Bindeballe, Frederikshåb, Rygbjerg, Randbøl Hede, Randbøl og Vandel vist og fortalt i gamle postkort (Femte del) De nævnte lokaliteter har ikke i samme grad haft forhandlere, der ønskede at sælge postkort. Samtidig har ingen af stederne de samme iøjnefaldende motiver at vise frem. Alligevel er det blevet til otte sider med postkort og tilhørende forklaringer. Bindeballe Holdeplads åbnede i 1897. Et årstal der satte præg på hele Randbøl Sogn. Optimismen var stor, og man troede på en blomstrende udvikling . Desværre gik det meget anderledes. Bindeballe holdeplads igen. Fra venstre ses grisefolden. Med det skrå tag lokummerne, fulgt af stationsbygningen og endelig pakhuset. I baggrunden ses Bindeballe Købmandsgård. Det sort/hvide postkort tegner et noget tydeligere billede af Bindeballe Holdeplads og købmandsgården i baggrunden. Postkortet viser sandflugtsområdet mellem Bindeballe Holdeplads og Bindeballe Sø. Det er Ibba Lie Sørensen, der er på vej fra købmandsgården mod Randbøldal i sin jumpe. Bakken til venstre er den bakke, der gemmer Bideballe Bondelandsby nummer to, som lå her indtil den 17. april 1636, hvor bønderne af kongen fik lov at flytte deres gårde til, hvor de ligger i dag. Dette postkort viser Bindeballegård, som i dag er en selvejende institution. Stedet har udvidet sine aktiviteter. Det betyder, at man hen over året har omkring 100.000 gæster. I dag kan man leje hytter på stedet eller slå sit telt op på en teltplads i parken bag købmandsgården. Købmandsgården åbnede i 1897 sammen med jernbanen. Dengang havde man også udskænkning og kørestalden bagerst i billedet var i brug til opstaldning af bøndernes heste når de tog til Vejle med toget. I vejens højre side ses den gamle smedje i Frederikshåb. Den menes at være den eneste bygning, der ligger på den oprindelige plads fra 1760, da kolonisterne kom til Frederikshåb, eller Rybjerg som stedet oprindelig hed. Gården på venstre side af vejen indeholdt stedets skole. Længere fremme ses Frederikshåb Brugsforening som virkede fra 1893 til 1992. Helt ude i baggrunden ses Frederikshåb missionshus, som blev indviet 13. november 1889. For at holde heden ”ung” blev den med års mellemrum brændt af. Afbrændingen var så stor en begivenhed, at man, som det ses, i sin pæneste kjole og med alle børnene tog ud for at opleve afbrændingen. Tiden er omkring år 1900. I december måned 1874 var St. Rygbjerg stenen tæt på at ende som skærver i den nye vej fra Egtved til Billund. Heldigvis opdagede vejarbejderen, der var ved at kløve stenen, at der var runer på den side, der vendte nedad, og stenen blev bevaret. Stenen blev samlet igen og stillet op på sin oprindelige plads. Sådan så stenen ud på købmand Søren L. Sørensens postkort fra 1920. Her følger så oversættelsen af teksten på stenen: Bryden (eller godsbestyreren i st. Rygbjerg) satte denne runesten over sine kæreste, (elle var det vennen? Det får vi aldrig at vide). Runologerne er rasende uenige om, hvad der står på stenen. Dr. L.F.A. Wimmers oversættelse af runerne lyder således: ”Tove bryde (el. Bryde) rejste denne sten efter sin elskede Thorgun. Meget længe monne disse brydens (el. Brydes) stave leve. Georg Stephens ødelagde denne smukke oversættelse ved at komme med denne: ”TUFI (tuvi, Tue Tove) BRYDE (foged, forvalter, godsbestyrer) REISTE STEN DENNE EFTER en LIGE-BRYDE (med-bryde, afdød ven af samme stand og stilling) DISSE STAVR (bogstaver, runer) MONNE (skulle) til-HUGNE (til min med-bryde Torgunnes minde) MEGET LÆNGE LEVE. Den gamle smedje fandt nåde for