Postkort fra Randbøldal 5. del

Bindeballe, Frederikshåb, Rygbjerg,
Randbøl Hede, Randbøl og Vandel vist
og fortalt i gamle postkort
(Femte del)
De nævnte lokaliteter har ikke i samme grad haft forhandlere, der ønskede at sælge postkort. Samtidig har ingen af stederne de samme iøjnefaldende motiver at vise frem. Alligevel er det blevet til otte sider med
postkort og tilhørende forklaringer.
Bindeballe Holdeplads åbnede i
1897. Et årstal
der satte præg på
hele Randbøl
Sogn. Optimismen
var stor, og man
troede på en
blomstrende udvikling . Desværre
gik det meget anderledes.
Bindeballe holdeplads igen. Fra
venstre ses grisefolden. Med det
skrå tag lokummerne, fulgt af
stationsbygningen
og endelig pakhuset.
I baggrunden ses
Bindeballe Købmandsgård.
Det sort/hvide postkort tegner
et noget tydeligere billede af
Bindeballe Holdeplads og købmandsgården i baggrunden.
Postkortet viser sandflugtsområdet mellem Bindeballe Holdeplads og Bindeballe Sø. Det er
Ibba Lie Sørensen, der er på vej
fra købmandsgården mod Randbøldal i sin jumpe.
Bakken til venstre er den bakke,
der gemmer Bideballe Bondelandsby nummer to, som lå her
indtil den 17. april 1636, hvor
bønderne af kongen fik lov at
flytte deres gårde til, hvor de ligger i dag.
Dette postkort viser Bindeballegård, som i dag er en selvejende institution. Stedet har
udvidet sine aktiviteter. Det
betyder, at man hen over året
har omkring 100.000 gæster.
I dag kan man leje hytter på
stedet eller slå sit telt op på
en teltplads i parken bag købmandsgården. Købmandsgården åbnede i 1897 sammen
med jernbanen. Dengang
havde man også udskænkning
og kørestalden bagerst i billedet var i brug til opstaldning
af bøndernes heste når de tog
til Vejle med toget.
I vejens højre side ses den
gamle smedje i Frederikshåb. Den menes at være
den eneste bygning, der
ligger på den oprindelige
plads fra 1760, da kolonisterne kom til Frederikshåb, eller Rybjerg som
stedet oprindelig hed.
Gården på venstre side af
vejen indeholdt stedets
skole. Længere fremme ses
Frederikshåb Brugsforening som virkede fra 1893
til 1992. Helt ude i baggrunden ses Frederikshåb
missionshus, som blev indviet 13. november 1889.
For at holde heden ”ung” blev den med års
mellemrum brændt af. Afbrændingen var så
stor en begivenhed, at man, som det ses, i
sin pæneste kjole og med alle børnene tog
ud for at opleve afbrændingen. Tiden er
omkring år 1900.
I december måned 1874 var St. Rygbjerg stenen tæt på at
ende som skærver i den nye vej fra Egtved til Billund. Heldigvis opdagede vejarbejderen, der var ved at kløve stenen,
at der var runer på den side, der vendte nedad, og stenen
blev bevaret. Stenen blev samlet igen og stillet op på sin
oprindelige plads. Sådan så stenen ud på købmand Søren
L. Sørensens postkort fra 1920. Her følger så oversættelsen
af teksten på stenen:
Bryden (eller godsbestyreren i st. Rygbjerg) satte denne
runesten over sine kæreste, (elle var det vennen? Det får vi
aldrig at vide). Runologerne er rasende uenige om, hvad
der står på stenen. Dr. L.F.A. Wimmers oversættelse af runerne lyder således: ”Tove bryde (el. Bryde) rejste denne
sten efter sin elskede Thorgun. Meget længe monne disse
brydens (el. Brydes) stave leve. Georg Stephens ødelagde
denne smukke oversættelse ved at komme med denne:
”TUFI (tuvi, Tue Tove) BRYDE (foged, forvalter, godsbestyrer) REISTE STEN DENNE EFTER en LIGE-BRYDE
(med-bryde, afdød ven af samme stand og stilling) DISSE
STAVR (bogstaver, runer) MONNE (skulle) til-HUGNE (til
min med-bryde Torgunnes minde) MEGET LÆNGE LEVE.
