Referat fra Generalforsamling

Esrum Borgerforening Esrum Hovedgade 21 B 1. sal Esrum 3230 Græsted
Referat fra Generalforsamling
Mandag den 10. marts 2014 kl. 19 i Skovkanten (medborgerhuset)
Dagsorden
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Valg af dirigent
Formandens beretning
Kassereren fremlægger det reviderede regnskab
Forslag til kontingent
Valg af bestyrelsesmedlemmer jf. gældende vedtægter
Valg af
a. suppleanter
b. bilagskontrollanter
7. Indkomne forslag
8. Eventuelt
Referat
1. Valg af dirigent
Carl Bruun var venlig og lade sig vælge som dirigent og kunne fortælle at generalforsamlingen var
lovligt indkaldt.
2. Formandens beretning
Med kaffen i den ene hånd og med en hjemmebagt snegl i den anden (tak til Lisbeth Bjerager)
fremlagde formand Martin sin årsberetning for 2013 for de 21 fremmødte medlemmer af EB.
Se bilag 1
Formandens beretning blev godkendt af de fremmødte medlemmer.
3. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab
Tommy Blok fremlagde det reviderede regnskab for EB 2013. Se Bilag 2
Tommy har efter 40 års ”tro tjeneste” valgt at stoppe som kasserer. Kirsten Fries fik overdraget posten
i slutningen af året, på lovformelig vis med bankens accept. Tak til Tommy for at have holdt ud så
længe! Kirsten havde, som sin første handling, sørget for at indkassere kontingenter for 2014 (netbank
og girokort).
Forsamlingen godkendte det reviderede regnskab som blev fremlagt.
4. Forslag til kontingent
Ingen forslag til kontingentændringer.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer jf. gældende vedtægter
Følgende er indtil denne generalforsamling aktive bestyrelsesmedlemmer:
Martin Vaaben, formand (på valg 2014 – ønsker genvalg)
Lene Gad, næstformand (ikke på valg 2014)
Janne Aarre, sekretær (på valg 2014 – ønsker genvalg)
Tommy Blok, kasserer (ikke på valg 2014)
Kirsten Fries, medlem (ikke på valg i 2014)
Dvs. 2 ud af de 5 bestyrelsesmedlemmer var på valg. Udover Janne og Martin meldte Peter Hassing sit
kandidatur. Efter at kandidaterne kom med en kort præsentation af dem selv var der hemmelig
afstemning blandt de stemmeberettigede medlemmer. Udfaldet blev at Janne og Martin blev genvalgt.
Esrum Borgerforening Esrum Hovedgade 21 B 1. sal Esrum 3230 Græsted
6a. Valg af suppleanter
Følgende er indtil denne generalforsamling aktive suppleanter (vælges for et år af gangen):
Peter Hassing (ønsker genvalg)
Carl Pedersen (ønsker genvalg)
Udover Peter og Carl meldte Tanja Petersen sig som kandidat til suppleantposten og efter hemmelig
afstemning blev udfaldet, at Tanja og Carl blev valgt som suppleanter.
6b. Valg af bilagskontrollanter
Følgende er indtil denne generalforsamling aktive bilagskontrollanter (vælges for et år af gangen):
Lisbeth Bjerager (ønsker genvalg)
Birgitte Steenfeldt (ønsker genvalg)
Der var ingen modkandidater så Lisbeth og Birgitte blev genvalgt.
7. Indkomne forslag
Der var kun indkommet et forslag – og det var rettidigt. Forslaget handlede om ændring af
vedtægternes §§7 og 8. Forslaget blev stillet af Janne Aarre. Se bilag 3
Forslagene blev oplæst for medlemmerne. Efter en livlig paragrafdebat blev §§7 og 8 godkendt til at
kunne indgå i EB’s vedtægter fremover. Vedtægterne renskrives og lægges snarligt på esrumborger.dk
8. Eventuelt
Mikael Tobiasen: Forslag om afholdelse af Farmers Marked med boder for lokale ”farmere”. Forslaget
blev godt modtaget af medlemmerne. Der vil blive arbejdet videre med forslaget.
