 (op til 20% af overfladen kan dog under visse
forhold jfr. Bygningsreglementet udføres som klasse 2
beklædning, K1 10 D-s2,d2).
Tagoverflader: Udføres som klasse T tagdækning.
For bygninger hørende under anvendelseskategori 4 skal der
endvidere installeres røgalarmanlæg.
SUPPLERENDE UNDERSØGELSER
I det følgende er angivet overslagsmæssige omkostninger
for supplerende geotekniske undersøgelser, som vurderes
som værende nødvendige til endelig projektering af
bygningsbasis. Geotekniske undersøgelser
Der skal udføres supplerende geotekniske undersøgelser, når
der foreligger en endelig plan over bygningernes placering og
udformning. Det forudsættes, at der er 1-4 m til faste intakte
aflejringer.
Der anbefales, at der afsættes og udføres 2 geotekniske
boringer for hver af de i alt 35 huse samt fælleshuset i første
etape (3 af 6 ’klynger’). Boringerne føres til 4-7 meter under
Lodret føring
for ventilation
Ventilationsvindue
Dobbelthøjt
Trapperum
Varme akkumulering beklædning
Indv. Solafskærmning
Ventilationsvindue
Repos
Præfabrikeret
badekabine
Garderobe
Køkken
Gulvarme
Type B
Præfabrikeret badekabine
40
terræn, m u. t.
Det forudsættes, at der er undersøgt for ledninger i jorden
inden borearbejdets udførelse.
Samlet pris for udførelse af disse boringer, inkl. afsætning og
geoteknisk rapport, anslås til kr.140.000-180.000,-.
Miljøundersøgelser.
Da området ikke er kortlagt og da der ikke forventes
bortskaffet væsentlige mængder overskudsjord vurderes, at
der ikke er behov for miljøtekniske undersøgelser.
INSTALLATIONER
Bebyggelsen kan sidestilles med en rækkehusbebyggelse,
hvilket giver boligselskabet frihed til at vælge mellem
individuel tilslutning af tekniske installationer, eller i samråd
med energiselskabet, etablere fælles tilslutning i eksempelvis
hver boligklynge.
Ledninger terræn føres i samråd med områdets stedlige
forsyningsmyndighed for henholdsvis kloak, el, vand og
fjernvarme. Ledninger føres i fælles føringsgrave.
I bygningsklynger føres forsyningsledninger frem til dels
boliger og dels fælleshus. Vandhaner til ”gårdvand” udføres
fra fællesbygninger. Ledninger /afløb/kloak, vand, varme,
el, samt tomrør til tele/TV udbyder føres frem til lodret
teknikskakt i bygningen. I den lodrette skakt fra stueetagen
(køkken) gennem første etage (skab i værelse) til tag
fremføres installationer, samt afkast over tag.
Kloak/afløbssystemet udføres som separatsystem, opdelt i
henholdsvis:
• Sort spildevand fra boligens installationer, der ledes direkte
til områdets kloakeringssystem.
• Overfladevand fra befæstede arealer og vejarealer. Disse
ledes via sandfang til overfladeanlæg i landskabet.
• Tagvand anvendes i bebyggelsen som sekundært vand, til
eksempelvis havevanding, vaskeri, vaskepladser og toiletskyl.
Installationer i boliger
Installationer i boligerne skal i videst muligt omfang driftes
og serviceres af den enkelte beboer. Den enkelte beboer
skal tilbydes et enkelt og overskueligt installationsanlæg, der
kræver minimum af service.
Installationsledninger, afløb, vand, fjernvarme, el, Tele, TV
mm føres i jord og angriber bygningen i installationsskakten,
der betragtes som boligens centrale maskinrum. Skakten er
placeret i den centrale kerne af boligen. Hermed sikres de
korteste føringsveje rundt i boligen.
Hver bolig forsynes med egen varmtvandsbeholder, der
dækker ”familiens varmtvandsforbrug”
El- og energimålere er ligeledes placeret i skakten. Disse er
udstyret med fjernaflæsningsmodul så driftsafdelingen kan
aflæse energiforbruget uden at skulle ind i boligen.
Varmeinstallationer føres rundt i huset i ovenpå ”rågulvet”.
Inventilate - 1 ventilering af mindre lokaler
Hvert lokale opvarmes med gulvvarme og styres/reguleres
individuelt. Føler udføres trådløst og placeres hvor denne
ikke udsættes for direkte solpåvirkning eller gemt bag skabe.
I trapperum må det forventes at gulvvarme i stueetagen
ikke vil være tilstrækkeligt til at klare varmetabet. Derfor
indarbejdes en lokal varmeafgiver på repos.
Bygningen betragtes som et et-familiehus. Når huset
er ”forladt” eller i hvile, ventileres boligen med et
naturligt luftskifte hvor den åbne planløsning udnyttes i
kombinationen med vinduer i eksempelvis trapperum og i
værelser. Vinduer udføres så disse ikke inviterer til indbrud.