Den gamle smedje
fandt nåde for
postkortudgiverens blik. Billedet
må stamme fra
århundredskiftet
1900. Køretøjet
foran beboelsen
ligner den fjedervogn, man kørte
til kirke i.
Randbøl Sogns mest markante
bygning, Randbøl Kirke. Bygget i slutningen af 1110-tallet.
Postkortet er fra begyndelsen
af 1900-tallet. Længst ude til
venstre anes Randbøl Mølle,
som i år 1900 blev flyttet til
Randbøl fra Elitehøj ved Nørup Gl. Kro. Dengang manglede døren i korets gavl. Der
er intet spor af den solide kirkegårdsmur af marksten. Gravene blev i begyndelsen af
1900-tallet åbenlyst ikke vedligeholdt. Kong Rans høj fylder meget i billedet. Kongen
blev dræbt i kamp mod kongen af Amlund (Åst), siger
sagnet i hvert fald.
Dette billede er taget fra købmand J.A. Jensens
lille album med otte billeder fra Randbøldal og
omegn. Billedet viser, at muren omkring kirkegården er stort set fuldført, men mangler nederst
i hjørnet til højre. Der er nu adgang til kirkens
loft gennem en dør i gavlen. Skikken med at vedligeholde gravstederne synes at have vundet indpas. Det vides ikke bestemt, hvornår Jensen udgav det lille album, men der gættes på sidst i
1030’erne idet kirken stadig har sin skorsten, og
centralvarmen blev først lagt ind i kirken i juli
1940.
Også i Randbøl var det en stor
sag, at man havde fået en togforbindelse. Her skete der en lille
”fejl”. Man havde ansat Maren
Hallum som bestyrer af holdepladsen. Hendes mand Chr. M. Hallum
var blevet ansat som banevogter.
Husk, der var 18 år til, at kvinderne fik stemmeret. ”Fejlen” blev
rettet i 1914, hvor Chr. Hallum
blev ansat som stationsmester. Fra
ledelsens side gjorde man meget
ud af at fortælle, at Maren Hallum
havde passet sit arbejde upåklageligt. På billedet ses Hallum stående og vente på toget, medens han
to døtre står ved signalmasten.
Randbøl Gjæstgivergaard
blev opført i 1897. Bevillingen kom fra Randbøl Kro
(Randbølgård). Gæstgivergården var efter forholdenestort anlagt med kørestald , hvor bønderne kunne
opstalde deres heste, når de
skulle med toget til Vejle.
Krodriften var ikke nogen
god forretning, og i 1909 gik
Gæstgivergården på tvangsauktion. I mange år blev lejlighederne lejet ud. Siden
omkring 1980 har huset givet
plads til et kristeligt refugium.
Billedet er fra omkring år1900.
Det øde landskab er det første,
man lægger mærke til. Bag kirken
ses de fire bronzealderhøje. I dem
skal ifølge sagnet om Kong Ran
hans krigere være begravet.
Kirken og Randbølgård er to markante bygninger. Kirkens alder er
når dette skrives, godt 800 år.
Hvor gammel Randbøldgård er,
kan man kun gisne om, men den
stormand, der byggede Randbøl
Kirke, kan meget vel have haft sin
middelaldergård på samme sted.
Fra v. Vandel Station med
pakhus og Vandel Mølle i
baggrunden. Næste billede
viser Tømmerhandlen på
Stationsvej 4. Th. for den
Stationsvej 2, som engang
var manufakturforretning.
På vejens højre side ligger
cykelhandlerens og købmandens huse. Næste billede fra
v. er nærbillede af de to huse. Så følger Vandel Gjæstgivergaard. Det nederste billede tv. kan ikke identificeres,
medens billedet th. viser
Vandel Mølle.
Den dag dette billede skulle tages,
var mange adviseret for at stille op,
selv en mindre fåreflok er med på
Stationsvej. Til højre Vandel Gjæstgivergaard, bygget 1897. Længere
nede ad vejen Stationsvej 2, med
bageri og manufakturforretning, nr.
4 er tømmerhandlen også opført i
1898. For enden af vejen stationsbygningen. På venstre side af vejen
ses et hjørne af cykelhandlerens
Billedet th. er en gentagelse af
billedet ovenfor. Billedet th. viser Vandel Mølle set fra syd,
vejen hedder i dag Dalgasvej.