Lene Gad: Kommentar til Mikael - information om at Esrum Kloster og Møllegård afholder ”Smag på
Nordsjælland festival” i løbet af året på en, indtil videre, ukendt dato.
Jesper Hanno Hansen (kreativ med bl.a. it og foto): Idé om at lave et Foto kursus, en Foto Marathon og
muligvis oprette en Foto Klub. Forslaget blev godt modtaget af medlemmerne. Der vil blive arbejdet
videre med forslaget.
Tanja Petersen (konditor): Idé om at lave et (konditor)bage kursus. Kurset vil tage udgangspunkt i
medlemmernes niveau indenfor bagværk.
Carl Bruun (Esromgaard): Hvad blev der af energidebatten som var aktuel i starten af året 2013?
Svar fra Martin Vaaben: Med hensyn til den strategiske energidebat - så forventer vi at genoptage
møderække med Gribskov Kommunes Center for Plan, Klima og Trafik, her i foråret. Mht. "Invitation"
til Esrum om at kunne blive "Energilandsby" fra GK så blev den analyseret af Jesper Barfod og Martin i
løbet af 2013. Konklusionen er, at det på ingen måde kan forsvares at bede private om deres tid og
midler til at eksperimentere i småskala med energi-teknologier som allerede i udstrakt grad er kendte
mht. effektivitet, miljøpåvirkning, omkostninger mv. der kan beregnes meget præcist via modellering
og andre simuleringer.
Vi mener at erfaringerne fra Gl. Annisse kan komme alle lignende mindre bysamfund i Gribskov
Kommune til gode. Dog hersker der i Esrum og omegn særlige forhold som kræver en tilpasset løsning.
Forholdene er bl.a. jordbundens beskaffenhed, grundvandsniveau, arkæologiske hensyn, fredninger,
Ådalens særlige natur og ikke mindst omfanget af sjældne og truede dyrearters habitat, herunder rød
glente, havørn, kongeørn, foruden traner og et større antal trækfugle.
Esrum Borgerforening Esrum Hovedgade 21 B 1. sal Esrum 3230 Græsted
Kirsten Fries: Ønske om at der var nogen der meldte sig til at ”slå et slag” for at få den direkte bus fra
Esrum til Hillerød, igen. Ønsket er at det skal være muligt at komme direkte til Hillerød Sygehus fra
Esrum, men også for at komme direkte til Hillerød station. Flere pendler den vej ind mod København,
da det er muligt at få parkeret bilen let og smertefrit i Hillerød (modsat i Helsingør!). Anne Marie
Karlsson meldte sig til arbejdet sammen med Kirsten. (Flere, vil være dejligt)
Birgit Farre, medstifter af Esrom Peregrinus og tidl. lærer på Tingbakkeskolen: Hold landsbydøden
fra døren – Birgit fortalte om de konsekvenser, det havde givet, at overbygningen på Tingbakkeskolen
var flyttet til Græsted – rigtig mange forældre der vælger andre skoletilbud, ikke kun fra 6.klasse men
også ved indskrivning. Birgit har skrevet et læserbrev om situationen. Dette har givet anledning til at
en gruppe forældre er i gang med bl.a. en storstilet underskriftindsamling blandt alle forældre for at få
overbygningen tilbage til Tingbakkeskolen. Birgit opfordrede på generalforsamlingen at borgerne
støtter initiativet, da det er i alles interesse at den lokale skole består.
Lene Gad: Der findes en Landsbypulje hvor man kan søge om penge til projekter i de små landsbyer og
Lene opfordrede til at nogen ser på dette og evt. søger midler via denne pulje, hvis Esrum kan komme
ind under kriterierne. Tekst om Landsbypuljen og de gældende kriterier lægges på esrumborger.dk
Der kan ansøges fra 1. maj 2014. Den samlede sum i puljen er på 1 mio. kr.
Link til Gribskov Kommunes referat fra møde den 25. november 2013 hvori Landsbypuljen er
beskrevet (eller søg på gribskov.dk)
Birgit Farre, medstifter af Esrom Peregrinus: Birgit kunne fortælle at hun er blevet EB’s
kontaktperson til den nystiftede forening. Vi vil derfor komme til at samarbejde i fremtiden. Der er
desuden lige oprettet et Facebook fællesskab. Her kan læses og kommenteres på foreningens arbejde.
