2005 - 2015 10 år med levende fællesskab Virksomhedsplan 2015 Virksomhedsplan 2015 Indhold 1. Levuk lige nu Året, der gik: 2014 Ledelsens fokus 2015 Sådan bruges virksomhedsplanen 2. Grundlaget for Levuk Vision og mål Værdier 3. Levuks pædagogik Medlemmerne på Levuk Pædagogikken Det narrative univers – i praksis på Levuk De fysiske rammer for det pædagogiske arbejde 4. De unges daglige gang på Levuk Caféen Linjerne Caféaftener og aktiviteter Traditioner og arrangementer 5. Levuks organisation Tilhørsforhold og lovgrundlag Ledelse Medarbejdere Personalepolitikker Eksterne samarbejdspartnere 6. Evaluering af indsatsområder 2014 side 1 side 3 side 5 side 9 side 17 side 21 Virksomhedsplan 2015 1.Levuk lige nu Levuk er en fritids- og ungdomsklub for unge over 13 år, der har et handicap. Der er 95 medlemmer og 19 medarbejdere i lokalerne i Hillerød. Fritidsklubben er åben hver dag fra kl. 12 til kl. 17. Mandag og onsdag fortsætter aktiviteterne i ungdomsklubben til kl. 21, på fredage til kl. 22. Det er Hillerød Kommune, der er tilsynsførende kommune for Levuk, som er en privat selvejende institution. Ud over fritidsklubben tilbyder Levuk en 3-årig STU-uddannelse med idræt som hovedfag. Året, der gik: 2014 Vi troede sidste år, at der ville komme mere stabilitet i medlemstallet, som på det tidspunkt var det højeste nogensinde. Men tilgangen er fortsat i 2014, og vi har sagt velkommen til mange unge mennesker i løbet af året. Det er en fornøjelse, at se hvordan de nye medlemmer optages i fællesskabet og er med til at sætte deres personlige præg på klubben. I august modtog vi Rundskueprisen, som uddeles af Sct. Georgs Gilderne i Hillerød. En pris vi er meget glade for, fordi den hædrer en særlig indsats for børn og unge. Vi var også glade for at kunne stille vores ressourcer til rådighed, da Statens Institut for Folkesundhed skulle undersøge livskvaliteten for unge handicappede. De unges livskvalitet har vores højeste prioritet i hverdagen, så det lå lige for at gå ind i dette samarbejde. Hillerøds borgmester Dorte Meldgaard overrakte Rundskueprisen til Levuks ledelse i august Skolereformen medførte strukturændringer i organisationen. De skolesøgende medlemmer fik ændrede mødetider, hvilket fik betydning for medarbejdernes arbejdstid – og desværre også for antallet af medarbejdere. Trods udfordringerne har alle formået at bevare den velkendte positive energi, og vi er godt rustede til eventuelle forandringer de kommende år. Ledelsens fokus var i 2014 særligt på den pædagogiske kvalitet. Alle medarbejdere er gennem en fælles uddannelse i Pædagogisk Relationskompetence, som fortsætter i 2015. Det har skabt fornyet refleksion om vores værdier og pædagogiske metoder med de unge i centrum. Involvering af medlemmerne er et af nøgleordene, og vi har i årets løb opgraderet involveringen både i aktiviteter og på de sociale medier. Det har ligget bestyrelsen på sinde, at få en politik for håndteringen af de unges seksualitet. Den blev udarbejdet i 2014. Både medlemmer og medarbejdere var involveret i arbejdet, som gav anledning til god dialog og mundede ud i en politik med klare retningslinjer og konkret vejledning. Vi har altid haft tradition for at rejse ud og give de unge mulighed for at opleve andre kulturer. I 2014 startede vi en ny rejsetradition – en efterårstur til Kreta for de medlemmer, som ikke kan deltage i de fysisk udfordrende ture. Det var en stor succes, og en fantastisk oplevelse for de unge som deltog på pilotrejsen. Vi glæder os til at tage af sted igen i 2015. 1 Virksomhedsplan 2015 Ledelsens fokus 2015 I 2015 har Levuk 10 års jubilæum, og vi kan se tilbage på 10 år med masser af udvikling, som har gjort Levuk til en ungdomsklub, der i dag er mere søgt end nogensinde. En klub der især er skabt på baggrund af medarbejdernes passion for pædagogisk kvalitet, og vilje til at arbejde for den fælles arbejdsplads. Gennemgående udviklingsområder har bl.a. være intern kommunikation, internationalt samarbejde, udvikling af ungdomskultur, handleplaner og tilfredshedsundersøgelser. I 2015 har vi fokus på Sammenlægning af STU og klub faciliteter Levuk STU flytter i helt nye lokaler i løbet af 2015. Det betyder nye spændende læringsmiljøer og plads til de kommende elever, og mulighed for at dele møde-og gruppefaciliteter med klubben. Det betyder også mulighed for et tættere fællesskab mellem elever og medlemmer, og mellem klubbens pædagoger og STU’ens lærere. Denne proces sættes i gang i løbet af foråret, og vil blive løftet de kommende år. Markering af 10 års jubilæum Levuk har 10 års jubilæum og det skal naturligvis fejres. Hvordan og hvornår offentliggøres i løbet af året, men vi lægger naturligvis vægt på at møde både gamle og nye relationer undervejs. Fortsat investering i medarbejdernes arbejdsglæde Levuk er båret af professionelle medarbejdere, som hele tiden finpudser deres pædagogiske kompetence. De har alle sammen stor betydning for de unge og for huset, og vi ønsker at fastholde og udbygge loyaliteten, så de nuværende medarbejdere fortsat kan være kulturbærere på Levuk. Det handler om uddannelse, arbejdsmiljø og arbejdsglæde – og den investering prioriterer vi i 2015. Sådan bruges virksomhedsplanen Virksomhedsplan 2015 er ledelsens redskab til at planlægge og tydeliggøre rammerne for udviklingen af det pædagogiske og organisatoriske grundlag på Levuk. Planen udarbejdes i en proces mellem ledelse og medarbejdere, hvor også arbejdet med linjernes indsatsområder indgår. Efter ønske fra medarbejderne evaluerer vi indsatserne i løbet af året, for at sikre, at aktiviteterne gennemføres og dokumenteres overfor vores samarbejdspartnere. Samtidig er det vores ønske, at kommende medlemmer og medarbejdere, bestyrelse, pårørende, politikere og andre samarbejdspartnere kan få relevant viden om Levuk gennem virksomhedsplanen. 