Ressourcepersoner

05-05-2011
Anerkendende
pædagogik
Kursusforløb for
Kommunikation i teams
iressourcedagplejere
dagplejen
PowerPoint
Anerkendende pædagogik
Et grundkursus
Niels
for
alleRebsdorf
dagplejere i
Om relationer og kommunikation
Pædagogisk
konsulent
Odense
Kommune
University College
Voksen - voksen
Lillebælt konsulent
Pædagogisk
Niels Rebsdorf
Ressourcedagplejer?
• Har selv ressourcer – faglig og relationsmæssig.
• Leder efter andres ressourcer – via ressourcetænkning.
På vej mod de ønskede mål tages der udgangspunkt i
det, der lykkes.
Pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, University College Lillebælt
Sproget
• For at få den fælles viden og forståelse om det enkelte
menneske, der skal til for at kunne støtte og forandre,
kræver det, at vi er gode til at få skaffet os denne
viden.
• Vi taler sammen og tror, vi taler om det samme. Eller
vi tror, vi har fuld forståelse af, hvad det er, der er
problemet.
Vi tror, at vi taler om
det samme.
Hvem har ”ret”?
Pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, University College Lillebælt
1
05-05-2011
Sproget
• Vi lever i sproget. Uanset hvor vi går og er – er sproget.
• ”Alt, som bliver sagt, siges af en iagttager” (Maturana)
• Sproget formidler en oplevelse – en tanke. Sproget er et
transportmiddel. For at kunne ”tale” sammen, meddele
sig til hinanden - kommunikere - må sproget bestå af
symboler, hvis oplevelsesbaggrund er fælles for de
samtalende parter.
• Sproget repræsenterer således en oplevet virkeligheden
Oliven
Oliven
Pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, University College Lillebælt
Sproget
• For at forstå et sprog må modtageren kunne tyde det,
dvs. kunne finde det, som udtrykket betyder, eller står
for, i sit eget oplevelsesregister.
• Desuden må der, for at forstå hinanden, være enighed
om, hvad udtrykket dækker, men her viser der sig ofte
meget betydelige forskelle, som bliver større, jo mere
sammensatte og flertydige udtrykkene er.
Oliven
Pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, University College Lillebælt
Sproget
• I den ene ende af sprogspektret har vi det specifikke,
entydige og meget klart definerede videnskabelige
sprog. I den anden ende er fx de kunstneriske
udtryksformer
• Udtryk vedrørende menneskelivet, kultur og traditioner
er ofte flertydige, og det betyder, at man må bruge tid
på at koordinere forståelser
• Bag ethvert beskrivende ord ligger en oplevet
virkelighed
Oliven
Oliven
Pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, University College Lillebælt
2
05-05-2011
Sproget
”Sprog er det fælles spil, som den talende og lyttende
spiller mod forvirringens magter.” Norbert Wiener
• I den ene ende af sprogspektret har vi det specifikke,
entydige og meget klart definerede videnskabelige
sprog. I den anden ende er fx de kunstneriske
udtryksformer
• Udtryk vedrørende menneskelivet, kultur og traditioner
er ofte flertydige, og det betyder, at man må bruge tid
på at koordinere forståelser
• Bag ethvert beskrivende ord ligger en oplevet
virkelighed
Demokrati
Opdragelse
Dygtig
Ligeværd
Oliven
Oliven
Tolerance
Lykke
Mad
Pligter og rettigheder
Hvad står der? Hvad siges der?
Vi tror, at vi taler om det
samme.
Hvem har ”ret”?
Ressourcepersonen må
undersøge, hvad den anden
mener med udvalgte ord.
Spørg og spørg
Ressourcepersonen
må herefter selv
fortælle, hvad denne
mener.
Postkort 8 -10
Udtalelser og citater
• Jeg synes ikke, at du som dagplejer viser os forældre
den respekt, som er forudsætningen for et frugtbart
samarbejde. Jeg troede da, at du var kvalificeret når
det gælder samarbejde med os forældre om børn
• Du skal være omsorgsfuld, give støtte og vække tillid.
Men du skal også kunne udvise autoritet, tage styring og
ledelse samt tage initiativ i udviklingen af den
pædagogiske kvalitet af dagplejen i kommunen.
