Selv-identitet som kontekst for Læring Læringsteori 3 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Erik Laursen Aalborg Universitet G.H.Mead & Anthony Giddens om Identitetsskabelse Erik Laursen Aalborg Universitet IDENTITETSDANNELSE & SELVET Erik Laursen Aalborg Universitet Først et par begreber… • • • • • • Individ Person (individet fra ydersiden) Selv (individet fra indersiden) Selv-identitet (selvets selvreference) Mig’et (selvet set af Jeg’et) Personlighed / Habitus = selvet ‘an sich’ Erik Laursen Aalborg Universitet Hvad har selv-identitet med læring at gøre ? • Refleksiv læring – Selvrefleksion er ofte en væsentlig del af læreprocessen. Refleksion over forstyrrelse. • Motivation – Selvidentiteten er subjektet for målrettet handling • Selvrefleksion/metakognition – Tænkning over egen tænkning er samtidig en refleksion over hvem vi er-hvad vi kan • Forandrings refleksion – Læring er vedvarende adfærdsforandring og forandrer dermed den der lærer Erik Laursen Aalborg Universitet Person & Selv • Personen = individets ‘yderside’ , det offentlige, sociale aspekt. • Selvet =individets ‘inderside’, det private, for andre skjulte aspekt • Gennem interaktionen med den sociale omverden, sker der en gensidig påvirkning mellem de to aspekter Erik Laursen Aalborg Universitet Menneskers identitet -tre perspektiver (Goffman) Social identitet fælles karakteristika . Medlemskab af social kategori udefra- ind Generaliseret Anden. Som jeg ses af ”man” Personlig identitet Individuelle, karakteristika. Personlige relationer. Udefra-ind Signifikant Anden. Som jeg ses af ”dig” Selv identitet Individuelle, unikke karakteristika. Selvoplevede sansninger og selvrefleksion. Indefra-ud Selvreference. Som jeg ses af ”jeg” Erik Laursen Aalborg Universitet Selv & Person : Individets to aspekter . Person Selv Offentlig Yderside Position Privat Inderside Krop Synlig Skjult ‘Social’ ‘Psykologisk’ Kollektivt fastlagt Individuelt sanset og sanktioneret og erfaret Anerkendelse Eksistens Erik Laursen Aalborg Universitet Jeg & mig Selvets 2 aspekter • Jeg’et = det handlende selv, selvet som den der erfarer • Mig’et = det erfarede selv. Selv’et som set af Jeg’et. William James : The Principles of Psychology (1890) samt Psychology (1907) G. H. Mead: Mind, Self and Society (1933) Erik Laursen Aalborg Universitet Selv-reference, refleksion og metakognition • Refererer til selvets spejling af sig selv (krop, egenskaber,handlinger,værdi mm) • Selvets refleksive projekt (Giddens) :proces, gennem hvilken selv-identiteten konstrueres gennem den refleksive organisering af fortællinger(erindringer) om selvet • Metakognition refererer specielt til selvets videns-relaterede aktiviteter og egenskaber (’tænkning om min egen tænkning’) Erik Laursen Aalborg Universitet Selv-identitet og mig’et • Selvet konstrueres almindeligvis som en enhed, der kan afgrænses og fastholdes over tid og rum = Selv-identiteten • Selv-identitet = selvet som det refleksivt begribes af individet, på baggrund af egen biografi (Giddens 1991) • Denne konstruerede enhed = mig’et (hos Mead & James) Erik Laursen Aalborg Universitet 3 former for Selvreference I aktuel neurologisk forskning (Damasio,LeDoux) • Proto-Selvet : ikke-bevidst, kropsbaseret gentagelighed i adfærden, et reference-punkt for sansning og adfærdsregulering • Kerne-selvet (situationelt selv) : Bevidst 2.ordens refleksion :non-verbal forestilling(der kan erindres) om at adfærden udføres af “nogen”, der bliver fremtrædende gennem selvet (“jeg er den der gør x ved objekt y”) = situationel konstruktion af mig’et • Selvbiografiske Selv : Den sprogligt baserede sammenkobling af fragmenter af her-og-nu erindringer om “kerne-selvet’, med en fortid, nutid og fremtid. Erik Laursen Aalborg Universitet To opfattelser af menneskers identitet • ESSENTIALISME : det giver mening at tale om en ’sand’ eller ’autentisk’ identitet. F.eks. En identitet der er baseret på et ’kerneselv’ (’give udtryk for, hvem man virkelig er’- ’bare du ville være dig selv’) • KONSTRUKTIVISME : identiteter referer altid til konstruktioner, der sammenknytter to sæt forskelle : a. evidens-sæt (være,have,gøre) og b. landkort af socialt relevante forskelle (Eigils søn,adelig, ugift,rig,fej) Erik Laursen Aalborg Universitet Selv-identifikation Processer hvor selv-identiteten konstrueres Erik Laursen Aalborg Universitet Menneskers Identitet - Oplevet af selvet eller andre Individets identitet = oplevet individualitet (forskellighed) på baggrund af et fællesskab (lighed) to referencer for identifikation a. Selvet b. Et socialt felt af Forskelle Erik Laursen Aalborg Universitet Stuart Hall om selv-identitet og identifikation • Det er identifikation som proces, og ikke identitet som resultat, der er fagligt interessant • (selv) identiteter er udtryk for en fremstilling (repræsentation)af selvet • Identiteter er konstrueret gennem forskelle • Det er kun gennem relationen til den Anden (der er, hvad selvet ikke er)at selv-identitetens positive kvaliteter kan konstitueres (ikke ’ond’ som B, altså ’god’) dvs identiteter er altid relationelle og komplementære. (kilde : S.Hall 1996) Erik Laursen Aalborg Universitet Selv-identifikation: 3 positioner • Rolle teorien : Position , normer, performans – Du bliver de roller du spiller, medmindre der etableres rolleafstand – Homo sociologicus , Habitus og felt. Goffman’ dramaturgiske model. • Den kommunikative skabelse af et reflekterende selv – Selv-identiteten konstrueres gennem kommunikation med signifikante andre-generaliserede andre , der kan først reflekteres over jeg’et, når man tager den andens perspektiv på det. – Mead, • Den sammenhængende fortælling om selvet – Selv-identiteten konstrueres gennem en sammenhængende fortælling om selvet. – Giddens, Bruner Erik Laursen Aalborg Universitet I. Rolle-teorierne • Individets adfærd fastlægges af Rollen = et kompleks af normer, rettigheder og pliger, knyttet til en given social position. Disse normer angiver den drejebog individet skal følge I socialt organiserede situationer. • Tre teoretiske opfattelser af rolle-selv relationen : – Position/rolle producerer/former selvet (homo sociologicus) : Parsons,Linton – Position/rolle er en forpligtende ramme for målrettet, gevinstoptimerende adfærd. Turner, Goffman.Bourdieu. – Position/rolle er en blanding af en manual og et sæt færdselsregler for et autonomt og moralsk distanceret selv. Både regler og drejebog er til forhandling og genstand for tolkning. Blumer. Garfinkel. Erik Laursen Aalborg Universitet E.Goffman Publikums vurdering er afgørende Publikum Accept/forkastelse Selv /Rolle Team/scene Performans Erik Laursen Aalborg Universitet II. Den kommunikative Skabelse af et Reflekterende Selv - G.H.Meads teori om selvets sociale genese Erik Laursen Aalborg Universitet Vi skal blive den anden, før vi kan blive os selv. Cooley Erik Laursen Aalborg Universitet G.H.MEAD Læring som interaktivitet • G.H.Mead er blevet fremstillet som eksponent for hhv. amerikansk pragmatisme og symbolinteraktionismen, men han opfattede sig selv som behavorist. • Han udformede den mest sporsættende model for identitetsdannelse og socialisering i den ældre (før 2. verdenskrig) sociologi og socialpsykologi. • Han videreudviklede på markant vis den klassiske behavorisme på tre områder : - kommunikation gennem betydningsbærende handlinger - konstruktion af selv identitet leg og spil som handlingskontekst Erik Laursen Aalborg Universitet DEN SOCIALE LÆRINGS TREKANT LÆRING GENNEM SOCIALE SYSTEMER den Anden kommunikation Selvet interaktion observation Genstand/felt/situation ’Den anden’ = signifikant anden, generaliseret anden,publikum, praksisfællesskab Interaktion = performans, praksis, Selvet = selvidentitet, kompetence,værdi,legitimitet Erik Laursen Aalborg Universitet (1) Mead om Kommunikation via betydningsbærende handlinger • • • • I interaktioner (stimulus-respons-forstærker)mellem mennesker tolkes handlinger som tegn, med en mening eller indhold. tegn(signifikant gestus) har et arbitrært, dvs kulturligt indhold, (ex : ordet ”ko”), som en person skal lære at tolke korrekt. at tolke handlingens udtryk korrekt benævnte Mead ”at tage den andens rolle”. gennem en tolkning af den andens gestik og grimasser, som reaktive kommentarer på egne handlinger Den andens efterfølgende handling (forstærker) er en kommentar til denne tolkning.(forstod jeg det rigtigt?) Erik Laursen Aalborg Universitet (2)Mead om konstruktion af selv-identitet • • • • • ”Den andens” handlinger i en interaktiv sekvens (respons) ikke blot en kommentar til personens egen, forudgående handling (stimulus). det er også en kommentar til personen selv som objekt. En person konstruerer sin identitet, ved at gøre ”den andens” oplevelse af sin adfærd til sin egen. Processen begynder i det konkret situationelle og relationelle, hvor der er en konkret, betydningsfuld anden der kommenterer konkrete handlinger.