1. No category

september 2013
Pilou
Asbæk
“Lige nu laver jeg Spies & Glistrup.
Og du finder ikke en større ikonisk
karakter i Danmarks historie.
Jeg er dømt til at blive slagtet”
INDHOLD
8
RUST
REAKTION
REAKTION
4Leder
6
Nu skal det handle om kvalitet
Peter Lykkegaard, formand for Syd
7Roskilde-vindere
Læs de to vinderklummer, der gav to studerende en billet til Roskilde Festival.
danske Studerende, skriver om SDUs fremtid
8
What is it like to be an international student at SDU
Den litauenske studerende Kristina Liebute˙ fortæller om, hvordan det er at være
studerende ved SDU
UNIVERSITET
Velkommen til
Hvis du er helt ny i universitetslivet, giver vi dig her en lille guide til, hvordan du
kommer godt i gang
12
SDU starter studier for de særligt talentfulde
For dem, der bare ikke kan få lektier nok, opretter SDU nu et særligt talentforløb
14
Farvel til rusturen?
Flere studerende kommer måske ikke på rustur i år. Læs her hvorfor.
16Bladkultur
I denne måned gæster Sund&Hed vores magasin.
18
Ensom sammen med alle de andre
Når man starter på universitetet, kan det være svært at få det faglige og sociale til at
hænge sammen. Men det behøver ikke nødvendigvis være en dårlig ting.
20
Studerende i Sverige – uden undertekster
Hvordan er det at flytte fra sine vante rammer og begynde studie i Sverige? RUST
har besøgt Søren Brydesen, der studerer antropologi i Sverige, for at finde svaret.
10
SAMFUND
22
28
30
32
Dømt til at blive slagtet
Mød Pilou Asbæk, der er biografaktuel i filmen ’Spies og Glistrup’.
Palæstinenserne vil selv vise omverdenen, hvem de er
En studerende ved SDU vil vise, at de unge fra Palæstina kan andet end at kaste­
med sten. Derfor starter han en fotokonkurrence, der skal vise hverdagen fra en
anden­ side.
Tilbageblik på Femøs kvindelejr
Femøs kvindelejr har ændret sig meget, siden den blev afholdt første gang i 1971.
Den er dog stadig kun for kvinder.
Uddannelse uden for universitetets mure
Kom en tur uden for universitetets osteklokke og bliv skuespillerstuderende for
en dag.
TUMULT
Første skoledag om igen
Enhver begyndelse kan være svær. Derfor har RUST snakket med et par studerende
om deres tanker om den første dag ved universitetet.
36
Traditionen tro: Mikkelsdag
Den 29. september er Mikkelsdag. Læs om historien bag traditionen og hvordan,
man har fejret det gennem tiderne.
37Konkurrence
Vind billetter til Simon Talbots nye show i Odense!
38Svanger
Månedens novelle er skrevet af Stine Damgaard Nielsen
40Konkurrence
Igen har du mulighed for at vinde lækre præmier. Denne gang er gevinsten billetter
til valgfrie foredrag.
42Kalender
Musik og andet godt. Hvad sker der i din campusby denne måned?
34
8
e an
like to b nt in SDU?
t
i
s
i
t
a
Wh
tude
tional s
internaristina Liebuté
to be sito do is
u have
to adthing yo
y. I have
th
ud
Li
st
to
om
room
came fr
lent and
und that
since I
ain
nce I fo
ar
si
Th
m
ye
U
at
a
th
SD
mit
at home.
ent at
ady been
ng
d
ud
yi
re
ce
st
al
ud
en
a
s
d st
peri
It ha
k to be
I stoppe
hing I ex
Denmar
ng a
helpful!
r everyt
ki
e
te
ta
or
uania to
Af
m
.
ut
se
y (b
way
in Oden
to
easily sa
campus
choosing
, I could
iversity
ic) that
decibombast
at this un
Bikingitely needs a separat
the best
as
ding too
w
un
at
re
so
th
he
fin
risk of
coun
d why is
r degree
This de
foreign
y maste
y life. An
at
m
m
ne
y
om any
in
e
ud
free
e
or
st
mad
came fr
end your
at in a m
ve ever
ay to sp
swer th
w
an
a
on a
sion I ha
to
it
st
y
ju
rience
will tr
I
pe
?
ex
tly
to
say
exac
wing:
be able
d dare to
the follo
l. I woul
order in
unive
ent leve
king to
e
bi
Th
e
.
le
ar
to
peop
students
ith the
siest way
s the ea
People ld definitely begin wstart studying here,
cause it’
emic cu
ou
u
this
an acad
Yes, I sh
when yo
pu
part of
getting
m
at
a
be
th
ca
is
t
is
to
bu
ing
t help
to come
and
t
main th
you can‘
a warm
pressive
. One of
or later
ember of
ywhere
U (well,
sooner
are a m
kes ever
enter SD
that you
to be bi
y time I
y
er
pp
Ev
.
feeling
ha
ity
feel
s
e
commun
ense), I
sly seem
e
friendly
city of Od
Free tim
it seriou
nal stud
e entire
t me
ternatio
life, and
f
or just th
. Don‘t ge
ademic
As an in
ac
ng
n, that’s
ili
is
th
sm
are
have fu
t you
re
to
bu
a part of
s
,
he
is
ay
ay
le
th
w
w
ard
the peop
are
of creepy
have he
as if all
me kind
ople here
party! I
that th
iling. Pe
you.
not in so
, if I said
stly sm
to help
wrong,
t
would lie
s ready
are hone
n’ t visit
e
ay
es
ey
th
w
th
al
do
in
,
d
ho
know
ckers”
nt, w
ndly an
ni
de
. Fre
ie
“s
fr
gs
r
ng
in
pe
even
re buyi
here
ay
u‘
w
sd
polite, su
yo
k
ur
if
as
Th
to
ying,
t matter
om part
someone
am isIt doesn‘
Apart fr
stopped
gra
sing ex
having
d
s on the
e discus
ar
ar
nd
he
ie
or
fr
,
d
canteen,
be
I ha
so
with
I mean,
41 might
museum
in
service.
class U1
movies,
untries
t
e
co
en
th
st
ud
ie
pp
the st
Odense.
myself.
of the ha
sues at
around
rience it
k is one
pe
ar
e
ex
nm
th
to
Of all
that De
was nice
rfectly!
ges
d, but it
ones
glish pe
the worl
are the
Challen
eaks En
in D
s really
yone sp
studying
d, Dane
te
ich”.
And ever
si
“r
I called
t
vi
e mos
t it is n
I have
e
th
s
bu
ar
is
ie
e,
e
tr
ey
lif
th
coun
nes:
owledg
in my
rm
Da
kn
t
fo
h
is
ou
rd
gl
ab
as ha
t more
But, even
whose En
est. It w
nal
people.
a little bi
ternatio
friendly
Speaking
ts don’ t
nt and
of the in
en
ra
em
ud
le
st
st
to
lite,
udy sy
y, Danish
udents.
very po
ferent st
h
ty to sa
ional st
it’s a pi
r everyt
internat
lturthough
remembe
, but cu
with the
o much
er,
ason why
d in Denm
ev
re
t
an
ow
ac
H
al
“mix” to
teri
u
the ex
ctors.
s
fa
yo
f
e
ow
uf
is
th
kn
st
n
e
e of
Nobody
situatio
stand th
ay be on
h
out, the
nces m
rious
on the ot
ents ab
al differe
know. Va
ter, but
her stud
to
ot
ch
ce
a
to
ni
e
so
ed
ry
g th
It was al
as I talk
ch is ve
d to brin
a bit, whi
organize
to, well,
changing
ings are
get used
er.
var
d gather
l togeth
na
sport, in
io
events an
an
at
tr
d intern
And if
an
it.
es
nativ
tune to
job, wor
pends on
student
part it de
s
no wor
en ree most
Studiees
live with
have be
at for th
I
th
r
s
fa
ain
so
studyng, but
Well, I gu
Biking ag
re (I am
u studyi
he
e
yo
es
ar
e
s
ur
ar
er
storm!
what
the lect
a snow
t). Lectur
essed by
agemen
ral, b
sion
an
us
ne
M
sc
ge
ally impr
di
ce
In
ur
uctive
an Reso
r a prod
if it is
tension,
ing Hum
ready fo
pecially
ere is no
, always
rnavice. Th
fore or
friendly
lpful ad
e an inte
MUS be
he
ar
u
u
yo
r;
yo
he
r
ve
te
tion ab
or to gi
t or teac
n‘t mat
no ques
a studen
? It does
try, an
you are
you know
ess.
er coun
oc
sh or if
pr
ni
e
Da
th
of
gener
tional or
l part of
are tons
ture in
an equa
at there
d
as
th
an
el
is
e ni
y
fe
e
ud
lik
you
one of th
u can st
so really
n
where yo
put
lle
What I al
n
ty
fa
si
ca
ly
u
er
yo
honest
e univ
th
ve
e
at
ha
m
I
: “in
places
. The na
exams.
entrance
nt Room
for your
lled Sile
prepare
e main
the so-ca
here th
w
ith
w
om
a ro
in love
f – it is
for itsel
speaks
Column by
K
12
22
Nr. 5 – 2013
37
Bliv
medlem
på ida.dk
BLIV MEDLEM AF IDA OG FÅ MASSER AF FORDELE
I IDA bliver du en del af et stærkt fællesskab, der hjælper
dig godt og grundigt igennem din studietid. Vi tilbyder bl.a.
billige studieforsikringer, arrangementer på dit studiested, en
attraktiv studiekonto, netværk og rådgivning. Første studieår
er gratis – herefter koster det 20 kr. pr. måned.
4
RUST
REAKTION
Klar, parat, studiestart
Al begyndelse er svær
Når man står foran porten til universitetet, er det svært ikke at
ønske, at mor eller far stod ved siden af som første dag i børnehaveklassen. Men denne gang er man alene. Lidt endnu i hvert fald.
Så først og fremmest vil vi gerne sige velkommen til de nye
studerende. Velkommen til Syddansk Universitet og velkommen
til endnu en skolestart.
Ja, velkommen til, velkommen tilbage og velkommen til jeres studieblad RUST.
For gamle bekendte håber vi, at bladet er et kærligt gensyn. I
et halvt år har denne redaktion nu prøvet at underholde, oplyse og banke i bordet for alle de 30.000 studerende tilknyttet Syddansk Universitet.
For de nye hænder og øjne håber vi, at I finder en lyst til at læse
videre, når I først har grebet fat i bladet.
RUST MAGASINET er de studerendes blad på Syddansk Universitet.
- Det betyder, at bladet er gratis og lettilgængelig.
- Det betyder at vi skriver for jer. Om jeres hverdag, jeres problemer, jeres universitet og alt det, der optager jer uden for universitetets mure.
- Det betyder, at bladet er lavet af jer. Alle, der er tilknyttet RUST
er studerende på Syddansk Universitet. Så har du talent inden
for skrift, webudvikling, tegning, korrektur eller festplanlægning
(vi holder RUST fredagsbar), så skriv til os på [email protected], gerne med alle de spørgsmål du må have.
I denne sommerfriske udgave kommer vi rundt om alle slags begyndelser.
Universitetet er ved at planlægge en ny eliteuddannelse for
studerende, der vil udfordres på mere end det almindelige pensum. Til den nye skolestart skal man finde sin plads, en studiegruppe og nye kammerater. Men hvad hvis man midt i det hele
føler sig lidt ensom? Det sker for hver femte af de studerende på
Syddansk Universitet. Men for de fleste går det over efter et halvt
år, for det er faktisk en helt normal følelse. Og så har vi fundet to
nye studerende, der fortæller om deres allerførste skoledag og deres forventninger til den, der starter nu.
Det er bare en lille smagsprøve på alt det, du finder i denne udgave af RUST.
Husk, vi har også hele to konkurrencer i denne måned! For vi
elsker at gøre livet på SU en lille smule sjovere.
Vi håber, at du kan gøre plads til RUST i den hverdag.
Vi er her nemlig kun for dig.
På vegne af redaktionen
Rebecca Bodnia
Stine Voigt de Klauman
Faste skribenter: Anne Sofie Feld, Anna Raabæk Olsen og Louise Lønsmann Christensen.
Korrekturlæser: Vivian Pedersen
Rebecca Bodnia
Ansv. chefredaktør
Stine Voigt de Klauman
Chefredaktør
Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen
Redaktør
Peter Blæsild
Redaktør
Maja Mackintosh
­Johansen
Redaktør
Lars Düwel
Redaktør
Fotograf: Jens Feveile
Forsidefoto Foto af Frank Lohmann
Udgiver Serviceområdet
Kontakt [email protected]
Layout Rosendahls Print – Design – Media
Oplag 2.500, 8 gange årligt
Web www.rustonline.dk
Annonceansvarlig Charlotte Harlev
[email protected]
Rosendahls Print – Design – Media
Tryk Rosendahls Print – Design – Media
Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M
Distribution Alle afdelinger af SDU
ISSN 1604-5238
Nr. 5 – 2013
I
N
U
N
O
I
T
N
A
E
N
I
M
T
DES VELKOM SEN
I BUS
e og
s
n
e
d
DU- O sser, end
S
l
i
t
ører flere bu m igen.
f
e
j
e
ge v ultet, og n og hje
n
a
m
k
TEK
Rigtigekniske Fa dig derhe
et
BC til D
Det T r, kan køre
O
a
fr
e
komm
OBC
us s e r :
du tro
SDU Du kan hver muoltregtemned følgende b
k
OBC
l SD
OBC ti
me fra
U
m
rgen ko
ver mo sser:
h
n
a
k
bu
Du
lgende
*
med fø
08.10 ds D
7.4 4
0
Pla
C
8
B
2
O
07.
06.23 07.36 07.52 t.
u
nde min
07. 20
41
vert tie
fgang h
a
r
e
ft
*Here
07.36
lads A
P
1
OBC P
15
0
.0
8
0
lads C
151P OBC P
ke
Teknis
Brug lanen!
Rejsep madresse og dinn.dk
din hje
plane
Indtast sse på Rejse hurtigst
re
u
d
d
a
n
skole
orda
vide, hv ge.
t
a
få
n
a
og
in telefo
m og tilb
mer fre jseplanen til d veralt.
m
o
k
t
s
o
me
e re
ed dig
og nem så download
ation m
g
m
r
o
fo
n
a
in
k
k
Du
l trafi
k
e aktue jseplanen.d
og hav
e
R
å
p
ere
Læs m
Fa
21
141P
8.10
ds D
.4 4 0
28 07 52 OBC Pla
.
7
0
0
.
7
.5
0
06
07.36
07. 20
07.36
lads C
OBC P
nBus
Find Fyebook!
på Fac på Facebook,
s er
vor
FynBu
e der, h
vil vær
i
v
i
d
r
fo
r.
under e
eller
vores k ørgsmål, ris
p
s
og
r
r
a
e
h
der
yhed
til dig,
lip af n
r
g
e
å
n
g
e
il
Sid
ke v
som ik ynBus.
nbus
ros, og
F
a
fr
/minfy
n
m
o
o
ti
a
.c
k
m
boo
infor
på face
Find os
nger,
i
r
d
n
om æ k
g
n
i
n
s
d
r, oply på FynBus.
e
n
a
l
ud
ørep
Find k og gode tilb
priser
6
RUST
REAKTION
Nu skal det handle
om kvalitet
Klumme af Peter Lykkegaard, formand for Syddanske Studerende
Efter flere års fokus på at få flere studerende ind i undervisningslokalerne skal vi nu have fokus på, hvad de studerende får med ud af undervisningslokalerne. Der har
gennem de seneste år været massivt fokus på at øge optaget af studerende på de danske universiteter, så hver fjerde unge får en lang videregående uddannelse. Det har været et vigtigt fokus, fordi vi har akut brug for veluddannede unge til at sætte gang i den stillestående danske økonomi. Vi ved, at viden skaber vækst og med de store universitetsårgange, så kan Danmark se frem til gang i hjulene og mange nye arbejdspladser.
ifølge ECTS-pointsystemet, der er en EU-standard, så skal
mange bruge op til 30 timer pr. ECTS-point, man optjener,
og i et semester skal det være 30 point. Men det er desværre langt fra alle studerende, der oplever, at der er behov
for at bruge alle de arbejdstimer for at bestå de enkelte fag.
Med endnu en rekordoptagelse på Syddansk Universitet
har universitetet mere end fordoblet sit antal af studerende på blot få år. Det er glædeligt, at rekord mange unge får
mulighed for at tage deres drømmestudie ved SDU. Men
nu er det tid til at kigge på kvaliteten af de uddannelser,
vi tilbyder studerende ved vores universitet. Vi skal have
fokus på uddannelseskvaliteten, hvad lærer den enkelte
studerende, får han eller hun udfyldt sit potentiale og får
den bedst mulige uddannelse?
Når vi snakker kvalitet i uddannelse, hvor de studerende
bliver udfordret bedst muligt, så de udnytter de 37 timer
om ugen, deres studie indebærer, så kræver det, at universitetet ser på den enkelte studerende og ikke blot massen,
gennem pensum og antal undervisningstimer. Vi skal væk
fra kun at kigge på, vad studerende bør lære, og i stedet
hvad den studerende har lært. Et universitetsstudie handler ikke om at sætte en fælles overligger, så lavt at alle kan
komme over. Men at sætte en overligger for hver studerende så højt, som den studerende kan springe.
Der er desværre alt for mange studerende, der i dag ikke
føler sig udfordret af deres studie. At gå på et fuldtidsstudie opleves for nogle blot at være et deltidsjob. Det skal
være slut nu!
Et fuldtidsstudie kræver en arbejdsbyrde for den studerende, der svarer til et fuldtidsjob på 37 timer om ugen. Eller
Nr. 5 – 2013
Studerende er ikke ens og har forskellige forudsætninger, hvilket gør, at der er stor forskel på, hvordan de studerer. Alle studerende har nok oplevet, at der ikke er enighed blandt deres medstuderende i, hvilke fag der var de
sværeste eller lettelse.
Det er den enkelte studerende, der har ansvaret for, at han
eller hun får den bedst mulige uddannelse. Det sker ved
at stille krav til sig selv, sine medstuderende, undervisere og universitetet. Alle studerende skal udfordres fagligt, så man får bygget det bedst mulige fundament for
resten af ens liv.
RUST
REAKTION
Vinderne af
klumme-konkurrencen
I maj måned afholdt RUST en klumme-konkurrence, hvorpå opgaven lød: Hvad ville du gøre, hvis du sad i rektor Oddershedes stol?
Vi fik mange spændende og sjove bud på, hvordan man kunne
bruge al den magt til at gøre vores universitet bedre. Tusind tak
til alle der deltog! Herunder kan du læse de to vindere, der hver
blev belønnet med en billet til Roskilde festivalen. Og husk – vi
har hele to konkurrencer i denne måned.
