Selv-identitet som kontekst for
Læring
Læringsteori 3
Læring &
forandringsprocesser,7.semester
Efteråret 2009
Erik Laursen Aalborg Universitet
G.H.Mead & Anthony
Giddens om
Identitetsskabelse
Erik Laursen Aalborg Universitet
IDENTITETSDANNELSE
& SELVET
Erik Laursen Aalborg Universitet
Først et par begreber…
•
•
•
•
•
•
Individ
Person (individet fra ydersiden)
Selv (individet fra indersiden)
Selv-identitet (selvets selvreference)
Mig’et (selvet set af Jeg’et)
Personlighed / Habitus = selvet ‘an sich’
Erik Laursen Aalborg Universitet
Hvad har selv-identitet med læring
at gøre ?
• Refleksiv læring
– Selvrefleksion er ofte en væsentlig del af
læreprocessen. Refleksion over forstyrrelse.
• Motivation
– Selvidentiteten er subjektet for målrettet handling
• Selvrefleksion/metakognition
– Tænkning over egen tænkning er samtidig en
refleksion over hvem vi er-hvad vi kan
• Forandrings refleksion
– Læring er vedvarende adfærdsforandring og
forandrer dermed den der lærer
Erik Laursen Aalborg Universitet
Person & Selv
• Personen = individets ‘yderside’ , det
offentlige, sociale aspekt.
• Selvet
=individets ‘inderside’, det
private, for andre skjulte aspekt
• Gennem interaktionen med den sociale
omverden, sker der en gensidig
påvirkning mellem de to aspekter
Erik Laursen Aalborg Universitet
Menneskers identitet
-tre perspektiver (Goffman)
Social identitet

fælles karakteristika . Medlemskab af social kategori
udefra- ind
Generaliseret Anden. Som jeg ses af ”man”
Personlig identitet

Individuelle, karakteristika. Personlige relationer.
Udefra-ind
Signifikant Anden. Som jeg ses af ”dig”
Selv identitet

Individuelle, unikke karakteristika. Selvoplevede sansninger og
selvrefleksion.
Indefra-ud
Selvreference. Som jeg ses af ”jeg”
Erik Laursen Aalborg Universitet
Selv & Person :
Individets to aspekter
.
Person
Selv
Offentlig
Yderside
Position
Privat
Inderside
Krop
Synlig
Skjult
‘Social’
‘Psykologisk’
Kollektivt fastlagt Individuelt sanset
og sanktioneret
og erfaret
Anerkendelse
Eksistens
Erik Laursen Aalborg Universitet
Jeg & mig
Selvets 2 aspekter
• Jeg’et = det handlende selv, selvet som
den der erfarer
• Mig’et = det erfarede selv. Selv’et som set
af Jeg’et.
William James : The Principles of Psychology (1890) samt Psychology
(1907)
G. H. Mead: Mind, Self and Society (1933)
Erik Laursen Aalborg Universitet
Selv-reference, refleksion og
metakognition
• Refererer til selvets spejling af sig selv (krop,
egenskaber,handlinger,værdi mm)
• Selvets refleksive projekt (Giddens) :proces,
gennem hvilken selv-identiteten konstrueres
gennem den refleksive organisering af
fortællinger(erindringer) om selvet
• Metakognition refererer specielt til selvets
videns-relaterede aktiviteter og egenskaber
(’tænkning om min egen tænkning’)
Erik Laursen Aalborg Universitet
Selv-identitet og mig’et
• Selvet konstrueres almindeligvis som en
enhed, der kan afgrænses og fastholdes
over tid og rum = Selv-identiteten
• Selv-identitet = selvet som det refleksivt
begribes af individet, på baggrund af egen
biografi (Giddens 1991)
• Denne konstruerede enhed = mig’et (hos
Mead & James)
Erik Laursen Aalborg Universitet
3 former for Selvreference
I aktuel neurologisk forskning (Damasio,LeDoux)
• Proto-Selvet : ikke-bevidst, kropsbaseret gentagelighed
i adfærden, et reference-punkt for sansning og
adfærdsregulering
• Kerne-selvet (situationelt selv) : Bevidst 2.ordens
refleksion :non-verbal forestilling(der kan erindres) om at
adfærden udføres af “nogen”, der bliver fremtrædende
gennem selvet (“jeg er den der gør x ved objekt y”) =
situationel konstruktion af mig’et
• Selvbiografiske Selv : Den sprogligt baserede
sammenkobling af fragmenter af her-og-nu erindringer
om “kerne-selvet’, med en fortid, nutid og fremtid.