2 Virksomhedsplan 2015 2.Grundlaget for Levuk Vision og mål Vi har en klar målsætning om at give det enkelte medlem mulighed for at mødes med andre ligestillede unge og have en fritid med aktivt indhold. Oplevelser og samvær med andre unge, som bidrag til den unges dannelsesproces og identitetsudvikling, er en yderligere del af formålet. Derfor er visionen for Levuk: Vi vil skabe et levende og aktivt fællesskab for unge, der har et handicap. En klub • hvor alles ressourcer er synlige og hvor potentialer udnyttes • med trygge, strukturerede rammer og plads for de unge til at udvikle deres identitet blandt ligesindede • hvor de unge kan få venner, netværk og samvær, der bidrager til deres dannelsesproces • som er aktiv i lokalsamfundet og udadvendt i forhold til danske og internationale samarbejdspartnere • hvor de unge stifter bekendtskab med det sunde liv på alle måder Visionen afspejler vores syn på medlemmerne, som unge med samme basale behov som alle andre unge - for relationer, selvstændighed og kendskab til en mangfoldig verden. Visionen er retningsgivende i det daglige arbejde, og udgangspunktet for vores overordnede målsætning om: at dokumentere og formidle Levuks pædagogiske arbejde Det kræver, at vi fastholder og udvikler vores evalueringskultur og vedholdende dokumenterer de pædagogiske indsatser for nye og eksisterende samarbejdspartnere at sikre fortsat pædagogisk udvikling Det kræver, at vi skaber rammerne for medarbejdernes faglige fokus gennem uddannelse og videndeling at skabe gode og stabile rammer for en institution i drift Det kræver, at vi løbende tilpasser opgaver og arbejdsgange, og udvikler den interne kommunikation i forhold til institutionens vækst 3 Virksomhedsplan 2015 Værdier På Levuk arbejder vi værdibaseret i relation til medlemmer, medarbejdere og samarbejdspartnere. Vi har kontinuerligt aktiviteter, der skal sikre at værdierne afspejler hverdagen og udviklingen, og bliver levende i organisationen. Fritid i fællesskab Levuk skal være en klub, hvor man har lyst til at bruge sin (fri-)tid. Et sted, der er rart at være for alle, uanset hvilket handicap eller hvilke ressourcer man har. Og et sted med aktiviteter medlemmerne selv har valgt, fordi det er interessant, sjovt, spændende – og for unge. Alle har indflydelse på aktiviteterne, på omgangstonen og på udviklingen, og derfor også en forpligtelse til at deltage i fællesskabet. Fællesskabet styrker selvværdet, fordi det forpligter til at være en del af noget: Hvis man vil være med i gruppen, er det nødvendigt at byde ind med det man har, så alle i fællesskabet kan få glæde af det. Det betyder til gengæld også, at man har indflydelse og kan være med til at sætte dagsorden. Tryghed Når vi er trygge, kan vi meget mere. Levuk er et sted, hvor vi kan meget mere: Vise vores glæde, have en dårlig dag, tage tiden til at eksperimentere, sige det højt som ligger os på sinde, prøve noget vi ikke har prøvet før. Det gør vi ved at være åbne og imødekommende overfor hinanden, lytte, vise omsorg og være nærværende, opbygge traditioner og tilbyde faste rammer. For os er tryghed også, at vi er omhyggelige med hygiejne, udlevering af medicin og har fokus på medlemmernes helt specielle behov. Ligeværd På Levuk ser vi forskelligheder som en styrke og byder enhver velkommen, som den han eller hun er. Vi vil noget med hinanden og ser hinanden som ligeværdige parter. Det gør vi, når vi accepterer og anerkender alle kompetencer i huset, når vi tør stille krav og tage imod forventninger, og når vi sætter grænser og samtidig gør plads til det tossede. Og vi gør det, når vi viser interesse, forståelse og gensidig respekt for hinanden. Medlemsundersøgelsen viser: Det bedste ved Levuk er at feste og at være sammen med vennerne 4 94 % af de unge er glade for at gå i Levuk 94 % har det meget godt med deres venner i Levuk 92 % af de unge synes godt om turene med Levuk Virksomhedsplan 2015 3.Levuks pædagogik Medlemmerne på Levuk Vores medlemmer er unge, der er over 13 år, med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Det kan også være unge indenfor autismespektret. Bredden er stor, når det gælder de unges funktionsevne – en del bruger kørestol, en har kørekort, andre egen knallert og har arbejde f.eks. på beskyttet værksted, andre er psykisk skrøbelige, atter andre har socialkognitive vanskeligheder, og flere er i gang med en ungdomsuddannelse, nogle på Levuk STU. Pædagogikken Vi vil være andet og mere end blot et sted, hvor de unge kan tilbringe deres fritid. Det betyder, at vi har løbende dialog om de overordnede pædagogiske mål og metoder – med udgangspunkt i en grundlæggende holdning om, at det er relationen mellem mennesker, der er i fokus: Udgangspunktet for al udvikling af identitet sker i relationen til andre, og det er gennem relationen, at man udvikler sig som menneske og afklarer, hvem man selv er. På Levuk ser vi det som vores opgave at skabe de bedst mulige rammer for, at relationen mellem de unge kan trives og udvikles. Det er vigtigt, at alle aktiviteter udspringer af emner, som svarer til de unges behov og interesser. De unge har medindflydelse og dermed mulighed for at præge og bestemme. Samtidig har de også en forpligtelse