Klumme af Marie Heje.
Hvis jeg var
SDU’s rektor…
Klumme af Marie Svarer Bai Andersen.
Hvis jeg var
SDU’s rektor…
… ville jeg stoppe op og kaste den grå betonklods et
lettere kritisk blik. Lige betragte den fem minutter,
løbe en tur rundt om den og undre mig over, hvad
der var galt. Efter kort tid ville jeg skynde mig at spørge mig selv:
”Hvor blev farverne af?”
Som rektor ville jeg ærgre mig gul og blå over det grå
look, skæve til både ’The Orange Feeling’ og ’Grøn
Koncert’ og lade mig kraftigt inspirere af disse, når
jeg ilede ned i Farveshoppen og tømte deres lager for
rød, gul, grøn, lilla, orange, blå, brun, pink, plettet,
stribet og ternet.
Allieret med stilladser, spraydåser, malerruller og
flere tons kulør ville jeg invitere samtlige 12.500 studerende til et brag af en indisk farvefestival! Der ville
ingen begrænsninger være. Fri fantasi ville være nøgleordet – og alle, der havde lyst til at sætte deres fingeraftryk på SDU’s grå og rustne overfrakke, skulle
være velkomne. Graffiti, fingermaling, sirlige streger,
tændstiks-mænd, Skagensmalerier eller kruseduller –
det ville være det nye sort!
Efter sådan en fest ville jeg give betonklodsens nye
outfit elevatorblikket. Tage endnu en lille løbetur. Og
en til. Og en til. Og en til. Ikke nok med at jeg til sidst
ville kunne konkurrere mod de idrætsstuderende i en
Cooper-test, så ville jeg også hver dag være både glad
i låget og stolt over at være rektor på verdens fedeste,
flotteste og mest farverige universitet!
Punkt nummer et – skal der hjul under uni,
så dette kunne flyttes i midten af juni.
Helt ind til centrum, det sgu være planen,
at lægge SDU li’ ved siden af banen.
Punkt nummer to er et gulv, der ku’køre
så at dine ben de slet ikke blev møre.
Ikke en finger du mer’ skulle røre,
på vejen fra hovedindgang til U45.
Punkt nummer tre er en sal fyldt med senge,
for så ku man side på læsesal længe.
Og hvis man blev træt, ku’ man tage et hvil og rejse til drømmeland med masser stil.
Punkt nummer fire det er flyvende stole,
tænk hvilken fryd nu at komme i skole.
I forlæsnings pauser vi skal ud i det blå,
på flyvende på stole – sikken sjov vi kunne få.
Punkt nummer fem er en magisk kantine,
der fylder sig selv uden at fortrække en mine.
Maden er gratis, der altid er mere,
knips med de fingre – og af ting der bliver’ flere.
Punkt nummer seks er en bog, der er smart
som lærer alt fra sig og det i en fart.
Ordene i den, de læser sig selv,
og bringer dig viden før dagen får hæld.
Punkt nummer syv er en PC, der skriver,
de ord, som den hører med masser af iver.
Til timer du ikke behøver at være,
din PC vil huske alt det, du skal lære.
Tænk nu, hvis jeg sad i ham rektorens stol
og jeg kunne styre i måne og sol.
Tænk hvis jeg drømte og vågned’ med spjæt
“Marie, du vandt den der Roskil’ billet!”
Nr. 5 – 2013
7
8
RUST
REAKTION
What is it like to be an
international student in SDU?
Column by Kristina Liebuté
I came from LithIt has already been a year since
at SDU main
ent
stud
a
be
to
k
mar
uania to Den
g I experienced
ythin
ever
r
Afte
se.
Oden
in
campus
(but taking a
say
y
at this university, I could easil
choosing to
that
ic)
bast
bom
risk of sounding too
best decithe
was
here
ee
degr
ter
study my mas
is that
why
And
sion I have ever made in my life.
neat
e
mor
a
in
that
exactly? I will try to answer
:
order in the following
People
thing you have to do is to be silent and to study. I have to ad,
mit that since I found that room
Silent Room is
The
e.
hom
at
ying
stud
I stopped
way more helpful!
the people. The
Yes, I should definitely begin with
studying here,
start
you
n
whe
that
main thing is
be getting this
sooner or later you can‘t help but
warm and
a
of
feeling that you are a member
r SDU (well,
ente
I
time
y
Ever
friendly community.
happy to be
feel
I
se),
Oden
of
city
e
or just the entir
seems
usly
it serio
a part of this academic life, and
me
get
‘t
Don
ing.
smil
as if all the people here are
you
but
way,
py
cree
of
kind
wrong, not in some
People here are
know, they are honestly smiling.
ready to help you.
polite, super friendly and always
“snickers” in the
ng
It doesn‘t matter if you‘re buyi
to ask where
eone
som
ped
canteen, having stop
g exam isssin
discu
are
or
be,
t
migh
class U141
I
n, had heard
sues at the student service. I mea
countries in
iest
happ
that Denmark is one of the
ce it myself.
rien
expe
to
nice
the world, but it was
! Of all the
ectly
perf
lish
Eng
ks
spea
And everyone
the ones
are
y
countries I have visited, Danes reall
”.
“rich
t
mos
the
whose English knowledge is
are
they
es:
Dan
t
abou
e
mor
bit
Speaking a little
even
But,
le.
peop
dly
frien
and
ant
toler
very polite,
students don’ t
though it’s a pity to say, Danish
nal students.
natio
“mix” too much with the inter
but culturwhy,
on
reas
t
exac
Nobody knows the
rs. However,
facto
the
of
one
be
may
es
al differenc
situation is
the
t,
as I talked to other students abou
. Various
know
to
nice
changing a bit, which is very
g the
brin
to
d
nize
orga
are
gs
events and gatherin
.
ther
toge
nal
natio
inter
natives and
Biking
paragraph. If you
This definitely needs a separate
where biking is
try,
came from any foreign coun
, here you will
time
free
your
d
just a way to spen
ly differplete
com
a
on
it
ce
rien
expe
be able to
t of the SDU
mos
ent level. I would dare to say that
just benot
It’s
y.
ersit
students are biking to univ
B. It
to
A
from
get
to
way
st
cause it’s the easie
y is imreall
It
re.
cultu
emic
acad
an
of
is a part
see hundreds of
pressive to come to campus and
es of Denmark!
imag
the
bikes everywhere. One of
Free time
have a lot of
As an international student you
Keep calm and
.
sure
for
’s
that
ways to have fun,
lot this year. I
a
se
phra
this
d
hear
have
party! I
a single stuwould lie, if I said that there is not
n Bar on
ralia
Aust
dent, who doesn’t visit the
please!
Yes,
?
beer
Free
.
Thursday evenings
to chill
nice
ys
alwa
is
it
,
ying
part
from
Apart
, go to
Mose
ke
with friends on the grass in Mun
r cities
othe
the
ore
expl
the movies, museums or
around Odense.
Challenges
best experience
I called studying in Denmark the
cake, to be honin my life, but it is not a piece of
k it is for most
est. It was hard for me, and I thin
a totally difto
used
get
of the internationals, to
is required to
it
a
uani
Lith
In
em.
ferent study syst
in the study maremember everything you read
t you to underterial and in Denmark they wan
obviously betis
h
Whic
.
stand the stuff you read
er.
hard
lot
a
,
hand
r
ter, but on the othe
students to
of
lot
a
for
e
leng
chal
a
also
It was
the rent,
for
s:
get used to, well, quite high price
you atehow
som
But
s.
transport, in various shop
a
find
to
gh
enou
y
Studies
luck
are
you
if
tune to it. And
nds on
depe
it
part
t
mos
the
for
can
that
you
s
week,
Well, I gues
student job, working a few hours
I have been rewhat are you studying, but so far
whatsoever.
ies
worr
no
with
live
(I am studyble thing in
ally impressed by the lectures here
Biking again. Not the most comforta
Lecturers are
.
ent)
agem
Man
ember).
rem
to
y
ing Human Resource
funn
of
kind
(But
a snow storm!
uctive discussion
ent, esstud
nal
friendly, always ready for a prod
natio
inter
an
g
bein
ral,
In gene
e is no tension,
Ther
ce.
advi
ful
Shelp
you
ERA
(no
give
to
or
pecially if it is your first time ever
are an internaeasy,
r
neve
is
that)
you know? It doesn‘t matter you
like
g
re or somethin
ent or teacher; MUS befo
hanot
into
ng”
“divi
tional or Danish or if you are a stud
are
You
it.
t
no question abou
ess.
another culand
m
you feel as an equal part of the proc
syste
y
stud
her
anot
try,
er coun
e are tons of
SDU is for sure
What I also really like is that ther
ture in general. But Denmark and
and
y
stud
can
you
re
It is as though
into.
places at the university whe
dive
to
one of the nicest places
stly fallen
re at the main
ewhe
prepare for your exams. I have hone
som
er
stick
you can put a huge
. The name
dly”.
frien
ent
in love with the so-called Silent Room
stud
l
iona
rnat
“inte
:
entrance
re the main
speaks for itself – it is a room whe
Nr. 5 – 2013
Har du en ­mening?
Så få den i
RUST!
Synes du, at noget burde laves
om på dit universitet
eller i dit samfund – så råb op!
Har du undret dig over, hvorfor de
siger mojn i sønderjylland,
eller kassedamerne er sødere
i Bilka end Fakta – så råb op!
RUST trykker læserbreve,
klummer, reaktioner om alt mellem
himmel og jord.
Tøv ikke med at komme til tasterne!
[email protected]
>_gå nye veje.
Sæt dine spor.
Når du vælger cand.it. efter din
bachelor, tager du et innovativt valg.
Du kan komme til at udvikle og
udnytte it-teknologi inden for det
område, du brænder for, hvad enten
det er ledelse, kommunikation,
design eller noget helt fjerde.
>_læs mere på
www.cand-it-vest.dk
Nr. 5 – 2013
10
RUST
UNIVERSITET
Velkommen til
- en guide til universitetslivet
Syddansk Universitet slår i september dørene op for 5.147 dugfriske studerende.
For femte år i træk er rekorden blevet banket, for SDU har optaget 8% flere studerende end sidste år.
RUST byder velkommen til jer alle sammen med en hurtig jungle-guide til det mystiske universitetsliv.
Af Rebecca Bodnia
Studiegrupper
15 minutters forspring
På universitetet holder vi meget af det akademiske kvarter.
Alle forelæsninger starter kvart over uden undtagelser. Dog
kan selv et kvarter være i underkanten, når du skal tilbagelægge de lange strækninger og finde vej til det næste auditorium gennem universitetets snørklede stisystem.
Universitets længste gang ”Gydehutten” er 438 meter fra
hovedindgangen til indgang F og 750 meter fra det sydligste til det nordligste hjørne. Som ny kan det derfor være
en god idé at downloade app’en SDU Guru, der har et indbygget kort.
Der er ofte stor forskel på timeantallet
fra gymnasiet til universitetet, og uden
en studiegruppe kan det være svært at
komme ud af fjerene, hvis du har undervisningsfri to-tre dage om ugen. En studiegruppe er både en social foranstaltning, men også en rigtig god måde til at
forblive engageret i studiet. På den måde
er du forpligtet til at møde op, og flere
hjerner tænker bedre end én!
Tabt dit studiekort?
Udnyt studierabatten
Pas på dit studiekort! Det giver adgang til store rabatter. For
eksempel får du 50% på alle forestillinger på Odense Teater,
hos Odense Symfoniorkester og på Teater Momentum. Du
sparer en 10’er hos BioCenterOdense og Café Biografen og
får 10% hos blandt andet Bar Sushi, Chinos, McDonald’s og
Froggy’s. Og så er der SDU-rabat på apple-produkter! Se alle
rabatterne på www.studiebyen.odense.dk
Uden studiekort, ingen eksamen. Men
frygt ej, for ResQ kan udlevere et nyt
kun få minutter inden eksamensstart (vi
har prøvet det). ResQ er også stedet, hvis
du har vrøvl med din sdu-email, er blevet blacklistet eller har glemt din kode
til kortet.
Indbygget fitnesscenter
SDU Odense får den 12. september sit helt eget fitnesscenter. Så kan du udnytte mellemtimerne med
at løfte noget jern eller løbe på stedet for kun 89
kroner om måneden! Er du mere til holdtimer, har
SDU Fitness alt fra dans til kampsport en gang om
ugen, som er inkluderet i prisen. (www.facebook.
com/SDUfitness). Universitetet har også sin helt
egen svømmehal, hvor der er gratis adgang for studerende, når idrætsinstituttet ikke bruger den. Tjek
skemaet på SDU’s hjemmeside.
Nr. 5 – 2013
RUST
UNIVERSITET
Du er ikke alene
Husk Studiestartsmessen­
Hvor du får et hurtigt overblik over alle de
foreninger, arrangementer og sportshold,
der findes i Odense. Messen finder sted
den 10.-11. september på Campustorvet.
Og husk: du er ikke den eneste, der synes,
det er lidt svært at være den nye i klassen.
I er 5.147 i samme båd. Tag en øl, og smid et
smil til sidemanden. Du er gået i gang med
de bedste år af dit liv.
Billige bøger
Fagforeningen er guld værd
Ved at melde dig ind i en studenterfagforening er
der ofte rigtigt gode rabatter på forsikringer! Husk
både indbo-, cykel- og ulykkesforsikring, når du flytter hjemmefra. Desuden er der ofte gratis kurser, der
kan styrke dit CV.
Livet uden for uni
Husk at hverdagen er mere end den grå betonblok. Især som
nytilflytter kan det være en god idé at få sig et job ved siden af
studiet for at lære mere om byen og få en udvidet omgangskreds udover studiekammeraterne. Der er masser af fede muligheder for at arbejde frivilligt. Er du til musik, kan du komme under huden på de store spillesteder i Odense, Posten og
Dexter, der begge kun består af frivillige kræfter – og så er
der goder som gratis koncerter og fede fester! Røde Kors søger lektiehjælp, og det nye Studenterhus skal drives af frivillige studerende med mod på at få idéer. Er du mere til sport, er
DSIO idrætsforeningen i Odense med alle slags sportshold til
de sportsinteresserede.
Spar en masse penge ved at købe brugte bøger.
Enten på pensum.dk eller internt på studiet. Har
I ikke allerede en ”boghandel”-facebook-gruppe,
så start en. De ældre studerende vil flokkes om
at komme af med murstenene, og du kan spare
tusindvis af kroner gennem din uddannelse. Skal
bøgerne være nye, så husk at sammenligne priserne på pensum.dk – det er ikke altid studenterboghandlen på universitetet, der er billigst.
Hjælpen er nær
Har du spørgsmål vedrørende strukturen på din uddannelse, hvorvidt
du kan komme på udveksling, eller
hvordan man søger om dispensation, har alle uddannelser en faglig
vejleder. De er som regel selv studerende fra de sidste semestre og tager også gerne en snak om arbejdspresset, eksamensfrygt eller det sociale på studiet. Tøv ikke, hvis du går
og tumler!
Fredagsbaren
På campus Odense skal fredagsøllen nydes i den store, fælles fredagsbar
NedenUnder. Der er altid gang i den med fede arrangementer og koncerter. Du giver 10 kroner for en flaske-øl og får tre fadøl for en flad 50’er og så er der rig mulighed for at møde søde drenge og piger fra de andre
studier!. Er du vild med barlivet, kan du blive frivillig bartender sammen
med andre medstuderende.
Nr. 5 – 2013
11
12
RUST
UNIVERSITET
SDU starter studier
for de særligt talentfulde
Syddansk Universitet vil nu oprette særlige talentforløb for de bachelorstuderende, der har
appetit på mere end bare det almindelige pensum. Men Syddanske Studerende er skeptiske.
Tekst af Louise Lønsmann Christensen
Illustration af Linus Bergø Karlsson
For nogle studerende, heriblandt undertegnede, kan det virke som
en uoverkommelig opgave at skulle igennem h.el.e. pensum. Andre kan slet ikke få nok.
Derfor vil der inden for det næste år blive oprettet særlige talentforløb for de dygtigste og mest engagerede studerende på Syddansk Universitet. De studerende, der bliver optaget på kurserne,
vil modtage ekstra undervisning, blive tilknyttet udvalgte professorer og få mulighed for at deltage ved konferencer og i laboratorierne.
Indtil nu har det kun været muligt at eliteuddanne sig på enkelte kandidatuddannelser, men nu skal der med talentkurserne
også tages hånd om talenterne på bachelorniveau.
Nr. 5 – 2013
”På den her måde får vi muligheden for at pleje talenterne hele
vejen fra gymnasiet til ph.d’en og skabe et mere sammenhængende forløb for de studerende,” fortæller Claus Michelsen, prodekan
for uddannelser ved naturvidenskabeligt fakultet.
Talentforløbet bliver som udgangspunkt et tilbud for alle, men
Claus Michelsen har en forventning om, at kun fem eller ti procent af de studerende vil have lysten og evnerne til at kunne gennemføre et helt talentforløb.
”Det bliver muligt at tage enkelte fag i en talentudgave, og for
det vil man selvfølgelig få en lille stjerne og en kommentar på sit
eksamensbevis, men diplomet med guldkanten og den særlige ti-
RUST
UNIVERSITET
tel er forbeholdt de studerende, som gennemfører et helt talentforløb,” forklarer han.
Planen er, at de studerende på forløbene vil kunne tage op
mod 60 ekstra ECTS-point i løbet af deres bachelor. Det svarer
til et helt års ekstra studier i løbet af de tre år, men altså uden at
studietiden forlænges, og de studerende kan efterfølgende gå direkte til en ph.d.
Skeptiske studerende
Hos studenterforeningen Syddanske Studerende er man som udgangspunkt positive over for ideen om, at de studerende skal udfordres. Men ifølge formanden, Peter Lykkegaard, er talentkurserne ikke den rigtige løsning.
”Kvaliteten skal ikke kun sikres for de fem eller ti procent klogeste, når der i forvejen er for lidt fokus på kvaliteten af undervisningen på universitetet,” mener han.
”Det er vores generelle indtryk, at rigtig mange studerende
ikke bliver udfordret nok. Det er meningen at universitetet skal
være en fuldtidsbeskæftigelse, og derfor burde det ikke være nødvendigt at skulle tage eliteudgaver af et fag eller et studie for at
få nok ud af studiet.”
Men den opfattelse bliver ikke delt af rektor Jens Oddershede.
”Vi har stadig mange, der må opgive studiet, så for nogle er
universitetet en tilstrækkelig stor udfordring,” mener han.
