ICD kontrolsystem
En ICD (Implantable Cardioverter Defibrillator) er en implanterbar enhed, der kan pace,
cardiovertere og støde hjertet. Dette kan bruges til patienter, der er i højrisikogruppe for
at udvikle en ondartet rytmeforstyrrelse som eks. ventrikulær takykardi (VT) eller
ventrikelflimren (VF). Inden implantationen skal patienterne gennemgå en
elektrofysiologisk undersøgelse for at kortlægge startindstillingerne på ICD’en. Fx skal
det indstilles, ved hvilke hjertefrekvenser der skal paces, og hvilke der defineres som hhv.
VT og VF. Desuden skal der undersøges, hvad tærskelværdierne for pacing,
cardiovertering og stød skal være.
Efter implantationen skal det kontrolleres, om indstillinger er foretaget hensigtsmæssigt i
forhold til rytmeforstyrrelsen og patientens dagligdag. Derudover skal batteriniveauet
testes, og det skal undersøges, om ledningerne fungerer som de skal. Disse kan nemlig
være knækket eller have mistet forbindelsen. Dette kan undersøges ved at måle
impedansen på dem.
Disse tests foregår i pacemakerambulatoriet på Aalborg Sygehus Syd. Selve målingerne
foretages af en fast tilknyttet sygeplejerske, og derudover har patienten en samtale med
en læge. Måden det foregår på er, at patienten får påsat elektroder til at foretage
standardmålinger af elektrokardiogrammet (EKG’et). Desuden tilkobles en telemetrisk
sender og modtager; denne placeres umiddelbart over det sted, hvor ICD’en er
implanteret. Til modtageren hører der en ”pc” indeholdende tilhørende software. Vha.
denne kan man programmere og indhente data fra samt sende data til ICD’en.
Måden, denne tilkobles patienten, kan ses på nedenstående billede.
1
På figuren ses en patient, der har en trådløs modtager til sin ICD liggende over det sted,
hvor ICD’en er implanteret.
Den har en stor række af funktioner som det bl.a. ses af brugergrænsefladen, som
fremkommer, når man tænder denne. Startskærmen ser ud som på følgende figur;
2
Som det ses af denne figur er der mulighed for at overvære patientens realtime EKG.
Dette måles med overfladeelektroder og sendes til computeren og vises på samme
skærmbillede som der, hvor man kan få oplysninger om ICD’en samt indstille denne.
I det område der hedder procesområdet kan man først og fremmest se, hvordan ICD’en er
indstillet p.t., og derudover kan man foretage indstillinger, hvis der skal ændres på
værdierne. Dette vil som regel være tilfældet, når man kontrollerer ICD’en. Man
undersøger, hvad tærskelværdien for pacing er, og derefter skal den på ICD’en indstilles
til at være det dobbelte af, hvad man finder den til at være. Dette skal ændres i det aktive
område af procesområdet. Der er aktive områder i kasserne uden skygger; se eksempel på
følgende figur.
3
Når man vælger et aktivt område, fremkommer der en lille undermenu, hvorfra man kan
vælge de ønskede værdier. Hermed er der en form for sikkerhed i, at man ikke kan
komme til at skrive noget, der er helt urealistisk. En ulempe kan være, at nogle patienter
ikke passer til de foruddefinerede værdier.
I værktøjspanelet har man mulighed for at vælge 9 forskellige ikoner, der ser ud som
følgende og fungerer som beskrevet ud for de specifikke ikoner.
4
5
For at kunne se, hvad ICD’en har registreret siden sidste kontrol, skal man vælge ikonet
Data i værktøjspanelet. Så kan man se, hvor mange episoder af VT, VF osv. , der har
været, og om ICD’en har givet terapi for nogen af disse arytmier. Dette kan udover
konkrete tests på patienten give en indikation om, frekvensen for eksempelvis VF er sat
for lavt i forhold til patientens fysisk aktive niveau.
Efter der er kigget på, hvad der er lagret på enheden, gemmes oplysningerne på en
diskette. Denne (kan) vedlægges patientjournalen. Herudover drages der ikke mere data
ud af systemet, men man kunne forestille sig, at det kunne være relevant at benytte den
lagrede data til forskningsbrug.
6