Der har lige været en fin (læs: hård) 15 kilometers vandretur for dem der havde lyst.
Inge Blok: Gjorde opmærksom på at der i EB’s arrangementskalender, på forsiden, står at man skal
være medlem af Esrum Borgerforening for at deltage i arrangementerne. Det er en fejl (tag fx Sankt
Hans, hvor alle kan deltage!). Der skal stå tydeligt ud for de enkelte arrangementer om der kræves
medlemskab for deltagelse, eller ikke. Janne Aarre har lovet at ændre teksten i arrangementskalenderen ved næste rettelse.
Kirsten Fries: Husk, hvis I har lyst, at melde jer til Esrum Borgerforenings arrangement
”Inspirationsaften om at male og rejse” med den lokale kunstner Peter Christoffersen, der afholdes den
24. marts kl. 19-21.30 (se arrangementskalender på esrumborger.dk)Der er ikke mange der har meldt
sig til endnu – og det vil være ærgerligt hvis aftenen ikke skulle blive til noget. Kontakt Kirsten og meld
jer til!
Herefter sluttede de mange gode forslag og debatten – klokken var lidt over 21.
Formanden takkede for fremmødet og den gode stemning og de mange gode input. Bagefter
konstituerede den nye bestyrelse sig, og dermed ser posterne således ud nu:
Martin Vaaben, formand
Lene Gad, næstformand
Janne Aarre, webredaktør
Kirsten Fries, kasserer
Tommy Blok, medlem
Skrevet af Janne Aarre
den 12. marts 2014
Esrum Borgerforening Esrum Hovedgade 21 B 1. sal Esrum 3230 Græsted
Bilag 1
Esrum Borgerforenings årsberetning 2013
5. marts 2013 Generalforsamling
Borgerforeningens arbejde. Bestyrelsen værdsætter og ønsker en tæt dialog med alle byens borgere,
og opfordrer naturligvis flere til at melde sig ind i Esrum Borgerforening (EB).
4. april 2013 deltog EB’s formand, Martin Vaaben og medlem Jesper Barfod i et indledende møde om
en strategisk energidebat med kommunens Børge Sørensen, Michel Van Linden og Mie Terslin. Der var
gang i dialogen, men pga. den korte tid (1 time) kom man ikke i dybden. Der blev aftalt opfølgende
møde 6. juni,
14. april 2013 EsrumDagen
Som opfølgning til Inspirationsaftenen blev der afviklet et dagsmøde – hvor der blev arbejdet videre
med nogen af idéerne fra aftenen på mølleloftet. Formålet var at afdække, hvad vi i fællesskab, kan
finde frem til af konkrete initiativer som kan skabe merværdi for Esrum, både økonomisk, socialt og
kulturelt.
6. april 2013 Margrethe Rex II
– foretog åbning af særudstilling messehagelen på Esrum Kloster og Møllegård. I den anledning var
hovedgaden udsmykket med Dannebrogsflag som Hr. Blok & Co. velvilligt havde opstillet. Tak Tommy.
23. juni 2013 Sankt Hans
Grundejerforeningerne Rishave park og Esrum park havde sammen med EB arrangeret Sankt Hans
ved åen. Årets båltaler var byrådsmedlem Susan Kjeldgaard (S), som gav de fremmødte en del at tænke
over med en underfundig tale der indeholdt både en analyse af Midsommervisen og en kadot til dem,
der i Esrum ved aktivt medborgerskab sætter projekter i gang og gør hvad vi kan for at holde
’landsbydøden fra døren’. Skt. Hans vejret 2013 holdt sig på den tørre side, og trods Susans dybe
alvorsord nåede hyggen at brede sig inden solen gik ned. Talen kan du genfinde på foreningens
hjemmeside.
Sommer(ferie)
Janne og Martin mødtes for at se dybere på løsninger til forbedring af vores kommunikation - ikke
mindst EB’s hjemmeside og dens tekniske formåen. Konklusionen blev, at det var for stor en opgave at
løfte indhold over på en nyere og smartere platform til håndtering af indhold – da der vil gå meget
historik tabt. Det primære ønske var at få en interaktiv hjemmeside hvor alle (medlemmer) kunne dele
informationer via en slags blog. Dette opfyldes til dels af EB’s Facebook gruppe – som er en uofficiel del
af vores kommunikation og som også er for ikke medlemmer af EB.
