SPROGLÆREREN 1/2013 Tysk kan også være sjovt Optimering af tyskundervisningen med cooperative learning og stationslæring Jeg har i min tid som lærer haft minimum to tyskhold om året. Jeg nyder at undervise i tysk, og jeg føler, at jeg er i en konstant udvikling. Jeg afprøver nye ideer, videreudvikler eksisterende, justerer og bruger mine erfaringer til at blive en endnu bedre lærer. For et par år siden skrev jeg bachelor i tysk, hvor jeg ud fra min undervisning i en daværende 7. klasse forsøgte at undersøge, hvorvidt man kunne optimere tyskundervisningen for hermed at opnå, at eleverne anvender det tyske sprog aktivt gennem anvendelse af Cooperative Learning og stationslæring. Jeg afprøvede således begge undervisningsmetoder og beskrev på denne baggrund fordele og ulemper ved begge metoder. Jeg kom gennem denne analyse frem til seks principper for god sprogundervisning, som er bygget op omkring Hilbert Meyers 10 principper for god undervisning. Principperne bruger jeg som rettesnor, når jeg tilrettelægger min sprogundervisning. Selvfølgelig skal enhver lærer tilgodese den elevgruppe, de har, samt tilpasse principperne til deres egen undervisningsstil/præferencer. Jeg har, efter jeg skrev min bachelor, fået to nye klasser i tysk. Disse klasser har jeg haft siden 7. klasse. Udover tysk har jeg undervist i flere fag og haft klasselærerfunktionen. Dette bevirker, at jeg i højere grad har haft tid og mulighed for at indarbejde SPIL-principperne og arbejde mere struktureret med CL. Jeg har ikke brugt værkstedsundervisning i dets oprindelige form, men har arbejdet mere med opdelt undervisning. De to klasser er nu én samlet 9. klasse, og jeg vil i det følgende præsentere de 6 kriterier og mine tanker bag, og efterfølgende vil jeg komme med nogle konkrete eksempler på, hvordan jeg gennem disse kriterier forsøger at motivere mine elever og gøre tyskundervisningen sjov. Seks kriterier for god undervisning 1. Sørg for, at opgaverne lægger op til Parlæsning: Eleverne sidder to og to og læser samme tekst. De kan fx skiftes til at læse en linje, en sætning eller et afsnit, alt efter hvad der giver mening i den givende tekst. 1 Sprog og kulturpædagogik Af Lisette Elisberg Hansen Folkeskolelærer, Underviser i matematik, samfundsfag og tysk på Møllehomskolen i Tåstrup involvering ved fx at motivere og strukturere samt øge elevernes sproglige bevidsthed. Når jeg nævner involvering, henvises til Hulstijns og Laufers teori om, at en god sprogindlæring kræver involvering. For at opnå denne involvering kræver det, at de stillede opgaver både vækker elevens behov for at løse opgaven, og at eleven skal søge/forhandle for at finde frem til svaret. Det kræver også, at eleven får mulighed for at udvælge og vurdere sit eget sprog. Med andre ord: For at opnå involvering må eleverne altså være og blive motiverede for at lære. 2. Metodemangfoldigheden skal tage hensyn til elevernes forskellige læringsstile. Dette betyder i min optik ikke, at alle læringsstile absolut skal være repræsenteret i alle lektioner, men at man skal sørge for, at undervisningen over en periode repræsenterer mange forskellige læringsstile. Dette, har jeg erfaret, virker ikke kun motiverende for de elever, der lige præcis har den eller de relevante læringspræferencer, men en passende afveksling i undervisningen er i høj grad motiverende i sig selv. Jeg bruger derfor mange forskellige metoder i min tyskundervisning, og lader mig inspirere mange steder fra, bl.a. fra værkstedsundervisning og CL, men også fra EMU, deutschlern.net og andre portaler. 3. Individuelle hensyn. Planlæg din undervisning, så du har tid til at sætte dig ned og hjælpe de elever i gang, som har svært ved det. Jeg finder til stadighed dette princip værdifuldt og anvender det i vidt omfang. Jeg vælger bl.a. ind- SPROGLÆREREN 1/2013 imellem at niveaudele eleverne/ differentiere. Klassen er vant til, at vi lærere anvender denne metode. Vi har italesat princippet overfor eleverne og belyst for dem, at metoden netop giver plads til at hjælpe dem, der har behov for støtte, samtidig med at det i højere grad giver muligheder for de øvrige elever til at arbejde mere selvstændigt og med mere udfordrende opgaver. For at undgå, at eleverne føler sig fejlplacerede og føler nederlag, lader jeg til tider også eleverne vælge selv, hvilken gruppe de vil være i, og det fungerer langt de fleste gange fint. 4. Når du vælger at arbejde med Cooperative