1. No category

NR. 1 JANUAR 2013
Puk Damsgård
”Jeg sagde ikke ja tak til at blive korrespondent
i Mellemøsten for så at trække mig, når nogen
­hiver en Kalasjnikov frem”
Odense får fremtidens
­atletikanlæg ved SDU
Gæt et totemdyr og vind
200 kr til Nelle’s Café
2
RUST
INDHOLD
REAKTION
4Æggeleder
Den nye redaktion byder dig velkommen.
6
De studerendes universitet
Peter Lykkegaard Hansen, formand for Syddanske Studerende, fortæller,
hvordan han synes et universitet bør være.
8
Stop dit brok og stil op!
Kun 16% stemte til valget i november. Det er eneste chance for at få
indflydelse studieordningen.
10
UNIVERSITET
10
Bladet fra munden
Entusiastiske studerende fylder pennen hver måned. Få indsigt i
universitetets bladkultur.
12
Fordomsmøllen - Medicin
Fordomme er der nok af. I denne måned kan du læse om de fordomme,
vi har om medicinstuderende.
14
Nyt hjerte til Odenses motionsliv
Læs om det nye atletikstadion, der kan få dit hjerte til at pumpe hurtigere.
16
Del din akademiske viden
Det nye projekt, Braintrust, giver dig muligheden for at oprette en
akademisk CV.
18Case-konkurrence
Konkurrencen, der kan kickstarte din karriere!
20
SAMFUND
20
Midt i verdenshistorien
Tag med Puk Damsgård til Mellemøsten i månedens portræt.
26
Dværge sælger shots i spotlight
I denne måneds fotoreportage tager vi dig med til fest.
30
Efter hver festival tænker jeg; ”Det gør jeg fandme aldrig igen.”
Sanne er mellemleder i underholdningssektionen på Roskilde Festivalen.
TUMULT
32
Kolde tæer og farisæere
I Danmark fejrer vi andet end jul og fødselsdag.
I denne måned kan du høre, hvordan man holder Pers Awten.
33
Novelle – Thobias
Læs månedens novelle inspireret af det truede ord fusentast.
36Konkurrence
Find dit totemdyr og vind et gavekort til Nelle’s Café i Odense!
39Kalender
Den store guide til musik og teater.
Nr. 1 – 2013
26
oprettelse kr. 99
STØRSTE OPLEVELSE
BEDSTE LYD · BEDSTE BILLEDE
BEDSTE 4K-BIOGRAF · BEDSTE GRIN
NI
SE DEY NU!
IT
BIOC
TANDLÆGE
Har du “lommesmerter”...?
...vi gir’
bedøvelsen og
røntgenbillederne
gratis til
studerende...
...mod forevisning af gyldigt studiekort.
CentrumTandlægerne
www.centrumtandlaegerne.dk
Odense Banegård Center · biocity.dk · tlf. 70 13 12 11
Odense City
Middelfart
•
•
Grønnegade 16
Teglgårdsparken 100
•
•
tlf.: 66 126 226
tlf.: 64 402 403
4
RUST
REAKTION
Velkommen tilbage fra læseferie!
Det er endnu engang tid til at
vende blikket mod kammerater og
kantinemad, men også dit studenterblad RUST er tilbage – nu på en
ny og anderledes måde.
Som traditionen byder, har RUST
nemlig skiftet redaktion over julen.
Vi er nu seks journaliststuderende,
der er steget om bord på RUST-vognen og denne gang med to kvinder
på forsædet. Vi vil hver måned give dig en tur gennem sjove,
skæve og informerende artikler, som kan give dig lidt ekstra at
tænke på i bussen, ved morgenbordet eller måske på toilettet.
Æggelederen
Med den nye redaktion kommer også nye tiltag. Vi har valgt at
dele bladet op i fire sektioner:
I sektionen REAKTION kan du komme til orde. Her er plads til
læserbreve, kommentarer og opfølgninger fra sidste nummers
artikler.
I sektionen UNIVERSITET vil vi kaste lys på problemer, løsninger og begivenheder på dit universitetet. Her vil det nye faste
format ”Fordomsmøllen” indgå, hvor du kan få dig et lille grin,
når vi stiller skarpt på et studie og de fordomme, der knytter sig
til de studerende.
I sektionen SAMFUND giver vi dig indblik i verdenen uden for
universitetets rustne vægge.
I denne måned kan du læse vores portræt om Puk Damsgård,
som også havde vanskeligheder ved valget mellem skinke- eller
tunsandwich i kantinen som studerende på SDU, men som nu står
overfor mere skæbnesvangre valg
som fast mellemøstkorrespondent
på DR.
I fotoreportagen får du muligheden
for at følge to dværge med nissehuer og fuldskæg, mens de langer
Slizzers over minibaren til julefrokost på Skru ned bar i Århus.
Den sidste sektion hedder TUMULT. Her graver vi gamle traditioner op, som du måske aldrig har hørt om før. Kender du for
eksempel Pers Awten? Ved denne aften fejrede man lysets tilbagevendelse og drak drikken Farisæere, der vil give dig varmen
helt ud i storetæerne. Du vil også hver måned fremover kunne
læse en novelle, der tager udgangspunkt i et uddøende ord. I
denne måned kan du for eksempel blive klogere på ordet fusentast. I månedens blad kan du også finde en guide til hvordan du
finder dit totemdyr, og i denne forbindelse deltage i konkurrencen om 200 kroner til Café Nelles i Odense.
Husk, at vi skriver bladet til dig. Så sidder du og bobler over
med gode historier, forargelser eller vittigheder, så tøv ikke med
at komme til tasterne.
Skriv til os på [email protected], find os på rustonline.dk eller søg
efter RUST magasinet på Facebook. Vi vil gerne vide, hvad der
rører sig!
Husk, at fra nu af bliver det kun lysere udenfor. Og indtil solen
rigtig får fat, kan du jo varme dig over en farisæer.
På vegne af redaktionen
Stine Voigt de Klauman
Ansvarlig chefredaktør
Stine Voigt de Klauman Rebecca Bodnia
Chefredaktør
Rebecca Bodnia
Ann-Sofie
Guldbæk Rasmussen
Redaktør
Peter Blæsild
Redaktør
Lars Düwel
Redaktør
Maja Mackintosh
­Johansen
Redaktør
Fotograf: Jens Feveile
Forsidefoto Gitte Post
Udgiver Serviceområdet
Kontakt [email protected]
Layout Rosendahls Print - Design - Media
Oplag 2.500, 8 gange årligt
Web www.rustonline.dk
Annonceansvarlig Charlotte Harlev
[email protected]
Rosendahls Print - Design - Media
Tryk Rosendahls Print - Design - Media
Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M
Distribution Alle afdelinger af SDU
ISSN 1604-5238
Nr. 1 – 2013
Danmarkspremiere
Classical Mystery Tour
A Tribute to
The Beatles
Carl Nielsen Salen - Odense Koncerthus
EKstRAKONCERT
Lørdag 13. april 2013 kl. 15.00
odensesymfoni.dk
6
RUST
REAKTION
De studerendes universitet
Hvad er det præcis ét universitet er eller bør være? For mig
er det helt klart. Et universitet
skal forsyne samfundet med
den nyeste viden gennem den
bedste forskning. Uden universiteterne ville vores samfund gå i stå og vi ville ikke
kunne løse de udfordringer vi
står overfor. De vigtigste på et
universitet er os studerende,
hvilket jeg ikke skriver i arrogance eller i nedværdigelse
af det enorme arbejde som forskerne på universiteterne gør.
Men uden studerende, så var
der ingen til at bringe den ny
viden fra universitet videre til
samfundet. Uden studerende
ville universiteterne gå i stå,
da der ikke er nogen til at
tage over når forskerne går på
pension. Og uden studerende
ville den vigtige viden på
universiteterne aldrig få luft
under vingerne og inspirerer
til ny viden og forskning. Det
er vigtigt, at universiteterne
hele tiden forsker og bliver
rigere på viden. Men vigtigere
er, at denne viden kommer videre til studerende, så den kan
blive brugt i ny forskning eller
til nye løsninger i samfundet.
Viden er intet værd, hvis den
ikke kommer længere end i
forskerens reol. På Syddansk
Universitet har man sat sig
målet om at være Danmarks
mest attraktive universitet for
studerende. Det har fået kritikere til at påstå, at man prioriterer studerende så højt på
Syddansk Universitet, at det
resulterer i at man nedprioriterer forskning. Men intet kan
dog være mere forkert. For
kravet om den bedste forskning kommer nemlig fra os
studerende. Som studerende
handler det om at få den bedste uddannelse, så man kan
få det bedste job i samfundet
efterfølgende, det kan kun ske
erende
U18 og stud
T
50% RABA
Oplev Mille Hoffmeyer Lehfeldt i rollen
som Jeanne d’Arc, der er så stærk i troen,
at hun udretter de utroligste ting
hvis ens uddannelse er den
bedste og det kræver den bedste og nyeste forskning. Og
det kræver at forskere håndterer kunsten, at agere læremester for studerende, så de
kan forstå og bruge den viden
de får stille tilrådighed gennem deres studietid. Så ved at
prioritere de studerende højt
på Syddansk Universitet, så
sætter man også kvalitet i uddannelse og forskning højst.
Hvilket ikke kun godt for os
studerende, der kan forvente
de bedste vilkår, når vi tager
vores uddannelse. Men det
er også godt for samfundet
omkring universitetet, der får
den bedste arbejdskraft, når
den studerende er færdiguddannet. Og ikke mindst godt
for forskerne på universitetet,
da de kan se deres viden blive
omsat til nye løsninger til glæde for hele samfundet. Men
ved at have de bedste stude-
rende på Syddanske Universitet, så får forskerne også de
bedste muligheder for at rekruttere de største talenter til
deres egen forskningsgruppe.
Derfor er det med stor glæde
at Syddansk Universitet i
denne tid er ved at behandle
et udkast til de næste 7 års
udvikling for universitetet i
“Strategi og ledelsesgrundlaget”, her skal det nemlig slås
fast at Syddansk Universitets
grundfortælling skal være “de
studerendes universitet”, foruden studerende var der nemlig intet universitetet.
Peter Lykkegaard Hansen
Formand,
Syddanske Studerende
Har du en ­mening?
Så få den i
RUST!
Synes du, at noget burde laves
om på dit universitet
eller i dit samfund – så råb op!
Af Jean Anouilh
JEANNE
D’ARC
STORE SCENE PREMIERE 8. FEB.
www.odenseteater.dk
Nr. 1 – 2013
Har du undret dig over, hvorfor de
siger mojn i sønderjylland,
eller kassedamerne er sødere
i Bilka end Fakta – så råb op!
RUST trykker læserbreve,
klummer, reaktioner om alt mellem
himmel og jord.
Tøv ikke med at komme til tasterne!
[email protected]
www.postenlive.dk
15. feb.kl. 21:00
KATO
Shaka Loveless
08. feb. kl. 21:00
Studiepris
21. feb. kl. 20:00
Studiepris
Rum 37 + Gasblå + Motor
01. mar. kl. 21:00
Svartsot
Barbara Moleko
28. feb. kl. 21:00
Studiepris
08. mar. kl. 21:00
Peter Sommer
Stoffer & Maskinen 07. mar. kl. 20:00
Studiepris på alle de fede koncerter!!!!
Tilbud til alle studerende!
Bliv medlem af Club Dexter/Posten for kun 100 kr.
14. mar. kl. 20:00
The Raveonettes
8
RUST
REAKTION
Reaktion på valget
Stop dit brok
og stil op!
Kun 16 % stemte til valget i november.
Resultatet medførte en overvægt af fredsvalg og 22 gange
måtte valget aflyses – fordi ingen stillede op.
Tekst og foto: Rebecca Bodnia
Du sidder i auditoriet og hører på forelæseren, der bliver ved med at tale i de
samme cirkler. Facebook er den eneste aktivitet på din MacBook, og du begynder
langsomt at tænke: ”Hvad får jeg egentlig
ud af det her fag?”
Du kunne faktisk slippe. For som repræsentant i dit studienævn, bestemmer
du blandt andet hvilke fag, der indgår i
din uddannelse. Alligevel måtte valget
til studienævn og akademisk råd aflyses
22 gange For studienævnene gælder det
blandet andet Amerikanske Studier, Farmaceutstudiet og Bibliotekskundskab og
Videnkommunikation.