En varm tak til dig Janne – for research og ihærdighed.
Efterår/Vinter
Møderække i Lokalrådsforeningen (LRF), EB’s Næsteformand Lene Gad og formand Martin deltog på
skift, og senest sammen i denne møderække. LRF har til formål at samordne behov og ønsker fra
samtlige lokalråd, bylaug og borgerforeninger i Gribskov Kommune (GK) og fremføre en prioriteret
liste overfor relevante myndigheder, der dog oftest er et antal faste kontaktpersoner i GK. Der
behandles emner om alt fra stier, til kollektiv trafik og sikring af miljø og naturarv mv.
6. oktober 2013 Markering af Esrum arbejdsgruppernes initiativer i Abbedsale
Taler fremført af 3 grupper, en reception, og en kort vandretur til Daniels Kilde.
30. november 2013 Jul i Esrum - Fælles juletræstænding med korsang
Traditionen tro var der også i 2013 opsat et stort juletræ ved Esrum Kostskole – stor tak til familien
Blok og juletræs sponsoren (Saltsvang). Denne lørdag formiddag mødte mange af foreningens
medlemmer op. Træet blev tændt og fik en formands julehilsen, dejlig korsang fra Koret Concentus og
klementiner til de yngste deltagere. I samlet trav gik de fleste videre til Klostergården, hvor der også
Esrum Borgerforening Esrum Hovedgade 21 B 1. sal Esrum 3230 Græsted
var juletræstænding, med tale fra Helle Simonsen, Publikumschef – da Thomas Thulstrup desværre var
ramt af halsonde. Således blev det en afskedstale til – og ikke af - Thomas som havde sidste officielle
arbejdsdag denne dag. Thomas er i dag direktør på Koldinghus.
Som en nyere tradition åbnede Klosteret dørene for et velbesøgt julemarked (både lørdag og søndag).
En ny leder af Esrum Kloster forventes at tiltræde i begyndelsen af april 2014. Julefreden sænkede sig
over by & land.
Klosterby projekt
EB har en fælles interesse med Esrum Kloster og GK i at få realiseret dette projekt. Det virker dog ikke
som at GK kan holde fokus og fremdrift på Klosterbyprojektet. EB’s formand deltager aktivt som
repræsentant ved dialogmøder mellem de tre parter, dog har der siden T. Thulstrups afgang ikke
været nogen mødeaktivitet. Denne forventes genoptaget ved den nye direktørs tiltræden.
2014
18. februar 2014 Spisearrangement – ”Tør du kende din nabo”
Blev en succes - helt udsolgt – ingen ledige pladser i Medborgerhuset. Den store søgning på
fællesspisning viser at der er behov for og ønske om, at mødes på denne uformelle måde. Stort tak til
Kirsten Fries, Birgitte Lorentzen og Lisbeth Bjerager for idé og indsats i køkkenet.
En del af EB’s bestyrelse har sørget for at udarbejde og omdele og sende e-mail (til dem der har oplyst
deres mailadresse) Der er blevet lavet en flot Arrangementskalender (p.t. gældende fra marts til juni
2014). Man kan bl.a. blive fristet af et par kulturelle arrangementer – læs mere i
Arrangementskalenderen – som kan hentes på www.esrumborger.dk
Afslutningsvis vil jeg oplyse at Gribskov Kommune stadig mangler at besvare EB’s 5 punkts plan for
forbedringer i og omkring Esrum med fokus på Trivsel, Trafiksikkerhed og Udvikling. Se bilag 4.
Den første tilbagemelding fra Gribskov Kommunes centrale administration var, at vores ønsker og
behov hører til i forskellige kommunale udvalg. Der var aftalt møde med Bo Jul Nielsen og embedsfolk i
Helsinge, men dette møde blev aflyst på grund af stormen. Der er således en åben invitation til Bo Jul, i
hans egenskab af formand for Teknisk Udvalg og relevante kolleger til snarest muligt at besøge Esrum
og ved selvsyn gennemgå vores 5 punkts plan med ønsker om forbedringer. Bestyrelsen følger op på
sagen.