Når huset er i brug overtager et mekanisk ventilationsanlæg
funktionen der ventilerer rummene i stueetagen, efter behov,
så varmegenvinding fra bl.a emhætte føres tilbage til boligen.
Det mekaniske anlæg styres og reguleres af den enkelte
bruger ud fra 3 indreguleringsprincipper.
Lav-normal-forceret drift. Denne reguleringsform kendes
og praktiseres i eksempelvis passivhuse. Værelser på 1.
salen ventileres med naturlig ventilering, hvor et vindue der
opbygges som ”et ventilationsvindue” bringes i spil.
Installationer i fælleshus
Udføres som boligerne. Det må forventes at brugstiden af
fælleshuset er lav i dagtimerne. Solindstrålingen og dermed
overophedningen af boligen vil udnyttes. Der monetres
et luft/vand varmepumpe der kan oplagre energien fra
udsugningsluften i varmtvandsbeholderen der så igen
tilsluttes både brugsvand og varmeanlægget i huset. Varme
frigives i perioder med varmebehov.
Vedvarende energikilder anvendes i det omfang hvor
dette kan tilsluttes fællesanlæg som vaskeri, varmecentral,
garageanlæg til drift mm.
Belysning
For at sikre et lavt energiforbrug i boligen, vil der blive opsat
LED-belysning i entre, toilet/bad samt under overskabe i
køkken, de øvrige belysninger skal boligens beboer selv
opsætte. Alle hårde hvidevare vælges med lavet muligt
strømforbrug, køleskabe og frysere vil være A++ de øvrige
A. Det er, af økonomiske årsager, valgt ikke at etablere KNX
i boliger.
Installationer i fælleshus
Udføres som boligerne. Det må forventes at brugstiden af
fælleshuset er lav i dagtimerne. Solindstrålingen og dermed
overophedningen af boligen vil udnyttes. Der monteres
en luft/vand varmepumpe, der kan oplagre energien fra
udsugningsluften i varmtvandsbeholderen, der så igen
tilsluttes både brugsvand og varmeanlægget i huset. Varme
frigives i perioder med varmebehov.
Vedvarende energikilder anvendes i det omfang hvor
dette kan tilsluttes fællesanlæg som vaskeri, varmecentral,
garageanlæg til drift mm. I fælleshuse installeres et KNXsystem.
Princip ventilationsvinduer
42
Idéen bag KNX-systemet er, at man har en decentraliseret
intelligens, som får de forskellige komponenter til at
kommunikere med hinanden uden en central computer
og på tværs af producenter. Her er KNX en anerkendt
og standardiseret teknologi på internationalt plan og
anvendes som verdens eneste åbne standard for tilbehør til
bolig- og bygningskontrol. Det omfatter bl.a. styring af lys,
opvarmning, ventilation, overvågning, alarmering, vand- og
energikontrol. Fordelen er, at teknologien kan anvendes
i eksisterende såvel som i nye hjem og bygninger. Det er
muligt at anvende trådløse kommunikation i dette system.
KNX-systemet søger for, at kun det nødvendige elforbrugende udstyr er tændt. Systemet er tænkt udført på
følgende måde: Tilstedeværelsessensorer registrere om der
er personer i bygningen og der tændes for stikkontakter,
der vil dog være stikkontakter som vil være forsynet med
permanent spænding, da der kan være udstyr som ikke
tåler at det bliver tændt og slukket. Belysningen skal
man selv aktivt tænde/slukke for i de enkelte rum, en
tilstedeværelsessensor vil dog slukke for lyset efter et givet
tidsrum, hvis man glemmer at slukke for det.
I boligen tændes/slukkes belysningen ved at man selv
aktivt tænder/slukker for lyset i de enkelte rum, en
tilstedeværelsessensor vil dog slukke for lyset efter et givet
tidsrum, hvis man glemmer at slukke.
KNX-sytemet anvendes til at styre cirkulationspumperne til
ex. varme så disse kun er i drift når der er behov for det.
Der vil blive placeret et antal følere på det varme brugsvand
så dette ikke kommer under 50 grader, hvorved eks.
legionella undgås. Det foreslås at der i fælleshuse opsættes
et informationspanel, som viser boligens aktuelle energi
forbrug.
Brev fra Teknologisk Institut (anonymiseret)
Vedr. fugt monitorering
Diagram for fugt monitorering af eksist. reference bygning
AREAL
BEREGNING
LYSSIMULERING
MÆNGDEUDTRÆK
PÅ BYGNINGSDELE
RUMMELIGE ANALYSER
ØKONOMISK OVERBLIK
44
BÆREDYGTIGHEDSPRINCIPPERNE
Bæredygtighed, energi og indeklima.
Bæredygtighed defineres som balancen mellem de
grundlæggende forhold der påvirker vores dagligdag,
herunder naturen, påvirkninger fra omgivelser samt de
familie- og boformer, som eksisterer i vores samtid, men også
i vores fremtid.
Balancen i bæredygtighedstrekanten har ofte en tendens
til at være domineret af enten miljøhensyn eller økonomisk
hensyn. Vi ønsker at opnå balancen mellem alle forhold.
