Tilsynsrapport 2014

Tilsynsrapport 2014
Kværs Idrætsfriskole
Ved
Birgitte Boelt
Avntoftvej 10
6300 Gråsten
www.kvaersfriskole.dk
1
Retningslinjer for tilsynserklæring
-Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk og, hvis skolen er
omfattet af friskolelovens § 8 a, stk. 5, historie.
-Tilsynets vurdering af om skolens samlede undervisning ud fra en helhedsvurdering står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
-Tilsynets vurdering af om skolen overholder kravet i friskolelovens § 1, stk. 2, 4. pkt.:
Stk. 2. Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres formål og i hele
deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre
samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Skolerne kan tillige omfatte 1-årig
undervisning på 10. klassetrin.
Tilsynsførende:
Mir navn er Birgitte Boelt – jeg er fra i år påbegyndt tilsynet med Kværs Idrætsfriskole. Tilsynet er
foregået over 2 skoledage, hvor jeg har fulgt undervisningen primært i fagene dansk, matematik
og sprog. Derudover har jeg haft en længere samtale med skolens leder, Tina Mørch og undervejs i
mit tilsyn har jeg også drøftet undervisningen og de pædagogiske udfordringer med flere af
skolens lærere. Det har været nogle spændende dage på skolen – og mødet med eleverne har
også glædet mig.
Skolens rammer er rigtig gode – og velegnede til en friskole – der er en god stemning fra det
øjeblik, man træder ind på skolen. Det er guld værd, når børn og lærere skal opholde sig så mange
timer af deres dag på skolen. Der er nogle gode store rum, der gør det muligt at samle hele skolen
– enten til fælles morgensamling eller til en samlet god spisesituation. Begge dele er en del af
skolens værdigrundlag.
Min baggrund for at øve tilsyn på skolen er et mangeårigt virke som lærer i folkeskolen.
Efterfølgende er jeg blevet ansat som pædagogisk konsulent og kulturformidler på UC
Syddanmark, Center for Undervisningsmidler. Vores opgave er at låne undervisningsmaterialer ud
til skolerne. Derudover tilbyder vi kurser for lærere samt rådgiver i for hold til pædagogiske tiltag
og nye udfordringer i skolen som f.eks. den nye folkeskolereform. I mit rolle som kulturformidler
sender jeg alle former for kunstnere – her bredt forstået - ud til skolerne som et tilbud – og ofte
med tilskud, som jeg henter hjem fra flere fonde.
Med den bagage og den erfaring inden for skoleverdenen mener jeg godt at kunne vurdere, om
Kværs Idrætsfriskole står mål med, hvad der forlanges jævnfør retningslinjer for tilsyn.
2
Tirsdag den 1. april 2014
Morgensamling/motion ( 7.45)
Dagen starter med morgensamling – der
foregår i det store og lyse musiklokale.
Efter en kort præsentation af skolen gæst
– den tilsynsførende, går vi over til at
synge sangen: Årets gang (Sigurd Barrett) –
en meget populær sang hos eleverne. Der
bliver sunget godt til – og alle skal rejse sig,
når de synger. Det er god vane at give
eleverne, at man står op, når man synger.
Det giver en meget bedre sang.
Herefter skal alle elever over i hallen for
at få dagens motion. Det sker på en
struktureret måde – alle elever stiler op
i rækker på 2 med en lærer foran og
bagved. Jeg tror det er en god måde at
få det til at gå let og ubesværet på
kortere tid – og uden problemer
børnene imellem.
O.-1. årgang leger ”Lucky Luke” – der er en kort
tærskel hos nogle børn – og der arbejdes med
social træning – der indgås aftaler, så legen kan
fortsætte.
Jeg bemærker, at der er en skæv fordeling
mellem drenge og piger, men det
afstedkommer ingen synlige vanskeligheder i
forhold til legen.
Herefter leges en ”tag fat” leg, hvor børnene
får løbet en hel del – her trænes børnene
samtidig i at arbejde sammen og lave en
strategi.
3
2.-3. klasse leger som en del af deres motion – ”død og
levende” – der er ligeledes fuld aktivitet, og jeg tænker,
at alle børn herefter er parate til at modtage den boglige
undervisning. Børnene samles igen som ved starten på
timen – og alle går over på samme vis, som de kom.
1. klasse dansk v. Dorthe
Timen indledes med, at eleverne læser højt
af forberedt stof i læsebogen: Søren og
Mette og lille Jep. Alle får læst nogle linjer
højt - og det er på alle måder
tilfredsstillende.
Der gives ny lektie for – Dorthe læser højt.
Eleverne er rolige, men nogle har svært ved
at følge med, så derfor foreslår Dorthe, at de
husker at bruge pegefingeren til at følge med
– god ide, når koncentrationen skal bevares.