Må jeg have lov at ønsker alle medborgere i Esrum og omegn et givtigt og oplevelsesrigt 2014
Med venlig hilsen
Martin Rosenkilde Vaaben
Formand 2012-2014
Esrum Borgerforening Esrum Hovedgade 21 B 1. sal Esrum 3230 Græsted
Bilag 2
Reviderede regnskab for Esrum Borgerforening 2013
Esrum Borgerforening
Regnskab fra 1/1-2013-31/12-2013.
2013
Indtægter:
Kontingent
Udlejning af medborgerhus
Udlejning flag
Renter - bankkonto
2012
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
4.250,00
2.900,00
125,00
72,07
7.347,07
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
4.100,00
5.750,00
125,00
95,10
10.070,10
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
4.999,80
739,00
200,00
905,00
295,00
391,25
898,00
379,00
8.807,05
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
4.999,80
412,50
824,00
4.691,88
2.654,13
4.399,00
1.145,00
295,00
355,00
19.776,31
Underskud i regnskabsåret
kr.
-1.459,98
kr.
Saldo pr. 1/1-2013
Indtægter
Udgifter
Saldo pr. 31/12 - 2013
kr.
kr.
kr.
kr.
37.096,11
7.347,07
8.807,05
35.636,13
kr.
kr.
kr.
kr.
46.802,32
10.070,10
19.776,31
37.096,11
Bankbeholdning
Girobeholdning
Kassebeholdning
Beholdning i alt
kr.
kr.
kr.
kr.
33.748,03
1.681,60
206,50
35.636,13
kr.
kr.
kr.
kr.
34.999,96
1.192,65
903,50
37.096,11
Udgifter:
Husleje medborgerhus
Vedligeholdelse
Flagalle og skur
Inventar og porcelæn
Udendørs juletræ
Arrangementer
Porto og kontorartikler
Gaver
Gebyr
pr. 31/12-2013
pr. 31/12-2013
pr. 31/12-2013
pr. 31/12-2013
Ovenstående regnskab og samtlige bilag og beholdninger er
gennemgået og fundet i orden.
Esrum, den
2014
Den underskrevne version kan ses Esrum Borgerforenings kasserer Kirsten Fries
-9.706,21
Esrum Borgerforening Esrum Hovedgade 21 B 1. sal Esrum 3230 Græsted
Bilag 3
16. februar 2014
Til
Bestyrelsen i Esrum Borgerforening
Følgende forslag til vedtægtsændringer i §§ 7-8 bedes videregivet til afstemning
blandt medlemmerne på den ordinære Generalforsamling i Esrum Borgerforening den
10. marts 2014
Forslag til ændring af §§ 7 og 8 i Esrum Borgerforenings vedtægter.
Nuværende tekst i Vedtægterne § 7
Bestyrelsen består af 5 medlemmer. De vælges på den ordinære
generalforsamling og afgår efter tur. Udover bestyrelsen vælges 2 suppleanter
til bestyrelsen samt 2 revisorer. Der afgår hvert år 2 henholdsvis 3 medlemmer
blandt bestyrelsen. Rækkefølgen for afgang fastlægges ved lodtrækning ved
bestyrelsens første konstituering. Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og næstformand, sekretær og
kasserer for 1 år ad gangen.
Protokollen underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen er berettiget til under ansvar over for generalforsamlingen i
fornødent omfang at engagere lønnet hjælp, hvor det skønnes nødvendigt. Intet
medlem hæfter for mere end sit indbetalte kontingent.
Forslag til NY tekst i Vedtægterne § 7
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, som vælges på den ordinære
generalforsamling. Udover bestyrelsen vælges 2 suppleanter til bestyrelsen og
2 bilagskontrollanter. I lige år afgår 2 medlemmer og i ulige år afgår 3
medlemmer af bestyrelsen. Medlemmerne vælges for 2 år ad gangen. Genvalg
kan finde sted.
Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer,
webredaktør og medlem. Sekretærfunktionen aftales af den til enhver tid
siddende bestyrelse. Referatet skal godkendes af bestyrelsesmedlemmerne på
de ordinære bestyrelsesmøder.