• En af dagplejerne (A) i min legestuegruppe fortæller,
at B er fuldstændig urimelig, og at hendes handlinger
er direkte modarbejdende. B fortæller derimod, at A
altid er på nakken af hende, og at intet af det hun gør
er godt nok.
3
05-05-2011
Finde flisen frem
De anerkendende tilgange tilbyder et alternativ til hverdagslogikken.
Fra folderen At være dagplejer: … om personlige kompetencer … om kommunikation
Udfordring
En mental flise
Det er et godt tilbud.
Hmm, måske kunne jeg prøve
at stille mig på den flise.
Formålet med flisen er,
• at jeg ikke bygger en vold af følelser, som hindrer
mig i at se og lytte
• at jeg er mere ”kreativ” end ”reaktiv”
• at jeg med den træner mine ”parabol-egenskaber”
• at jeg ikke føler mig personligt ramt
• at jeg formaterer problemer til løsninger
• at jeg husker forholdemåder som understøtter at min
formidling høres af modtageren
• at jeg giver mig selv ro til at tænke mig om
Pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, University College Lillebælt
• at jeg ikke bygger en vold af følelser,
som hindrer mig i at se og lytte
Mindfulness:
… ”idet man herigennem kan opbygge en modstandsdygtighed i ikke
at lade sig rive med, men blot forholde sig til, hvad der sker i
situationen”
Mette Gregersen, Kognition & Pædagogik nummer 77, 2010, side 38
…Problemerne opstår ved, at den første impuls til at reagere i
situationen ikke understøttes af kontrol eller bruges konstruktivt. Det
bliver impulsen, der kontrollerer én.
Lene Sigaard, Kognition & Pædagogik nummer 77, 2010, side 38
Pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, University College Lillebælt
4
05-05-2011
• at jeg ikke bygger en vold af følelser,
som hindrer mig i at se og lytte
Mestringsstrategi:
Kan jeg udsætte gennemførelsen af min idé (mit indfald) i 10
sekunder. Sandsynligheden øges væsentligt for, at jeg kan få tingene
tænkt igennem – og lagt på is eller modificeret i en grad, som gør, at
reaktionen bliver konstruktiv (kreativ). Du bevarer evnen til at skabe.
Lene Metner mf.; KRAP, Dafolo 2008 – side 84
Vi bliver forargede, vi bliver ophidsede og vrede, vi bliver kritiske, vi
bliver bebrejdende, vi bliver fornærmede! Måske brokker vi os til
kollegaen eller tager vanskeligheden op på et møde, og får medhold i
vores forstyrrende følelser – i stedet for med- og modspil.
Til et foredrag for ledere i Børne- og Kulturforvaltningen i Skærbæk
Kommune i november 2005 af Jytte Høj Hammer
Inklusion
http://www.jyttehammer.dk/
• Når vi arbejder sammen med forældre, er det nok så
vanskeligt at være inkluderende. Tænk blot på
forældre, der er krævende, ikke-anerkendende,
kritiserende eller som måske har nogle normer i deres
børneopdragelse, end vi synes er dårlige for barnet.
• Her rammer forældrene ofte ind i personalets
privatpersonlige rum, hvor følelsen af magtesløshed,
frustration, irritation eller vrede bliver vakt – og i
stedet for at være rummelige og inkluderende, går
personalet i baglås eller til modangreb.
At være reaktiv
http://www.jyttehammer.dk/artikel5.php
Fra interview med Peter Bastian
• Jeg stræber efter at komme af vejen
• Nuet ses gennem det kendtes (?) briller
• Oplevelsen er ligesom når vi sidder og snakker her, vi
ved ikke hvor vi vil hen. Der er en forvirring, som er
meget kreativ, og der er en vild interesse og der er en
tillid og en let angst – der er noget på færde og noget
på spil, vi ved ikke rigtig, hvor vi går hen. Vi lytter
fuldstændig glubsk efter hvad den anden siger,
samtidig med at man har blikket rettet væk fra sit
indre bibliotek af paratviden for ikke bare at male det
hele over med gamle yndlingssynspunkter
• Der er en foroverbøjethed i det.
