NU...SOM DENGANG For godt 10 år siden besluttede en elev på Designskolen i København, at hendes afgangsprojekt skulle omhandle et forslag til en modernisering af udendørsfaciliteterne på Klampenborg Galopbane. Af Per Aa. Bustrup Projektet blev forelagt de ansvarlige ledere på Designskolen, der til at begynde med var noget skeptiske, for emnet var usædvanligt. Og måske netop derfor, blev der sagt OK til projektet. Galopbanen blev minutiøst gennemgået og på baggrund af denne undersøgelse, kombineret med en behovsanalyse, blev det besluttet, at inddele afgangsprojektet i fem dele. De fem områder var: INDGANGSPARTIET PADDOCKEN “PRINSESSESTIEN” OMRÅDET FORAN DEN KONGELIGE TRIBUNE PICNIC-OMRÅDET På de næste sider omhandles forslagene til de fire områder i tekst og tegninger. For på det tidspunkt projektet blev udarbejdet, havde computeren endnu ikke overtaget håndens arbejde med tegninger. Velkommen til Klampenborgs nye indgangsparti og “Wall Of Fame” Indgangen til Klampenborg Galopbane har ikke skiftet udseende i mange år. Der er ganske vist sat et nyt skilt op over selve Indgangen, og nogle store væddeløbsfarver. Det var vist oprindelig meningen, at de skulle udskiftes hvert år med nogle aktuelle dragter. Men så er der heller ikke sket mere, Jo, der er kommet et reklameskilt, men det grimme buskads ind til Hovedindgangen lever i bedste velgående. Men det var vist klippet lidt i facon til Derbydagen. Sådan kunne Indgangen til Klampenborg Galopbane komme til at se ud. Til højre “Wall Of Fame” Til venstre kan man se, hvorledes projektets forslag til en nyskabelse af Indgangen blev præsenteret. Træfacader på begge sider, der med deres skråtstilling ligefrem “trækker” publikum indenfor. Og naturligvis intet, der skygger for udsigten til Dyrehaven, der danner den maleriske baggrund for Banen. Dekorationen på den venstre væg er Klampenborg Galopbanes logo. Inspirationen på den anden væg var tænkt som en nyskabelse, der har hentet sin inspiration i skiltene med Derbyvinderne på “Den Kongelige Tribune”. “Wall Of Fame” skulle opbygges på samme måde, men her indeholde navn og en kort beskrivelse af den pågældende hest, træner, jockey, official eller andre, der har gjort sig fortjent til at have sit skilt på “Wall Of Fame”. De nærmere enkeltheder om hvem der skulle hædres på “Wall Of Fame” skulle naturligvis nøjere præciseres. En model af den foreslåede Indgang til Klampenborg Galopbane Prinsessestien med nyt look og spændende boder “Prinsessestien” er den asfalterede sti, der fører publikum fra Indgangen ned til publikumsområdet, hvor den efter “Højen” drejer til venstre ned forbi “Den Kongelige Tribune” for at slutte ved Racing Club. Oprindelig blev den anlagt tilbage i 1962 i anledning af Prinsesse Benediktes 18- års fødselsdag. I den anledning forærede Dansk Galop (dengang Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme) Prinsessen to heste, Navy Blue og Golden Guard. “Prinsessestien” fører publikum fra Indgangen ned til banen Det var meningen, at stien skulle omkranses hele vejen ned til tilskuerarealet med “stokke” i varierende højder. Langs “Prinsessestien” skulle der på begge sider opstilles en række boder, eller pavilloner. Disse pavilloner skulle bruges som salgsboder af programmer, informationsbod, salg af tips, merchandise, slikbod, pølsebod etc. Ligeledes skulle boderne til enhver tid kunne stilles til disposition for sponsorer og andre firmaer, organisationer mm., der kunne ønske at være repræsenteret på Klampenborg Galopbane. Hele idéen bag “Prinsessestien” med boder skulle være at skabe liv og atmosfære. Tegningerne til pavillonerne er meget detaillerede og fulde af gode idéer Paddocken skal fremstå som et moderne amfiteater Paddocken på Klampenborg Galopbane er hvad angår størrelse og beliggenhed nok optimal. For ikke så mange år tilbage, da visionære norske Knut Eng havde ansvaret for Banen, blev en ny Paddock etableret foran den daværende Sadleplads-tribune. Formålet var, at publikum mere skulle have fornemmlsen af, at være blandt heste. Når de blev præsenteret skulle det ske foran publikum. Den nye Paddock fik en begrænset levetid, primært på grund af protester fra trænerne der dels udtalte, af hestene i løb blev alt for optaget af hestene i Paddocken og omvendt. De pavilloner, der står på tilskuerterrænet stod oprindelig i Den Nye Paddock. Forslag til modernisering af den eksisterende Paddock Den eksisterende Paddock har den ulempe, at det er begrænset, hvor mange