Derimod ser han talentkurserne som nødvendigt for også at
kunne udfordre de dygtigste og mest engagerede studerende.
”Det elitære ligger i universitetets dna, og hvis ikke vi skal udbyde den størst mulige udfordring, hvem skal så? Alternativet er,
at de studerende tager til udlandet, hvor eliteuddannelserne bliver udbudt,” fortæller han.
Talenter og ikke-talenter
Henrik Pedersen, dekan ved det naturvidenskabelige fakultet,
mener også, at ordningen ikke kun handler om at pleje de bedste,
men om at fodre de studerende, som vil have mere.
”Det er egentlig misforstået at skelne mellem talenter og ikketalenter her. I virkeligheden handler det om motivation og om at
tilbyde noget til de studerende, der både har talent og er sultne
efter mere,” forklarer han.
Kravene til at blive optaget på et talentforløb er som udgangspunkt, at du har klaret dig godt i gymnasiet og eventuelt har fulgt
et af gymnasiernes talentforløb. Men også en samtale kommer til
at gå forud for optagelsen på et talentforløb eller -kursus.
”Ved samtalen forventningsafstemmer vi med den studerende.
Hvis den studerende giver udtryk for, at han eller hun også ‘skal
have et liv ved siden af studiet’, så er svaret fra os nej. Det skal
han ikke. Du skal leve i og med det her,” forklarer han.
Netop derfor vil det i sidste ende kun dreje sig om fem til ti
procent af de studerende, som vælger at følge et helt talentforløb, mener han.
”Nogle studerende vil bare have mere, og det skal de fandeme have lov til,” forklarer han med et smil.
Oprettelsen af talentkurserne er allerede vedtaget ved Studienævnet, og den endelige udformning af holdene forventes vedtaget i løbet af efteråret. Talentforløbene kommer til at lægge sig
i henholdsvis et forsknings- og et erhvervsrettet spor.
Hvad mener du om talentkurser
for de bedste og mest engagerede studerende?
Jeg kan ikke se noget problem i, at
de mest engagerede studerende får
mulighed for at få endnu mere ud
af deres studie. Jeg mener, det er en
fejlagtig antagelse at tro, at talentkurser skulle gå ud over kvaliteten
for de øvrige studerende.
Toke Boisen
Interaction Design,
4. semester, Sønderborg
Kunne det være noget for dig?
Nej. Ikke fordi jeg ikke går op i mit
studie, men fordi jeg har rigtig mange andre ting ved siden af, som jeg
hellere vil bruge min tid på. Jeg er tilfreds med det, jeg får ud af mit studie.
Hvad mener du om talentkurser
for de bedste og mest engagerede studerende?
Jeg synes, det er en dårlig ide. Jeg
har aldrig været fan af, at man gør
forskel på folk, og jeg mener ikke,
at de bedste karakterer eller den
højeste IQ nødvendigvis gør dig til
den bedste inden for dit felt.
Nelle Hansen
Design, kultur og
økonomi,
5. semester, Kolding
Helene Lyngholm
Medicin, 2. semester,
Odense
Kunne det være noget for dig?
Nej. Et studie handler om, hvad man
gør det til, og det er op til den enkelte at lægge niveauet. Selv har jeg søgt
udfordringen i udlandet under mit
studie, så den mulighed synes jeg
hellere, universitetet burde satse på.
Hvad mener du om talentkurser
for de bedste og mest engagerede studerende?
Som udgangspunkt er det en god
ide, at der kommer en konkret mulighed for at engagere sig på et dybere niveau. Men samtidig er jeg
dybt enig i, at grundniveauet selvfølgelig skal være i orden først. Elitekurser burde ikke være førsteprioritet, som det ser ud nu.
Kunne det være noget for dig?
Sagtens, det lyder spændende. Jeg
læser medicin, og her er jeg helt sikkert tilfreds med undervisningen,
men læste jeg noget andet, hvor
der var meget få forelæsninger og
en stor mængde selvstudier, så kunne det sagtens være en mulighed.
Nr. 5 – 2013
13
14
RUST
UNIVERSITET
Farvel
til rusturen?
Velkommen til – rusturen er droppet. Det er meddelelsen, som de nye studerende på blandt andet medicin og klinisk
biomekanik på SDU Odense kan blive mødt med, når semestret starter her i september.
Af Anne Sofie Feld
Rusturen er sagnomspunden. Forventningerne til den formerer sig eksponentielt med
septembers start: Hvordan er den mon?
De studerende, der starter på medicin
og klinisk biomekanik, får måske ikke et
svar. På grund af dårlig koordination mellem tutorer og det sundhedsvidenskabelige fakultet er rusturen i fare for ikke at blive den velkomst til de studerende, som de
forestiller sig.
”Det ville være så ærgerligt, hvis vi ikke
kan komme på rustur. Det er noget, som ryster folk rigtigt meget sammen,” siger Marie Bendix Simonsen, medicinstuderende
og på vej til at være tutor for tredje gang.
Hun forklarer, at der bag udvælgelsen
af de nye tutorer på medicin, står en gruppe af erfarne tutorer. Da rådet af tidligere
tutorer var begyndt at tage kandidater til
samtale brød ledelsen af fakultetet ind og
sagde, at ansøgere i stedet skulle til samtale hos dem. Det var de kiropraktor- og
medicinstuderende utilfredse med, fordi
deres egne forberedelser var i fuld gang.
Forvirringen omkring de nye retningslinjer har resulteret i, at der er stadig ikke er
planlagt en rustur, selvom kalenderen siger august. Marie Bendix Simonsen siger,
at de blev inddraget i fakultetssekretariatets beslutning for sent.
”Der har været så meget dårlig kommunikation.”
Udover at sekretariatet ønskede kontrol med, hvem der blev ansat som tutorer, ændrede de også rutinen på en række
andre områder: De skar ned på antallet af
tutorer, gav færre penge og ønskede, at de
studerende havde mindre alkohol i blodet
under rusforløbet. En række tidligere tutorer skrev et brev til dekanen, fordi de følte
sig udenfor forløbet. Marie Bendix Simonsen siger dog, at dialogen var god, da den
først kom i gang.
”Jeg synes, de har været meget samarbejds-
Nr. 5 – 2013
villige. Det har været positivt, jeg ville bare
ønske, at vi havde fået det at vide noget før.
Det tror jeg, vi alle sammen ville.”
“
Vi har sagt, at rusturen
ikke er hellig, og at det ikke
er det eneste, som studiestarten drejer sig om
”
Vi var for sent ude
Jakob Bilsted, der er akademisk medarbejder, var med til at beslutte, at der skulle opstilles andre præmisser for studiestarten.
Han siger, at de i ledelsen havde læst evalueringer, som tidligere russere havde lavet
og vurderet, at der var behov for ændringer, så alle kunne være med. I nogle evalueringer blev der skrevet om for meget alkohol og for mange aktiviteter.
”Vi har sagt, at rusturen ikke er hellig,
og at det ikke er det eneste, som studiestarten drejer sig om. For mig drejer det sig om,
at de førsteårsstuderende kommer godt i
gang på deres studie og bliver rystet godt
sammen,” siger Jakob Bilsted.
Han fortæller, at fakultetssekretariatet
har opstillet nogle rammer, som de studerende skal holde sig inden for, og så er det
op til de udvalgte tutorer at lave en rustur.
“Hvis de kan lave en rustur, der lever
op til de nye idealer, vil ledelsen gerne støtte dem,” siger Jakob Bilsted.
Kunne I ikke have været hurtigere til at melde ud,
at der ville være færre tutorer, og at I skulle ansætte dem, i stedet for at de studerende selv skulle?
”Jo, det tager vi fuldt og helt på vores
kappe. Vi er klar over, at vi har været sent
ude. Der er egentligt ikke nogen god forklaring, andet end at universitetet nogle
gange er en lidt stor størrelse, og der er
nogle mennesker, der skal høres.”
Han siger, at de tutorer, som fakultetet
har valgt, har været gode til at tage udfordringen på sig. Selvom den var sen, mener han at fakultetets indblanding har været gavnlig for introforløbet.
”Vi har haft jobsamtaler med alle, og
nogle af de gode oplevelser, jeg har haft,
er, at nogle melder sig til at være tutorer
nu, fordi der er kommet andre spilleregler,” siger Jakob Bilsted.
Husk de studerende
”Det er ærgerligt, at der ikke har været en
ordentlig dialog fra starten af, og at man
har nået at skabe en kedelig stemning mellem mange studerende.”
Det siger formanden for Syddanske Studerende, Peter Lykkegaard.
Han kom ind over forløbet, da nogle
studerende henvendte sig til ham med problemet. Han kritiserer fakultetet for ikke at
have informeret og inddraget de studerende, der normalt tager hånd om rusturen,
tidligere. Deres erfaringer ville have været nyttige, mener han.
Men er det ikke i orden, at fakultetet gerne vil have nogle ændringer i rusforløbet?
”Jo helt sikkert, og jeg synes også, det
er rigtigt positivt, at man vil skabe et ordentligt introforløb, hvor alle studerende
bliver inkluderet.”
Han tilføjer: ”Jeg tror, rusforløbet er rigtigt vigtigt at få en ordentlig start på studiet og gennemføre det, men ændringer i det
skal bare ske på en måde, hvor man inddrager de mange frivillige studerende, der
gør et kæmpe stykke arbejde for at lave en
god start for deres medstuderende.”
Da redaktionen sidst talte med Marie
Bendix Simonsen skulle tutorgruppen samles sjette august for at diskutere, om der ville
være mulighed for at lave en rustur.
www.postenlive.dk
Teitur (FO) m. Band 28. sept
When Saints Go Machine 17.okt
27. sept Yoav (IL) / (ZA)
Ulige Numre 26. sept
12. okt NOAH
20. sept Shotgun Revolution
The Veils (UK) 05. okt
Studiepris på alle de fede koncerter!!!!
Tilbud til alle studerende!
Bliv medlem af Club Dexter/Posten for kun 100 kr.
The New Era Tour 2013 13. sept
Kamilia Amélie & I´m All Ears
16
RUST
UNIVERSITET
Skizofren
uden piller
piller
uden
”Dørene smækker bag min ryg. Jeg ser
mig over smækker
skulderen bag
igen min
og igen,
se
”Dørene
ryg. for
Jegatser
hvorover
de mange
klikkende
lyde
kommer
mig
skulderen
igen og
igen,
for at fra.
se
Den cirka
50 centimeter
med den
hvor
de mange
klikkendehøje
lydefigur
kommer
fra.
mærkelige
der svæver
foran
Den
cirka 50struktur
centimeter
høje figur
medmine
den
øjne er både
utroligder
smuk,
fascinerende
og
mærkelige
struktur
svæver
foran mine
skræmmende
på ensmuk,
gang.fascinerende
Smuk, fordi jeg
øjne
er både utrolig
og
egentlig synes,
er beroligende
at jeg
se
skræmmende
påden
en gang.
Smuk, fordi
på, som synes,
den derden
så er
roligt
drejer rundt
egentlig
beroligende
at om
se
sig selv.
skræmmer
og fascinerer,
på,
som Men
den den
der så
roligt drejer
rundt om
fordiselv.
jeg Men
ved, den skræmmer
ikke skal være
der”.
sig
og fascinerer,
fordi jeg ved, den ikke skal være der”.
Mads er 16 år da skizofrenien tager fat
i ham er
i en16lille
i Svendborg,
Mads
år lejlighed
da skizofrenien
tagersom
fat
siden han
flyttede hjemme
iMads
ham har
i enboet
lille ilejlighed
i Svendborg,
som
fra sine
på Ærø,
da hanhjemme
var 15
Mads
harforældre
boet i siden
han flyttede
år. sine
Udover
hallucinationerne
lider var
Mads
fra
forældre
på Ærø, da han
15
af passivitet,
manglende lyst og
kanMads
ikke
år.
Udover hallucinationerne
lider
tålepassivitet,
at være manglende
sammen med
andre
af
lyst og
kan menikke
nesker.
Tankemylder
psykoser
en
tåle
at være
sammenogmed
andre er
mendel af hverdagen.
Mads
totalt isoleret.
nesker.
Tankemylder
og er
psykoser
er en
Da det
er allerværst,
bliver
katotan.
del
af hverdagen.
Mads
er Mads
totalt isoleret.
Handet
rammes
af mutisme
– enMads
blokering,
der
Da
er allerværst,
bliver
katotan.
gør ham
ude af
atmutisme
stand til –aten
tale
og bevæge
Han
rammes
blokering,
der
sig. ham
Han ude
kan at
kunne
bare
stirre ud
gør
stand
til atsidde
tale og bevæge
i luften.
sig.
Han kan kunne bare sidde og stirre ud
i luften.
Tyk, træt og på piller
Medicineringen
energiforladte
Tyk,
træt og påafpiller
teenager
begynder samme
han diagnosticeres
Medicineringen
af år
energiforladte
teenageri
2004. Mads
føler den
han får,i
begynder
samme
år psykofarmika
han diagnosticeres
intet hjælper
på de
symptomer.
2004.
Mads føler
denskizofrene
psykofarmika
han får,
Udover
at han
megetsymptomer.
overvægtig
intet
hjælper
påerdeblevet
skizofrene
og søvnløs
omernatten.
at være
Udover
at han
blevet Mads
megetnår
overvægtig
indlagt
to gange
på psykiatrisk
og
søvnløs
om natten.
Mads når afdeling.
at være
Lægen afprøver
indlagt
to gangefem
påforskellige
psykiatriskpræparater
afdeling.
på Mads.
De lægger
sig fast påpræparater
den femte
Lægen
afprøver
fem forskellige
medicin,
denpå
ikke
giver
bipå
Mads.han
De prøver,
lægger fordi
sig fast
den
femte
virkninger.
– prøver,
Mads erfordi
stadig
medicin,
han
denlige
ikkepsykotisk
giver biog indelukket.
virkninger.
– Mads er stadig lige psykotisk
og indelukket.
S i Nr.
d e 65 – 2013
I
SunD & HED
I
junI 2013
Side 6
I
junI 2013
I
SunD & HED
Psykiater: Løb en tur
Mads prøvede
mange
Psykiater:
Løb en
tur
behandlere. Men
kunne ikke
snakke
med nogen
af dem.Men
Mads
prøvede
mange
behandlere.
– Somikke
han snakke
selv siger:
manglede
kunne
med”Jeg
nogen
af dem.tillid”.
– Som han selv siger: ”Jeg manglede tillid”.
Men det var indtil Mads kom ind i distrektspsykiatrien
kom
i kognitiv
terapi
hos en
Men
det varog
indtil
Mads
kom ind
i distrektsprivatpraktiserende
somhos
fulgte
psykiatrien
og kom i psykiater,
kognitiv terapi
en
ham i nogle år.
privatpraktiserende
psykiater, som fulgte
Skizofrenien
ændrede sig ikke i denne tid.
ham
i nogle år.
Men Mads følte
da trods
hani kunne
Skizofrenien
ændrede
sigalt,
ikke
denne tale
tid.
med Mads
sin nye
psykiater.
fikkunne
mig overMen
følte
da trods “Han
alt, han
tale
bevistsinom,
måske “Han
kunnefikvære
godt
med
nyedet
psykiater.
mig overfor mig,om,
at løbe
en tur, som
min
psykiater
bevist
det måske
kunne
være
godt
havde
omenville
han
for
mig,enattese
løbe
tur,virke.
somDet
minbrugte
psykiater
også nogle
årom
påville
at overbevise
mig om”,
havde
en tese
virke. Det brugte
han
fortæller
Mads.
også
nogle
år på at overbevise mig om”,
fortæller Mads.
Desperat efter livet
Mads Fabricius’
år bliver skelDesperat
eftertoogtyvende
livet
sættende.
Han er
nu på sit ottende
årskelsom
Mads
Fabricius’
toogtyvende
år bliver
medicineret
skizofren.
Den
unge årmand
sættende.
Han
er nu på sit
ottende
som
med livet foran
sig er desperat,
frustreret
medicineret
skizofren.
Den unge
mand
og beslutter
sigsigforeratdesperat,
tage psykiateren
med
livet foran
frustreret
på ordet.
“Bare
gøre
et eller
andet”,
og
beslutter
sigforforat at
tage
psykiateren
beskriver
Mads,for
deratpå
det et
tidspunkt
føler
på
ordet. “Bare
gøre
eller andet”,
sig megetMads,
indebrændt.
beskriver
der på det tidspunkt føler
”Den
første
løbetur var på 200 meter. Det
sig
meget
indebrændt.
var virkelig
stille
”Den
første hårdt.
løbeturJeg
varhavde
på 200siddet
meter.
Deti
ottevirkelig
år og var
overvægtig.
Mensiddet
så snart
deti
var
hårdt.
Jeg havde
stille
var overstået
kunne jeg bare
mærke,
at det
det
otte
år og var overvægtig.
Men
så snart
her overstået
gjorde noget
godt”.
Eftermærke,
de første
10
var
kunne
jeg bare
at det
ugergjorde
løb Mads
et maraton.
Handefikførste
et hav10
af
her
noget
godt”. Efter
skader.
varethårdt
for kroppen.
uger
løb Det
Mads
maraton.
Han fik etMen
hav så
af
var han Det
igang.
skader.
var hårdt for kroppen. Men så
var han igang.
Ud fra sit personlige mantra, ”Hvis lidt er
godt,
væremantra,
bedre”, ”Hvis
melder
Ud
framå
sit meget
personlige
lidthan
er
sig til Ironman
Florida
han ejer
en cykel
godt,
må meget
være- før
bedre”,
melder
han
og uden
at kunne
svømme.
sig
til Ironman
Florida
- før han ejer en cykel
og uden at kunne svømme.
27-årige Mads
27-årige
FabriciusMads
led af
Fabricius
af år.
skizofreniled
i otte
skizofreni
i
otte
år.
Efter tre år på ekstremEfter
tre
år
på
ekstremsport skippede han
sport
skippedeog
han
både medicin
alle
både
medicin
og
alle
symptomer.
symptomer.
I dag er det fem år
Isiden,
dag erMads
det fem
år
sidst
siden,
Mads
sidst
havde et symptom
havde
et symptom
og tre år
siden,
og
tre
år
siden,
hans læge erklærede
hans
læge erklærede
ham rask.
ham rask.
Psykoserne forsvandt
Den står på hård
træning
Psykoserne
forsvandt
i det år Mads
træner
oppå
til sin
Ironman,
han
Den
står
hårdførste
træning
i det som
år Mads
gennemfører
i 2008.
“Jeg
havde fået
enhan
idé
træner
op til sin
første
Ironman,
som
om, at sport var
godt.
Jeghavde
så det
som
gennemfører
i 2008.