til indimellem at måtte bøje af for andres behov. Den form for indføring i demokratiske processer forbereder de unge på voksenlivet med dets valg og fravalg. Det, at skabe en identitet og finde et tydeligt billede af hvem man er, er vigtigt som menneske. På Levuk er der tilstrækkeligt mange ligestillede og jævnaldrende til, at de forskellige relationer kan foldes ud i et netværk. Det giver maksimal mulighed for at finde spejlingsmodeller og venner og styrke sin identitet. Derfor skal der også være tid til samvær og nærvær i klubben. Frigørelse og lyst til forandring er en naturlig del af en teenagers liv. Viljen til selvstændighed og viljen til at ville klare sig selv, er en del af frigørelsesprocessen – det at gå fra at være ung til voksen. I Levuk er der albuerum til at frigøre sig fra forældre/voksne og erobre sit eget voksenliv. De unge bliver behandlet som selvstændige mennesker med ret til at vælge sine egne venner, vælge hvilken linje man vil være på og vælge til og fra. 5 Virksomhedsplan 2015 Vi er ambitiøse i arbejdet med de unge, og bruger den pædagogiske metode, som passer bedst i den enkelte situation. Vi bruger hinandens individuelle viden og erfaring, og gennemgår fælles efteruddannelsesforløb i bestræbelserne på hele tiden at kunne yde den højeste kvalitet. Til daglig er vi enige om en række tydelige retningslinjer for hvad vi ønsker for de unge: De unge har potentiale og ressourcer, som skal findes og udvikles. Det betyder, at der arbejdes i en balance mellem omsorg og udvikling, hvor de unge skal inddrages og deltage frem for serviceres, samtidig med at den situationsbestemte omsorg skal være tydelig. Det betyder også, at vi hele tiden arbejder i en balance mellem at motivere de unge, til at turde mere end de troede muligt. Små sejre har stor betydning for vores unge, og sejrene kan vi give dem ved at se deres potentiale og lade dem få oplevelsen af at mestre og mærke eget potentiale. De unge skal være medbestemmende og have indflydelse. Det betyder, at vi gennem brugerråd og udvalgsarbejder giver de unge en platform til selv at bestemme, og medvirke i beslutninger om f.eks. aktiviteter, indretning og fester. Det handler om at give de unge øvelse i at deltage i og tage ansvar for demokratiske processer De unge skal have mulighed for at møde verden – mangfoldig og åben. Det betyder, at vi prioriterer ressourcerne, så de unge kan møde varierede kulturtilbud. Det gør de i lokalsamfundet, hvor vi dagligt benytter de sports-, musik- og andre kulturelle tilbud, der findes i Hillerød. Vi prioriterer også rejser og ture til udlandet og indbyder meget gerne gæster fra andre lande. I perioder har vi gæstelærere fra andre kulturer/med en anden faglighed, end den vi har fast i huset. De unges udvikling skal foregå i trygge rammer. Det betyder, at de fysiske såvel som 6 personalemæssige rammer er baseret på at give struktur og tryghed at udvikle sig i. Det handler både om at opleve og blive mødt med glæde og positivitet, og om at de praktiske foranstaltninger skal fungere - hver gang. De unge skal introduceres til sund livsstil. Det betyder, at vi giver de unge sunde valgmuligheder, når det gælder kost og motion. Vi prioriterer ressourcer til en kok, som primært laver varieret økologisk mad på caféaftener. Og vi lægger vægt på at tilbyde mange sportsaktiviteter, som de unge kan deltage i. De unge skal mødes med oprigtig og direkte dialog. Vi ser den direkte dialog som grundlag for at møde andre med interesse og tillid. Det betyder, at vi forsøger at sige tingene som de er, og at tale med både unge og forældre om emner, som har betydning for den fælles dagligdag – også når det er emner, der er svære at tale om. De unges pubertet og udvikling af egen identitet skal respekteres. En stor del af Levuks medlemmer er i puberteten, og oplever de samme forandringer som alle unge. Dermed har de også de samme spørgsmål og de samme udfordringer. Det betyder, at vi vægter at bruge tid på at tale med de unge om emner som seksualitet, ansvarlighed, kærester, kroppens forandringer, hygiejne og andet som er en del af deres udvikling fra ung til voksen. Vi bruger bl.a. forumteater og spil, som udgangspunkt for fælles dialog om seksualitet. Virksomhedsplan 2015 Det narrative univers – i praksis på Levuk Narrativ praksis giver mulighed for at opnå fornyet indsigt i hvem man er og hvad man kan, og dermed skabe andre og rigere historier om sig selv og andre. Der er nemlig aldrig kun een fortælling om et menneske. Fortællingen om de unges handicap skal ikke skygge for de andre fortællinger, der er om de unge, som unikke og aktive mennesker. I det narrative perspektiv fokuseres på intentioner, værdier, håb og principper. Udgangspunktet er, at alle gør deres bedste ud fra deres forudsætninger og at der bag hvert problem skjuler sig et ønske om forandring. Narrativ pædagogik giver de unge mulighed for at komme bedre i kontakt med sig selv, finde ind til egne værdier og derved også få øje på flere handlemuligheder. Den narrative praksis er samtidig et redskab til anerkendelse og samvær og dermed en mulighed for at skabe relationer. På Levuk prøver vi gennem aktiviteter og samtaler at få mangfoldigheden af fortællinger frem, som kilde til mere righoldige identitetsforståelser. 