Ægte og afslappet
Restaurant Ngoc Linh byder på god og tilgængelig vietnamesisk mad uden at lefle unødigt for vestlige smagsløg
Tekst og foto: Vinh Prag
Ngoc Linh
vor Vesterbro i København efterhånden
er spækket med asiatiske restauranter af
forskellige afskygninger, skulle man mene,
at der altid er plads til endnu en vietnamesisk af
slagsen. Ved siden af en indisk restaurant og lige
over for en tyrkisk ligger Restaurant Ngoc Linh,
som åbnede tidligere på året.
Menukortet er varieret, men ikke uoverskueligt.
En kender af vietnamesisk mad vil hurtigt finde
sig til rette blandt ruller og risretter i den diskret
belyste og pænt indrettede restaurant.
Vesterbrogade 89,
1620 København V
Tlf. 3322 8688
Endnu en ny vietnamesisk
restaurant er åbnet, Vietnam Flavour
House, Amagerbrogade 44, 2300 S,
webside: www.flavour-house.dk.
Se hele listen over vietnamesiske
restauranter i Danmark på
www.davifo.dk, Mad, Restaurant
H
En lille begyndelse
Til forret valgte min ledsager og jeg at dele lidt
forskelligt. Det blev til en portion vietnamesiske
stegte forårsruller (cha gio) og en tallerken med
fire typer blandede snacks – to stykker af hver.
Vi valgte begge at se bort fra udvalget af vin og
bestilte et par flasker Bìa Sàigòn.
De friskrullede salatruller var en dejlig gensmag
af det friske vietnamesiske køkken, som bugner af
friske kolde retter. Rullerne var delikat krydret
med frisk mynte og koriander, og den tykke dip
af hoisin-sauce og jordnødder var det perfekte
match.
Næste småret på tallerkenen var et par panerede
fiskefileter. Ja, fiskefileter. Paneringen var lettere
end den af rasp, vi kender fra det danske køkken,
og kan konkurrere med den fineste fish’n’chips, men
der var ikke synderligt meget vietnamesisk over
dem. Jeg har i hvert fald aldrig fået dem i Vietnam.
Det samme gælder de panerede kyllingestykker på
pinde, som dog blev komplementeret af en fin, sød
jordnøddedip. Til sidst fulgte nogle udmærkede
stegte wontons (hoàn thánh), hvis overbevisende
sprødhed passede til den fine sur-søde sauce.
De stegte forårsruller, som af mange betragtes
Side 18
www
ngoclinh.dk
om et af det vietnamesiske køkkens flagskibe, var
uovertrufne. Hvor de friske ruller havde rigeligt
med risnudler (bún) indeni, var de stegte fyldt med
den helt rigtige mængde kød, svampe og grøntsager. De slanke ruller var rullet af ægte rispapir og
larmede sprødt, da vi måtte dele den tredje mellem
os. Dyppesaucen (nuóc châm) baseret på fiskesauce
(nuóc mám) var perfekt afbalanceret mellem det
syrlige, søde, salte og stærke, som en ægte nuóc
châm skal være.
Alle retter var nøje dekoreret med blomsterudskårne grøntsager, og i baggrunden kunne anes lidt
blød vietnamesisk popmusik, som sammen med de
andre gæster dannede et behageligt lydtæppe.
Næste flagskib
Der var et væld af hovedretter at vælge imellem,
men vi valgte to meget klassiske retter. Min ledsager valgte stegt oksekød med citrongræs, chili og
grøntsager, og jeg mente ikke, jeg kunne anmelde
en nordvietnamesisk restaurant uden at prøve deres
nudelsuppe med oksekød (Pho’ Ngoc Linh).
Oksekødsretten blev naturligvis serveret med
ris, og den skuffede ikke. En sådan ret er ikke for
K^ZiCVb
6 ? D J G
de mest eventyrlystne eller for dem, som savner
vietnamesiske specialiteter fra sommerens gennemrejse, men den kan tilfredsstille selv de mest
konservative danske ganer. Der var ikke tale om
en leflen for vestlig smag, for den smagte nærmest
præcis, som den gør overalt i Vietnam, men den
var næppe nogen kulinarisk udfordring for de
eventyrlystne smagsløg.
Pho’ kommer i Hanoi i mange variationer, men
på Ngoc Linh stod valget mellem restaurantens
egen med oksekød, en version med øksekødsboller,
en med kylling og en med blandet oksekød og
kylling. Den simple oksekødsversion havde små
skiver well-done oksekød og var pyntet med fint
snittet forårsløg.
Nudelsuppen var som den skulle være, intet
mere og intet mindre. Nogle af de mere avancerede restauranter som Spicylicious og Lê Lê har
tendens til at tage dette andet nordvietnamesiske
kulinariske flagskib og sætte nye sejl på, men på
Ngoc Linh er det den rene, ægte vare. Og oven i
købet i en kolossal portion.
Tilbehøret var ikke supervarieret og bestod af
en enkelt skive lime, bønnespirer og sød basilikum.
Som altid bestilte jeg også lidt ekstra hakket chili.
Til gengæld kunne man smage, at suppen havde
simret længe og suget saft og kraft ud af ben og
kød, og som en rigtig nordvietnamesisk pho’ var
den krydret utrolig diskret med få bittesmå stykker
ingefær, som fandt vej op på den lille porcelænsske
fra tid til anden.
Den store portion efterlod mig absurd mæt.
Derfor var der ikke plads til dessert.
Restaurantens ejer, Hoàng Thoa, som selv
serverede for os og jævnligt spurgte til vores
tilfredshed, anbefalede os at dele en kande lotuste, som viste sig at være en passende og afslappet
afslutning på måltidet. Verdenssituationen blev
afklaret over en kande og en refill, og regningen
endte på overkommelige 500 kroner ligeud.
3 · 2010