05-05-2011 Anerkendende pædagogik Kursusforløb for Kommunikation i teams iressourcedagplejere dagplejen PowerPoint Anerkendende pædagogik Et grundkursus Niels for alleRebsdorf dagplejere i Om relationer og kommunikation Pædagogisk konsulent Odense Kommune University College Voksen - voksen Lillebælt konsulent Pædagogisk Niels Rebsdorf Ressourcedagplejer? • Har selv ressourcer – faglig og relationsmæssig. • Leder efter andres ressourcer – via ressourcetænkning. På vej mod de ønskede mål tages der udgangspunkt i det, der lykkes. Pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, University College Lillebælt Sproget • For at få den fælles viden og forståelse om det enkelte menneske, der skal til for at kunne støtte og forandre, kræver det, at vi er gode til at få skaffet os denne viden. • Vi taler sammen og tror, vi taler om det samme. Eller vi tror, vi har fuld forståelse af, hvad det er, der er problemet. Vi tror, at vi taler om det samme. Hvem har ”ret”? Pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, University College Lillebælt 1 05-05-2011 Sproget • Vi lever i sproget. Uanset hvor vi går og er – er sproget. • ”Alt, som bliver sagt, siges af en iagttager” (Maturana) • Sproget formidler en oplevelse – en tanke. Sproget er et transportmiddel. For at kunne ”tale” sammen, meddele sig til hinanden - kommunikere - må sproget bestå af symboler, hvis oplevelsesbaggrund er fælles for de samtalende parter. • Sproget repræsenterer således en oplevet virkeligheden Oliven Oliven Pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, University College Lillebælt Sproget • For at forstå et sprog må modtageren kunne tyde det, dvs. kunne finde det, som udtrykket betyder, eller står for, i sit eget oplevelsesregister. • Desuden må der, for at forstå hinanden, være enighed om, hvad udtrykket dækker, men her viser der sig ofte meget betydelige forskelle, som bliver større, jo mere sammensatte og flertydige udtrykkene er. Oliven Pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, University College Lillebælt Sproget • I den ene ende af sprogspektret har vi det specifikke, entydige og meget klart definerede videnskabelige sprog. I den anden ende er fx de kunstneriske udtryksformer • Udtryk vedrørende menneskelivet, kultur og traditioner er ofte flertydige, og det betyder, at man må bruge tid på at koordinere forståelser • Bag ethvert beskrivende ord ligger en oplevet virkelighed Oliven Oliven Pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, University College Lillebælt 2 05-05-2011 Sproget ”Sprog er det fælles spil, som den talende og lyttende spiller mod forvirringens magter.” Norbert Wiener • I den ene ende af sprogspektret har vi det specifikke, entydige og meget klart definerede videnskabelige sprog. I den anden ende er fx de kunstneriske udtryksformer • Udtryk vedrørende menneskelivet, kultur og traditioner er ofte flertydige, og det betyder, at man må bruge tid på at koordinere forståelser • Bag ethvert beskrivende ord ligger en oplevet virkelighed Demokrati Opdragelse Dygtig Ligeværd Oliven Oliven Tolerance Lykke Mad Pligter og rettigheder Hvad står der? Hvad siges der? Vi tror, at vi taler om det samme. Hvem har ”ret”? Ressourcepersonen må undersøge, hvad den anden mener med udvalgte ord. Spørg og spørg Ressourcepersonen må herefter selv fortælle, hvad denne mener. Postkort 8 -10 Udtalelser og citater • Jeg synes ikke, at du som dagplejer viser os forældre den respekt, som er forudsætningen for et frugtbart samarbejde. Jeg troede da, at du var kvalificeret når det gælder samarbejde med os forældre om børn • Du skal være omsorgsfuld, give støtte og vække tillid. Men du skal også kunne udvise autoritet, tage styring og ledelse samt tage