”Studienævnet har så meget at skulle
sige! For eksempel kan man få stoppet
nedskæringer af valgfag eller ændre eksamensformen. Skal vi fokusere mere på
praktikforløbet? Hvad gør vi med frafald? Det er dér, hvor du kan ændre på
din uddannelse. Hvis de studerende ikke
engagerer sig, kan det ende med, at der
slet ikke sidder studerende i de besluttende organer. Det kan jeg godt frygte,”
fortæller Clemens Lyngborg Tofterup, der
er kandidatstuderende på økonomi og i
november blev valgt ind i studienævnet.
Studienævnet er det eneste sted, hvor de
studerende ved lov har medbestemmelse.
Loven siger, at 50 % af et studienævn skal
bestå af studerende – og det giver helt
unikke muligheder, fortæller Clemens
Lyngborg Tofterup:
”Vi rådgiver ikke kun, vi siger til og fra. Vi
har som studerende rigtig meget at skulle
sige, når vi har halvdelen af pladserne.
Når vi tager dispensationssager op, har
man virkelig den studerendes hat på. De
ansatte har en helt anden interesse.”
Nr. 1 – 2013
22 steder med bortfald
Kun 16 % af de studerende på Syddansk
Universitet stemte til valget i november.
Ud af 133 valg var 80 fredsvalg, og hele
22 valg bortfaldt, fordi ingen stillede op.
Et fredsvalg betyder, at der ikke var kamp
om pladserne. Hertil gælder også de valg,
hvor der var færre kandidater end pladser. Flere steder mangler der studerende
til at råbe op for dem selv, men i lige så høj
grad for deres fremtidige medstuderende.
”Mange tænker: ’Jeg når alligevel at blive
færdig, før tiltagene bliver gennemført,
så det er ikke relevant for mig’. Men hvis
vi ikke skaber en kultur nu, kommer der
aldrig til at sidde studerende og få indflydelse på SDU’s fremtid,” fortæller Peter
Lykkegaard, formand for Syddanske Studerende.
”
De nye har
jo lært, hvor
­kantinen er, så
de skal bare også
lære, hvad et
­studienævn er –
Peter Lykkegaard
”
Syddanske Studerende prøver at få november-valget til at være en fast del af
introforløbet, så samtidig med at pensum
bliver oplyst, får man også at vide, hvordan man får indflydelse på universitetet.
”De nye har jo lært, hvor kantinen er, så
de skal bare også lære, hvad et studienævn er. Som ny studerende skal man
vide, at der findes organer på universitet,
der har stor indflydelse på ens hverdag,”
mener Peter Lykkegaard.
Rygtet om udvælgelse skræmmer
Udover mangel på information siver der
nogle steder på universitetet et rygte, der
er med et at sætte en stopper for demokratiet.
”Jeg hører på gangene, at der nogle steder er den opfattelse, at man udvælges
af ledelsen for at sidde i studienævnet.
Det er et meget meget stort problem. De
studerende skal for pokker bare vælges,
de skal ikke udpeges af lederne på instituttet,” understreger Clemens Lyngborg
Tofterup.
I studienævnet skal man have mod til at
stille kritiske spørgsmål og kunne sige fra
overfor de ansatte. Det mener Clemens
Lyngborg Tofterup kan blive svært, hvis
man er blevet udvalgt af ledelsen.
Indflydelse på studieophold og -start
Har man modet til at slå i bordet, så er
der mulighed for at få indflydelse på alle
aspekter af uddannelsen.
”Hvis man for eksempel gerne vil have
flere på udlandsophold, så er det i studienævnet, at man presser på,” fortæller
Peter Lykkegaard.
Det kan Clemens nikkede genkendende
til. I studienævnet på økonomi har de
netop haft tema om udlandsophold, og
de studerende har virkelig kunne mærke,
at der er blevet spidset ører fra ledelsens
side. Her har studiestart også været under
evaluering. Fra kun at handle om hvem
RUST
REAKTION
der kan drikke flest øl, handler det nu i
højere grad om den faglige dimension.
Det har været på de studerendes initiativ
for at sikre plads til mangfoldighed, fortæller Clemens Lyngborg Tofterup:
”Der skal selvfølgelig være plads til at
drikke øl, men mit indtryk er, at nogle bliver skræmt væk med de der historier om,
hvor meget man skal drikke. Ændringen
har faktisk været på de studerendes initiativ og med deres opbakning.”
I Slagelse har håndteringen af den nye
mulighed for gruppeeksamen været på
dagsorden i studienævnet for erhvervsøkonomi, fortæller Daniel Sentow.
For der er ingen grænser for, hvad der kan
diskuteres inden for universitets regime.
”På økonomi har vi fortalt ledelsen, hvad
vi synes om de digitale eksamener. De eksamener kan godt give udfordringer, som
man ikke tog højde for, dengang de blev
indført. Så dem er vi opmærksomme på,”
fortæller Clemens Lyngborg Tofterup.
Alle kan stille op
I studienævnet holdes et månedligt møde.
Clemens Lyngborg Tofterup vurderer, at
han bruger en time på at forberede sig til
hvert møde. Det er ikke meget arbejde,
men udbyttet er til at tage og føle på.
”Jeg har siddet i elevrådet på gymnasiet,
men det overrasker mig, hvor meget mere
man har at sige i studienævnet. Der bliver
hørt efter, når man siger fra,” siger Clemens Lyngborg Tofterup.
når jeg kun har 26% af de økonomistuderende bag mig. At stemme til november
er også et spørgsmål om at give dem, der
sidder i studienævnet den bedst mulige
platform for at kunne bestemme noget.”
Alle heltidsstuderende har mulighed for
at stille op til studienævnet for deres uddannelse.
Så det er bare at gribe muligheden, mener
Peter Lykkegaard:
”Hvis man har valgt at gå på et studie, så
har man også interesse i at sidde i sit studienævn. Man skal ikke være afskrækket
af at skulle kunne alt muligt. Det vigtigste
er, at man ikke lader sig slå til vægs. Nytænkning er vigtig,” understreger han.
Vælger man at sætte sig i stolen i studienævnet, er det vigtigt at beholde den studerendes hat på i alle sager – og ikke kun,
når det gælder egne interesseområder.
”Man repræsenterer ikke kun sig selv,
men også sine medstuderende. Man er jo
valgt af sine medstuderende – forhåbentlig,” siger Peter Lykkegaard.
Gør dog noget ved det
Udover studienævnet er det muligt at stille op til Akademisk råd, Universitetsrådet
og Universitetsbestyrelsen. I akademisk
råd er det den overordnede strategi for
hele fakultetet med hensyn til uddannelse
og forskning, der diskuteres. Akademisk
råd er kun rådgivende og ikke besluttende ligesom studienævnet. Universitetsrådet er rådgivende for Universitetsbestyrelsen. I bestyrelsen diskuteres de
helt store strategier for, hvor universitet
skal hen. Det er for eksempel herfra, er
2020-planen og de to millioner til den nye
fredagsbar kommer fra.
Men det er langt fra alle, der er valgt af
deres medstuderende. Og det kan godt
give legitimitetsproblemer, fortæller Clemens Lyngborg Tofterup:
”Det er svært at prøve at få indført noget,
Det handler i lige så høj grad om at gribe
fat i repræsentanten, hvis man er utilfreds med hverdagen på sit studie. Ellers
er det bare at stille op. For når valgene
bortfalder, mister de studerende en vigtig
stemme, understreger Peter Lykkegaard.
Så næste gang din sidemand eller -dame
brokker sig til forelæsningen, så giv igen
med et: ”Stop dit brok og stil op!”
Der vælges repræsentanter
til studienævnet hvert år i
­november.
I år stemte 16 % af de studerende på SDU. Det er en lille
stigning fra sidste års 12%.
Ud af 133 valg var der 31 kampvalg, 80 fredsvalg og 22 bortfald.
Studienævnet består af 50%
­studerende. Formanden er
studie­lederen, mens næst­
formanden er en studerende.
Nr. 1 – 2013
9
10
RUST
UNIVERSITET
Bladet fra
munden
Rust er ikke det eneste blad på ­Syddansk
Universitet. Flere studier har deres eget
tidsskrift, hvor der b
­ liver skrevet om
­universitets forskellige nicher. Vi ­giver dig
her en indføring i universitetets b
­ ladkultur
og fremover, vil vi hver m
­ åned lade et
magasin få s­ palteplads i Rust.
Af Anna Raabæk Olsen
Sundhed, samfund og særinteresser. Universitetet flyder med folk, der har valgt at
følge deres passion ved at læse filmvidenskab eller folkesundhed. Heldigvis er der
en god portion af dem, der er så engagerede, at de også skriver om det. Det betyder, at man kan finde en lang række nicheblade rundt omkring på universitetet
- hvis bare man ved, hvor man skal lede.
De næste udgaver af Rust giver ordet til
hver af de forskellige tidsskrifter i en føljeton om universitetets bladkultur. Hvem
kan få glæde af tidsskrifterne og hvem
skriver dem?
Måske kender du allerede Salon 55 eller
Staten. Men for de uindviede fra andre
studier kommer her en introduktion til
SDU’s mange udgivelser. Selvom man
har slået sig ned på religion, kunne der jo
godt gemme sig en skabsinteresse for litteratur eller idræt i maven.
Nr. 1 – 2013
RUST
UNIVERSITET
Staten er ikke overraskende studiebladet for Statskundskab.
Hvis du sidder og tænker, at det lyder en anelse tørt og politikertungt,
har du delvist ret. Der har naturligvis sneget sig politik ind i Staten,
men indholdet er langt fra kun debat og Danmarks Statistik. I det seneste nummer kunne man for eksempel finde en rating af de mest
sexede politikere i Danmark. Uden at røbe for meget er de fremtidige
cand.scient.pol.’er ikke imponerede over Bertel Haarders sexappeal.
Sund & Hed er et fælles blad for Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet. Det seneste nummer handlede om idræt, så hvis motion og
sundhed trækker, er det her man kan finde relevante artikler, reportager, rejsebeskrivelser, kommentarer og debatindlæg. Da Sund & Hed
udkom første gang, havde det slet ikke noget navn, men det er de altså
kommet efter siden.
”Terningerne er kastet,” sagde Cæsar, da han krydsede den italienske
flod Rubicon. Og med det in mente virker det logisk, at Rubicon
er et historisk tidsskrift udgivet af de historiestuderende på Syddansk
Universitet. Tre gange årligt kan man læse artikler, anmeldelser og
diskussioner skrevet til og af historiedyrkere. Rubicon er, som mange
af de andre tidsskrifter, en blanding af et fagtidsskrift og meddelelser
internt på studiet. De seneste forsider har været så forskellige som Renæssancen og Titanic. Så mon ikke der er lidt for enhver smag.
Refleks er et filosofisk magasin med fokus på inspiration og filosofisk diskussion. Refleks har nogle engagerede og debatlystne læsere,
der skriver kritiske svar til artiklerne. Redaktionen bruger derfor også
gerne spalteplads på at indgå i en debat med læserne. Refleks bliver
udgivet med støtte fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier.
Lixen er et månedligt tidsskrift skrevet af de journaliststuderende
som går tæt på både journaliststudiet og mediebranchen. Lixen laver
interviews med nogle af de fremtrædende journalister - om det så er
kulturjournalist Stéphanie Surrugue eller Monte Carlo-drengene Peter
Falktoft og Esben Bjerre. Hver udgave af Lixen har et særligt tema i fokus. Det kan være alt fra børnejournalistik, rusturen til breaking news,
og det er lige hvad nogle af de sidste numre har budt på.
Det litterære magasin på Syddansk Universitet hedder Salon 55.
Magasinet er delt op i tre sektioner: feature, litterær analyse og skønlitteratur, og breder sig altså over flere dimensioner af det litterære
felt. Litteraturentusiaster kan læse artikler, der er skrevet af både forfattere, studerende, undervisere og debattører. Salon 55 er både forfattertekster og oplæg til debat.
Tidsskriftet for nordisk litteratur og sprog har fået navnet Synsvinkler. 00’erne og populærkultur er nogle af de emner, der tidligere har været tema for udgivelserne. Synsvinkler lægger vægt på
levende debatter og diskussioner, boganmeldelser og aktuelle emner
indenfor sprog og kommunikation.