7 Virksomhedsplan 2015 De fysiske rammer for det pædagogiske arbejde I Frederiksborgcentret har vi 750 store, lyse kvadratmetre, der er indrettet med grupperum, værksted og fællesarealer. I midten af huset ligger vores café, som kan ændres til teatersal og udstillingshal med AV-udstyr, scene m.m. Vi har masser af grønne områder i nærheden og direkte adgang til Frederiksborgcentrets Sportshaller. Vi har naturligvis fuld handicaptilgængelighed, og adgangen til huset sker via et roligt parkeringsområde. Midt i Store Dyrehave har vi Horsebohus, som er en fuldt istandsat skovløberbolig med hyggelige værksteder og Jagthytten med fællestue og brændeovn. Horsebohus er fuldt handicaptilgængelig. Udenfor har vi en stor have, tipi, shelter til overnatning, bålplads og naturligvis skoven. Medlemmerne på denne linje kører direkte til Horsebohus hver eftermiddag. 8 Virksomhedsplan 2015 4. De unges daglige gang på Levuk Levuk er organiseret i fem linjer med aktiviteter om eftermiddagen, og fælles klubaktiviteter om caféaftener. Aktiviteterne fastlægges sammen med medlemmerne og ændres løbende i takt med deres interesser og nye muligheder for projekter lokalt og internationalt. Caféen Omdrejningspunktet for huset er caféen, som er vores fælles samlingssted: Det er i cafeen vi spiser aftensmad mandag, onsdag og fredag, og her vi holder møder, fester, julefrokoster og alt det andet hyggelige. Aftensmaden laves i køkkenet af Gitte og Peter. På caféaftener spiser vi sammen kl. 17.30, og de unge hjælper med borddækning og oprydning. Til fællesspisningen udfylder et medlem og en medarbejder sammen rollen som tovholder og fortæller om aftenens aktiviteter. Vi har en klar holdning til det, vi serverer: Vi bruger primært økologiske produkter, og vi sælger ikke slik i Levuks cafe, fordi det ikke hænger sammen med sund kost og motion. Vi prøver så vidt muligt at bruge produkter fra de beskyttede værksteder, hvor nogle af medlemmerne arbejder. De unge kan hver måned give forslag til den kommende måneds menuer. Linjerne Medlemmerne vælger linje for et år ad gangen, fordi det giver struktur og tryghed i hverdagen. Vi lægger vægt på: at medlemmerne opøver evnen til at vælge til og fra at medlemmerne vælger efter interesse og ikke blot eksisterende venskaber. Dermed får de nye relationer til andre medlemmer. at medlemmerne lærer at forpligtige sig overfor linjen, at være en del af fællesskabet og deltage i de planlagte aktiviteter. 9 Virksomhedsplan 2015 Horsebohus Horsebohus er vores renoverede skovløberbolig i Store Dyrehave, som giver masser af naturoplevelser og aktiviteter både ude og inde. Medlemmerne kører direkte til huset i skoven mandag – torsdag. Vi er dagligt vidner til de unges flow og udvikling, når de færdes i skoven med muligheden for at bruge alle sanser, og får fysiske og mentale udfordringer, som styrker identiteten og giver redskaber til samvær med andre. Vi sætter mål sammen med de unge, men det er arbejdsprocessen og medlemmernes trivsel, der er i centrum. De unge bliver mødt hvor de er og vi lægger vægt på, at de er med i hele processen, så alle er klar over, hvad vi skal foretage os. Alle er med til at evaluere, og får dermed nye erfaringer – også når det gælder sociale relationer og kompetencer. Vi bruger skoven i vid udstrækning og som integreret pædagogisk redskab. Vores aktiviteter skifter med sæsonerne, og kan f.eks. være: Gåhold: Udfordrende ture i skoven over stok og sten, åer og bække – hvor alle kan deltage. Nogle dage udforsker vi området lidt længere væk fra huset på vores mountainbikes. Naturen for sjov: De unge deltager aktivt i sjove projekter med naturens egne redskaber. Bålmad: Vi sylter, bager og steger, mens vi tager tid til den gode snak omkring bålet. Alt om ild: Hvad er det vi bruger ilden til, hvordan tænder vi den og hvordan slukker vi den? Ildholdet er både for de nysgerrige og dem, der vil fordybe sig. Sansehold: Vi mærker efter i naturens mange muligheder for at bruge sanserne – lige fra at lytte til fuglene til at mærke de knitrende blade mellem tæerne. Horsebohus linjeindsats i 2014/2015 – stærke relationer i skoven Målsætning: I 2014/2015 sætter vi fokus på, at forbedre de fysiske forhold udendørs i et arbejdsfællesskab, hvor de unge bidrager til at vedligeholde deres eget sted i naturen. Samtidig ønsker vi at inddrage forældrene i arbejdsfællesskabet for at styrke den daglige relation. Det er vores mål, at Styrke de unges tilknytning og ejerforhold til naturen og derigennem styrke deres indbyrdes sociale kompetencer og velvære Fortløbende udvikling af den fysiske indretning, primært udendørs Styrke relationen til de unges pårørende Aktiviteter: Arbejde med renovering og ibrugtagning af bålområdet. Det sker tre dage om ugen, indtil bålområdet er færdigt Nedtagning af flethegn og etablering af stengærde omkring tipi Planlægning af forældrearbejdsdag i foråret. Vi planlægger en eftermiddag i midten af ugen, hvor forældrene kan komme efter arbejde Tegn på succes: At bålområdet er etableret og taget i brug At de unge deltager i renovering og etablering af fysisk indretning og føler ejerskab for det nyetablerede bålområde At forældrene har lyst til at deltage i vores arbejdsdag, og at der skabes relationer på tværs i løbet af dagen 10 Virksomhedsplan 2015 Teater/Musik Når vi laver teater, arbejder vi især med forskellige teaterlege - mange af øvelserne er genkendelige og tryghedsskabende, mens andre er nye. De unge får mulighed for at afprøve forskellige roller, og bevæge sig og bruge sanserne, uden begrænsninger af kreativitet og fantasi. Hvert år opfører vi 1-2 teaterstykker, hvor de unge selv er med til at skrive manuskript og udvikle deres egne roller. Igennem teateret skaber vi noget sammen, hvor alle deltager på lige fod - det