initiativ i udviklingen af den pædagogiske kvalitet af dagplejen i kommunen. • En af dagplejerne (A) i min legestuegruppe fortæller, at B er fuldstændig urimelig, og at hendes handlinger er direkte modarbejdende. B fortæller derimod, at A altid er på nakken af hende, og at intet af det hun gør er godt nok. 3 05-05-2011 Finde flisen frem De anerkendende tilgange tilbyder et alternativ til hverdagslogikken. Fra folderen At være dagplejer: … om personlige kompetencer … om kommunikation Udfordring En mental flise Det er et godt tilbud. Hmm, måske kunne jeg prøve at stille mig på den flise. Formålet med flisen er, • at jeg ikke bygger en vold af følelser, som hindrer mig i at se og lytte • at jeg er mere ”kreativ” end ”reaktiv” • at jeg med den træner mine ”parabol-egenskaber” • at jeg ikke føler mig personligt ramt • at jeg formaterer problemer til løsninger • at jeg husker forholdemåder som understøtter at min formidling høres af modtageren • at jeg giver mig selv ro til at tænke mig om Pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, University College Lillebælt • at jeg ikke bygger en vold af følelser, som hindrer mig i at se og lytte Mindfulness: … ”idet man herigennem kan opbygge en modstandsdygtighed i ikke at lade sig rive med, men blot forholde sig til, hvad der sker i situationen” Mette Gregersen, Kognition & Pædagogik nummer 77, 2010, side 38 …Problemerne opstår ved, at den første impuls til at reagere i situationen ikke understøttes af kontrol eller bruges konstruktivt. Det bliver impulsen, der kontrollerer én. Lene Sigaard, Kognition & Pædagogik nummer 77, 2010, side 38 Pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, University College Lillebælt 4 05-05-2011 • at jeg ikke bygger en vold af følelser, som hindrer mig i at se og lytte Mestringsstrategi: Kan jeg udsætte gennemførelsen af min idé (mit indfald) i 10 sekunder. Sandsynligheden øges væsentligt for, at jeg kan få tingene tænkt igennem – og lagt på is eller modificeret i en grad, som gør, at reaktionen bliver konstruktiv (kreativ). Du bevarer evnen til at skabe. Lene Metner mf.; KRAP, Dafolo 2008 – side 84 Vi bliver forargede, vi bliver ophidsede og vrede, vi bliver kritiske, vi bliver bebrejdende, vi bliver fornærmede! Måske brokker vi os til kollegaen eller tager vanskeligheden op på et møde, og får medhold i vores forstyrrende følelser – i stedet for med- og modspil. Til et foredrag for ledere i Børne- og Kulturforvaltningen i Skærbæk Kommune i november 2005 af Jytte Høj Hammer Inklusion http://www.jyttehammer.dk/ • Når vi arbejder sammen med forældre, er det nok så vanskeligt at være inkluderende. Tænk blot på forældre, der er krævende, ikke-anerkendende, kritiserende eller som måske har nogle normer i deres børneopdragelse, end vi synes er dårlige for barnet. • Her rammer forældrene ofte ind i personalets privatpersonlige rum, hvor følelsen af magtesløshed, frustration, irritation eller vrede bliver vakt – og i stedet for at være rummelige og inkluderende, går personalet i baglås eller til modangreb. At være reaktiv http://www.jyttehammer.dk/artikel5.php Fra interview med Peter Bastian • Jeg stræber efter at komme af vejen • Nuet ses gennem det kendtes (?) briller • Oplevelsen er ligesom når vi sidder og snakker her, vi ved ikke hvor vi vil hen. Der er en forvirring, som er meget kreativ, og der er en vild interesse og der er en tillid og en let angst – der er noget på færde og noget på spil, vi ved ikke rigtig, hvor vi går hen. Vi lytter fuldstændig glubsk efter hvad den anden siger, samtidig med at man har blikket rettet væk fra sit indre bibliotek af paratviden for ikke bare at male det hele over med gamle yndlingssynspunkter • Der er en foroverbøjethed i det. Kilde: Kollektivt flow Et interview med musikeren Peter Bastian – af lektor Jørgen Lyhne 5 05-05-2011 Kulturer mødes og det hele bindes sammen – ikke af nervetråde men af kommunikation Gamemaster Min ende af relationen Den andens ende af relationen Som jeg ser verden. Mit syn på tingene. Som jeg ser verden. Mit syn på tingene. Du føler dig anspændt, har noget på hjertet Den anden føler sig anspændt, har noget på hjertet Du lytter – du afspænder den anden Intention Attention Afspænding Du føler dig afspændt Den anden lytter – hun/han afspænder dig Den anden føler sig afspændt Mødet mellem to eller flere kulturer. Dagplejen er stedet, hvor kulturer mødes Fra en case – 1. slide Desuden forsøger mor at fortælle børnehaven, at hun har set nogle adfærdsmæssige ting hos drengen, som bekymrer hende. Børnehavens personale siger, at sådan er det slet ikke hos dem. Efterhånden som tiden går, føler mor sig mere og mere frustreret, og mister lysten til at komme til møde i børnehaven. Hun oplever sig kritiseret og talt ned til og hendes kæreste holder op med at deltage i møderne. http://www.jyttehammer.dk/artikel5.php Pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, University College Lillebælt 6 05-05-2011 Fra en case - fortsat Jeg oplever en mor, der gør alt det bedste hun har lært, og at hun, uanset hvordan hun gebærder sig, føler sig mere og mere kritiseret og ikke-rummet. Jeg oplever også en mor, der på nogle områder har nogle bud på, hvordan man kan forebygge nogle af drengens hidsighedsanfald, og at hun ikke bliver mødt – og at hun kommer med nogle iagttagelser, der ikke bliver modtaget. Mor kan godt blive vred på en måde, der ligger udenfor pænhedskulturen – og far har meldt sig helt ud af samarbejdet. Og efter min bedste overbevisning ligger størstedelen af ansvaret for det skrantende samarbejde på personalet. På flisen - afspænding af den anden • Ved at vise ægte interesse for taleren, og det han siger • Med et åbent og imødekommende kropssprog • Med småord som ”nåh”, ”ja”, okay”, ”det siger du ikke?” • Ved at lade være at afbryde • Taleren gives god tid • Ved at holde øjenkontakt • Ved at forsøge at høre det, der ikke siges direkte… • Ved at stille uddybende spørgsmål • Med såkaldte døråbnere: ”Det lyder spændende, vil du fortælle mere om det?” • Ved at bruge kærligt sprog: ”Kunne man forestille sig, på en god dag, kunne det være en mulighed” • Ved at stille tolkende spørgsmål ” Har jeg forstået dig, når …?” ”Mener du…..?” • Med en spørgende intonation at gentage det sidste, der blev sagt. Ex: ”Filmen var fed - helt uhyggeligt spændende”. ”Spændende?” • Ved (måske!) at give udtryk for sindsstemninger: ”Du virker ked af det” – Du ser vred ud? Pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, University College Lillebælt Bremseklodser for afspænding • Det passer ikke … • Udfritte, krydsforhøre • Irettesætte, moralisere • Komme med egne løsninger • Dømme, kritisere, modsige, bebrejde • Fortolke, analysere • Være spøgefuld eller sarkastisk • • • • Være bedrevidende Drille, latterliggøre Advare, formane Afbryde ”Sådan har jeg det også?” • Tage over, ved at stille spørgsmål, der peger i en retning, som taleren ikke havde tænkt sig Pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, University College Lillebælt 7 05-05-2011 Bremseklodser og døråbnere Optrappende og afspændende sprog Bremseklodser: Døråbnere på flisen: Du-sprog Afbryder Ligeglad Går efter personen Bebrejder, dømmer, kritiserer, vurderer Fokuserer på fortid Ledende spørgsmål Jeg-sprog Lytter til ende (!) Interesseret Går efter problemet Udtrykker sit ønske Konkret Fokuserer på nutid / fremtid Åbne spørgsmål Pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, University College Lillebælt 8