Udfordringen består i at skabe en helhedsbaseret løsning,
hvor vi når hele vejen rundt og skaber ”kloge løsninger”, der
tilfredsstiller de tre vigtige bæredygtighedsbegreber bedst
muligt.
For at opnå en højere fællesnævner defineres de ønskede
bæredygtighedsbegreber på følgende vis.
Samfundsmæssig/social bæredygtighed beskriver hensynet
til samfundets værdier hvor vi som mennesker har sat os i
centrum. Samtidig skal der skabes en levende bydel, der
er omstillingsparat og kan ændre brug og funktion over tid.
Økonomisk bæredygtighed dækker over det faktum at
der skal skabes en attraktiv bydel for både offentlige/
almennyttige samt private investorer, der ønsker at opføre
deres kommende fremtidige hjem i bydelen.
Økologisk/miljømæssig
bæredygtighed
indeholder
livscyklusvurderinger på byggematerialer og projektets
samlede energi og vandforbrug. Heraf udledes projektets
samlede belastning vurderes, herunder CO2-aftrykket.
Vi vil gerne knytte flere bemærkninger til ovenstående
overskrifter, da disse ellers vil fremstå som floskler og tomme
løfter.
Ved social bæredygtighed forstår vi:
En bydel hvor bygningerne udføres til alle parters
tilfredshed. Vi ønsker at arbejde med en bydel/kvarter der
tilbyder faciliteter til alle indkomstklasser dækkende alt fra
igangsættere og trendsættere til kapitalstærke beboere. Fra
den nystartede familie eller studerende på SU, til familier og
singler med en høj indkomst. Sammen skaber disse spillere
en diversitet der gør området attraktiv.
At kvarteret og bygningerne skal være inspirerende,
tankevækkende, fleksible og dynamiske. Bydelens funktion
skal være omstillingsparat og overtid kunne tilpasses den nye
viden og samfundsnormer. Derved vil bydelen ikke ende som
en misforstået forstadsghetto, der hænger i nutidens viden.
Byen og bygningerne skal sende samfundet et signal der går
At skabe en arkitektur der er interessant at bo i; herunder at
skabe zoner af forskellige former for fællesskab kombineret
med områder for udeophold, både privat og sammen med
naboerne. Boligerne har både udeophold mod et fælles
gårdrum, med leg, grill og køkkenhave og udad mod grønne
frie arealer. Herudover er der balkoner integreret i facaden
på 1. sals plan.
At vælge et byggesystem med et ubegrænset antal
valgmuligheder. Ved at CNC fræse de enkelte kassetter er
der mulighed for at designe mange varianter, uden at dette
vil påvirke projektøkonomien negativt. Modsat betonbyggeri
skal der ikke være x antal ens elementer, før det kan betale
sig. I det præsenterede materiale er der 3 boligtyper, men
hver af disse kan udvikles med denne digitale teknologi.
Ved økonomisk bæredygtighed forstår vi:
At skabe den røde tråd der binder hele området sammen. At
beskrive en miljørigtig god løsning og spændende arkitektur
er ikke svært, men at kombinere dette med at skabe en
attraktiv investering for alle involverede parter, ikke mindst
for de langsigtede investorer er en udfordring.
En totaløkonomisk betragtning, hvor samtlige forhold inklusiv
driftsomkostninger, tilbagebetalingstider og miljømæssige
gevinster opstilles i en balance. Her vil vi involvere
totaløkonomisk betragtninger på udvalgte bygningssystemer,
enkelt komponenter mm.
At der gøres op med ”fordommene” om at miljø og trivsel
altid er dyrere.
At der skal arbejdes med at udfordre boformer og den
traditionelle adskillelse mellem lejeboliger og ejerboliger. At
integrerer boliger og bevægelse i kvarteret i sameksistens.
Ved miljømæssig bæredygtighed forstår vi:
Indgangsvinklen er at være en del af løsningen i forhold til
at løse det globale behov til reduktion af CO2 belastningen
ikke vil være et problem. Inddrage de naturlige energikilder
i det omfang at det er økonomisk forsvarligt: Disse vil indgå
i et balanceret system, hvor der samtidighed fokuseres på
forsyningssikkerhed.
At håndtere affald lokalt hvor muligt, herunder mulighed for
kompostering, husdyrhold, pileskove til absorbering af gråt
spildevand mm.
At være realistisk i tilgangsvinklen og ikke lukke øjnene for
at der skal fokuseres på de miljømæssige udfordringer der
forefindes i kvarteret i dag, som forurening af undergrunden.
At bygge på pæle i dette projekt mener vi er et attraktiv input
hertil.
At udvælge materialer med omtanke for påvirkningen i det
lokale og globale miljø, så der sikres sunde forhold både i
opførelsen af og godt indeklima i boligerne, uden farlige
stoffer.
I DGNB screeningen af projektet er der regnet med en pæn
score, men ikke urealistisk høj.