styrker de unges identitet, relationsdannelse og oplevelse af ligeværdighed. Når vi har musik, får de unge en anden og nemmere måde at udtrykke sig på. Udgangspunktet er at alle har en musisk intelligens og kan lære at spille musik, ud fra brug af farvekoder og figurer i stedet for noder og akkorder. De unge vælger selv musik og bliver derved udfordret med mange forskellige genrer. En dag om ugen medbringer medlemmerne deres egen musik, og så er der dans i diskotekslys mens bassen buldrer - de synes det er top swag! To dage om ugen har vi fokus på andre former for bevægelse. Vi benytter bl.a. Horsebohus og Store Dyrehave til udeaktiviteter som gåture og mountainbike, eller mad over bål og fordybelse i skoven. Teater/Musik linjeindsats i 2014/2015 – Puls: De unge slår tonen an Målsætning: I evalueringen af sidste års forestilling fremgik det, at de unge gerne ville lave flere forestillinger med musik, og gerne forestillinger af lidt længere varighed. Vi har samtidig et ønske om at skabe et læringsrum for de unge, hvor relationer og samarbejde er øverst på dagsordnen, og hvor de unges puls skaber den røde tråd. Derfor tager vi i dette skoleår tråden op med en forestilling, der starter i 1930’erne og viser musikalske high-lights frem til årtusindeskiftet. Målet er at skabe en forestilling Hvor de unges puls er omdrejningspunkt Hvor relationer og samarbejde er det bærende pædagogiske fokus gennem hele processen Aktiviteter: Udvikling, planlægning, øvning og gennemførelse af forestilling med premiere 17. november Samarbejde med Multiværkstedet om kulisser. Medlemmer fra Multiværkstedet indgår i opsætningen Produkt – Relationer – Puls – Læringsrum – Farvekoder – Samarbejde - Evaluering Tegn på succes: At de unge oplever at have indflydelse på forestillingens tilblivelse At de unge bliver en del af en velgennemført forestilling 11 Virksomhedsplan 2015 Sport I Sporten bliver pædagogikken omsat til fysiske aktiviteter og motoriske færdigheder. Vi arbejder med at styrke de unges fysiske selvtillid gennem kendte sportsgrene, og udfordre dem i nye aktiviteter der opbygger den motoriske udvikling. Aktiviteterne giver god motion, der understøtter vores fokus på sund livsstil, og samtidig styrker det de unges kropsbevidsthed. Gennem idrætten udvikler de unge sociale kompetencer som f.eks. hjælpsomhed, og at vinde og tabe i trygge og genkendelige rammer. Det er med til at styrke deres relationer på tværs og oplevelsen af fællesskab. Dagen bliver gennemgået på boardmaker tavlen, og aktiviteterne er genkendelige via et fast ugeprogram. Den personlige hygiejne er en del af aktiviteterne og er med til at styrke de unges identitetsdannelse. I en del af aktiviteterne er de unge selv med til at vælge øvelserne. Det er med til at give den enkelte ejerskab for aktiviteten og dermed styrke selvtillid og selvværd hos medlemmerne. Sport linjeindsats i 2014/2015 – Ny sport, nye udfordringer Målsætning: Der er et særligt fællesskab i Sporten, opbygget gennem flere års arbejde med traditionelle sportsaktiviteter. Gruppen har et engagement og en forståelse for idræt, som vi vil benytte som afsæt for at arbejde med nye sportsgrene i 2014/2015. Vi sætter fokus på nye muskelgrupper, kreativitet og fleksibilitet i både individuel og holdorienteret sport – med fællesskabet som kerneværdi. Samtidig holder vi fast i nogle traditionelle aktiviteter, så der bliver plads til alle og ikke mindst plads til nye medlemmer på linjen. Det overordnede mål er: At skabe rammer for idræt med vægt på fællesskab, udfordring og sundhed, så alle på tværs af alder og køn får en helhedsoplevelse At lære de unge andre muskelgrupper at kende gennem nye sportsaktiviteter At styrke de unges engagement, ansvarlighed, kreativitet, omstillingsevne, fleksibilitet og evne til fordybelse i aktiviteter Desuden at: Tilrettelægge gode processer med klare mål og målsætninger Skabe indbyrdes afhængighed blandt de unge i aktiviteterne Styrke de unges evne til at tage hensyn til hinanden, respektere andres meninger, at kunne håndtere egen følelser og vente på ens egen tur Samarbejde med andre linjer i huset Aktiviteter: Fra august til oktober: Mandag: Hardball i Horsebohus; Tirsdag: SUP i Esrum Sø; Onsdag: Traditionelle idrætsaktiviteter; Torsdag: Streetfodbold/streethockey Oktober til februar: Mandag: Fitness; Tirsdag: Bordfodbold, dart, billard, bordtennis mv; Onsdag: Bowling; Torsdag: Svømning Fredage tilbringes sammen med de øvrige linjer. Fra februar planlægges nye aktiviteter med udgangspunkt i evalueringen fra ovenstående aktiviteter. Tegn på succes: Indre motivation fra de unge, herunder personlige initiativer, engagement og involvering i eks. spiludvikling At de unge ikke er afvisende overfor problemstillinger, men bidrager til problemløsning og udvikling At de unge kan arbejde med indholdsbestemte fremfor formelle mål, er selvbestemmende og hviler i en følelse af selvvirksomhed og selvtillid 12 Virksomhedsplan 2015 Kultur I Kultur arbejder vi med kulturelle udtryksformer og lader medlemmerne udforske egen og andres kultur og identitet. Gennem spil, lege, film, sociale medier, musik og dans arbejder vi med at undersøge verden i og omkring os. Undersøgelsen giver de unge en større forståelse af egne historier og traditioner, og styrker deres identitet og selvopfattelse. Vi har verdensborgeren og den lokale borger som udgangspunkt for de indtryk og udtryk, vi arbejder med. Der er udstillinger og forestillinger, som de unge er med til at udforme, og det giver en stærk