Learning i din klasse, sørg for at du har den nødvendige tid til rådighed til at øve strukturerne og SPIL-principperne med dine elever. Det er essentielt for, at CL fungerer, at alle elever deltager og bliver involveret i opgaverne. For at dette skal lykkedes, skal eleverne mestre SPIL-principperne, som er: Samtidig interaktion, Positiv indbyrdes afhængighed, Individuel ansvarlighed og Lige deltagelse. Mine elever har også i andre fag arbejdet en del med CL, så de er bekendt med hele grundtanken og flere af strukturerne. Jeg startede med at træne eleverne i parlæsning og har langsomt udvidet det til rollelæsning. Eleverne foretrækker dog parlæsning, da rollelæsningen ofte bliver for langtrukkent og kunstigt for dem, fx følelsen af at skulle finde svære ord, hvis de al- Rollelæsning Alle medlemmer af teamet har en rolle. Rollerne går på tur. Den første læser et afsnit af teksten højt. Den næste giver et referat af det vigtigste indhold. Den tredje giver afsnittet en passende overskrift, og den sidste forklarer sammenhængen med det forudgående eller forsøger at forudsige, hvad der følger efter. Dobbeltcirkler: Hver elev står overfor en anden elev i en yder- og indercirkel. Eleverne får et passende tidsrum overfor hver klassekammerat, og skal her besvare/diskutere et spørgsmål/oplæg fra læreren. lerede føler, at de godt forstår meningen med afsnittet, kan virke demotiverende. Jeg mener således ikke, at det er elevernes manglende Eleverne oplever således medbestemmelse, når de selv kan vælge en opgave, der interesserer dem og lægger op til involvering. evne til at arbejde med positiv indbyrdes afhængighed, der gør, at det ikke lykkes, men i højere grad, at opgaven ikke involverer eleverne. 5. Så længe man blot har en god overordnet struktur, er det nemmere for eleverne at danne små substrukturer i klasserummet. Hermed mener jeg, at man ved at frigøre plads til substrukturer, frigav plads til elevernes egen kreativitet og brug af problemløsning. Jeg oplevede nemlig i høj grad, at pladsen til subkulturdannelse eller med andre ord at give eleverne struktureret metodemedbestemmelse havde en meget gavnlig virkning på motivationen, fx. kan læreren sige til eleverne: ”Her har I målene, og her er forskellige metoder til at opnå målene, I vælger selv hvilke metoder, I anvender.” For udover en god struktur vil jeg gerne tilføje, at klare forventninger og evaluering er altafgørende for, at undervisningen virker menings- fyldt og motiverende for eleverne. Det faktum, at medbestemmelse er motiverende for elever, påvises i en undersøgelse gennemført at Danske Skoleelever (DSE). Undersøgelsen er lavet på baggrund af 3475 danske skoleelever, og i en analyse i Politiken den 10. december 2012 kan man bl.a. se hvordan karaktergennemsnittet stiger hos elever, som oplever fuld inddragelse. 6. Sørg for at den kommunikation, som skal foregå på tysk, omhandler elevernes erfaringsverdener Når man skal føre samtaler på et sprog, man endnu ikke helt mestrer, er det vigtigt, at den samtale, man fører, er relevant og handler om det nære – Dvs. ting man møder og ser i hverdagen, og som giver mening, hvis man skulle kunne begå sig i et tysktalende land. Min undervisning i praksis Jeg vil i det følgende forsøge at komme med flere eksempler på, hvordan jeg arbejder i min tyskundervisning. Udover at anvende forskellige metoder forsøger jeg også at inddrage så mange forskellige genrer som muligt, når jeg præsenterer et emne, samt at anvende forskellige didaktiske metoder, for derved at gøre emnet og undervisningen alsidig. Vores første emne i år var Jugendliche, og herunder Liebe und Freundschaft og Schule und Freizeit. Sprog og kulturpædagogik 2 SPROGLÆREREN 1/2013 I værkstedsundervisning opdeler man sit klasselokale i forskellige ”værksteder”, som hver består af forskellige opgaver, men med samme tema. Opgaverne lægger op til forskellige læringsstile. I den forbindelse arbejdede vi både med tekster og tilhørende opgaver til et kapitel i bogen ”Du bist dran”, med en kortfilm, med sangtekster og musikvideoer samt med et tema fra Cooperative Learning til tysk II, som hed Kummerkasten. Jeg lader gerne eleverne læse tekster i skolen. Problemet med tekster i sprogfag er, at de jo alle skal opgives til afgangsprøven, og man kan derfor ikke differentiere ved at lade eleverne læse tekster af forskellig sværhedsgrad. Så det er ofte meget svingende, hvor meget eleverne får ud af at læse tekster som lektie. Ved at læse teksterne i skolen, er der heller ikke nogen elever, der føler sig hægtet af og deraf mister motivationen. Når de læser tekster, anvender jeg ofte parlæsning eller rollelæsning. Det træner elevernes udtale og øger samtidig deres sprogforståelse. Sprogforståelsen trænes også, når Quiz og byt Hver elev har et spørgsmål. Eleverne går rundt mellem hinanden og stiller spørgsmål. Når man har stillet et spørgsmål og svaret på makkerens spørgsmål, byttes der spørgsmål og en ny makker findes. 