At bygge med træ fra bæredygtigt skovbrug som det primære
byggemateriale, er både med til at lette produktionen,
10.0
Fotokemisk ozondannelse
8
10
1
8.0
10.0
Forsuring
8
10
1
8.0
10.0
Næringssaltbelastning
8
10
1
8.0
10.0
Risiko for det lokale miljø
0
100
3
0
30.0
10
10
1
10.0
10.0
Bæredygtig ressourceanvendelse
Fossilt primærenergibehov
8
10
3
24.0
30.0
Primærenergibehov og andel
af vedvarende energi
10
10
2
20.0
20.0
Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning
10
10
2
20.0
20.0
Arealbehov
10
10
2
20.0
20.0
LEVETIDS OMKOSTNINGER
Levetidsomkostninger
10
10
3
30.0
30.0
ØKONOMISK
FREMTIDSSIKRING
Økonomisk fremtidssikring
75
100
2
15.0
20.0
ØKONOMI
R ESSOURCE FORBRUG
OG AFFALD
S OCIAL
S UNDHED ,
KOMFORT
OG BRUGER TILFREDSHED
Termisk komfort, vinter
70
100
2
12.7
20.0
Termisk komfort, sommer
95
100
3
29.0
30.0
Luftkvalitet indendøre
100
100
3
30.0
30.0
Akustisk komfort
125
125
1
10.0
10.0
Visuel komfort
75
100
3
22.2
30.0
Brugerstyring
100
100
2
20.0
20.0
Kvalitet af nære udearealer
100
100
1
20.0
10.0
10
100
1
1.44
10.0
1
10.0
2
2.0
20.0
100
100
1
10.0
10.0
58
100
2
11.6
20.0
Offentlig adgang
100
100
2
20.0
20.0
Forhold for cyklister
100
100
1
10.0
10.0
Design og byudvikling
100
100
3
30.0
30.0
Bygningsintegreret kunst
10.0
Tryghed og sikkerhed
Tilgængelighed
Arealudnyttelse
FUNKTIONALITET
TEKNIK
Æ STETIK
TEKNISK
UDF ØRELSE
Fleksibilitet for anden anvendelse
100
100
1
10.0
Brandsikkerhed
50
100
2
10.0
20.0
Støj- og lydisolering
90
100
2
18.0
20.0
Klimaskærmens kvalitet
62
100
2
14.2
20.0
Renhold og vedligehold
80
100
2
16.7
20.0
100
100
2
20.0
20.0
Demonterbarhed og genanvendelse
Kvalitet i projektforberedelse
75
100
3
20.0
30.0
Integreret designproces (IDP)
86
100
3
24.5
30.0
77.5
100
3
21.6
30.0
P ROCES
Strategi for planlægning
PLANLÆGNING
Bæredygtighed i udbudsfasen
50
100
2
10.0
20.0
Etablering af forudsætninger for optimal
administration og drift
100
100
2
20.0
20.0
Miljømæssig påvirkning af byggeplads og
konstruktionsproces
75
100
2
13.4
20.0
0
10.0
2
0.0
20.0
100
100
3
30.0
30.0
10
10.0
3
30.0
30.0
20.0
Kvalitetssikring ved valg af udførende
virksomheder
KONSTRUKTION
Kvalitetsledelse
Comissioning
OMR ÅDE
Risici ved lokalisering
46
OMR ÅDE
85
100
2
17.0
Påvirkning fra omgivelser
66.3
100
2
13.3
20.0
Områdets renommé og sociale forhold
100
100
2
20.0
20.0
Miljøvenlig transport
43
100
3
12.5
30.0
Serviceudbud
36
100
2
7.2
20.0
Forsyningsgrid
74
100
2
14.8
20.0
150.0
200.0
75.0%
22.5%
45.0
50.0
90.0%
22.5 %
228.9
280 .0
81.8%
22.5 %
78.8
100 .0
78.8%
22.5 %
169.6
230 .0
73.7%
10 .0%
84.8
130 .0
65.2%
S AMLET
RESULTAT
INDE X
30.0
8.0
G RUPPE
VÆGTNING
24.0
1
G RUPPERESULTATER
INDE X
3
10
MAX. POINT
FOR
KRTIERIEGRUPPE
MA X.
VÆGTNINGSPOINT
10
8
OPNÅEDE POINT
FOR
KRITERIEGRUPPE
OPNÅEDE
VÆGTNINGSPOINT
8
Ozonnedbrydning
OPNÅEDE POINT
VÆGTNING
G LOBALT OG
LOKALT MILJ Ø
MAX. POINT
MILJ Ø
LIVSC YKLUS VURDERING (LCA)
Global opvarmning
K RITERIER
K RITERIEGRUPPE
TEMAOMR ÅDE
DGNB evalueringsmatricen
- screening af FBAB-projekt, 2. konkurrencefase
80.6%
(Guld)
opførslen, sikre et sundt indeklima, holde byggeriets samlede
CO2 regnskab på et minimum.
På det overordnede plan ønskes at skabe et kvarter der
tilfredsstiller følgende forhold:
Land og omgivelser
Bygningen opføres på en fritliggende grund og vil blive
naturligt integreret i landskabet. Byggeriet placeres delvist
på en tidligere bebygget grund og hæves over jorden ved
søjlefundering; dermed skabes mindst muligt befæstet areal
og regnvand kan nemt nedsive.