Erik Laursen Aalborg Universitet
To opfattelser af menneskers
identitet
• ESSENTIALISME :
det giver mening at tale om en ’sand’ eller ’autentisk’
identitet. F.eks. En identitet der er baseret på et ’kerneselv’
(’give udtryk for, hvem man virkelig er’- ’bare du ville
være dig selv’)
• KONSTRUKTIVISME :
identiteter referer altid til konstruktioner, der
sammenknytter to sæt forskelle : a. evidens-sæt
(være,have,gøre) og b. landkort af socialt relevante
forskelle (Eigils søn,adelig, ugift,rig,fej)
Erik Laursen Aalborg Universitet
Selv-identifikation
Processer hvor
selv-identiteten konstrueres
Erik Laursen Aalborg Universitet
Menneskers Identitet
- Oplevet af selvet eller andre
Individets identitet =
oplevet individualitet (forskellighed) på
baggrund af et fællesskab (lighed)
to referencer for identifikation
a. Selvet
b. Et socialt felt af Forskelle
Erik Laursen Aalborg Universitet
Stuart Hall om
selv-identitet og identifikation
• Det er identifikation som proces, og ikke identitet
som resultat, der er fagligt interessant
• (selv) identiteter er udtryk for en fremstilling
(repræsentation)af selvet
• Identiteter er konstrueret gennem forskelle
• Det er kun gennem relationen til den Anden (der
er, hvad selvet ikke er)at selv-identitetens
positive kvaliteter kan konstitueres (ikke ’ond’
som B, altså ’god’) dvs identiteter er altid
relationelle og komplementære.
(kilde : S.Hall 1996)
Erik Laursen Aalborg Universitet
Selv-identifikation:
3 positioner
•
Rolle teorien : Position , normer, performans
– Du bliver de roller du spiller, medmindre der etableres rolleafstand
– Homo sociologicus , Habitus og felt. Goffman’ dramaturgiske model.
•
Den kommunikative skabelse af et reflekterende selv
– Selv-identiteten konstrueres gennem kommunikation med signifikante
andre-generaliserede andre , der kan først reflekteres over jeg’et, når
man tager den andens perspektiv på det.
– Mead,
•
Den sammenhængende fortælling om selvet
– Selv-identiteten konstrueres gennem en sammenhængende fortælling
om selvet.
– Giddens, Bruner
Erik Laursen Aalborg Universitet
I. Rolle-teorierne
• Individets adfærd fastlægges af Rollen = et kompleks af
normer, rettigheder og pliger, knyttet til en given social
position. Disse normer angiver den drejebog individet
skal følge I socialt organiserede situationer.
• Tre teoretiske opfattelser af rolle-selv relationen :
– Position/rolle producerer/former selvet (homo sociologicus) :
Parsons,Linton
– Position/rolle er en forpligtende ramme for målrettet, gevinstoptimerende adfærd. Turner, Goffman.Bourdieu.
– Position/rolle er en blanding af en manual og et sæt
færdselsregler for et autonomt og moralsk distanceret selv.
Både regler og drejebog er til forhandling og genstand for
tolkning. Blumer. Garfinkel.
Erik Laursen Aalborg Universitet
E.Goffman
Publikums vurdering er afgørende
Publikum
Accept/forkastelse
Selv /Rolle
Team/scene
Performans
Erik Laursen Aalborg Universitet
II. Den kommunikative
Skabelse af et Reflekterende Selv
- G.H.Meads teori om selvets sociale genese
Erik Laursen Aalborg Universitet
Vi skal blive den anden, før vi kan blive os
selv.