Undervejs bliver der diskuteret, hvad en
”dam” er – ordet optræder i bogen. Én tror det er ”damp” – det afstedkommer en yderligere
forklaring, så begge ord nu står klart. Godt at forklare ord som optræder i bogen – og sikre sig at
eleverne ved, hvad ordene betyder, som de støder på undervejs. Det øger ordforrådet.
”Girafferne” /v. Louise
– her er en lille gruppe ved at få læst højt af bogen: ”Emil fra Lønneberg”. Det fungerer ikke her, at
jeg pludselig dukker op uden varsel – det kan specielt én elev ikke tackle. Jeg går derfor igen. Det
er i forhold til denne gruppe godt, at de bliver forberedt på, hvad der skal ske. Så det var helt min
fejl.
3. klasse: Dansk /v. Carsten
Der læses højt fra grundbogen ”Fandango” – afsnittet har titlen:
”Drengen der kun ville sige F”. Eleverne koncentrerer sig ok.
I teksten optræder flere svære ord – b.la. ordet fænomenal – men
også andre vanskelige ord med F. Det er en udfordring blandt nogle
elever.
Klassen skal nu arbejde tematisk med teksten – der kredses om, hvorfor drengen lyver.
4
Ingen har svaret på hvorfor? Carsten beder eleverne tænke over temaet i pausen – de skal tænke
dybere og større? Det aftales at arbejde videre med temaet i den følgende dansktime.
Spisepause 9.15
Elever sidder ved 3 borde i sammensatte grupper
på tværs af alder – og med en lærer ved hvert
bord. Madpakkerne tages frem fra køleskabet – og
man mærker, at alle på skolen nyder den pause,
hvor man er fælles. Der er god stemning, og der
snakkes stille og roligt sammen. Jeg tænker også,
at det er godt, at eleverne er sammen på tværs af
alder. Og efter snakken at dømme lærer de af
hinanden. At lærerne sidder med ved bordet sikrer
roen – og kan også være med til at øve den sociale
træning og fællesskabet.
Sprog (tysk og engelsk) 0.-1. klasse /v. Carsten
Der tages afsæt i et tysk børnerim, som handler om forår:
Ich bin der Summ-Summ-Rumpelmann………
Der læses højt og snakkes også lidt grammatik – ”umlaut” på tysk forklares.
Efterfølgende skal eleverne tælle til 10 på tysk. De er glade og stolte over, at det lykkes så godt.
Øvelsen gentages men denne gang på engelsk.
Så er det farver, der skal øves både på tysk og engelsk. Der
tages udgangspunkt i ting i lokalet. På døren hænger også en
plakat, som fortæller, hvad farverne hedder på både engelsk
og tysk.
Slutteligt har elever og Carsten aftalt, at de skal se et afsnit
fra ”Store Nørd”, som denne gang handler om: Strøm fra
kraftværk, damp, vand og varme: Hvorfor udvides ballonen
med vand i, når den får varme?
5
Fredag den 4. april 2014
Engelsk 2. og 3. klasse / v. Dorthe
I dag skal der arbejdes med tal og farver – der arbejdes i ”makkerpar” - den ene spørger, og den
anden skal farvelægge svar på ark. Og der byttes.
Herefter går alle elever ind i musiklokalet – og begynder på en samtaleleg ud fra nogle kort:
To og to spørger og svarer de: f.eks. Hello, my name is ……. ( siges på engelsk).
Hvad hedder fisk på engelsk? (siges på dansk) – og der svares ”fish” (på engelsk). Fin lille øvelser
som tvinger elever til at sige lidt på engelsk og lærer dem nye ord.
Hjemmelektie øves: De skal kunne tallene fra 1-30- de høres stående i en rundkreds med Dorthe i
midten. Hun er ikke tilfreds med resultatet, så de får talrækken for igen til næste gang.
Timen sluttes af ved klassens ”Smartboard” – hvor der bliver arbejdet med de engelske ord på
legemsdele.
Ord og billeder skal passe sammen –
og kan flyttes med fingeren (touch
skærm) – det er meget motiverende,
og alle er glad for den øvelse.
Timen sluttes af med at synge ”Puff
the magic dragon” – godt
understøttet af et You Tube klip med
gruppen: Peter, Paul and Mary. Det er
en god idé at understøtte sangen
med, når man ikke er flere til at synge.
Og eleverne vil gerne synge sangen
igen og igen.
De digitale hjælpemidler er meget
motiverende for eleverne – og kan være med til at løfte undervisningen.
