1. No category

Neuropædagogik i hverdagen
Lene Daugaard Vejlefjord
Neurocenter 2011
1
”Puddels and dobbermans”
Mark Ylvisaker og Timothy Feeney
Kan downloades på dansk på:
http://www.vejlefjord.dk/Publikationer-308.aspx
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
2
”Dobermannen hoppede ud af vinduet fra anden sal lige efter, han erfarede, at
familien havde givet ham øgenavnet ”Binky’”
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
3
Dobermannen illustrerer de kliniske udfordrende personer, den risikovillige
unge, der efter en middel til svær hjerneskade befinder sig i en situation, som
fortolkes som ’binkyfication’.
Pudlen illustrerer, hvad terapeuten vil ændre den hjerneskadede unge til.
Terapeuten oplever i forsøget på at ændre personen fra en dobermann til en
passiv og social acceptabel puddel, at terapien har den stik modsatte virkning af
det tilsigtede.
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
4
” Spike, den opførsel er simpelthen upassende!”
”Dette er binkification, mine damer og herrer; desuden er dette det
forudsigelige resultat af misforståede binkifications forsøg.”
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
5
Mulige medvirkende årsager til ineffektiv social
reintegration er problemer med:
• kommunikation
• adfærd – før skaden (gamle strategier kan tages op)
• dysfunktioner direkte knyttet til skaden og en række mulige
konsekvenser efter skaden
• psykoreaktive fænomener, forbundet med stigende antal nederlag
og frustrationer
• dårligt valgt støtte og flugtstrategier (stoffer og alkohol)
• negative reaktioner på alt for restriktive behandlingsformer
• utilstrækkelig forståelse og støtte fra familie og venner
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
6
De mest problematiske konsekvenser efter en traumatisk
hjerneskade er ifølge familiemedlemmer, lærere,
arbejdsgivere, venner og andre:
• Personlighedsforandringer:
- stigende udfordrende adfærd
- irritation
- utålmodighed
- hyppige vredesanfald
- følelsesmæssig ustabil
- egoisme
- impulsivitet
- angst
- depression
- tab af social kontakt
- manglende interesser
- reduceret initiering
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
7
Interventionsprogression i en funktionel,
hverdagsagtig tilgang til rehabilitering
Trin 1.
Find ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker for
personen i hverdagsrutinerne. Observationsskema/video.
Trin 2.
Find ud af hvilke forandringer – herunder forandringer i
omgivelserne, i andre menneskers adfærd og i personens egen
adfærd – der har mulighed for ændre negative, mislykkede rutiner til
positive og vellykkede rutiner.
Opbyg et lager af positiv adfærd. Bevisbog.
Trin 3.
Find ud af, hvorledes disse forandringer i hverdagsrutinerne kan blive
motiverende for vedkommende og for personens netværk.
Trin 4.
Implementer alle de støtteforanstaltninger, der er
nødvendige for intensiv indøvelse af positive rutiner i det
virkelige livs sammenhænge.
Trin 5.
Fjern systematisk støtteforanstaltningerne og udvid
konteksterne, så snart det bliver muligt at gøre dette.
Lene Daugaard Vejlefjord
Neurocenter 2011
8
Grundlag for en hverdagsagtig, rutinebaseret tilgang til intervention
hos personer med erhvervede hjerneskader.
Artiklen bringer forslag til intervention omkring mangelfuld succes på de sociale
områder:
Set ud fra et eksekutivt funktionsperspektiv bl.a.:
o Vanskeligheder med at træffe gode beslutninger, baseret på grundige overvejelser
om konsekvenser og andre relevante faktorer.
