1. No category

Livsstil
2 Børsen
Fredag den 4. marts 2011
Den danske pibe
Danmark har nogle af verdens bedste
­pibemagere. Det skyldes Sixten Ivarsson, svensker, bosat i København.
Han udviklede i 1950’erne en metode,
hvor piben blev lavet ved at holde træet mod et slibeskive og lade piben tage
form. Hullerne blev derefter boret i hånden. Det gav muligheden for at tilpasse
den enkelte pibe til træet, i modsætning
til den traditionelle metode, hvor piben
blev drejet i én arbejdsgang på en drejebænk som en kopi.
Det var med Sixten Ivarson, at pibemageren gik fra maskinarbejder til
kunsthåndværker. Det er Sixtens arvtagere, Tom Eltang er én, der i dag gør
Danmark til en af verdens fremmeste
­pibeproducerende nationer.
Bruyere
De fleste piber laves i træsorten bruyere.
Det er et lille, eviggrønt træ af lyngfamilien, der gror vildt i Middelhavsområdets bjerge. Ved overgangen mellem rod
og stamme danner træet en knold, der
er meget hård og varmeresistent. Træet
fældes, knolden graves op, saves i klodser, sælges til pibemagerne.
Efter at piben
har fået form
på den grove
slibeskive
giver
slibebåndet
overflade.
Hver af bruyereklodserne
omkring piberne
rummer måske
en helt anden
pibe. Bag hver
pibe ligger mere
end 35 års
erfaring, men
mundstykkerne
er enkle:
»Mundstykket er
som dækkene
på en bil, det skal
skiftes. Spidsen
skal kunne laves
igen,« fortæller
Tom Eltang.
En kunde
forærede
Tom Eltang en
klump rav.
En indskydelse
gav efter
fem år denne
Four Tops,
der vil være
færdig i løbet
af året.
Piben bliver
med fire
toppe, fire
mundstykker
og to stoppere.
En pibe til
250.000 kr.
Efter at have
lavet piber i
25 år opdagede
Tom Eltang,
til sin store
overraskelse, at
han var en af
verdens bedste
pibemagere.
(Det store
billede)
Det er godt at være pibemager
Når Tom Eltang fortæller om de piber, han laver, kalder han dem »snadder.«
Tom hidtil dyreste »snadde«
får en udsalgspris på 250.000 kr. Danmark er en af verdens førende pibemagernationer, og Tom Eltang er en af landets – og verdens –
bedste pibemagere
TEKST/FOTO: SIMON JEPPESEN
I
lden buldrer i den lille kakkelovn, sender bølger af
lun hygge gennem det lille
værksted. Tom Eltang sidder ved sit arbejdsbord. Han
sliber på en klods i træsorten
bruyere, som han personligt har
udvalgt og bragt hjem fra sin leverandør i Italien. Han holder
den op til øjet – tæt til arbejdslampens 100 watt, ser på klodsen gennem lup. Selv den tilsyneladende perfekte klods, som
Tom kalder for trædiamanter,
kan rumme skjulte fejl – små
revner. Finder han en fejl, som
ikke kan slibes væk, ryger klod-
sen i brokkassen for senere at
ende i ovnen som Danmarks
dyreste brænde.
I skyggerne, uden for arbejdslampens skær, aner man
smukke kvinder. Tom Eltangs
fine samling af tobaksreklamer efterlader ingen tvivl om,
at rygning er den lige vej til sex
og eventyr.
En drengedrøm
Tom Eltang er tryg. Han sidder
i sit lille værksted, omgivet af
sine maskiner og fordybet i sin
passion. Som han har gjort det,
siden han var 16 år – og som
han vil gøre det til sin død, hvor
man, som han selv siger det:
Børsen WEEKEND | REDAKTION: ASTRID ELLEMO | E-mail: [email protected] | LAYOUT: TEAM
»Finder mig ved slibemaskinen
med kraniet halvt slebet af.«
Den klods, han sliber på, vil
som færdig pibe, blive solgt –
måske til en kinesisk eller russisk milliardær – for 4000 euro.