Konstitueringen gælder for 1 år ad gangen, indtil årets ordinære
generalforsamling.
Bestyrelsen er berettiget til under ansvar over for generalforsamlingen at
engagere lønnet hjælp, hvis det skønnes nødvendigt. Intet medlem hæfter for
mere end sit indbetalte kontingent.
Esrum Borgerforening Esrum Hovedgade 21 B 1. sal Esrum 3230 Græsted
Nuværende tekst i Vedtægternes § 8
Formanden leder foreningens drift såvel som dennes møder og
bestyrelsesmøder og repræsenterer foreningen, hvor bestyrelsen finder
anledning dertil. I tilfælde af formandens forfald varetager næstformanden
dennes pligter.
Kassereren modtager alle indbetalinger og afholder foreningens kasse med alle
dens drift forbundne omkostninger og udgifter, samt fører medlemslisten. Alle
udgiftsbilag attesteres af formanden.
Sekretæren fører en beslutningsprotokol over bestyrelsesmøder og
generalforsamlinger. Ethvert medlem i bestyrelsen kan forlange sin mening
tilført protokollen.
Formanden og kassereren har i fællesskab tegningsret for foreningen.
Forslag til NY tekst i Vedtægterne § 8
Formanden leder foreningens drift såvel som dennes møder og
bestyrelsesmøder og repræsenterer foreningen, hvor bestyrelsen finder
anledning dertil. I tilfælde af formandens forfald varetager næstformanden
dennes pligter.
Kassereren modtager alle indbetalinger og afholder foreningens kasse med alle
dens drift forbundne omkostninger og udgifter, samt fører medlemslisten. Alle
udgiftsbilag attesteres af formanden.
Sekretæren skriver referat af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger. Ethvert
medlem i bestyrelsen kan forlange sin mening tilført referatet.
Webredaktøren kommunikerer referater og anden info til Esrum
Borgerforenings medlemmer via hjemmeside og andre elektroniske medier.
Formanden og kassereren har i fællesskab tegningsret for foreningen.
Med venlig hilsen
Janne Aarre
Ålykkevej 7b, Esrum
3230 Græsted
Esrum Borgerforening Esrum Hovedgade 21 B 1. sal Esrum 3230 Græsted
Bilag 4
Trivsel, Trafiksikkerhed og Udvikling i Esrum okt. 2013 til Gribskov Kommune
Efterfølgende brev er sendt til Gribskov Kommune.
Gribskov Kommune
Center for Plan, Klima & Trafik
Att.: [email protected]
Rådhusvej 3
DK-3200 Helsinge
oktober 2013
Angående Esrum by: Trivsel, Trafiksikkerhed & Udvikling
På baggrund af modtagne forslag og et større antal observationer fra både bestyrelsesmedlemmer, medlemmer og andre beboere fremsendes oplæg med de mest relevante
forslag til forbedringer af en række forhold i og omkring Esrum landsby.
Forslaget indeholder emner hvortil der ønskes handling hurtigst muligt, men også punkter
der kræver større forberedelser og planlægning. Her ønskes som minimum en inklusion af
disse i den aktuelle Kommuneplan (2013-2025):
Trafiksikkerhed:
med flg. underemner;
Stiføringer
Belysning
Vejmarkeringer og belægninger
Trafik & infrastruktur overordnet: (forslag til forbedring af de trafiksikkerhedmæssige forhold)
A.
Hastigshedsgrænse gennem byen (Hovedgaden og sideveje) ændres fra 50 til 40
km/t. Således opnås harmonisering med Tingbakkenvej hvor max er 40km/t.
(Altern. vurdering om 2-i-1 vej er den rette løsning for sidstnævnte strækning
B.
Brostensbelagte fartbump ændres til 40km/t Cirkelbump med asfaltbelægning for at
undgå nuværende støjgener. (En hel del husstande er støjplagede)
C.
Opsætning af et antal chikaner langs Hovedgadensforløb. F.eks. midt mellem Åbroen og Kristinedalsvej, og mellem Ålykkevej og Villingerødvej. (i stil med Gilleleje
hovedgade)
D.