o Reducerede hæmninger
o Reduceret initiering
o Svækket arbejdshukommelse
o Svækket eksplicit og strategisk hukommelse; problemer med at huske tidligere
succeser og fiaskoer
o Reducerede organisatoriske evner
o Problemer med at overføre nyligt erhvervede evner fra øvelse til
brugssammenhænge
Lene Daugaard Vejlefjord
Neurocenter 2011
9
Set ud fra et adfærdsstyrende perspektiv
Forslag til intervention omkring:
o
Manglende effektivitet i at lære af konsekvenser
o
Oppositionel adfærd
Eksempler:
Trussel mod social succes: Svækket arbejdshukommelse
Mulige løsninger:
1. Indøvelse af positive hverdagsrutiner, således at de bliver udløst af almindelige ting i
hverdagen, hvilket forebygger behovet for komplekse tankeprocesser
2. Oparbejdelse af systemer til hjælp for hukommelsen (f.eks. Mobil - guidekort)
3. Oparbejdelse af positive metaforer, som samler flere informationer i én enkelt
tankeenhed
Lene Daugaard Vejlefjord
Neurocenter 2011
10
•
Trussel mod social succes: Reducerede hæmninger
•
Mulige løsninger
1) Iværksættelse af hverdagsrutiner som inkluderer rigeligt med støtte
vedrørende hændelser. Fremhæv positive begivenheder
2) Udeladelse af kendte udløsningsmekanismer
3) Hjælp personen til selv at klare problemet med hændelser.
•
Trussel mod social succes: Reduceret initiering
•
Mulig løsning: Iværksættelse af hverdagsrutiner, som inkluderer initieringsstøtte, såsom
guidekort, hjælpemidler (f.eks. Mobiltelefonens mange muligheder), og støtte fra andre i
samme situation.
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
11
Artiklen byder bl.a. på:
•
Hvilke følger, der kan være efter en traumatisk hjerneskade
•
Hvordan den sociale rehabilitering kan foregå
•
Beskrivelse af, hvordan en positiv støtte i hverdagsrutiner kan ændre
adfærden. En trin for trin beskrivelse af, hvordan støttepersonen/terapeuten
kan arbejde
•
Beskrivelse af, hvordan metaforer/billeder kan bruges i rehabilitering.
Ex. ”Operation Ørkenstorm”.
•
Hvad terapeuten ikke skal gøre. Forfatterne har opstillet to koloner over for
hinanden. Den ene viser den traditionelle medicinsk orienterede tilgang,
medens den anden viser den kontekstuelle funktionelle intervention
•
Beskrivelse af, hvordan en restriktiv behandling, kan starte en nedadgående
negativ spiral
•
Case med udførlig beskrivelse af, hvad der virkede og ikke virkede i den
sociale rehabilitering.
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
12
Humor, sarkasme, ironi og vittigheder
Det er fint at brug humor og sjov i rehabiliteringen,
men husk at forklare, da der kan være opstået
problemer med at forstå humor, ironi og sarkasme.
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
13
Udtrætning
Træthedens betydning (Modified Fatigue Impact Scale, MFIS)
 Udtrætning er en følge af enhver hjerneskade.
 Der skal tages hensyn til denne factor i hverdagen.
 Gør ikke træningssessionen længere ,end borgeren magter det uden at
blive for udtrættet.
 Indlæg skemalagte pauser jævnligt i løbet af dagen.
 Pauser kan være mange ting – gå tur, glo, høre musik, computerspil …
Skemaet ” Multidimensional Fatigue Inventory MFI-20”
er medsendt .
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
14
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
15
Formål med Daugaard-metoden er:
•At få ressourcer ind i familien frem for at trække ressourcer ud af familien.
• At rehabilitere barnet via motivation, leg og glæde på det kognitive og/eller fysiske område.
• At barnet får så megen rehabilitering som muligt.
• At involvere familie og venner omkring rehabilitering af barnet med erhvervet hjerneskade.
• At familie og venner får mulighed for at komme tæt på barnet, hvilket indebærer, at netværket
får indsigt i, hvor barnet har vanskeligheder.
• At aflaste forældrene, så de har tid til hinanden og sig selv. Vi ved, at en del ægteskaber ikke
holder, når familien har et barn, der erhverver en hjerneskade.
• At forældrene får tid til eventuelle søskende.
