1. No category

Sektion for Klinisk Farmaci
Marts
# 01
2012
Danmarks farmaceutiske selskab
Nyheder
Ny professor i klinisk farmaci på Syddansk Universitet
Lise Aagaard er fra 1. marts ansat som professor i klinisk farmaci ved
den farmaceutiske uddannelse ved Syddansk Universitet. Lise Aagaard
kommer fra en stilling som lektor ved Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet i Afdeling for Samfundsfarmaci. Udover en forskningsmæssig indsats skal Lise Aagaard være med til at løfte undervisningsopgaverne på farmaceutuddannelsen på Syddansk Universitet.
Lise Aagaards forskning er fokuseret på lægemiddelsikkerhed ogpolitik, brug af medicin og farmakoepidemiologi. Et særligt fokusområde er lægemiddelsikkerhed hos børn og unge, og hun har offentliggjort flere undersøgelser om dette emne.
Lise Aagaard er medlem af advisory boards for flere tidsskrifter samt
af nationale og internationale bedømmelsesudvalg. Hun har været
formand for bestyrelsen i Dansk Farmaceutiske Selskab.
Oversete kommaer skyld i alvorlige medicinfejl
Patientombuddet har gennemset de indberettede medicineringsfejl,
som læger og sygeplejersker rundt om i landet har meldt ind til Dansk
Patient Sikkerhedsdatabase, og beskriver i en analyse sundhedspersonernes egne forslag til, hvordan man undgår fejlene fremover. Mange
alvorlige medicineringsfejl skyldes, at læger og sygeplejersker overser
et komma eller misforstår sjuskede forkortelser af f.eks. milligram og
gram. Unødvendige kommaer skal fjernes fra journalerne på landets
sygehuse, hvis de skal forebygge alvorlige medicineringsfejl. Og så
skal enheder som milligram og milliliter skrives i deres fulde længde
for at undgå kostbare misforståelser. Sådan lyder et par af anbefalingerne i en analyse af medicineringsfejl fra Patientombuddet (pdf), som
er patienternes offentlige klageinstans. LINK
Kongresser og
internationale møder
· European Society of Clinical Pharmacy, ESCP, Leuven, Belgium, 31 maj
-1 jun 2012 (www.escpweb.org)
· European Association of Clinical
Pharmacology and Therapeutics
(EACPT) Geneva, Schweiz 28-31 aug
2013 (www.eacpt2013.org)
· European Association for Hospital
pharmacy, EAHP, Milano, Italien, 2123 mar 2012 (www.eahp.eu)
· International Society of Oncology
Clinical Practise ISOPP, Melbourne,
May 2012 (www.isopp.com)
· American Society of Hospital pharmacy, ASHP, Las Vegas, NV, USA. 2 6 Dec, 2012 (www.ashp.org)
· International Pharmaceutical Federation, FIP, Amsterdam, Holland 3 –8
Oct, 2012 (www.fip.org)
· European Conference in Oncology
Pharmacy, ECOP, 27-29 Sep 2012,
Budapest ( www.esop.eu)
Har du brug for et klinisk
farmaceutisk netværk?
· Danmarks Farmaceutiske Selskab Sektion for Klinisk Farmaci.
http://www.farmaceutisk-selskab.dk
· Dansk Selskab for Patientsikkerhed Netværk for sikker medicinering.
Mødes 2 gange årligt.
http://patientsikkerhed.dk
· Dansk Selskab for Sygehusapoteksledelse - Nationalt Netværk for Patientspecifik Klinisk Farmaci. Kun for sygehusapoteksansatte. Mødes 2 gange
om året.
Marts
Sygehusapotekerne vil gerne sælge medicin. Regeringen er i
gang med at undersøge, om sygehusapotekerne skal have lov til at
etablere apoteker og sælge medicin direkte til borgerne. Den opgave er
sygehusapotekerne parate til at tage på sig.