“Jeg
fået
en min
idé
medicin,
og jeg
detdet
skulle
om,
at sport
var følte
godt.også
Jeg så
somvære
min
fysisk hårdt.”
forklarer
den unge
mand,
der
medicin,
og jeg
følte også
det skulle
være
også har
læstforklarer
idræt ogden
sundhed
Sdu.der
fysisk
hårdt.”
unge på
mand,
også har læst idræt og sundhed på Sdu.
I løbet af det år forsvinder hallucinationerne
lydene,
derårikke
var der.hallucinationerne
Den nu 23-årige
Iog
løbet
af det
forsvinder
mand
får mere
energi,
overskud
lyst til
og
lydene,
der ikke
var der.
Den nuog
23-årige
livet, og
han igen
være
mand
får inden
mere længe
energi, kan
overskud
og lyst
til
blandtog
andre
mennesker.
livet,
inden
længe kan han igen være
“Jeg har
aldrig
set mig selv som sportsblandt
andre
mennesker.
mand,har
men
som set
et menneske
proces.
Jeg
“Jeg
aldrig
mig selv isom
sportsfølte atmen
skizofrenien
løb lige bag,
og hvisJeg
jeg
mand,
som et menneske
i proces.
stoppede
op, ville den
sådan
følte
at skizofrenien
løbindhente
lige bag,mig”,
og hvis
jeg
følte Madsop,
deville
første
han trænede.
stoppede
denårindhente
mig”, sådan
følte Mads de første år han trænede.
Sport på fuld tid
De næste
par år
Sport
på fuld
tidbliver idræt et fuldtidsjob,
hvornæste
han træner
tre gange
Oven
De
par år bliver
idræt dagligt.
et fuldtidsjob,
i Ironman
Floridatre
fårgange
Mads dagligt.
et wildcard
til
hvor
han træner
Oven
World
Championship
iIronman
Ironman
Florida
får Mads et (Hawaii)
wildcard og
til
gennemfører
konkurrencer
med og
tre
Ironman
Worldbegge
Championship
(Hawaii)
ugers mellemrum
i efteråret
2008. med tre
gennemfører
begge
konkurrencer
Det efterfølgende
år kørte 2008.
Mads fire Iron
ugers
mellemrum i efteråret
mans,
og en masse
Det
efterfølgende
år halve
kørte Ironmans.
Mads fire Han
Iron
kvalificerede
verdens
mesterskeskaber
mans,
og en til
masse
halve
Ironmans. Hani
halvironman itilFlorida.
mange andrei
kvalificerede
verdensBlandt
mesterskeskaber
præstationer i Florida.
gennemfører
ydermere
halvironman
Blandthan
mange
andre
en Ultraman, gennemfører
som består afhan
10 ydermere
km havspræstationer
vømning,
420 som
cykling
og 84afkm
er
en
Ultraman,
består
10 løb.
km Det
havscirka to en420
halvcykling
Ironman.
vømning,
og 84 km løb. Det er
cirka to en halv Ironman.
Forbliver rask
Efter et parrask
sportsligt vilde år, og en tid, hvor
Forbliver
Madsetkonstant
har været
uden
Efter
par sportsligt
vilde år,
og symptomer
en tid, hvor
erklærer
lægenhar
denværet
nu 25-årige
mand rask
Mads
konstant
uden symptomer
i 2010. Men
Mads
føler hans
helbred
erklærer
lægen
den der
nu 25-årige
mand
rask
i 2010. Men Mads der føler hans helbred
Af: Lizandra
Af: Lizandra
PutzPutz
Redaktionsmedlem
Redaktionsmedlem
Sund
Sund
& Hed
& Hed
RUST har i denne måned besøg af Sund&Hed. Sund&Hed er
bladet for alle de studerende ved det sundheds­videnskabelige
fakultet og skrives udelukkende af studerende derfra. Nye og
gamle udgaver kan læses på www.sundoghed.dk
T ET E
MM
aa
MOTION
MOTION
SOM
SOM
BEHANDLINGSFORM
BEHANDLINGSFORM
SKABER
SKABER
RESULTATER:
RESULTATER:
Igennem
Igennem
hele
hele
forløbet
forløbet
opfordrer
opfordrer
Mads’
Mads’
psykiater
psykiater
ham
ham
til til
at at
motionere,
motionere,
men
men
først
først
i 2007
i 2007
begynder
begynder
Mads
Mads
at at
gøre
gøre
alvor
alvor
af af
det,
det,
ogog
meget
meget
hurtigt
hurtigt
kan
kan
han
han
mærke
mærke
enen
positiv
positiv
effekt.
effekt.
SåSå
meget,
meget,
at at
Mads
Mads
træner
træner
sigsig
opop
til til
at at
løbe
løbe
sinsin
første
første
maraton
maraton
blot
blot
1010
uger
uger
senere.
senere.
I samme
I samme
periode
periode
slider
slider
Mads
Mads
veje
veje
ogog
stier
stier
tynde
tynde
påpå
Ærø
Ærø
ogog
løber
løber
træningsture
træningsture
påpå
opop
til til
7070
km.
km.
blev
blev
diagnosticeret
diagnosticeret
skizofren,
skizofren,
men
men
harhar
“Hele
mitmit
recovery-forløb
recovery-forløb
er er
en en
personlig
personlig hunhun
varvar
maksimalt
maksimalt
godt
godt
allerede
allerede
inden
inden
hanhan
fyldfyld- “Hele
før før
eller
eller
siden
siden
hashpsykosen
hashpsykosen
vistvist
tegn
tegn
proces.
proces.
JegJeg
trortror
jegjeg
kankan
lære
lære
meget
meget
af den
af den ikkeikke
te 23,
te 23,
mener,
mener,
at nu
at nu
skalskal
derder
skeske
noget.
noget.
skizofreni.
skizofreni.
JegJeg
tænker
tænker
da da
på på
omom
hendes
hendes
ekspidition.
ekspidition.
JegJeg
forbereder
forbereder
detdet
meget
meget på på
“Jeg
“Jeg
lever
lever
nu nu
et et
fuldstændig
fuldstændig
normalt
normalt
og og herher
diagnose
mon
mon
blev
blev
stillet
stillet
for for
hurtigt.“
hurtigt.“
siger
siger
grundigt,
da da
detdet
godt
godt
kankan
være
være
farligt.
farligt.
Men
Men diagnose
godt
godt
liv liv
som
som
allealle
andre”
andre”
siger
siger
Mads,
Mads,
derder grundigt,
Mads,
derder
mener,
mener,
at der
at der
nogengange
nogengange
manmanjegjeg
føler,
føler,
jegjeg
kunkun
kankan
finde
finde
sig sig
selvselv
vedved
at at Mads,
gerne
gerne
villeville
presse
presse
grænsen
grænsen
yderligere,
yderligere,
ressourcer
ressourcer
i det
i det
nuværende
nuværende
system.
system.
være
være
næsten
næsten
udeude
over
over
kanten.”
kanten.”
forklarer
forklarer glergler
Mads.
Mads
Mads
er overbevist
er overbevist
om,om,
at han
at han
ikkeikke
vil blive
vil blive Mads.
“Men
“Men
jegjeg
harhar
fåetfået
meget
meget
godt
godt
ud ud
af min
af min
sygsygsygsyg
igen,
igen,
hvishvis
hanhan
stopper
stopper
med
med
at dyrke
at dyrke
dom,
dom,
og og
jegjeg
harhar
et meget
et meget
meningsfyldt
meningsfyldt
liv liv
sport.
sport.
Han
Han
valgte
valgte
nemlig
nemlig
at at
teste
teste
det.det.
I I Fanget
Fanget
i diagnosen
i diagnosen
med
sport,
sport,
minmin
kæreste.
kæreste.
JegJeg
holder
holder
forefore2010
2010
holder
holder
hanhan
op op
med
med
både
både
træning
træning
og og Selvom
Selvom
Mads’
Mads’
læge
læge
harhar
erklæret
erklæret
ham
ham
rask
rask med
drag,
drag,
underviser
underviser
i
cykling,
i
cykling,
og
og
arbejder
arbejder
med
med
medicin.
medicin.
“Jeg
“Jeg
villeville
undersøge,
undersøge,
omom
jegjeg
blev
blev i 2010,
i 2010,
kankan
hanhan
ikkeikke
formelt
formelt
setset
slippe
slippe
af af
spændende
projekter”
projekter”
smiler
smiler
Mads.
Mads.
sygsyg
uden
uden
sport
sport
og og
medicin,
medicin,
og og
detdet
gjorde
gjorde med
med
sin sin
diagnose.
diagnose.
DetDet
er er
noget
noget
derder
frusfrus- spændende
jegjeg
ikke.”
ikke.”
siger
siger
Mads,
Mads,
som
som
føler
føler
detdet
varvar trerer
trerer
denden
viljestærke
viljestærke
ærøbo.
ærøbo.
skræmmende
skræmmende
og og
tankevækkende
tankevækkende
at at
kaste
kaste “Jeg
“Jeg
togtog
et flycertifikat,
et flycertifikat,
og og
så kunne
så kunne
jegjeg
ikkeikke
sig sig
ud ud
i det,
i det,
men
men
hanhan
føler
føler
også,
også,
at det
at det
varvar få lov
få lov
til at
til blive
at blive
pilot”
pilot”
siger
siger
Mads,
Mads,
derder
se-senødvendigt
nødvendigt
for for
ham.
ham.
“Jeg
“Jeg
føler,
føler,
jegjeg
harhar
været
været nere
nere
fandt
fandt
ud ud
af, af,
hanhan
heller
heller
ikkeikke
kankan
få lov
få lov
udsat
udsat
for for
storstor
sårbarhed
sårbarhed
i forhold
i forhold
til at
til undat und- at arbejde
at arbejde
i politiet
i politiet
eller
eller
militæret,
militæret,
og og
kankan
være
være
medicin,
medicin,
træning,
træning,
så jeg
så jeg
føler
føler
jegjeg
burde
burde harhar
heller
heller
ikkeikke
ret ret
til at
til adoptere,
at adoptere,
blive
blive
blodblodhave
have
været
været
blevet
blevet
sygsyg
nu,nu,
hvishvis
detdet
villeville
ske.”
ske.” ddoner
ddoner
eller
eller
til at
til tegne
at tegne
en en
forsikring.
forsikring.
Lig-Ligsiger
siger
Mads.
Mads.
egyldig,
egyldig,
hvor
hvor
rask
rask
jegjeg
bliver,
bliver,
så kan
så kan
jegjeg
ikkeikke
“Nu“Nu
idag
idag
føler
føler
jegjeg
ikkeikke
medicinen
medicinen
harhar
gjort
gjort formelt
formelt
blive
blive
rask.”
rask.”
fortæller
fortæller
Mads,
Mads,
derder
harhar
noget
noget
som
som
helst,
helst,
andet
andet
endend
at have
at have
været
været er ved
er ved
lægge
lægge
en en
sagsag
an an
mod
mod
denden
danske
danske
et trygt
et trygt
sikkerhedsnet”,
sikkerhedsnet”,
mener
mener
Mads,
Mads,
derder statstat
omom
diskrimination,
diskrimination,
da da
hanhan
mener,
mener,
detdet
stoppede
stoppede
med
med
medicinen
medicinen
fra fra
denden
eneene
dagdag er et
er klart
et klart
brud
brud
på på
handicapkonventionen,
handicapkonventionen,
Hawaii
Hawaii
Ironman
Ironman
2008
2008
til den
til den
anden,
anden,
uden
uden
at det
at det
påvirkede
påvirkede
ham.
ham. at at
psykisk
psykisk
syge
syge
ikkeikke
kankan
erklæres
erklæres
raske
raske
Verdensmesterskaberne
Verdensmesterskaberne
i Ironman
i Ironman
igen.
igen.
De De
rettigheder,
rettigheder,
man
man
mister,
mister,
får får
man
man
Mads’
Mads’
sportslige
sportslige
karriere
karriere
tæller
tæller
enen
række
række
imponerende
imponerende
højdepunkter:
højdepunkter:
2008
2008
Livet
Livet
i dag
i dag
aldrig
aldrig
igen.
igen.
Efter
Efter
de de
to to
årsårs
træningspause
træningspause
begynder
begynder
hanhan
at træne
at træne
igen
igen
vinteren
vinteren
2013.
2013.
Ikke
Ikke
et system
et system
forfor
mennesker
mennesker
Ellers
Ellers
harhar
Mads
Mads
gang
gang
i sine
i sine
egne
egne
projekter,
projekter, “Systemet
“Systemet
harhar
ikkeikke
gjort
gjort
noget
noget
for for
mig,
mig,
derder
som
som
allealle
handler
handler
omom
motion
motion
og og
psykiatri.
psykiatri. hjalp,
hjalp,
udover
udover
rådet
rådet
omom
at at
dyrke
dyrke
motion.
motion.
Lige
Lige
nu er
nudet
er det
næste
næste
projekt,
projekt,
- en- vandcykelen vandcykel- Systemet
Systemet
er er
ikkeikke
gearet
gearet
til at
til tage
at tage
sig sig
af af
tur tur
over
over
Atlanterhavet,
Atlanterhavet,
som
som
hanhan
i samarbei samarbe- mennesker,
mennesker,
men
men
er iermine
i mine
øjne
øjne
dikteret
dikteret
af af
jdejde
med
med
SduSdu
skalskal
på på
til december.
til december.
Mads
Mads politik
politik
og og
økonomi.
økonomi.
Lægerne
Lægerne
er er
så så
prespresgørgør
detdet
for for
at inspirere,
at inspirere,
og og
visevise
andre,
andre,
at at sede.”
sede.”
mener
mener
Mads,
Mads,
som
som
fx ikke
fx ikke
kunne
kunne
få få
man
man
kankan
udrette
udrette
store
store
ting,
ting,
selvom
selvom
man
man
harhar lov lov
at løbe
at løbe
en en
tur tur
dengang,
dengang,
hanhan
varvar
indlagt
indlagt
hafthaft
en en
psykisk
psykisk
lidelse.
lidelse.
OgOg
samtidig
samtidig
er det
er det på på
psykiatrisk
psykiatrisk
afdeling,
afdeling,
fordi
fordi
derder
ikkeikke
varvar
et forskningsprojekt.
et forskningsprojekt.
NårNår
Mads
Mads
skalskal
sidde
sidde ressourcer
ressourcer
til at
til én
at én
løbløb
med.
med.
udeude
på på
Atlanterhavet
Atlanterhavet
selv,
selv,
bliver
bliver
hanhan
bragt
bragt “Jeg
“Jeg
harhar
mødt
mødt
nogen,
nogen,
derder
harhar
fåetfået
stillet
stillet
tilbage
tilbage
til et
til miljø
et miljø
sammeligneligt
sammeligneligt
med
med
detdet en en
alvorlig
alvorlig
skizofreni
skizofreni
diagnose
diagnose
på på
ti minutti minuthanhan
oplevede,
oplevede,
da da
hanhan
varvar
skizofren.
skizofren.
Derfor
Derfor ter.ter.
De De
mister
mister
allealle
rettigheder
rettigheder
på på
ti minutti minuter det
er det
også
også
en en
spændende
spændende
styrkeprøve
styrkeprøve
for for ter.ter.
DetDet
synes
synes
jegjeg
er for
er for
hurtigt.
hurtigt.
JegJeg
harhar
en en
Mads,
Mads,
derder
dogdog
ikkeikke
er bekymret.
er bekymret.
veninde,
veninde,
derder
havde
havde
en en
hashpsykose,
hashpsykose,
og og
”Man
”Man
skal
skal
være
være
lidt
lidt
naiv.
naiv.
I naivitet
I naivitet
tørtør
man
man
kaste
kaste
sig
sig
udud
i en
i en
svær
svær
proces.
proces.
Man
Man
skal
skal
trotro
påpå
sig
sig
selv,
selv,
selvom
selvom
ingen
ingen
andre
andre
tror
tror
påpå
én.
én.
Lige
Lige
pludselig
pludselig
når
når
man
man
det,
det,
man
man
ikke
ikke
troede
troede
man
man
kunne.”
kunne.”
2009
2009
Ironman
Ironman
70.3
70.3
World
World
Championships
Championships
2009
2009
VMVM
i halvironman
i halvironman
Ironman
Ironman
70.3
70.3
Geelong,
Geelong,
Australien
Australien
2009
2009
2010
2010
Xterra
Xterra
World
World
Championships
Championships
2010
2010
VMVM
i off-road
i off-road
triathlon
triathlon
Ultraman
Ultraman
Canada
Canada
2010
2010
Kvalificeret
Kvalificeret
til VM
til VM
i Ultraman,
i Ultraman,
Hawaii
Hawaii
Dobbelt
Dobbelt
dansk
dansk
rekord
rekord
i hurtigste
i hurtigste
krydsning
krydsning
af Danmark
af Danmark
på på
cykel,
cykel,
Certificeret
Certificeret
af Ultra
af Ultra
Marathon
Marathon
Cycling
Cycling
Association,
Association,
USA
USA
Vinder
Vinder
af Europa
af Europa
Cuppen
Cuppen
i ultracykling
i ultracykling
2010
2010
Mads
Mads
Fabricius
Fabricius
under
under
Ultraman
Ultraman
i Canada
i Canada
i 2010
i 2010
Sun
Su
Dn&
D H&E D
H E DI
Nr. 5 – 2013
Ij u n
ju
I n
20
I 12 30 1 3I
I S i dSei d7e 7
18
RUST
UNIVERSITET
Ensom
sammen med alle de andre
Studiestart betyder ikke kun nye fag og ukendte undervisere. For mange studerende er det svært at få det
faglige og det sociale til at gå op, og derfor føler hver femte studerende på Syddansk Universitet sig ensom.
Men ensomheden er meget naturlig, og så er den faktisk ikke nødvendigvis en skidt ting.
Af Anna Raabæk
Det kommer ikke bag på psykolog Mathias Lasgaard, at der findes ensomhed på universitetet. Heller ikke selvom det gælder så
meget som en femtedel af de studerende på Syddansk Universitet
ifølge rapporten ”Studie- og undervisningsmiljøvurdering 2013”.
Studievejlederne på Syddansk Universitet møder en del af de ensomme studerende og kan fortælle, at tallet er steget de seneste 5-6
år. Det skyldes ofte, at de studerende har haft urealistiske forventninger til deres sociale succes på studiet.
Mathias Lasgaard er psykolog og lektor på Institut for Psykologi på
Syddansk Universitet og seniorforsker ved CFK, Region Midtjylland.
