1. No category

Impulser til et langt liv
Behandling af hjerterytmeforstyrrelser
Patientbrochure
Impulser til et langt liv
363400--B
med den implanterbare cardioverter/defibrillator
2011-X-52
BIOTRONIK SE & Co. KG
Woermannkehre 1
12359 Berlin · Germany
Tel +49 (0) 30 68905-0
Fax +49 (0) 30 6852804
[email protected]
www.biotronik.com
Indhold
Introduktion5
En lille hilsen
10
Hjertet og dets naturlige rytme
14
Afvigelser fra den naturlige hjerterytme
20
Hvis hjertet slår for langsomt: Bradykardi
20
Hvis hjertet slår for hurtigt: Takykardi
21
Årsager til takyarytmier
22
Hjertegalop24
Ventrikelflagren25
Ventrikelflimmer26
ICD'en - livreddende elektriske impulser
28
Fra eksterne elektriske shock til præcise
kontrollerede impulser
29
ICD: De rette impulser til enhver situation
31
Antitakykardi og antibradykardi stimulation
32
Kardioversion34
Defibrillation34
Kan jeg mærke impulserne?
35
Hvem har brug for en ICD?
37
Implantation af ICD'en.
40
ICD - de enkelte komponenter
40
En mindre operation 42
Indhold
Forholdsregler umiddelbart efter implantationen
44
ICD-patientidentificeringskort46
Opfølgning - en vigtig del af behandlingen
48
Forholdsregler til at sikre et langt liv med din ICD
50
Hvad skal jeg gøre under ventrikelflimmer og
efter ventrikelflimmerbehandling
51
Hvad skal jeg gøre med hensyn til medicinsk
behandling54
Tekniske processer og udstyr
56
Giv livet en ny chance
66
Overvindelse af psykologiske problemer
67
Udveksling af oplevelser og erfaringer 70
Lev livet med en ICD
72
Køre bil, motorcykel, rejse
72
Dyrke sport
75
Svømning, bade eller brusebade
76
Sikkerhed ved brug af elektriske
husholdningsapparaturer76
Spørgsmål du gerne vil have svar på om ICD'en 77
Opfindelsen af den implanterbare defibrillator
86
BIOTRONIK-firmagruppen88
Ordforklaring90
Introduktion
Din læge har anbefalet, at du får en cardioverter / defibrillator (ICD) fra BIOTRONIK for at
behandle din hjerterytmeforstyrrelse. Muligvis er
implantationen allerede blevet gennemført.
®
Formålet med denne brochure er at give nye
impulser til dit liv, præcis som ICD'en. I denne
brochure vil du finde vigtig information om,
hvordan din ICD virker samt de få nødvendige
forholdsregler, der ikke blot vil være med til at
sikre dit helbred, men også hjælpe dig til at give
livet en ny chance.
Du bør dele informationerne i denne brochure
med din familie og venner, så de også forstår din
nye situation. De vil derved lettere kunne være dig
behjælpelig med at tilpasse din hverdag til dit nye liv.
4|5
Informationerne i denne brochure kan ikke
erstatte regelmæssig kontakt med din læge, hvis
instruktioner du altid bør følge. Der er en blank
side bagerst i denne brochure, hvor du kan notere
de bekymringer eller spørgsmål der måtte opstå,
mellem dine lægekonsultationer.
ICD’en overvåger dine hjerteslag (din hjerterytme)
og supplerer med elektriske impulser, om
nødvendigt. ICD’ens primære opgave er at sikre,
at dit hjerte hverken slår for hurtigt eller for
langsomt. Du behøver ikke at være overforsigtig
og kan således gennem et aktivt liv udvikle dine
kræfter.
Skulle dit hjerte slå lidt for langsomt, hurtigt
eller uregelmæssigt, vil ICD’en opdage det og i
de fleste tilfælde bringe hjertet tilbage til dets
normale rytme ved at udsende svage elektriske
impulser til hjertet. Noget, de fleste patienter ikke
engang bemærker.
ICD’ens vigtigste, men heldigvis også mest
sjældne opgave er, at opdage livstruende
hjertegalop eller endda hjerteflimmer - medicinsk
kaldet takyarytmier - på et tidligt stadie og
afslutte disse ved hjælp af kraftige elektriske
impulser.
En af fordelene ved at have en ICD er, at selv den
kraftigste impuls er langt mindre end den, lægen
vil benytte eksternt, f. eks. på skadestuen.
En speciel del af denne brochure har til hensigt
at hjælpe dig til at forholde dig positivt til dit
implantat. Du vil nok føle, at der nu sker en stor
omvæltning i dit liv. Ved at trække på hundrede
tusinder menneskers erfaringer fra hele verden
vil vi forsikre dig om, at de forandringer du kan
forvente har til formål at forbedre din situation.
6|7
Du vil lære, hvordan man kan leve med et
højst avanceret stykke teknologi. Begyndende
bekymring og skepsis vil lede vejen til tryghed
og munde ud i forsikringen om, at din ICD
fra BIOTRONIK altid vil supplere dig med de
korrekte impulser i kritiske og måske livstruende
situationer. Med denne vished kan du trygt gå
fremtiden i møde.
8|9
En lille hilsen
Kære læser,
når du læser denne brochure, er du formentlig én
af de personer, der af medicinske årsager har fået
anbefalet implantation af et defibrillatorsystem.
Du bliver konfronteret med et komplekst stykke
teknologi, som kan forårsage, at du oplever
en følelse af usikkerhed og måske endda
frygt. Måske har din hverdag de seneste år
været kraftigt begrænset af en hjertesygdom,
et infarkt eller af gentagne, livstruende
hjerterytmeforstyrrelser.
Du har været underlagt talrige medicinske
undersøgelser og er nødsaget til at tage
medicin, men truslen mod dit liv har - trods den
medicinske behandling - konstant eksisteret.
Du har måttet give afkald på ting, du ellers har
nydt at gøre. Jeg var i en lignende situation for ni
år siden.
Beslutningen om at få en "defi" implanteret giver
dig en enestående chance for, relativt kort tid efter
operationen, igen at kunne leve livet fuldt ud.
Denne brochure giver udførlig information
om den seneste udvikling inden for
defibrillatorbehandling. Behandlingen opfylder de
strengeste krav.
Benyt muligheden for at tale med andre
hjertepatienter (f. eks. i en støttegruppe). Tal med
din læge omkring eventuelle problemer med
tilvænningen og tal med pårørende og venner om
dine nye livsomstændigheder.
Du vil opleve, at misforståelser samt frygt vil
sygne hen, mens livskvaliteten vender tilbage. Når
du er blevet vant til implantatet, vil forsikringen
om, at den altid vil hjælpe i nødsituationer, være
meget beroligende.
10 | 11
Du vil finde ud af, at du igen vil kunne nyde livet
aktivt og at du vil være i stand til mere, end du
tidligere troede muligt.
Med dette i tankerne, ønskes du al mulig held og
lykke i fremtiden.
