Farmaceut - School of Pharmaceutical Sciences
s c ho ol of p h a r m a c e u t ic a l s c i e nc e s kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Farmaceutuddannelsen Indholdsfortegnelse Landets største Farmaceut – en karrierevej brolagt med lægemidler Snus til livet som studerende Her arbejder farmaceuter Studiestart: Liv og glade dage Odense – København – Boston Studieplan Bliv klogere på studiet Studerende på School of Pharmaceutical Sciences Forskerkarriere Fra idé til lægemiddel Når mennesker motiverer Halvt i habitjakke – halvt i kittel Forsker for altid Når hjertet hamrer for patienten Faglig dialog der rykker Nøgleposition i kvalitetssikring af lægemidler I krydsfeltet mellem læger, lovgivere og lægemiddelindustri Praktiske oplysninger København 2012 TILRETTELÆGGELSE Kommunikationsafdelingen. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet GRAFISK DESIGN Roger ROGER.DK FOTO Mikal Schlosser, Stine Rasmussen, Jesper Munck, Creas IMAGECLUB, Novozymes A/S TRYK Best-Buy-Broker A/S 2 SIDE 3 SIDE 4 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 20 SIDE 26 SIDE 28 SIDE 32 SIDE 34 SIDE 36 SIDE 38 SIDE 40 SIDE 42 SIDE 44 SIDE 46 Landets største Farmaceutuddannelsen på Københavns Universitet er landets største lægemiddelorienterede uddannelse. Og det er ingen tilfældighed. Hovedstadsområdet summer af den fremmeste forskning til gavn for mennesker og dyr, og Københavns Universitet tilbyder en samlet buket af knivskarpe sundhedsuddannelser i et af Europas vigtigste vækstcentre for medicin, bioteknologi og lægemiddeludvikling. SCHOOL OF PHARMACEUTICAL SCIENCES Farmaceutuddannelsen på Københavns Universitet finder du på School of Pharmaceutical Sciences – som igen udgør en del af det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. På School of Pharmaceutical Sciences uddanner vi danske og internationale lægemiddeleksperter – udover farmaceutuddannelsen huser vi de to engelsksprogede kandidatuddannelser MSc in Pharmaceutical Sciences og MSc in Medicinal Chemistry. DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET For at få størst muligt tværfagligt udbytte er de lægemiddelorienterede uddannelser sammen med andre uddannelser inden for sundhedsområdet samlet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det betyder med andre ord, at farmaceutuddannelsen befinder sig under samme fakultetstag som bl.a. medicin-, tandlæge- og dyrlægeuddannelserne. FARMACEUT FOR FREMTIDEN Som landet største lægemiddelorienterede uddannelse er farmaceutuddannelsen på Københavns Universitet det oplagte valg, hvis du drømmer om en karriere med lægemidler som omdrejningspunkt. STUDERENDE FRA HELE DANMARK – OG LIDT TIL Selv om uddannelsen er placeret i København, så kommer de studerende fra hele landet – og fra vores nærmeste nabolande. Hvert år optages der 230 nye studerende på farmaceutuddannelsen. Der er i alt omkring 1.200 bachelor- og kandidatstuderende på School of Pharmaceutical Sciences. PRISVINDENDE STUDIEMILJØ School of Pharmaceutical Sciences danner rammen om et levende studiemiljø som blandt andet betyder korte gennemførelsestider, lavt frafald fra studierne og stærkt socialt sammenhold. Ældre studerende skaber sammen med undervisere og studievejledere en tryg studiestart for alle – både fagligt og socialt. School of Pharmaceutical Sciences blev for få år siden belønnet med Undervisningsministeriets pris for bedste studiemiljø. 3 Farmaceut – en karrierevej brolagt med lægemidler Selvfølgelig kræver det særlige evner at spå om fremtiden, men det er nu svært at finde faggrupper, der i øjeblikket er mere efterspurgte end farmaceuter. De er uundværlige medarbejdere i lægemiddelindustrien, i den bioteknologiske industri og på apotekerne. School of Pharmaceutical Sciences på Københavns Universitet huser landets største lægemiddelfaglige uddannelse: Farmaceutuddannelsen er en unik sammensætning 4 af farmacifagene lægemiddelformulering og -fremstilling samt kemiske og biologiske fag, der alle har lægemidler som omdrejningspunkt. Undervisningen varetages af førende forskere, som blandt andet beskæftiger sig med udvikling, fremstilling og brug af lægemidler. Uddannelsens fokus på lægemidler gennem hele studiet giver – sammen med integration af de kemiske og de biologiske fag og praktisk erfaring fra et studieophold – farmaceuterne en helt særlig profil. LÆGEMIDLETS LIVSCYKLUS – VÆR MED PÅ HELE REJSEN Farmaceuter er eftertragtede først og fremmest i lægemiddelindustrien, hvor to ud af tre finder ansættelse. De øvrige kandidater har job på apoteker og i offentlige virksomheder som eksempelvis Lægemiddelstyrelsen. Men der er også lægemiddeleksperter inden for miljø-, forbruger- og fødevareområdet – og de huserer på universiteter, sygehuse, i laboratorier og på bryghuse. Farmaceuten er med sin tværfaglige uddannelse det oplagte bindeled mellem de kemikere, molekylærbiologer, læger og ingeniører, der deltager i processen omkring udviklingen af et nyt lægemiddel. Jagten på nye lægemiddelstoffer finder sted i uudforsket land – og i en ofte nervepirrende og dramatisk ’drug hunt’ nærmer man sig i forskerteamet gradvist det virksomme stof, som skal isoleres, videreudvikles og afprøves. Farmaceuter er også med, når det endelige lægemiddel tager form. Men virker lægemidlerne efter hensigten? Er der bivirkninger? Denne afgørende fase i lægemiddeludviklingen tager farmaceuterne sig også af. Kvaliteten skal være i orden, så man prøver sig forsigtigt frem – og forløber afprøvningen tilfredsstillende, er det igen farmaceuter, der tager sig af arbejdet med at få det endelige lægemiddel registreret, godkendt og markedsført. Når lægemidlet er på markedet, er det farmaceuternes opgave at sørge for optimal anvendelse fra apoteksskranker og sygehusafdelinger samt at rådgive patienter, læger og andet sundhedspersonale. Få et bedre indtryk af, hvad det egentlig er, farmaceuter foretager sig på www.farma.ku.dk/profiler Her fortæller en række yngre farmaceuter om deres forskelligartede job fra forskning over udvikling og fremstilling til rådgivning om det færdige lægemiddel. 5 Snus til livet som studerende SCHOOL OF PHARMACEUTICAL SCIENCES på Københavns Universitet tilbyder besøgsmuligheder over en bred palet. Du kan fx møde farmaceutstuderende på hjemmebane til Åbent hus og i aktivitetsordninger som Studiepraktik og Studerende for en dag. STUDERENDE FOR EN DAG Slå følge med en studerende på en helt almindelig studiedag og oplev farmaceutuddannelsen live. Dagen former sig efter din besøgsvens skema, og du får rig mulighed for at stille spørgsmål og opsnappe bonusinfo om et studieliv med lægemidler. STUDIEPRAKTIK Under det tre dage lange praktikophold får du sammen med andre unge fra hele landet fuldt indblik i farmaceut6 uddannelsens opbygning og lægemiddelekspertens arbejdsopgaver. Den helt store kunst for farmaceuter er at sammensætte lægemidler, så de aktive stoffer når frem til det rigtige sted i kroppen uden svinkeærinder – og selvfølgelig i den helt rigtige dosis! Allerede på studiepraktikkens første dag får du fingrene i farmaceutens værktøjskasse og laver forsøg med lægemidler i laboratoriet. Desuden deltager du i klassetimer og er med på en lytter i auditorierne. Emnerne spænder vidt fra morfin over mikrobiologi til biokemi og etik. LÆS MERE OM DE ENKELTE ARRANGEMENTER PÅ FARMA.KU.DK/BESOEG STUDIEVEJLEDNINGEN KAN TRÆFFES MANDAG, ONSDAG OG FREDAG Telefon: E-mail: Telefonisk henvendelse: Personlig henvendelse: Januar, juni og august: Juli lukket 35 33 65 02 [email