PRO.fession PRO.fession 04 / Søndag 23. oktober 2011 Søndag 23. oktober 2011 / 05 Konsulent, ph.d.-studerende og blind Finn Amby har været blind, siden han var ni år, og har en strålende karriere, selvom han ikke kan se. Han mener, at mange flere handicappede kan komme i ordinære fuldtidsjob uden løntilskud og er selv i gang med en ph.d. om det rummelige arbejdsmarked » Jeg sørger som regel for at være den første, der ankommer til et møde, for selvom jeg gerne vil, er det svært for mig at gå rundt og give hånd. Det er nemmere, når folk kommer hen til mig. Af Anneline Højrup [email protected] På grund af en øjensygdom har 52-årige Finn Amby været helt blind, siden han var ni år. Han har gennemført folkeskolen, gymnasiet og en universitetsuddannelse som cand.scient.pol. uden at kunne se. Oven i købet med gode karakterer. Men da han var færdiguddannet i 1988, var der stor arbejdsløshed – ligesom nu, og han måtte kæmpe ekstra hårdt for at få et job. »Til jobsamtalerne oplevede jeg, at det også handlede om, at jeg ikke kunne se. Arbejdsgiverne havde svært ved at se ud over begrænsningerne – hvordan skulle jeg kunne finde rundt? Hvordan ville jeg læse breve og andre ting på skrift? Det undrede mig, fordi jeg jo havde bevist, at jeg kunne gennemføre min uddannelse uden problemer,« fortæller Finn Amby, der fandt frem til sin egen strategi til samtalerne. »Når man har et handicap – eller en funktionsnedsættelse, som jeg foretrækker at kalde det – kræver det, at du kender dig selv godt og kan fortælle kort, hvordan du fungerer i hverdagen, så du hurtigt kan nå frem til det, alle andre taler om til en jobsamtale,« lyder hans erfaring. Finn Amby, konsulent, ph.d.-studerende og blind !handicap & job { Kun 46 procent af danskere med et handicap er i job. For danskere uden handicap er arbejdsfrekvensen 77 procent. { I april 2009 igangsatte regeringen en strategi, som via ni initiativer skal gøre det lettere at kombinere handicap og job. { Tre konkrete mål med strategien er at: { Andelen af virksomheder, der har personer med handicap ansat, skal vokse med fem procentpoint i strategiperioden, som strækker sig frem til udgangen af 2012. { Fem procentpoint flere end i dag skal være trygge ved at arbejde sammen med en psykisk syg. { 15 procent af de førtidspensionister, der tager imod et tilbud om at komme til afklaringssamtaler i jobcentrene, skal komme i beskæftigelse. En alsidig karriere Karrieren kom i gang, da han kom i arbejdsprøvning. »Men selvom jeg tilbød ni måneders gratis arbejdskraft, var det ikke nemt. Det kræver ekstra åbenhed fra virksomhedernes side, at give folk med funktionsnedsættelse en chance,« siger Finn Amby, der startede med et job som akademisk fuldmægtig for forstanderen på AMU-Centret i Aarhus. Her fik han bevist sine kompetencer og blev fastansat i en lederstilling – og lige siden har Finn Amby haft fuldtidsjob på de samme vilkår som alle andre. Han har blandt andet været ansat som udviklingskonsulent på Aarhus Tekniske Skole og som først intern proceskonsulent og senere afdelingschef hos Dansk Blindesamfund. Siden august 2009 har han været ansat i konsulentvirksomheden Ankerhus i Hinnerup, hvor han også sidder i ledelsen. »I mit arbejde udnytter jeg mine kompetencer inden for handicapområdet, og jeg vejleder blandt andet jobcentrene i forhold til job og beskæftigelse for handicappede,« fortæller Finn Amby, som tager offentlige transportmidler rundt i landet eller kører med sine kolleger. »Når jeg færdes i bygninger, jeg ikke kender, er jeg nødt til at følges med folk, og jeg sørger som regel for at være den første, der ankommer til et møde, for selvom jeg gerne vil, er det svært for mig at gå rundt og give hånd. Det er nemmere, når folk kommer hen til mig. Men når jeg er ude som projektleder, hvor jeg arbejder sammen med { Strategien vil blive evalueret efter 2012. { Du kan læse mere på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: www.bm.dk Siden han var ni år, har Finn Amby været helt blind på grund af en øjensygdom. Alligevel har han haft en spændende karriere som blandt andet projektleder og konsulent, og desuden er han i gang med en ph.d. om det rummelige arbejdsmarked. Foto: Martin Ballund folk i længere tid, gør jeg ikke et stort nummer ud af, at jeg er blind. Så oplever mine kolleger jo i praksis, at tingene fungerer,« fortæller han. Men han lægger ikke skjul på, at det kræver noget af ham, når han møder nye mennesker. »Folk skal lige vænne sig til at tale med en, der ikke kan se, og jeg er nødt til at afmystificere det ret hurtigt. Så i mit job, hvor jeg møder mange nye mennesker, kræver det overskud fra min side.« Forsker i det rummelige arbejdsmarked Samtidig er han Finn Amby i gang med en erhvervsPhD om det rummelige arbejdsmarked. »Ud over nogle rapporter fra Socialforskningsinstituttet er der ikke særligt meget forskning om handicap og beskæftigelse. Jeg forsker i, hvorfor kun 46 procent af danskere med funktionsnedsættelse er i job, mens arbejdsfrekvensen for folk uden handicap er 77 procent. For vi ved, der er en gruppe med handicap, som gerne vil i job, men ikke kan komme det,« forklarer Finn Amby, der er tilknyttet Aalborg Universitet og har den anerkendte professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen som vejleder. »Mange virksomheder gøre en særlig indsats for at være rummelige, men der er også mange, som ikke gør. Og vi ved for lidt om hvorfor, og hvilke faktorer der spiller ind,« fortæller Finn Amby og fortsætter: »Vi ved heller ikke, om krisen har betydning, men beskæftigelsen blandt handicappede blev ikke større under højkonjuktu- ren, og under krisen er ledigheden blandt folk med funktionsnedsættelser steget mindre end gennemsnittet. Undersøgelser tyder på, at når først folk med handicap får et job, så viser de sig at være god, stabil og loyal arbejdskraft med færre sygedage end andre.« Han mener, at et af problemerne er, at arbejdsgiverne ikke kender de kompenserende ordninger, der findes på området. »Arbejdspladsen kan få tilskud til at ansætte en personlig assistent, til hjælpemidler og til mindre ændringer af arbejdspladsen. Jeg har for eksempel et særligt tastatur, som kan omdanne det jeg skriver til blindskrift, så jeg kan læse det. Men jeg kan jo ikke se, om det hele står med fed eller versaler. Derfor har jeg også en assistent 20 timer om ugen, som desuden kan hjælpe mig med at scanne tekster ind, så jeg kan få dem læst op med syntetisk tale på min computer,« fortæller Finn Amby, der til gengæld mener, at mange med funktionsnedsættelser kan klare et helt normalt fuldtidsjob. »Flexjob er rigtig gode ordninger for mange, men jeg synes, der er for meget fokus på at ansætte med løntilskud frem for at skabe rammer, så mennesker med handicap kan ansættes i helt ordinære job uden løntilskud,« siger han. Jobcentrene ved for lidt om handicappede Finn Amby håber, at der fra politisk hold bliver sat nogle mere konkrete mål med hensyn til at få handicappede i job. »VK-regeringen gav jobcentrene nogle meget præcise mål, men i dem står der ikke et ord om handicappede. Samtidig ved jobcentrene meget lidt om, hvordan gruppen af ledige handicappede ser ud, for der er ingen registrering på området. Jeg mener, at det kan give en stor gevinst, hvis jobcentrene får beskæftigelse for handicappede med i deres strategiske tænkning,« siger Finn Amby. »Det at have et arbejde er enormt vigtigt for ens liv og selvopfattelse. Lønnen spiller selvfølgelig en rolle, men det er også vigtigt at have nogle at arbejde sammen med, og at have nogle opgaver, som andre er afhængige af bliver løst. Et job giver også en værdi uden for arbejdstiden, fordi du kommer til at vide mere om verden generelt,« lyder hans erfaring. På Pronto-tastaturet bliver det, Finn Amby skriver, oversat til blindskrift, så han kan læse, om han laver slåfejl. Foto: Martin Ballund