Han forklarer, at ensomhed kan være en naturlig og sund reaktion:
”Hvis man er ensom, når man starter i september, så vil det forhåbentlig betyde, at man går ud og prøver at gøre noget socialt,”
forklarer han og fortsætter:
”Det, at man føler sig ensom, når man står mutters alene i Odense og er flyttet fra eksempelvis det Jylland, er jo en meget naturlig
reaktion. Det en meget sund reaktion, fordi den minder os om, at
nu skal vi til at søge nye venner, søge nye kontakter, søge nye fællesskaber og aktiviteter.”
”Vi ved fra udenlandske studier, at der er en del, der føler sig
ensomme ved studiestart, men som ikke føler sig ensomme, hvis
man spørger dem et halvt år senere. Det er ikke dem, men derimod de vedvarende ensomme, vi skal bekymre os om,” siger psykolog Mathias Lasgaard,
”At kunne navigere i det kaos, det kan føles som, når man starter på et nyt studie, kan være en voldsom, men samtidig meget
sund proces. Dem, der er sårbare, kan have brug for ekstra støtte,
vejledning eller mentorer for at kunne klare det.”
Sociallivet kommer ikke af sig selv
En af grundene til at ensomheden kan føles særligt stor i starten er
omvæltningen fra det miljø, de studerende har været vant til. Ansvaret for at opbygge et socialliv ligger pludselig i høj grad hos
den studerende selv:
”Inden for ungdomsuddannelserne og i udskolingen i folkeskolen er der en anden struktur og en anden sikring omkring de sociale miljøer. Der sker på mange universitetsuddannelser en større adskillelse af det sociale og det faglige. Et stykke hen af vejen får man
det forærende i gymnasiet,” siger Mathias Lasgaard.
Peter Lykkegaard Hansen, formand for Syddanske Studerende,
understreger dog, at ansvaret for, at de studerende får et tilfredsstillende socialt liv, ikke ligger hos den studerende alene:
”Ansvaret er tredelt. Den studerende selv skal være udadvendt
og vide, at det er vigtigt, man ikke kun holder sig til bøgerne, men
også deltager i sociale eller faglige arrangementer og bruger sine
Nr. 5 – 2013
medstuderende. Den anden ting er, at man som medstuderende har
et ansvar. Hvis man har et overskud, har man også et ansvar for at
støtte op om sit studie både socialt og fagligt. Sidst har universitetet også et ansvar, der handler om at skabe de bedst mulige rammer for, at studerende kan skabe aktiviteter og samvær.”
Både De Studerende i Centrum og Syddanske Studerende arbejder for at gøre rammerne for et vellykket socialliv for de studerende bedre. Blandt andet inviterer de alle foreninger til at deltage
gratis til Foreningsdag d. 12. september.
”Ideen er, at alle de studerende får at se, hvad det er for foreninger, vi har på SDU, så man kan få et netværk. Der er meget fokus på at få folk til at engagere sig og få et netværk med det formål, at de bliver mindre ensomme,” fortæller formand Peter Lykkegaard Hansen.
”
Det, at man føler sig ensom, når man står
mutters alene i Odense og er flyttet fra eksempelvis
Jylland, er jo en meget naturlig reaktion
”
Intet netværk, intet job
Mathias Lasgaard understreger, at det er meget individuelt, hvor
stort vores sociale behov er. Nogen lever fint med små netværk
uden at føle sig ensomme af den grund. Andre har langt større sociale behov. Han kan derfor heller ikke give en konkret tidsramme
for, hvornår alarmklokkerne skal ringe, men udtrykker alligevel, at
hvis man har følt sig ensom over et halvt års tid, er det bekymrende.
”Hvis man samtidig føler sig trist, stresset eller har svært ved
at overskue tingene, så er det indikation på, at man ikke trives og
hellere skal bede om hjælp fremfor at gå med det selv, indtil toget
er kørt helt af sporet,” uddyber han og fortæller, at ensomhed også
kan være medvirkende til depression.
For de vedvarende ensomme kan det på længere sigt få alvorlige konsekvenser, hvis den sociale del af universitetslivet aldrig
bliver udfoldet. Det kan have konsekvenser for det videre arbejdsliv, for som ung og nyuddannet er man stærkt afhængig af de netværk, man skaber på studiet, og de relationer, man opbygger. ”Hvis
man bliver en observatør til universitetslivet, og er ham, der bare
kommer til forelæsningerne, men ikke ved, hvad de andre hedder,
og hvad der foregår, så kan man ende med ikke at have noget netværk med fagfæller indenfor ens profession bagefter. I ens videre
arbejdsliv skal man kunne fungere i kollegiale fællesskaber, som er
sociale af natur,” fortæller psykolog Mathias Lasgaard.
TANDLÆGE
Har du “lommesmerter”...?
...vi gir’
bedøvelsen og
røntgenbillederne
gratis til
studerende...
STUDIERABAT
PÅ BIOGRAFTUREN!
Tag STUDIEKORTET
MED, når du går i BioCity.
MANDAG TIL TORSDAG slår vi nemlig
EN 10’ER AF BILLETPRISEN.
...mod forevisning af gyldigt studiekort.
Rigtig god fornøjelse i ODENSES STØRSTE
BIOGRAF med 9 sale og en hyggelig café!
CentrumTandlægerne
www.centrumtandlaegerne.dk
Odense City
Middelfart
Odense Banegård Center · biocity.dk
•
•
Grønnegade 16
Teglgårdsparken 100
•
•
tlf.: 66 126 226
tlf.: 64 402 403
20
sep
04
okt
12
okt
26
okt
15
nov
29
nov
Nr. 5 – 2013
S
i
e
d
n
e
r
e
d
u
St
er skulle bru
derende, d
tu
ss
t
el
ab
h
sk
ar
iden
det v
ogle naturv
e for det, så
g
en
p
el
”Det var n
an
d
d
d
g fik en
rmale u
væsente
stperson. Je
n
han den no
te
si
e
en
en
ed
e
o
tt
es
g
y
tr
d
b
an
ry
B
ed en
n. I 2012
akkede Søren
for
p
Århus ud m
e
r
griner Søre
r
g
å
ri
,”
le
e
el
st
ve
ay
S
k
d
se
i
o
si
d
en
er
n
d
O
I septemb
udiebyen Lu
øbenhavn,
de
nelsesvej i K
se, hvorg flyttede til st
t
o
a
e
r
d.
n
el
fo
u
d
L
m
i
en
a
get nyt. Ven
ej
h
se
e
ligst
besøgte
T
at prøve no
iuddannel
S
g
e
U
d
lo
R
li
o
ke
i.
p
ik
et
g
n
g
lo
n
je
o
trop
dt ku
kunne
ndet land.
har altid go
a
i det. Og så
at studere an
et
eg
d
i
u
”J
e
ig
d
en
m
en
ev
te
er
kas
et svensk
være stud
hovedet og
g prøvede
je
ldan det er at
så
ø
det hele på
,
k
en
ar
m
med
ologi i Dan
t inde i byen
læse antrop
vi går rund
s
en
ere kan bem
sk
,
en
an
h
sv
el
t fra alle
forklarer
g
”
n
n
r,
Af Lars Düw
la
u
tilty
et
m
k
so
k
,
li
psala er det
n frihed
ttes og b
und og Up
i hånden. E
s ryggen re
L
e
er
e
en
ås
d
n
,
m
en
d
,
er
p
er
y
k
is
an
b
d
h
as
ie
iddel
i stud
pose fl
e af,” siger
en. En rusm
sig af. Kun
Lyden af en
ed
.
e
h
eet
tt
ig
d
”Slap da lig
u
y
tl
n
d
ry
in
B
en
v
n
ff
o
i
r Søre
kastes ud af
ke spiritus
e i gården, få
dersøgende
ladt at drik
er et sted ud
gøre med
erende.
in
at
d
ta
u
et
n
g
st
co
o
e
n
d
en
l
i
ke har det
n givet ti
o
ås
er
ti
smides ned
ll
M
sa
E
t.
.
v
d
ti
an
k
erjyll
ere instin
dsby i Sønd
s
sen til at reag
ufredelig lan
e,
ll
li
iveau på han
det er de st
n
eak to me”
d
en
i
ly
st
præg af, at
generelle
så
u actually sp
ø
g
et
o
o
d
d
hans opvæk
m
n
”Y
al
m
u
ed
o
L
h
M
r
å
et
es
p
g
fo
derer
i særdel
e nord
et bare no
und bærer
byggere stu
er ligger lig
L
d
d
er
g
,
også siger d
,
in
st
d
n
O
n
æ
te
re
n
u
es
L
Sø
et
fl
d
gt de
ed er
del om
studiebyen
66 og derm
des by. Lan
siger en hel
16
en
i
d
en
g
t
kollegium i
er
o
d
n
g
d
ri
im
la
er
k
n
d
er
m
g
n
d
o
li
prik
treret
n ting, der
der blev gru
, der på en
ke kun cen
i Sverige. E
se
Universitet,
sitetet er ik
opslagstavle
fe og cigas
er
af
iv
an
k
n
h
r
vor flere hu
U
å
h
fo
p
e.
e,
et
el
d
ig
en i sted
e i Sver
elt områ
st
h
M
t:
.
h
ld
en lille sedd
g,
et
g
to
æ
in
ei
d
et
n
o
W
g
N
,
y
im
a
b
ier. En
t: 187 cm
en er der
købsbon fr
kellige stud
dard, Heigh
bygning, m
rs
lseneste ind
an
o
fo
én
St
h
e
d
e:
er
r
p
D
ø
.
Ty
g
tiden
er: Body
seende ud
Middelalder
a
retter står d
fr
af ældre ud
e
k
ir
k
I: 22.
alt ligner en
76,9 kg, BM
der mest af
rmest
føler sig næ
ne til.
an
er
ff
M
.
so
g
lo
je
fi
der
har
synes
, mens han
ot område,
ren. Han har
”Det er et fl
Sø
ere
er
n
sk
ri
g
an
d
,”
ellem
Hogwarts
ig forskel m
el
d
som elev på
ty
en
e
nnet mærk
boet her, ku
mer
er Poul, kom
e.
e. Han hedd
p
p
og svensker
ødo
m
er
h
g
je
at
,
kammer
rste gang
ø
F
.
sk
el
”Jeg har en
g
kun en
acutally
og snakker
weden. You
a
S
d
m
an
o
g
fr
U
t
a
o
fr
ou’re n
de han: ”Y
te ham, sag
e kan
an svensker
e”.
de af, hvord
le
speak to m
il
i går
b
t
v
d
s
o
g
en
meget
Søren, m
r
re
la
rk
Det giver et
fo
rivelsen
gang,”
i første om
rsdag. Besk
e
rå
m
fo
m
e
o
n
k
lu
re
e
fo
denn
svenske
oleområdet
st, som den
sk
k
å
te
p
g
n
t
d
sa
n
ru
i Sveried den
ng Contest
t overens m
So
d
o
n
g
io
r
is
v
se
ro
as
p
ets Eu
fremmed
ng under år
, at hvis en
n
sa
u
e
h
d
er
in
g
rt
n
æ
v
gen sy
sindssyg.
nderholdnin
oliker eller
u
h
o
se
k
au
al
p
n
I
te
e.
g
han en
i toget, så er
smiler til en
Nr. 5 – 2013
”
ørt en grøn
änga dörren
katederet if
ag
b
år
st
”Kan du st
nden
et par store
rgen. Læreri
es tilbage af
ld
o
h
år
Fredag mo
h
ne gravet
e, grå
je. Det kort
med hænder
n
le
o
st
er
netstrikstrø
kated
Hun står bag
læsebriller.
lommer.
se
k
e elev, der
u
b
e
bagerst
til den sidst
n
u
h
er
b
ned i de to
rå
,”
år i gang.
änga dörren
visningen g
er
d
n
u
”Kan du st
en
d
et, in
dengang
i klasselokal
e måde, som
m
m
sa
å
p
træder ind
et
jeg d
er uden un
inutter har
ader Kvind
h
er
d
,
Efter fem m
d
n
Mæ
rsøgte at se
hvor jeg fo
dertekster.
RUST
UNIVERSITET
–
e
g
i
r
e
v
S
21
r
e
t
s
k
e
t
r
uden unde
-bidrag”,
edligt i CSN
ån
m
er
n
ro
2.800 k
som stualt, at man
får omkring
e
rm
o
er
n
sk
u
e
en
k
v
ik
”S
det
, der smiutymen.
n. Derfor er
jeg til Søren
tisk er det k
rtæller Søre
er
fo
ak
k
F
is
.
v
n
h
, der dog
lå
,
ie
?”
rt
d
lidt svæ
siger Søren
hun siger
er et stu
”
g
et
e,
ad
d
ta
v
p
e
h
p
ar
d
,
o
v
tå
en
er
er
h
rs
er
g
n
d
danske
udielå
.
te par u
”Kan du fo
nemlig den
tede sprog
r, at de førs
est alle får st
g
er
re
g
læ
rm
la
ta
æ
es
d
rk
b
o
”N
fo
rt
m
æ
le
n. Han
det til at
til det n
ler og stil
dermed få
ar taget et lå
ukselomme.
sig hurtigt
h
b
an
k
s
lv
er
g
d
en
se
o
d
e
en
d
n
k
v
n
ri
ik
u
domkira lære
er i L
men man
han studer
af den store
ringetone fr
. Situationen
p
m
k
o
o
en
is
lv
et
ss
er
n
se
d
ru
,
læ
å
ly
p
SU
svarer
byen til at
på jorden
Pludselig
nen op – og
dervisningen
t. Vi sidder
og solen får
n
,
d
fo
u
n
et
le
v
ru
te
en
li
e
y
d
er
b
b
k
in
i
lø
k
gang
udiekamn
at fnise,
Hun træ
s svenske st
om os er der
sætter. Søre
derende til
t
rt
u
an
d
h
fo
st
n
u
e
af
er
R
d
ar
en
e.
af
p
k
rd
ge til Diil
side. Et
får et par
Edwin A
ker om at ta
ioder. Det v
a sin pæne
ak
er
fr
antropolog
sn
p
g
i
e
e
si
p
D
sk
e
o
ti
s.
t
is
ri
o
v
el
b
m er d
en med
m det hjem
om den
, måske i en
endes pensu
dder samm
nden melle
en
si
er
ta
g
d
fs
er
u
an
A
at
st
g
.
e
er
ed
af
en
m
m
n
e
m
n
afte
halv ti
og hans
vist i et em
benhavn om
erefter fort
gere end en
bliver under
stortion i Kø
er ikke læn
det emne. D
r
i
ty
merferien
en
m
m
sige, at der
ev
so
sa
r
e
svensk
han efte
de har ek
et
at
d
er
r,
g
ft
re
o
re
e
la
o
g
v
rk
li
h
ren fo
niversity.
måned,
ndstoget. Sø
på Peking U
gen, og man
e.
su
st
in
år
t
re
æ
sn
v
n
Ø
æ
l
al
ti
el
h
ed
ti
et
k
m
an
i
ed
m for en en
studere
skud i le
sætter m
kke mere n
l Beijing og
e at tage hje
y
t mere over
g
ti
d
d
li
li
al
an
re
sk
er
k
s
re
iv
en
æ
an
g
an
h
”Det
, da m
mod
ok lidt sv
tter kursen
erialet bedre
bliver det n
sæ
at
i
er
m
v
”D
sk
en
ti
d
li
k
in
se
fa
han,
plud g
forstår
.
end,” griner
risonten har
an
k
o
h
ee
r
sh
w
re
se
t
la
el
el
n
k
rk
Uddan
i det,” fo
relse igen.
grænser.
kollegievæ
t de danske
lo
b
d
en
SN
e
C
gt et
til mer
g
an månedli
udvidet sig
CSN-bidra
lavemodtager m
e
et
g
ig
o
n
er
g
Sv
o
i
d
ende
gger
Som studer
mark. Det li
til SU i Dan
e
d
en
ar
sv
bidrag
støtte.
ernes studie
re end dansk
Nr. 5 – 2013
22
RUST
SAMFUND
Nr. 5 – 2013
Dømt til at blive
sl agtet
RUST
SAMFUND
Han startede i 2008 med at spille den bløde kæreste i To Verdener. I dag er han biografaktuel som Danmarks kompromisløse
rejsekonge Simon Spies. Men for Pilou Asbæk er hans familie holdepunktet og kunsten den største inspirationskilde. Og så er
følelser noget, vi alle har tilfælles.
Tekst af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen
Foto af Frank Lohmann
”Pilou Asbæk er 31 år gammel. Han er far,
kæreste, søn, bror og skuespiller. I den rækkefølge,” fortæller han og vifter en proptrækkerkrølle væk fra sin pande.
Hans krøller er formentlig fremprovokeret af den regn, der har hængt over København hele dagen, men det virker ikke
til at anfægte hans humør. Han sætter sig
i hvert fald og starter interviewet med et
smil. Et interview, vi ikke har været alene
om at kæmpe for.
”Jeg har alle de der store: Børsen, Politiken og Jyllands-Posten. Jeg skal fandeme lave 400 portrætter her og nu. Pressemanden sagde til mig: Rust har et oplag
på 2.500 – lad være! Og så sagde jeg: Hvad
snakker du om? Hvis der er noget, der definerer fremtiden, så er det sgu min egen
generation. Jeg vil hellere give afkald på
Børsen, Politiken og Jyllands-Posten, end
at give afkald på det her,” fortæller Pilou
Asbæk om vores aftale.
Han virker til at skulle finde sig til rette
i interviewsituationen. Måske er det, fordi vi sidder på en velbesøgt københavnsk
café, hvor vi ikke ligefrem er alene. Men
det går hurtigt over. Fra det ene øjeblik at
kigge ned i bordet og pille i etiketten på
asin hyldeblomstsaft sidder han det næste
med armene langt fra kroppen og fortæller
med passion i både stemme og blik. Der er
dog ikke tid til at dvæle. Vi har kun fået en
time – og ikke et minut mere. Fem minutter
efter vores interview skal han nemlig stille
på Grand Teatret til et Q&A-arrangement.
Han er en travl mand. Men for Pilou Asbæk er det en del af gamet.
”Jeg synes et eller andet sted, at når du
laver noget, du gerne vil have præsenteret
for folket, så må du også lave limen imel-
lem. Helt banalt vil jeg gerne virke som en
fed fyr overfor jeres læsere. Én, man gerne
vil bruge 80 kroner på.”
Når man kigger på Pilou Asbæks filmo­
grafi, er det svært at tro, at han kun har været færdiguddannet skuespiller i fem år. På
kun fem år har man blandt andet set ham
i To Verdener, Forbrydelsen, R, En Familie, Kapringen, Borgen og senest storfilmen
Spies & Glistrup.
Skole, bagland og flid
Tre faktorer har gjort, at Pilou Asbæk er,
hvor han er i dag: skole, bagland og flid.