(”mor er vred på mig, når jeg gør sådan og sådan”) Processen slutter med generaliserede identiteter, ”andre” og handlingstyper. (”man”, ”jeg” og ”hykleri” ) Der foregår en samtidig, parallel konstruktion af hhv Identitet, samfund og Kompetencer (= handlingstyper, og den ”rigtige” måde at udføre dem på) Erik Laursen Aalborg Universitet Ifl Mead : Forudsætter selv-Refleksion (Selvidentitet ) kommunikation om selvet med en anden Erik Laursen Aalborg Universitet G.H. Meads teori om Selvet & Identiteten • Forskellen mellem : – a. være en krop/handling – b. have en krop/have udført en handling. • Selv’et = en proces med to faser : – a. Jeg’et = ren væren/handling – b. mig’et = vores billede af væren/handling = af ‘os selv’ • To pointer : – a. usamtidighed mellem handling –refleksion – b. mig’et dannes ved at jeg’et overtager ‘den andens’ billede af selvet. Erik Laursen Aalborg Universitet G.H.Mead om dannelsen af mig’et Indgå I rutiniserede interaktive relationer Spejle sig I den Udvikle et Generaliserede Anden via Stabilt Den Konkrete, Signifikante anden Svarer til det ”situationelle Selv” Erik Laursen Aalborg Universitet Selv-billede = mig’et Via den abstrakte ”Generalise rede Anden” (3) Mead om :Leg & spil som handlingskontekst • Leg : er en ramme for social interaktion (primært mellem børn) hvor der er rekvisitter/redskaber (f.eks pinde og sten), rollemodeller og drejebøger (dvs forestillinger identiteter, roller, typer, og hændelsesforløb der er erfaret og som kan imiteres i deres helhed eller i fragmenter). – – • Lege skifter spontant, og kan fortsætte selvom flere af deltagerne går eller kommer. Lege er kreative i deres anvendelse af redskaber , modeller og drejebøger. Spil : er en ramme om interaktionen, der er mere socialt krævende, idet der er - faste, ”universelle” regler og roller (fodbold spilles efter givne , faste regler) og bageste centerforsvarer skal altid blive tilbage, når der angribes. Erik Laursen Aalborg Universitet III Selv-identiteten som en fortælling om selvet. Giddens Bruner Beck Erik Laursen Aalborg Universitet Senmoderne identitetsskabelses projekter ifl Giddens & Beck • • • Selvet betragtes som et refleksivt projekt Selv-identiteten skabes gennem en fortælling om selvet (biografien) Fællesskaber af kompetente udøvere & kyndige brugere -der kan anerkende en unik identitet, baseret på eksklusive kompetencer • Forudsætter Intime relationer : -der kan læse selv-identitetens koder -bekræfte individualiteten er unik -udvikler selvet -publikum for artikuleret autencitet • Rationalet er Selvrealisering = -udvikle sit personlige potentiale -balance mellem risici-chancer,flow-stress -moralsk pejlemærke = autencitet • Livsløbet = serie ikke-foreskrevne overgange , med : - risikotagning - Tvangsmæssige gentagelser-frigjorte valg Erik Laursen Aalborg Universitet Selvrefleksive identitets projekter [ifl Giddens & Beck] Nutiden :Valg af Livsstil, uddannelse og arbejde Fortiden : Konstruktion af biografien Den konstruerede identitet Nutiden :Valg af Sociale relationer & netværk Erik Laursen Aalborg Universitet Fremtiden : Planlagte livsløb, karriereruter og identiteter Fortællingers betydning for identitetsdannelsen “ en persons identitet baserer sig ikke primært på hverken adfærden eller på andres reaktioner, (…) men på personens kapacitet til at opretholde en given narrativ (Giddens : “Modernity and self-identity”) “ (som sit liv) Erik Laursen Aalborg Universitet Livsløb & Individualisering • Et livsløb er en sammenkædning af ikkeselvfølgelige, kontingente hændelser • De hændelser der giver livsløbet form kan ske for mange andre individer • Individualiseringen kan alene afledes af hændelsernes sammenkædning • Det er sekvensen(kombinationen) der er unik Erik Laursen Aalborg Universitet Giddens om selv-refleksivitet • Selv-refleksivitet – Støttes af : • Selvfremstilling • Selv-fortælling (dagbog, selvbiografi,portefølje) • Livsplanlægning & Livsstil – Er et valg – Forudsætter : • Alternativer • autonomi • Rene relationer – Ikke-instrumentelle relationer – Den andens primære opgave = at spejle & anerkende selvet Erik Laursen Aalborg Universitet J.Bruner om det Narrative Selv • Konstruktion af selv-identitet handler om at skabe mening til individets eksistens (fortidnutid-fremtid) • Den biografiske fortælling om individets fortid forsøger at skabe en Narrativ sandhed = en fortælling der kan ‘fange’ individets eksistentielle problem • Selv-identiteten er en fortælling, fremsat af selvet for et publikum (dialogisk kontekst) • Selvet er dialogafhængigt (jvf Mead) Erik Laursen Aalborg Universitet
© Copyright 2024