Metoden baserer sig på frivillig indsats
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
16
Neuroteamet består af:
Neuropsykolog
fast tilknyttet
Neuropædagog
Fysioterapeut
Talepædagog
løsere tilknyttet
Ergoterapeut
Læge
Basis i et privat eller kommunalt netværk af fagpersoner.
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
17
Netværket kan bestå af:
• Forældre
• Bedsteforældre
• Familiemedlemmer: onkler, tanter osv.
• Naboer
• Venner
• Pædagogisk personale
• Lokale talepædagog, fysio- og ergoterapeut
Deltagerne i netværket kan indtage flere poster.
Deltagerne forpligter sig for ca. 3 måneder ad gangen. Det er legalt at
være oversidder.
Der kan bydes ind med helt ned til 1 time om måneden.
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
18
IGANGSÆTTER
FAGPERSONER
MÅLSÆTTTER
En eller flere personer fra
neuroteamet..
En eller flere personer fra
neuroteamet.
En eller flere personer fra
neuroteamet
 læser sagsakter
Starter netværket
Bedømmer borgerens
funktionsniveauer på
aktuelle områder
Sætter mål sammen med
netværket
Sætter delmål sammen
med netværket
Foreslår pædagogiske
metoder og materialer
Udformer handleplaner
Evaluerer sammen med
guiderne, løbende
Sætter nye delmål
Overordnet målsætning
SKRIVERKARL
En person fra netværket.
Personen som
informationer fra alle
tilflyder
Ansvarlig for at
informationerne spredes i
hele netværket.
Indkalder til møder
Tager referater fra
møderne.
OMSORGSPERSON
En person fra netværket.
Er opmærksom på
processerne i hele
netværket
OVERSIDDERE
GUIDER
Personer fra netværket.
Personer fra netværket.
Personer, der lige nu af
”Leger”/øver/guider med
den ene eller anden årsag
borgeren ud fra
ikke kan deltage i
målsætningen
netværket lige nu;
men gerne senere
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
HYGGETANTE/ -ONKEL
Personer fra netværket.
Aflaster ægtefælle/
familien ved at være
sammen med borgeren –
eftermiddage eller
weekends.
Følge borgeren til 19
aktiviteter.
I hjemmet
Genoptræning
Sociale
adfærdsrutiner
Arbejde
Social adfærd
Venner
Borgerens forståelse
Borgeren
Ægtefælde
børn
Fritidsinteresser
Netværket
Aflastning
Målsætninger
Afmystificering
Handleplaner
Forældre
Søskende
Venner
Samtaler
Fremtid
Pædagogisk
personale
Social adfærd
for borgeren
Viden og
uddannelse
Netværket
Kortsigtede
mål
Langsigtede
mål
Samarbejde
med netværk
Lene Daugaard Vejlefjord
Neurocenter 2011
Faglighed
for borgeren
20
På nedenstående side kan hele den afsluttende rapport til
Socialministeriet downloades:
http://www.vfhj.dk/admin/write/files/Fil2100_Daugaardmetoden%20
-%20rapport.pdf
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
21
Det løse.
Spredte ideer.
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
22
Descartes’ firkanter - fordele/ ulemper
Hvad vil der ske, hvis jeg gør det?
Hvad vil der ske, hvis jeg ikke gør det?
Hvad vil der ikke ske, hvis jeg gør det?
Hvad vil der ikke ske, hvis jeg ikke gør det?
Fordele ved at gøre det?
Fordele ved at holde op?
Ulemper ved at gøre det?
Ulemper ved at holde op?
Thomas kan ikke styre sit mundvand, når han taler med andre
Fordele ved at gøre det:
Så kan jeg tale frit uden at tænke på mundvandet
Fordele ved at kunne styre mit mundvand?
Jeg kan lettere tale med andre – også fremmede.
Ulemper ved at komme til at spytte på folk?
Folk væmmes ved mig og går måske væk.
Ulemper ved at holde op?
Jeg får ikke sagt det, jeg gerne vil
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
23
De 8 H-er
Fagpersonalet bør have svar på følgende spørgsmål, inden
aktiviteten sættes i gang. Låne deres frontallapper ud.