Dieter Wetzel, Münster
1. Formand for Herz in Takt Defi-Liga e.V.
Støttegruppe for defibrillatorpatienter
12 | 13
Hjertet og dets naturlige rytme
Hjertet er en hul muskel på størrelse med en
knytnæve, som pumper ca. fem liter blodet rundt
i kroppen i minuttet. For at kunne dette, slår
hjertet hos en rask person mellem 60–140 gange
i minuttet, afhængigt af om man er i hvile eller
i bevægelse. I gennemsnit slår et menneskes
hjerte 100.000 gange om dagen, svarende til
40 millioner gange om året eller næsten
3 milliarder gange i livet. Indvendigt er hjertet
fysiologisk opdelt i to dele: Højre og venstre
hjertehalvdel. Hver hjertehalvdel rummer et
forkammer og et hjertekammer.
Højre hjertehalvdel pumper brugt, mørkerødt blod
ud i lungerne, hvor blodet iltes igen, hvorefter
det fortsætter til venstre hjertehalvdel. Venstre
hjertehalvdel pumper det ubrugte, lysere røde
blod ind i hovedpulsåren og forsyner således hele
kroppen med ilt.
Venstre forkammer
Sinusknuden
Højre forkammer
Højre hjertekammer
Venstre hjertekammer
Stimulationssystem
Hjertets opbygning
14 | 15
Hjertets slag skyldes en rytmisk sammentrækning
af forkamre og hjertekamre. Hver af hjertets
muskelfibre har evnen til at trække sig sammen.
Muskelfibrene består af muskelceller, der
hver har deres egen elektriske ladning. Denne
elektriske ladning opstår vha. elektriske impulser,
eller styres af en elektrisk impuls, der hos raske
mennesker genereres i et nervebundt inde i
hjertet, kaldet sinusknuden.
Disse små impulser fra sinusknuden aktiverer
hjerteslaget og regulerer sekvensen af de
enkelte faser. Fra sinusknuden føres impulserne
gennem elektrisk ledende væv, som er
fæstnet til hjertemusklen. Dette væv kaldes
stimulationssystemet.
Når stimulationssystemet er raskt, når
alle impulser den fjerneste del af hjertets
muskelceller. Dette er forudsætningen for at alle
muskelfibre kan trække sig sammen og derefter
være afslappede og derved opretholde den
naturlige hjerterytme.
16 | 17
Patient ved belastnings-EKG
Et EKG måler både hjertefrekvensen,
antal hjerteslag pr. minut samt
muskelsammentrækningen under hvert
hjerteslag.
Specielt analysen af hvert enkelte hjerteslag giver
lægen vigtige oplysninger om et hjertes tilstand.
P-tak
QRS-afstand
T-tak
EKG
P-tak = Forkamrenes sammentrækning
QRS-afstand = Hjertekamrenes sammentrækning
T-tak = Hjertets afslapningsfase
18 | 19
Afvigelser fra den naturlige
hjerterytme
Hjertet kan - ved forskellige kombinationer af de
nedenfor angivne afvigelser - slå for langsomt eller
for hurtigt, regelmæssigt eller uregelmæssigt.
Hvis hjertet slår for langsomt:
Bradykardi
Bradykardi, kronisk lav hjertefrekvens, var den
første hjerterytmeforstyrrelse man behandlede
med succes ved hjælp af elektrisk stimulation.
Dette blev starten på udviklingen af pacemakeren.
Der findes dog også komplekse sygdomsbilleder,
hvor hjertet kronisk slår for langsomt, men
periodevis trues af episoder med kraftige
takyarytmier, dvs. ventrikelflagren eller -flimmer.
Hvis hjertet slår for hurtigt: Takykardi
Lægerne beskriver for høje hjertefrekvenser som
takykardi (generelt) og takyarytmi. Begge ord er
afledt fra det græske. "Tachys" betyder hurtig,
"kardia" er hjertet og arytmi angiver uregelmæssig
takt.
20 | 21
Årsager til takyarytmier
Personer, der tidligere har lidt skade på hjertet,
haft hjerteinfarkt, har forsnævring af
koronararterierne eller en anden form for
hjertesygdom, kan blive ramt af takyarytmier.
Ofte skyldes den hurtige hjerterytme,
ventrikelflagren eller ventrikelflimren, en
ekstrasystole.
En ekstrasystole er et ekstra hjerteslag uden for
den normale rytme, som om hjertet snubler. Dette
ekstra hjerteslag udløses dog ikke gennem en
impuls fra sinusknuden, men derimod fra
muskelfibre, der ureguleret trækker sig sammen.
Man kan også sige, at den elektriske ladning i de
enkelte celler aflades ureguleret.
Et raskt hjerte kan nemt håndtere en ekstrasystole.
Patienter med tidligere skade på hjertet kan
derimod have problemer med at regulere sådanne
forstyrrelser fra sinusknuden.
Dette kan medføre, at tiden mellem
impulsdannelsen og det egentlige hjerteslag bliver
for kort til at hjerteslagets enkelte faser kan
forløbe i kronologisk orden.
22 | 23
Hjertegalop
Hjertegalop er ud fra et medicinsk synspunkt en
takykardi. Det vil sige, at hjerteslaget for det meste
er regelmæssigt, men alt for hurtigt. Dette kan
resultere i svimmelhed og en generel
mathedsfølelse.
160
Hjerte, der slår 160 slag/minut
Ventrikelflagren
Hjerterytmer, der overstiger 250 slag i minuttet,
er specielt farlige. Denne tilstand kaldes
ventrikelflagren. Hjertekamrene trækker sig så
hurtigt sammen, at de knapt nok når at blive fyldt
med blod. I en sådan situation leder hjertet kun
ganske små mængder blod ud i kredsløbet, hvilket
medfører at man kan miste bevidstheden.
250
Hjerte, der slår 250 slag/minut
24 | 25
Ventrikelflimmer
Hjerterytmer, der overstiger 300 slag i minuttet,
benævnes ventrikelflimmer og disse takykardier
medfører akut livsfare. I denne tilstand er
hjertemusklen kun i stand til at flimre, dvs. i
praksis pumpes der ikke længere blod rundt i
kredsløbet. Personen vil miste bevidstheden, idet
der heller ikke kommer blod til hjernen. Dette kan
medføre svære skader på hjernen samt andre
organer og i værste tilfælde medføre at man dør.
300
Hjerte, der slår 300 slag/minut
26 | 27
ICD'en - livreddende elektriske
impulser
Set i forhold til den teknologiske udvikling af
behandlingsmuligheder, er implantation af en ICD
blevet rutine. Forkortelsen ICD betyder
implanterbar cardioverter/defibrillator. Der er dog
ingen grund til at huske disse fagudtryk, idet alle
læger er bekendt med forkortelsen.
I dette afsnit vil vi forklare, hvordan ICD'en kan
hjælpe dig. De enkelte komponenter i ICD’en vil
blive beskrevet i forbindelse med implantation i
næste afsnit.
Implanterbare defibrillatorer har eksisteret siden
1980. De har udvidet behandlingsmulighederne
betydeligt for personer, der lider af takyarytmier.