Nr. 1 – 2013
11
12
RUST
UNIVERSITET
Fordomsmøllen
Medicin
Rust introducerer Fordomsmøllen. Hver måned vil vi sætte et studie under
­luppen og få afklaret nogle af alle de fordomme, der siver rundt på
­universitetets gange. Skal alle religions­studerende være præster?
Overtræder jurastuderende aldrig loven? I denne måned stiller vi skarpt
på Medicin. Vi har snakket med Marie Egdal på 23 år, der læser Medicin på
4. semester.
Tekst og foto: Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen
Medicinstuderende er elitemennesker med et
karaktergennemsnit på 12.
Nej. Der er garanteret nogen, der har,
men dem ser man ikke. Jeg har hustlet
mig igennem det hele, og gør det stadig
væk. Det er nok kun 2%, der virkelig læser hele tiden. De fleste tager det ret stille
og roligt. Da vi for eksempel havde modul 4-eksamen, der er meget hypet, var
der måske én, der fik 12.
Uddannelse og job er fastlagt fra første dag.
Det er, fordi medicinstuderende ikke tør tænke
uden for boksen.
Den er svær. Det er meget både og. Man
er inde i et system, der er sat i bokse med
retningslinjer. Du har nogle læringsmål,
du skal kunne. Man er nødt til at rette sig
ind på nogle bestemte stier. Men der er
også en god del medicinere, der er kugleskøre. Det ser man år efter år. Der er
Nr. 1 – 2013
alligevel nogen, der formår at tænke ud
af boksen. Det manifesterer sig også på
studiet ved, at der er nogle rigtig gode
studiegrupper. Men det er mest i fritiden,
der er plads til det.
De er stræbere som vil have prestige frem for
at hjælpe mennesker.
Ja… En hel del af det, er prestige. Det er
jo svært at komme ind på Medicin. Det
har et prestigefyldt ry. Men jeg tror også,
at mange finder ud af, at når man kommer ud på den anden side, er det ikke så
prestigefyldt. Så kan det være et rigtig
lortejob. Men jeg kan huske, da jeg lige
kom ind på studiet, nævnte jeg det så tit,
jeg kunne. Man var lidt bedrevidende nogen gange. Men samtidig kan man ikke
komme udenom, at man skal arbejde med
mennesker. Det kommer hen ad vejen, at
man får lagt imaget ned. Man er nok mest
”nybegynderkåd”.
De er overbeviste om, at de er klogere end andre.
Det tror jeg! Det bunder i gymnasiet. Det
kræver højere karakterer. Men halvdelen
er Kvote 2’ere, der ikke er kommet ind på
snittet. Det er en helt anden ydmyghed
ved, at man er kommet ind på sine kvalifikationer på kvote 2. Men der er helt sikker nogen, der siden folkeskolen har levet
højt på gode karakterer. Den er lidt delt.
Alle medicinstuderende er svenskere.
Ja, der er fandeme mange af dem. Svenskere og nordmænd er over det hele. Det
handler nok om 15%. På mit hold er fem
ud af 20-30 svenskere/nordmænd. Jeg
kan ikke kende forskel på dem og heller
ikke rigtig forstå, hvad de siger.
Alle mandlige medicinstuderende er virkelig
lækre.
Der ér eddermaneme mange pæne mennesker. Der er en del skår imellem. Det er
måske også en lille damedrøm om kitlen,
der kommer frem. De arbejder jo med deres hænder og er vant til at undersøge, så
de må jo kunne nogle tricks. Vi får dem
jo også importeret dem fra Norge og Sverige. Der nogle dejlige, nordiske mænd.
Jeg synes, at Medicin er velsignet med
smukke mennesker.
Set new standards
in times of change
Join Danske Graduate
High ambitions call for
100+ new graduates
Get a head start on your career in
a company facing major changes
and new ways of working. We are
looking for high-performing graduates to help set new standards
in a range of different areas
across Danske Bank. As part of
the Danske Graduate programme
you will get a challenging job and
valuable insights, preparing you
for your future career.
Starts 2 September 2013.
Apply at danskebank.com/graduate
14
RUST
UNIVERSITET
hjerte
Nyt til
Odenses motionsliv
Nyskabende, utraditionel og LED-oplyst. I juni måned får motionister og
studerende i Odense et alternativt atletikstadion, som kan blive et forgangseksempel på fremtidens løbebane.
Af Lars Düwel
Foto: Lokale- og Anlægsfonden
Det ligner nærmest et tværsnit af et pumpende hjerte. Med en rød blodbane løbende
rundt om det bankende centrum med
forskellige vener stikkende ud til siderne.
Men billedet er ikke et tværsnit af menneskets pulserende livsorgan. Det er en
illustration ovenfra af det usædvanlige
atletikanlæg, som skal opføres ved Syddansk Universitet. Universitetet, Odense
kommune og Lokale og Anlægsfonden er
gået sammen om at forsøge at støde nyt
liv ind i atletikudøvernes verden.
”Vi gør det her fordi, der ligger et hav af
nedslidte atletikanlæg i Danmark, hvor
enten lukning eller modernisering er den
eneste løsning,” siger Torben Frølich, direktør for Lokale- og Anlægsfonden. På
den måde vil de lave et forgangseksempel
på, hvordan fremtidens atletikbane ser
ud.
Nye tanker – ny teknologi
De vil benytte sig af moderne teknologi
til at give bedre motionsresultater inden
for området. Det tæller blandt andet apps
til smartphones, men også nye måder at
bruge allerede kendt teknologi på.
”Der vil blive indlagt LED-lys på banen.
Det gør, at du kan sætte dit eget tempo sådan, at hvis du har lyst til at løbe 400 meter på for eksempel 45 sekunder, så kan
du få denne her hare af lys til at køre i det
rigtige tempo for dig,” fortæller Jørgen
Povlsen, institutleder for Idræt og Biomekanik ved SDU. Samme metode gør sig
gældende, hvis man vil træne intervaller.
Der kan man få LED-pærerne til at være
tændt i ti sekunder af gangen, hvorefter
der er ti sekunders hvilepause. Udover
løb, bliver der også mulighed for at lave
parkour, stå på rulleskøjter, lave grillmad
og meget andet.
Overgaard i gang med at lægge grundstene til det futuristiske anlæg. Udgangspunktet blev taget i det traditionelle stadion med en 400-meter løbebane.
”Vi ville give plads til en anderledes oplevelse. Gøre det mere interaktivt og spændende at benytte en atletikbane. Du ved
jo selv, hvor kedeligt det kan være at løbe
rundt og rundt om den samme bane hele
tiden,” siger institutlederen. Resultatet
blev derfor træer, dale, bakker, muslingeområder og meget andet inden for banen.
Der bliver også mulighed for at skære
igennem terrænet via den nye ottetalsformede løberute.
Længe under opsejling
Planen om at få bygget et nyt atletikstadion ved Syddansk Universitet har været
under opsejling i længere tid.
”I 2007 lavede vi en plan, hvor vi først
ville have en ny bygning til instituttet.
Derefter ville vi totalrenovere atletikstadionet, for til sidst at lade det hele blive
en del af en større plan, hvor hele området omkring universitetet bliver brugt,”
fortæller Jørgen Povlsen. Derfor gik han
sammen med arkitekter fra Keinicke og
Første af sin slags
Kreativiteten har fået frie tøjler under
udformningen af atletikbanen. Derfor tør
Torben Frølich godt at sige, at stadionet
bliver den første af sin slags.
”Det her, det er ikke kopieret. Det er opfundet. Jeg tror simpelthen ikke på, at der
er en eller anden mellemamerikansk stat,
der har lavet noget lignende. Jeg vil godt
tage risikoen og sige, at det her er verdens
første atletikeksperimentarium,” siger direktøren for Lokale og Anlægsfonden.
Byggeprojektet starter i marts
måned og vil stå færdigt på et
­tidspunkt i juni.
Atletikanlægget kommer samlet til
at koste 11,945 millioner kroner og
bliver betalt af Syddansk Universitet, Odense Kommune og Lokale og
Anlægsfonden.
Projektet er tegnet i samarbejde
med Keinicke og Overgaard
­Arkitekter og kommer samlet til at
dække cirka 12.000 m2.
Anlægget bliver tilgængeligt for
alle borgere.
Nr. 1 – 2013
b YENS S C E N E R - S Ø N dE R bO R G
b YE N LEvER!
Nabiha
Den karismatiske sangerinde
Nabiha, som har rødder i
Danmark, Gambia, Mali og
Marokko, er blevet kendt
for at spille kulørt, tempofyldt og livsbekræftende
pop-musik. Nabiha
– en sangerinde på toppen
der skal opleves!
www.sonderborghus.dk
15.
FEb
aLphabEaT:
28.
FEb
21.00
ThE RUMOUR Said FiRE:
Hør sange fra deres nye album ”Express NonStop”, der understreger Alphabeats position,
som et af landets absolutte bedste bands til at
sprede gode vibrationer gennem velkomponerede
og iørefaldende sange.
www.sonderborghus.dk
21.00
Bandet, der er aktuelt med “Årets Danske Album
2012”, kommer også forbi Sønderborg, hvor du
kan glæde dig til at høre nye numre, som anmelderne roser til skyerne - kom og døm selv!
www.sonderborghus.dk
19.
apR
2
0.0
0
9.
MaR
SaTiSFaCTiON
SChaUFUSS baLLETTEN
14.
MaR
19.30
vETO:
Bandets nye album ”Sinus” signalerer en ny
begyndelse. Det er en EP, som netop favner de
mange ændringer i gruppens tilværelse, siden de
debuterede for seks år siden.
www.sonderborghus.dk
Enestående chance for at opleve Satisfaction
med musik af Rolling Stones.
Koreografisk bliver musiknumrene korte
fortællinger, historier i sig selv, hvor dans, lyd og
lys smelter sammen.
www.sonderborgteaterforening.dk
SØNDERBORG
SØNDERBORG
21.00
21.
MaR
FED
FED
STUDIEBY
STUDIEBY
=
20.00
CiTY SiNGLER 2
– FRÆKKERE i 2’EREN
.
..
R
E
S
L
E
V
E
L
P
O
E
D
FE
Girls get ready for “City Singler 2” der skal opleves med veninderne. Det bliver et hylemorsomt
mix af vanvittige sketches, fede pophits og standup comedy serveret med eftertryk og på høje hæle.
www.kulturisyd.dk
24.
MaJ
20.00
2.
apR
”ThRiLLER LivE”
– MiChaEL JaCKSON
20.00
Se og hør alle Michael Jacksons største hits
gennem hans lange karriere, opført af truppen
fra The Lyric Theatre, London. Oplev sang, dans,
entertainment og koreografi af højeste klasse i
SKANSEN!
www.kulturisyd.dk
17.
apR
FOLKbaLTiCa 2013
ÅbNiNGSKONCERT
20.00
En helt unik koncert med kunstneriske møder på
tværs af genrer og kulturer. Mød internationale
topnavne inden for folkemusikken - blandt andre
Steffen Brandt, Eivør, Harald Haugaard og
Tip Toe BigBand.
www.alsion.dk
www.sonderborg.dk
Glæd dig
også til:
LaRS hJORTShØJ
MY daNiSh COLLECTiON
For første gang kaster Lars Hjortshøj sig frygtløst ud i en lang række af sine komiske roller
foran et live publikum. Oplev det enestående
show, hvor du bestemt kommer til at genkende
dig selv eller nogen du kender.
www.alsion.dk
16
RUST
UNIVERSITET
Del din akademiske viden
Sådan kan dit nye
­akademiske CV se ud.
Opret et på
­braintrustbase.com
En gruppe unge, nyuddannede lancerer i forbindelse med semesterstart projektet
Braintrust Base. En vidensdelingsplatform, der blandt andet giver studerende og
nyuddannede mulighed for at opbygge et akademisk CV.
Af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen
Vi skriver 1. februar 2013, eksamenerne
er overstået, og vi vender tilbage til skolebænken. Men ikke kun nye bøger og kurser markerer semesterstart. Fra februar
ser vidensdelingsplatformen Braintrust
Base, dagens lys. Et site, der giver dig
mulighed for at dele din viden med studerende fra alle Danmarks universiteter.