Kombineret med bygningens kompakthed reduceres
overfladearealet og er med til at optimere bruttonettoforholdet mellem udvendige og indvendige overflader,
hvilket som det fremgår af den foreløbige energiberegning er
med til at reducere varmetabet fra bygningen.
Skyggevirkningen fra naboejendomme er vurderet til at være
ikke tilstede.
Støjgener fra naboerne og de rekreative udearealer er
afgrænset til områder væk fra bebyggelsen.
De anviste beboelsesklynger samles omkring et
gårdmiljø, og skaber dermed rammer for fællesskabet
og læ for vindpåvirkningen. Minimal skyggevirkning fra
omkringliggende boligklynger bidrager positivt til en
optimal dagslysudnyttelse i den enkelte bolig. Placering af
fælleshuset i separate bygninger sikre at samtlige boliger
i klynger vil ”lide mindst muligt” af støjpåvirkningerne fra
fælles aktiviteter.
Vand- elforbrug og affald
Håndtering af regnvand behøver ikke altid betyde nedsivning
og bortskaffelse af et overflødigt onde, men kan betyde nye
dimensioner i en bebyggelses struktur, et forhold man ikke
tidligere har tillagt særlig stor betydning. Det vil medvirke
til, at bebyggelsens beboere betragter regnvandet som
ressource og ikke som affald. Muligheder for at anskueliggøre
vandet og dets betydning anvendes samtidig med, at
vandtemaet indarbejdes i den designmæssige udformning
og løsning, hvor regnvandet kan anvendes bl.a. rekreativt i
grønne miljøer og som synligt element i de grønne områder.
Regnvand der ledes til terræn anvendes aktivt i den
landskabelige bearbejdning af kvarteret.
Regnvand der lander på tagfalde føres til lukkede systemer
og genbruges. I første omgang til toiletskyl, drift af
vaskemaskiner og procesvand.
Introduktion af vand i gaderummet. Kombineret med de
grønne kiler gennem bebyggelsen sikres levebetingelserne
for insekter, fugle og dyr.
El forbrug reduceres da dagslystilgang til kvarteret optimeres.
Energi til belysning anvendes når der er brug for det. Alt
sammen med fokus på beboernes sikkerhed
Affaldssortering og –håndtering opprioriteres så med fokus
på genbrug. ”Klunserpladser” indbygges så der åbnes for
genbrug beboerne imellem.
Transport
Fodgænger, rekreativt og cykelvenligt område med sikre
stiforbindelser der forbinder området.
Forhold for bløde trafikanter prioriteres og der etableres
overdækkede cykelparkering og mulighed for reparation i
fællesarealer.
Den valgte planlægning sikre kort afstand mellem kvarterets
yderpunkter og dermed adgang til offentlig transport.
Inden opstart af byggeri vil der udføres en grundig
planlægning hvor såvel bygherre som den trafikregulerende
myndighed deltager. Målet er at afvikling af fremmed trafik
fra leverandører i byggeperioden planlægges så gener for
byens borgere og pendlerne gennem kvarteret reduceres
mest muligt.
Bebyggelsen
Med udgangspunkt i ovennævnte forhold vælges følgende
tilgang til bæredygtighedsbegrebet.
Inden byggeriet kan igangsættes skal det sikres at kvarteret
gennem hele forandringsprocessen skal være et godt hjem
for de nuværende beboere.
Bygningernes udformning og orientering, valg af
byggesystemer m.m. vil reducere behovet for brug
af tekniske anlæg. Reduktion af elementstørrelse så
disse kan håndteres uden kran, hvilket medfører et
minimum af støj fra byggepladsen, besparelse på
anlægsudgifterne samt mulighed for produktion af de
enkelte elementer på byggepladsen er dette holds svar på
den evindelige diskussion om rentabiliteten af produktion af
volumenelementer. Klimaskærmen er synliggjort på vedlagte
skitser. Badeværelset produceres som præfabrikerede
enheder med opkanter.
Lagdelt byggeteknik. En kopi af den industrielle tankegang
der anvendes i eksempelvis produktioner af biler og
elektronik. Isolering (træfiber) indføres i vægelementer
efter montering. Derved reduceres vægelementets vægt
og isolering kan udføres i en arbejdsgang. Der udføres
termografering og tæthedsprøver af to omgange. Første
gang når råhuset er opført og senere ved færdigmontering
af samtlige bygningsdele.
Livscyklusanalyser udføres ved valg af komponenter med
kort levetid. Livscyklusanalyser udføres på alle større
konstruktioner. Eksempelvis påtænkes installationer til
køkken og bad udført med snapkoblinger så delkomponenter
i køkken og baderum løbende kan udskiftes og ombygges.