Cooley
Erik Laursen Aalborg Universitet
G.H.MEAD
Læring som interaktivitet
•
G.H.Mead er blevet fremstillet som eksponent for hhv.
amerikansk pragmatisme og symbolinteraktionismen, men han
opfattede sig selv som behavorist.
•
Han udformede den mest sporsættende model for
identitetsdannelse og socialisering i den ældre (før 2.
verdenskrig) sociologi og socialpsykologi.
•
Han videreudviklede på markant vis den klassiske behavorisme på
tre områder :
- kommunikation gennem betydningsbærende handlinger
-
konstruktion af selv identitet
leg og spil som handlingskontekst
Erik Laursen Aalborg Universitet
DEN SOCIALE LÆRINGS TREKANT
LÆRING GENNEM SOCIALE SYSTEMER
den Anden
kommunikation
Selvet
interaktion
observation
Genstand/felt/situation
’Den anden’ = signifikant anden, generaliseret anden,publikum, praksisfællesskab
Interaktion = performans, praksis,
Selvet
= selvidentitet, kompetence,værdi,legitimitet
Erik Laursen Aalborg Universitet
(1) Mead om
Kommunikation via betydningsbærende
handlinger
•
•
•
•
I interaktioner (stimulus-respons-forstærker)mellem
mennesker tolkes handlinger som tegn, med en
mening eller indhold.
tegn(signifikant gestus) har et arbitrært, dvs
kulturligt indhold, (ex : ordet ”ko”), som en person skal
lære at tolke korrekt.
at tolke handlingens udtryk korrekt benævnte Mead
”at tage den andens rolle”. gennem en tolkning af
den andens gestik og grimasser, som reaktive
kommentarer på egne handlinger
Den andens efterfølgende handling (forstærker) er en
kommentar til denne tolkning.(forstod jeg det rigtigt?)
Erik Laursen Aalborg Universitet
(2)Mead om
konstruktion af selv-identitet
•
•
•
•
•
”Den andens” handlinger i en interaktiv sekvens (respons) ikke
blot en kommentar til personens egen, forudgående handling
(stimulus). det er også en kommentar til personen selv som
objekt.
En person konstruerer sin identitet, ved at gøre ”den andens”
oplevelse af sin adfærd til sin egen.
Processen begynder i det konkret situationelle og
relationelle, hvor der er en konkret, betydningsfuld anden der
kommenterer konkrete handlinger.(”mor er vred på mig, når jeg
gør sådan og sådan”)
Processen slutter med generaliserede identiteter, ”andre” og
handlingstyper. (”man”, ”jeg” og ”hykleri” )
Der foregår en samtidig, parallel konstruktion af hhv Identitet,
samfund og Kompetencer (= handlingstyper, og den ”rigtige”
måde at udføre dem på)
Erik Laursen Aalborg Universitet
Ifl Mead :
Forudsætter selv-Refleksion (Selvidentitet ) kommunikation om selvet
med en anden
Erik Laursen Aalborg Universitet
G.H. Meads teori om Selvet &
Identiteten
• Forskellen mellem :
– a. være en krop/handling
– b. have en krop/have udført en handling.
• Selv’et = en proces med to faser :
– a. Jeg’et = ren væren/handling
– b. mig’et = vores billede af væren/handling = af ‘os
selv’
• To pointer :
– a. usamtidighed mellem handling –refleksion
– b. mig’et dannes ved at jeg’et overtager ‘den andens’
billede af selvet.
Erik Laursen Aalborg Universitet
G.H.Mead om
dannelsen af mig’et
Indgå I
rutiniserede
interaktive
relationer
Spejle sig I den
Udvikle et
Generaliserede
Anden via
Stabilt
Den Konkrete,
Signifikante
anden
Svarer til det
”situationelle
Selv”
Erik Laursen Aalborg Universitet
Selv-billede
= mig’et
Via den
abstrakte
”Generalise
rede
Anden”
(3) Mead om :Leg & spil som
handlingskontekst
•
Leg : er en ramme for social interaktion (primært mellem børn)
hvor der er rekvisitter/redskaber (f.eks pinde og sten),
rollemodeller og drejebøger (dvs forestillinger identiteter, roller,
typer, og hændelsesforløb der er erfaret og som kan imiteres i
deres helhed eller i fragmenter).