fællesskabsfølelse, når de unge samarbejder om at nå et fælles mål. Mange af de unge har behov for en struktureret hverdag, hvor de har overblik og føler sig trygge. Derfor arbejder vi med de samme temaer i længere perioder, og lægger aktiviteterne i faste rammer sammen med de unge. Kultur linjeindsats i 2014/2015 - Hvem er jeg i den store verden: Fra indtryk til udtryk Målsætninger: Vi har i det forløbne år arbejdet med at udforske kultur, horisont og identitet i verden omkring os, og dermed fået indblik i egne og andres rolle som verdensborgere. På den måde har de unge fået en række indtryk af hvordan kulturen er andre steder, og har samtidig opbygget et fællesskab i at ”være på rejse” sammen. I 2014/2015 sætter vi fokus på egen identitet og kultur i det nære med henblik på at arbejde omkring det hele menneske i ugens skema. Vi bevæger os i den nære verden, hvor man lærer at tyde andres signaler for også at kunne udtrykke og imødekomme andres følelser. Det overordnede mål er at: Udvikle de unges identitet og selvbevidsthed gennem spørgsmålet ”hvem er jeg i den store verden?” Arbejde med transformationen mellem indtryk og udtryk gennem det narrative univers og KAT-kassen Aktiviteter: Tilrettelæggelse af et ugeskema, der gennem forskellige aktiviteter når rundt om det hele, unge menneske Synliggørelse af egen kultur og identitet – ”hvem er jeg” udtrykkes gennem det narrative træ, som de unge selv tegner Fra bevidsthed til bevægelse – de unge udfordres på egne potentialer bl.a. på SUPbræt i Esrum Sø Det helt nære – ungdomslivet. Hvad tumler man med som ung? Vi ser på de små og store ting for den enkelte og bearbejder det til et hele. Produktet bliver en udstilling eller en forestilling, som skal løbe af stablen 3. december Arbejde med demokrati som udgangspunkt for at forstå sig selv og sin egen identitet i en større sammenhæng Etablering af Kulturkontor, som på idéplanet er et værested i klubtiden, hvor man kan tale om/arbejde med kultur i forskellige udformning Tegn på succes: At de unge udvikler en stærk identitet, der gør dem i stand til at turde tro på sig selv og handle derefter At de unge på langt sigte har følelsen af at kunne sige til og fra, og stille krav til sig selv og omverden 13 Virksomhedsplan 2015 Multiværksted Multiværkstedets unge holder af at folde sig ud i værkstedet og bygge egne ting, eller reparere og vedligeholde faciliteterne i huset. Her er et frirum, hvor aktiviteterne er præget af valgfrihed, omstillingsparathed og de unges aktuelle dagsform. Nogle af medlemmerne vælger at hjælpe med papiraffald, oprydning, pantflasker og andre opgaver, som er vigtige for huset. Vi vægter det gode kammeratskab, og det sker ofte at der kommer en god snak i stand over høvlebænken. Det giver et godt fællesskab, glæden ved at hjælpe hinanden og oplevelsen af gensidig inspiration og afhængighed. Et par gange om året arbejder vi sammen med Teater/Musik eller en af de andre linjer, når de laver forestillinger og har behov for hjælp til scenografi. Det sker også, at vi ”udlåner” medlemmer til andre linjer, som har behov for nogle, der kan tage fat, f.eks. i forbindelse med reparation. Mandag er vi sammen med medlemmerne fra SPORT og laver fysiske aktiviteter. Det giver nye relationer på tværs af huset, og styrker samtidig den fysiske kondition. Multiværksted linjeindsats i 2014/2015 – Ansvar og sammenhold Målsætning: Vi udfordrer de unge til udvikling og dygtiggørelse på eget interessefelt – med udgangspunkt i eget potentiale og med henblik på et kammeratskab, hvor den enkelte unge har glæde af indbyrdes inspiration, hjælpsomhed og afhængighed af hinanden. Den kultur vil vi bygge videre på i 2014/2015 gennem At udvikle aktiviteter og færdigheder som giver stolthed og mere selvstændighed i livet At gennemføre et udvidet samarbejde med Teater/Musik med fælles pædagogisk fokus Aktiviteter: Fælles planlægning på dagen med udgangspunkt i de bundne opgaver og de unges ønsker og dagsform Ansvarsområder i linjetiden: Det kan være oprydning, vanding af planter, holde orden i skralderum, rengøring af busser mv. Det er den unge selv, der er med til at beslutte ansvarsområde Bygning og afvikling af forestillinger i huset i samarbejde med Teater/Musik om musik og teater forestillinger og udstillinger. Fremstilling af møbler, figurer, udsmykning m.v. efter eget valg – og med næste udviklingstrin for øje Linjeovernatning – vi holder overnatning på linjen for at styrke fællesskabet blandt linjens medlemmer Tegn på succes: Et fortsat godt sammenhold på linjen at den unge oplever glæde ved at være tilknyttet multiværkstedet at den unge tager ansvar for linjens aktiviteter og ressourcer at de unge står til rådighed for hinanden og kan administrere egen tid på linjen 14 Virksomhedsplan 2015 Caféaften og aftenaktiviteter Svømning Vi hopper i vandet i Hillerød Svømmehal Musik Le Band øver sang og musik Massage Afslappende massage i vinterhalvåret Cykling Vi cykler ud i de lyse sommeraftener i lokalområdet Havetraktor Havetraktoren er i gang i Horsebohus i sommermånederne Dykning Dykkerkurset har teoritimer fra november til maj Girls Night Der er pigeluksus med wellness, make-up og hair-do ONSDAG MANDAG Mandag, onsdag og fredag holder vi caféaften. Efter fællesspisningen er der mulighed for at være sammen med vennerne og kæresten eller måske spille UNO, PlayStation eller surfe på Mac’en. De unge kan også vælge at deltage i forskellige aftenaktiviteter. Det er faste aktiviteter med en pædagogisk målsætning – men det er