Afsætte områder i bygningen, der med tiden anvendes til
lokal energilagring. Her tænkes på oplagring af tagvand, der
udføres under jord. Vand renses ved at der anvendes samme
enkle teknologi som anvendes til rensning af drikkevand i
eksempelvis flygtningelejre i 3. verdens lande.
bilvask
WC
VEJE OG STIER
vaskeri
TAGVAND
overløb
filter
tank
filter
have vanding
filter
rensning i landskabet
Regnvand som ressource
eng/skov
sø
Dagslys diagrammer
48
Energi
Der forefindes fjernvarme i området. Denne energiform
betragtes som bæredygtig og det er vurderet at der ikke er
behov for anden lokal varmekilde eksempelvis solvarme,
jordvarme eller lign.
Varmeafgiverne
i
boliger
dimensioneres
til
lavtemperaturanlæg, hvorved en senere konvertering til eks.
geotermisk varme ikke vil påvirke varmeanlæggets ydeevne.
Implementering af vedvarende energi implementeres
i det omfang hvor det er økonomisk forsvarligt, og den
producerede energi kan anvendes med det samme.
Eksempelvis i fælleshuse. Dette tiltag er at betragte som
”Nice to have”. Det er primært solcelleanlæg og mindre
husmøller der er i fokus.
Informationsskilte ved indgang til boligklynger og fælleshuse
i området udføres med solceller, hvorved informationer er
tilgængelige døgnet rundt. Denne teknik kan udbredes til
resten af kvarteret.
Energi- og indeklimadesign
Det centrale samlingspunkt er køkken/stue (i stueetagen) og
det centrale trapperum.
Selvom bygningen er opført som et ”let råhus”
bygningen anvendes energiakkumulerende materialer på
vægoverflader hvor solens rammer direkte. Her tænkes
på vægbeklædninger med diffusionsåben overflade som
eksempelvis semibrændte lerplader eller lign.
Boligerne er udformet med jævnt fordelte vinduesåbninger
i forskellig orientering, hvilket skaber velbelyste boliger med
gennemlyste opholdsrum.
I vinterperioden vil solindfaldet være et positiv bidrag
til opretholdelse af rumtemperaturen. Ulempen herved
er overophedning i sommerperioden. Solafskærmning
fungerer som første barriere mod denne overophedning.
Trapperummet fungerer i denne henseende som en
”skorsten” og højt placerede vinduer åbnes så udluftning
kan foregå.
Boligerne antages at være sidestillet med en ”en-familiebolig”. Derved reguleres indeklimaet primært som en
kombination af naturlig- og hybrid ventilationsløsning.
I boligernes hovedrum (køkken-samlingsrum) etableres
emhætte med varmegenvinding. Udsugningsluften fra
emhætte føres via varmeveksler til det fri. Erstatningsluften
tilføres lokalet, hvorved der opnås balanceret ventilering af
lokalet.
Til at understøtte denne strategi opdeles vinduerne i
følgende kategori Vinduer er på de større vinduesflader
lig lavenergiruder med høj solreflektans og høj tilførsel af
dagslys. I boligens værelser samt mindre lokaler i fælleshus
anvendes ventilationsvinduer, der er opbygget som en
kombination af energivindue og naturlig ventilation.
Der vil forekomme situationer, lejere med allergi mm) hvor
der vil være påkrævet et mekanisk ventilationssystem. Til
dette formål anvendes et ventilationsanlæg ”Inventilate”,
hvor indblæsning og udsugning er samlet i samme
enhed. Enheden er opbygget med en ventilator der kan
vende luftretningen i tidsintervaller og derved sikre
varmegenvinding. Hvert anlæg kan tændes og slukkes
separat, så det er muligt i soverum at undgå støjegener som
opleves fra et centralt placeret ventilationsanlæg.
Brug af dagslys vil for store dele af brugsperioden i
dagtimerne være tilstrækkeligt. Overbelysning og blænding
reguleres lokalt pr. lokale. Især trapperum kan blive
overbelyst, men dette hold vil lade det være op til den
enkelte beboer om de vil regulere dette.
Energidesign beskrives ikke yderligere i dette afsnit,
da kvaliteterne ved den valgte løsning er vist på
tegningsmaterialet.
Energiberegning
I bestræbelserne på at sikre at den tilbudte bygning lever op
til de stillede krav omhandlende overholdelse af energiklasse
BR2015 er der udført en indledende energibetragtning,
udført i beregningsprogrammet BE10.
Energiberegningen i Be10 tager udgangspunkt i et
enderækkehus type A med fri ydervæg uden vinduer mod
nord, overdækket terrasse mod vest og køkken placeret mod
øst. Energirammen, der skal overholdes, er lavenergiklasse
2015.
Resultat
På baggrund af ovenstående inddata i Be10 ender
rækkehuset med et energibehov på 38,5 kWh/m2 pr. år,
hvilket overholder energirammen for lavenergiklasse 2015
på 39,1 kWh/m2 pr. år.
Teknik
Samlet set udføres byggeriet teknisk set i høj klasse med lave
U-værdier der får boligerne op over energirammen for 2015.