Kilde: Kollektivt flow
Et interview med musikeren Peter Bastian – af lektor Jørgen Lyhne
5
05-05-2011
Kulturer mødes og det hele bindes sammen – ikke
af nervetråde men af kommunikation
Gamemaster
Min ende af
relationen
Den andens ende af
relationen
Som jeg ser
verden. Mit syn
på tingene.
Som jeg ser
verden. Mit syn
på tingene.
Du føler dig
anspændt, har
noget på hjertet
Den anden føler
sig anspændt, har
noget på hjertet
Du lytter – du
afspænder den
anden
Intention
Attention
Afspænding
Du føler dig
afspændt
Den anden lytter –
hun/han afspænder
dig
Den anden føler sig
afspændt
Mødet mellem to eller flere kulturer. Dagplejen er stedet, hvor kulturer mødes
Fra en case – 1. slide
Desuden forsøger mor at fortælle børnehaven, at hun
har set nogle adfærdsmæssige ting hos drengen,
som bekymrer hende.
Børnehavens personale siger, at sådan er det slet
ikke hos dem. Efterhånden som tiden går, føler mor
sig mere og mere frustreret, og mister lysten til at
komme til møde i børnehaven. Hun oplever sig
kritiseret og talt ned til og hendes kæreste holder op
med at deltage i møderne.
http://www.jyttehammer.dk/artikel5.php
Pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, University College Lillebælt
6
05-05-2011
Fra en case - fortsat
Jeg oplever en mor, der gør alt det bedste hun har lært,
og at hun, uanset hvordan hun gebærder sig, føler sig
mere og mere kritiseret og ikke-rummet.
Jeg oplever også en mor, der på nogle områder har
nogle bud på, hvordan man kan forebygge nogle af
drengens hidsighedsanfald, og at hun ikke bliver mødt
– og at hun kommer med nogle iagttagelser, der
ikke bliver modtaget.
Mor kan godt blive vred på en måde, der ligger udenfor
pænhedskulturen – og far har meldt sig helt ud af
samarbejdet. Og efter min bedste overbevisning ligger
størstedelen af ansvaret for det skrantende samarbejde
på personalet.
På flisen - afspænding af den anden
• Ved at vise ægte interesse for
taleren, og det han siger
• Med et åbent og
imødekommende kropssprog
• Med småord som ”nåh”, ”ja”,
okay”, ”det siger du ikke?”
• Ved at lade være at afbryde
• Taleren gives god tid
• Ved at holde øjenkontakt
• Ved at forsøge at høre det,
der ikke siges direkte…
• Ved at stille uddybende
spørgsmål
• Med såkaldte døråbnere: ”Det
lyder spændende, vil du
fortælle mere om det?”
• Ved at bruge kærligt sprog:
”Kunne man forestille sig, på
en god dag, kunne det være
en mulighed”
• Ved at stille tolkende
spørgsmål ” Har jeg forstået
dig, når …?” ”Mener du…..?”
• Med en spørgende intonation
at gentage det sidste, der
blev sagt. Ex: ”Filmen var fed
- helt uhyggeligt spændende”.
”Spændende?”
• Ved (måske!) at give udtryk
for sindsstemninger: ”Du
virker ked af det” – Du ser
vred ud?
Pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, University College Lillebælt
Bremseklodser for afspænding
• Det passer ikke …
• Udfritte,
krydsforhøre
• Irettesætte,
moralisere
• Komme med egne
løsninger
• Dømme, kritisere,
modsige, bebrejde
• Fortolke, analysere
• Være spøgefuld eller
sarkastisk
•
•
•
•
Være bedrevidende
Drille, latterliggøre
Advare, formane
Afbryde ”Sådan har
jeg det også?”
• Tage over, ved at
stille spørgsmål, der
peger i en retning,
som taleren ikke
havde tænkt sig
Pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, University College Lillebælt
7
05-05-2011
Bremseklodser og døråbnere
Optrappende og afspændende sprog
Bremseklodser:
Døråbnere på flisen:
Du-sprog
Afbryder
Ligeglad
Går efter personen
Bebrejder, dømmer,
kritiserer, vurderer
Fokuserer på fortid
Ledende spørgsmål
Jeg-sprog
Lytter til ende (!)
Interesseret
Går efter problemet
Udtrykker sit ønske
Konkret
Fokuserer på nutid / fremtid
Åbne spørgsmål
Pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, University College Lillebælt
8