»I mange andre lande, der minder om os, har man valgt at have et apotek i forhallen til sygehusene, og jeg mener bestemt, at det er en diskussion, som vi skal have i gang herhjemme. Faktum er også, at vi i
sundhedsvæsenet i praksis allerede har problemstillingen om, hvem
der skal levere medicin til patienterne – sygehuset eller det private
apotek. Der er allerede en gråzone mellem sektorerne,« siger hospitalsapoteker Peter Mielche, Hospitalsapoteket Viborg.
På Sygehusapoteket Region Nordjylland er sygehusapoteker Gitte
Søndergaard Nielsen også positiv:
»Der er bestemt et behov hos patienterne for et apotek i sygehusets
forhal til fx at ekspedere recepter fra skadestuen eller vagtlægen. Vi er
et af relativt få lande i Europa, der sender patienterne i byen for at hente deres medicin, i stedet for at de får det på sygehuset, når de udskrives,« siger hun.
Sygehusapoteker Lars Nielsen, Region Hovedstadens Apotek, mener,
at det er uhensigtsmæssigt, at svage patienter – just udskrevet fra sygehuset – er nødt til at hente deres medicin på et lokalt apotek. Derfor
er han klar til at etablere kunderettede apoteker på hospitalerne, hvis
politikerne ønsker det.
»Det vil være en stor gevinst på mange måder for patienterne, hvis de
kan købe eller få udleveret deres medicin på sygehuset. Det handler
ikke kun om, at medicin bliver billigere for forbrugerne, det
handler også om patienternes ve og vel,« siger han. LINK
Sygehus Lillebælt har indført medicigennemgang som
fast driftsopgave Sygehus Lillebælt kan bidrage til strømmen af
historier om medicingennemgange. Sygehuset implementer patientspecifik klinisk farmaci i form af medicingennemgang på akut modtageafsnit i Vejle og Kolding som fast drift opgave pr. 1. marts 2012.
Farmakonomer og farmaceuter rykker ind på afdelingerne på OUH. På Odense Universitetshospital er der gennemført
projekter med klinisk farmaceuter på Akut Modtagelsen og projekter
hvor farmakonomer optager medicinanamnese på Onkologisk, Ortopædkirurgisk og Urologisk afdeling. Øget sikkerhed i medicineringen
og færre omkostninger er nogle af gevinsterne ved klinisk farmaci
vurderer klinisk farmacichef Thomas Croft Buck. LINK
2012
#01
· Skandinavisk netværk for klinisk
farmaci. Mødes i de forskellige skandinaviske lande. Kontaktperson Per
Hartvig Honoré ([email protected])
· Netværk for ph.d. studerende og
aspiranter med projekter, der relaterer til sygehusfarmacien.
Nærmere oplysninger: Trine Kart Sørensen, Sygehusapotekernes Forskningsenhed (SAFE), Amgros
([email protected])
Møder
Netværksmøde om klinisk
farmaci i praksis i forskellige
sektorer
Tirsdag d. 27. marts kl. 17.00 - 19.30
i studiesalene på FARMA. Program:
·
·
·
·
·
Velkomst ved Søren Ilsøe Moreno,
formand for Danmarks Farmaceutiske Selskab
Oplæg ved Susanne Bendixen
(primærapotek)
Anne-Mette Ørkild Mud
(hospital)
Birgitte Aagaard Lund
(almen praksis)
Debat • Spisning • Networking
Mødet arrangeres af
Danmarks Farmaceutiske Selskab. gTilmelding pr. e-mail senest d. 19. marts:
[email protected]
Marts
IRF bliver en del af Sundhedsstyrelsen. Den 1. marts fusionerede Lægemiddelstyrelsen og IRF med Sundhedsstyrelsen som led i
en større besparelsesrunde i ministerierne. Det betyder, at IRF ikke
længere er et selvstændigt institut, men bliver lagt ind under den nye
Sundhedsstyrelses enhed for sygehuse og beredskab, som også rummer bl.a. beredskab for smitsomme sygdomme, vurdering af hvilke patienter der skal sendes til behandling i udlandet og udarbejdelsen nationale kliniske retningslinjer. Det er endnu ikke besluttet, om IRF bliver en sektion for sig selv eller hvad det fremtidige navn skal være.