Busholdepladser på Esrumhovedgade ønskes nedlagt. (I takt med udviddelse af
EKM’s Sydparkeringskapacitet øges)
E.
4 stk. P-pladser på Esrumhovedgade modsat Klosterstræde ønskes nedlagt. (Ringe
oversigt i svinget giver ofte farlige situationer - se billeder side 2)
F.
Når eventuelle gravearbejder er overstået, vil det være betimeligt at forny
Hovedgadens vejbelægningen, samt foretage opstribning med tydelig midterstribe
og kanststriber til f.eks. afmærkning af smal cykelsti – hvis dette bliver løsningen jf.
Pkt omhandlende Stier. (i stil med Gilleleje hovedgade)
G.
Busskure (2 stk) er i ringe vedligholdsstand. Hvad kan der gøres?
H.
Forsæt nedgravning af højspændingsledninger.
Side 1
Trafik situation, Esrumhovedgade, Esrum
Side 2
ad. Stiføringer
Vi mener det er på høj tid at få anlagt cykelstier (og stier generelt) samt at få markeret
eksisterende vejbaner så vore især børn og unge kan færdes mere sikkert fra skole,
institution til fritidsaktiviteter og deres hjem med forbedret sikkerhed for deres liv og
førlighed ikke er i fare. Fordelene ved stierne kommer naturligvis alle bløde trafikanter
tilgode.
Esrum er som bekendt udset som en af Gribskov Kommunes Børnebyer - hvilket vil øge
behovet for bløde trafikanters færden mellem Tingbakkeskolen og landsbyen. De Sformede landeveje med ringe oversigtforhold kombineret med 2-i-1 afstribning viser
desværre erfaringsvis (mange observationer), at der nemt opstår farlige situationer. (se
billede eksempler fra Esrum på næste side)
Mod vest forefindes der jo kombineret cykel-/gangsti (Østvej) mellem Tingbakken og
Esbønderup, så det er i orden. Hvordan ser TMS mulighedernefor at føre en tilsvarende
kombisti mellem Tingbakkeskolen og Esrum by's østlige side? Dvs. som en integreret og
tydeligt markeret del af hovedgaden frem til sportspladsen.
Eksempler fra Gilleleje (Hovedgade)
Den endelig løsning skal selvfølelig udformes af en instans der har alle behersker elementer
af trafik-sikkerhed, trafikadfærd og det lovgivningsmæssige. Set fra læpersons hold ser der
umiddelbart udtil at være mest plads til at udvide sydsiden af Tingbakken/Esrum
Hovedgade med ønskede stiforløb.
Ideelt set så vi gerne at stisystemet forsatte langs eller ved siden af Villingerødvej og blev
ført op til kysten, men dette ses som et ønske med en noget længere tidshorizont.
GK’s Stiplan 2009 indeholder en del af ovennævnte – men i hvilken grad kan realiseringen
af disse accelereres?
Side 3
Udsnitskort, Esbønderup – Esrum (Kommunekort)
Oversigtskort fra GK Stiplan 2009
Side 4
ad. Belysning
Gadebelysning - specielt Hovegaden er uensartet og utilstrækkelig. En uskøn blanding af
lysstofarmaturer på gittermaster med storlysspredning men ringe intensitet, kombineret
med opalglas lampetter der giver mere klart og målrette lys (dog med variende tone) på
træmaster. Et stort ønske som sikker også deles af Klosteret og byens mange gæster er, at
få opsat belysningsmaster og armaturer af klassisk og ensartet stil udstyret med moderne
lavenergi lyskilder. Hvilke muligheder findes der?
Gerne forslag på løsninger der også kan tilbydes det stigende antal privatvej.
Bilag (medsendt): ” Lys idé betaler Middelfart Kommunes gadebelysning de næste 15 år”
Esrum Hovedgade
Albertslund
Middelfart
ad. Vejmarkeringer og belægninger
se venligst punkt A t.o.m. F under "Trafiksikkerhed overordnet"
Herudover ønskes mere regelmæssigt vedlighold af de kommunal-offentlige vejes
belægninger, inkl. overgangszoner til sidevejene.