På hjemmesiden Braintrust Base kan du
gratis oprette en profil og skabe et akademisk CV. Du kan samle alle dine opgaver
ét sted, hvor andre kan læse dem – samtidig får du mulighed for at læse deres. Visionen er at skabe en platform, hvor man
kan dele viden med andre akademikere
fra hele landet for at give studerende indblik i, hvad andre studerende interesserer
sig for på tværs af discipliner og universiteter.
LinkedIn for studerende
Du kender måske LinkedIn, hvor virksomheder i dag headhunter flere og flere
af deres kommende medarbejdere. Braintrust Base giver dig på samme måde mulighed for at dele dit CV online, men her
er fokus på det akademiske. På nuværende tidspunkt gælder netværket kun for
studerende tilknyttet danske universiteter, men på længere sigt er der et ønske
om at åbne for universitetsstuderende i
Norden, Europa og resten af verden.
Unge ildsjæle
En gruppe nyuddannede står bag netværket. De har taget initiativet som en
modreaktion på, at universiteterne ofte
har for travlt med at være konkurrenter,
til at imødekomme de studerendes behov
Læs mere og opret dig som bruger på www.braintrustbase.com.
Nr. 1 – 2013
på tværs af universitetsgrænserne. Bag
projektet står blandt andre Julie Richard
Fjeldsted, der er akademisk entreprenør
og i 2011 blev cand.mag. i Europæisk Etnologi fra Københavns Universitet.
- I ren ydmyghed håber vi, at Braintrust
Base bliver det, som alle studerende bruger. Vi håber selvfølgelig, at man opretter sig som bruger, så snart man starter
sin uddannelse, men i starten vil det nok
mest være folk, der er ved at afslutte deres
uddannelse, siger Julie Richard Fjeldsted.
Projektet drives indtil videre frivilligt
med støtte fra Forsknings og Innovationsstyrelsen, der ligger under Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående
Uddannelser.
25 N
YE
MED
LEM
OM D MER
AGEN
Kloge hoveder
går ikke glip af
14.000 kroner
Bliv medlem hos AAK, og få målrettet jobvejledning, så det bliver nemmere at finde et studierelevant arbejde.
Det er gratis at være medlem, mens du læser.
MELD DIG IND NU PÅ AAK.DK
Meld dig ind i AAK senest 12 måneder før, du
er færdig med din uddannelse, og gå ikke glip
af 14.000 kroner efter endt studietid. Så får du
dagpenge fra dag ét, hvis du ikke har et job lige
fra start.
S
T
D
N
A
BR
Kloge hoveder er til for at blive brugt
ag
d
s
r
to
r
e
v
h
e
tr
n
e
Fri
kl. 17-21
i events
r – deltag
Se alle udstillinge
ed
n
å
m
r
e
v
h
ts
n
e
v
E
– hva’ sker der?
ng og
Følg brandts.dk/u
by... Brandts’
d
e
ir
sp
n
’I
k
o
o
b
Face
Foto fra Torsd
arts 2011
agslounge 10. m
ance 
rm
o
rf
e
P

ik
s
u
M
 Samtidskunst 
t  Sansebar
s
n
u
k
to
o
F

ts
n
e
Ev
mixeren 
ie
d
e
M

e
g
n
u
lo
s
 Torsdag
,5
3
1
r.
k
h
c
n
u
r
B
&
Kunst
up
dts – og sn
n
ra
B
le
e
h
l
ti
g
n
a
Få adg
ch på en af
n
ru
b
r
e
ll
e
h
ic
w
d
en san
Passage.
cafeerne i Brandts
18
RUST
UNIVERSITET
Case-konkurrence for
­kandidatstuderende
Hvis du er tryllekunstner, når det kommer til tal, optimering og regnskaber, så giver
PwC konkurrencen dig muligheden for at få afprøvet dine evner hos et af Nordens
mest attraktive firmaer for studerende i business verden.
Af Jeppe Øvig
Den 11. april 2013 afholder konsulentfirmaet PwC deres sjette Case Challenge.
Det er en konkur-rence, hvor kandidatstuderende fra flere handelshøjskoler og
universiteter i landet skal prøve en dag i
livet som PwC-konsulent.
”Man får et indblik i en verden, man ikke
ser fra universitetet,” fortæller Signe Hansen. Hun deltog i case challenge sidste år
og er nu ansat som skattekonsulent hos
PwC.
”Jeg var ikke på det hold der vandt, men
hovedformålet er ikke at vinde. Det er at
få oplevet virke-ligheden udenfor universitetet.”
Konkurrencen er for alle kandidatstuderende med ambitioner om et job i revisions- og konsulent-branchen. En ny liste
fra UNIVERSUM afslører, at PwC er ligger på top 3 over business firmaer som
nordens universitets studerende ser som
de attraktive arbejdspladser. Over 22.000
studerende har stemt. PwC er endestationen i drømmeland.
Alle uddannelser er velkommen
Signe Hansen fortæller, at hun forberedte
sig ved at kigge lidt i sine lærerbøger, men
at konkurren-cen mest af alt handler om
at springe ud i det, da udfordringen ikke
er kendt på forhånd.
“Man bliver sat i en gruppe af studerende
med forskellige baggrunde, så skal man
løse opgaven på tværs af uddannelse og
viden.” Om du læser økonomi, revision,
jura eller erhvervsjura er ifølge Signe
Hansen underordnet.
”
PwC ligger på
top 3 over
­business firmaer
som nordens
universitets
­studerende ser
som de attraktive
­arbejdspladser
”
For at deltage skal man inden 15. marts
have sendt karakterer, CV og ansøgning
på hjemmesiden. Konkurrencen finder
sted hos PwC København og de sørger
for transport og hotel, hvis man kom-mer
langvejs fra.
“Det er en super fed udfordring og en rigtig god dag - man skal bare ansøge,” siger
Signe Hansen.
En fod ind i varmen
Udover muligheder for at opbygge et netværk, strække sine kompetencer og pynte
sit CV som var det et juletræ, får vinderne
af Case Challenge et bekosteligt kompetencekursus med en samlet værdi på
30.000 kr. og en fod længere ind ad døren.
“Case Challenge var helt afgørende for
min ansættelse. Det er en mulighed for
PwC til at se stude-rende an, men det er
ligeså meget en mulighed for de studerende til at se PwC an. Det er meget anderledes at være med i konkurrencen end
at være til f.eks. en jobsamtale.”
PricewaterHouseCoopers (PwC)
er verdens største revisions- og
konsulentvirksomhedmed over
180.000 ansatte
Tilmeldingsfrist er d. 15. marts og
konkurrencen finder sted
d. 11 april
Præmien er et kursus med en
­samlet værdi på 30.000 kr.
Se mere på
www.pwc.dk/da/karriere/
pwchallenge.jhtml
Vinderne af Challenge 2012 Christian Lohmann, Stud. merc. fir.,
Lars Ellegaard Holst, Stud. merc. jur.,
Eske Pihl Højer, Stud. merc. aef., alle fra
CBS, og Helle Mikkelsen, Stud. merc. aud.
fra ASB. Denne års vindere tæller forhåbenligt nogle SDU’er!
Nr. 1 – 2013
>_gå nye veje.
Sæt dine spor.
Når du vælger cand.it. efter din
bachelor, tager du et innovativt valg.
Du kan komme til at udvikle og
udnytte it-teknologi inden for det
område, du brænder for, hvad enten
det er ledelse, kommunikation,
design eller noget helt fjerde.
>_læs mere på
www.cand-it-vest.dk
annonce_210x148.indd 1
09/03/12 14.13
20
RUST
SAMFUND
Nr. 1 – 2013
Mi
RUST
SAMFUND
idt i verdenshistorien
Engang slæbte hun sig ned af SDU’s betongulv. I dag rapporterer hun om
selvmordsbomber, diktatorers fald og dagligdagen fra mellemøsten. Hun føler
angst, når hun rejser illegalt ind i Syrien, men i al rædslen f­inder hun noget smukt.
Noget, som hun mener, vi danskere kunne lære af.
Af Rebecca Bodnia & Stine Voigt de Klauman
Foto: Gitte Post
Syrien. En lille by uden for Aleppo. Selvom
den sorte nat har indhyllet byen, er luften
stadig varm. Puk Damsgård ligger ude på
balkonen og prøver at sove for larmen af biler
og børn på gaden. Pludselig lyder der et sus
gennem natten. Et jagerfly. Så et til - denne
gang tættere på.
”Når der bliver angrebet fra luften, er det
voldsomt. Når jagerflyvene kommer, kan det
jo ikke engang betale sig at løbe”, mindes hun.
I al hast slæbes madrassen ind i bygningen.
Gulvet står i samme øjeblik ikke stille længere.
Der er ingen elektricitet. Kun mørke. Det gælder om at komme ned i bunden af bygningen,
inden det næste brag kommer. For det kommer
altid.
Huset bliver stående med Puk Damsgård og
hendes fotograf, som har begge arme og ben
i behold. Men mindet står klart som et af de
mest skræmmende øjeblikke i hendes liv fra
Mellemøsten.
Hun er en af de få. Fast job som udenrigskorrespondent hos Danmarks Radio.
Hendes område er det fjerne Mellemøsten
med base i Libanon, hvor hun prøver at
formidle krigen, rædslen og hverdagen til
danskerne hjemme i stuerne.
”Jeg er ikke en robot, der rapporterer. Jeg
er først og fremmest et menneske, jeres
øjenvidne, til krigen i Syrien og til hvad
der foregår i Egypten og resten af Mellemøsten”, beretter 34-årige Puk Damsgård
med en armbevægelse, der markerer, at
der ligger en vilje bag hvert ord. Når noget skal understreges, er det armene, der
kommer i brug. Ellers er den kendte dybe
stemme fra nyhedsudsendelserne nok
i sig selv til at betone, hvornår alvoren
rammer.
Hun prøver at bringe så mange farver
som muligt fra Mellemøsten til Danmark.
Hun fornemmer nemlig, hvordan Mellemøsten for mange danskere føles meget
langt væk. For selvom vi lever i den glo-
bale verden, vi skyper, tweeter og ”liker”
på facebook, så mener Puk Damsgård
ikke, at det gør os til verdensborgere –
tværtimod.
”Vi isolerer os. Vi er med vores egne og
med dem, vi kender. Jeg mener, at vi har
en forpligtelse til at følge med og søge viden om andre kulturer, og på den måde
kunne tage stilling til, hvad vi mener”.
”
Det er et forsøg på
at give fjenden et
ansigt. At gøre dem
til fædre, sønner,
gode ægtemænd og
ikke kun krigere
med bare tæer i
sandaler og skydevåben
”
På motocross i Næstved
Puk Damsgårds eget liv starter også meget langt væk fra jagerfly, burkaer og tropiske nætter.
Hun er vokset op i Hammer Torup, et sted
hun selv beskriver som en lille flække
mellem Præstø og Næstved på Sjælland.
I 18 år er det hjemmet for Puk med motocross, heste og opmærksomheden ved at
være enebarn.
”Mine forældre bor stadig på gården, der
hedder Damsgård,” fortæller hun.
”Min far er født i det, der nu er køkkenet,
så det er gået i arv i generationer”.
Hendes mor og far bliver dog de sidste til
at bo på navne-gården. At overtage traditionen i familien er ikke en mulighed for
DR’s faste korrespondent i Mellemøsten.
”Never! Jeg vender aldrig tilbage til gården. Det kan jeg ikke. Jeg elsker det sted,
men jeg kan ikke bo der”, erklærer hun
med et stort punktum.
Hun husker sin barndom som tryg, men
også på sin vis isoleret fra resten af verden. Når familien var på ferie, var det
aldrig længere væk, end at hendes far
kunne have bilen med.
”Mellemøsten er der, hvor jeg føler mig
længst væk fra min trygge hverdag på
gården. Det er dét, der er udfordringen”,
fastslår hun.
Ikke en verden til forskel
Puk Damsgård bor i dag i Libanons hovedstad Beirut. I et hus med tilhørende
have, to katte og en amerikansk mand.
Selvom Beirut for mange danskere lyder
som en del af 1001 nats eventyr, kan de
fleste relatere til det med husdyr og husbond. Dét, at kunne finde en lighed midt
i forskelligheden, er drivkraften bag Puk
Damsgårds arbejde som journalist.