protected] Kl. 10-11 Kl. 11-13 Henvendelse mellem kl. 9 og 11 Her bor vi LERSØ School of Pharmaceutical Sciences er placeret centralt på Østerbro i København. Vores nærmeste naboer er Fælledparken og en række af Københavns Universitets andre uddannelser: læge, tandlæge, biologi, kemi, biokemi, idræt, datalogi m.fl. L PARKA JA GT VE J LÉ UN IVE RS ITE FÆLLEDPARKEN PARKEN NØRRE ALLÉ TS Nørre Campus SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET Beliggenheden i Øresundsregionen gør Københavns Universitet til del af et internationalt vækstcenter for Health and Life Science. Netværket til danske og udenlandske samarbejdspartnere er vidt forgrenet, og på School of Pharmaceutical Sciences er du selv med til at skabe rammen om dit kommende arbejdsliv. En tæt kontakt til erhvervslivet giver dig allerede fra studiestart mulighed for at indgå i samarbejdskonstellationer på alle niveauer. Det tætte samspil etablerer en effektiv kobling mellem studerende og den lægemiddelindustri, hvor størstedelen af de uddannede farmaceuter efterfølgende gør karriere. TA GE NS VE J RIGSHOSPITALET J E SV AM GD E BL 7 Her arbejder farmaceuter! 65 % 20 % 8 Nøglemedarbejdere i industrien Farmaceuter i det offentlige FORSKNING OG UDVIKLING Farmaceuter er uundværlige medarbejdere i industriens udvikling af nye lægemidler. I forskningsafdelingerne finder de frem til nye lægemiddelstoffer eller sætter ressourcerne ind på at forbedre allerede eksisterende. Næsten halvdelen af kemikerne i lægemiddelindustriens forskningsafdelinger er farmaceuter! AFPRØVNING, REGISTRERING OG MARKEDSFØRING Farmaceuter står for afprøvning af nye lægemidler og kontrollerer virkningen ved behandling af sygdomme. De administrerer ansøgninger om registrering af nye lægemidler i forhold til gældende lovgivning og regler – og varetager funktioner inden for områderne salg, markedsføring og information. FORSKNING OG UDVIKLING Farmaceuter i det offentlige beskæftiger sig med forskning og undervisning på de lange videregående uddannelser (herunder School of Pharmaceutical Sciences) samt andre uddannelsessteder, hvor farmaceuter fx deltager i uddannelsen af farmakonomer, bioanalytikere, sygeplejersker og procesteknologer. PRODUKTION Farmaceuter planlægger og leder arbejdet i produktionsafdelingerne og er ansvarlige for de detaljerede kvalitetssikringssystemer, der anvendes ved lægemiddelfremstilling. De beskæftiger sig med hjælpestoffer, emballage, produktionsprocesser mv. ANDRE BRANCHER Et stort antal farmaceuter arbejder også i industrien uden for den egentlige lægemiddelsektor – eksempelvis i biotekvirksomheder, i den kemiske industri og i levnedsmiddelindustrien. OPTIMAL BRUG AF LÆGEMIDLER Et stigende antal farmaceuter er at finde på landets sygehuse – primært på sygehusapotekerne. Her arbejder de 15 % Lægemiddeleksperter på apoteket med at sikre optimal og rationel brug af lægemidler og er ansvarlige for apotekets lægemiddelproduktion. ANDRE OMRÅDER Offentlige laboratorier, fx de miljøkemiske, nyder godt af farmaceuternes kvalifikationer – som også Lægemiddelstyrelsen og mange andre styrelser, direktorater og råd gør det. RÅDGIVNING OG LEDELSE På apoteket står farmaceuten for at rådgive og lede. Apoteket ejes og ledes af en apoteker, som skal være uddannet farmaceut. VEJLEDNING OG INFORMATION Farmaceuten støtter lægerne i valg af lægemidler, informerer patienterne om dosering, virkninger og bivirkninger og har ansvaret for, at recepter ekspederes efter gældende regler. UNDERVISNING Farmaceuten følger udviklingen på lægemiddelområdet og har ansvaret for at informere og undervise apotekets øvrige medarbejdere (farmakonomer) og andre personalegrupper inden for sundhedssektoren, fx hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker og læger. 9 Studiestart: Liv og glade dage I gymnasiet i Århus var det fagene biologi og kemi, der for alvor fik Liv i omdrejninger. Et spændende studieretningsprojekt – der inkluderede et ophold på lægemiddelvirksomheden H. Lundbeck A/S – gav den 19-årige næsten-student lyst til at fortsætte i samme faglige spor. Liv valgte farmaceutuddannelsen i København som sin første prioritet på grund af den brede fagpalet, det samfundsmæssige perspektiv og de gode jobmuligheder i hovedstadsområdet Jeg blev faktisk positivt overrasket over modtagelsen. Jeg havde tænkt, at det ville blive hårdt at læse på universitetet – det er jo en stor omvæltning, når man kommer lige fra gymnasiet. At det også ville være så sjovt, havde jeg ikke troet. LIV JOSEPHINE DAHL-ROSSAU, FARMACEUTSTUDERENDE PÅ 1. ÅR Student. Wow. Det var tydeligvis ikke kun tømmermænd og eksamensangst, der trykkede i perioden omkring den sagnomspundne studenterhue. Der var også antydningen af en eksistentiel krise, der så småt pressede sig på med spørgsmål som: Hvem er jeg? Er det den helt rigtige uddannelse, jeg er i gang med at vælge? Er jeg nu sikker på, jeg vil forlade Århus? Får jeg venner på mit nye studie? Sommerferien gik på hæld, og en ny tilværelse som universitetsstuderende tonede langsomt frem i horisonten. Jeg stod overfor at skulle rykke tilværelsen op med rødder fra det ellers så hjemlige og velkendte Århus for at tage hul på et helt nyt kapitel i mit liv: farmaceutstuderende i København. 10 perfekt. Lige fra begyndelsen var der god stemning. Vi blev hurtigt inddelt i mindre hold og rammerne gjorde, at vi snart faldt i snak på kryds og tværs. Introforløbet kombinerer indføring i farmaceutuddannelsen og teambuilding-aktiviteter. Det tætpakkede faglige og sociale program gjorde for det første, at jeg brugte en masse tid sammen med alle mine nye medstuderende, og for det andet, at jeg pludselig havde en ret stor bekendtskabskreds i København. NY I BYEN En væsentlig del af de studerende på farmaceutuddannelsen på Københavns Universitet kommer fra Jylland og Fyn, hvilket i de fleste tilfælde betyder, at de lige som mig ankommer til hovedstaden uden familie, netværk og hjemmebanefordel. På førstedagen husker jeg tydeligt den akavede halve time med 30 andre tidsneurotikere, der alle var kommet lige så tidligt som jeg. Sammen ventede vi på, at dørene til auditoriet, hvor vi skulle have introduktionsforedrag, blev åbnet. Jeg snakkede som besat i en lang, nervøs talestrøm – og jeg må have virket dødirriterende på alle omkring mig. Men heldigvis blev nervøsiteten gjort til skamme – studiestarten forløb helt FRITID MED INDHOLD På farmaceutuddannelsen er der et hav af foreninger og arrangementer, så hvis du er interesseret, kan du finde underholdning og socialt samvær alle ugens dage. Der eksisterer fx både en løbeklub, en sangforening, en vinklub, en revyforening, en fodboldklub osv. Men da der også er et studie, der skal passes, forsøgte jeg at vælge med omhu. Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at der var 27 timer i døgnet, for jeg er både med i løbeklubben, vinklubben og i sangforeningen Materia. Desuden er jeg en ret flittig gæst i den ugentlige FreBar, hvor store og små begivenheder på studiet bliver vendt på tværs af hold og årgange. Men så er grænsen også nået for mine fritidsaktiviteter i dette studieår, fordi jeg samtidig skal jonglere to mindre studiejobs for at få SU-budgettet til at hænge sammen. Og så skal det jo heller ikke være nogen hemmelighed, at introforløbet hurtigt blev erstattet af et hardcore studie med 50-100 siders læsning om dagen, og det der svarer til tre kemiafleveringer om ugen. Det handler virkelig om at planlægge sin tid grundigt. FAGENE FÅR NYT LIV Farmaceutuddannelsen er den fjerdestørste uddannelse på Københavns Universitet, men til trods for den ret store størrelse, er der et meget tæt sammenhold. Traditionerne og det fantastiske studiemiljø gør det let at falde til i en ny by blandt nye mennesker. Det har været dejligt at møde så mange andre, der interesserer sig for det samme – i gymnasiet var det ikke alle, der drømte om en fremtid i kemilaboratoriet! Det er ikke nemt at rykke et liv med venner, familie, rutiner og minder op med rod og skabe alt forfra et nyt sted. Men takket være hele introforløbet, hvor vi blev rystet godt sammen, så har det været en blød landing. Og indtil videre har det været det hele værd. En stor forskel fra gymnasiet er, at man på universitetet kommer anderledes i dybden. I stedet for bare at læse overfladisk om emnerne og lære udenad, så dykker man langt ned i stoffet og bagom teorierne, og pludselig får fagene nyt liv! Det er også spændende at puste liv i teorien i laboratoriet – alle fag hænger tæt sammen og fungerer som byggeklodser, der er med til at tegne helheden. Du kan følge Livs og andre farmaceutstuderendes studiestart i blogform på farma.ku.dk/farmaville 11 Odense København Boston STUD.PHARM. LOUISE VALENTIN HANSEN, SPECIALESTUDERENDE I BOSTON JEG HAR ALTID haft lyst til at tage en del af min uddannelse i udlandet. Flere i min familie har rejst under deres studier, og det har skærpet min interesse. De første år på farmaceutstudiet er ret kompakte, og der er mange obligatoriske fag. Senere i studiet er der bedre muligheder, og jeg har valgt at skrive specialet i udlandet. FYNBO I KØBENHAVN Efter gymnasiet tog jeg et års pause og rejste til London, hvor jeg boede med et par efterskoleveninder. Da jeg kom tilbage til Fyn efter opholdet i London, var det på tide at begynde at studere. Allerede i gymnasiet havde jeg besluttet mig for farmaceutstudiet, hvilket betød, at jeg måtte flytte til København. Jeg synes, at det var overraskende let at falde til. Jeg var så heldig, at flere af mine efterskole- og gymnasieveninder flyttede til København samtidig. Men der foregik også så meget allerede fra første dag på School of Pharmaceutical 12 Det kræver benarbejde at komme til udlandet og studere, men det er en uvurderlig oplevelse. Sciences, at jeg utrolig hurtigt blev rystet sammen med de andre på studiet. Mange af de andre kom fra Jylland eller fra Fyn som mig. På samme tid flyttede jeg på kollegium og fik også nye venner der. UD I VERDEN – MEN HVORDAN? Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville til udlandet, men hvordan det skulle ske, havde jeg ikke fastlagt. Under studierne fik jeg kontakt til en forsker, der gerne ville starte et samarbejde med et laboratorium på Brigham and Women’s Hospital i Boston, og jeg ville gerne til USA. Han tog kontakt til laboratoriet, og der kom ret hurtigt en aftale på plads. Det tog til gengæld en hel del længere tid at planlægge selve opholdet, bl.a. at skrive fondsansøgninger og få mine visumpapirer i orden. Det kræver mange forberedelser at komme af sted, men det har jeg for længst glemt igen. Nu er det bare fedt at være af sted. BOLIG OG VENNER I BOSTON Gennem nogen der kendte nogen fandt jeg en lejlighed i Boston. Nu bor jeg sammen med tre andre unge, en amerikaner, en japaner og en bulgarer — og det er super fedt. Inden jeg tog af sted havde jeg kontakt til en dansk pige, som skriver sin ph.d. herovre. Ellers kendte jeg ingen i Boston. Hun har introduceret mig for sine venner, og desuden er der en del andre unge i det laboratorium, hvor jeg er, så det er gået ret hurtigt med at etablere et netværk. DEL AF UNIKT FORSKNINGSMILJØ Boston er en rigtig vidensmetropol. Der ligger nærmest et college på hvert gadehjørne, og folk fra hele verden kommer hertil for at forske. Det giver et helt unikt miljø. I begyndelsen var der lidt uklarhed om, hvad det vil sige at være dansk specialestuderende. Det amerikanske uddannelsessystem er ret forskelligt fra vores, så der var lidt forvirring, men nu er jeg kommet godt i gang. Min base er lige nu laboratoriet på Brigham and Women‘s Hospital. Hospitalet er knyttet til Harvard Medical School, som ligger ovre på den anden side af vejen. Hele området er fyldt med berømte og anerkendte institutter, som er knyttet til Harvard University. Jeg arbejder på celleniveau med en bestemt receptor. Receptorer kan opfattes som en modtager, der ved aktivering kan igangsætte forskellig respons inde i cellen. Der findes mange forskellige receptorer og den, som jeg arbejder med hedder GPRC6A. Man ved endnu ikke, hvilken funktion den har, og jeg har tilknytning til en lille forskningsgruppe på School of Pharmaceutical Sciences, der arbejder med denne receptor. Min opgave er at prøve at finde ud af, hvad der bliver igangsat inde i udvalgte celler, når receptoren aktiveres. Her i Boston-laboratoriet arbejder forskerne med den nært beslægtede Ca-receptor, og de har allerede været igennem mange af de forsøg, som nu skal udføres for at lære mere om GPRC6A, som jeg arbejder med. OPLEVELSER UD OVER DET SÆDVANLIGE Det gælder om at få så meget som muligt med, mens jeg er her. Jeg har været en tur i New York og på endagsskitur til New Hampshire. Jeg skal desuden til Cape Cod, Niagara Falls, Pennsylvania og Montreal i løbet af sommeren – og så skal jeg helt sikkert tilbage til New York. I hverdagene løber jeg – har lige løbet halvmaraton – går til yoga og danser, når jeg har tid. Ellers går jeg i byen med vennerne og oplever musik- og kulturarrangementer, tager i biografen og går ud og spiser så jeg rigtig får en fornemmelse af livet i Boston. Det er en stor oplevelse at studere i udlandet, og jeg er virkelig glad for, at jeg greb muligheden. Det kommer nok ikke som en overraskelse, at jeg klart vil anbefale andre at studere i udlandet. Det er en alle tiders mulighed for at få spændende oplevelser og venner i udlandet. Man lærer utrolig meget af at rejse ud alene og begå sig i et fremmed land, og det faglige netværk, som jeg har fået i Boston, er bestemt et godt kort at have på hånden, når jeg er færdiguddannet. 13 Studieplan EN VERDEN AF LÆGEMIDLER Farmaceutuddannelsen er normeret til 5 år og er sammensat af en 3-årig bachelordel og en 2-årig kandidatdel. Uddannelsen er unikt placeret i en udfordrende grænseflade mellem sundhedsvidenskab, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Der er tale om en bred uddannelse, men hele studieforløbet er centreret om lægemidler. Lægemiddelformulering og -fremstilling (farmaci) handler om ›› Hvordan lægemidler som fx tabletter, salver og øjendråber skal sammensættes, for at det aktive lægemiddelstof kan optages og transporteres hen til det sted i organismen, hvor det skal virke. Farmakologi Samfundsfarmaci handler om ›› Hvordan lægemiddelstoffer optages og fordeles i organismen. ›› Hvordan de udskilles igen fra organismen. ›› Hvilken virkning, lægemiddelstofferne har på organismen. handler om ›› Farmaceutens rolle i det danske sundhedsvæsen. ›› Den danske lovgivning på lægemiddelområdet. ›› Hvilket system, der er etableret for at forsyne befolkningen med lægemidler. ›› Hvilke etiske holdninger, der er i Danmark inden for lægemiddelområdet. ›› Hvordan lægemidler bliver fremstillet og hvilke hjælpestoffer, der må bruges. ›› Hvordan man sikrer sig, at lægemidlers kvalitet er i orden, og at de indeholder den rigtige mængde aktivt stof. Bachelordelen 1. SEMESTER 2. SEMESTER 3. SEMESTER 4. SEMESTER Farmaceutisk grundkursus Fysik Farmaceutisk fysisk kemi Almen farmakologi Matematik Vurdering af farmakopéstoffer