1. Hvad skal jeg lave?
Indhold
2. Hvorfor skal jeg lave det?
Skabe mening
3. Hvornår laver jeg det?
Tidspunkt.
4. Hvor skal jeg lave det?
Placering.
5. Hvem laver jeg det med?
Voksne.
6. Hvordan laver jeg det?
Metode.
7. Hvor længe skal lave jeg det?
Tidsperspektiv.
8. Hvad skal jeg Lene
lave
bagefter?
Daugaard
Vejlefjord Neurocenter Indhold.
2011
24
Rydde op på mit værelse
1
Tag det rene tøj og læg det på plads
2
Sko på plads
3
Det beskidte tøj skal i vasketøjskurven
Når man laver disse
guidelister skal det være
med fuld respekt for
borgerens levealder.
4
Tallerkener, glas og kopper skal i køkkenet
5
Blade og bøger på hylden
6
Tasker og poser på plads
7
Red sengen
8
Tør vindueskarm, borde og hylder af
9
Støvsug hele gulvet
Kan borgeren læse, da
kun med skrift.
Hvis ikke, så find billeder,
der er socialt acceptable
for borgeren.
Guidesedlen lamineres,
så borgeren kan krydse
af.
10 Mangler der noget, for at værelset er fint?
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
25
Vaske tøj – hvordan gør jeg?
Sorter tøjet i poser eller kurve:
Hvidt
90 grader
lyst
30 - 40
grader
Hvidt
Sengetøj
Håndklæder
Undertøj
Karklud
viskestykker
Bluser
T-shirt
Bukser
Shorts
Skjorter
Strømper
sportstøj
kulørt
sort
60 grader
30 -40
grader
30 –40
grader
30 –40
grader
60 grader
30 –40
grader
Beige,
lyseblå
Gult
Grønt
Beige,
lyseblå
Gult
Grønt
Rødt
Lilla
Blåt
Grønt
Sort
Sort
Sengetøj
Håndklæder
Undertøj
Karklud
viskestykker
Bluser
T-shirt
Bukser
Shorts
Skjorter
Strømper
Sportstøj
Bluser
T-shirt
Bukser
Shorts
Skjorter
Strømper
sportstøj
Bluser
T-shirt
Bukser
Shorts
Skjorter
Strømper
sportstøj
Sengetøj
Håndklæder
Undertøj
Karklud
viskestykker
Bluser
T-shirt
Bukser
Shorts
Skjorter
Strømper
sportstøj
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
26
Vaskesymboler – se på mærket, som er i tøjet. Ex. Bluser i nakken eller siden
Kun håndvask. Skyl som normalt og
Ingen linje:
Bomuldsprogram (maks.
centrifugering)s
Én linje:
Syntetisk program
(moderat
centrifugering)
To linjer:
uldprogram
Må ikke vaskes.
.
Minimal
centrifugering
tør forsigtigt
Tørring af tøjet
Kan tørres i tørretumbler
Må ikke tørretumbles
Prikker i midten angiver den
maksimale temperatur:
Lad tøjet lufttørre
og stryg, så snart
det er tørt.
Hæng op til
tørring.
Tørrer liggende
på et håndklæde
på tørrestativet.
Strygning
Stryg ved følgende temperatur:
Må ikke stryges.
Én prik: Koldt strygejern (110°) til
akryl, nylon og acetat
To prikker: Varmt strygejern (150°)
til polyester og uld
Tre prikker: Meget varmt
strygejern (200°) til bomuld og
linned
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
27
Når tøjet er sorteret.
1. Vend vrangen ud på tøjet, så bliver det ikke så slidt at se på.
2. Put tøjet i maskinen. Der skal være plads til, at du kan lave en cirkel med hånden på
størrelse med en damehåndbold.
3. Hæld sæbe på maskinen. Et mål til en vask.
4. Følg anvisningerne herunder med tallene.
5. Skyllemiddel er ikke nødvendigt. Det skader naturen.
6. Tøjet hænges op med det samme. Tørretumbler tænk på: dyrt og CO2
Der tegnes knapper på
maskinen med tal i den
rækkefølge, som tingene skal
gøres.
