Det private plejehjem i Vandel
Tekst N.M. Schaiffel-Nielsen
Research: Søren Pallesen
Den effektive sygeplejerske
Det private plejehjem i Vandel
blev bygget i 1933 af sygeplejerske Agnete Marie Nielsen.
Det fremgår af tingbogen at hun
købte grunden, matrikel nr. 10
Z, på Gl. Stationsvej 15 af S.J.
Lausen den 30. marts 1933,
som hun gav 1.500,00 kr. for.
Hun har haft travlt med at realisere sin drøm om at bygge et
plejehjem. Dette begrundet med
at hun den 17. oktober samme
år får tinglyst et kreditforeningslån på 14.000,00 kr. Et lån
der den 16. november bliver
Sygeplejerske Agnete Marie
Nielsen, som byggede det pri- efterfulgt af yderligere et lån, et
pantebrev på 11.000,00 kr. hos
vate plejehjem i Vandel.
sin far, de to beløb lagt sammen
Om det private plejehjem i
fortæller, at det flotte byggeri i
Vandel har der været sagt og
alt kostede hende 25.000,00 kr.
skrevet meget, der ligger en
Vi ved dog ikke, hvor mange
god del væk fra de faktiske for- penge hun selv skød i byggerihold. I overleveringen hedder
et. Byggeriet blev udført af mudet, at sygeplejerske Agnete
rermester Peter Rasmussen, der
Marie Nielsen skulle være ble- var en kendt, dygtig og skattet
vet enig med Doktor Arne
bygmester.
Thomsen om, at der manglede Der er ikke mange nulevende
et plejehjem i Vandel. Nu kom der har kendt til Marie Nielsens
Doktor Thomsen først til Vandel i 1934, året efter at plejehjemmet var bygget. Det må
derfor være Doktor Munck, der
var læge i Vandel i 1933, som
hun har talt med.
virke på plejehjemmet, som hun
selv ejede og selv forestod ledelsen af. Én af de få er forhenværende centralbestyrerinde
Ester Andersen, 95. Hun var en
stor pige da hendes farmor, Marie Poulsen, flyttede ind på plejehjemmet omkring 1935. Hun
havde indtil da boet hos Esters
mor i den gamle telefoncentral
på Gl. Stationsvej 5. Ester fortæller, at hun hver dag bragte
avisen fra dagen før til sin farmor. Hun glædede sig over besøgene, ikke mindst fordi farmor var meget glad for at bo på
plejehjemmet, hvad hun gjorde
til sin død i 1939.
Ester fortæller at hun mener,
der var plads til 15 beboere på
plejehjemmet. De kom fra Vandel, Billund, Randbøldal, -Og
selvfølgelig andre steder, men
det er dem jeg har kendskab til,
forklarede hun. Hun lægger ikke skjul på sin glæde over Marie Nielsen, hun understreger
flere gange hendes omsorg for
beboerne. –Hun havde selv en
En anden fortælling går på, at
det skulle være Agnete Marie
Nielsens far gårdejer Poul Nielsen i Åst, der byggede plejehjemmet og AMN herefter fungerede som bestyrer, skal man
tro oplysningerne i tingbogen,
er det ikke tilfældet. Her følger
den del af historien om det pri- Agnete Marie Nielsen far, forhenværende gårdejer, Poul Nielsen
vate plejehjem, som har kunnet i færd med at passe plejehjemmets køkkenhave, som sørgede for
en vis selvforsyning med grøntsager.
dokumenteres.
stue oppe på 1. sal, men der var
hun ikke ofte, for det meste var
hun sammen med beboerne i
dagligstuen nede i stueetagen.
Til at drive plejehjemmet havde
Marie Nielsen flere ansatte. Vi
kender kun navnene på to af
dem, nemlig køkkenpigen Magda Bremer og stuepigen Ruth
Poulsen, en søster til Ester Andersen.
Den 5. maj 1939 blev Marie
Nielsen gift med mejeribestyrer
på Almstok Mejeri, Søren Ludvig Sørensen, der var blevet
enkemand to år tidligere.
Allerede den 4. maj 1938 havde
Marie Nielsen afhændet plejehjemmet til diakon Niels Marinus Nissen. Om hun fortsatte
som bestyrerinde indtil giftermålet vides ikke med sikkerhed.
Selvforsynende
Gårdejer Poul Nielsen, far til
Agnete Maria Nielsen, og hans
hustru Gardine Kirstine Nielsen, solgte gården i Åst til deres
søn, omtrent samtidig med at
plejehjemmet blev bygget. De
købte et hus på Randbølvej i
Vandel. Poul Nielsen købte senere et lille stykke jord ude ved
sportspladsen, dengang øst for
byen. Formålet med dette køb
var at dyrke grøntsager til plejehjemmet. Ud over køkkenhaven
ved sportspladsen dyrkede Nielsen også grøntsager i den lille
grund overfor plejehjemmet.
Som tiden gik flyttede Poul Nielsen og Kirstine ind på plejehjemmet, hvor hun døde i januar 1938, medens han levede til
mellem jul og nytår 1938.
Fliegerhorstkommandantur
Det var ikke længe Niels Marinus Nissen kunne glæde sig
over at være ejer af et plejehjem. Hvad man ikke kan læse i
ring, Vejle og Ribe Amter, beskrivelse af Flyveplads Vandel.
Udført i 1945 af Hærens Bygningstjeneste 3. Bygningsdistrikt. Vi bringer her en afskrift
af resultatet af besigtigelsen af
plejehjemmet som tyskerne gav
nr. 215.