D. 15. februar skrev Sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside, at ”arbejdet med at sikre uafhængig lægemiddelinformation vil blive styrket
af sammenlægningen”, samt at ”IRFs kerneopgaver vil blive videreført”. Der nævnes specifikt at arbejdet med uvildige anmeldelser af
nye lægemidler, Den Nationale Rekommandationsliste, månedsblade,
afholde kurser vil blive videreført, samt at Sundhedsstyrelsen i vid udstrækning vil gøre brug af IRFs nuværende kommunikationsplatforme
som for eksempel månedsbladet Rationel Farmakoterapi og hjemmesiderne www.irf.dk og www.medicinmedfornuft.dk og fortsat vil lade
sig rådgive af en styregruppe med repræsentanter for offentlige og private organisationer.
Som led i besparelserne er IRFs tidligere medarbejderstab reduceret
med 2 fuldtidsstillinger. Hertil kommer, at stillingen som Institutchef
nedlægges, som eller traditionelt har været varetaget af en klinisk farmakolog.
Medicingennemgang er kommet for at blive. Region Sjælland gennemfører i øjeblikket et medicingennemgangsprojekt i almen
praksis. De praktiserende læger i regionen har taget godt i mod projektet og ca. 100 læger har meldt sig til at få besøg af et team bestående af
en farmaceut og en læge. Forud for besøgene har regionens Lægemiddelenhed udsendt polyfarmacistatistikker til alle praksis. I statistikkerne kan lægen se hvilke patienter, der er i behandling med 6-10, 11-15
og mere end 15 lægemidler. Lægen vælger ti patienter fra listen, hvis
medicin gennemgås ved besøget.
Under besøgene kommer farmaceuten og lægen med en række ændringsforslag til medicineringen. Sammen med den praktiserende læge
aftales hvilke ændringer, der skal forsøges. Ændringer og aftaler registreres i forbindelse med medicingennemgangene i et IT system
(BOB), der muliggør senere opfølgning og databearbejdning. Lægen
modtager efter besøget en rapport fra systemet med ændringsforslagene. Ved de medicingennemgange, der indtil nu er gennemført, er der
flere forslag om ændringer til medicinen hos stort set alle patienter.
Mange patienter kan få fjernet mindst ét lægemiddel. Generelt er de
primære ændringsforslag seponering og præparatskift. Der er ændringsforslag inden for stort set alle lægemiddelgrupper. De foreløbige
resultater viser, at løbende medicingennemgang er med til at fremme
rationel lægemiddelbehandling.
Kontaktperson: Farmaceut Birgitte Aagaard Lund,
[email protected]
2012
#01
Nordic Networking Group for
Clinical Pharmacy (NNGCP)
Annual Meeting
Copenhagen 2012. Afholdes fredag
den 11. og lørdag den 12. maj 2012. Konferencen er et forum for hovedsagelig sygehusfarmaceuter fra hele Norden, hvor
der drøftes og udveksles erfaringer vedrørende igangværende kliniske farmaceutiske projekter samt klinisk farmaceutiske
forsknings-projekter. Der vil i løbet af kort
tid blive udsendt flere oplysninger, men
sæt kryds i kalenderen allerede nu.
Yderligere information kan indhentes hos
Professor i Klinisk Farmaci Lona Christrup: ([email protected])
Giv et tip..