Dynamisk biokemi Samfundsfarmaci, videnskabelig formidling og metode Almen og uorg. kemi Kvantitativ analytisk kemi – lægemiddelanalyse Organisk kemi 1 Organisk kemi 2 Bioorganisk kemi Sikkerhedskursus Statistik Videnskabsteori Farmaceutisk mikrobiologi Instrumentel analytisk kemi 5. SEMESTER 6. SEMESTER Organrelateret farmakologi Samfundsfarmaci, videnskabelig formidling og metode Farmakognosi og naturstofkemi Lægemiddelformulering Bachelorprojekt i farmaci Lægemiddelfremstilling = LABORATORIEØVELSER I FAGET 14 Farmakoterapi Medicinal and Biostructural Chemistry handler om ›› Årsagen til og forløbet af medicinske sygdomme. ›› Hvordan lægemidlerne anvendes i sygdomsbehandlingen. ›› Hvordan den enkelte patient sikres den optimale lægemiddelbehandling. handler om Farmakognosi Valgfrie fag I øjeblikket udbydes ca. 35 forskellige kurser. Fx: ›› Lægemiddelkemi. ›› Klinisk farmaci ›› Lægemidlers molekylære virkningsmekanismer. ›› Quality control of medicines: microbiological and immunological approaches ›› Principper og metoder som anvendes i design og udvikling af nye lægemidler. ›› Forståelse af makromolekylers 3D-struktur. ›› Hvordan informationer og molekylers 3D-struktur anvendes, når man designer lægemidler. ›› In vitro techniques in biochemistry and pharmacology ›› Structural and computational chemistry ›› Advanced pharmacognosy handler om ›› De lægemiddelstoffer til lægemiddelfremstilling man får fra naturprodukter – oftest fra planteriget. ›› Hvor og hvordan planterne dyrkes. ›› Hvordan lægemiddelstofferne dannes i planterne. ›› Hvordan de stoffer, man er interesseret i, isoleres fra plantematerialet. ›› Information og kommunikation om lægemidler ›› Intellectual property rights and innovation in pharmaceutical sciences Kandidatdelen FØRSTE ÅR BLOK 1 Farmakoterapi Toxicology BLOK 2 ANDET ÅR BLOK 3 BLOK 1 BLOK 3 Studieophold Valgfrie fag Speciale BLOK 4 BLOK 2 BLOK 4 Studieophold Valgfrie fag Speciale Medicinal and Biostructural Chemistry Lægemiddelpolitik, økonomi og etik 15 Bliv klogere på studiet Interesserer du dig for lægemidler? Drømmer du om en uddannelse i tæt kontakt med de fremmeste farmaceutiske virksomheder i Øresundsregionen? Har du lyst til at læse på et internationalt orienteret universitet med et studiemiljø, der lever og ånder for de studerende? Uanset hvilket fag der undervises i på School of Pharmaceutical Sciences, er lægemidlet omdrejningspunktet. Da forskningen inden for lægemiddelområdet af natur er interdisciplinær, 16 er det nødvendigt at kombinere flere fagdiscipliner for at få en dybtgående forståelse for udviklingen inden for lægemiddelområdet. Der er derfor tale om uddannelser med en unik placering i et tværfagligt krydsfelt mellem sundhedsvidenskab, naturvidenskab og samfundsvidenskab. HER KAN DU SE DEN PROCENTVISE FORDELING AF HELE FARMACEUTSTUDIETS FAGOMRÅDER OG ELEMENTER: Kemiske fag Biologiske fag Farmacifag Samfundsfarmaci Andre fag Studieophold Valgfrie studieenheder Speciale 26 % 19 % 11 % 4% 10 % 10 % 10 % 10 % Bachelordelen Under uddannelsens første år støbes dit faglige fundament, og din viden om lægemidler og lægemiddeludvikling vil gradvist udvide sig og tage fast form. Bachelordelen indledes med et 4-ugers tværfagligt, problembaseret Farmaceutisk Grundkursus, der viser sammenhængen mellem fagene i studiet ved at introducere lægemiddelområdet og perspektivere farmaceutuddannelsen samfunds- og erhvervsmæssigt. Obligatoriske fag inden for områderne kemi, biologi, farmaci og samfundsfag vil give dig en sikker og solid indføring i en verden af farmaceutisk videnskab. Laboratorieøvelser og projektarbejde understøtter teorien undervejs. Projektarbejde 20 % Forelæsninger 35 % BACHELORPROJEKT I FARMACI Som afslutning på bachelordelen udarbejdes et bachelorprojekt. Det er et praktisk og teoretisk farmaciprojekt, der varer et halvt semester. EKSEMPLER PÅ EMNER TIL BACHELORPROJEKTER: ›› Formulering og fremstilling af hurtigtvirkende acetylsalicylsyrepræparater mod smerter. Klasseundervisning 15 % ›› Formulering og fremstilling af sugetabletter, shampoo og medicinsk neglelak indeholdende miconazol til brug mod svampeinfektioner. ›› Fremstilling af depottabletter, oralt pulver og klysma indeholdende paracetamol til børn. Laoratorieøvelser 30 % 17 Bliv klogere på studiet Kandidatdelen cand.pharm Her begynder du for alvor at grave dybt i lægemiddelekspertens værktøjskasse. Kandidatuddannelsen til farmaceut består af ½ års obligatoriske fag, ½ års valgfrie fag, ½ års studieophold på apotek eller sygehusapotek og ½ års speciale. Studieopholdet på apotek er med til at gøre farmaceuterne særligt eftertragtede også i lægemiddelindustrien, fordi den studerende på apoteket kommer i direkte kontakt med slutbrugerne og får praktisk erfaring med at vejlede i brug og virkning af de forskellige lægemidler. VALGFRIE STUDIEENHEDER En valgfri studieenhed kan være et teoretisk kursus, et laboratoriekursus eller et projektarbejde. Der udbydes omkring 35 valgfri studieenheder, der bredt dækker de mest almindelige farmaceutiske specialiseringer. På grund af farmaceutuddannelsens faglige bredde er det muligt at vælge kurser fra andre fakulteter på Københavns Universitet og andre uddannelsesinstitutioner – fx CBS, RUC og DTU. Du kan også vælge at tage valgfag i udlandet. 18 STUDIEOPHOLD I ØJENHØJDE Som en integreret del af farmaceutuddannelsen gennemføres et ½ års studieophold på apotek eller sygehusapotek. Studieopholdet giver kendskab til sundhedssektoren og lejlighed til at møde medicinbrugerne. Du får praktisk indblik i information, rådgivning og vejledning om anvendelsen af lægemidler, økonomi, ledelse og organisation, lægemiddellovgivning, samarbejde med andre sundhedsprofessioner i lokalområdet og på sygehusene. Under studieopholdet udarbejdes opgaver og projekter, der er tilknyttet det pågældende apotek. SPECIALET Før du bliver cand.pharm. skal du skrive speciale. Det er en farmaceutisk relevant forskningsopgave af ½ års varighed. Du er tilknyttet en forsker, der fungerer som specialevejleder. Du har mulighed for at følge valgfrie kurser, der lægger op til specialeemnet og dermed specialisere dig. Ophold på apoteket giver dig som færdiguddannet farmaceut autorisation til at fungere som farmaceut på apotek og sygehusapotek både i Danmark og i andre EU-lande. Erfaringerne fra studieopholdet på apoteket er også i høj kurs i lægemiddelindustrien, hvor praktisk erfaring med vejledning og håndtering af lægemidler er et godt kort at have på hånden, når der skal søges job. FARMACEUTISK VIDENSKAB – CAND. SCIENT.PHARM. Kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab er udviklet som et alternativ til farmaceutuddannelsen – her erstattes studieopholdet på apotek af et studieophold i fx den farmaceutiske industri, et speciale på op til 1 år (i stedet for ½ år), valgfrie studieenheder – eller en kombination af ovenstående. Farmaceutuddannelsen har et betydeligt erhvervsrettet fokus. Halvdelen af de studerende skriver speciale i samarbejde med eksterne aktører – fx en dansk eller international lægemiddelvirksomhed. Som kandidat i farmaceutisk videnskab kan du ikke blive ansat på apoteker eller sygehusapoteker i Danmark eller i udlandet – ellers har du de samme brede jobmuligheder som farmaceuterne. Cirka 8% af de kandidatstuderende vælger farmaceutisk videnskab. ALTERNATIV STUDIEPLAN Der er mulighed for at forskyde fagene i forhold til den fastlagte studieplan (side 16) – også ud over den normerede studietid. Det kan give tid til erhvervsarbejde, til