Det nederste billede tv. er en
gentagelse af billedet af Vandel
Gjæstgivergaard, denne gang
set ude fra Grindstedvej. Det
fjerde og sidste bille viser Vandel Station set fra sydøst. I baggrunden ses Tømmerhandlen og
endelig bageriet og manufakturforretningen.
Vandel Gjæstgivergaard fotograferet fra Grindstedvej, th. ses bageriet og manufakturforretningen og
endelig Tømmerhandlen. Stationen
slutter udsigten
mod syd. Th. ses
købmandsforretningen, som nu har
fået sin bezinstander. Dens udseende tyder på, at den
er sat op engang i
1930’erne.
Billedet er et udsnit af et af de tidligere viste postkort. Lokomotivet
kan være den berømte Jacob, som
forfatteren har
hørt omtale , men
aldrig set. I baggrunden endnu engang Vandel Mølle.
Hovedgaden i Vandel, i dag
Grindstedvej. Vejtræerne,
der blev plantet i begyndelsen af 1900-tallet , blev fældet i 1956. Huset til højre
er Grindstedvej 14, opført
år 1900. Om manden på
trappen er ”Øl Niels” eller
”Træsko Niels”, vides ikke.
Næste hus er den gamle
brugsforening, opført 1910.
Ser man godt efter, kan
man se benzintanken i kanten af fortovet. Mellem de to
træer i venstre side af billedet kan man lige ane stuehuset til Vandel Mølle, huset blev revet ned omkring
1964.
Stationsvej 2, bygget 1897.
Både bagerens og manufakturhandlerens familie . Huset
gav plads til en Mode & Manufacturforretning og et bageri. Ovenpå var der lejligheder til de forretningsdrivendes familie. Læg mærke til
skriften på vinduerne, som
lyder: Crome & Goldsmidts
Fabrikker, under fabrikker
er en skrift, der ikke kan tydes. Det hele ender med Horsens Tugthus Udsalg. Klædedragterne fortæller, at billedet er taget i begyndelsen af
1900-tallet.
Vandel Central bygget ca.
1898. Ud for centralen en
mast med telefontråde. Bag
centralen Vandels Pogeskole,
eller lilleskole, som stadig
ligger på hjørnet af Dalgasvej og Gl. Stationsvej. Huset
blev bygget i 1873. Over nogle skure ses Vandel Tømrerværksteds vindmotor og længere til højre Vandel Mølle.
På et lille stykke træ, fundet i
møllen stod der: ”J. Frederiksen. Møllen byktet 1878”.
Møllen blev revet ned i 1951.
Vandel Gjæstgivergaard var et yndet
motiv. Her set fra Grindstedvej.
Gjæstgivergården er i dag malet
cremefarvet og navnet Vandel
Gjæstgivergaard over hoveddøren er
malet over, det samme er navnet og
årstallet på gavlen. Farven den nye
farve misklæder ikke bygningen, men
de røde sten var at foretrække.
Vandel By set fra øst. Længst ude til venstre ses Tømmerhandlen. Mod højre nærmest beskueren ses Stationsvej 3 fra
bagsiden, i almindelig snak hed det for mange år siden ”Cykelhandlerens hus”. Så følger bagsiden af Stationsvej 1 ,
bygget 1898. Forrest set hestestalden og lagerbygningen. Bag stalden den toetagers bygning, der indeholdt købmandsforretningen, der lukkede i 2002. Igen dukker Vandel mølle op i horisonten. Foran møllen ligger smedjen på Grinstedvej. Bygningerne på vejens højre side kan der ikke gøres rede for. Hvis en besøgende har et forslag så vær rar at ringe
til 75 88 35 53.
Postkortet her er også vist på side tre. Nu er der imidlertid kommet navne på tilskuerne. Nr.
1 er Frøken Andersen. Nummer ro er Ibba Jensen, dattor af Niels (Øl-Niels) i Randbøldal.
Endelig er nummer tre er Marie Pedersen kaldet ”Seje Mie”.
Grindstedvej i Vandel omkring år 1900. Til højre i billedet ses bypumpen lige under den støttende
telefonpæl. Bag bypumpen ses smedjen. Huset til højre formodes at være den bygning, der senere
blev bygget om til Vandel Brugsforening.
Tilføjelse af 8. januar 2013