”Danskerne kan ikke relatere til den sorg,
en arabisk kvinde føler, når hun udtrykker den ved at stå helt tildækket og skrige.
Jeg prøver at finde nogle personer, som
man faktisk kan relatere til; hvor folk tænker ‘det kunne være naboens søn’.”
For at udviske kontrasten mellem ‘dem
og os’, laver Puk Damsgård ind i mellem
tv-indslag om alt andet end krigens barskheder. Hun har lavet historier om plastikbryster og drømmen om en vestlig og lige
næse i Beirut. Om en bodybuilder-familie,
”Muskel-mafiaen” i Afghanistan og når
HIV opfattes som vestlig propaganda i
Pakistan. Hun ønsker at åbne danskernes
øjne op for, at der findes andre historier
end krig og ødelæggelse:
”Mellemøsten er ikke sort og hvid, ligesom Danmark heller ikke er det. Danskerne forbinder tit Mellemøsten med terrorister, kvindeundertrykkelse og olie. Vi skal
åbne øjnene og se, at der er andet. Vi har
jo faktisk mere til fælles, end vi tror”.
Nr. 1 – 2013
21
22
RUST
SAMFUND
Rejsen gennem krigen giver adgang til at
opleve et helt andet følelsesregister, når
livet og hverdagen bliver sat på spidsen.
”
Hvorfor har de ikke
opgivet deres revolution for længst?
Fordi, de har noget
at kæmpe for, og
det er jo fascinerende. De kæmper for
det, som vi tager
for givet
”
”Vi oplever gennem hele livet afsavn,
sorg og længsel. I krigen oplever du det
hele på én dag.
Der ryger en bombe, din søn dør, du kan
ikke få brød hos bageren. Alle grundlæggende menneskelige følelser bliver sat i
spil på én gang.”
Men der, i al rædslen, finder Puk Damsgård også noget smukt. Det er sådan, hun
overlever. Ved at fokusere på det livsbekræftende. Lysten til at overleve, menneskets evne til kærlighed og overskud i en
fuldstændig rædselsfuld situation. Det,
der eksisterer på trods.
”Hvorfor har de ikke opgivet deres revolution for længst? Fordi, de har noget at
kæmpe for, og det er jo fascinerende. De
kæmper for det, som vi tager for givet”.
Hendes arbejde er i høj grad anerkendt af
branchens bedste. I 2012 fik hun Den Berlingske Fonds Journalistpris ”ikke bare
for hendes viljestyrke og mod, men i høj
grad fordi, hun har bragt mennesket ind
i en stor og kompliceret fortælling”. Hun
modtog i 2011 Jyllands-Postens Ytringsfrihedspris for ikke at give op, da hun
blev udvist fra Pakistan. I år blev hun
nomineret til den største journalistpris på
dansk jord, Cavlingprisen.
Smit ud af Pakistan
Som ung tog Puk Damsgård sig selv og
en veninde med til Mellemøsten. Hendes
første rejse til en krigszone var til Irak i
2003.
”Jeg fik ideen oppe i et sommerhus, året
før jeg begyndte på SDU. Jeg ønskede at
vide, hvordan mennesker på min egen
alder håndterede pludselig at være fri fra
en diktator, når de ikke har kunne huske
andet end at have været underlagt ham.
Nr. 1 – 2013
Følte de sig befriet, eller følte de sig besat
af amerikanerne?”
At forstå en verden, der ikke ligner hendes egen er, hvad man fornemmer, Puk
Damsgård drives af.
I 2010 tog hun af sted til et område, som
ingen journalister hidtil har haft adgang
til. Hun besøgte i al hemmelighed en pakistansk stammefamilie med forbindelser
til Taleban.
22 familiemedlemmer samlet under ét tag
og med skarpt opdelte kønsroller – kvinder i køkkenet og de piberygende mænd i
lænestolene. Det hele kom til live i hendes
nyeste bog ”Ulvehjerter”. Det, hun selv
beskriver som den vigtigste historie, hun
har fortalt.
”Det er et forsøg på at give fjenden et ansigt. At gøre dem til fædre, sønner, gode
ægtemænd og ikke kun krigere med bare
tæer i sandaler og skydevåben,” forklarer
hun.
For hende er det en dyrebar historie, at
forstå hvem det er, vi kæmper mod i Afghanistan.
Puk Damsgård ønskede at begribe et liv,
hun ikke selv forstod.
For eksempel var det uden for hendes
umiddelbare fatteevne at forstille sig,
hvordan man kunne være lykkelig i et arrangeret ægteskab. Men oppe i bjergene
oplevede hun kvinder, der tog rød læbeskift på hver dag, inden manden kom
hjem. Røde roser og hjerter i soveværelset.
”Jeg oplevede romantik. Konen gjorde sig
til for sin mand, og det kender vi jo selv.
At gøre sig til for en anden, man kan lide,
så det var et punkt, hvor der var fælles
ramme og forståelse.”
Den fælles ramme kan dog sprænges.
Som da overhovedet i familien, Rustam Khan, udtaler sin hengivelse over
for Hitler og hans gerninger. Og sønnen, Janan, forklarer, at hans største
ønske er at dø som martyr for Taliban.
”Jeg er utrolig fascineret af fanatikere inden for alle kulturer. De har magt, men du
kan altid finde noget genkendeligt, selv i
en fanatiker. De lag er utroligt spændende
at udforske”.
Dengang boede Puk Damsgård i Islamabad i Pakistan. Men kort efter hendes rejse til bjergene, bankede den pakistanske
sikkerhedstjeneste, ISI, på døren. Hun var
uønsket i Pakistan. I medierne beskyldt
for at udbrede Muhammedtegningerne
og for at være en trussel mod statens sikkerhed. En ven inden for det pakistanske
politiske system, betroede hende senere:
”Godt, at efterretningstjenesten smed dig
ud af landet i stedet for at slå dig ihjel.”
Udvisningen stoppede dog ikke journalisten Puk Damsgård. Kort efter forsatte
hun sit virke fra nabostaten Afghanistan.
Nok kunne den pakistanske sikkerhedstjeneste forvise Puk fra landet. Men lukke
munden på hende, kunne de ikke.
Livet er ren matematik
Først flyttede hun til Afghanistan, men siden sommeren 2011 har hun haft fast base
i Libanon.
Landet grænser op til det konfliktfyldte
Syrien, hvor alle venter på, om lederen
Assad falder som resultat af det lange
arabiske forår.
”Det er angstprovokerende, hver gang jeg
skal ind i Syrien. Men selvom jeg er bange
derinde, så er historien vigtig nok til at
løbe den risiko.”
Når Puk Damsgård rejser ind i Syrien
forgår det illegalt, da det er umuligt at få
et journalistvisum – hun har prøvet flere
gange. Derfor er hun altid med oprørerne,
når hun befinder sig i det oprørske land.
Men det er regimet, der sidder med de
tunge våben.
”Det absurde i det her er, at du bliver
smuglet ind til en krig, hvor du er med
den svage part.
Man skal for alt i verden ikke løbe ind i en
militær checkpost”, fortæller hun.
”
Jeg har haft reportagerejser, hvor jeg
ikke har sovet i
40 timer i streg.
For eksempel da
Gadaffi blev dræbt.
Når man står midt
i verdenshistorien,
er der ikke tid til
at sove
”
Der er en imponerende ro over den lyshårede dansker, når hun fortæller om det
farlige liv på vejen. Hun nipper en gang
i mellem til sin danskvand, men på intet
tidspunkt bævrer stemmen eller bliver
svag. Hun virker frygtløs. Men der er hun
ikke enig. Hun ser bare på tingene med
ren matematisk sandsynlighedsregning.
RUST
SAMFUND
”Sandsynligheden for at blive dræbt, er så
lille. Der er jo flere, der er i live i Syrien,
end der er blevet dræbt”, regner hun hurtigt ud og fortsætter: ”Jeg sagde jo ikke ja
tak til at blive korrespondent i Mellemøsten for så at trække mig, når nogen hiver en Kalasjnikov frem”
Sidst på sommeren kørte der en mindre
mediestorm, der påstod, at DR og Puk
Damsgård specifikt, ikke var neutrale
stemmer i Mellemøsten, men kun reporterede fra oprørenes side. Puk Damsgård
har aldrig været på reportage med den syriske hær, selvom hun gerne vil.
”Vi har prøvet flere gange at få visum,
men det er umuligt. Jeg får tunnelsyn lige
så vel, som hvis man var med de danske
soldater i Helmand. Man får kun lov til at
se situationen fra én side. Men man kan
forholde sig kritisk overfor oprørerne, og
jeg har også lavet kritiske historier om oprørene, hvor de tæver tilfældige folk, de
arresterer.”
Sidst nævnte episode kunne danskerne
opleve i ”Krig og kærlighed i Aleppo” på
DR. Her fulgte Puk Damsgård oprørere,
der mishandlede tilfældige mennesker, de
mente stod i ledtog med regimet. I virkeligheden drømte en af de unge oprørere
om at forsætte sine studier på universitetet og blive gift med sin elskede. Igen
prøver Puk Damsgård at fremhæve det
menneskelige midt i kaosset.
En risiko, der er værd at løbe
At have en stille hverdag midt i det kaos
er af afgørende betydning for, at Puk
Damsgård kan blive ved uden at miste
Nr. 1 – 2013
23
24
RUST
SAMFUND
forstanden. Hendes rejser til destinationer
med krig og ødelæggelse gør det vigtigt
at skelne mellem ”battle mind” og ”home
mind”.
Når arbejdet kalder, er jobbet som korrespondent mere end at stå foran et kamera
med DR-logo, på et tag i et varm sandlandskab.
”Jeg har haft reportagerejser, hvor jeg ikke
har sovet i 40 timer i streg. For eksempel
da Gadaffi blev dræbt. Når man står midt
i verdenshistorien, er der ikke tid til at
sove”.
På en almindelig dag i Beirut, er der ikke
samme adrenalinindsprøjtning. Der sover
hun som regel længere end ellers, hvis
ikke hun skal sende morgenradio. Ellers
er dagene så fleksible, at hun ofte tager sig
tid til en lang frokost i byen med sin mand
på en af Beiruts spisesteder. For Beirut er,
som Puk Damsgård siger, lidt ligesom Paris.
Nr. 1 – 2013
Som et liv i det franske, er Puk Damsgårds liv dog ikke. Der er helt andre risici,
og det er hun bevidst om. Ellers havde
hun ikke valgt jobbet.
”
Den dag det ikke
længere gør indtryk at kigge på
et dræbt barn på
asfalten, skal jeg
ikke længere være
journalist
”
En risiko er, at hun ikke vender hjem. Den
anden er, at hun en dag kan kigge på al
elendigheden, uden at blive berørt. Så er
det tid til at finde på noget andet at lave.
”Den dag det ikke længere gør indtryk at
kigge på et dræbt barn på asfalten, skal
jeg ikke længere være journalist. For hvad
er det så jeg reporterer hjem? Jeg er jo
imod hele den tanke om at være en robot,
der ser det ovenfra. Hvordan skal jeg viderebringe, hvor forfærdeligt, det her er,
hvis jeg synes det er ”just another one?”
Hun er ikke bange for at dø på jobbet. Det
er sandsynligheden for lille til.
Til gengæld er hun bange for at hendes
kat bliver kørt over. At hun ikke er god
nok. God nok til hendes job, god nok hustru, når hun nu er så meget væk.
Dage med Olsen Banden og frottékåbe
Der er også de dage, hvor verden bliver
lukket ned, gardinerne får deres fulde effekt og hvor Puk Damsgård bare er Puk.
RUST
SAMFUND
”Nogle gange når jeg kommer hjem, så
går jeg ikke uden for en dør i tre dage.
Nogle dage er man udadvendt, andre
gange har man brug for at skære sig selv
fuldstændig ud af omverden,” fortæller
hun.
Når den følelse indtræffer bliver omverden skiftet ud med gamle Olsen Banden
film og en grå, nusset frottékåbe med store prikker. Den bliver kaldt den grå mus
og Puk Damsgård slæber den med, om
hun så er i Egypten i 40 grader. For det er
vigtigt at holde fast i de trygge vaner.
Trygheden kommer fra en solid barndom.
Med forældre der støttede hende i det,
hun gjorde og en far, som har været en
stor inspirationskilde til at se det gode i
små ting. En følelse af nærvær og forståelse har opbygget en stærk kerne, der gør
hende bevidst om den verden hun færdes
i.