at bestå manglende eksamener, til studenterpolitisk arbejde eller noget helt fjerde. Det er ikke ualmindeligt, at man et stykke inde i studiet, sammen med en studievejleder, planlægger en alternativ studieplan, som udvider den normerede studietid en anelse. ANDRE KANDIDATUDDANNELSER Opdelingen i en bachelordel og en kandidatdel gør det forholdsvis enkelt at gøre sin uddannelse til en kombinationsløsning. Men kun den farmaceu- tiske bachelorgrad er adgangsbillet til farmaceutuddannelsens kandidatdel. Derimod giver den farmaceutiske bachelorgrad adgang til en række alternative kandidatuddannelser på Københavns Universitet (fx miljøkemi, medicinalkemi og human ernæring) samt en bred palet af kandidatuddannelser på andre af landets universiteter. (SOP). Men internationaliseringen går begge veje. School of Pharmaceutical Sciences er nemlig rigtig populær blandt internationale studerende – og faktisk vandt vi i 2011 en international studiemiljøpris. INTERNATIONALE MULIGHEDER – LUFT UNDER VINGERNE Farmaceuter arbejder i stigende grad i en række internationale sammenhænge. Det afspejler sig også i uddannelsen. Især på kandidatdelen er der gode muligheder for at få luft under vingerne. Omkring en fjerdedel af de studerende benytter sig af muligheden for at rejse udenlands. Det kan være i forbindelse med specialet, studieopholdet eller de valgfrie studieenheder. Der er også mulighed for at involvere sig i internationalt studenterarbejde via Students of Pharmaceutical Sciences 19 Studerende på School of Pharmaceutical Sciences 20 LIVET VED SIDEN AF STUDIERNE Som farmaceutstuderende sidder du ikke bare med hovedet i bøgerne, går til undervisning og tager eksamener. Du vil hurtigt opdage, at der er et utroligt godt studiemiljø på School of Pharmaceutical Sciences, og du har mange muligheder for at være aktiv på forskellige områder. Der bliver gjort meget for, at alle nye studerende falder godt til og bliver en del af de forskellige traditioner og aktiviteter. NY PÅ STUDIET Allerede fra første dag placeres du på et hold med andre studiestartere. Et hold består typisk af 25-30 studerende, og I fortsætter sammen gennem studiet. Hvert hold får en gruppe frivillige, ældre studerende tilknyttet – de såkaldte tutorer. Tutorer og rusvejledere guider dig og dine medstuderende igennem de første kaotiske dage – og resten af første semester. De arrangerer forskellige sociale aktiviteter, giver gode råd om studieteknik og introducerer dig for de mange traditioner. På den måde lærer de nye studerende hurtigere hinanden og School og Pharmaceutical Sciences at kende, og holdene bliver rystet sammen. RUSKURSUS I oktober er der ruskursus for alle førsteårsstuderende. Holdene splittes op og fordeles i fire hytter på Sjælland. Ruskurset indeholder masser af aktiviteter, der både er faglige og sociale, og som er med til at skabe fællesskab på tværs af årgangene. Traditioner På School of Pharmaceutical Sciences eksisterer der en række faste traditioner, som er med til at binde de studerende sammen, og som gør studiemiljøet til noget helt særligt. FESTER Der er fem store fester i årets løb. Den første fest er tilegnet de nye studerende og kaldes derfor passende Bleballet. Derudover kan eksempelvis nævnes den traditionsrige Kittelfest i april. FREDAGSBAR Stort set hver fredag eftermiddag omdannes studiesalene til fredagsbar. Her sælges øl, vand og snacks til rimelige priser, og festen fortsætter til den sidste studerende er gået. KITLER MED KUNST De kunstneriske kitler ser man konstant på School of Pharmaceutical Sciences. Under højtidelige og tophemmelige omstændigheder får de nye årgange af farmaceutstuderende overrakt deres udsmykkede kitler til den traditionsrige Kittelfest. Hvert hold har sit tema for udsmykningen – og de nye studerende har absolut ingen indflydelse! Det er nemlig de ældre årgange, der fører pen og pensel. Traditionen har sit udspring i en fjern fortid, og ingen 21 Traditioner husker helt hvornår, kunsten for alvor fandt vej til de studerendes skulderblade og rygstykker. Men det hele begyndte vist som godmodige skriblerier, hvor ’nogen’ skrev små sentenser – ofte af småsjofel karakter – på ryggen af medstuderende og supplerede af og til med en lille figur. KITTELAFBRÆNDING Kittelafbrændingen sker efter den allersidste af utallige øvelsestimer i laboratoriet er overstået. De slidte kunstværker kastes i ilden, og de nyslåede bachelorer er klar til at begynde deres kandidatuddannelse. PINSESTÆVNE Med rødder helt tilbage til 1937 er Pinsestævnet en årligt tilbagevendende begivenhed. Ved Pinsestævnet mødes farmaceutstuderende fra de nordiske lande til fagligt og socialt samvær. Pinsestævnerne varer en uges tid og afholdes på skift i de nordiske byer, der er sæde for farmaceutuddannelserne. MATERIA PHARMACEUTICA SANGUINICA Under navnet – som oftest reduceres til blot Materia – gemmer sig en sangforening. Arrangementer afholdes den første tirsdag i hver måned i den gamle 22 kantine eller studiesalene. Her kan man opleve skønsang og knap så skøn sang efter bestemte men uhøjtidelige ritualer. Der synges efter Pharmacanto og Addendum Danica. PHARMACANTO OG ADDENDUM DANICA Titlerne dækker over henholdsvis den fælles nordiske farmaceutsangbog og en speciel dansk udgave. I sidstnævnte er sangene skrevet af tidligere farmaceutstuderende, og nogle af forfatterne er i dag ansat som undervisere på School of Pharmaceutical Sciences. Enhver stud.pharm. kender drikke-tilsangen, og ved hvordan en ægte farmaceutskål skal synges. I de to sangbøger kan du finde mange flere sange, som du også bør kende. TORSDAGSCAFÉ Torsdagscaféen er en ret ny tradition, der arrangeres af et udvalg under Students of Pharmaceutical Sciences og byder på forskellige temaer. Eksempelvis har torsdagscafeen haft besøg af stand-up’er Omar Mazouk og har budt på temaaften om Ramadanen. Selv om temaerne er forskellige, så er konceptet nogenlunde det samme hver gang – eftermiddagshygge og oplæg/ underholdning. STUDIETUREN Studieturen arrangeres for og af de 4.-årsstuderende. Turen er en skønsom blanding af faglige og sociale aktiviteter, når hele truppen drager af sted til samme destination. Tidligere ture er for eksempel gået til Istanbul og Barcelona, hvor programmet bl.a. har budt på besøg på medicinalvirksomheder og visit på landets farmaceutuddannelse. REVY Hvert år i februar afholdes revyen. Alle studerende har mulighed for at blive en del af revy-gruppen, der for fulde huse sætter årets begivenheder i perspektiv og gør tykt – men kærligt – grin med underviserne og andre ansatte. Aktiviteter og foreninger På School of Pharmaceutical Sciences findes der et hav af foreninger. Herunder har vi samlet et udsnit, som løfter sløret for nogle af de mange muligheder for sociale og faglige arrangementer med dine medstuderende. EPSA The European Pharmacy Student’s Association (EPSA) er den forening, der repræsenterer de europæiske farmaceutstuderende. Students of Pharmaceutical Sciences er medlem af EPSA og udøver indflydelse under den årlige kongres ved at have medlemmer i bestyrelsen. FARMACEUTISK SKIKLUB I samarbejde med et rejsebureau arrangerer skiklubben en årlig skitur, som er åben for alle med tilknytning til School of Pharmaceutical Sciences. FC PHARMA FODBOLD På nuværende tidspunkt består FC Pharma af to 11-mandshold på drengesiden og et 7-mandshold på pigesiden. Begge hold spiller under KBU. PHARMADANMARK Farmaceuternes fagforening hedder Pharmadanmark. For et reduceret kontingent kan studerende optages som medlemmer af Pharmadanmark, hvor de er organiseret i en særlig sektion – Studenternetværket – som arrangerer faglige og studentersociale aktiviteter. Som medlem modtager du hver 23 Aktiviteter og foreninger anden måned fagbladet Pharma, der indeholder farmaceutisk relevante artikler og stillingsopslag. IAESTE The International Association for the Exchange of Students for Technical Experience (IAESTE) er en international udvekslingsorganisation. Igennem IAESTE kan man komme på et fagligt relevant og lønnet praktikophold i udlandet under sin uddannelse. FFK Farmaceutisk Filmklub. Filmklubben viser kvalitetsfilm i et af auditorierne, og der sælges drikkevarer og snacks under forevisningerne. 