Tidligere var lægerne begrænsede til at forhindre
takyarytmier med medicin. Dette er dog ikke
tilstrækkeligt for alle patienter. Heller ikke
kateterablation, hvorved bestemte områder i
hjertekammeret inaktiveres, er tilstrækkeligt for
alle patienter.
Fra eksterne elektriske shock til præcise
kontrollerede impulser
Behandlingen med elektriske shock er
den mest effektive måde at modvirke
hjerterytmeforstyrrelser på. Hvis hjertet f. eks. slår
for langsomt, vil svage, regelmæssige impulser,
svarende til dem pacemakere frembringer, være
nok til at stimulere hjertet.
Før opfindelsen af ICD’en kunne lægen kun
behandle for ventrikelflimmer ved hjælp af et
kraftig eksternt shock eller ved indgift af medicin
beregnet til nødsituationer. Netop fordi denne
slags ventrikelflimmer er uforudsigelig, var den
eneste redning tidligere ofte i sidst øjeblik at søge
læge, som med en bærbar defibrillator kunne
give den livreddende impuls, hvis patienten havde
været sikret tilstrækkelig cirkulation ved hjælp af
hjertemassage.
28 | 29
Tanken om, at en læge lægger to metalplader
på brystkassen og inducerer et elektrisk shock
er forståeligt nok skræmmende for de fleste
personer. Hertil kommer, at der ikke er garanti for,
at du når skadestuen i rette tid.
For at implantatet skal afgive livsnødvendige
impulser på det rette tidspunkt, skal det
være i stand til at genkende livstruende
hjerterytmeforstyrrelser og kunne
respondere med de rette elektriske
impulser. Disse egenskaber samt yderligere
behandlingsfunktioner er ved hjælp af den nyeste
form for mikroelektronik blevet kombineret i et
lille implantat.
Ud over at være kontinuerligt tilgængelig, har
en implanteret cardioverter / defibrillator endnu
en afgørende fordel med hensyn til ekstern
shockterapi: Energien tilføres direkte til hjertet,
præcis der hvor det er nødvendigt. Af denne
grund vil ICD'en selv i værste tilfælde afgive ca.
en tiendedel af schockenergien fra en ekstern
defibrillator.
ICD: De rette impulser til enhver situation
ICD’ens primære opgave er naturligvis i
værste tilfælde hurtigt at kunne stoppe
ventrikelflagren eller ventrikelflimmer ved at
tilføre kraftige shockimpulser og i en nødsituation
redde dit liv. Du behøver dog under ingen
omstændigheder frygte, at ICD’en vil reagere
på enhver lille afvigelse af hjerterytmen med en
shockbehandling. Tværtimod, svage impulser
opfattes ikke som smertefulde og desuden
forhindrer den regelmæssige stimulation fra
ICD’en, at dit hjerte går i ventrikelflimmer.
Din læge vil programmere din ICD i forhold til dine
individuelle behov og hjertets belastningsgrænser.
Lægen kan også ved hjælp af en vigtig ekstra
funktion indstille din ICD specifikt, således at den
tilpasses kravene til et aktivt liv.
30 | 31
ICD’en lagrer alle data fra terapeutiske
procedurer og de episoder, der måtte have
været. Disse data bliver regelmæssigt udlæst og
evalueret ved kontrolundersøgelsen. Lad os kigge
detaljeret på de forskellige behandlingsniveauer
ICD’en kan give:
Antitakykardi og antibradykardi stimulation
Før hjertet udvikler ventrikelflagren eller
ventrikelflimmer vil det oftest starte med at
galopere. Ved hjertegalop vil ICD’en udsende
en række hurtige, svage elektriske impulser
(antibradykardi stimulation). I de fleste tilfælde
(60–80 %) vil dette medføre, at hjertet stopper med
at galoppere inden der udvikles ventrikelflagren
eller -flimmer.
ICD’en stimulerer ligeledes hjertet, hvis det slår
for langsomt (antibradykardi stimulation). Denne
form for stimulation er identisk med stimulation
fra en pacemaker.
Elektrode
ICD
Shockfrigivelse
mellem elektrode og
ICD-kabinet
Sensing af
hjerterytmen og
stimulation
Der findes en speciel model til patienter, der også
har behov for behandling i forkamrene. Denne
model kombinerer ICD'ens funkioner med tokammer-pacemakerens.
32 | 33
Kardioversion
Kardioversion er en speciel form for defibrillation
som sørger for genetablering af den normale
hjerterytme. Hvis hjertet, til trods for antitakykardi
stimulation, fortsat galoperer eller hvis tilstanden
accelererer til ventrikelflagren, vil næste
behandlingstrin blive aktiveret. Den elektriske
kardioversion ("hjerterytmeomdannelse") består
af en svag shockimpuls, som er synkroniseret
med hjertets ventrikelkontraktion.
Defibrillation
Hvis der opstår ventrikelflagren, eller hvis
tidligere behandling ikke har haft effekt i en given
periode, vil en kraftigere impuls blive afgivet,
der som regel stopper takyarytmien. Den energi,
der er nødvendig for denne kraftige impuls, kan
være klar 10 sekunder efter begyndelsen på
ventrikelflagren.
Før afgivelsen af flere kraftige shockimpulser,
vil ICD’en altid kontrollere om takyarytmien er
vedvarende. Ellers frigives ikke yderligere impulser.
Kan jeg mærke impulserne?
Antitakykardi- og antibradykardi stimulation vil
pågå ubemærket. Det, du højst sandsynligt vil
mærke er, at dit hjerte vender tilbage til dets
normale rytme. Ændring af hjerterytmen og
defibrillation kan forårsage smerte et kort øjeblik.
Mange mister imidlertid bevidstheden, inden en
sådan impuls afgives, og derfor opleves impulsen
som regel ikke.
34 | 35
De som er ved bevidsthed under shockfrigivelsen,
beskriver det som et hårdt skub mod brystkassen,
hvorefter smerten aftager med det samme.
Der kan dog forekomme kortvarig krampe i
brystkassen samt i armmusklerne i den side,
hvor implantatet sidder, og efterfølgende ømhed i
musklerne i en til to dage.
Shockimpulsen tilføres i en brøkdel af et sekund
og i størstedelen af tilfældene afbrydes den
livstruende hjerterytmeforstyrrelse. Hvis arytmien
skulle fortsætte, vil der afgives flere impulser.
De fleste mennesker, som lever med en ICD,
har valgt at se selv de kraftigste impulser fra en
positiv vinkel, idet de er livreddende. Statistisk
set bliver de kraftige impulser hyppigst frigivet
inden for de første måneder efter implantationen.
Efter et par måneder falder behovet for dette
behandlingsmæssige tiltag, og mange ICD
patienter har de efterfølgende år slet ikke behov
for kardioversion eller defibrillation.
Hvem har brug for en ICD?