”Jeg tror også, det betyder meget, at man
ved, hvor man kommer fra. Jeg ser mange
søgende individer i den slags områder, og
de ender altså som sådan nogle mentale
slatne grøntsager, der rejser, fordi de har
brug for et fix. Jeg har ikke brug for et
krigs-fix. Jeg vil ikke have, de kaster bomber i Aleppo, når jeg er der.”
Puk Damsgård tager stadig til Aleppo,
når historierne kræver det. Som situationen er nu, har hverken Kalasjnikovs
eller bomber på balkonen skræmt fortællelysten ud af hende. Og alt bliver
vippet af pinden for den gode historie.
”Hvis Assad falder, så skal jeg af sted.
Selvom jeg tager på ferie med min mand,
så kan jeg ikke lægge telefonen fra mig.
For hvis der sker noget, så skal jeg tilbage.
Jeg slår det aldrig fra”
Blå bog
Puk Damsgård, født
1978
Uddannet journalist fra
Syddansk Universitet
i 2007
Arbejder som fast udlandskorrespondent for
Danmarks Radio med
base i Libanon
Bor i Beirut i Libanon
med sin mand og to
katte
Nr. 1 – 2013
25
26
RUST
SAMFUND
Dværge sælger shots i
sp tli
På Skru Ned bar i Århus fejrer de 1. juledag med balloner, høj musik, letpåklædte
CULT-piger og to udlejede dværge med nissehue og fuldskæg. Sidstnævnte i rollen
som bartendere. De skal sælge shots, give high-fives, uddele krammere og lægge
ansigt til en stor mængde blitz. RUST har været med på Ann og Thomas´ sidste
julejob anno 2012.
menneske, der fremstilles som et objekt”,
siger Daniel Christensen på 22 år.
Men at blive set som et objekt, kan Ann
Smith ikke nikke genkendende til, og
hun har for længst vænnet sig til blitzens
skarpe lys.
Tekst og foto: Peter Blæsild
Dansegulvet bades i blå og røde lyskegler
fra diskotekets mange lamper. Klar til at
tage imod hundreder af feststemte unge
menneske som ikke fandt gårsdagens obligatoriske dans om juletræet tilstrækkelig. Lange granlianer hænger i bløde buer
fra loftet, og en ung bartender, iført en
åbentstående julemandsdragt, er ved at
fylde procenter på hylderne. Julestemningen fejler intet. Ved siden af diskotekets
store bar står Ann og Thomas ved deres
egen specielle udskænkningsstand. Sammen har de været på et utal af job. Alt fra
Nr. 1 – 2013
polterabend, til julefrokost og underholdnings-tv som Big Brother.
Det akavede møde
CULT´s egen fotograf har travlt, men mobiltelefoner ryger hurtigt op af lommen,
når kammeraterne skal foreviges med
Ann og Thomas.
”Min ven spurgte om jeg ville tage et billede af ham og dværgene. Jeg synes, at det
var meget akavet at fotografere et andet
”Jeg synes, at vores arbejde er med til at
afmystificere dværge. Vi er ikke underlige væsener som man ser dem på tv og
i film. Vi er helt almindelige mennesker,
bare med kortere arme og ben”, siger Ann
Smith
Fyraften med tilråb
Ann og Thomas går hen til nabobaren og
afleverer fuldskæg og skjorte, siger farvel til CULT-pigerne, og begiver sig mod
diskotekets udgang. En ung mand råber
efter dem:
RUST
SAMFUND
ight
Ann og Thomas er sammen med CULT-piger og gratis MOKAI, aftenens trækplaster.
De skal være bartendere og sælge citronsyrlige shots kaldet Slizzers.
Ann Smith har arbejdet som udlejningsdværg hos dværge.dk i tre år, men er uddannet
­kontorassistent, og arbejder til dagligt ved Aarhus Kommune i et deltidsjob.
”WOOOH, midget partyyy,” runger det
ude foran diskotekets døre.
”Jeg prøver at sige til mig selv, at det er
dem og deres selvværd, der er noget galt
med, når de siger sådan noget,” siger Ann
Smith og bander lidt for sig selv.
Det er et tydeligt irritationsmoment, men
det er noget, som de to kollegaer har vænnet sig til gennem årene. Når de er på arbejde, er det lettere.
”Her ser folk os i en rolle, og så er det
lettere for gæsterne at komme over og
snakke,” siger Thomas.
For enden af Aarhus Ås mange barer holder Thomas´ bil. Knaldrød, matcher den
til huerne, som han bærer i favnen. Han
har kun t-shirt på selvom temperaturen
er tæt på frysepunktet. Endnu en dag på
kontoret, eller i dette tilfælde baren, er
forbi.
Udsigten set gennem et spejl bag baren. Lidt efter dette billede er taget, roder Ann rundt nede
under disken. Klirret kom fra Pengekassen, og det meste af aftenens fortjeneste gemmer sig bag
træstykker og plastikposer. Alle mønter fandt tilbage i kassen.
Nr. 1 – 2013
27
28
RUST
SAMFUND
Thomas er med aftens udklædning svær at genkende
Tharsan og hans kammerat bliver foreviget sammen med aftenens trækplaster.
”Det fedt mand! Man forventer babes og booties sådan et sted, og så bliver man
overrasket,” siger Tharsan på 22, om de udklædte dværgbartendere.
Nr. 1 – 2013
Thomas maser sig gennem en
­menneske­mængde og uddeler et par
­highfives undervejs. Tilbage i baren med
Slizzers lyder der et KLIR. De fleste gæster
bemærker det ikke og synger videre.
RUST
SAMFUND
Ballonerne ligger hulter til bulter på d­ ansegulvet, mens DJ´en
står klar bag mixerpulten. Senere på ­aftenen ligger de ikke så
fredfyldt. Fra højtaleren brager b­ assen, og ind imellem over­
døves den af poppede b­ alloner, der ikke kan tåle de mange
trampende såler.
En mini trappe af to trin var nødvendig for, at Ann og Thomas k­ unne
komme i øjenhøjde med gæsterne. Det var her mange af ­gæsterne fik
taget billede med de to.
”Det er fedt at møde en masse mennesker og gøre dem glade.
Det giver et kick at være i fokus på den måde”, siger Ann Smith,
der har arbejdet som udlejningsdværg hos dværge.dk i tre år.
Ann nyder en Cola i baren inden arbejdet begynder.
Nr. 1 – 2013
29
30
RUST
SAMFUND
Efter hver festival tænker jeg:
”Det gør jeg fandme
aldrig igen!”
Sanne Stephansen har et deltidsjob, hun ikke får penge for. Hun arbejder i gennemsnit
25 timer om ugen fuldstændig gratis. Men trods eder og forbandelser efter hver Roskilde
Festival, synes hun ikke, arbejdet kan kaldes arbejde. Det er frivilligt engagement.
Sanne Stephansen i fuld aktion som
frivillig for Roskilde Festival.
Tekst af Nanna Nagy
Foto: Mikkel Bech-Hansen og UHS dokumentationsgruppe
Hun arbejder gratis. Hun bander over
det. Hun vælger vennerne fra. Alligevel
har Sanne Stephansen på 29 år fra Nørrebro været engageret i Roskilde Festivalen
i snart ti år, for hvad der startede som en
personlig udfoldelse har vokset sig til noget større i takt med årene.
”Dét, der driver mig allermest, er, at jeg i
min nuværende position har ti personer,
som regner med mig. Hvis jeg ikke løser
mine opgaver godt nok, så er det ikke kun
mig selv, det går ud over,” siger hun.
Hvad der startede som et engagement på
Roskilde Festival Højskole, har de seneste
år udviklet sig til en mellemlederrolle i
Underholdningssektionen. Underholdningssektionen er den afdeling, der planlægger og har ansvar for alle de kulturelle
Nr. 1 – 2013
og kunstneriske aktiviteter på Roskilde
Festival, der ikke er musik.
På sidste års Roskilde var det for eksempel en otte meter høj betonmur ved siden
af hovedscenen lavet for Folkekirkens
Nødhjælps ungdomsafdeling. En full
size-kopi af et stykke af den israelske ’separationsbarriere’, for at skabe opmærksomhed om problematikken. Eller den
store trækontruktion DOME i angora M
på campingområdet.
I underholdningssektionen agerer Sanne
Stephansen gruppeleder for ti projektledere, som alle sidder med hver deres område. Hun er ikke i tvivl om, at det er i
rollen som gruppeleder, hun trives bedst,
selvom hun har været lidt omkring i systemet.
”Min gejst er at finde ud af, hvad der mo-
tiverer den enkelte. Hvordan kan jeg gøre
det mere interessant for den enkelte at
lave festival,” siger hun og fortsætter:
”Det, som jeg skal sørge for, er, at de projektledere, som knokler på festivalen, har
de bedst mulige værktøjer og omstændigheder. Det handler om, at der er smil
på ansigtet af de mennesker, som jeg skal
hjælpe.”
Når champagnen popper
Sanne Stephansen har ikke nogen uddannelse, der umiddelbart giver adgang
til at arbejde på en festival, og hun lægger vægt på, at alle har mulighed for at
få indflydelse på Roskilde Festival. Hun
studerer selv globale studier på Roskilde
Universitet og har flere projektledere under sig, der er i starten af tyverne.
RUST
SAMFUND
”Du kan sagtens lave festival, selvom du
er ung. Der skal være plads til, at man kan
lægge sit engagement, der hvor man har
mulighed for det,” siger hun.
At lave festival handler ikke om uddannelse, men derimod om at have lyst til at give
sin tid og sit engagement til noget større.
Hun beskriver et scenarie, som er med til
at få mere end 300 frivillige i Underholdningssektionen til at stille op hvert år:
”Så står du der og har kæmpet uden stop,
indtil portene åbner til festivalpladsen om
torsdagen. Du er svedig, mens du popper
champagnen, og du kigger rundt på de
andre, du har lavet det hele sammen med,
og så tænker du: ’vi gjorde det!’ Lige dér,
handler det om fællesskab og om at skabe
noget for nogen andre,” smiler hun.
Sanne Stephansen mener, at uddannelse
er vigtig, men at de kompetencer, der er
med til at forme et fuldkomment menneske, og som gør, at man også kan indgå i
fællesskaber som Roskilde Festival, oftest
er noget der kommer ved tilfældigheder.
”Det er et forfærdeligt udtryk, men det
handler mest af alt om realkompetencer.
Hvordan man indgår i et fællesskab, er
ofte ikke noget, man bliver uddannet i, og
det er især dét, man kan bruge og udvikle
på festivalen.”
At trække stikket og smutte fra det hele
Sanne Stephansen er opmærksom på, at
Roskilde Festival tager tid fra andre ting
i hendes liv, og hun har været nødt til at
tage væk i to måneder for at få skrevet på
sit speciale.
”Jeg er helt sikker på, at hvis jeg havde kanaliseret al den energi, som jeg har brugt
på festivalen, på mit speciale, så ville jeg
være færdig nu,” griner hun.
Januar er især en travl måned at arbejde
for Roskilde Festival, og for Sanne Stephansen er det ikke kun i forhold til uddannelse, hun ofrer noget. Der er mange
sociale arrangementer, der bliver valgt
fra, og selvom folk kan se hendes begejstring for festivalen, er det ikke alle der
altid er fuldstændig forstående.
”Selv dem, der er tættest på mig og kan
se den tilfredsstillelse jeg får, kan alligevel
godt synes, at de får for lidt opmærksomhed - og det kan jeg godt forstå,” siger
hun.
Selv kan Sanne Stephansen mærke, hvordan det frivillige engagement udvikler
hende, men det hører ikke til sjældenhederne, at hun er ved at skride fra det hele.
”Jeg bander og svovler over festivalen,
det kan jeg godt fortælle dig,” smiler hun,
og fortsætter jokende:
”Jeg kan godt diskutere med en veninde
31
om, hvorfor vi ikke bare siger stop, trækker stikket og smutter fra det hele.”
Alligevel er Sanne Stephansen uforstående overfor mediernes fremstilling af
de frivillige som ofre for et ondt system.
Blandt andet griner hun lidt af mediernes
opgørelse over, hvor meget en frivillig
tjener i timen for de 32 timers arbejde, en
fribillet kræver. Hun forstår ikke, hvordan man overhovedet kan stille de to ting
overfor hinanden. Frivilligt og arbejde.