24 MUSIKFORENINGEN Med eget lokale og instrumenter er det kun talentet, der sætter grænser for musikforeningens udfoldelser. PHARMASINGERS Vores helt eget kor. Koret ledes af en professionel dirigent og øver én gang om ugen. I årets løb afholder koret koncerter og optræder bl.a. ved flere af årets festlige lejligheder. RUNNERS Løbeklubben, der byder på alle tiders mulighed for at komme ud at røre sig i Fælledparken sammen med studerende og undervisere. Der løbes i en times tid – og alle kan være med. VINKLUBBEN Vin- og ølbrygningens ædle kunster er ikke gået i glemmebogen på School of Pharmaceutical Sciences. Gennem tiderne har farmaceuterne siddet tungt på brygmesterstillingerne, og nogle farmaceuter ender også i dag med at blive brygmestre. Vinklubben brygger øl og fremstiller vin, og resultatet af anstrengelserne udbydes til prøvesmagning flere gange årligt. Studenterindflydelse Som studerende har du mulighed for at få indflydelse på forholdene på Københavns Universitet gennem en række forskellige studenterpolitiske organer. STUDENTS OF PHARMACEUTICAL SCIENCES (SOP) Students Of Pharmaceutical Sciences (i daglig tale SOP) er foreningen for farmaceutstuderende, der varetager studenterfaglige – og servicemæssige – interesser. Grundidéen i SOP er at sikre de studerende indflydelse på uddannelsen. Næsten alle de studerende er medlemmer af SOP, og som medlem kan man stille op til SOPs forretningsudvalg, der tager sig af trivsel og studiemiljø. Det er desuden medlemmer af SOP, der stiller op til Studienævn og Akademisk Råd for at sikre faglig studenterindflydelse. SOP samarbejder med studerende på resten af Københavns Universitet gennem StudenterRådet, der repræsenterer alle studerende på Universitetet. Samtidig er SOP medlem af Danske Studerendes Fællesråd (DSF) samt EPSA og IPSF, der er henholdsvis den europæiske og den internationale organisation for farmaceutstuderende. STUDIENÆVN Studienævnet har ansvaret for uddannelsen og står for planlægningen af den på overordnet niveau. Som ved andre videregående uddannelsesinstitutioner er halvdelen af Studienævnets med- lemmer studerende. Det betyder, at de studerende har ganske stor indflydelse på studiets struktur og udvikling. AKADEMISK RÅD Ligesom andre afdelinger på Københavns Universitet har vi et akademisk råd. Rådet arbejder med strategier for forskning og vidensudveksling. Desuden har det akademiske råd til opgave at indstille bedømmelsesudvalg og tildele ph.d.- og doktorgrader. Rådet er sammensat af repræsentanter for de akademiske medarbejdere og de studerende. BESTYRELSEN PÅ KU Den øverste myndighed på Københavns Universitet er bestyrelsen. Her sidder også studenterrepræsentanter for at sikre, at de studerende bliver hørt. StudenterRådet opstiller kandidater, som kan repræsentere alle studerende i bestyrelsen. 25 Forskerkarriere Ph.d.-studiet — forskeruddannelsen Vil du beskæftige dig med forskning, uanset om det er i industrien eller i det offentlige, så er det næsten umuligt at komme uden om at tage en 3-årig ph.d.uddannelse som overbygning til kandidatuddannelsen. Universiteterne i Danmark leverer forskningsbaseret undervisning. Sagt på en anden måde, er det de ansatte forskere på universiteterne, der står for undervisningen af de studerende. Det betyder, at man på School of Pharmaceutical Sciences skal have en ph.d.-grad for at blive ansat som forsker og underviser. I lægemiddel- og biotekindustrien kan det være en fordel at have en forskeruddannelse med i bagagen – særligt inden for forskning og lægemiddeludvikling. Som ph.d.-studerende indskrives man på et universitet og får tilknyttet en eller flere vejledere. Omkring 15% af de farmaceutiske kandidater vælger at fortsætte med en ph.d.-uddannelse. 26 CARSTEN RAVN ERHVERVS-PH.D.-STUDERENDE NOVO NORDISK A/S FORSKNING MED UDSIGT TIL ERHVERVSLIVET HELLE MARK SICKMANN PH.D.-STUDERENDE AFVEKSLENDE HVERDAG OG REJSEAKTIVITET ”Jeg er ansat på Novo Nordisk og indskrevet på School of Pharmaceutical Sciences. Halvdelen af tiden opholder jeg mig i virksomheden og den anden halvdel på universitetet. Emnet for mit projekt ligger inden for formuleringsudvikling – det vil sige udvikling, sammensætning og fremstilling af det brugsfærdige lægemiddel – fx en tablet. Som erhvervs-ph.d.-studerende får man i større udstrækning indsigt i de erhvervsmæssige aspekter af forskning og udvikling. Det er i høj grad op til én selv at skabe kontakter og netværk, men på den anden side giver et ph.d.-projekt i en virksomhed virkelig gode chancer for at få et indblik i – og et forhold til – både erhvervslivet og forskningsverdenen.” ”Mens jeg skrev speciale, var jeg en del af en forskningsgruppe, og det fik mig ind på ph.d.-sporet. Det fangede mig at indgå i en faglig gruppe, hvor vi arbejdede godt sammen og kunne supplere hinanden, og jeg oplevede, hvor spændende det er at forske og gå i dybden med et område. Jeg beskæftiger mig med grundforskning i hjernen. Det daglige arbejde som ph.d.studerende er en god blanding af praktisk arbejde i laboratoriet, analysearbejde ved computeren samt artikelskrivning og formidling. Der er gode muligheder for at skabe udenlandske kontakter under et ph.d.-studium. Jeg samarbejder med forskere i blandt andet England, USA og Schweiz, og jeg har allerede besøgt forskergrupperne i USA og England. I løbet af det næste års tid tager jeg til Schweiz for at udføre forsøg, som jeg ikke kan gennemføre herhjemme.” 27 Fra ide til lægemiddel Udviklingen af nye lægemidler 28 er en lang og kompliceret proces. Fra den første ide opstår, til det færdige produkt er godkendt og markedsført, går der normalt mellem 10 og 15 år, og det er langt fra alle ideer, der føres ud i livet. Kun ca. 10 ud af 10.000 ideer, der bliver genstand for nærmere undersøgelse i industriens laboratorier, når til den fase, hvor de bliver testet på mennesker (klinisk udvikling). Ud af disse vil kun én resultere i et lægemiddel. BROBYGGER I EN KOMPLICERET PROCES Omkring hver fjerde, som er beskæftiget med lægemiddeludvikling, har en akademisk uddannelse som farmaceut, læge, ingeniør, kemiker, biokemiker eller lignende. Størstedelen er beskæftiget med forskning, udvikling, fremstilling, kvalitetssikring og information. Arbejdsformen er projektorienteret i alle faser af lægemiddeludviklingen og er kendetegnet ved samarbejde, der kombinerer de forskellige fagområder. Skemaet på de næste par sider illustrerer processen, der ligger bag udviklingen af et nyt lægemiddel. Oftest overlapper faserne hinanden, og længden af de enkelte forløb varierer. ADGANG TIL HELE PALETTEN Som farmaceut har du mulighed for at arbejde med alle de forskellige felter som figuren på de næste sider illustrerer. Det skyldes uddannelsens bredde – og en helt unik sammensætning af lægemiddelfaglige fag på Københavns Universitet, som kombinerer kemi, biologi og farmaci. For to ud af tre færdige kandidater går karrierevejen ud i lægemiddelindustrien, hvor farmaceuter udgør den største akademiske faggruppe, der arbejder med forskning og udvikling. Farmaceutuddannelsen giver kernekompetencer, når det gælder alle dele af arbejdet i lægemiddelindustrien, hvad enten det drejer sig om basisforskning, klinisk udvikling, lægemiddelfremstilling eller markedsføring. Men du får desuden spidskompetencer, når det gælder optimering af lægemiddelanvendelse. Det betyder, at kun en titel som cand.pharm. giver adgang til at arbejde som farmaceut på landets apoteker og sygehusapoteker, og at uddannelsen åbner mulighed for at arbejde med klinisk farmaci på landets sygehuse. 