Han er ikke autodidakt skuespiller. Meget af det, han kan, har han lært gennem
sin tid på Statens Teaterskole. Når vi som
universitetsstuderende tænker skole, tænker mange af os historie, teorier og metoder. Men for Pilou Asbæk var det rummet,
hvor han måtte træde forkert, der gjorde
den store forskel.
”Det er dér, du har lov til at være dårlig i et beskyttet lokale. Det er dér, hvor
du får lov til at være dum og stille fjollede
spørgsmål. Det er dér, du må gøre alt det,
du ikke må i den professionelle verden. Det
er dér, du må fejle.”
Han blev optaget på skolen anden gang,
han søgte. Han fortæller, at på Teaterskolen
er det optagelsesprøven, der er eksamenen.
Med over 800 ansøgere og kun 24 optagne
er det bestemt ikke nogen let sag at komme ind, men Pilou Asbæk klarede sig igennem. Dermed var han næsten også sikker
på, at det med skuespil nok skulle blive til
noget. Han dimitterede i 2008, men det betød ikke, at uddannelsen var forbi. Han vil
stadig blive bedømt. Og det får han især at
mærke med filmen Spies & Glistrup.
”Der er nogle mennesker, der er ekstremt gode på en skolebænk og er pissedygtige til at adoptere det miljø. Jeg har altid været meget bedre, hvis der har været
noget på spil. Der har altid skullet være en
udfordring. Jeg skal kunne tabe eller vinde. Det er et element af konkurrence, jeg
godt kan lide,” fortæller han.
Den hyldeblomstsaft, han for lidt siden
pillede nervøst ved, er pludselig tom. Han
kigger ikke længere ned i bordet. Hans
kropssprog lægger ikke skjul på, at han er
skuespiller og historiefortæller. Også selvom der er risiko for at tabe.
”Lige nu laver jeg Spies og Glistrup. Og
du finder ikke en større ikonisk karakter i
Danmarks historie. Jeg er dømt til at blive
slagtet. Sådan er det jo.”
Social arv er et valg
Som søn af to galleriejere har Pilou Asbæks
modermælk været erstattet af kunstneriske
krydderier. Til spørgsmålet om, hvad der i
hans liv har haft størst indflydelse for ham
professionelt, er svaret også kunst. Han
fortæller, at han er vokset op i en kunstverden, hvor han hele tiden har skullet beskæftige sig med og forholde sig til kunst.
”Det første, jeg gør, når jeg kommer ind
i et rum, er at registrere den kunst, der er
på væggene. Og det er kunst i alle afskygninger. Billede, foto, skulptur, musik, teater, skuespil, ballet, opera. Alle de genrer,
synes jeg, er uhørt vigtige. Jeg synes, vores samfund er defineret af den kunst, vi
har. Kig på den kunst, vi har i dag. Det er
den, der fortæller noget om det samfund,
vi får i morgen.”
Men på trods af den kunstneriske indflydelse, hans forældres erhverv har haft
Nr. 5 – 2013
23
24
RUST
SAMFUND
på Pilou Asbæks professionelle virke, har
han ikke meget til overs for begrebet social arv. Med forældrenes arbejde, en opvækst i Københavns Bredgade og en studenterhue fra Herlufsholms Kostskole vil
nogen måske mene, at han har haft en opvækst lidt ud over det sædvanlige. Det sætter dog ikke en stopper for, at han kan spille roller, der også rører slagter Larsen fra
Vester Vedsted. For Pilou Asbæk handler
det om følelser.
”Følelser er universelle, ligegyldigt om
du er rig eller fattig. De mennesker, jeg
kender, der er født enten med en guldske,
en plastikske eller ingen ske i munden, har
grædt og grint over de samme ting. Et eller
andet sted inde i dem selv findes en kerne,
der er universel for mennesket.”
For at fremhæve sit syn på følelser fortæller han om et stykke kunst af Yoko Ono.
Hun lavede for femten år siden et stykke
musik, som handlede om en kvinde i Afrika, der mister et barn og en kvinde i New
York, der mister et barn. Men på trods af, at
de kommer fra to samfund og sociale lag,
der ligger milevidt fra hinanden, skriger
begge kvinder fuldstændig ens.
”Derfor føler jeg godt, at jeg kan lave
kunst til alle segmenter. Det er også, fordi
vi ser hinanden i øjenhøjde. Og så er det jo
dét, der gør, at man er skuespiller!”
Netop fordi vi alle føler ens, kan Pilou
Asbæk sagtens spille til folk, der kommer
fra en helt anden baggrund end ham selv.
Han lader sig ikke begrænse af sin sociale
arv og tænker faktisk ikke meget over den.
”Jeg har aldrig nogensinde følt, at jeg
ikke har kunnet repræsentere samtlige lag
i det danske samfund. Og det er fordi, jeg
ikke har følt, at den begrænsning skal være
op til mig. Den skal være op til publikum.”
For Pilou Asbæk handler det om at vælge. Vælge, om du vil lade dig påvirke af
din sociale ballast, eller om du vil gøre op
med det og komme videre. Som skuespiller
handler dine roller ikke om, hvilken baggrund du kommer fra.
”Jeg har aldrig nogensinde tænkt over
min sociale arv i forholdet til mit arbejde.
Min arv er en del af min identitet indtil
den dag, jeg siger, at den ikke længere skal
være det. Det handler om et valg.”
Det er altså ikke Pilou Asbæks person,
der afgør, hvilke roller han får lov til at spille. Det ville også være at gå til ekstremer at
sammenligne Pilou Asbæk med hans seneste storrolle Simon Spies. Hvor Pilou Asbæk sammen med sin kæreste fik en datter for otte måneder siden, levede Spies et
barnløst liv med gruppesex, før der overhovedet var noget, der hed gruppesex.
”
Jeg har aldrig nogensinde tænkt over min
sociale arv i forholdet
til mit arbejde. Min
arv er en del af min
identitet indtil den
dag, jeg siger, at den
ikke længere skal
være det. Det handler om et valg.
”
At efterligne en rejsekonge
Som skuespiller skal han afdække, forsvare og præsentere. Han skal have en menneskelig vinkel på historierne, så tilskuerne kan genkende sig selv i hans karakterer. Og fordi han stadig er ny i faget, har
han stadig noget at bevise.
”Jeg går op i det, fordi jeg ser det som
om, at jeg skylder verden at bevise mig
selv. Det handler ikke om selvværd eller
selvtillid. Jeg skal stadig overbevise mig
selv og dermed andre om, at jeg er god til
Nr. 5 – 2013
RUST
SAMFUND
”
Jeg skal stadig overbevise mig
selv, og dermed andre om, at
jeg er god til mit arbejde.
”
Nr. 5 – 2013
25
26
RUST
SAMFUND
mit arbejde. Og det at være god til sit arbejde kræver som oftest meget forarbejde, meget research og kompromisløshed.”
Pilou Asbæk gør sit ypperste, for at
folk skal kunne lide hans udgave af Simon
Spies. Som til alle sine andre roller, har han
brugt flere måneder op til for at komme ’in
character’. For at finde frem til sin egen udgave af Simon Spies opsøgte han en anden,
der også har spillet rollen som morgenbolledamernes opfinder. Manden, der har været skyld i, at den yngre generation overhovedet ved, hvem Simon Spies er – Anders Matthesen. Han fremførte sin version
af rejsekongen på Østre Gasværk i forestillingen Simon fra 2004.
”Det første, jeg overhovedet gjorde, da
jeg havde fået at vide, at jeg havde fået rol-
Nr. 5 – 2013
”
Udviklingen har
været meget bevidst. Problemet
er bare, at jeg har
fået tildelt den udvikling. Det er ikke
noget, jeg selv har
valgt.
”
len, var at ringe til Anders Matthesen og
sige: Prøv at hør her, Anders. Du kender
mig ikke, jeg hedder Pilou, jeg er nyuddannet skuespiller, eller jeg har været i gang i
et par år, du kender mig måske fra Borgen
eller R, eller sådan noget. Og så kommer
jeg i audiens hos kongen, der ligesom siger: Det er okay, at du spiller Simon Spies.”
Af Anders Matthesen fik Pilou Asbæk
blandt andet en række båndoptagelser af
datidens Mads & Monopolet, Spørg Bare,
hvor Simon Spies sammen med John Price, Erhard Jakobsen og bakkesangerinden
Cleo hjalp folk med deres dilemmaer. Det
var for alvor her, Pilou Asbæk lærte Spies
at kende.
”Det er her, at han kommer med alle de
udsagn, der gør, at man efterfølgende si-
RUST
SAMFUND
ger, at han er et af de største genier, Danmark har fostret,” fortæller han, mens han
slår i bordet for at understrege sin pointe.
Pilou Asbæk snakker i et tempo, der udnytter vores beskedne tid maksimalt. Han
har noget på hjerte, og det er dét, han fortæller om. En passion, der har været genkendelig i alle roller, han har spillet.
Fra den bløde kæreste til
den hårde i Borgen
Pilou Asbæk spillede i starten den søde
kæreste i flere teaterstykker samtidig med,
at han læste på Teaterskolen. En rolle, der
virkelig blev manifesteret i filmen To Verdener, hvor han spillede drengen Teis, der
forsøgte at lære Sara om verdenen uden
for Jehovas Vidner. Efter sin debut på det
store lærred gjorde han den som kokken
Mikkel Hartmann i Kapringen, den fængselsindsatte Rune i R og ikke mindst som
spindoktor Kasper Juul i DR-dramaet Borgen. Roller, der viste livet bag ellers lukkede døre. Men i dag ses han i mere folkelige roller som Simon Spies og snart også i
tv-serien 1864.
”Udviklingen har været meget bevidst.
Problemet er bare, at jeg har fået tildelt den
udvikling. Det er ikke noget, jeg selv har
valgt. Men efterfølgende kan jeg godt se,
at det er en meget naturlig udvikling. Fra
den bløde kæreste til den hårde i Borgen.
Det er babysteps. Men det er jo også nogle
karakterer, der har udviklet sig i takt med,
at jeg er blevet ældre.”
Han fortæller, at han er meget bevidst
om, hvor han er lige nu. Han blev far for
otte måneder siden, og det er derfor familien, Pilou Asbæk har fokus på lige nu.
Det handler om at få tid og økonomi til at
hænge sammen. Derfor sagde han blandt
andet også nej til at lade Kasper Juul få
meget skærmtid i tredje sæson af Borgen
– han skulle have tid til at være far. Og
selvom han har en kæreste, der har forståelse for, at jobbet som skuespiller tager tid, er det stadig familien, der er førsteprioritet.
”Om ti og tyve år er jeg forhåbentlig glad familiefar og sekundært skuespiller.”
Blå bog
• Hans borgerlige navn er Johan Phillip Asbæk. Pilou betyder Lille Phillip­
på fransk.
• Er født i 1982 og opvokset i København. Her bor han i dag med
kæresten­Anna Bro og deres otte måneder gamle datter.
• Blev i 2008 færdiguddannet skuespiller fra Statens Teaterskole.
• Er i dag aktuel i filmen Spies & Glistrup.
Giv dine budskaber
den rigtige indpakning
God kommunikation handler om indhold, form og formidling. Hos Rosendahls får du kvalificeret hjælp til
alle tre dele. Som landets største grafiske kommunikationshus dækker vi nemlig hele paletten af ydelser fra
layout og prepress til offsettryk, digitalprint, efterbehandling, lager og distribution samt webløsninger.
Du kan læse mere om vores ydelser og løsninger på www.rosendahls.dk
ESBJERG / ODENSE / AALBORG / KØBENHAVN
Nr. 5 – 2013
27
28
RUST
SAMFUND
Palæstinensere
vil selv vise
omverdenen, hvem de er
Bilal Al-Issa, der til dagligt studerer på Syddansk Universitet, vil vise,
at Palæstina er andet end stenkastende unge. Derfor er han med til
at arrangere en fotokonkurrence, hvor palæstinensere på Vestbredden
og Gaza tager billeder af den hverdag, de selv oplever.
Af Sofie Pedersen
Selvom Palæstina er et af verdens mest fotograferede steder, er det hovedsageligt de
samme stereotype billeder af stenkastende unge og demonstrationer, vi ser. Det vil
Bilal Al-Issa gøre op med. For ét semester
har den 26-årige odenseaner derfor skiftet
studierne i international virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet ud
med en praktikplads hos Det Danske Hus
i Palæstina. Huset ligger i byen Ramallah
på den besatte Vestbred og fungerer som
en dansk udgave af et forsamlingshus i Palæstina. Gennem sit praktikophold er Bilal
med til at arrangere en række events, der
alle har til formål at styrke dialogen mellem danskere og palæstinensere. Det sker
blandt andet gennem debataftener, koncerter og den årlige begivenhed Palestine Photo-Marathon, som Bilal har arbejdet med
hele foråret. Det er en heldagskonkurrence på seks eller 12 timer, der finder sted på
samme tid i byerne Ramallah, Nablus, Jerusalem og Gaza City.
Formålet er at give palæstinenserne en
mulighed for selv at fortælle, hvem de er.
”Størsteparten af de billeder, vi ser fra
Palæstina, er taget af udenlandske journalister, der kommer for at dække konflikten.
Den er en stor del af hverdagen her, men
langt fra alt. Mange palæstinensere vil gerne fortælle en mere nuanceret historie om
deres liv under besættelsen, og hvordan de
ser virkeligheden,” fortæller Bilal Al-Issa.
Opgør med stereotyper
Bilal Al-Issa har selv palæstinensiske rødder, men er vokset op i Vollsmose og læser nu en kandidatgrad i international virksomhedskommunikation på SDU. Det sker,
at folk møder ham med fordomme, når han
fortæller, at han kommer fra Vollsmose.
Derfor genkender han trangen til at gøre
op med stereotype billeder.
”Når man kommer fra Vollsmose, er der
nogle folk som automatisk har fordomme
om, hvem man er. Det oplevede jeg, da
Det Danske Hus havde besøg af en gruppe pensionister fra Salling. Det er en del af
min opgave som praktikant at vise besøgende rundt og holde oplæg. Men da jeg
fortalte, at jeg kom fra Vollsmose og studerede, kunne jeg se, at de var meget overraskede. Det var tydeligt, at de ikke vidste
ret meget om Vollsmose, så vi fik en ærlig
snak om deres forestillinger,” siger Bilal
Al-Issa og fortsætter:
”Pensionisterne sagde, at det var flot,
at jeg snakkede så godt dansk og tog en
uddannelse. Jeg sagde, at det ikke kun er
mig, det går godt for, men at der er mange andre. Det var en speciel oplevelse for
dem, og da de skulle gå, var de glade og
Om DHIP
Det Danske Hus i Palæstina (DHIP) er beliggende i Ramallah på Vestbredden. Huset­har eksisteret siden 2010 og arbejder for at styrke den gensidige
forståelse­mellem­danskere og palæstinensere. Det sker bl.a. gennem udvekslinger mellem danske og palæstinensiske håndværkere og kunstnere. DHIP
har hvert semester to danske praktikante­r. ­
Se mere på www.dhip.ps
Nr. 5 – 2013
kom hen og krammede mig. I Odense er
det heldigvis sjældent, at folk har den slags
fordomme. De fleste har selv været i Vollsmose og ved godt, at der ikke er uro hele
tiden, og at det er nogle få, der laver balladen. Men det er ikke alle, som har mulighed for at tage til Palæstina og danne sig
deres eget indtryk. Derfor er det vigtigt
at vise billeder, der ikke kun fokuserer på
konflikten”, siger Bilal Al-Issa.
Nye fortolkninger af hverdagen
Tilbage til Palæstina. På selve konkurrencedagen den 1. maj 2013 er Bilal Al-Issa
i Nablus på Vestbredden, hvor han skal
åbne fotomaratonen. I alt 154 deltagere har
meldt sig til over hele Palæstina, og de 23
befinder sig i et mødelokale i Nablus’ centrum og venter utålmodigt på, at Bilal AlIssa skal afsløre dagens temaer.
Bilal åbner hemmelighedsfuldt kuverten med temaerne for 6-timers konkurrencen og læser op på arabisk: ’larm’, ’i går’,
’stilleben’, ’kogepunkt’, ’forfald’ og ’travlhed’. Deltagerne klapper og rækker hånden op for at stille spørgsmål. Der opstår
forvirring omkring temaet stilleben. Tilsyneladende er den arabiske oversættelse
misvisende – noget i stil med ’rolig natur’.
Ahmad Talaat Hassan på 19 år protesterer:
”Jeg kan ikke fotografere rolig natur i
Nablus. Her er kun trafikkaos, bebyggelse og menneskemylder!”
Bilal Al-Issa giver en uddybende forklaring, og kort efter spredes deltagerne
ud over hele byen på jagt efter kreative
fortolkninger. To søstre vil gerne fortælle,
hvorfor de har meldt sig til fotomaratonen.
”Jeg håber, at mine billeder vil vise, at
Palæstina er et smukt land, og at vi på trods
af de svære vilkår har noget godt at byde
på,” siger Nadia Hassan Salhi på 38 år, som
er skolelærer.
RUST
SAMFUND
Brud
I går. Nablus ældste barbersalon
Hendes søster Nidaa på 33 år, supplerer:
”Ja, vores liv er ikke kun sorgfuldt. Vi
har også glæde, og det skal vi vise.”
Ophedet fotografering
Temperaturen i Nablus sniger sig op over
de 30 grader, og som timerne går, kæmper
deltagerne både mod udmattelse og svigtende fantasi.
”Det er hårdt. Jeg ved stadig ikke, hvordan jeg skal fotografere stilleben. Jeg kender Nablus ud og ind, men det er svært at
tage billeder på denne her måde,” sukker
Ahmad Taalat Hassan. Han vender tilbage til Bilal Al-Issa på konkurrence-kontoret og får en tår vand og nogle opmuntrende ord, inden han igen begiver sig på jagt
efter spændende motiver i Nablus’ snørklede gader.
Der er stor forskel på, hvilket udstyr
deltagerne bruger. Nogle har professionelle spejlreflekskameraer, andre bruger gam-
Søstrene Nadia og Nidaa Hassan Salhi (t.v).
le lommekameraer, og nogle få fotograferer
med deres mobiltelefon. De eneste tekniske krav er, at billederne skal afleveres digitalt, og at der kun må afleveres ét billede
per tema. Det giver dilemmaer, for mange
deltagere har taget flere billeder til hvert
tema og kan ikke vælge ud.
”Det er udfordrende at tænke på den
her måde. Men det er dét, der gør konkurrencen interessant. Deltagerne skal gøre
sig nogle refleksioner undervejs både om
fortolkningen af temaerne og udvælgelsen. Det er også derfor, vi siger, at det vigtigste ikke er, hvilket kamera du bruger,
men tanken bag dine billeder,” siger Bilal
Al-Issa.