Tom Eltang er 53 år. Hans
første år tilbragte han på Nørrebro i København. Da han var
seks år, flyttede familien til Tårbæk. En dag stod Tom foran sin
børnehave, ventede på sporvogn nummer fem, som skulle
køre ham hjem til Tårbæk. Han
så en pibereklame uden for en
tobaksforretning, tænkte:
»Det vil jeg lave, når jeg bliver stor.«
Når man i dag spørger ham,
hvorfor han tænkte det, er
»hygge« det gennemgående
ord i hans svar. Toms far røg pibe, så er forbundet meget noget
trygt og hjemligt. Og så elskede den lille Tom værksteder –
lugten, fornemmelsen af at der
blev arbejdet, hyggen, og piben
er en lille overskuelig ting, som
man kan sidde og – ja, hygge sig
med, tænkte den seksårige.
Tom fik andre drømme –
f.eks. at blive glaspuster eller
fotograf, men ideen om at blive pibemager blev hængende.
Han begyndte at ryge pibe som
11-årig:
»Og Gud nåde og trøste mine børn, hvis de havde gjort det
samme!«
I Tårbæk var både forældre og
Fredag den 4. marts 2011 Børsen Blå bog
Tom Eltang
53 år, vokset på Nørrebro og i Tårbæk, København.
Har boet sammen med Pia i 28 år, sammen har de to voksne døtre.
Gik efter 10. klasse i lære som pibemager, selvstændig siden 1981.
Tom Eltangs piber koster fra 350-7000 euro og sælges udelukkende
til udenlandske kunder.
ens. Og derfor er han holdt op
med at lave piber på bestilling.
Han laver dem. Og så bliver de
solgt.
Frem til 2000 var Tom pibemager på deltid. Han var nødt
til at have andet arbejde ved siden af for, at det hang sammen.
Han sad alene i sit lille værksted. Man skulle bo ved siden
af de butikker, han solgte til, for
at se hans piber. Det ændrede
sig med internettet. Pludselig
var Toms piber synlige for alle
– kun et museklik væk. Han var
til sit første pibeshow, Chicago
2001, hvor blev snakket piber
og røget, så de måtte hænge våde vaskeklude over røgalarmerne på værelserne.
Da han kom hjem, kunne
han, med egne ord, gå på vandet:
»Det viste sig, at i forhold til
den kvalitet, jeg lavede, og de
priser, jeg tog, kunne jeg jo sagtens være med.«
Toms piber blev revet væk.
Han fik nye venner – mennesker, der var lige så vilde med
piber, som han selv var, og mennesker med rigtigt mange penge. Tom fortæller om, hvordan
en kineser, Andy, fik lavet en
bronzekopi i mandsstørrelse af
en af hans piber til sit eget lille,
private pibemuseum. En anden
kineser inviterede efter en kinesisk pibemesse alle på en tur
til sin private ø. »Jamen, vores
flybilletter er til i morgen,« indvendte nogle. »Jeg køber nogle
andre til jer,« var svaret.
For feinschmeckere
børn med i et ansættelsesudvalg til det lokale fritidscenter.
En gammel pibemager, kaldet
Rotten efter sit logo, søgte job –
og der stod en stor, dejlig drejebænk nede i kælderen. Tom,
som da var 13 år, insisterede på,
at Rotten fik jobbet. Tom begyndte at lave de piber, der senere skaffede ham en læreplads
og siden status som en af verdens dygtigste.
Alle Tom Eltangs piber er
proportioneret, så de kan ryges
– hvilket ikke giver sig selv, for
piber i den prisklasse bliver ofte
ikke købt til rygning, de bliver
samlet på og beundret.
Mens han fortæller tænder
han ofte op i sin egen yndlingspibe, hans billigste model, en
Poker med bambushals til ca.
350 euro.
»Poker’en er let. Den kan stå,
har lige streger og gode propor-
tioner. Der er ikke noget hokuspokus over den. Piben er et
værktøj til at brænde tobak af
med, og som ryger skal du have
et værktøj der virker. Som samler skal du have noget helt andet.«
Træet taler til ham
Det er dette »andet«som Tom
Eltang mestrer. En kombination af »ikke noget hokuspokus«
og eksklusivt håndværk.
»Jeg har tre ord: Proportioner, harmoni, balance. Tingene
skal passe sammen. Jeg er gudskelov så normal, at når jeg kan
lide nogle ting, så kan andre det
også.«
Ryger du på en Eltang-pibe,
vil en kender med det samme
kunne se det, selv gennem meget tykke røgskyer. Det er på
grund af overfladen. En kombi-
nation af bejdse og slibeteknik,
som har taget Tom over 30 år
at perfektionere, giver en meget kontrastrig overflade, hvor
lys og skygge spiller med træets
årer, pibens form og funktion.
