TECTYL VOKS Hvis din er rustbeskyttet

VVM-ANMELDSE
Projekt
Kunde
Notat nr.
Dato
Til
Fra
Kopi til
Vindmøllepark på den tidligere Flyvestation Vandel
Telos Energy ApS
1
2012-09-07
Vejle Kommune, Marianne Bjerre
Albert Ernest Coutant
Telos Energy ApS
VVM-anmeldelse af vindmølleprojekt på den tidligere Flyvestation Vandel.
På vegne af Telos Energy ApS fremsender Rambøll hermed en VVM-anmeldelse
af et vindmølleprojekt på området inden for den tidligere Flyvestation Vandel.
Vindmølleprojektet anmeldes i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om
planlægning (BEK nr. 1510 af 15/12/2010) § 2, stk. 1.
Dato 2012-09-07
Rambøll
Olof Palmes Allé 22
DK-8200 Aarhus N
T +45 8944 7700
F +45 8944 7625
www.ramboll.dk
Vindmøllerne opstilles inden for området afgrænset af den tidligere Flyvestation
Vandel. Telos Energy ApS har råderet til arealet indeholdt i projektområdet.
Baggrund
Telos Energy ApS & Flyveplads Vandel ApS har siden 2007 arbejdet på at udvikle et vindmølleprojekt på den tidligere Flyvestation Vandel. Siden da har
Vejle Kommune i 2011 vedtaget kommuneplantillæg nr. 29, der indeholder en
vindmølleplan for hele kommunen. Heri er udlagt et vindmølleområde (rammeområde 22.E.2 og 99.T.10) ved den tidligere Flyvestation Vandel til opstilling af
op til 27 stk. op til 150 m høje vindmøller.
Telos Energy ApS ønsker på den baggrund at udnytte kommuneplanen til etablering af en vindmøllepark der, udover at skulle producere grøn energi, kan
indgå i et forsknings- og udviklingsprojekt med det formål at udføre et storskalaforsøg med lagring af energi.
Kommuneplanens rammeområde 22.E.2 er i forvejen udlagt til erhvervspark til
brug for virksomheder op til virksomhedsklasse 7, hvorfor området ved den
tidligere Flyvestation Vandel egner sig godt som lokalitet til det planlagte vindog energiprojekt.
Jf. VVM-reglerne skal virkningerne på miljøet vurderes for projekter med vindmøller, der har en totalhøjde på mere end 80 m, jf. VVM-bekendtgørelsen, bilag 1 pkt. 37: "Vindmøller over 80 meter totalhøjde eller grupper af vindmøller
med flere end 3 møller". Det er derfor klart, at vindmølleanlægget på tidligere
Flyvestation Vandel er VVM-pligtigt.
1/3
Rambøll Danmark A/S
CVR-NR 35128417
Medlem af FRI
Anlæggets karakteristika
Endeligt valg af møller vil blive fastlagt i forbindelse med en kommende realisering af projektet. I planprocessen vil der blive valgt en repræsentativ gængs vindmølle, der kan anvendes som grundlag for
vurderingen af påvirkningen af naboerne og det omkringliggende miljø. Der vil blive taget udgangspunkt
i, at der rejses vindmøller med en effekt på ca. 3,0 MW og som har en højde på op til lige under 150 m.
Det planlagte opstillingsmønster er vist på nedenstående kort. Anlægget består af 7 rækker af møller
orienteret nordvest-sydøst med 3-5 møller i hver række.
Anlæggets adgangsveje, vendepladser, transformerstationer og kabelføring vil blive fastlagt i forbindelse
med klarlæggelsen af de relevante miljø- og nabohensyn.
Vindmølleanlægget er placeret delvist inden for et udlagt råstofgraveområde. På hver mølleposition vil
råstofressourcen blive udnyttet som planlagt inden der opstilles en vindmølle. Dette vil ske ved punktudgravning af råstofferne, der hvor de enkelte vindmøller skal placeres. Mølletårnene forventes placeret
på fundamenter, der kompenserer højdemæssigt for de afgravede råstoffer. Fundamenterne vil blive
delvist skjult via afsluttende terrænregulering og beplantning.
2/3
Den potentielle miljøpåvirkning
Det omtalte vindmølleprojekt vides at være omfattet af kravet om VVM-pligt. I VVM-redegørelsen for
anlægget vil dets virkninger blive vurderet for følgende forhold:




Mennesker, fauna og flora
Jordbund, vand, luft, klima og landskab
Materielle goder og kulturarv
Samspillet mellem faktorerne.
Virkningerne af vindmøllerne vil blive sammenlignet med 0-alternativet, som er den situation, hvor
vindmølleprojektet ikke gennemføres. Videre kan der i debatfasen fremkomme forslag om andre alternativer, der kan være relevante at undersøge.
VVM-redegørelsen vil endvidere indeholde forslag til projektoptimering og afværgeforanstaltninger for
eventuelt uønskede miljøpåvirkninger. VVM-redegørelsens forventes at skulle behandle mindst følgende
emner:




















Indledning og baggrund.
Ikke-teknisk resumé.
Projektbeskrivelse, herunder anlægsfase, driftsfase og afvikling af vindmøller og retablering af
arealet.
Beskrivelse af alternativer, herunder 0-alternativet.
Planforhold og relation til anden lovgivning.
Landskab, kulturmiljø og rekreative forhold vha. visualiseringer.
Menneske, sundhed og samfund
Natur, inklusive habitatdirektivets bilag IV arter og Natura 2000 områder.
Grund- og overfladevand.
Råstofindvinding.
Støj.
Stilleområde.
Lys, refleksioner og skyggevirkning.
Forhold til Billund Lufthavn.
Radiokædeforbindelser.
Påvirkning af nærtliggende erhvervsområde.
Ressourceforbrug, affald og håndtering af jord.
Afværgeforanstaltninger.
Overvågningsprogram.
Eventuelle mangler i vidensgrundlaget.
Telos Energy ApS ønsker på det foreliggende grundlag, og i betragtning af at anlægget er umiddelbart
VVM-pligtigt, at igangsætte debatfasen for VVM-processen. Herved sikres, at borgere, myndigheder og
interessenter kan blive inddraget så tidligt som muligt i planprocessen, for derved at kvalificere projektets detailudformning. Yderligere opnås herved, at der tages bedst muligt hensyn til miljøet, under hensyntagen til gældende love og regler, samt at VVM-redegørelsen udarbejdes på et tilfredsstillende
grundlag.
Med venlig hilsen
Albert Ernest Coutant
Projektleder
Mobil 51617699
[email protected]
3/3