Påske / natur og teknik
Inden pausen når Dorthe i samarbejde med eleverne at
sætte et forsøg i gang med to æg, som puttes i eddike
for at observere, hvordan kalken opløser skallen. Når
hinden er tilbage skal det ene æg lægges i salt og det
andet i sirup for at se forskel på, hvad der sker med de
to æg. Det er en god måde at forene højtiden påske
med noget lærdom i natur og teknik
6
Samtale med skoleleder Tina Mørch
Indledningsvis stiller jeg spørgsmålet: Hvad har været skolens største udfordring i dette skoleår?
Og svaret kommer efter en tænkepause: Personalesituationen, som dels har kostet flere timer for
skolelederen – og derfor færre timer ved skrivebordet, og dels har kostet det, at børnene har
været udsat for mage skift i dette skoleår. Der er nu øvelsen at overbevise børnene om, at de
voksne, som er der nu, bliver.
Og det er også mit klare indtryk efter 2 dage på skolen, at de voksne, som er der nu, fungerer som
et godt team. Alle virker glade og optagede af, at gøre skolen til et godt sted at være både fagligt
og socialt.
Oprettelsen af tilbuddet ”girafferne” er et gode – og efter ansættelsen af Louise er der én, som
kan videndele i forhold til de andre lærere. Børn der går i denne gruppe, er der ikke for altid, men
det er et tilbud, hvor børn man komme og indhente nogle redskaber, som de kan bringe med sig
tilbage i klassen.
Året har været præget af et godt og tæt samarbejde med SFO, hvis personale (Timmi og Jennifer)
er trådt til, når der var brug for det.
Sammen med skolens bestyrelse er man kommet igennem dette års udfordringer på
personalesiden. Der er nu en stabil kerne, som alle har lyst til at drive skole og give eleverne det
bedste.
Elevtallet er ok – der er forlydender om, at der kommer flere nye næste år. Det er på sigt visionen,
at der i år 6 efter skolens start skal være elever fra 0.-9. klasse, fortæller Tina.
Det handler jo om at fortælle de gode historier fra skolen, og på den måde blive et attraktiv for
flere familier og deres børn.
Digitalt har skolen et ønske om ”at gøre brug af tidssvarende IT udstyr og lægger vægt på, at alle
børn får skabt en forståelse for digital kommunikation” (jf. skolens faglige værdigrundlag). Denne
målsætning arbejdes der på. Der er udviklet en IT strategi, men der tages et skridt ad gangen.
Skolen har et rum med adgang til computere, men der er flere computere på vej – og skolen
ønsker også computere i klasserne, hvilket efter min mening er en god idé at arbejde hen imod.
Matematik 0.-1. klasse v/ Tina
Timen indledes med, at Tina beder o. klasse om at arbejde
selvstændigt med ”Før Rema” og deres mappe. I. klasse skal imens
have en fælles gennemgang i grundbogen ”Kontext”, hvor emnet
gram/kilo er på programmet.
Flere af børnene fra 0. klasse gør brug af klodserne ”centicubes”, som
er et godt hjælpemiddel til at lære at regne efter.
7
Matematik 2. og 3. klasse / v. Tina
Der arbejdes med grundbogen Kontext (fra Alinea) og med ”Rema” til selvstændigt arbejde.
Eleverne arbejder hver for sig – og nogle parvis. Et enkelt par sætter sig ind i et hjørne af
musiklokalet (med forhæng). Der er en del elever, som man kan mærke, kan lide at arbejde med
matematik – de sidder længe koncentreret om opgaverne.
Der sker meget fra 0.-1. og til 2.-3.klasse – her er en helt anderledes fordybelse og ro.
Opgaverne de sidder med er de 4 regnearter (plus, minus, gange og dividere). Lidt geometri er der
også i form af at arbejde med omkreds og areal.
Det er fredag i sidste time – men trods det sene tidspunkt, tænker jeg, at eleverne holder godt ud,
selvom de har været i gang siden 7.45.
Konklusion:
Sammenfattende vil jeg sige, at jeg har besøgt en skole, der er godt på vej. Skolen lever i sin
undervisning op til de krav, der stilles i folkeskolen. Det er en lille skole med sine ca. 30 elever. Det
er en skole, som har haft sine udfordringer og startvanskeligheder, men med den lærerstab og den
ledelse, som er der nu, er der god grund til at tro, at det vil være en skole, som fremadrettet vil
tiltrække flere elever.
Værdigrundlaget er godt – tankerne og ideerne med skolen er fine.
Og så er det nogle dejlige rammer, som skolen råder over. Det er helt rigtigt tænkt, at friskolen har
idræt som sit fokus netop med de faciliteter.
Skolens elever har malet påskeæg.
Glæder mig til at følge skolen fremover.
April 2014,
Birgitte Boelt
8