Det første Tom gør, når han
står med en bruyereklods, er at
prøve at se piben inden i klodsen. Han kommunikerer med
træet.
»Når jeg går hjem til konen
og siger: Træet snakker til mig,
så tror hun at jeg er blevet tosset oven i hovedet.«
Han begynder så at slibe på
sin klods. Han tager alt det væk,
»der ikke ligner en pibe.« Hvis
der er en lille fejl i træet, forsøger han at slibe den væk for at
se, om der så er en anden pibe i
klodsen end den, han oprindeligt havde tænkt sig. Det er der
ofte – og den er langt flottere!
Derfor er to af hans piber ikke
Tom fandt ud af, at han kunne
lave lige, hvad han ville. Han lavede sine første syvdages sæt –
syv piber i en udskåret træske,
solgt for 25.000 og 40.000 dollars. Tom Eltangs hidtil dyreste pibe ligger, endnu ufærdig,
i samlesæt i en kasse i hans pengeskab. Den er i materialerne
elfenben, guld, rav, bruyere og
moseeg. Den får sin egen, lille kasse i palisander og kommer til at koste 250.000 kr. hos
hans italienske forhandler. Piben kommer af en indskydelse,
han fik for fem år siden: Hugh
Hefner ryger pibe – kunne man
mon få en pibe i Playboy? Han
udviklede ideen og piben sammen med en japansk kollega.
»Man sidder der og bladrer:
Dejlige bryster, god bagdel – og
så kommer der pludselig en Eltang-snadde!« Tom Eltang griner forventningsfuldt og sender
en røgsky ud fra sin Poker.
Tom Eltang er på værkstedet
syv dage om ugen 10-12 timer
hver dag. Hans succes kom lige,
som hans to døtre var på vej ud
i verden og dermed ikke havde
så meget brug for far. Hans kone, Pia, hjælper til på værkstedet og er med på de mange rejser verden rundt. Tom Eltang er
en lykkelig mand.
»Der sidst på aftenen, når der
er helt stille. Så kommer der en
smule specialtobak oven i piben, Bob Marley, stearinlys og
en god kop kaffe, sidde og få dagen på plads. Tænke over, hvad
fanden man mon har gjort for
at have det så godt.«
Første gang jeg ringede til
Tom Eltang for at lave en aftale med ham om et portræt, gad
han ikke rigtigt. Hans forretning går strygende, og han har
ingen kunder i Danmark – så
et portræt i Børsen er, reklamemæssigt set, værdiløst. Han gik
alligevel med til det for at hjælpe en branche i krise. Toms, og
andre pibemageres, problem er,
at almindelige mennesker ikke
ryger pibe længere. Når han tager til Italien for at hente sine
klodser, skal han bruge »trædiamanten,« den ene perfekte klods ud af hver 1000, som
hans leverandør laver. Hvis der
ikke er kunder til de 999 andre, hænger leverandørens forretning ikke sammen. Sådan
er det hele vejen. Tom bruger
halvdelen af sin tid på at finde
materialer, og han kan se, hvordan bunden langsomt går ud af
pibemagerfaget.
En stor del af grunden er det
dårlige omdømme, som rygningen har fået. Det er den ene
ting, der i samtalen får vreden
frem hos en ellers glad mand –
at antirygerne er ved at ødelægge en hel kultur.
Toms svigersøn spiller i FCK,
og da Tom snakkede med skattevæsnet om at trække et sponsorat fra, var beskeden nej.
»Sådan nogle som dig vil vi
helst af med.«
Danske piber er enestående,
nogle af verdens bedste. Hvorfor er vi ikke stolte af det? Hvorfor er det ikke en pibemagers
produkter, som dronningen og
ministrene stolt viser frem, når
dansk håndværk skal præsenteres for et købedygtigt udland?
Til det årlige pibeshow i Chicago er rygningen flyttet fra
hotellets luksus ud i et telt på
parkeringspladsen. Hvilket betyder, at teltet er fyldt, og baren
tom. Piberygning er nemlig ikke kun tobaksafbrænding. Det
er samvær. Som Tom Eltang
udtrykker det:
»Vi hygger os jo, når vi sidder
og ryger snadde. Hvad skal vi
ellers lave? Vi kan jo ikke sidde
og spille p.. sammen.«
3