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
28
Bussemænd kan bedst lide at være i et lommetørklæde.
Nogle mennesker piller bussemænd, hvor andre kan se det..
Nogle mennesker kan finde på at spise bussemændene.
Det er så ulækkert at se på, så nogle mennesker kommer til at
kaste op.
Bussemænd kan bedst lide at være i et lommetørklæde.
De er lidt generte, så de vil helst komme over i
lommetørklædet, når andre ikke kan se det.
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
29
MEMOplanner – tidsforståelse og hukommelse.
Norge
Falck Igel AS
Buvikveien 22
4950 Risør
Tlf (+47) 37 14 94 50
Fax (+47) 37 14 94 70
http://cognita.no/produkt/13
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
30
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
31
Selvinstruktion
Jeg skal læse en novelle.
Hvilke løsninger kan der være?
Hvordan gør
jeg?
Hvordan klarer
jeg forstyrrelser?
Hvordan klarede
jeg det?
Jeg skal først læse novellen.
Så skal jeg skrive ind i
læseforståelsesskemaet.
Jeg lytter ikke til snakken
og støjen. Jeg bliver ved
med at læse.
Det var ok.
Det gik ikke så godt, fordi
…
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
32
Fejlfri læring:
Er en metode, som reducerer fejl i erhvervelsesfasen.
Fejl huskes lige så godt som det rigtige.
Barnet skal have præcis så megen støtte, at det ikke laver fejl.
Ex.
Læring af en aktivitets regler
Læring af folks navne
Navne på objekter
Trin i et elektronisk program.
Orientering i informationer osv.
1.
2.
3.
4.
5.
Undgå at borgeren laver fejl, ved at give systematisk guiding/støtte, som langsomt reduceres.
Lav en trin for trin øvelse.
Giv et minimum af cueing/stikord/vink
Borgeren må ikke gætte.
Lad borgeren øve sig, til hun kan ”øvelsen” uden hjælp
Ex. borgeren skal lære nye navne.
Marie Hansen
Ma… Hansen
M . . . . Hans
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
33
Klar parat – gå i gang.
Lene er klar med sin AK47– er du?
Inden du starter på en opgave, skal du tænke over:
1. Er der orden på mit bord?
2. Har jeg taget alt det frem, som jeg skal bruge til opgaven?
3. Er der noget, der generer mig: varme, kulde, larm, lys….?
4. Tænk over, hvor lang tid denne opgave mon tager.
5. Læg an! Gå i gang.
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
34
KLOGEMETODE
K
KIG PÅ OPGAVEN
Hvilken opgave er det?
Hvad handler opgaven om?
L
LÆG EN PLAN
Hvad skal jeg gøre?
Hvilken ting skal jeg bruge?
I hvilken rækkefølge skal jeg gøre tingene?
O
OPGAVEN LAVES
Lav opgaven, stille, roligt og grundigt.
G
GENNEMGÅ RESULTATET
Det jeg har lavet……Hvad handlede det om?
Er det rigtigt?
E
EVALUERE
Hvad gik godt?
Hvad gik ikke så godt?
Har jeg gjort et godt stykke arbejde?
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
Fra HOT materialet
35
Hukommelse og eksekutive funktioner:
Fødselsdagsfest:
Lokalet.
Borde.
Stole.
Duge.
Servietter.
Bordpynt.
Tallerkener.
Glas.
Bestik.
Invitationer – kort.
Dato.
Klokkeslæt.
fødselsdagsfest
Hvem skal inviteres?
Familie. – mor og far ……….
Venner. – Peder, Stine, Julie …..
Arbejde.
Sportsklub.
Ønskeseddel. Sko, Cd’er……..
Tøj.
Menu: suppe
steg
is
fra
”Hyggekroen”.
Servering og
oprydning:
Velkomst, musik, underholdning.
Bodil, Elga og Paula.