Hvert år dør hundrede tusinder af mennesker i
Europa på grund af pludseligt hjertesvigt. Pludseligt
hjertesvigt skyldes ikke altid en blodprop i hjertet,
som mange tror, men ofte også ventrikelflimmer
og dermed hjertestop. Mange af de mennesker, der
er døde af ventrikelflimmer, kunne have været i live
den dag i dag, hvis blot de havde haft implanteret en
ICD.
Din læge anbefaler dig, at få en ICD implanteret,
hvis du allerede har oplevet ventrikelflimmer og er
blevet genoplivet, den medicinske behandling af din
takyarytmi ikke er effektiv nok, eller hvis du har en
forhøjet risiko for en takyarytmi.
36 | 37
Joachim T., født 1947, ingeniør fra Köln
"Jeg var hjemme på tidspunktet og mistede
bevidstheden. Min kone ringede øjeblikkeligt
til vagtcentralen. Jeg blev genoplivet og fik en
ICD implanteret. Siden da har ICD’en reddet
mit liv to gange. En oplevelse som denne går
ikke ubemærket hen. Jeg er meget
taknemmelig for at jeg har en ICD og
værdsætter nu min liv endnu mere. Jeg nyder
hver eneste dag af mit liv og tiden med
familie og venner."
38 | 39
Implantation af ICD'en
Takket være udviklingen af miniaturisering
og forbedret elektrodeteknologi, er det at få
implanteret en ICD ikke længere en kompliceret
operation. Udstyret vejer mindre end 95 gr. og er
kun lige over en cm. tyk.
ICD - de enkelte komponenter
Kabinettet af titan indkapsler en mikrocomputer
samt et batteri med lang levetid. Titan er et
metal, der på grund af dets histokompatibilitet er
velegnet til implantationer.
På den øvre del findes tilslutningerne til sonderne,
også kaldet elektroder, som indføres i højre del af
hjertet. Elektrodernes metaldele er fremstillet af
ædle metaller, såsom sølv, platin eller iridium. For
enden af sonderne sørger prober for vedvarende
videreledning af hjertesignaler til ICD'ens
mikrocomputer. Elektroderne er isoleret med
vævsvenligt silikone. Om nødvendigt vil ICD’en via
elektroderne levere elektriske impulser til hjertet.
Gennemsigtigt tilslutningshus (Header)
Batteri med speciel lang levetid
Kondensator
Elektronisk kredsløb
Biokompatibelt kabinet af titan
Defibrillator
Til dette formål har elektroderne en såkaldt
integreret defibrillationselektrode, som i
en nødsituation tilfører shockimpulser til
hjertekammeret.
40 | 41
Din læge benytter sig af en programmeringsenhed
for at tilpasse dine individuelle behov.
Der skal ikke benyttes kabler mellem
programmeringsenheden og den implanterede ICD.
Overførslen af data sker trådløst (telemetri). Der
lægges ganske enkelt et programmeringshoved
på huden, hvor implantatet er lokaliseret.
Programmeringshovedet er forbundet til
programmeringsenheden vha. et kabel.
En mindre operation
Ligesom ved en pacemaker er det, at implantere
en ICD en rutineoperation, der sjældent medfører
komplikationer. Enheden placeres under
venstre, somme tider under højre brystmuskel
(submuskulært) eller under huden (subkutant)
i samme område. I meget sjældne tilfælde
implanteres ICD'en i maveregionen.
Operationen udføres som regel i lokal bedøvelse
(lokalanæstesi) og kun sjældent i fuld narkose.
Elektroden føres gennem en vene ind i højre
hjertekammer og tilkobles ICD’en i den anden
ende. I løbet af kort tid vokser elektroden sammen
med hjertekammervæggen, uden at forstyrre
hjertets funktion. Da der ikke er nerver inde i
blodkar og hjertets indervæg, mærkes elektroden
ikke. Der er ikke brug for decideret hjertekirurgi,
idet elektroden føres gennem en vene under
brystmuskulaturen.
Røntgenbillede af en implanteret ICD og elektrode
42 | 43
Således varer operationen i gennemsnit kun en til
to timer. Afslutningsvis medens patienten stadig
er under bedøvelse, frembringes ventrikelflimmer
kunstigt og ICD'en testes og programmeres udfra
den enkelte patients behov.
De første timer efter implantationen observeres
patienten intensivt, før overførsel til en almindelig
sengeafdeling. Operationsarret vil være ca.
10 cm langt og ikke særligt iøjnefaldende.
Komplikationsraten ved operationen er med 1–2%
meget lav.
Forholdsregler umiddelbart efter implantationen
Umiddelbart efter implantationen skal du i første
omgang hvile og komme til kræfter. Såret heler
normalt hurtigt.
Underret lægen om enhver uønsket forekomst,
såsom hvis:
blod eller væske fra operationsarret siver
gennem bandagen,
såret hæver og bliver varmt eller
smerterne kommer igen efter at have været
forsvundet.
Du vil gennemsnitligt være indlagt på klinikken i
et par dage. Inden du udskrives, vil lægen teste
ICD'en endnu en gang. I den forbindelse vil du
blive bedøvet i en kort periode. Lægen vil igen
frembringe ventrikelflimmer og ICD’en vil bryde
arytmien.
I tiden umiddelbart efter implantationen bør du
følge visse forholdsregler:
Tag altid din medicin til tiden og følg
lægens instrukser. Undgå stød og slag mod
operationsstedet ved implantatet.
44 | 45
Undgå overdrevne bevægelser med armen og
løft ikke på tunge ting. Undgå tætsiddende tøj
omkring den implanterede enhed, f.eks.: bælter,
seler, korsetter, etc.
ICD-patientidentificeringskort
Du får udleveret et patientidentificeringskort
ved udskrivelsen fra hospitalet. Dette ID-kort
indeholder vigtige oplysninger til lægen samt
andet medicinsk personale. ID-kortet indeholder
datoer for opfølgningsundersøgelser samt
oplysninger angående din ICD.
Sørg for altid at have ICDpatientidentificeringskortet på dig.
Vis altid ICD-patientidentificeringskortet, når
du modtager medicinsk behandling - også hos
tandlægen.
ICD patient ID card
The owner of this ID card carries an Implantable
Cardioverter Defibrillator (ICD) with antibradycardiac and antitachycardiac pacemaker
function.
Patientenausweis (ICD)
Der Inhaber dieses Ausweises ist Träger eines
implantierbaren Kardioverters/Defibrillators
(ICD) mit antibradykarder und antitachykarder
Schrittmacherfunktion.
Carte d’identification du patient
porteur de DAI
Le possesseur de cette carte est porteur d’un
défibrillateur automatique implantable comportant des fonctions stimulateur antibardycardique
et antitachycardique.
46 | 47
Opfølgning - en vigtig del af
behandlingen
Din første opfølgende undersøgelse udføres
normalt en måned efter implantationen. Ved denne
undersøgelse kontrollerer lægen ICD'ens
indstillinger og udfører eventuelt justeringer. Der
mærkes intet ubehag, idet al kommunikation
mellem din ICD og programmeringsenheden
foregår trådløst.