Med dette bærende byggesystem af krydsfinérskassetter, er
der træfiberisolering i hele ydervæggens tykkelse og herved
opnås der nemt en lav U-værdi på få mm. Trækonstruktionen
giver ukomplicerede samlinger med lave transmissionstab.
Lignende byggerier moniteres med hensyn til varme og fugt
af Teknologisk Institut, hvilket dokumenterer velfungerende
konstruktioner uden fugt- og skimmelproblemer.
Krydsfinérskassetterne
kræver
ingen
vedligehold.
Træbeklædningen kræver ingen vedligehold i 30 år og bør
da fornyes.
Når byggesystemet kun består af træ og træsamlinger giver
det en enkel sortering af byggematerialer også ved eventuel
demontage.
ØKONOMISK OVERSLAG
Type
Type B
(1.)
(2.)
(3.)
(4.)
(5.)
(6.)
(7.)
FBAB
m2
97,7
Boligtype
3 værelser
kr./m2 I alt pr. bolig
9.249
903.670
Antal
9
I alt kr. ekskl. moms
8.133.030
I alt kr. inkl. moms
10.166.288
63.788
419.864
226.484
86.411
59.535
24.098
23.490
79.735
524.830
283.105
108.014
74.419
30.123
29.363
Bygningsbasis
Primære bygningsdele
Komplettering
Overflader
VVS-anlæg
El- og mekaniske anlæg
Inventar
Type
Type A
Boligtype
4 værelser
m2
110,3
kr./m2 I alt pr. bolig
8.966
988.950
Antal
20
kr.
19.778.996
kr.
24.723.745
Type
Type C
Boligtype
2 værelser
m2
60,7
kr./m2 I alt pr. bolig
10.755
652.829
Antal
6
kr.
3.916.971
kr.
4.896.214
Fælleshus
1.000.000
1.250.000
Terræn
1.500.000
1.875.000
2.231.385
514.935
2.789.231
643.669
37.075.317
46.344.146
Byggeplads
Vinter
6,50%
1,50%
Hårde hvidevarer er indeholdt med komfur og emhætte. Der er indeholdt badekabiner.
Indvendige over flader på vægge og gulve er indeholdt som lakerede krydsfiners plader monteret på kassetter.
Grønt tag er ikke indeholdt, kan tilkøbes
KONKURRENCE FBAB
2.ETAPE
OVERSIGT OVER BEBYGGELSESPROCENT
BYGNINGSTYPOLOGI
BRUTTOETAGAREAL KVM
1.SAL
TOTAL 1
TOTAL 2
OMRÅDEPLAN 08 SEEST BEBYGGELSESPROCENT
OMRÅDE 0816 KVM OMRÅDE 0816.B1 KVM
92000
68800
ANTAL BOLIGER
ANTAL ENHEDER
KLYNGEHUSE)
71
6
640
590
1230
7380
8,02
10,73
SKOVHUSE
37
37
54
54
108
3996
4,34
5,81
RÆKKEHUSE
24
24
54
54
108
2592
2,82
3,77
BAKKEHUSE
77
77
54
54
108
8316
9,04
12,09
22284
24,22
32,39
IALT
STUE
209
KONKURRENCE FBAB
2.ETAPE
OVERSIGT OVER BEBYGGELSESPROCENT
BYGNINGSTYPOLOGI
50
BRUTTOETAGAREAL KVM
1.SAL
TOTAL 1
TOTAL 2
OMRÅDEPLAN 08 SEEST BEBYGGELSESPROCENT
OMRÅDE 0816 KVM OMRÅDE 0816.B1 KVM
92000
68800
ANTAL BOLIGER
ANTAL ENHEDER
KLYNGEHUSE)
71
6
640
590
1230
7380
8,02
10,73
SKOVHUSE
37
37
54
54
108
3996
4,34
5,81
RÆKKEHUSE
24
24
54
54
108
2592
2,82
3,77
BAKKEHUSE
77
77
54
54
108
8316
9,04
12,09
22284
24,22
32,39
IALT
209
STUE
Geoteknik.
Der skal etableres 12-18 skruede pæle pr. hus. Hver skruet
pæl skal være mellem 3 og 5 m lang.
Det anslås, at en skruet pæl koster ca. 800,- kr. pr. m leveret
og monteret.
Funderingen af ét hus må således forventes at kunne gøres
for mellem 30.000 og 70.000 kr. ekskl. moms.
Hertil kommer funderingen af terrasser.
Hvis der regnes med 70.000 kr. hus vurderes prisen også at
indeholde funderingen af terrasserne.
Proces
Projektet udarbejdes af et erfarent tværfagligt team med
mange fagligheder tilknyttet, for at sikre en integreret
designproces koordineret med en DGNB-koordinator.
Brugerinddragelse ønskes i høj grad. Her påtænkes
workshops og diskussioner, der følger en drejebog for
hvem der skal involveres hvornår, hvorfor og med hvilket
output. Dette giver en meget større følelse af ejerskab og
medbestemmelse og i sidste ende også af tilfredshed med
det byggede projekt.