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
36
Mindview 3
http://www.matchware.com/en/products/mindview/mindview_mac.htm
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
37
HOT – et hukommelses- og opmærksomhedstræningsprogram.
Faser og træningselementer
Vedvarende
opmærksomhed
Uge 1 – 4
Én til to stimuli.
Én svarmulighed.
Fastholdes ved
Én opgave
Fokuseret
opmærksomhed
Uge 5 – 8
To eller flere
Stimuli.
Distraherende
Flere svarmuligheder.
Bevidst om målrettet
opmærksomhed.
Udvikle strategier til
at se bort fra
distraherende stimuli.
Delt
opmærksomhed
Uge 9 – 12
Sondring mellem
Relevante og
irrelevante stimuli.
Mental tracking/
Hukommelsesstrategier
Uge 13 – 18
Gentagelser
kodning
sortering
visualisering.
Gentagelsesfase
Uge 19 – 20
Indíviduelt
Målrette opmærksomheden hurtigt
og fleksibelt.
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
38
Træning af Arbejdshukommelsen
www.abcleg.dk
Hukommelsesbrætspil – se bl.a. www.gamleskole.dk www.synogindlaering.dk
Træning in natura
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
39
Kognitiv adfærdsterapi med børn og unge – med omskrivning kan disse
anvendes til voksne. Mest tegningerne, der kan være anstødende.
Lene Daugaard Vejlefjord
Neurocenter 2011
40
Litteratur:
1. Powell, T & Malia, K: The Brain Injury Workbook: Exercises for Cognitive Rehabilitation.
Speechmark Publishing Ltd. (2003).
Part I: Education about Brain Injury
Kognitive funktioner
Part II: Cognitive Rehabilitation
•
Memory
•
Thinking Skills
•
Executive Skills
tive
eku
Eks tioner
k
fun
hukommelse
Informationsbearbejdning
Part III: Emotional Adjustment
•
Awareness Skills
•
Adjustment Skills
Visuel
Bearbejdning
opmærksomhed
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
41
2. Malia, K, Bewick, K, Raymond, M, Bennett, T: Brainwave-R.
Cognitive Strategies and Techniques for Brain Injury. Rehabilitation. PRO-ED, Inc.
(2002).
•
User s Guide and Introduction to Brain Injury
•
•
Attention – Therapist and Client Workbooks
Visual Processing – Therapist and Client Workbook
•
Information Processing - Therapist and Client Workbook
•
Memory - Therapist and Client Workbook
•
Executive Functions - Therapist and Client Workbook
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
42
3. Kit Malia & Anne Brannagan: Hero's Journey.
An Educational Group Curriculum 15 Adventures,
16 Challenges, and 20 Insights to help Adjustment following brain injury.
Brain Tree Training (2007). (down-load)
Teori:
4. Malia, K, Law P, Sidebottom L, Bewick K,Danziger S, Schold-Davis E,Martin-Scull
R,Murphy K & Vaidya A. :
Recommendations for Best Practice in Cognitive Rehabilitation Therapy: Acquired
Brain Injury.
The Society for Cognitive Rehabilitation, Inc. (2004).
5. Kit Malia & Anne Brannagan:
How to do Cognitive Rehabilitation Therapy.
A Guide for All of Us. Part One and Two.
Brain Tree Training (2005).
Kan alle bestilles/downloades på www.braintreetraining.co.uk
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
43
Teori:
4. Malia, K, Law P, Sidebottom L, Bewick K,
Danziger S, Schold-Davis E, Martin-Scull R,
Murphy K & Vaidya A. :
Recommendations for Best Practice in
Cognitive Rehabilitation Therapy:
Acquired Brain Injury.
The Society for Cognitive Rehabilitation, Inc. (2004).
5. Kit Malia & Anne Brannagan:
How to do Cognitive Rehabilitation Therapy.
A Guide for All of Us. Part One and Two.
Brain Tree Training (2005).
Kan alle bestilles/downloades på www.braintreetraining.co.uk
Lene Daugaard Vejlefjord Neurocenter
2011
44