I rubrikken: Tidl. Og nuv. Anvendelse (kort Beskrivelse af
Anlæget). Hedder det:
Beboelseshus (17,5 x 10 m) 2.
Etg., røde Sten, Cementtagsten,
Alderdomshjem, nu anv. Til
Kommandobygning. Sidebygning (17,5 x 10 m) svarer til
Flyvergeneral Eduard Ritter
von Schleich på trappen til det Hovedbygning, Centralvarme,
tyske Fliegerhorskommandan- Vand, W.C. Huset indeh. I Stue.
7 Værelser, Spisestue(en Dør
tur.
tilmuret), paa 1. Sal 5 Vær., i
tingbogen er, at den tyske vær- Udbygningen Køkken, 3 Vær.,
nemagt i den danske stats navn Lagerrum, Kælder under Hoovertog plejehjemmet. Man får vedbygningen. Haven ret veldog en ide om det når man i
holdt. Bag Hovedbygningen, et
tingbogen læser at Marie Niel- Skur (6 x 7 m), Halvdelen af
sens lån fra 17. oktober 1933
Mur m. Eternittag, Resten Bølbliver aflyst den 15. april 1944.
Plejehjemmet blev nu indrettet
det til Fligerhorskommandantur, eller hovedkvarter for den
militære organisation af Luftwaffe, som skulle bevogte stedet medens Organization Einzatsgruppe Wiking byggede
flyvepladsen syd for vandel by.
Niels Marinus Nissen blev erstattet af chefen for Fligerhorst
Vandel, Oberst der Luftwaffe
Eric Kaus. Næste gang man ser
noget i tingbogen om plejehjemmet er den 15/5 1950, hvor
der står: Dokument i.h.t. lov nr.
377/1946 som adkomst for staten. Det betyder på almindelig
dansk, at staten nu har overtaget ejendommen.
Til venstre den berømte ritmester K.C. Zeilau sammen med
Vurdering efter besættelsen
oberstløjtnant T.A. Poulsen. Da
Indenrigsministeriets Afvikde er iført galla må man tor de
lingsudvalg af 16. maj 1945
udarbejdede følgende: Registre- er på vej til selskab.
med titel af kommandant. Han
og hans seks mand bevogtede
flyvepladsen. Bergh blev dræbt
ved et flystyrt på Samsø et par
år senere.
I 1946 ankom den legendariske
ritmester C.T. Zeilau til Vandel
og indtog i bogstaveligt talt det
der nu hed
”Kommandantskabet Vandel
Flyveplads”. Historierne om
”Ritten”, som hans øgenavn var
i byen er utallige. De kan læses
i bogen ”De tog vore hjem –
Flyvestation Vandel 1943 –
1960”. Bygningen rummede
foruden det der fra 1950 kom til
at hedde Kommandantskabet
for Flyvestation Vandel, også
Den engelske Squadron Leader
officersmesse og indkvartering
McKay, chef for 3. Squadron
af officerer.
(Eskadrille) på Vandel fra 25.
På et tidspunkt efter 1962 flytjuni til 29. december 1945.
tede daværende kommandant,
geblikvægge og Tag. Matr. 10 kaptajnløjtnant K.E. Simonsen
Ø omdannet til Parkeringsplads kommandantskabet til Casperog makadamiseret.
sens gård på Flyvestationen,
I rubrikken: Anmærkninger (bl. dengang bygning 39. herefter
a. Aarsag til varig Værdiænovergik det tidligere plejehjem
dring) er anført: Slid, Parketil at være indkvartering af offiringsplads.
cerer og officersmesse.
Det er blevet fortalt, at Niels
I 1989 vedtog §-5 Udvalget, at
Marinus Nielsen skulle være
Vandel kunne få en læge. Først
blevet tilbudt at købe plejehjemmet tilbage i 1946. Det har
ikke været muligt at se i kilderne at det skulle være tilfældet.
og fremmest som flymediciner
og derefter som læge for en del
af Randbøl Sogn. Den nye læge
Georg Aagaard fik klinik på 1.
sal i det gamle plejehjem. Med
lukningen af Flyvestation Vandel købte han huset og indrettede lægeklinikken i husets stueetage. Det var, hvad der er at
fortælle om det private plejehjem 80 årige historie.
Kilder:
FlyNyt udgivet af Flyverstaben September 1989.
Indenrigsministeriets Afviklingsudvalg af 16. maj 1945 udarbejdede
følgende: Registrering, Vejle og Ribe
Amter, beskrivelse af Flyveplads
Vandel. Udført i 1945 af Hærens Bygningstjeneste 3. Bygningsdistrikt.
Samtaler med: Ester Andersen, Vandel og Arne Nielsen Billund.
Diverse tingbogsoplysninger og oplysninger fra Randbøl Kirkebog.
Bogen: Randbøl Sogn gennem tiderne.
Billeder: Randbøl Lokalarkiv og N.M.
Schaiffel-Nielsen private arkiv.
Kommandantskab for Flyvepladsen ved Vandel
I perioden fra den 25. juni 1945
den 29. december 1945 omtalte
englænderne stedet som Air
Station Vandel, og kommandanten var Squadron Leader
McKay. I den periode var det
danske forsvar repræsenteret
ved Hærens Flyvetropper. Med
kaptajn Danielsen og premierløjtnant J.G. Bergh som forbindelsesofficerer. Den 29. december rykkede premierløjtnant
Billedet er taget i sommeren 2003, dengang plejehjemmet efter 59 år i
J.G. Bergh ind på plejehjemmet diverse flyvevåbners tjeneste vendte tilbage til human virksomhed