Har du en nyhed du gerne vil have med i
vores næste brev, så giv et tip til
([email protected])
Marts
2012
#01
Forskning
Utilsigtede hændelser med warfarin og phenprocoumon. Vitamin K-antagonister er stadig
blandt de foretrukne lægemidler til profylaktisk behandling af tromboemboliske sygdomme. I et dansk
studie udført på Odense Universitetshospital er journalmateriale og medicinlister for 107 patienter gennemgået med henblik på at kortlægge årsager til indlæggelse af patienter med forhøjet INR og/eller blødning. Der blev fundet en eller flere mulige årsager hos 86 af patienterne. På baggrund af resultaterne opfordres til øget opmærksomhed på INR ved nytilkomne sygdomme hos patienter i behandling med vitamin K-antagonister. Dan Med J. 2012 Feb;59(2):A4383.
Team-baseret program med deltagelse af farmaceuter og læger fører til bedre kolesterolkontrol hos patienter med diabetes. Et 2-års prospektiv klusterrandomiseret kontrolleret
studie med 6963 patienter med diabetes behandlet af 68 læger i 9 klinikker undersøgte effekten af en fælles farmaceut- og lægeydelse som fokuserede på kolesterolkontrol og som omfattede brug af IT teknologi
og performance feed-back. Patienter i interventionsgruppen nåede oftere deres LDL mål end patienter i
kontrolgruppen (78% vs 50%; P = 0.003). Arch Intern Med. 2011 Sep 12;171(16):1480-6.
Dosisdispensering er en kilde til medicineringsfejl ved sektorskift.
En undersøgelse fra Bispebjerg Hospital viser, at identifikation og registrering af, om borgeren ved indlæggelsen modtager dosisdispensering (DD) kun gennemføres sporadisk. Ændringer i DD sker ofte, men
ledsages sjældent af oplysning herom til apotek eller egen læge. I forbindelse med sektorskift kan ordningen – stik imod hensigten – være en kilde til medicineringsfejl, og det bør give anledning til en revurdering af, hvordan DD skal håndteres, når en borger indlægges. Dan Med Bull. 2011 Dec;58(12):A4341
Farmaceutisk ydelse til patienter med pulmonal hypertension. I Frankrig er der netop indført lovkrav om standardiseret patientuddannelse ved kronisk sygdom. Artiklen afrapporterer om et sådant program, for den sjældne sygdom ‘Pulmonal Arterial Hypertension (PAH)’. Farmaceuten mødtes
med alle patienter, identificerede individuelle indsatsområder/problemer og lagde en uddannelsesplan for
den enkelte patient. Patientens forløb blev afrapporteret til læger og sygeplejersker, med fokus på bl.a.
lægemiddelrelaterede problemer, compliance og sygdomsforståelse. Den konkrete intervention benævnes
“Pharmacist Collaborative Care Program” og et nyt multi-center-studie med ca. 100 patienter skal evaluere om denne intervention har indflydelse på kliniske parametre. Int J Clin Pharm. 2011 Dec;33(6):898901
Leverskade ved paracetamol opstår ikke kun ved høje enkeltdoser men kan også opstå ved lang tids moderat overforbrug. Et længerevarende forbrug af lidt for meget paracetamol
kan føre til en dødelig overdosis, skriver videnskab.dk søndag. Konklusionen kommer fra et skotsk studie, publiceret i British Journal of Clinical Pharmacology, af 663 patienter med paracetamolskader på leveren. 161 af disse patienter havde fået en gradvis overdosis, almindeligvis efter at have taget paracetamol mod normale lidelser som mavesmerter, muskelsmerter, hovedpine og tandpine. »Disse patienter har
ikke taget en massiv dosis i et enkeltstående tilfælde, ligesom nogle mennesker gør ved selvmordsforsøg,
men over tid kan skaden udvikle sig, og effekten kan blive fatal,« siger læge Kenneth Simpson, University of Edinburgh og Scottish Liver Transplant Unit, som står bag undersøgelsen. Br J Cl Pharm 2012; 73:
285-95LINK
Marts
2012
#01
Folk med CYP2C19-variant bør ikke få 75 mg clopidogrel men 225 mg. Hjerte-kar-syge
patienter med en genetisk variant af cytochrome CYP2C19 genet kan få en gavnlig effekt af det blodpladehæmmende lægemiddel clopidogrel ved at øge doseringen til det tredobbelte. Det skriver Dagens Medicin tirsdag på baggrund af et amerikansk studie publiceret i tidsskriftet JAMA. Clopidogrel forebygger
blodpropper hos patienter med åreforkalkning, men standard-doseringen på 75 mg virker ikke for individer med en særlig variant af CYP2C19 genet. I det nye studie viser forskerne, at daglige doser på 225 mg
eller højere hos patienterne med én kopi af CYP2C19 varianten forbedrede effekten over for blodplader,
så den kom på niveau med, hvad patienter uden varianten opnåede med standarddoseringen. Patienter
med to kopier af CYP2C19 varianten fik ikke samme gavnlige effekt af clopidogrel selv ved en dosis på
300 mg. JAMA. 2011 Nov 23;306(20):2221-8.