3 Sprog og kulturpædagogik eleverne samtaler om, hvad det, de læser, betyder, hvilket er til gavn for elever på alle niveauer. Når teksten er læst og forstået, når vi til opgaverne, og der er i mine klasser såvel som i andre klasser nogle, der er meget hurtige til at løse opgaverne, og andre der har brug for lidt mere tid. ”Du bist dran” er bygget op omkring prin- nende. Jeg lægger stor vægt på, at eleverne deltager og prøver sig frem. Her mærker jeg, hvor vigtigt det er, når jeg går rundt, at jeg roser og kun korrigerer eleverne i det omfang, de kun føler det som en hjælp og ikke demotiverende. Før vi gennemgår lektierne i plenum, lader jeg indimellem eleverne høre hinanden i lektierne først. På denne måde får alle eleverne øvet sig i at formulere ikke mindst spørgsmålene men også svarene i hele sætninger. Således tør de i højere grad række hånden op og sige noget foran hele klassen. Eleverne beder ofte selv om denne øvelse, da det tydeligvis også er rart for dem at føle, at ens arbejde med lektierne har haft et formål, og tilmed få succesoplevelsen af at kunne formulere sig i hele sætninger. Det kan jo være svært i en klasse på 24 elever altid at blive hørt. Kortfilm Kortfilmen ”Hundefutter” (kan findes på filmstriben.dk) blev brugt således, at de i små grupper, efter at have set filmen og taget noter til, skulle skrive et handlingsreferat samt lave personkarakteristikker Det er jo med at fange det, på personerne i kortfilmen. ens egne elever er glade for, Denne øvelse var eleverne og udnytte denne force som meget glade for, da filmen har en meget visuel side, der gør, at motivation. den godt kan forstås på flere niveauer. Det efterfølgende grupcipperne i værkstedsundervisning og pearbejde gjorde forståelsesniveauet består af nogle tekstforståelsesopga- endnu dybere. Eleverne mente, det ver til hver tekst, nogle grammatik- havde været sjovt og udfordrende. opgaver samt nogle valgfrie opgaver, der både varierer i sværhedsgrad og Sangtekster læringsstile. Dette er meget gavnligt Når jeg arbejder med sangtekster, når man skal motivere eleverne, der plejer jeg tit at arbejde med oversæter nemlig både skriftlige og mundtlige opgaver. Eleverne oplever således medbestemmelse, når de selv kan vælge en opgave, der interesserer Find en dér… dem og lægger op til involvering. OpEleverne har et ark med forskelgaverne er ofte både mundtlige og lige udsagn. De skal gå rundt skriftlige. Eleverne sætter pris på at få mellem hinanden og omformuden tid til opgaven, som de har behov lere udsagnene til spørgsmål og for. De, der er hurtigt færdige kan finde elever, der kan svare ja på bare lave ekstra opgaver, og især et udsagn og skrive sit navn på grammatikopgaverne og de mundtsedlen. Det gælder om, at få så lige opgaver plejer at være et hit. Elemange forskellige navne som muverne går med stor lyst i gang med at ligt. diskutere deres egne erfaringer med venner, kærester, forældre og lig- SPROGLÆREREN 1/2013 større muligheder for at deltage og større variation i samtalen. Ekspertrunden Teamet fordeler numrene 1 – 4 imellem sig. Så samler alle 1´erne sig i et ekspertteam osv. De 4 ekspertteam, får så hver deres opgave, som ender ud i noget, de skal tilbage og fremlægge for deres oprindelige team. Fremlæggelserne sluttes af med, at teamet roser hinanden for præsentationerne. telse, da sproget i sangtekster ofte er mere hverdagsagtigt og bruger flere slangudtryk end andre tekster. Det gælder bl.a. sangteksten ”Oh shit Frau Schmidt”. Her kan man fx bede eleverne om at omskrive teksten til mere korrekt tysk eller lade dem dramatisere et vers. Det sidste er mine elever også meget glade for og dygtige til, så det anvender jeg selvfølgelig ofte. Det er jo med at fange det, ens egne elever er glade for, og udnytte denne force som motivation. Med teksten ”Nur für dich” af Wiseguys, valgte jeg at oversætte teksten til dansk og bad dem om i små