naturligvis frit om man vil deltage eller hellere vil høre musik med sin bedste ven. Hjælp Unge Levuk (HUL) er brugerrådet for medlemmer på Levuk, med repræsentanter fra hver linje. HUL står bl.a. for indkøb af spil og andre ting til klubben og de behandler forslag fra medlemmerne. HUL har møde hver måned. FREDAG HUL-udvalget Medlemsmøder Holdes den sidste onsdag i måneden. Her kan de unge tage store og små emner op. Fodbold Vi dribler og scorer sommeren igennem Cykling Vi cykler ud i de lyse sommeraftener i lokalområdet Filmklub En gang om måneden ruller vi lærredet frem - i vinterhalvåret Adventure Vi spiller hardball i skoven. Hårdt og sjovt Champions League En gang om måneden ser vi fodbold med alle stjernerne Just Dance Dansetrinene sidder hvor de skal, når vi danser med WII Løb Gode løbeture rundt i området hele sommeren Dykning Dykkerkurset er i bassin fra november til maj Fitness Vi træner muskler i Frederiksborgcentret Kreativ café Vi dyker det kreative univers i caféen Musikcafé Fællessang med de gode gamle numre Cafétur Vi tager en tur i byen og drikker en kop kaffe 15 3 Virksomhedsplan 2015 Traditioner og arrangementer Levuk er en institution med mange traditioner. Udviklingen af traditioner med samme forløb hver gang har et pædagogisk udgangspunkt. Mange af vores unge har behov for struktur og det skaber tryghed at kunne glæde sig til en bestemt begivenhed, som de kender forløbet af på forhånd. Champions League Det er første parket til grønsværen på den årlige tur til en Champions League kamp. Og naturligvis på et ordentligt stadion – f.eks. i Dortmund eller Hamborg. Tour de Bornholm Hvert år sender vi et hold til klippeøen for at deltage i cykelløbet Tour de Bornholm. Alle kan deltage og få medaljer, succesoplevelser og endnu en mulighed for at møde nye venner. Ski- og sneture Hvert år er der alpin skitur til Frankrig. Det er sorte løjper og after-ski med vennerne fra Lavuk i København. Vi tager også på sne-tur til Norge, hvor vi bl.a. kører i kane, kælker og er sammen med andre handicappede. Det skal ikke skal være dyrere for medlemmerne at rejse end for andre og derfor tilbyder vi rejserne til kostpris. Sommerkoloni Hver sommer tager medlemmer og medarbejdere på koloni i en uge et sted i Danmark. Kreta Vi tager til Kreta i oktober, og nyder sol, strand og vand på Eria Resort. En tur, der er særligt tilrettelagt for fysisk handicappede. Pige weekend og Drenge weekend Hvert år holder vi pige-weekend med pyjamas-party, forkælelse og hyggetøsesnak om kærester, seksualitet - og drenge. Drengene snydes ikke. De sætter bare mere pris på mandehørm, spil og snak om kærester, seksualitet – og piger. Overnatning Hver linje holder overnatning 1-2 gange om året. Så er der dømt hygge med god middag, en fælles aktivitet, soveposer og Levuk efter lukketid. Næste morgen er der fælles morgenmad – og en god fornemmelse af at have en speciel oplevelse med vennerne. Fredagsfest Vi har fest hver måned med et tema som medlemmerne kan ønske – f.eks. X-Factor-fest. Ved festen er der middag, underholdning, dans – og masser af venner, inviteret af de unge. MGP Levuk er vært ved Nordsjællands MGP, hvor 5 andre klubber deltager. Gode sange, flotte optrædener – og selvfølgelig nervepirrende afstemning. 16 Virksomhedsplan 2015 5.Levuks organisation Tilhørsforhold og lovgrundlag Levuk er en privat, selvejende institution, oprindeligt oprettet i et samarbejde mellem Frederiksborg Amt, Landsforeningen LEV og Hillerød Kommune. Vores bestyrelse består af repræsentanter fra kommunerne, UU-vejlederne samt medarbejder- og forældrerepræsentanter. Levuk er sekretær for bestyrelsen. Bestyrelse Ledelse Køkken Administration Ungdomsklub STU Idræt og friluft Multiværksted Sport Teater/Musik Horsebohus Kultur Lovgrundlaget Levuks fritidstilbud er baseret på Servicelovens § 36 for unge op til 18 år § 36. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i § 65 og 66 i dagtilbudsloven. Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige klubtilbud. Lovgrundlaget Levuks fritidstilbud er baseret på Servicelovens § 104 for unge over 18 år § 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. 17 Virksomhedsplan 2015 Ledelse Ledelsen på Levuk varetages af en leder og en souschef. Ledelsesteamet arbejder målrettet med at udvikle og tydeliggøre såvel mål som ledelsesrollen. Vores tilgang til ledelse er, at vi skal skabe rammerne for at medarbejderne kan udvikle sig selv og organisationen. Vi giver medarbejderne plads til at reflektere over egen praksis og den fælles opgave – det er dem, som fortæller Levuks historie hver dag i arbejdet med de unge. Det sker i praksis, fordi de har frihed til at afprøve nyt, evaluere projekterne og gå andre veje. Medarbejdere Levuk har 19 faste medarbejdere: Udover ledelsen er vi 13 pædagoger og medhjælpere, to administrative medarbejdere samt kok og køkkenassistent. Vi har løbende tre studerende tilknyttet et halvt år ad gangen, som indgår ligeværdigt i det daglige pædagogiske arbejde. Fælles for alle medarbejdere er høj faglig kompetence, som kommer til udtryk i et professionelt miljø med fokus på såvel struktur som udvikling. Den høje faglighed giver nogle kvaliteter, som gør Levuk til en velrenommeret arbejdsplads. Samtidig er der et stort engagement og omsorg for det enkelte medlem og for helheden, som skaber trygge fritidsrammer. Det er desuden en styrke for Levuk, at medarbejderne tager ansvar for Levuks udvikling i deres arbejde med indsatsområderne. Personalepolitikker Januar 2015 har vi på