–
–
•
Lege skifter spontant, og kan fortsætte selvom flere af deltagerne
går eller kommer.
Lege er kreative i deres anvendelse af redskaber , modeller og
drejebøger.
Spil : er en ramme om interaktionen, der er mere socialt
krævende, idet der er
- faste, ”universelle” regler og roller (fodbold spilles efter givne ,
faste regler) og bageste centerforsvarer skal altid blive tilbage,
når der angribes.
Erik Laursen Aalborg Universitet
III Selv-identiteten som en
fortælling om selvet.
Giddens
Bruner
Beck
Erik Laursen Aalborg Universitet
Senmoderne identitetsskabelses
projekter
ifl Giddens & Beck
•
•
•
Selvet betragtes som et refleksivt projekt
Selv-identiteten skabes gennem en fortælling om selvet (biografien)
Fællesskaber af kompetente udøvere & kyndige brugere
-der kan anerkende en unik identitet, baseret på eksklusive kompetencer
•
Forudsætter Intime relationer :
-der kan læse selv-identitetens koder
-bekræfte individualiteten er unik
-udvikler selvet
-publikum for artikuleret autencitet
•
Rationalet er Selvrealisering =
-udvikle sit personlige potentiale
-balance mellem risici-chancer,flow-stress
-moralsk pejlemærke = autencitet
•
Livsløbet = serie ikke-foreskrevne overgange , med :
- risikotagning
- Tvangsmæssige gentagelser-frigjorte valg
Erik Laursen Aalborg Universitet
Selvrefleksive
identitets projekter
[ifl Giddens & Beck]
Nutiden :Valg af
Livsstil, uddannelse og
arbejde
Fortiden :
Konstruktion
af biografien
Den konstruerede
identitet
Nutiden :Valg af
Sociale relationer &
netværk
Erik Laursen
Aalborg Universitet
Fremtiden :
Planlagte
livsløb,
karriereruter og
identiteter
Fortællingers betydning for
identitetsdannelsen
“ en persons identitet baserer sig ikke
primært på hverken adfærden eller på
andres reaktioner, (…) men på personens
kapacitet til at opretholde en given narrativ
(Giddens : “Modernity and self-identity”)
“ (som sit liv)
Erik Laursen Aalborg Universitet
Livsløb & Individualisering
• Et livsløb er en sammenkædning af ikkeselvfølgelige, kontingente hændelser
• De hændelser der giver livsløbet form kan
ske for mange andre individer
• Individualiseringen kan alene afledes af
hændelsernes sammenkædning
• Det er sekvensen(kombinationen) der er
unik
Erik Laursen Aalborg Universitet
Giddens om selv-refleksivitet
• Selv-refleksivitet
– Støttes af :
• Selvfremstilling
• Selv-fortælling (dagbog, selvbiografi,portefølje)
• Livsplanlægning & Livsstil
– Er et valg
– Forudsætter :
• Alternativer
• autonomi
• Rene relationer
– Ikke-instrumentelle relationer
– Den andens primære opgave = at spejle & anerkende selvet
Erik Laursen Aalborg Universitet
J.Bruner om
det Narrative Selv
• Konstruktion af selv-identitet handler om at
skabe mening til individets eksistens (fortidnutid-fremtid)
• Den biografiske fortælling om individets fortid
forsøger at skabe en Narrativ sandhed = en
fortælling der kan ‘fange’ individets eksistentielle
problem
• Selv-identiteten er en fortælling, fremsat af
selvet for et publikum (dialogisk kontekst)
• Selvet er dialogafhængigt (jvf Mead)
Erik Laursen Aalborg Universitet