grupper at oversætte tilbage til tysk, hvor de så efterfølgende kunne sammenligne med originalen, som jeg hang op i klassen. Konkurrencedelen kan være et humoristisk indslag, man indimellem kan vælge at inddrage. Vi plejer at slutte af med at se og høre sangene på YouTube og samtale om, hvad man synes om sangen/videoen. Her kan man udlevere nogle hjælpegloser. Det plejer gerne at virke motiverende på elever, når man pludselig oplever nye sjove ord og giver igen Interviewrunden Teamet laver i fællesskab nogle gode interviewspørgsmål til emnet / personligheden. Derefter bliver hvert teammedlem interviewet på skift. Man skal huske at slutte af med at rose den interviewede for hans/hendes bidrag. CL - strukturer Strukturerne i Cooperative Learning til tysk II har været et stort hit. Både øvelsen ”Quiz og byt” og ”Find en dér...” får altid alle mine elever i gang, og alle taler tysk og synes, det er hyggeligt. Princippet i ”Ekspertrunden” med, at ikke alle elever behøver at læse alt eller det samme, men i stedet undersøge og øve sig på noget, de så fremlægger for de andre, er rigtig smart i forhold til at komme rundt om et emne og giver udfordringer til alle elever. Jeg har dog fundet, at meget præcise tidsangivelser samt klare forventninger til, hvor meget de skal kunne til deres præsentation for det oprindelige team, er vigtigt for at opretholde strukturen. I strukturerne er der indlagt, at eleverne skal rose hinanden. Denne del finder de ret sjov. Jeg har for nylig arbejdet med en tekst, hvori der stod forskellige fakta om Muren og DDR. Hver elev skulle så øve sig i at kunne genfortælle to fakta, hvorefter vi lavede nogle små ”Dobbeltcirkler”, hvor de på skift skulle bede om at høre og genfortælle en oplysning til makkeren overfor. Denne metode er mere effektiv, hvis man vil have eleverne til at tale tysk og kan jo også bruges i løsere former, hvor eleverne fx skal vælge en fiktiv figur, som de så skal præsentere for makkeren, ja der er sikkert mange variationer. Metoderne ”Interviewrunden” og ”Resumérunden” kræver lidt mere øvelse, da eleverne i højere grad her skal forsøge at samtale frit. Her er det vigtigt at give dem nogle hjælpelinjer, fx at bruge det, der står i selve spørgsmålet eller at genfortælle det, teammakkeren lige har sagt. Men nogle rigtige gode øvelser, der giver eleverne mulighed for at tale ud fra deres egen erfaringsverdener med brug af kendte og gennemarbejdede gloser. Andre motivationsfaktorer Det skal give succesoplevelser og være sjovt at snakke tysk. Jeg har fx fortalt mine elever, at et af mine yndlingsord på tysk er ”Schmetterling”, fordi jeg synes det smager sjovt. Det har vækket en debat i min klasse om ord, der smager sjovt. Det giver et sjovt og anderledes fokus på tysk og det at lære nye ord. Jeg forsøger at gøre tysk til et aktivt fag med mange succesoplevelser, og virkningen er tydelig. Men alt i alt er det allervigtigste, når man underviser i sprogfag, at der i klassen er et trygt miljø, hvor der er plads og tilladelse til at fejle, og hvor man hjælper og støtter hinanden. Intet er efter mine erfaringer mere demotiverende end utryghed og mobning. Denne del kræver også et stort arbejde for klasselæreren på klassemøder m.m. Jeg mener dog stadigvæk, at man som sproglærer kan gøre sit ved at kridte banen meget tydeligt op, gøre det klart, at det er forbudt at grine ad hinanden, og at man skal hjælpe sine klassekammerater. Da jeg startede ud med disse to klasser, var der en del mobning blandt drengene i den ene klasse, og vi har derfor i teamet måtte lægge en del tid i at komme til bunds i dette og slå hårdt ned på dumme kommentarer. Men noget af det første, vi begyndte at træne dem i, var netop at samarbejde med sidemakkeren, og de har altid fået siddepladser af os og siddet pige/dreng. Dette har virkelig båret frugt og gør, at der i dag ikke er nogle sure miner, når man har dannet grupper, og de er blevet meget bedre til at samarbejde og udnytte hinandens ressourcer. Så selv om det i starten virker håbløst, skal man ikke give op, for det er så fedt, når det er lykkes, og den metodefrihed, det giver en, når man har en klasse, der fungerer, er fantastisk. Resumérunden Teamet får 4 åbne udsagn om emnet. Hvert teammedlem trækker på skift et udsagn, læser det op, og så skal alle i teamet udtrykke, hvorvidt de er enige eller uenige i udsagnet og hvorfor, før det næste udsagn trækkes. Sprog og kulturpædagogik 4