Udstilling i Odense
Bilal Al-Issa håndhæver konkurrencereglerne og svarer på et hav af spørgsmål, når deltagerne trætte vender tilbage for at oploade dagens høst af motiver.
Der er flotte præmier at vinde – blandt
Travlhed
andet en iPad til den bedste billedserie
– men ingen spørger til præmierne. Til
gengæld er der mange spørgsmål om,
hvor og hvornår vinderbillederne vil blive udstillet.
I alt 85 deltagere gennemfører dagens
maratonfotografering i stegende hede.
Iblandt dem er en udmattet Ahmed Taalat
Hassan fra Nablus, der får et anerkendende klap på skulderen af Bilal Al-Issa, da
han afleverer sin billedserie. Den 19-årige
Bonusinfo
Bilal Al-Issa medvirker også i femte
afsnit af Anders Aggers DR2-serie
’Indefra’, hvor han tager seerne med
rundt på Vestbredden. Programmet
kan ses på www.dr.dk/tv/se/indeframed-anders-agger
Nr. 5 – 2013
29
30
RUST
SAMFUND
fotograf lægger ikke skjul på, at motivationen er at få sine billeder udstillet i udlandet.
”Min far har et stykke land med oliventræer, og vi oplever, at
bosætterne kommer og ødelægger træerne, uden at vi kan gøre
noget. Derfor vil jeg gerne vise verden, at vi lever uden beskyttelse under besættelsen,” siger han.
”Vi udstiller de bedste billeder fra fotomaratonen i både Palæstina og Danmark. Det er noget, folk virkelig går langt mere op i,
end hvad de kan vinde. For mig viser det, at vi har fanget noget
vigtigt,” forklarer Bilal Al-Issa.
Han vender tilbage til Odense først på efteråret, hvor han skal
være med til at sætte udstillingen fra fotomaratonen op i Vollsmose Kulturhus. Her bliver billederne vist i seks uger fra den 9.
september til den 18. oktober.
”Jeg glæder mig virkelig til at vise udstillingen. Mange af billederne har nogle stærke budskaber, og jeg håber, at de vil åbne
folks øjne for, at Palæstina er et land med mange forskellige sider,” siger Bilal Al-Issa.
Kogepunkt
Nr. 5 – 2013
Billedserie fra fotomaratonen
Fotomaratonen blev afholdt første gang i 2012 på initiativ fra DHIP. Det er en heldagskonkurrence, hvor deltagerne skriver sig op til enten at tage billeder i seks eller
12 timer i forskellige palæstinensiske byer. Den danske
fotograf Klaus Holsting og den palæstinensiske kunstner
Khaled Jarrar sidder i juryen for fotomaratonen.
Hvilke motiver, der kom igennem juryens nåleøje, kan
ses, når vinderbillederne udstilles i Vollsmose Kulturhus i
september og oktober. De her viste billeder hører til Bilal
Al-Issas personlige favoritter, men er ikke nødvendigvis
blevet præmieret. De giver et indblik i, hvor forskelligt
deltagerne har tolket konkurrencens temaer.
Se mere på www.palestinephotomarathon.ps
Stilleben
Larm
RUST
SAMFUND
Tilbageblik på
Femøs kvindelejr
Hver sommer mødes kvinder fra hele Danmark til en anderledes ferie på Femø. Rammerne er ikke
de samme, som da lejren første gang stod i 1971, men én ting står uændret. Det er kun for kvinder.
Af Stine Voigt de Klauman
”Måske var det engang stærkt revolutionerende [at sidde på lokum uden forhæng], men nutildags har det mest tre konsekvenser – folk bliver generte, de holder sig og får hård mave, eller de
går på kroen for at skide. Jeg synes derfor ikke, et par forhæng
kan skade”. Sådan sagde en tilfældig besøgende på Femø-lejren.
I 1990 var der for første gang forhæng for toiletterne på Femø.
Dét og retten til at slå teltpløkker i individuelle telte skulle senere vise sig at være grundlaget for at sikre Femølejrens overlevelse, fortæller Lotte Nielsen. Hun er cand. mag. i dansk, har været
lesbisk siden gymnasiet og feriegæst på Femø siden 1998.
Siden 1971, hvor det hele startede, har kvindelejren på Femø
ændret karakter. Grundlæggende er ideen om en lejr uden mænd
vedblevet, men ellers står tingene anderledes til i dag på mange punkter.
Rødstrømpebevægelsen i København løste startskuddet på
Femø, da de besluttede sig for at skabe et minisamfund kun bestående af kvinder. Meningen var ikke at skabe en flok rødstrømper, men at samle kvinder fra alle leder og kanter. Ideen var, at
kvinderne skulle lære af hinanden og skabe styrke ved fællesskabet og støtten fra de andre kvinder. Ingen brug af sminke, bh’er,
spejle og forhæng var led i kvindens frigørelse fra skønhedsidealet, som kom fra det mandsdominerede samfund.
Fra rødstrømper til leverpostej
Søstersolidariteten fortsatte ind i 1980’ernes Danmark, men ikke
helt uændret. Gradvist over årene gik et stort antal af lejrens gæster fra at være heteroseksuelle til at være lesbiske. Allerede i 1975
indførte man den første lesbiske uge, og det har udviklet sig til,
at flere og flere lesbiske kom til øen. Lotte Nielsen beretter, at op
mod 90 procent af gæsterne i dag i lejren er lesbiske, men der kan
være forskel på de enkelte uger.
Lejrens indhold er gået fra at være et meget politisk omdrejningspunkt til i højere grad at blive et sted, hvor kvinder kan holde en anderledes ferie. Generelt er lejrens principper løsnet op i
løbet af de sidste 15 år. Muligheden for leverpostej sprænger det
vegetariske princip, der gjaldt de første 10 år, og det hedengangne, brune lokumspapir blev for mange år siden erstattet af det
hvide, vi kender i dag.
Lange bryster går ikke midt i madlavningen
Datidens kvindelejr bød på ord som vandhøne i stedet for vandhane og kvind i stedet for man.
”I dag står der stadig ½ æg pr kvinde i kogebogen, selv om der
også er mange drengebørn, der spiser æg”, fortæller Lotte Nielsen.
Billedet viser den første reklame for
Femølejren fra 1971. Plakaten er udlånt af Museum Lolland-Falster
Aftenens fest midt under body and soul-ugen byder da også
på cowgirltema i stedet for cowboytema, som det måske havde
heddet under andre omstændigheder.
70’ernes stramme regelsæt om kvindernes brug af for eksempel sminke og det åbne udsyn til toilettet var til for at sikre kvindernes frigørelse fra det samfund, de normalt var en del af. Senere har det vist sig, at det ikke nødvendigvis var det, kvinderne så
som frihed, men at friheden består i retten til at vælge det, der føles som frihed for kvinderne selv, også i forbindelse med nøgenhed og påklædning for eksempel.
I løbet af 80’ernes og 90’ernes mere individuelle levevis blev
fælles sovetelte suppleret med små telte, som betød mere privatliv og færre ørentviste i soveposen. Der blev indrettet mere diskrete toiletbåse som supplement til de fritstående.
”I gamle dage fandtes der heller ikke spejle, men nogle smuglede det alligevel ind og stod i al hemmelighed og børstede hår.
Nu er det anderledes. I dag har vi endda forstørrelsesspejle, hvis
man vil klemme bumser ud”, fortæller Lotte Nilsen.
Nøgenskab og madlavning
Tingene har altså ændret sig en kende. Men mange har sikkert stadig et gråtonet billede i hovedet af kvinder der lifligt hopper nøgne
rundt i Femøs frugtbare natur. ”Det er ikke sådan, det nødvendigvis var eller er længere, men nøgenskab er noget, der debatteres på
Femø,” forklarer Lotte Nielsen lidt grinende.
Er det for eksempel i orden at lave mad, når man er nøgen?
Der er nu om dage en regel om, at man ikke er nøgen i madteltet,
men man må gerne være topløs. Dog kan det give problemer at
tage kogende vand til opvask fra de store gryder, hvis brysterne
er for lange eller for store, var der én, der frækt bemærkede under fællesmødet til stor latter fra kvinderne.
I det hele taget debatteres Femøs fremtid og principper ofte i
lejren. Lejren står til at bestå som den er i dag; kun for kvinder,
men bortset fra det er det uvist, hvordan fællesskabet vil forme
sig i fremtiden. Èn ting er dog sikkert – ”mænd no way”, fastslår
Lotte Nielsen.
Hvert år, i skolesommerferiens otte uger, emmer Femø af liv.
Ugerne skifter med forskellige temaer, som blandt andet kan have
med sport, familie eller ”body and soul” at gøre. Er man fristet
til at opleve lejren – og af hunkøn – er der hvert år i uge 30 åbent
hus. Det koster 1300 per uge, men så er der også gratis brusebad
under åben himmel. Hver uge starter om lørdagen, hvor der er
fælles transport fra København med opsamling af kvinder fra andre dele af landet på en station undervejs.
Nr. 5 – 2013
31
32
RUST
SAMFUND
Uddannelse
uden for
universitetets mure
Universitetet kan være en osteklokke, hvor dine venner, studiekammerater, fredagsbarsflirts og forelæsere alle er akademikere. RUST reflekterer over, hvordan hverdagen
lyder for medstuderende på helt andre uddannelser. Velkommen til en verden uden
forelæsninger, lektier, eksamener og med undervisning i weekenderne.
Velkommen til (scene)livet på Odense Skuespillerskole.
Tekst af Rebecca Bodnia
Billeder af Jens Fevielle
Da jeg modtager Andreas Jessens skema, er
jeg dybt forvirret. ”Rep”, ”Euto” og ”Tale”
er tre af dagens fag, og der er afsat sølle
25 minutter til hvert af dem. Faget ”Euto”
viser sig at være 25 minutters samtale og
massage til de studerende. Så hvordan går
man til eksamen i at få massage?
”Vi har ikke nogle eksamener,” fortæller
23-årige Andreas Jessen, der startede på sin
uddannelse sidste september.
”De plejer at sige, at eksamen er at komme
ind på skolen. Når man først er inde, er der
fri leg, men det kræver selvfølgelig også,
at vi tager uddannelsen seriøst og føler et
personligt ansvar for den. Men alle her vil
det så meget, at ingen slacker.”
Er man først inde på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, får
man altså lov til at blive. Med 800-900 ansøgere årligt og kun 24 pladser fordelt på landets tre skoler er den første og eneste eksamen både hård og lang. Søger man alle tre
skoler, er det skolen, der ansøger om eleverne i prioriteret rækkefølge og ikke omvendt, som vi kender det fra KOT-tilmelding. Så da Andreas Jessen, ærke- og fuldblodskøbenhavner, skulle starte sin uddannelse, var det ikke i hovedstaden København, men fynske Odense.
”Jeg havde nok aldrig troet, at jeg skulle
bo her. Når man allerede er begyndt at synes, København er en lille by, så er det lidt
specielt at flytte hertil,” fortæller Andreas
Jessen med lidt af en grimasse.
60 timer om ugen
Sidste år pendlede hver fjerde studerende på campus Odense. Men da jeg opstiller den mulighed for at lindre hovedstadssavnet, smiler Andreas Jessen overbærende og fremlægger kendsgerninger:
Nr. 5 – 2013
”Vi har et sted mellem 40 og 60 timers
undervisning om ugen – hver dag fra klokken 8.30 til cirka 18. Derudover har vi arbejdsweekender, hvor vi skal blive i Odense. Det med at pendle er ikke en mulighed.”
Med den arbejdsbyrde er der ikke noget, der hedder lektier og dermed ingen
bøger, forelæsninger eller karakterer.
”Jeg skal ikke sidde og læse 700 sider, men derfor er det stadig hårdt. Denne weekend har jeg haft undervisning både
lørdag og søndag, og det kan man da godt
mærke. Det er tirsdag i dag, og jeg har virkelig brug for weekend,” siger han og puster ud.
Det eneste boglige fag på uddannelsen
er ”teaterteori”, der optager tre timer af
skemaet hver anden onsdag. Når Andreas Jessen har lektier, er de meget praktiske.
For eksempel skal han lave stemmeøvelser
en halv time om dagen:
”Men det er ikke lige hver dag, at man
får det gjort,” griner han lidt skyldbevidst.
Årgang 2012 er otte studerende inklusiv Andreas Jessen. Fire drenge og fire piger. Som i alle grupper kan der opstå intriger, men de løses, for uddannelsen varer fire år, og så skal sammenholdet fungere, når man er sammen 60 timer om ugen.
”Der er mødepligt på alt. Og det handler ikke om at være bange for rektor, men
om, at man respekterer ens hold, og at vi
er sammen om det her. Man boltrer sig meget personligt og følelsesmæssigt, så det er
vigtigt, at vi skaber et miljø, hvor man tør
give sig selv 100 procent. Jeg har set alle
fra mit hold græde allerede inden for de
to første uger.”
Undervisning i skovens trætoppe
Denne tirsdag starter klokken 8.30 med
grundtræning, der i dag er yoga. Faget
handler om at kende sin krop, og vide
hvad man kan bruge den til. Derfor kan
morgentræningen, som den dagligt bliver
kaldt, indeholde alt fra balle og pilates til
crossfit. Derefter er vi til faget ”Tale”, hvor
Andreas det meste af tiden står og råber af
sin lærer, som svarer med et smil og ”godt,
godt, mere kraft!”. Ideen med faget er at
lære at udtrykke sig, og denne dag er Andreas’ karakter fuld af vrede og sorg. Det
meste af dagen går med privatundervisning, hvilket Andreas Jessen understreger gør de studerende meget privilegerede. I 25 minutter handler det kun om An-
RUST
SAMFUND
dreas og den måde, han bruger sin stemme på. Det samme gælder næste fag, hvor
han får sangundervisning i alle genrer, og
senere lærer han, stadig en-til-en, musikkens grundtrin. I dette fag illustreret med
en lille leg med tonearter. Dagens sidste
fag, drama, starter ude i tusindårsskoven.
Først går de otte studerende rundt imellem hinanden. Så leger de ”fireball” for til
sidst at kravle rundt i træerne, helt stille,
men pludselig begynder de at skrige som
aber i den nærliggende zoologiske have.
Udefra ser Andreas Jessens hverdag
meget mærkelig ud. Den er fuld af leg,
sang og at klatre i træer. Ingen store audi-
torier, ingen kedelige forelæsninger og
samtidig ingen dage, hvor man mentalt
ikke kan være til stede. Man er træt efter
at have fulgt de studerende en dag på deres uddannelse. Dagen er hård og næsten
uden pauser.
”Selvfølgelig har man dage, hvor man
bare har lyst til at blive liggende i sengen
og pjække. Men så må man hive sig selv
op. Det er dét, man giver, og det er sindssygt hårdt, for det kræver, at du lægger
hele dit liv om. Jeg husker, at en af mine
lærere i starten af uddannelsen sammenlignede det lidt med at blive munk i et kloster,” griner Andreas Jessen, inden vi skilles lidt over seks til fyraften.
Nr. 5 – 2013
33
34
RUST
TUMULT
Enhver begyndelse er svær, siger et gammelt ordsprog. Og netop disse dage møder et utal af dugfriske medstuderende en sådan nådesløst nervepirrende og ny begyndelse, når de starter på Syddansk Universitet.
Illustration, tekst og foto af Maja Mackintosh Johansen
Første gang var du 6 måske 7 år og skulle med let spændt maveregion og vandkæmmet hår ind til din første time. Den spritnye
skoletaske sad stolt og overdimensioneret som et sneglehus på
ryggen. I den lå det nydeligt indrettede penalhus, der snart blev
vidne til sabotage: Udlån af blyanter og tuscher, der aldrig fandt
vej tilbage i det farvekodede geled.
Men du var lykkeligt uvidende, du havde aldrig prøvet det
før. Det har du nu. Når vi starter på universitetet, har de fleste af
os været igennem i hvert fald et par første skoledage, vi kender
humlen. Kender den måde vores stemme pludselig kan vise tegn
på en ekstra overgang, hvordan vi bærer vores personlighed anderledes: storsmilende, rødmende, højtråbende – akavet. Og for-
håndskendskabet ændrer ikke på fakta. Den vil altid indebære et
element af nerver. Den første skoledag.
Kan jeg finde det? Kommer jeg for sent? Kan de lide mig? Kan
jeg lide dem?
Det er her, du skal præstere det fundamentale førstehåndsindtryk. Og føre den samme samtale uendeligt mange gange. Til gengæld er det også her, du opdager, at du griner af det samme, som
ham ovre i den anden ende af salen. Og hvor du pludselig føler
dig beslægtet med en, du aldrig havde troede, du kunne blive
venner med. Her, hvor du oplever starten på noget befriende nyt.
På herunder og på modsatte side kan du møde to af dem, der
skal igennem hele møllen lige om lidt.
Interviews
Kira Trumm Asmussen på 20 år troede egentlig, hun skulle være
cirkusklovn eller jordemoder, men til september starter hun
på Dansk, og det glæder hun sig til – så længe høfeberøjne og
manglende stedsans ikke saboterer det.
Kan du huske, hvordan du havde det, da du skulle starte i folkeskolen?
Jeg kan huske, at jeg var rigtig spændt på at starte, fordi jeg gerne ville gå i skole. Men jeg var lidt genert første skoledag, tror jeg.
Hvad kan du huske fra din allerførste skoledag?
Jeg kan huske, at vi kom ind, og så fik vi et æble hver og en blyant og sådan en hat. Så kan jeg huske, at min lærerinde sad på en
stol med et brækket ben og hilste på os alle. Jeg kan huske, at jeg
kiggede på de andre børn og tænkte, at dem skulle jeg gå i klasse med i rigtig mange år, og det var spændende. Og så havde jeg
sådan nogle kæmpetykke øjne, fordi jeg havde rigtig meget høfeber. Det syntes jeg var lidt pinligt.
Hvad glæder du dig mest til ved at skulle starte denne her gang?
Jeg glæder mig rigtig meget til at flytte hjemmefra for første gang,
Nr. 5 – 2013
og så glæder jeg mig til at starte et nyt sted, hvor jeg skal lave noget hver dag, som interesserer mig. Og så glæder jeg mig til at se,
om uddannelsen er, som jeg håber, og om jeg kan få det ud af den,
jeg gerne vil have. Og så glæder jeg mig helt vildt til at møde en
masse nye mennesker. Det glæder jeg mig rigtig meget til.
Er der noget, du er nervøs for?
Ja, jeg er sådan lidt nervøs for, om jeg er dygtig nok til det, jeg
har valgt. Og om jeg passer ind, og om jeg lærer nogen at kende.
