Internationalt Af Christian K. Thorsted Fokus på krav til udenlandske farmaceuter i Norge Norge er en ren magnet for udenlandske farmaceuter, også danske. Indvandringen af arbejdskraft er positiv, mener den norske farmaceutforening, men foreningen mener også, det er på tide, at der ses på, hvilke krav der stilles til udlændingene. O ver halvdelen af alle de farmaceuter, som i 2013 fik autorisation til at virke i Norge, kom fra udlandet. Norges Farmaceutiske Forening mener, at indvandringen er helt nødvendig, men undrer sig over, at myndighederne ikke stiller de samme krav til alle udenlandske farmaceuter. »Der bliver fortsat etableret apoteker, og der er øget efterspørgsel på farmaceuter. Alene i vores eget tidsskrift er der hver måned opslået mellem 80 og 200 ledige stillinger. Vi er derfor helt afhængige af, at farmaceuter fra hele verden er interesserede i at komme hertil og arbejde. Det er positivt, at de har nye impulser med sig og andre måder at løse lægemiddelrelaterede opgaver på. Men det giver også nogle udfordringer,« siger Tove Ytterbø, formand for Norges Farmaceutiske Forening (NFF), i en lederkommentar i Norsk Farmaceutisk Tidsskrift nr. 1/2015 Blandt udfordringerne nævner hun, at udenlandske farmaceuter skal evne at kommunikere godt med patienter, pårørende og andet sundhedspersonale. De skal også have forståelse for den norske arbejdskultur og kendskab til de norske regler på lægemiddelområdet. I alt fik 351 farmaceuter i 2013 autorisation som farmaceut i Norge – 145 var fra Norge, 106 fra andre nordiske lande, 60 fra EU/EØS og 40 fra resten af verden. Samme krav til alle? Farmaceuter med en udenlandsk uddannelse, som ønsker at arbejde i det norske sundhedsvæsen, skal søge om norsk autorisation. Og for at kunne ekspedere lægemidler skal man have autorisation som sundhedspersonale, enten som receptarfarmaceut eller provisorfarmaceut. Ansøgningerne om autorisation bliver håndteret forskelligt afhængig af, om ansøgeren er fra EU/EØS-lande eller fra lande uden for dette område. Kommer ansøgeren fra 12 pharma februar 2015 EU/EØS er der i princippet fri bevægelighed af varer, tjenesteydelser og arbejdskraft. Direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer regulerer, hvilke kundskaber en farmaceut skal have, og der er en gensidig godkendelse af landenes uddannelsesinstitutioner. Men når ansøgerne kommer fra lande uden for EU/EØS skal de dokumentere indholdet i deres uddannelse og få vurderet, om den er sammenlignelig med en norsk farmaceutuddannelse. Der stilles også krav om at gennemføre et antal generelle kurser og om at bestå en sprogtest. »Ud fra et patientsikkerhedsmæssigt synspunkt er det efter min mening underligt, at der ikke stilles de samme krav til alle udenlandske farmaceuter,« siger Tove Ytterbø. Hun fortsætter: »Signalerne om øget brug af farmaceutkompetence i hele sundhedsvæsenet vil føre til endnu større behov for farmaceuter. Om de uddannes i Norge eller kommer fra et andet land, spiller ikke en afgørende rolle, så længe der stilles de samme krav til, hvad farmaceuterne skal have af kundskaber og færdigheder, også sproglige, for at kunne varetage patientsikkerheden på en forsvarlig måde.« Bestå fagprøve Et forslag til ny autorisationsordning for sundhedspersonale uden for EØS er i øjeblikket i høring i Norge, og der er enighed om at stille strengere krav til at bestå en norskprøve og fortsat krav om at bestå kursus i nationale fag, før man kan søge om autorisation. »Vi vil foreslå, at de også skal bestå en fagprøve. Det er efter vores mening ikke urimeligt, at farmaceuter med en udenlandsk farmaceutuddannelse – uanset om de kommer fra EU/EØS eller et tredjeland – som minimum bør bestå den samme prøve, som norske farmaceuter må for at kunne få ekspeditionsret i Norge.« pharma februar 2015 13
© Copyright 2024