Arbejde er noget, man får penge for, og
frivilligt engagement kan ikke gøres op i
timer og kroner.
”Det kan godt være, at de frivilliges timeløn er dårlig, men min timeløn er virkelig
dårlig. Det kan slet ikke regnes ud,” siger
hun for at understrege, at hun på ikke gør
det for pengene. For der er ingen.
På Roskilde Festival i år har Underholdningssektionen endnu engang planer på
papiret, men Sanne Stephansen smiler og
hæver skuldrene, da hun bliver spurgt til
afsløringer for 2013.
”Jeg kan ikke sige noget om musikken,
men på kunstscenen har vi kontakt til
nogle meget interessante og store internationale kunstnere, som har været oppe
det seneste år. Så kan man jo gætte lidt på
det,” siger hun og griner.
Hvis du er interesseret i at være frivillig for Roskilde Festival, så send en mail til
[email protected] og uddyb gerne, hvor meget tid du har
mulighed for og lyst til, at bruge på festivalen.
Det kræver kræfter at stable en festival på benene
Nr. 1 – 2013
32
RUST
TUMULT
Traditionen Tro
Mangler du en anledning til at holde en
fest, finder vi hver måned én, du måske
ikke vidste fandtes. I hvert fald, hvis du er
religiøst løs på tråden.
Månedens tradition har mange navne
og gennem tiden har der v­ æret ligeså
mange årsager til dens fejring. Men
når du først sidder og l­uner dig på din
farisæer, kan det på en måde være lige
meget - for det er først og fremmest
traditionen det handler om.
Tekst og illustrationer af Maja Mackintosh
Pers Awten, Sankt Peters Aften og biikebrånen på nordfrisisk bliver den kaldt.
Traditionen, der oprindeligt var en offerfest tilegnet de nordiske guder, blev siden
en fejring af forårets komme. Historien
fortæller, at en helgen ved navn Peter
netop denne dag kastede en varm sten ud
i vandet. Isen begyndte at tø. Og som det
sker i den slags historier, varede det ikke
længe, før de første tegn på forår indfandt
sig i den kolde muld.
Senest var traditionen dog en afskedsfest
for de søfarende, der skulle af sted med
store hvalfangerbåde til Grønland.
”I sin tid drog hvalfangerne af sted på
togt mod Grønland omkring den 21. februar og så brændte man bål for at vinke
farvel. For det kan jo ses på længere afstand,” forklarer formand for Tønder
Amts grænseforening Jens Andresen, der
sammen med Lokalhistorisk forening i
Højer er med til at holde den gamle tradition i hævd.
Opskrift på Farisæere:
Farisæere er nordfrisernes
nationaldrik. Den består af
kaffe eller te tilsat et til to
stykker sukker og rom eller snaps efter
­behag med flødeskum på toppen. Flødeskummet havde den heldige sideeffekt, at
præsten ikke kunne lugte, at menigheden
drak alkohol. Men en dag gik det galt.
­Præsten fik den forkerte kop og efter en tår
udbrød han: I Farisæere! Deraf navnet.
En farisæer er i overført betydning en
­person, der selvretfærdigt fordømmer andre
og som ikke lever op til samme moralske
standard, som vedkommende selv mener at
have.
Der findes også en variant med kakao.
Den hedder død tante. Hvorfor, er der til
gengæld ingen, der ved.
Nr. 1 – 2013
Han fortæller også, at festen i dag mest
eksisterer, fordi den altid har gjort det.
”Vi fejrer det, fordi det er en frisisk tradition. Det er altså traditionen, der gør, at
vi fejrer det endnu.”
Og der er god grund til at bevare Pers
Awten. Der er intet som at varme sig ved
et hedensk bål med en ivrig båltaler, når
det er rigtig råkoldt udenfor og tæerne
er istapper i de ellers dyrt indkøbte vinterstøvler fra Spejdersport. Og hvis­ikke
det er nok, skal du nok blive overbevist,
når du tager en tår af den lokale festdrik
farisæere.
”Selve bålarrangementet er normalt
kortvarigt, for det plejer at være hundekoldt. Bålet kan selvfølgelig varme de
nærmeste, men vi er for det meste en 100
mennesker, og de kan ikke alle sammen
stå så tæt på, at de får varmen. Den får
de til gengæld, når de kommer indendørs
og får deres farisæere,” forklarer Jens Andresen.
Årets båltaler på Emmelev Klev er chefredaktøren fra Der Nordslesviske Siegfried Matlok og derudover synges fællessangen Weadke Tar, som du kan finde på
YouTube. Så kan du øve dig. I det mindste
på omkvædet, som lyder således:
/:Weadeke ta’r, Weadeke ta’r:/
ofrede til Odin og hva’behar.
Sang og dans og mjød,
varmed’ sig i bålets skød
Nordfrisere er betegnelsen for
­frisiske indbyggere i Nordfrisland,
som er et kulturgeografisk område
ved den jyske vestkyst.
I Nordfrisland findes både et frisisk
og dansk mindretal.
RUST
TUMULT
Thobias
Tekst af Stine Alling Jacobsen
Illustrationer af: Maja Machintosh
Thobias er grim. Det siger dem fra hans klasse i hvert fald. Men de er ligesom vand, og Thobias er god til at svømme. Heldigvis. Ellers var han druknet for længst.
Det støvregner. Han er alene ved busstoppestedet, står og tripper lidt frem og tilbage, træder
bevidst ikke på stregerne mellem fliserne, da han har hørt en af de store sige, at det giver syv
års ulykke. Han kigger på sit armbåndsur, det han har fået på hjemmefra, så han ikke kommer
for sent. Det er rødt, en rigtig tøsefarve, gid jeg havde et sort digitalur ligesom Lasse fra klassen, sådan et med lys i. Klokken er 12.06. De andre er inde i klassen, hvor de har fået besked
på at mødes. Han kigger op ad vejen og ser bussen svinge om hjørnet, bare jeg nu kan komme til at sidde på forreste sæde, der hvor man kan se ud af det store vindue. Bussen stopper
lige foran ham og døren åbnes. Han kan høre de andre fra klassen komme oppe fra skolegården. Han ser deres regnjakker i forskellige farver; deres råben og latter rammer ham som en
knytnæve i mellemgulvet og han skynder sig ind i bussen, før de andre kan nå at komme og
tage hans plads på forreste sæde. De andre kommer ind i bussen. De maser og skubber for
at komme først ned bag i bussen. Lasse langer ud efter ham, da han går forbi og sender en
spytklat ned på Thobias’ bukser. Gitte griner bag ham. Thobias vender hovedet væk og tørrer spyttet af med sit ærme. De er ligesom vand, kæmpe vandmasser, der bruser af sted, men
jeg svømmer godt, og jeg vil svømme mod strømmen. De andre fra klassen grupperer sig
nede bagi, og bussen sætter i gang, da han hører Michael råbe: ”Af sted til Zoologisk Have!”
Han prøver at lukke deres snak ude, mens han koncentrerer sig om udsigten gennem det
store vindue.
Det er holdt op med at regne, og solen skinner på den våde vej. Thobias elsker at køre i bus,
og han har glædet sig hele dagen til denne tur, hvor han bare kan sidde for sig selv og se
ud af vinduet. Radioen i bussen er dæmpet, men hvis han koncentrerer sig, kan han høre
enkelte ord af sangen, der bliver spillet.
Pludselig mærker han en hånd på sin skulder, og han stivner et lille øjeblik; hvad vil de mig
nu? Læreren sidder på sædet lige bag ham, hans ansigt er tæt på Thobias’, da han vender
sig om. Han hvisker, som om de andre i bussen ikke må høre det: ”Jeg ved, Lasse kan være
streng ved dig, han er en bølle, Thobias, en laban, men du burde ikke bare sidde her. Hvad
med at gå ned til de andre? Du kan sidde ved siden af Louise eller Clara”. Thobias ser på
læreren, gid han snart flytter den hånd fra min skulder. Han ryster langsomt på hovedet.
Læreren hvisker igen: ”Thobias, ved du hvad en fusentast er? Et brushoved? Det er sådan
en som Lasse, han tænker ikke over, hvad han siger, han...” Jeg er nødt til at vende mig om,
han skal flytte den hånd, han skal stoppe med at snakke, han ødelægger min bustur. Thobias
vender sig om. Han kan høre læreren sukke bagved.
Månedens Novelle
Hver måned kan du læse en novelle
skrevet af en studerende på SDU.
Vi udvælger et truet ord, som forfatteren skal tage udgangspunkt i.
God fornøjelse.
Nr. 1 – 2013
33
34
RUST
TUMULT
Hans mund former de nye ord, mens bussen snegler sig af sted gennem det sommergrønne
landskab. Fusentast. Brushoved. Et sving og de bliver væk bag en bakke for igen at komme
til syne på vej over en lille bro. Nu er vi der snart.
Thobias
Bussen standser. Læreren låner chaufførens mikrofon for at overdøve snakken nede bagfra.
Han siger, at de først skal rundt og kigge i Zoologisk Have og at de bagefter får et kvarter
til at gå rundt og vælge det dyr, de skal skrive om, når de kommer hjem. De går ud ad bussen. På vej ned af trappen snubler Thobias, men han når lige at gribe fat i gelænderet, der
er på siden. Han prøver at ignorere de andres hånlige latter, går forbi dem og stiller sig for
sig selv. Han kigger ned på sine hænder. De lange skæve fingre og sorte negle. Hans mor vil
rense dem, når han kommer hjem. De andre går forbi ham efter læreren. Han får et skub og
en stemme i hans øre hvisker: ”Du er så grim, Thobias!” Han ser sine hænder vride sig og
knytter dem beslutsomt. De er ligesom vand, og jeg er god til at svømme. De er som de højeste bølger, ligesom dem ved Vesterhavet engang, men jeg drukner ikke, jeg kæmper. Han
småløber efter de andre, indhenter dem og går med et par meters afstand sammen med dem
ind i Zoologisk Have. Thobias
Aber, giraffer, elefanter, fugle, søløver... Thobias drejer hovedet i alle retninger. De går i samlet flok mellem burene. De har en guide med, som fortæller lidt om hvert dyr. Thobias lytter
dårligt efter, kigger bare rundt, ser dyrene gå hvileløst rundt eller ligge som bedøvede på
jorden eller oppe i træerne. De standser foran løveburet. Drengene maser sig op foran. Han
står et stykke væk fra de andre og ser ind på de store dyr, tænker på en udsendelse, han så
forleden om dyrene på Afrikas savanne. Løven. Dyrenes konge. Hvem har egentlig bestemt,
at den skal være konge? Den ligger bare og dovner i solen. ”Hvad så Thobias? Skal du ind
til løverne? De vil nok ikke engang æde en, der er så grim!” Han kigger ned på sine hænder,
som længes efter at plante et blåt øje i Lasses fjæs. Han kan mærke en klump i halsen og
trækker vejret dybt et par gange, før han ser op. De andre er allerede på vej videre. Fusentast, hvisker han. Det er et godt ord, det ligger godt i munden, rundt og skarpt på samme tid.
De går rundt endnu en times tid og samles til sidst henne ved udgangen. Læreren råber for
at overdøve Lasse og Gitte, der griner højlydt. ”Et kvarter har I. Og I skal gå sammen mindst
tre og tre”. Thobias står alene tilbage, da de andre er gået. Han sniger sig uset ud af lærerens
synsfelt og prøver at bilde sig selv ind, at han også helst vil gå for sig selv. Han følger åen,
kigger ind i burene langs stien og ser de dovne dyr. Ingen af dem tiltaler ham rigtigt. Han ser
de spraglede fugle flyve fra pind til pind, men det eneste, han føler, er ligegyldighed. Han
tænker på dengang ved Vesterhavet. Han havde været lige ved at drukne, men i sidste øjeblik havde han kæmpet mod bølgerne. Han går ned til åen, sætter sig på bredden og dypper
hånden i vandet. Solen varmer hans ansigt. Fusentast, hvisker han. Han er stadig ikke helt
sikker på, hvad det betyder, men i dette øjeblik lægger han al sin vrede i det. Fusentast. Han
nærmest snerrer det, han knytter sine hænder og lukker øjnene.