Programmeringsenhed ICS 3000
På programmeringsenhedens skærm kan lægen
se ICD’ens status f.eks., hvor meget batteri der er
tilbage i ICD’en. Idet ICD’en gemmer beskeder om
given behandling, vil lægen vide præcist, hvordan
hjertet har slået på tidspunktet for en
impulsafgivelse.
Lav en dagbog og noter, hver gang ICD'en
afgiver en impuls. Lægen kan på den måde
sammenligne de noterede data med de
informationer, ICD’en har gemt, og kan således
optimere indstillingerne af din ICD.
Fortæl din læge, hvis du mener du har fået
unødvendige shock.
Yderligere opfølgning sker med jævne mellemrum.
Lægen vil meddele dig om tidspunktet for den
næste kontrol.
48 | 49
Forholdsregler til at sikre et
langt liv med din ICD
Jo mere sikker du er på din ICD, jo bedre kan den
hjælpe dig. Derfor vil vi gerne forsikre dig om, at du
altid kan stole på din ICD.
For at være sikker på, at ICD’en hjælper dig, når
den skal, er det anbefalelsesværdigt, at du
lærer hvad du skal gøre, når ICD’en reagerer på
ventrikelflimmer,
fortæller alle læger, du bliver behandlet af, at du
har en ICD,
undgår specifikke elektriske apparater, eller
kun anvender disse ifølge de specielle
forholdsregler.
Du vil opleve, at du skal tage færre forholdsregler,
end du troede, og at du hurtigt tilpasser dig disse
sikkerhedsforskrifter.
Hvad skal jeg gøre under ventrikelflimmer og efter
ventrikelflimmerbehandling
Vær opmærksom på, at svære arytmier kan opstå,
når som helst og hvor som helst. Hvis ikke de
stopper af sig selv eller bliver brudt ved hjælp af
antitakykardi stimulation, vil ICD’en frembringe en
shockimpuls, der skal bringe hjertet tilbage til
normal rytme.
Hvis der opstår ventrikelflagren eller -flimmer, skal
du følge disse forholdsregler:
Hav altid lægens og hospitalets telefonnummer
på dig.
Hvis takyarytmien bliver faretruende (pludselig
hjertebanken, svimmelhed), bør du sætte dig
eller lægge dig ned. Bed nogen om at blive hos
dig indtil episoden er overstået.
50 | 51
Bed denne person om at ringe 112, såfremt du
er bevidstløs i mere end et minut.
Efter shockbehandling bør du gøre følgende:
Forudsat at du har det godt efter episoden, er
der ingen grund til lægelig assistance med det
samme. Heller ikke, hvis du oplever en episode
om aftenen og har det godt bagefter. Du bør dog
fortælle din læge om episoden dagen efter.
Skulle du eller et familiemedlem opleve en
kraftig impuls fra din ICD, skal du/I meddele
dette til lægen ved førstkommende lejlighed.
Beskriv for lægen, hvad du lavede da du fik
shockimpulsen samt hvordan du havde det før
og efter, også selvom du ikke oplevede nogen
symptomer på arytmi.
Det er vigtigt du fortæller din læge om enhver
shockimpuls således, at din læge kan sikre sig,
at din enhed er korrekt programmeret og at den
behandler din arytmi korrekt.
Skulle du derimod opleve en serie af
shockimpulser, eller er symptomerne
vedvarende, skal du ringe 112 eller hurtigst
muligt tage til hospitalet.
52 | 53
Hvad skal jeg gøre med hensyn til medicinsk
behandling
Den medicinske teknologi er i konstant udvikling og
nye medicinske tiltag bliver hele tiden taget i brug
til procedurer og operationer. Kun din læge har
tilgang til disse nye teknologier og det er derfor
vigtigt, at du
lader enhver læge eller tandlæge der
undersøger dig vide, at du har en ICD,
viser dit ICD-patientidentificeringskort inden en
hvilken som helst behandling, således at din
læge eller tandlæge kan undgå behandlinger,
der kan påvirke din ICD.
Medicinsk behandling eller procedurer, der bør
undgås eller kun må udføres med stor lægelig
forsigtighed omfatter f.eks.:
magnetresonanstomografi
ultralyds- og stimulationsbehandling
ekstern defibrillation
højfrekvens-varmeterapi (diatermi)
strålebehandling
lithotripsi (f.eks.nyrestensknusning)
elektrokauterisation (fjernelse af blodkar)
ablation (vævsfjernelse)
hyperbar iltbehandling (trykkammerbehandling)
Visse ICD'er er konstrueret således, at de under
bestemte forudsætninger kan gennemgå en MRIundersøgelse. Oplysninger herom findes på ICDpatientidentificeringskortet. Gør lægen
opmærksom på denne mulighed.
54 | 55
Tekniske processer og udstyr
ICD’en er en medicinsk enhed, der opfylder de
højeste kvalitets- og sikkerhedskrav. Den er
pålideligt beskyttet mod interferens fra andet
elektrisk udstyr. For at du kan stole på din ICD i
enhver situation, indeholder denne brochure en
liste over tekniske processer og udstyr, der kan
interferere med din ICD.
Du skal dog ikke bekymre dig om at skulle
begrænse dine aktiviteter alt for meget. De
oplistede processer og teknologier bruges som
regel aldrig i private hjem eller offentlige steder,
forekommer ellers meget sjældent og har desuden
oftest et lavt interferenspotentiale.
56 | 57
OBS!
Hvis du i dit arbejde har kontakt med højspænding
eller andre former for kompleks teknologi, skal din
arbejdsplads evalueres for mulige risici i forhold til
din ICD.
Kraftige magnetiske felter
Undgå miljøer og situationer, hvor du er udsat for
kraftige magnetiske felter.
I værste fald holder stoppes
takyarytmiovervågningen, medens du befinder dig i
området af det magnetiske felt. Så snart du
forlader området, vil ICD'en igen fungere normalt.
Magnetiske felter opstår især i forbindelse med
elektrisk højspænding. Vær derfor særlig
opmærksom i forbindelse med elektriske systemer,
som du ikke er bekendt med.
Du bør altid holde dig i sikker afstand fra følgende
elektriske apparaturer eller udstyr:
Tændingssystemer i køretøjer: Hold altid
30 centimeters afstand mellem ICD’en og en
kørende forbrændingsmotor. Tændrørene på
sådanne motorer arbejder ved meget høj
spænding, som dog kun påvirker ICD’en på
meget nært hold.
Højttalere: Hold altid mindst 30 centimeters
afstand mellem ICD’en og større højttalere.
Høretelefoner: Hold altid en mindsteafstand på
3 centimeter mellem ICD'en og høretelefoner, f.
eks. fra MP3-afspillere.
Elektrisk værktøj, såsom boremaskiner og
trådløse elektriske skruetrækkere: Hold altid
mindst 30 centimeters afstand mellem ICD’en
og elektrisk værktøj.
58 | 59
Amatør- og CB-radioudstyr
Højfrekvens radio- og tv
transmissionsinstallationer
Elektriske svejseaggregater
Følg producentens oplysninger, som i givet
fald begrænser anvendelsen for
pacemaker- og defibrillatorpatienter, og
vær opmærksom på følgende
advarselsskilt:
Forbudt for personer med pacemaker og
defibrillator
Metaldetektorer (lufthavne, ambassader ...)