Allerede tidligt i planlægningen er der udarbejdet koncepter,
der definerer byggeriets kvaliteter, fx vandkoncept,
energikoncept, lyskoncept, affaldskoncept, plan for rengøring
og vedligehold og plan for demontering og kompostering.
Når disse udvikles allerede fra starten af projektets
detaljering, opretholdes fokus på at skabe et projekt af høj
kvalitet.
Projektdokumentation og brugervejledninger sikrer en
optimal administration og drift.
Allerede på byggepladsen er der fokus på minimalt spild,
hvilket blandt andet sikres ved byggesystemet hvor
kassetterne bliver skåret optimalt ud af krydsfinérspladerne.
Herved er der kun de byggekomponenter der skal bruges og
minimal tilpasning under opførelsen.
Projektet har gennemgået en DGNB screening og opnår
80,6%, hvilket svarer til GULD.
Miljø.
Omkostninger til overholdelse af §72b (50 cm-reglen)
afhænger af, hvor store områder med frit tilgængelig jord,
der vil være når byggeriet står færdigt og om det vælges
at tilkøre ren jord eller foretage analysedokumentation af
eksisterende terrænnær jord der beholdes. Omkostning
til analysedokumentation af de øverste 0,5 meter er
skønsmæssigt 900 kr. prøve, dvs. 900 kr. pr. ca. 35 m2 frit
tilgængeligt areal.
Omkostninger til levering og udlægning af 50 cm ren jord
anslås til 80-120 kr. pr. m2 for 20 cm sand og 30 cm muld.
Såfremt der skal bortskaffes opgravet overskudsjord kan
analysedokumentation af dette typisk udføres for 700-800
kr. pr. prøve.
Boligtyperne er udviklet i tæt samarbejde med en
leverandør af konceptet fabrikation på stedet, moduler
i træ. Samarbejdet har medført en produktionsmæssig
optimering af boligerne, som har skabt overskud til
bebyggelsens varierede udtryk. Denne produktionsmetode
er udover at være økonomisk fordelagtig også miljørigtig i
sin materialeoptimering og sit resurseforbrug. Det er helt
afgørende for projektets økonomi at den videre udvikling
sker i tæt samarbejde med denne eller lignende kompetent
og miljømæssig engageret leverandører for en realisering af
projektet.
Screeningen er foretaget på Green Building Council
Denmarks certificeringsordning for kontorbyggerier, da boligcertificeringen ikke er færdig. I næste fase skal projektet
præcertificeres som ”boliger over 6 enheder” og endeligt
certificeres, for hele tiden at holde det høje bæredygtige
ambitionsniveau.
Da screeningen er lavet med DGNBs kontormateriale for
hånden er nogle kriterier irelavante ift boliger. Her er der
enten givet max point, for at det enkelte kriterie ikke skal
trække ned (fx kriterie 23 om brugerstyring, da varme,
vinduer, ventilation osv naturligvis kan styres i den enkelte
bolig) eller givet en passende middel/lav karakter, da kriteriet
sandsynligvis bliver tilpasset boliger (fx kriterie 25 omkring
sikkerhed og sundhed, hvor behovet for at evakuere og have
vagter om natten helst ikke skulle blive normen for boliger).
I den videre proces vil projektet gennemgå miljørigtig
projektering. For at ambitionerne om de miljømæssige, og
totaløkonomiske aspekter kan blive optimeret i forhold til det
foreliggende projekt og økonomi, vil bygherren blive taget
med i en prioritering af forholdet imellem Økonomi – Miljø
- Arkitektur.
ANLÆGSØKONOMISKE FORHOLD
Interiørmæssigt bliver vægge og loft beklædt med krydsfiner
plader, som kan udføres med dekorationsmønster som
overfladebehandling eller perforation for akustisk regulering.
I det følgende er angivet de omkostninger, der i forhold
til en traditionel ’normal’ fundering må forventes for
dette projekt. De nedenfor nævnte beløb skal således ikke
tillægges udgifter til en traditionel funderingsform, men
nærmere betragtes som værende udtryk for et overslag over
funderingsomkostninger til skruede pæle samt omkostninger
afledt af miljøbetingede
jordarbejder.
KONKURRENCE
FBAB
2. ETAPE
OVERSIGT OVER BRUTTOETAGEAREAL
BOLIGTYPE
STUEETAGE
1. ETAGE
IALT KVM.
ANTAL TYPER I 3 KLYNGER
TOTAL KVM
TYPE A, 4 værelser
55,8
54,5
110,3
20
2206,0
TYPE B, 3 værelser
53,0
44,7
97,7
9
879,3
TYPE C, 2 værelser
60,7
60,7
6
364,2
75
FÆLLESHUS
3524,5
KONKURRENCE FBAB
2. ETAPE
OVERSIGT OVER BRUTTOETAGEAREAL
BOLIGTYPE
STUEETAGE
1. ETAGE
IALT KVM.
ANTAL TYPER I 3 KLYNGER
TOTAL KVM
TYPE A, 4 værelser
55,8
54,5
110,3
20
2206,0
TYPE B, 3 værelser
53,0
44,7
97,7
9
879,3
52