Hans tanker kredser om bølgerne ved Vesterhavet, hvordan de slår mod kysten og han kastes rundt, svøm Thobias, svøm. Det er hans far, der råber inde fra stranden, Thobias kan
høre, at han er bange og han forsøger at svømme det bedste, han har lært. Hans lunger
fyldes med vand, han hoster og forsøger at holde hovedet oven vande. Hvordan kom han
så langt ud? Han husker, at han blot pludselig mistede fodfæste, og han mærkede kun vandmasser og strømmen under sig. Han husker lyden af bølger og hans far råb. Han ser Lasses
Thobias
Nr. 1 – 2013
RUST
TUMULT
fjæs for sig, hører hans ondskabsfulde grin og i hans hoved bliver latteren forvandlet til
lyden af bølger. Svøm, Thobias.
Han drejer hovedet væk fra solen, og en enkelt tåre løber ned ad hans kind.
Hov! Hvad er det? Lidt længere henne på bredden af åen. En fugl! En død fugl... Nej vent! Dens
hjerte slår og øjnene glipper. Han samler den op, forsigtigt, stryger den kærligt over fjerene,
mærker den bløde fjerdragt mod sine hænder. En pludselig varme strømmer op i ham. Han
rejser sig og går tilbage til udgangen, hvor de andre står og venter. ”Hvad har du der, Thobias?” Jeg behøver ikke svare. Det er min fugl, de skal ikke tage den fra mig, det er min helt egen.
”Se Emilie! Det er en fugl! Nej, hvor er den sød! Må jeg ae den?” Han kigger op og ser det lyse
hoved med de blonde krøller. Han forstår ikke, det er ham, de snakker til. Langsomt rækker
han fuglen frem mod Clara, som løfter hånden og lige så stille lader en finger stryge over
fuglens hoved. ”Ejj, hvor er den blød, Emilie kom og mærk!”. Og pludselig er de over ham.
Flokkes om ham og hans fugl, blonde lokker og mørke krøller og midt imellem dem Lasse,
der spørger, om han også må ae den. Da han kommer ind i bussen, skal han til at sætte sig ind
på forreste sæde, men Emilie hiver ham i ærmet og spørger, om han ikke vil sidde ved siden
af hende. Han rejser sig og går ned bagi, mens han holder hænderne beskyttende om den
lille fugl. Han sætter sig ind ved siden af Emilie og tør næsten ikke se op af frygt for de andres blikke. Pigerne sætter sig omkring dem og sætter sig på knæ på sæderne og vender sig
om for at kunne røre ved fuglen. De fniser, også Gitte, og kigger interesseret på Thobias, som
slår blikket ned og koncentrerer sig om fuglen. Det er en gråspurv, hans helt egen gråspurv.
”Hey Thobias?!” Han drejer hovedet, det er Lasse på sædet skråt overfor.
”Jeg tænkte på, vil du med mig hjem en dag?”. Han ved ikke, hvad han skal sige. Stum
nikker han, smiler prøvende. ”Cool. For resten. Du må gerne tage din fugl med”. Thobias
nikker igen og ser ømt ned på den lille fugl. Men der er noget galt. Øjnene er lukkede,
han mærker efter hjertet. Det banker ikke mere. Emilie kigger på ham. ”Hvad er der galt?”
”Den... Den er død”, hvisker han. Emilie hviner og kigger med væmmelse på det lille dyr
i hans hånd. ”Den er død”, skriger hun, og alle de omkringsiddende farer sammen. ”Ad!
Få den væk!” Han ser ned på fuglen, mærker alles øjne på sig, da han rejser sig fra sædet.
”Hvor er du ulækker”, siger Clara. ”Grimme Thobias!” ”Ad!” Han ser hen på Lasse, søger
med øjnene efter hjælp, rækker i hjælpeløshed fuglen frem mod ham,
”Fjern den! Jeg skal ikke have døde dyr på mit tøj!”
”Jamen... Skal jeg så ikke tage den med, når jeg kommer og...”
”Du skal ikke hjem til mig! Du er grim Thobias!”
Langsomt går han ned til forreste sæde, sætter sig på kanten med den lille fugl i skødet og
lader en finger glide over fjerene. Han ser ud gennem vinduet, det er blevet overskyet igen,
han prøver at huske sangen fra radioen, men det lykkes ikke. Gråden kommer, uden han kan
nå at gøre noget ved det, bølgerne slår hårdt mod hans hoved, han løfter den lille fugl op fra
sit skød og maser den hårdt mellem sine hænder.
”Fusentast”. Det er læreren bag ham, der hvisker det.
Thobias
Thobias er grim. Det er der nogen, der siger. Der er også nogen, der siger, at han engang
på en tur til Zoologisk Have i 4. klasse slog en gråspurv ihjel. De er ligesom vand, kæmpe
bølger, uendelige havstrømme, svøm Thobias, svøm til.
Månedens forfatter Stine Alling Jacobsen læser dansk/nordisk og komparative
kulturstudier på SDU i Odense.
Til daglig spiller hun tværfløjte og cello, og hun er medstifter og næstformand i
Studie­Stuen. Hun elsker at skrive noveller, men har ikke de store forfatterambitioner.
Og i ­øvrigt er hun 23 år gammel og elsker balletskørter og flødeskum.
Månedens ord ’fusentast’ dækker over en person, der fører sig frem med overdreven
selvtillid uden at være i besiddelse af tilstrækkelig faglig indsigt eller professionalisme.
Nr. 1 – 2013
35
36
RUST
TUMULT
totemdyr
Tekst og illustrationer: Maja Mackintosh
Mangler du en brik i dit liv?
Er din identitet endnu ikke faldet helt
på plads efter teenageårenes higen og
søgen?
Måske mangler du et totemdyr!
Det åndelige slægtskab med et dyr skulle
efter sigende være med til at give ro i
sjælen, samhørighed med naturen og en
helstøbt identitetsfølelse.
Traditionen stammer fra den indianske
kultur, og det er dyret, der vælger dig,
ikke omvendt. Det lyder måske omstændigt, men vi har på redaktionen fundet
en nem guide til, hvordan det kan gøres:
- Find en masse dyr du godt kan lide
- Print eller tegn billeder af dem og
klip ud
- Skriv deres positive egenskaber ned
- Læg dem i en kasse
- Træk dit totemdyr under højtidelige
omstændigheder
KONKURRENCE: VIND 200 KR til
CAFÉ NELLE’S COFFEE & WINE
Vi har på redaktionen prøvekørt ceremonien og er taget i Zoologisk Have for at
møde vores skæbnesdyr – nu er det op til
dig at gætte hvem, der blev valgt af hvad?
Par redaktionens medlemmer med et af
dyrene på siden. Der er hjælp at hente i
taleboblerne.
Stine:
Jeg har både
jordforbindelse
og langstrakte
visioner!
Nr. 1 – 2013
Rebecca:
Jeg kan
­desværre ikke
flyve, men jeg
er en habil
svømmer!
Gæt med på rustonline.dk og vind et gavekort på 200 kroner til Café Nelle’s Coffee & Wine på Rosenbæk torv i Odense.
Svarene afsløres i marts på rustonline.dk.
Konkurrencen kører til og med d. 25. februar 2013.
Ann-Sofie:
Jeg er en
­livsnyder!
Peter:
Jeg er god til
at klatre,
men jeg laver
tit ged i den!
Nelle’s kaffe- og vinbaren er åbnet lige
over for Café Biografen med gratis wifi,
kaffe, juice og masser af strømudtag –
perfekt til at læse, mødes med vennerne
eller holde møde.
Lars:
Jeg er glat
og glider
gennem det
meste uden
­problemer!
Maja:
Jeg er
dominerende
og arbejder
bedst om
natten!
Den
Blanke
Side
Her mangler dit bidrag!
Hvad end det er tekst, tegneserie eller andet tumult.
Går du og undrer dig, så del det med os!
Send en mail til [email protected]
RUST – Syddansk Universitets studenterblad
Annonce-RUST-2013.pdf 1 18-01-2013 10:51:30
Rustonline.dk er blevet
lanceret i en ny udgave!
Nu endnu mere læsevenlig og lækker.
Rustonline.dk er:
Alle artikler fra magasinet
Nye aktuelle artikler
Debatter og læserbreve
VIL DU GIVE EN HÅND MED?
Har du lyst til at få praktisk arbejde med web på
CV’et?
Kunne du være interesseret i at skrive praktisk arbejde på CV’et?
Vi søger friske studerende, som har lyst til at give en
frivillig hånd med at gøre det bedste online studenterblad endnu bedre!
Så smid Marco en mail på [email protected]
2 WEBREDAKTØRER
(3-4 timer om måneden)
1 PROGRAMMØR TIL WORDPRESS/PHP
(3 timer om måneden)
Vær med i vores lille gruppe og hjælp med at
publicere artikler, holde styr på kommentarer og
hjælp til på de sociale medier.
Hjælp os med at indfri vores idéer på websitet ved at
udvikle specifikke løsninger til vores
wordpress-platform.
Du kan arbejde hvor, du vil via computeren, og vi
lærer dig alt, hvad der er nødvendigt for at kunne
hjælpe til. Du får selvfølgelig også mulighed til at
afprøve dine egne idéer og forsøge nye tiltag!
Vi forventer, du har kendskab til PHP, herunder gerne
WordPress. Du behøver langt fra at være
ekspert, og du får lov til at eksperimentere og
forsøge alt det, du vil!
RUST
TUMULT
KALENDEREN
ESBJERG
ODENSE
SLAGELSE
Simi Jans beretninger
Onsdag d. 6. februar kl. 19
Kvaglund Bibliotek
Fredagsbaren åbner
Fredag d.1. Februar kl.14
Shoes for Julia
Lørdag d. 2. februar kl. 20
Badeanstalten
Kim Larsen og Kjukken
7. og 8. februar kl. 20
Musikhuset Esbjerg
Nephew
Torsdag d. 21. februar kl. 20
Tobakken
”Med Darwin på Dating”
Foredrag ved Benjamin Graneberg
Onsdag d. 20 februar Kl. 19
Kvaglund Bibliotek, 25 kr.
SØNDERBORG
Fejr kinesisk nytår!
Wulanmuqi Art Troupe
11. februar kl. 19.00
Alsion, gratis
Alphabeat
15. februar kl. 21
Sønderborghus
Jeg elsker dig (musical)
Tirsdag d. 19. februar kl.19.30
Sønderborg Teater, 100kr.
The Rumour Said Fire
Torsdag d. 28. februar kl.21
Sønderborghus
Tina Dickow
Søndag d. 3. februar kl. 20
Odense Koncerthus
Semesterstartsfest
Fredag d. 8. Februar kl. 20
Syddansk Universitet, 50 kr.
Shaka Loveless
Fredag d. 8. februar kl. 21
Musikhuset Posten
Sæsonstart DOC Lounge
Colombianos
Onsdag d. 13. Februar kl.19
Kato
Fredag d. 15. februar kl. 21
Musikhuset Posten
Go Go Berlin!
Torsdag d.7.2
Badeanstalten
KOLDING
Forførernes Dagbog
14.-16. Februar kl. 19.30
Mungo Park
Shaka Loveless
Fredag d. 15. februar kl. 21
Godset
Kato
Lørdag d. 23. februar kl. 20
Godset
Sys Bjerre
Lørdag d. 16. februar kl. 21
Dexter
Jeanne d’arc
6. februar – 12. marts
Odense Teater
The either/or cabaret
24. januar – 13. februar
Odense Teater
Idéer søges til nye løsninger på samfunds- og milijømæssige udfordringer!
Tilmed dig pitch@DANSIC’s konkurrence om social innovation!
Se mere på www.dansic.dk
Frist for idépitch: 21. februar kl. 12
Har du en fest, quizaften eller
­foredrag relevant for studerende,
så kontakt os på [email protected].
Mærk emailen ”Kalender”
Nr. 1 – 2013
39
LINIE 888
Aarhus-Odense-København
Pris fra
75 kr.
til og fra
Odense
Nu kører Linie 888 også fra Aarhus
over Odense til København og omvendt. Og prisen til og fra Odense
er for studerende kun 75 kr. for en
blå eller rød enkeltbillet.
Se vores hjemmeside
vedr. øvrige priser, tider
og pladsbestilling.
www.linie888.dk
Telefon 70 210 888
Mød os også på Facebook