Metaldetektorer benyttes i lufthavne, ambassader
samt andre lokaliteter, hvor man ønsker at se, om
personer medbringer farlige genstande. Normalt
påvirker metaldetektorer ikke ICD’ens funktion.
Dog skal du altid vise dit ICDpatientidentificeringskort til sikkerhedspersonalet.
Du vil blive kontrolleret på anden vis og ledt
udenom metaldetektorerne.
Butikstyverialarmsystemer (butikker, biblioteker ...)
Butikstyverialarmer, som dem, der bruges i
butikscentre, biblioteker og lignende steder, har
indtil videre kun i meget sjældne tilfælde påvirket
ICD'ers funktion. Disse systemer kan dog have et
interferenspotentiale, der kan fremkalde
unødvendig behandling.
60 | 61
Tag følgende forholdsregler:
Bevæg dig uden ophold gennem indgangs- og
udgangsområder i butikker samt kasseområder.
Læn dig ikke op ad alarmsystemer (ofte skjult),
der normalt er placeret i begge sider af ind- og
udgangspartier.
Mobil- og trådløse telefoner
Elektromagnetiske forstyrrelser mellem
mobiltelefoner og trådløse telefoner er meget
sjældent. ICD’ere er godt afskærmet mod
forstyrrelser fra mobil- trådløse telefoner.
Vær dog opmærksom på følgende forholdsregler:
Hold altid en mobiltelefon / trådløs telefon på
modsatte side af implantatet. Hold transportable
enheder mindst 15 cm fra ICD'en.
Nogle mobiltelefoner / trådløse telefoner
transmitterer signaler, så snart de er tændt, uanset
om der tales eller ej. Opbevar derfor aldrig en
mobiltelefon / trådløs telefon i brystlommen eller
vedhæftet andre steder indenfor en radius på
15 cm fra ICD’en.
Elektromagnetisk interferens er kun midlertidig.
Sådanne forstyrrelser vil forsvinde, og ICD’en vil
vende tilbage til dens normale funktion, så snart
mobiltelefonen eller den trådløse telefon ikke
længere er i nærheden af implantatet.
62 | 63
Christina L., født 1952, arkitekt fra München
"Jeg fik min ICD på grund af farlige
rytmeforstyrrelser. Før jeg blev udskrevet, blev
enhedens funktion testet. Det var ubehageligt,
men jeg kom hjem med vished om, at apparatet
fungerer fejlfrit. Jeg følte mig sikker. Nu kan
jeg igen gå på arbejde, spille tennis og tager to
gange om året på ferie, ligesom jeg plejede."
64 | 65
Giv livet en ny chance
Det kræver tid at vænne sig til livet med en ICD.
Tilvænningsperioden varer gennemsnitligt fire
måneder. Med tiden vil dine startvanskeligheder
samt bekymringer forsvinde, i takt med, at du
begynder at acceptere din ICD. Du bør opfatte
ICD’en som en livsforsikring.
Intet andet udstyr eller behandling giver dig en
bedre mulighed for at overleve en kritisk episode,
idet ICD’en altid er til stede og parat til at give den
rette behandling for at korrigere din hjerterytme
inden for få sekunder.
Da der ikke findes lige så mange ICD patienter
som pacemakerpatienter, er den implanterbare
defibrillator stadigvæk ukendt for de fleste. Denne
brochure kan hjælpe dig med at informere venner
og pårørende om din nye livssituation.
Der er ingen grund til, at du skal tage den med ro.
ICD’en har den største chance for at forbedre din
livskvalitet, hvis den ikke optager dine tanker hele
tiden. Hvis du begynder at bekymre dig om din
helbredstilstand, kan du tænke på alle de ting, du
igen kan gøre i dit liv, som før var umulige uden
din ICD.
Overvindelse af psykologiske problemer
Den første tid efter implantationen kan
godt være svær. Du skal lære, at acceptere
implantatet som en del af din krop, din hverdag
samt en væsentlig del af dit liv. Din læge vil
hjælpe dig med negative reaktioner overfor
implantatet og hjertesygdommen, som er typiske
tilvænningsvanskeligheder.
I starten kan det være svært at opretholde
selvtilliden. Du kan blive mere følelsesladet eller
få en mild depression.
Nogle udtrykker endda vrede mod selve implantatet.
Husk dog på, at være overforsigtig kan hæmme din
mulighed for at leve livet i det lange løb.
66 | 67
Negative reaktioner overfor "fremmedlegemet" i
din brystkasse kort tid efter
operationen er normale og skyldes til dels, at du
føler dig afhængig af enheden.
Dog viser undersøgelser af ICD-patienters
livskvalitet, at sådanne negative reaktioner ofte
ikke er direkte rettet mod implantatet. Derimod
har de fleste patienter først mulighed for at
blive afklarede med deres hjertesygdom, når de
begynder at få det bedre efter en implantation.
En ICD kan ikke helbrede din hjertesygdom,
men den kan betragtes som en sikker og diskret
beskytter af dit helbred og endda dit liv.
Lad dig opmuntre og få et kig ind i fremtiden fra
psykologiens litteratur:
"En patient kan se sin defibrillator som en relativt
neutral form for indgriben, der har til hensigt at
forlænge livet, forbedre livskvaliteten og ikke som
en enhed der er centrum for ens liv i fremtiden."
(Herz/Kreislauf 3/97)1
Undersøgelse af livskaliteten hos ICD-patienter ud fra et
medicinsk/psykologisk synspunkt, Stankoweit et. al.
1
68 | 69
At udveksle oplevelser og erfaringer
Mange ICD-patienter er positive overfor ideen
om meningsudvekslinger og støttegrupper. Der
mødes folk med lignende sygdomshistorier.
At høre om, hvordan andre lægger deres
startvanskeligheder bag sig, og ligeledes
udvekslingen af erfaringer, kan være en stor hjælp
i perioden lige efter implantationen. Nationale
hjerteforeninger samt visse implantationscentre
sponsorerer patientorganisationer af denne type
samt støttegrupper.
"Jeg følte mig altid sikker fordi den implanterede
enhed flere gange havde afhjulpet livsfarlige
rytmeforstyrrelser. Jeg er derfor klar over, at jeg
fuldt ud kan stole på apparatet.
Cirka et halvt år efter implantationen begyndte
jeg at leve mit normale liv, som jeg plejede. Jeg
undgik stress på jobbet og begyndte igen at dyrke
sport, som f.eks. tennis og cykelture.
Med tilladelse fra min læge, kan jeg igen køre
bil, hvilket ikke er tilladt umiddelbart efter
operationen.
I den tid der er gået har jeg efterhånden haft tre
enheder og en ny elektrode. Jeg tænker næsten
ikke på min ICD mere og jeg føler mig tryg."