29 FRA IDE En ide eller en hypotese baseret på spændende eller uforklarlige observationer er første skridt på vejen mod et nyt lægemiddel. Kilder til nye ideer kan fx stamme fra forskere på universiteter, forskning i den farmaceutiske industris egne laboratorier eller granskning af patentlitteraturen. BASISFORSKNING LÆGEMIDDELFORMULERING PRÆKLINISK UDVIKLING KLINISK UDVIKLING Et lille hold af eksperter benytter biokemiske metoder og/eller dyreforsøg til at afgøre, om ideen har potentiale. Hvis forsøgene falder positivt ud, og lovende kemiske forbindelser identificeres, er der basis for et egentligt forskningsprojekt, hvor der arbejdes på at optimere og yderligere beskrive det aktive stof. Mange stoffer kan ikke optages direkte i kroppen. Andre optages, i terapeutisk sammenhæng, forkerte steder og har derfor ingen – eller måske ligefrem skadelig – effekt. Den største udfordring er derfor at få det virksomme lægemiddelstof transporteret til det rigtige sted i kroppen og få det gjort tilgængeligt i den optimale dosis. Det potentielle lægemiddel testes herefter på dyr, for at se hvordan virkningen er på organsystemet. I denne fase gennemføres også grundige langtidsundersøgelser af lægemidlets sikkerhed i dyreforsøg. Den medicinske hypotese efterprøves via forsøg med menneskeligt materiale – f.eks. væv eller blod. Fasen markerer ofte overgangen fra forskning til udvikling. Når det vurderes, at det potentielle lægemiddel er sikkert og effektivt for dyr, testes det på mennesker. Forsøgene gennemføres over flere år i fire forskellige faser, der har hver deres formål. Se diagrammet nedenfor. Efter fase 3 er man klar til at ansøge om myndighedsgodkendelse. Fase 4 går først i gang når lægemidlet er på markedet. Lægemiddelindustrien KLINISK UDVIKLING PRÆKLINISKE STUDIER FASE 1 Når et lægemiddel testes på mennesker, kaldes det klinisk afprøvning. Formålet med de forskellige kliniske studier (fase 1 til fase 4) er, at finde ud af, om et lægemiddel eller en behandlingsform er sikker og effektiv til behandling af en given tilstand eller sygdom. Der findes særlige internationale retningslinier, der skal sikre, at etik og god klinisk praksis overholdes. Før et potentielt lægemiddel afprøves i mennesker, udføres grundige prækliniske dyreforsøg for at afdække sikkerhed og effektivitet. Også studier på menneskeligt materiale, fx væv eller blod indgår i denne fase. Afprøvningerne fortsætter op til registrering. I fase 1 undersøges det potentielle lægemiddel i et begrænset antal frivillige og raske personer – normalt 10-100. Det undersøges, hvordan lægemidlet bliver optaget, fordelt og omsat i organismen. 1 ÅR 30 Det er her formuleringseksperterne kommer ind i billedet med deres viden om de forskellige lægemiddelformer (eksempelvis salve, tabletter, øjendråber, injektionsvæske), deres forståelse af lægemiddelstoffets kemi og deres viden om, hvordan kroppen optager forskellige stoffer. 2 ÅR 3 ÅR 4 ÅR 5 ÅR 6 ÅR 7 ÅR TIL LÆGEMIDDEL Apotek og sygehusapotek Hospital REGISTRERING LÆGEMIDDELFREMSTILLING OG KVALITETSSIKRING MARKEDSFØRING OG INFORMATION RÅDGIVNING… RÅDGIVNING… Når det potentielle lægemiddel ud fra fase 3-forsøgene er vurderet som sikkert og effektivt, skal det godkendes internationalt, før det kan markedsføres. Regulatory Affairs – registreringsmedarbejderne – har det store overblik, og er ansvarlige for at indsamle alle data fra udviklingsforløbet. Dokumentationen indsendes til myndighederne i Danmark og i udlandet. Lægemidlet skal nu fremstilles i et omfang, så dette kan sælges til patienter verden over. Her spiller valg af maskiner og fremstillingsproces en afgørende rolle for kvaliteten – som løbende kontrolleres for at leve op til myndighedernes krav om ensartethed, holdbarhed og hygiejne. For at sikre kendskabet til det nyudviklede lægemiddel tilrettelægges en markedsføringsplan, der bl.a. skal tage hensyn til forskellige landes forskellige lovgivning på lægemiddelområdet. For at være rustet til en faglig dialog med det sundhedspersonale, der distribuerer og udskriver lægemidler, benyttes kandidater med lægemiddelfaglig baggrund til at varetage opgaverne med markedsføring og information. … om lægemidler og optimal lægemiddelanvendelse. Efter lanceringen af det nye lægemiddel er de færdige pakninger at finde på hylderne på apotekerne. Apoteker og sygehusapoteker ledes af farmaceuter, der støtter læger i valg af lægemidler, informerer patienter om dosering, virkning og bivirkninger og har ansvaret for at gennemgå recepter for at undgå fejlmedicinering. … om lægemidler og optimal lægemiddelanvendelse – klinisk farmaci. Klinisk farmaci handler om optimering af lægemiddelanvendelsen. En medarbejder inden for klinisk farmaci ser først og fremmest på den enkelte patients medicinforbrug. De sikrer i samarbejde med læger og sygeplejersker på hospitalsafdelingerne – både ud fra en sikkerhedsmæssig og en økonomisk betragtning – at patienten får den mest hensigtsmæssige lægemiddelbehandling. FASE 2 FASE 3 FASE 4 I fase 2 afprøves forskellige doseringer på syge personer, normalt 50-300. Effekt og bivirkninger undersøges for at finde frem til den optimale dosering. Undersøgelserne skal nøjere vise, hvordan det potentielle lægemiddel virker i kroppen og påvirker den pågældende sygdom. I fase 3 afprøves lægemidlet i en stor patientgruppe, hvor en kontrolgruppe får et andet lægemiddel eller et virkningsløst stof. Forsøgene omfatter typisk 1.500-4.000 mennesker. Hvis fase 3-resultatet er positivt, indsendes registreringsansøgningen til myndighederne. Fase 4 gennemføres efter lægemidlet er godkendt og lanceret. Her overvåges behandlingserfaringen løbende, og der fokuseres på nye indikationer eller særlige sikkerhedsspørgsmål. Undersøgelserne omfatter typisk 500-3.000 patienter. 8 ÅR 9 ÅR 10 ÅR 11 ÅR 12 ÅR 13 ÅR 31 Når mennesker motiverer APOTEK Rasmus Ploug Winchler Larsen Farmaceut Lyngby Svane Apotek Jeg søgte ikke ind på farmaceutuddannelsen, fordi jeg vidste, jeg skulle beskæftige mig med sundhed, mennesker og lægemidler. Det kom sig faktisk af, at jeg i den gode gymnasietid var lidt lun på en pige, som inviterede mig med til åbent hus på farmaceutuddannelsen i København. Jeg havde ellers ikke skænket uddannelsen en tanke, men jeg var ung og forelsket – takkede derfor ja, og tog engageret med til Københavns Universitet. Farmaceutuddannelsen lød ret fed – både hvad angår indhold, karrieremuligheder og alt det sociale på uddannelsesstedet. Jeg syntes, at biologi og kemi var temmelig interessant, men om jeg lige skulle være farmaceut, det havde jeg ikke overvejet før. Til trods for, at jeg også var blevet tilbudt en plads på lærerseminariet i Vordingborg, så søgte jeg ind på farmaceutuddannelsen og blev optaget. Da jeg havde været der et halvt år tænkte jeg: Det er sgu livet, det her. Og så blev jeg hængende – og har i øvrigt ikke fortrudt det på noget tidspunkt. Den unge pige? Ja, hun blev ikke farmaceut. 