Levuk 18 politikker, procedurer og sikkerhedsinstrukser samt 16 interne retningslinjer. Politikker og procedurer behandles i MED-udvalget samt af Levuks frivillige bestyrelse, mens interne retningslinjer udelukkende behandles i MED-udvalget. Sikkerhedsinstrukser Politikker 18 Alkoholpolitik Bostedspolitik Kommunikationspolitik Rygepolitik Politik om forebyggelse mod seksuelle overgreb Politik for brug af sociale medier Politik for udlevering af medicin Politik om handleplaner Politik om unges seksualitet Sikkerhedsinstruks for SUP Sikkerhedsinstruks for dykning Sikkerhedsinstruks for badning Procedurer Procedure ved anmeldelse af arbejdsskade Procedure ved dødsfald Procedure ved registrering af magtanvendelse Procedure ved registrering af voldsepisoder Procedure ved vold imellem medlemmer Procedure ved vold mod personalet Virksomhedsplan 2015 Eksterne samarbejdspartnere Det er en pædagogisk målsætning, at vores medlemmer møder verdenen og skaber relationer ud fra Levuk. Det kræver, at vi som institution har et bredt netværk, som giver medlemmerne adgang til bedste aktiviteter i ind- og udland. Også når det gælder visitationer, kommunale tilbud og faciliteter har vi stor glæde af gode relationer. Dissimilis – norsk kultur- og kompetencecenter for udviklingshæmmede. Vores Oslo-baserede samarbejdspartner har bl.a. internatonale optrædener, en lokal tv-serie og Dissimilis Internationale Råd med 14 forskellige lande repræsenteret. Eria Resort, Crete – græsk ferieresort indrettet med fuld handicap tilgængelighed, og med aktiviteter, der er tilpasset alles behov. Allerød Kommune Ballerup Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Hillerød kommune Høje Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Lyngby/Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune GLAD Teater Kulturministeriet, Huskunsterpuljen AFUK - Akademiet For Utæmmet Kreativitet Danske Daginstitutioner Kommunernes Landsforening Syddansk Universitet Institut for Folkesundhed Professionshøjskolen UCC Lavuk Pibergården Naturstyrelsen Boligerne ved Herlufsdalsvej Trekløverets Aktivitets- og Kulturhus Frederiksborg Centret Hillerød Hillerød Fysioterapi Dansk Handicap Idræts -Forbund Rotary Ungdommens Uddannelsesvejledning Midt Nordsjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning Øresund Hillerød Handicap Idræt Hillerød Svømmehal Slettebjerggård Sct. Georgs Gilderne 19 Virksomhedsplan 2015 20 Virksomhedsplan 2015 6.Evaluering af indsatsområder 2014 I 2014 havde vi tre fokusområder sideløbende med linjernes indsatser: Uddannelse i pædagogisk relationskompetence Unges seksualitet Tilfredshedsundersøgelse blandt pårørende Uddannelse i pædagogisk relationskompetence Alle medarbejdere har deltaget i den fælles efteruddannelse i pædagogisk relationskompetence v/udviklingskonsulent Jette Knudsen. En gang om måneden har medarbejderne arbejdet med ny teori og praktiske øvelser med henblik på at opnå fornyet refleksion og praksis i det pædagogiske arbejde. Det har skabt et fælles sprog og et fornyet fælles fokus på at udbygge og skabe nærværende relationer med og mellem medlemmerne. Undervisningen fortsætter i 2015. Unges seksualitet Gennem et forløb på 2 måneder har medarbejdergruppen udarbejdet en politik om unges seksualitet, under vejledning af seksualvejleder Naja Sewohl. Politikken tager udgangspunkt i national og international lovgivning og Levuks egen vision og værdier. Politikken har sat den pædagogiske rolle i spil i forhold til de unges seksualitet, og giver klare retningslinjer for rådgivning og håndtering af mulige konflikter. Politikken kan læses på Levuks hjemmeside. Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre Som opfølgning på tilfredshedsundersøgelsen fra 2008, spurgte vi igen forældrene om deres tilfredshed i forhold til åbningstider, administrativ service og information. Blot 17% besvarede skemaet, og der blev udtrykt stor tilfredshed i besvarelserne. Materialet er for lille til at kunne kaldes repræsentativt, dog vælger vi at tolke de manglende besvarelser som udtryk for en generel tilfredshed med tilbuddet. Undersøgelsens resultater kan læses på Levuks hjemmeside. 21 Virksomhedsplan 2015 Visitation Tilbuddet er for unge fra 13 år med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne samt unge indenfor autismespektret Levuk er selvvisiterende, og afgør om ansøgende medlemmer kan profitere af tilbuddet. Forældre og sagsbehandlere kan rette henvendelse til os med henblik på indmeldelse. Vi vil altid gerne hilse på den unge og familien inden visitation. Takster Medlemmets egenbetaling udgør kr. 450 kr. pr. måned. Hertil kommer udgifter knyttet til f.eks. fællesspisning og visse aktiviteter. Kommunens betaling: Takst for fuldtidstilbud er 480 kr. pr. dag pr. medlem. Takst for differentierede tilbud er 288 kr. pr. dag pr. medlem. Inkluderer personaledækning ved rejser i ind- og udland samt ture og andre aktiviteter ud af huset. Kørsel Levuk har samarbejde med MOVIA, som koordinerer kørsel for medlemmerne. Det er hjemkommunen, der betaler evt. kørsel til og fra Levuk. Åbningstider i Levuks fuldtidstilbud Mandag og onsdag 12 -21 (caféaften med mad) Tirsdag og torsdag 12- 17 Fredag 16.30 – 22 (caféaften med mad) For unge i fuldtidstilbuddet er der udvidet åbningstid i fastlagte ferieperioder Åbningstider i Levuks differentierede tilbud Mandag og onsdag 16.30 -21 (caféaften med mad) Fredag 16.30 – 22 (caféaften med mad) Unge i differentieret tilbud er velkomne på kolonier og overnatninger 21
© Copyright 2024