Dieter Wetzel, født. 1949, ICD-patient siden 1990
70 | 71
Lev livet med en ICD
Afhængigt af din fysiske formåen og de
begrænsninger din læge måtte have anvist, kan
du leve livet, forudsat, at du er opmærksom på
nogle få sikkerheds-foranstaltninger. Du kan
vende tilbage til dit arbejde, når du er blevet
vant til din ICD. Kun de få patienter, hvis arbejde
involverer højspænding eller andre komplekse
teknologier skal have deres arbejde evalueret for
eventuelle risici vedrørende deres ICD.
Køre bil, motorcykel, rejse
Spørg din læge om du må køre bil eller
motorcykel efter implantationen. Normalt vil
din læge råde dig til ikke, at køre bil de første
seks måneder eller i det mindste vente og se,
hvorden du reagerer på en shockimpuls første
gang. Derefter vil lægen kunne give yderligere
vejledning.
Du kan også rejse frit omkring, men tal først med
lægen om rejsens varighed samt hvilken slags
ferie du påtænker. Flyrejser, togrejser eller rejse
med skib skaber heller ingen problemer. Hvis du
har brug for adresser på klinikker til opfølgning
hhv. læger i ind- og udland, f.eks. til din ferie, kan
du henvende dig direkte til
BIOTRONIK
Tlf +49 (0) 30 68905-0
eller pr. e-mail:
[email protected]
72 | 73
Dyrke sport
Du kan nyde sportsaktiviteter, som f. eks.
svømning, sejlsport, skisport eller cykling efter at
have rådført dig med din læge. Du bør dog have en
ledsager med, når du dyrker sport. Målestokken
for hvilke sportslige aktiviteter du magter, er din
fysiske tilstand, ikke det faktum, at du har en ICD.
Du skal dog undgå farlige sportsgrene, såsom
bjergbestigning, dykning osv., idet takyarytmier
kan føre til pludselig bevidstløshed, der kan skabe
farlige situationer, også selv om der er nogen
med dig. Dykning er på grund af trykbelastningen
kontraindiceret for ICD-patienter.
74 | 75
Svømning, bade eller brusebade
Der er ingen problemer forbundet med at
svømme, tage et bad eller brusebad, idet din ICD
er fuldstændigt gemt i din krop. Vandet vil ikke
kunne aflede strømmen, selvom der skulle blive
behov for en shockimpuls. Vær dog opmærksom
på, at du kortvarigt kan miste bevidstheden, hvis
der opstår arytmier. Derfor bør du kun svømme,
når du er sammen med nogen, eller hvor der er
trænede livreddere, som er blevet informeret om
din situation.
Sikkerhed ved brug af elektriske
husholdningsapparaturer
Elektriske apparater og udstyr er ofte brugt i
husholdningen. Forudsat at de er i orden, vil
følgende enheder ikke påvirke din ICD:
elektriske husholdningsapparaturer
radio-, tv- og videoudstyr, trådløse
hovedtelefoner
varmetæpper
ovne, inklusive mikrobølgeovn
computere, fax, WLAN
elektriske barbermaskiner og tandbørster
Spørgsmål du gerne vil have svar på om ICD'en
Dette afsnit har til formål at besvare ofte stillede
spørgsmål samt endnu en gang at afklare den
angst, mange ICD-patienter giver udtryk for i
forhold til nogle af livets aspekter.
Vi vil gerne benytte lejligheden til at dele andre
patienters tanker.
Når du har læst denne brochure vil nogle af
spørgsmålene sikkert allerede være besvaret.
76 | 77
Kan andre enheder forstyrre min ICD?
Ingen elektriske enheder, ud over
programmeringsenheden, som din læge har, kan
ændre indstillingerne (programmeringen) i din
ICD. I sjældne tilfælde kan stærke magnetiske
felter midlertidigt forstyrre ICD’ens evne til at
behandle takyarytmier.
Når du bevæger dig udenfor magnetfeltet igen,
vil ICD’en igen fungere normalt.
Tyverialarmer, som dem i butikscentre og
biblioteker, kan i sjældne tilfælde forårsage
midlertidig forstyrrelse, som kan medføre
unødvendig terapi.
Bevæg dig uden ophold gennem
indgangs- og udgangsområder i butikker
samt kasseområder. Læn dig ikke op ad
alarmsystemer (ofte skjult), der normalt
er placeret i begge sider af ind- og
udgangspartier.
Hvordan vil jeg mærke ICD'ens implanterede
dele?
ICD’en ligger i en lomme under huden, inde i din
brystkasse og kan ses som en lille forhøjning. I
begyndelsen vil du muligvis opleve enheden som
et fremmedlegeme pga. dens vægt, men efter et
par måneder vil du være vant til den. Elektroderne
løber under huden, fra ICD’en til et område under
kravebenet. De er så tynde, at du sikkert ikke vil
kunne mærke dem, når dit operationssår er helet.
78 | 79
Hvordan kan jeg mærke de forskellige
behandlinger givet af ICD’en?
ICD’en giver impulser af varierende intensitet
i forhold til dit behov. De fleste arytmier kan
behandles med en svag stimulation, som du ikke
vil bemærke.
En kraftig shockimpuls er yderst sjældent
nødvendig. I tilfælde med svær arytmi bliver de
fleste personer bevidstløse i et par sekunder før
den kraftige shockimpuls gives og derfor mærkes
den kraftige impuls ikke. Skulle du være ved
bevidsthed og opleve en kraftig shockimpuls,
vil du mærke et kraftigt tryk mod brystkassen
sandsynligvis med en intens kortvarig smerte, der
dog hurtigt vil aftage.
Vil ICD’en kurere mit hjerteproblem?
Desværre er svaret nej. ICD’en kan ikke kurere
dit hjerteproblem, hvilket svarer til årsagen til din
arytmi. I stedet giver ICD’en arytmibehandling og
derved samtidig en behandling af dine symptomer,
således at du kan leve et relativt normalt liv uden
frygt for livstruende arytmier.
80 | 81
Skal jeg stadigvæk tage medicin når jeg har fået
ICD’en?
Det afhænger af den individuelle situation og kun
din læge kan besvare dette spørgsmål. Mange
patienter behøver ikke længere tage medicin efter
at have fået en ICD implanteret. Du skal muligvis
stadigvæk tage medicin, for at give dit hjerte
yderligere støtte. Det er ganske sandsynligt,
at svær arytmi og den medfølgende kraftigere
impuls kan undgås over længere tid ved hjælp af
medicin, eller i det mindste nedsætte antallet af
episoder. Du må under ingen omstændigheder
ændre din medicin alene og du bør altid følge
lægens instrukser.
Kan shockimpulsen fra ICD’en være til skade på
en anden person?
Alle, der er i kontakt med din brystkasse eller ryg,
når du får en stærk shockimpuls, kan risikere
at føle en mindre elektrisk snurren. Dette er
fuldstændigt smertefrit og ufarligt. Personer,
der er informeret om din situation, vil ikke blive
forskrækkede over dette.
Hvad med mit sexliv?