Psykologisk indsigt skal forbedre medicinering af KOL-patienter
KOL-patienter, der tager en placebopille regelmæssigt, klarer sig markant bedre end patienter, der kun tager deres rigtige medicin en gang imellem. Fænomenet med placeboeffekt er velkendt, og det er lige så
velkendt, at kun omkring 40 pct. af alle patienter tager deres medicin regelmæssigt.
Det har fået et forskerhold på Hvidovre Hospital til at gå i gang med at afdække, hvilken indflydelse patienternes personlighed og forestilling om sygdom, sundhed og medicin har på effekten af behandlingen.
Lungeforsker og professor Jørgen Vestbo står i spidsen for undersøgelsen, der som noget nyt inddrager
psykologi og viden om personlighedstyper i kortlægningen af KOL.
Inspirationen til projektet er bl.a. kommet fra England, hvor forskere har udviklet effektive spørgeskemaer til at afdække såkaldte ’health beliefs’ hos patienter. Health beliefs er indre fortællinger, som ligger til
grund for patienters holdning til medicin, behandling og sundhed. LINK
Øget risiko for blodpropper eller død efter afbrydelse af AK-behandling hos patienter med atrieflimren. Et nyt dansk kohortestudie har undersøgt risikoen for tromboemboliske komplikationer eller død efter afbrydelse af AK-behandling med warfarin hos patienter med atrieflimren. Undersøgelsen tager bl.a. udgangspunkt i receptdata fra Det Danske Lægemiddelregister og oplysninger om
indlæggelser via det danske Landspatientregister. Knap 50.000 patienter i AK-behandlingmed warfarin er
fulgt i perioden1997 til 2008 med en gennemsnitlig observationstid på 3,5 år. Af disse havde 35 % en periode, hvor AK-behandling var afbrudt i kortere (mindre end 90 dage) eller længere tid (op til 360 dage).
Undersøgelsen viste, at antallet af blodpropper eller dødsfald blev tredoblet de første 90 dage efter, at AK
behandlingen blev afbrudt, for derefter at falde og stabiliseres til samme niveau efter 180 dage.
Eur Heart J Dec 23, 2011
Ny guideline for behandling af dyslipidæmi. European Society of Cardiology og European Ateroschlerosis Society har sammen udgivet en ny guideline til risikostratificering og behandling af patienter
med hyperlipidæmi. I den nye guideline indgår nye SCORE-tabeller, dvs. tabeller hvor den enkelte patients 10-års risiko for at dø af et kardiovaskulært kan beregnes, afhængig af patientens køn, rygestatus,
blodtryk, tilstedeværelse af kardiovaskulære risikomarkærer (f.eks. diabetikere) og HDL-kolesterolniveau. For hver 1,0 mmol/L man sænker LDL nedsættes den kardiovaskulære mortalitet med ca. 22 %.
Dermed opdateres anbefalingen for behandlingsmål: For patienter med meget høj kardiovaskulær risiko
(tidligere kardiovaskulær sygdom, Type2-diabetes etc.) skal LDL nu ned under 1,8mmol/L. Kan dette ikke nås er målet at LDL reduceres med mindst 50 % fra udgangspunktet. For patienter med høj risiko er
behandlingsmålet 2,5mmol/L og for patienter med moderat risiko er behandlingsmålet 3,0mmol/L.