postkortudgiverens blik. Billedet må stamme fra århundredskiftet 1900. Køretøjet foran beboelsen ligner den fjedervogn, man kørte til kirke i. Randbøl Sogns mest markante bygning, Randbøl Kirke. Bygget i slutningen af 1110-tallet. Postkortet er fra begyndelsen af 1900-tallet. Længst ude til venstre anes Randbøl Mølle, som i år 1900 blev flyttet til Randbøl fra Elitehøj ved Nørup Gl. Kro. Dengang manglede døren i korets gavl. Der er intet spor af den solide kirkegårdsmur af marksten. Gravene blev i begyndelsen af 1900-tallet åbenlyst ikke vedligeholdt. Kong Rans høj fylder meget i billedet. Kongen blev dræbt i kamp mod kongen af Amlund (Åst), siger sagnet i hvert fald. Dette billede er taget fra købmand J.A. Jensens lille album med otte billeder fra Randbøldal og omegn. Billedet viser, at muren omkring kirkegården er stort set fuldført, men mangler nederst i hjørnet til højre. Der er nu adgang til kirkens loft gennem en dør i gavlen. Skikken med at vedligeholde gravstederne synes at have vundet indpas. Det vides ikke bestemt, hvornår Jensen udgav det lille album, men der gættes på sidst i 1030’erne idet kirken stadig har sin skorsten, og centralvarmen blev først lagt ind i kirken i juli 1940. Også i Randbøl var det en stor sag, at man havde fået en togforbindelse. Her skete der en lille ”fejl”. Man havde ansat Maren Hallum som bestyrer af holdepladsen. Hendes mand Chr. M. Hallum var blevet ansat som banevogter. Husk, der var 18 år til, at kvinderne fik stemmeret. ”Fejlen” blev rettet i 1914, hvor Chr. Hallum blev ansat som stationsmester. Fra ledelsens side gjorde man meget ud af at fortælle, at Maren Hallum havde passet sit arbejde upåklageligt. På billedet ses Hallum stående og vente på toget, medens han to døtre står ved signalmasten. Randbøl Gjæstgivergaard blev opført i 1897. Bevillingen kom fra Randbøl Kro (Randbølgård). Gæstgivergården var efter forholdenestort anlagt med kørestald , hvor bønderne kunne opstalde deres heste, når de skulle med toget til Vejle. Krodriften var ikke nogen god forretning, og i 1909 gik Gæstgivergården på tvangsauktion. I mange år blev lejlighederne lejet ud. Siden omkring 1980 har huset givet plads til et kristeligt refugium. Billedet er fra omkring år1900. Det øde landskab er det første, man lægger mærke til. Bag kirken ses de fire bronzealderhøje. I dem skal ifølge sagnet om Kong Ran hans krigere være begravet. Kirken og Randbølgård er to markante bygninger. Kirkens alder er når dette skrives, godt 800 år. Hvor gammel Randbøldgård er, kan man kun gisne om, men den stormand, der byggede Randbøl Kirke, kan meget vel have haft sin middelaldergård på samme sted. Fra v. Vandel Station med pakhus og Vandel Mølle i baggrunden. Næste billede viser Tømmerhandlen på Stationsvej 4. Th. for den Stationsvej 2, som engang var manufakturforretning. På vejens højre side ligger cykelhandlerens og købmandens huse. Næste billede fra v. er nærbillede af de to huse. Så følger Vandel Gjæstgivergaard. Det nederste billede tv. kan ikke identificeres, medens billedet th. viser Vandel Mølle. Den dag dette billede skulle tages, var mange adviseret for at stille op, selv en mindre fåreflok er med på Stationsvej. Til højre Vandel Gjæstgivergaard, bygget 1897. Længere nede ad vejen Stationsvej 2, med bageri og manufakturforretning, nr. 4 er tømmerhandlen også opført i 1898. For enden af vejen stationsbygningen. På venstre side af vejen ses et hjørne af cykelhandlerens Billedet th. er en gentagelse af billedet ovenfor. Billedet th. viser Vandel Mølle set fra syd, vejen