Side 5
Udvikling (teknologi/ sociologi)
Lysleder videreføres til Esrum fra Esbønderup /Tingbakken
Som landet ligger i dag er Esrum by kun 1200 meter fra at blive koblet til omverden via en
højkapacitetsforbindelse - nemlig Lysledernetværket. I hvilket omfang kan GK være
behjælpelige med at fremskynde denne proces?
Nogle af fordelene er indlysende; en ubegrænset "beboernet" i den brede forstand - det vil
sige væsentligt øget lokaludveksling. Andre fordele er at minske afhængigheden af trådløse
forbindelser til AV- og datatrafik.
Rent teknisk set så er fremføring til Esrum lokal-central første skridt på øvelsen. Dernæst
fremføring af lysleder til husstandene (nogle har/er forberedt). Vi har på forskelligvis
adgang til multimedier og data - men uden lysledernettet går udviklingen i retning af mere
og mere trådløse løsninger - og her ligger en begrænsning. Kort forklaret: Esrum ligger i en
lavning og tæt på skoven - begge dele bidrager til dårlig dækning fra antennemaster. 2G
dækkes af næste alle operatører, 3G af få og de færrest operatører (ingen) vil have held
(gangbar forretning) med 4G teknikken. Denne kræver stor tæthed af kunder og også et
større antal antenner placeret i kortere afstand til aftagerene end f.eks. 3G. Derfor er
Lysleder til Esrum en optimal løsning til at sikre at småsamfund som vores også er en aktiv
del af den 21. århundrede.
Yderligere informationer: www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv.aspx?FilterCategory=Fibernet
Side 6
Trivsel - stod først i overskriften men nævnes sidst. Med trivsel mener vi hvordan det
opleves på krop og sjæl at bo, leve og færdes i Esrum og omegn. Et er hvordan et person
som kortvarigt gæster byen oplever dette, noget andet er hvordan indtrykkene påvirker os
som er her året rundt.
Velvidende at dette emne er subjektivt - så er vi ikke i tvivl om, at hvordan 'tingene'
fungerer og hvordan der ser ud i bybilledet har en væsentlig indvirkning på trivslen. Vi har
hver især en mulighed for at bidrage til at 'tingene' fungerer bedst muligt, og til at
forskønne det samlede udtryk ved at vedligeholde vores boliger, haver og hegn. En del
drives af pligt og andet af personligt initiativ, dog er tesen (og konklusionen af flere
undersøgelser) at jo mere rydeligt og istandsat et bybillede er, jo mere vedligeholdes de
enkelte elementer også, og jo mere der renholdes - jo mere rent forbliver der (hvilket også
nedbringer vandalisme).
Med dette sidste mere 'bløde' emne ønsker vi at at invitere til øget Kommunal-Privat
samarbejde med formåt at gøre det højattraktivt for vores gæster fra både nær og fjent, at
aflægge Esrum et besøg. Noget de meget gerne må ønske at gentage, og ikke mindst
anbefale til familie og venner.
OBS - Hvis der er planlagt arbejder som berører eller direkte løser en eller flere af
ovennævnte ønsker, beder vi om forståelse for, at vi ikke kender alle elementer i
Kommuneplanen, eller har overblik mht igangværende arbejder.
Vi er bekendt med at der samlet set fra GK's side er ydet og forsat ydes et stort arbejde
med Kommuneplan 2013-2025.
På baggrund af ovenstående inviterer vi hermed udvalgsformanden for ”Teknisk Udvalg” Bo
Jul Nilsen og lederen af Teknik, Miljø og Service, til et snarligt møde her i Esrum, for en
gennemgang og uddybning af vore ønsker på stedet. Vi ser frem til jeres tilbagemelding
om hvornår ovennævnte møde kan realiseres. Formål med mødet er bl.a. at få en
indikation af hvad der kan tilgodeses af ovennævnte ønsker, med prognose om hvornår, og
hvilke elementer der skal inkluderes i den mere langsigtede planlægning.
På vegne af bestyrelsen i Esrom Borgerforening www.esrumborger.dk
Med venlig hilsen
Martin R. Vaaben
[email protected]
telefon 25 30 93 42
Altern. kontaktperson: Carl Pedersen, Esrumhovedgade 5, [email protected]
Side 7