European Heart Journal (2011) 32, 1769–1818
Marts
2012
5 ”skarpe” spørgsmål til en klinisk farmaceut
Som et fast indslag i nyhedsbrevet bringer vi et interview med en klinisk farmaceut
Majbritt Grabas Jørgensen
[email protected]
Region Sjælland Sygehusapoteket
1. Hvilken opgave har du som klinisk farmaceut nu?
Jeg er frikøbt 37 timer ugentlig fra sygehusapoteket for at udføre klinisk farmaci på geriatrisk afdeling,
Næstved Sygehus i 3 år. Hovedformålet med projektet er at være med til at kvalificere patienternes
medicinering, så afdelingen får udskrevet patienterne med en medicinering de kan stå inde for.
Det betyder konkret at jeg udfører medicingennemgang på alle indlagte patienter ved indlæggelsen, og
optager en ekstra medicinanamnese på de patienter som mangler eller hvor den er ufuldstændig. I den
forbindelse interviewes patienterne om deres medicinering før indlæggelsen og patientmedicinen gennemgås. Jeg er derudover tovholder på indlagte patienter med dosisdispenseret medicin. Jeg sørger for
at identificere disse patienter, pausere deres dosisdispensering og generelt sikre at de ikke bliver tabt i
systemet ved at rådgive lægerne og plejepersonalet om udskrivelse af denne patientgruppe. Jeg arbejder generelt også med at sikre optimal arbejdsgang omkring patienternes medicinering på afdelingen.
2. Hvorfor valgte du at blive klinisk farmaceut
Jeg kan godt lide at blive udfordret og have en afvekslende hverdag og det lever jobbet som klinisk
farmaceut op til. Jeg vil gerne kunne gøre en konkret forskel for patienterne og det føler jeg lykkes ved
arbejdet med patientspecifik klinisk farmaci - det er et meget tilfredsstillende arbejde. Derudover er
sygehusapotekets opgaver i konstant udvikling og det finder jeg rigtig spændende at være en del af.
3. Hvor lang tid har du arbejdet som klinisk farmaceut og med hvilke opgaver andet end ovennævnte?
Jeg blev ansat på Sygehusapoteket i Region Sjælland i sommeren 2009 og har siden januar 2010 været
projektansat fuldtid på geriatrisk afdeling på Næstved Sygehus og skal være på afdelingen indtil 3112-2012. Udover projektet er jeg kontaktperson for pædiatrien i Region Sjælland, hvor jeg bl.a. afklarer lægemiddelrelaterede spørgsmål, opretter standardordinationer i EPM (ordinationskladder til læger
og sygeplejersker) samt er med til at sikre at pædiatriens særlige hensyn til lægemidler ikke bliver
overset i den regionale lægemiddelkomités arbejde med regionens rekommandationsliste.
4. Kan du beskrive den bedste oplevelse du har haft som klinisk farmaceut
Når lægerne fortæller at vejen til sygehusapoteket er blevet kortere efter at jeg er startet på afdelingen
og desuden at jeg bidrager til en mere gnidningsfri kommunikation mellem lægerne og plejepersonalet
omkring patienternes medicinering. Det giver en følelse af at min tilstedeværelse er værdsat og gør en
forskel. Og når vi får indlagt en patient med masser af problemstillinger og uhensigtsmæssigt medicin
som jeg er med til at få udskrevet med en medicinering både jeg og lægerne kan stå inde for.
5. Hvad synes du er den største udfordring som klinisk farmaci står over for?
At få fundet en model for patientspecifik klinisk farmaci, som er økonomisk bæredygtig, og som afdelingerne vil finde vigtig at prioritere selv i økonomisk svære tider. Der tror jeg vi kan lære noget af
medicinservice, som har opnået dette og er fast forankret på mange afdelinger på landets sygehuse,
selvom afdelingernes økonomi er presset.