Der er ingen grund til at frygte restriktioner. Nogle
ICD-patienter bekymrer sig fordi hjerterytmen
naturligt stiger under seksuel aktivitet. Dog er
ICD’en programmeret til at kunne skelne mellem
hurtig hjerterytme og takyarytmier.
Vil min ICD tillade, at jeg dør i fred, når den tid
kommer?
Nogle mennesker er bekymrede for, om deres ICD
vil lade dem dø i fred. Når et hjerte ikke længere
har styrke nok til at fortsætte med at slå, vil ingen
elektrisk impuls være i stand til at bringe livet
tilbage.
82 | 83
Kan jeg forlænge ICD’ens levetid ved at være
ekstra forsigtig?
Nej. Generelt set, har levetiden på en ICD intet at
gøre med niveauet af fysisk aktivet. Derimod vil
du nedsætte sandsynligheden for, at du oplever
en svær arytmi, ved regelmæssigt at være fysisk
aktiv.
Hvad er service levetiden på min ICD, og hvornår
skal den skiftes?
ICD’en er udstyret med et batteri af høj kvalitet
med lang levetid og har en servicelevetid på op til
7 år før en udskiftning er påkrævet. Jo oftere det
kræves, at ICD'en afgiver kraftige impulser, des
hurtigere vil batteriet blive opbrugt. Under dine
opfølgende kontroller vil din læge være i stand til
at fortælle, hvor mange kraftige impulser der er
blevet givet og samtidig afklare batteriets status.
Derfor er dine opfølgende kontroller en vigtig
og nødvendig del af trygheden for, at ICD’en kan
redde dit liv.
Hvordan udskiftes en ICD?
Du vil få en helt ny ICD før batteriet bliver tømt i
den gamle. Din læge vil lave et lille snit lige over
det gamle ar, fjerne den gamle ICD og udskifte
den med en helt ny. Elektroderne kan normalt
bruges igen og derfor tager en udskiftning ikke så
lang tid, som en førstegangs implantation.
84 | 85
Opfindelsen af den implanterbare
defibrillator
I 1967 døde en kollega til en amerikansk læge
og professor, der hed M. Mirowski, pludseligt
af hjertestop som følge af ventrikelflimmer.
Professor Mirowski var fortvivlet over at have
mistet en ven og kollega uden at kunne gøre
noget. Han brugte alle sine anstrengelser på at
udvikle en enhed, der ville kunne beskytte folk,
der lider af takyarytmi fra at bukke under for
pludselig død forårsaget af hjertestop. Det affødte
den implanterbare defibrillator.
I 1980 blev en patient i USA den første modtager
af en ICD. I 1984 fik den første europæiske
patient implanteret en ICD. Siden da har
implantationsteknologien udviklet sig med
ekstraordinær fart. I dag findes der hundrede
tusinder mennesker i hele verden, der har en ICD
implanteret.
86 | 87
BIOTRONIK-firmagruppen
Firmaet BIOTRONIKs historie går tilbage til
forskningsaktiviteter, som blev udført af fysikeren
prof. dr. Max Schaldach ved fysikinstituttet på det
tekniske universitet i Berlin. Her udviklede den
senere grundlægger af firmaet den første
pacemaker i Tyskland.
I 1963 etablerede prof. dr. Schaldach firmaet.
Efterfølgende udviklede BIOTRONIK sig til en
internationalt betydelig medicoteknik-virksomhed
med forsknings- og produktionsfaciliteter over hele
verden.
Omkring 4500 højt motiverede medarbejdere
udvikler og producerer systemer til bradykardi- og
takyarytmiterapi, interventionel kardiologi samt
elektrofysiologi. Medarbejdernes mangeårige
erfaring, produkternes pålidelighed og effektivitet,
som f.eks. pacemakere og implanterbare
defibrillatorer, har gjort BIOTRONIK til en anset
partner for læge og patient.
88 | 89
Ordforklaring
Antiarytmika: Medicin til bekæmpelse
hjerterytmeforstyrrelser
Antibradykardi stimulation: Anvendelse af
elektriske impulser mod hjertemusklen for
at genskabe normal hjerterytme (pacemaker
funktion)
Antitakykardi stimulation: Anvendelse af
elektriske impulser mod hjertemusklen for at
stoppe galopering af hjertet
Arytmi: Uregelmæssigt hjerteslag
Asystoli: Hjertestilstand
Atrium: Hjertets forkammer, dvs. de to øverste
kamre i hjertet. Man skelner mellem venstre og
højre atrium.
Blok: Midlertidig eller permanent afbrydelse af
hjertes evne til at lede elektriske impulser
Bradykardi: Unormal langsom hjerterytme
Defibrillation: Anvendelse af elektrisk strøm for at
genskabe en normal hjerterytme
Diastole: Hjertets afslapningsfase, kort pause
inden næste hjerteslag
Ekstrasystole: Et hjerteslag uden for den normale
rytme; kan forårsage hjertegalop eller ventrikelflimmer
Elektrode (sonde): Isoleret wire, der overfører
elektriske impulser fra ICD’en til hjertemusklen
Elektrokardiogram (EKG): Grafisk fremstilling af
hjertes arbejdssekvenser; på baggrund af dette
kan en læge genkende de enkelte faser af et
hjerteslag
Endokardium: Hjertekamrenes indervæg
Epikardium: Hjertets ydervægge
Hypertoni: Forhøjet blodtryk
90 | 91
Kardiomyopati: Hjertemuskelsygdom
Kontraktion: Sammentrækning af hjertemusklen
Koronararterier: Arterier, der forsyner
hjertemusklen med blod.
Myokardieinfarkt: Blodprop i hjertet; når en
koronararterie bliver blokeret og en del af
hjertemusklen dør og erstattes af arvæv
Myokardium: Hjertemusklen
Programmerbarhed: Evnen til at ændre
indstillinger af en ICD udefra, for at tilpasse
de individuelle behov; muligt uden kirurgisk
indgriben
Sinusknuden: Hjertets naturlige pacemaker i
højre forkammer
Sinusrytme: Elektriske impulser, der dannes i
sinusknuden, passerer gennem hjertet og ender
med en hjerterytme der svarer til 60–80 slag/min
Stimulus: Elektriske impulser tilført hjertet, der
fremmer sammentrækningen eller afslutter
takykardi
Synkope: Besvimelse/bevidstløshed frembragt af
en funktionsfejl i hjertet
Systole: Hjertemusklens sammentrækning;
pumpeaktiviteten i hjertet
Takykardi: Unormal hurtig hjerterytme svarende
til mere end 100 slag/min
Ventrikel: Hjertekammer i den nedre hjertehalvdel
Ventrikelflagren / -flimmer: Hurtige ukoordinerede
sammentrækninger af individuelle muskelceller i
hjertet
Ventrikulær: Relaterer til hjertekammeret
92 | 93
Bemærkninger
363400
Impulser til et langt
liv med den implanterbare cardioverter/
defibrillator
by BIOTRONIK SE & Co. KG, 2009
Alle rettigheder forbeholdes.
©
Design, stoffers/steinicke, Berlin
www.biotronik.com