hedder i dag Dalgasvej. Det nederste billede tv. er en gentagelse af billedet af Vandel Gjæstgivergaard, denne gang set ude fra Grindstedvej. Det fjerde og sidste bille viser Vandel Station set fra sydøst. I baggrunden ses Tømmerhandlen og endelig bageriet og manufakturforretningen. Vandel Gjæstgivergaard fotograferet fra Grindstedvej, th. ses bageriet og manufakturforretningen og endelig Tømmerhandlen. Stationen slutter udsigten mod syd. Th. ses købmandsforretningen, som nu har fået sin bezinstander. Dens udseende tyder på, at den er sat op engang i 1930’erne. Billedet er et udsnit af et af de tidligere viste postkort. Lokomotivet kan være den berømte Jacob, som forfatteren har hørt omtale , men aldrig set. I baggrunden endnu engang Vandel Mølle. Hovedgaden i Vandel, i dag Grindstedvej. Vejtræerne, der blev plantet i begyndelsen af 1900-tallet , blev fældet i 1956. Huset til højre er Grindstedvej 14, opført år 1900. Om manden på trappen er ”Øl Niels” eller ”Træsko Niels”, vides ikke. Næste hus er den gamle brugsforening, opført 1910. Ser man godt efter, kan man se benzintanken i kanten af fortovet. Mellem de to træer i venstre side af billedet kan man lige ane stuehuset til Vandel Mølle, huset blev revet ned omkring 1964. Stationsvej 2, bygget 1897. Både bagerens og manufakturhandlerens familie . Huset gav plads til en Mode & Manufacturforretning og et bageri. Ovenpå var der lejligheder til de forretningsdrivendes familie. Læg mærke til skriften på vinduerne, som lyder: Crome & Goldsmidts Fabrikker, under fabrikker er en skrift, der ikke kan tydes. Det hele ender med Horsens Tugthus Udsalg. Klædedragterne fortæller, at billedet er taget i begyndelsen af 1900-tallet. Vandel Central bygget ca. 1898. Ud for centralen en mast med telefontråde. Bag centralen Vandels Pogeskole, eller lilleskole, som stadig ligger på hjørnet af Dalgasvej og Gl. Stationsvej. Huset blev bygget i 1873. Over nogle skure ses Vandel Tømrerværksteds vindmotor og længere til højre Vandel Mølle. På et lille stykke træ, fundet i møllen stod der: ”J. Frederiksen. Møllen byktet 1878”. Møllen blev revet ned i 1951. Vandel Gjæstgivergaard var et yndet motiv. Her set fra Grindstedvej. Gjæstgivergården er i dag malet cremefarvet og navnet Vandel Gjæstgivergaard over hoveddøren er malet over, det samme er navnet og årstallet på gavlen. Farven den nye farve misklæder ikke bygningen, men de røde sten var at foretrække. Vandel By set fra øst. Længst ude til venstre ses Tømmerhandlen. Mod højre nærmest beskueren ses Stationsvej 3 fra bagsiden, i almindelig snak hed det for mange år siden ”Cykelhandlerens hus”. Så følger bagsiden af Stationsvej 1 , bygget 1898. Forrest set hestestalden og lagerbygningen. Bag stalden den toetagers bygning, der indeholdt købmandsforretningen, der lukkede i 2002. Igen dukker Vandel mølle op i horisonten. Foran møllen ligger smedjen på Grinstedvej. Bygningerne på vejens højre side kan der ikke gøres rede for. Hvis en besøgende har et forslag så vær rar at ringe til 75 88 35 53. Postkortet her er også vist på side tre. Nu er der imidlertid kommet navne på tilskuerne. Nr. 1 er Frøken Andersen. Nummer ro er Ibba Jensen, dattor af Niels (Øl-Niels) i Randbøldal. Endelig er nummer tre er Marie Pedersen kaldet ”Seje Mie”. Grindstedvej i Vandel omkring år 1900. Til højre i billedet ses bypumpen lige under den støttende telefonpæl. Bag bypumpen ses smedjen. Huset til højre formodes at være den bygning, der senere blev bygget om til Vandel Brugsforening. Tilføjelse af 8. januar 2013