mennesker der har frit udsyn til Paddocken. Den glæde er forbeholdt tilskuere i første række. Forslaget til modernisering af Paddocken er hentet fra et amfiteater. Dog ikke hele vejen rundt, men kun med opbygning af tilskuerpladser på den fjerne side. Opbygget i naturens materialer. På den anden side bibeholdes udsigten til Paddocken, som vi kender den i dag. En udvidelse, som foreslået, vil betyde at tre gange så mange tilskuere ville få frit udsyn til Paddocken. Og nu vi er ved det, ville det så ikke være rigtig flot med en statue af en af Klampenborg Galopbanes bedste heste i midten af Paddocken? Tv.: Model af amfiteateropbygning. Herover: Skitser på diverse amfieteaterløsninger Arealet foran Tribunerestauranten skal udnyttes bedre Tilbage i begyndelsen aF 50erne oplevede Klampenborg Galopbane en derbydag med tæt ved 23.000 tilskuere! Der var ikke meget albuerum. Siden har tilskuerantallet ikke nået samme højder. Det betyder bla., at tilskuer arealerne foran såvel Hovedtribunen som Paddocktribunen er meget store. Selv på en velbesøgt Derbydag er der ikke egentlig trængsel. Afgangsprojektets forslag gik derud ud på en ret avanceret, men meget smagfuld løsning, hvor der blev opbygget en række “sidde-stå ved-skrivepulte” arrangementer, hvis lay-out havde sit udgangspunkt i Dyrehavens træer. Forslag til bedre udnyttelse af terrænet foran Tribunerestauranten Naturligvis ikke den billigste løsning til at få de store arealer udnyttet bedre end tilfældet er nu. En anden løsning kunne være at opbygge en række terrasser foran Hovdedtribunen, hvor der kunne opstilles borde og stole af mere beskeden kvalitet. Terrasserne kunne være adskilt af lange blomsterkasser. På næste side vises en større tegning af det først foreslåede arrangement. Detailtegning af “sidde-ståved-skrivepulte” Ovenfor vises den foreslåede Panoramabænk, bestående af elementer til både at sidde på, som skrivepult etc. Som nævnt på den foregående side er ovennævnte ment som et eksempel på, hvordan pladser foran eksemplvis Hovedtribunen kunne udnyttes bedre end i øjeblikket. Men andre løsninger kunne også tænkes. Væsentligst er måske dog, at de løsninger, der eventuelt realiseres, skal differentiere sig klart, således at området måske i sig selv er en oplevelse. Der er mange løsninger til at gøre området mere spændende. Picnic området skal upgrades Picnic-området, beliggende mellem Paddock tribunen og Den Gamle 1. plads tribune, burde uden tvivl upgrades. Som bekendt er området særdeles velbesøgt på Derbydag, men ville nok kunne trække mange børnefamilier også på andre løbsdage ved en rimelig imvestering. Afgangsprojektet indeholder adskillige forslag til, hvordan det eksisterende Picnic-område kunne udnyttes bedre. Eksempelvis ved at anbringe en række træblokke på arealet med numre påmalet. En relation til hestenes nummerdækkener. Forslaget går endvidere ud på opstilling af borde og bænke, hvor publikum kan spise deres medbragte mad. Træblokke med numre leder tanken hen på hestenes nummerdækkener Skovture er blevet meget populære i tiden, så hvorfor ikke prøve at markedsføre Picnic-området som et alternativt udflugtsmål, hvor man samtidig får en ny og spændene oplevsle med. Det kunne vel også på sigt betyde nye publikummer. Projektet indeholder ikke forslag til 1. plads Tribunen. Den pynter jo ikke ligefrem, men mon ikke den kunne udnyttes til alternative formål fremfor at blive jævnet med jorden. Vi begyndte på Designskolen. Var det ikke en idé at høre om nogle elever ville synes det var en sjov opgave at komme med forslag til en anvendelse af 1. Plads tribunen? Projektet indeholder mange forslag til at gøre Picnic-området mere spændende En ordentlig mundfuld Til: Klampenborg Galopselskab Ja! men der jo heller ikke nogen, der siger, at alt skal gennemføres på en gang. Heller ikke, at der er nogle af forslagene, der overhovedet skal se dagens lys. Alene af den grund, at, projektet nu har en del år på bagen. Man bør nok snarere tage projektet til sig som et idéoplæg - et katalog, man kan slå op i og benytte sig af, hvis man finder, at én eller flere af de foreslåede idéer, er værd at bygge videre på. Hele materialet eksisterer ikke mere. Men det, der eksistererer er naturligvis til disposition, hvis det ønskes. Ligeledes er personen bag projektet naturligvis indstillet på at uddbyde tankerne bag projektet. OBS! Jeg tror jeg glemte at fortælle, at eleven på Designskolen er min datter. Hun bestod med bravour!
© Copyright 2024