32 SUCCESOPLEVELSE PÅ APOTEKET Under studiet blev der fortalt meget om, hvor mange muligheder vi har som farmaceuter. Jeg forestillede mig nok, at jeg skulle havne i industrien og havde egentlig ikke skænket apoteksvæsnet en tanke. Jeg røg imidlertid til et apotek i Jylland på studieophold og havde en rigtig god og sjov oplevelse derovre. På det tidspunkt havde jeg allerede skrevet specialeaftale, som gik i en helt anden retning. Men jeg besluttede at holde sindet åbent. Mens jeg skrev speciale begyndte jeg også at skrive jobansøgninger – blandt andet til nogle apoteker – og det endte med, at jeg fik jobbet her, så jeg skulle pludselig skynde mig at skrive mit speciale færdigt. APOTEKET BINDER HELE UDDANNELSEN SAMMEN Jobbet som farmaceut på et apotek knytter hele uddannelsen sammen. Noget af det sjoveste ved mit job er, at apoteksverdenen i Danmark ikke er så stor, så alle kender alle, og det tiltaler mig, for jeg kan godt lide at tale med folk og netværke. Og ret hurtigt så kender man hele branchen fra Brande til Bornholm. Som ansat på et apotek skal man kunne lide at tale med mennesker. Man kommer ikke uden om, at kundekontakt er en del af det at være på apotek, så det skal man kunne lide. Personligt synes jeg ikke, der er noget bedre end at stå ude i skranken og så – nu har jeg tillagt mig lidt skæg – der kommer en dreng, som kigger op på sin mor og siger ”mor, er det julemanden?” Så trækker jeg lidt på smilebåndet, mens moren siger ”nej nej, det er apotekeren.” Farmaceuter har et overblik over lægemidler, der gør os i stand til at give brugerne af lægemidlerne en professionel, uvildig rådgivning. Vi informerer ikke alle om alt, men koncentrerer os om at give den nødvendige information og rådgivning til dem, der har behov for det. Det er i den vurdering, vi bruger vores uddannelse som lægemiddeleksperter allermest. Som apoteksfarmaceut får du styrket dine evner til at formidle og kommunikere, da det er vores ansvar, at lægemiddelbrugerne får gavn af vores brede lægemiddelkendskab. Det synes jeg er både opløftende og motiverende. ANSVARLIG FOR KVALITETSSIKRING Alle apoteker skal leve op til nogle strenge kvalitetskrav, og her på stedet er jeg ansvarlig for kvaliteten både internt og eksternt. Det betyder, at det er mig, der skal følge op, hvis der er sket en fejllevering af medicin. Så skal jeg finde ud af, hvad der er sket, hvor risikofyldt det er, og om vi kan lære noget af vores fejl. Apoteksfarmaceuter er først og fremmest rådgivere og vejledere i brugen af medicin. Ikke kun ansigt til ansigt med brugerne i skranken, men også med andre professionelle i sundhedsvæsenet. Her på apoteket har vi et tæt samarbejde med kommunen. Jeg kører meget ud til plejehjemmene på konsulentbasis for at undervise personalet i korrekt medicinhåndtering og ikke mindst anvendelse af lægemidlerne. Det er både spændende og afvekslende, men mest af alt, så tænder jeg på at motivere andre. Hvis jeg fx er ude på et plejehjem og snakker med sygeplejerskerne om, at de bliver nødt til at overvåge, om deres køleskabe køler korrekt, så lægemidlerne ikke tager skade. Så er det jo rigtig fedt, at de rent faktisk er begyndt at overvåge, køleskabene næste gang jeg dukker op. ” Farmaceuter har et overblik over lægemidler, der gør os i stand til at give brugerne af lægemidlerne en professionel, uvildig rådgivning Rasmus Ploug Winchler Larsen 33 Halvt i habitjakke – halvt i kittel LÆGEMIDDELFORMULERING Ole Møller Dall Formuleringsfarmaceut Novozymes A/S Jeg ville oprindeligt have været kok og startede derfor med at gå i lære. Men jeg fandt hurtigt ud af, at arbejdstiderne og stressniveauet ikke lige var mig, så jeg startede på HTX i stedet. Jeg var ret interesseret i kemi og biologi, og jeg havde en forestilling om, at jeg skulle være læge. En kammerat skulle imidlertid starte på farmaceutuddannelsen, og det fortalte han så lidt mere om. Jeg tænkte, at det lød da egentlig ret sjovt, og så flyttede jeg fra Herning til København og startede på School of Pharmaceutical Sciences. Da jeg nærmede mig afslutningen af studiet vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle lave efterfølgende, men vidste bare, at det skulle være praktisk – jeg er ikke så god til at være akademiker. JOB VIA KONTAKTER I NETVÆRKET Allerede inden jeg havde afleveret speciale fik jeg et job som rejsefarmaceut i Apotekerforeningen, hvor jeg endte med at være i to år. Det var sådan en nødvikarordning, Apotekerforeningen havde for at hjælpe især de små apoteker, hvis apotekeren blev syg. To kammerater var ansat på en medicinalvirksomhed, der hed GEA, og da de søgte én, slog jeg til. Jeg snakkede 34 med mine venner i virksomheden, skrev en ansøgning og fik jobbet som formuleringsfarmaceut – at formulere et lægemiddel betyder, at man finder frem til den optimale form (fx tablet eller salve) og sammensætning af lægemidlet og hjælpestoffer, så lægemiddelstoffet virker efter hensigten. Netværket fra studiet er uvurderligt – men ikke kun i karrieresammenhæng. Jeg bruger det meget i dag, fordi jeg ved, hvor folk er ansat, og hvem jeg skal ringe til, hvis jeg skal have afklaret et eller andet specifikt. POLYMERER TIL GAVN FOR PATIENTEN Jeg er i dag ansat i en afdeling af Novozymes A/S med cirka 350 ansatte, som hedder Novozymes Biopharma. Her producerer vi farmaceutiske polymerer til lægemiddelindustrien. Polymerer er et geleringsmiddel – altså et fortykkelsesmiddel, som kan danne en gel. Polymerer har utrolig mange anvendelsesmuligheder og bruges fx i cremer, øjendråber og injektionsvæsker. Min primære opgave er at opbygge såkaldte claims til nye applikationsområder – det betyder, at jeg er med til at finde ud af, hvor vi kan bruge særlige polymerer. I hvilke lægemidler kan vi bruge dem og hvordan? Og når vi har afdækket det, er der så andre lægemidler, vi også kan bruge et konkret polymer i? Ofte kigger vi på specifikke sygdomsområder som fx slidgigt, hvor vi så undersøger de eksisterende lægemidler på markedet og forsøger at finde ud af, om vi kan bruge vores polymerer i dem for at forbedre lægemidlet. Lige nu sidder jeg fx med nogle drug release-forsøg og laver geler. Drug release handler om, hvordan det aktive stof i et lægemiddel bliver frigivet i kroppen for at have den tilsigtede virkning. Så laver jeg nogle sammenlignende forsøg mellem nogle geler med vores polymerer og nogle uden for så at holde frigivelsesprofilerne op imod hinanden. Hvis vi kan formulere en længere frigivelsestid, så kan det betyde, at man som medicinbruger måske kan nøjes med at injicere lægemidlet én gang om ugen i stedet for en gang om dagen. FORRETNINGSMAND MED FOD PÅ LABORATORIEARBEJDET Jeg bruger også en del af min tid på at være teknisk support for vores sælgere. Vores kunder er lægemiddelindustrien, og de har ofte en masse farmaceutiske spørgsmål, som sælgerne ikke kan svare på. Så deltager jeg i møder og er ofte kontaktleddet mellem os og deres udviklingsafdeling eller deres kemikere. Efterfølgende tager jeg ofte ud til kunderne og hjælper med at implementere nye processer i deres produktion, som inkorporerer vores polymerer. Man kan sige, at mit job er halvt habitjakke og halvt kittel. Nu har der fx været en lang periode, hvor jeg primært har befundet mig i laboratoriet, men om en uge tager jeg til vores kontor i Boston til kundemøder, hvorefter jeg skal et kort smut til Helsinki og
© Copyright 2024