#01
Marts
2012
Kurser
Klinisk videreuddannelse for Farmaceuter
Sektion for Klinisk Farmaci tilbyder i samarbejde med Pharmakon kommende kurser:
Basismodul
Undervisningen baseres på en dialogisk problembaseret undervisningsform, hvor aktuelle sygehistorier danner udgangspunkt. Det forventes, at kursisterne har kendskab til den basale farmakologi og
sygdomslære, så der kan fokuseres på kliniske farmakoterapeutiske problemstillinger.
I undervisningen indgår: Patientudredning og medicingennemgang, herunder risikomedicin, bivirkningsregistrering, interaktionsvurdering, informationsudtræk. Parakliniske data - betydning ved patientudredning. Patientsamtaler - på sygehuse og i primærsektoren. Patientpsykologi - patientens reaktioner ved krise og sorg. Evidensvurdering og anvendelse af filtreret evidens.
Kursets indhold vil i øvrigt blive tilpasset efter de tilmeldte deltageres baggrund.
Afholdes 26. + 27. september 2012. Kurset genudbydes i 2014.
Dermatologi – Nyt!
Behandlingen af patienter med dermatologiske sygdomme og kutane lidelser, som skyldes behandling af andre sygdomme, vil blive gennemgået med fokus på medicineringen i en dialogisk problembaseret undervisningsform, hvor aktuelle sygehistorier danner udgangspunkt. Det forventes, at kursisterne har kendskab til den basale farmakologi, så der kan fokuseres på kliniske farmakoterapeutiske
problemstillinger. Ved hjælp af sygehistorier vil principperne for behandling af dermatologiske lidelser blive diskuteret, herunder valg af systemisk versus lokal applikation og samspillet med andre
indsatsområder som lysbehandling og fotodynamisk terapi. Rådgivning til forebyggelse af bivirkninger og interaktioner vil indgå i denne diskussion. I undervisningen indgår: Kutane lægemiddelbivirkninger. Atopisk eksem. Håndeksem. Akne vulgaris, hidradenitis suppurative, rosacea. Psoriasis.
Urticaria. Sår og infektioner i huden. Hudens tumorer. Huden ved interne sygdomme.
Afholdes 7.-8. november 2012
Endokrinologi
Behandlingen af patienter med endokrine sygdomme vil blive gennemgået med fokus på medicineringen i en dialogisk problembaseret undervisningsform, hvor aktuelle sygehistorier danner udgangspunkt. Det forventes, at kursisterne har kendskab til den basale farmakologi, så der kan fokuseres på kliniske farmakoterapeutiske problemstillinger. Ved hjælp af sygehistorier vil principperne for
behandling af endokrine sygdomme blive diskuteret, herunder samspillet med andre indsatsområder
som fysisk træning og diætreguleringens betydning for medicineringen af disse patienter. Rådgivning til forebyggelse af bivirkninger og interaktioner vil indgå i denne diskussion.
I undervisningen indgår: Diabetes Type 1 og 2. Thyreoidea dysfunktioner. Adipositas og det metaboliske syndrom. Dyslipidæmi. Osteoporose. Kursets indhold vil i øvrigt blive tilpasset efter de tilmeldte deltageres baggrund.
Afholdes 28.-29. november 2012
Den Kliniske Videreuddannelse for Farmaceuter er en selvstændig uddannelsesprofil, som kan
afsluttes med et diplom. Uddannelsen omfatter 1 obligatorisk basismodul og 6 valgfrie specialemoduler. Hvert modul omfatter foruden 2 kursusdage en klinikdel og en skriftlig hjemmeopgave.
Når alle 7 moduler er gennemført og bestået udstedes et diplom. Kursister, som kun deltager i enkelte kurser, kan undlade klinikdel og afrapportering, og får i så fald et kursusbevis på deltagelse i kursusdagene.
Detaljer samt tilmelding via Pharmakon på: LINK
#01