Man har jo altid sådan lidt sommerfugle i maven, når man skal
møde nogle nye. Og jeg flytter jo helt til Fyn, så jeg kender ikke
nogen af de andre. Når jeg har startet på andre skoler, så har der
altid været en eller to stykker, som jeg har kendt, eller som jeg har
vidst, hvem var. Denne her gang kender jeg slet ikke nogen, og
det synes jeg både er lidt skræmmende, men jeg synes også det
er helt vildt spændende.
Er der noget, du kan genkende fra din allerførste skoledag i den måde,
du går til denne her?
Jeg kan kende det der med, at jeg siger til mig selv, at jeg skal være
RUST
TUMULT
åben og ikke være genert og gemme mig væk. Det kan jeg huske,
at jeg også tænkte dengang. At jeg skulle være god til at komme
i snak med nye mennesker. Jeg kan godt kigge mig selv i spejlet
og sige, at nu skal jeg bare tage mig sammen. Nu skal jeg bare ud
og snakke og møde nogle nye og sådan. Og så kan jeg genkende
den der lidt nervøse, spændte følelse i maven.
Hvad har du gjort for at gøre dig klar til at starte nu? Ved du, hvad du
skal have på?
Jeg har ikke tænkt så meget over, hvad jeg skal have på endnu.
Men jeg har kigget mine dansknoter lidt igennem, og så har jeg
også tænkt lidt over, hvordan jeg kommer derud, for min far har
altid været med til første skoledag, og denne her gang skal jeg af
sted helt alene. Og jeg er virkelig ikke særlig god til at finde vej,
så det ville simpelthen være det værste, tror jeg, hvis jeg kom for
sent. Det ville være ret pinligt.
Er du nervøs for, om høfeberen skal blusse op igen?
Ja, for jeg har det stadigvæk i ligeså slem grad. Så jeg kan godt være
lidt nervøs for, at jeg vågner op, og så er mine øjne ligesom golfbolde.
Rune Mahler Ramsay fra Sjælland på 18 år ville egentlig være
pædagog, da han var yngre, for så kunne man få penge for at
spille bold. Nu er han i stedet cykelentusiast og kommende
statskundskabsstuderende og så glæder han sig til selv at kunne styre ambitionsniveauet.
Kan du huske, hvordan du havde det med at skulle starte i folkeskolen?
Ja, det kan jeg godt huske. Jeg havde siddet derhjemme og snakket med mine forældre, om hvor spændende det ville blive, om
alt det man kunne lære og om at så kunne jeg få del i mine forældres STORE bogreol. Jeg kommer fra et hjem, hvor mine forældre
begge er højtuddannede, så det var ligesom helt naturligt, at jeg
havde opbygget en vis interesse for de ting. Så jeg glædede mig
som et lille bitte barn. Som man bedst kan.
Hvad kan du huske fra din allerførste skoledag?
Mest at man ligesom blev præsenteret for en masse nye mennesker, for jeg havde ikke gået i børnehave med alle de andre, men i
sådan en skovbørnehave. Så det var en masse nye hoveder, og dét
var spændende.
Rune Mahler Ramsay. Foto taget første skoledag
foran Lundebakkeskolen i år 2000.
Kira Trumm Asmussen. Foto taget første skoledag under
æbletræet på Barsmark Bygade i år 1999.
Hvad glæder du dig mest til ved at skulle starte denne her gang?
Jeg har gået i folkeskolen i 10 år og på Handelsskolen i tre år bagefter, og det har stille og roligt dræbt alt det engagement, jeg startede med at have. Jeg oplevede, at alle de visioner og drømme, man
ligesom kunne have, blev pillet lidt fra hinanden i et system, hvor
der er én lærer, som skal undervise på ALLE niveauer. Og så var
det ikke på mit niveau, der blev undervist, så jeg er ikke rigtig blevet udfordret. Nu håber jeg, at der ikke bliver taget så meget hensyn til niveauer, at det ligesom er ens eget ansvar. Jeg tror, at de her
kommende tre år bliver lidt mere på mine vilkår.
Er der noget, du er nervøs for?
Jeg er tilflytter, så det vil sige, at jeg ikke har nogle rigtige kontaktflader med byen endnu. Så jeg har brugt de sidste tre dage på bare at
cykle rundt sammen med ham, jeg flytter sammen med herovre. Så
jeg håber da, at der ikke bliver helt dødt, når vi starter, og at der faktisk bliver en eller anden form for sammenhold. Det, jeg frygter mest,
er, at vi bare kommer til at sidde herhjemme i lejligheden hele tiden.
Er der noget, du kan genkende fra din allerførste skoledag, og den måde
du havde det med at starte dengang, og den måde du har det med at
skulle starte nu?
Det med at der ikke var nogen, jeg kendte dengang i børnehaveklassen, det er der jo heller ikke rigtig nu. Og nu har jeg jo selv
valgt, at det skal være statskundskab, så den der sprudlende gejst,
jeg havde som lille purk, den kan jeg forhåbentlig også genoplive.
Ved du, hvad du skal have på?
Ja, det har jeg tænkt på, helt klart. Jeg regner med at komme i cykeltøj og lade være med at klæde om og bare sige ’ved du hvad,
der er ikke nogen grund til at skulle opstille nogen falske parader
eller noget’ og så bare have cykelshorts og cykel t-shirt på. De andre steder, jeg har gået, der har det været sådan noget, hvor man
ligesom pakkede det væk og nærmest ikke ville kendes ved det.
Men på tredje år på Handelsskolen, der tænkte jeg ’ved du hvad,
så må folk sgu tænke hvad de vil’.
Har du købt en ny skoletaske?
Jeg har en lækker cykeltaske, der kan sidde bagpå bagagebæreren. Den er funktionel og fin, og den vil jeg gerne kendes ved.
Nr. 5 – 2013
35
36
RUST
TUMULT
Fismanden, Høstpigen
og Stodderen
Den 29. september har i mange år været kendt som Mikkelsdag. Her bliver høsten fejret og
ærkeenglen Michael hyldet. Men hvad er historien bag?
Af Lars Düwel
Det var en dag, hvor høstfigurer såsom Stodderen, Fismanden
og Høstpigen blev fremstillet af kornet. På den 29. september fejrede man nemlig hvert år ærkeenglen Michael. Tidligere var det
fast kutyme at holde store kirkefester på Mikkelsdag. Den blev
også brugt som en takkefest til Gud for høsten, der skulle være
færdig inden denne dag. Det var ved disse fester en fast tradition at uddele Mikkelskorn til de fattige. Dagen blev brugt som enden på finansåret, hvilket betød, at dagen var termin for betaling
af gæld. I dag er helligdagen gået mere eller mindre i glemmebogen. Man holder dog stadig mange steder i landet høstfest, hvor
bønderne fejrer, at høsten er i hus. En af dem, der har gjort det i
rigtigt mange år, er Falle Lildholdt.
”Jeg tror, at jeg holdt min første høstfest i 1933. Der var jeg så
kun tre år gammel,” forklarer Falle med sin lidt mumlende, sønderjyske dialekt. Han er født ind i landmandslivet og har siden
1954 været selvstændig. Og selvom han mener, at hukommelsen
ikke er, hvad den har været, så husker han tydeligt, hvordan de
fejrede høsten dengang.
”Ja, når den første bondemand var færdig, så hentede han
alle sine karle og kørte rundt i hele nabolaget med det sidste læs
korn. Så lavede vi en lille mand af kornet. Den kaldte vi Høst-
Mikkelsdag:
Ærkeenglen Michael er mest kendt for at skulle veje sjælene på Dommedag. Hvem skal i himlen, og hvem skal i helvede? Ifølge legenden svævede han rundt over Hadriansøjlen i Rom under pesten. Da sygdommen derefter ophørte,
byggede man en kirke til ære for Michael. Den blev kaldt
Engelsborg. Han havde også den særlige rolle at lede de afdøde over floden til Gud.
Mikkelsmesseuld
Mikkelsdag var starten på vinterhalvåret. Bondetraditionen
sagde derfor, at fåreklipningen skulle begynde den 29. september. Det uld, der blev klippet denne dag, blev kaldt Mikkelsmesseuld og var den fornemmeste af slagsen. Men mistede man bare en tot fåreuld på Mikkelsdag, ville bonden
komme til at mangle foder til dyrene i vinteren.
Nr. 5 – 2013
bassen. Så kørte vi rundt der med hestene foran og råbte: Hurra,
Hurra for Høstbassen,” fortæller Falle med et stigende tempo i
takt med, at erindringerne om næsten et helt århundredes høstfester kommer tilbage.
Høstfest tilbage i 1930’erne. Falle Lindholdt er den lille lyshårede dreng
forrest i kærren
RUST
TUMULT
37
VIND BILLETTER
Til Simon Talbots nye show i Odense
Livet på SU er ikke altid let. Derfor finder RUST
hver måned gaver, der gør livet på uddannelsesstøtte en kende sjovere.
Konkurrencen løber
til og med den
30. september­2013.
I denne måned udlodder vi gode grin med to billetter til Simon Talbots nye one man show ”Talle
alene i verden” i Magasinet i Odense fredag den
11. oktober.
Held og lykke!
Det eneste du skal gøre er at svare på spørgsmålet:
Hvilken børnebog er titlen på Simon Talbots nye
show inspireret af?
På www.rustonline.dk kan du deltage i konkurrencen, hvor vi trækker lod blandt alle de rigtige
besvarelser.
S
T
D
N
A
BR
Reklame mangler
N
SIMO T
O N
TALBIMO T
S BO
L
TA
ag
d
s
r
to
r
e
v
h
e
tr
n
e
Fri
kl. 17-21
g i events
r – delta
Se alle udstillinge
Torsdagslounge
-21
31. oktober kl. 17
samtidskunst,
d
e
m
r
la
k
r
e
ts
d
Bran
musik og
l,
ø
d
fa
i,
sh
su
,
fi
ra
fotog
nde – også dig.
re
e
d
u
st
f
a
is
v
d
re
hund
slounge
Foto fra Torsdag
ance 
rm
o
rf
e
P

ik
s
u
M
 Samtidskunst 
 Sansebar
t
s
n
u
k
to
o
F

ts
n
Eve
mixeren 
ie
d
e
M

e
g
n
u
lo
 Torsdags
Vi ses!
cebook
Fa
Følg ‘Brandts’ på
Nr. 5 – 2013
38
RUST
TUMULT
Svanger
Duften af forår er kommet, jeg elsker den rene, klare duft, der
altid følger den kolde isnende luft fra vinteren. Det er løftet
om, at verden nu bliver genfødt og rejser sig fra vinterens hårde greb, jeg kan lugte. Vi har lige købt et lille hus ved en sø,
et dejligt fredfyldt sted, hvor man ikke bliver forstyrret i sine
tanker, og hvor naturen ligger uberørt hen.
Jeg har aldrig haft søskende, og mine forældre og bedsteforældre døde i en forholdsvis ung alder, men selvom jeg fik så
kort tid med dem, og måske netop af den grund, værdsætter
jeg tanken og ideen om familie mere, end nogen anden jeg har
mødt. Siden jeg har kunnet klare mig selv, har jeg søgt efter
at få min egen familie. Jeg fandt min mand, Peter, da jeg var
ung, og selvom det ikke har været lige nemt, blev vi gift. Måske fordi jeg blev gravid, dog er grunden til vores ægteskab
aldrig blevet åbent diskuteret, jeg ved at vi elsker hinanden,
men om vi elsker hinanden nok til et helt liv sammen, ved jeg
ikke, men ægteskabet er en instans, der kræver konstant arbejde, opmærksomhed og tålmodighed, har jeg læst mig frem
til. Peter er på mange måder et meget privat menneske, han er
fra en arbejderfamilie midt i byen, og som et indespærret dyr
har han altid søgt de åbne vidder. Derfor er vi her i dag, vores
hus er i en skov ved en sø, for de fleste mennesker ville dette sted være et godt bud på et moderne paradis, men ikke for
mig. Jeg har aldrig været glad for søer, men det har jeg ikke
fortalt min mand. Jeg tror ikke han vil kunne forstå min frygt
for det, der lever dernede. Havet skræmmer mig ikke, men der
er noget ved søer der får det til at gyse ned af ryggen på mig,
måske er det tanken om alle de ting, der gemmer sig dernede, i havet kan fisk svømme forbi og forsvinde igen, men fisk,
planter og andre beboere af søen vil leve og dø i den. Peter
og jeg går en tur nede ved søen, den ligger fuldstændig stille hen, ingen krusninger på overfladen, der giver et tegn om
det liv, der er nede i søen. Men ud fra sivene kommer en lille svanefamilie, moren, der stolt fører sine svaneunger ud på
deres første svømmetur, man kan tydeligt se deres nysgerrighed og nervøsitet for det ukendte, men moren fører dem blidt
af sted. Det er smukt at se, og jeg kommer til at tænke på det
lille liv, der vokser i min mave. Det er endnu meget nyt, men
tanken om at min familie snart er komplet, varmer mit hjerte, som de første solstråler varmer de spæde blomsterknop-
Månedens ­Novelle
Hver måned kan du læse en novelle skrevet af en studerende på
SDU. Vi udvælger et truet ord, som forfatteren skal tage udgangspunkt i.
God fornøjelse
Nr. 5 – 2013
per, og min krop fyldes af lykke over min kommende glansbilledefamilie, der snart er fuldendt.
Ugerne går, og min mave vokser. Hver eneste dag går jeg ned
langs søen for at hilse på svanefamilien, men til min skræk finder jeg den for hver gang reduceret. Jeg ved ikke hvad det er,
der slår de små unger ihjel, men der er noget ondt i den sø, det
kan jeg mærke i mit indre, men dens magnetiske kraft trækker mig dag efter dag ned til den, og for hver dag kommer jeg
tættere på den, både fysisk og mentalt. Jeg er nysgerrig for at
finde ud af, hvad det er for mørke kræfter, der brutalt tager
så uskyldige liv til sig. Men vores arbejde på huset begynder
at tage vores tid, langsomt, men sikkert får vi bygget det perfekte lille bondehus; med mørke træspær, neutralt, træfarvede
skodder for vinduerne og farveløst stråtag på taget. I efteråret,
da det står helt færdig, får vi taget et billede, hvor vi står foran dørtærsklen til vores nye hjem, i sort/hvid ligner vi en kulisse fra en Morten Korch-film. Aldrig har efteråret set smukkere ud, vi er omgivet af brune, gule, røde og orange nuancer. Hver eneste aften, når solen går ned over vores lille hus,
går vi en tur ved søen, og når vi kigger os tilbage, ser det ud,
som om vores lille hus står i et flammehav. På vores gåture,
opdager jeg til min glæde, at søen har mistet sin tiltrækningskraft på mig, og jeg ser med endnu større glæde den smukkeste, hvide svane svømme stolt rundt i den; og jeg bliver derved overbevist om, at den hengemte ondskab må være besejret.
Efterårsblæsten kommer med fuld kraft, og jeg kan fra mit vindue iagttage Peter knokle for at få det sidste klar inden vinteren. Jeg ser, hvordan der gradvist falder flere og flere blade af
træerne. Et enkelt blad fra vores busk ved vinduet fanger min
opmærksomhed, det er det sidste af sin slags, alle dets søskende er blevet ført væk, kun det holder sig krampagtigt fast til
busken, men ligesom generationer før det må det brune blad
give op for moder naturs stærke greb. Ved et særligt stærkt
pust må bladet slippe, og jeg ser, det flyver i spiraler ud over
søen, hvem ved, hvor det bliver ført hen, tænker jeg. I november måned begynder sneen at falde som store bløde bomuldstotter fra himlen, og temperaturen kommer under frysepunktet tit og ofte. På strenge ordrer fra min mand, må jeg ikke gå
udenfor, da han frygter, at jeg vil falde og slå mig; så jeg sid-
Månedens forfatter
er Stine Damgaard Nielsen, der har færdiggjort to år på litteraturvidenskab ved SDU Odense. Hun skal nu i gang med at læse
et års tilvalgsfag i Skrivekunst ved SDU Kolding. Stine skriver
for at sætte sin læser i en helt særlig stemning. Hun elsker at
lege med symbolikken og metaforikken i sine tekster.
RUST
TUMULT
der her ved vinduet hver eneste dag og tænker på
den smukke svane og mit lille barn. Fra mit hjerte
breder der sig en varme ud gennem hele kroppen,
og i dette øjeblik kan jeg ikke være mere lykkelig, aldrig er jeg mere lykkelig, end når jeg tænker på den
familie, jeg får. Fra min futon ved vinduet kan jeg se
søen; den ligger stille, mørk og uberørt hen, også den
er gået i vinterhi, og jeg tænker ved mig selv, at den
leger stilhed før stormen. Men der er alligevel noget forandret ved den i dag, den trækker igen i mig
med sin overjordiske kraft, og uden at tænke over
det går jeg ud og tager mine vinterstøvler og frakke på. Jeg ved ikke specifikt, hvad det er, der drager
mig til den, det er, som om mine fødder bliver styret af en magnetisk kraft, de ved, hvor de skal hen,
og med en nærmest hypnotisk nygerrighed betvivler jeg ikke mine fødders beslutsomhed.
Jeg går nede ved kanten af søen, jeg har aldrig været
så tæt på kanten før, isen ligger som et tykt gulv over
søens mørke hemmeligheder. Jeg fornemmer, at jeg
skal gå ind imellem sivene, jeg ved ikke at skrænten
er så stejl. Til min gråd og forfærdelse finder jeg svanen frosset ihjel i kanten af isen, dens smukke lange
hals ligger som i et s, s som svane, s som smuk, s som
svanger. Døden har taget den til sig i en isnende omfavnelse; mine varme, salte tårer triller ned af kinderne og lander på sivene i perfekte dråber, ovalformede perler, der snart selv vil mærke kuldens favntag.
Idet jeg vender mig om, mister jeg fodfæstet, jeg kurer ned af skrænten og ud på isen. Jeg ligger på søens hårde gulv, da jeg åbner mine øjne, ser jeg med
sløret blik tilbage på vores hus, hvor skodderne tillukkede gemmer varmen væk. Mit blik skifter retning, og jeg stirrer nu lige ned i søens mørke dyb,
langsomt bliver alting omkring mig rødt, og jeg mærker det kolde vand suge mig ned i søens evighed.
Kulden breder sig indefra og ud, jeg sukker dybt og
overlader mig til skæbnesøens vilje, og hvad der føles som fjernt, men alligevel så nært, hører jeg lyden
af glas, der splintres.
Månedens ord
svanger, betyder, at en kvinder venter sig et barn. Ordet
kommer fra det tyske ord schwanger , der har rod i betydningen ”at være tung”.
Nr. 5 – 2013
39
40
RUST
TUMULT
KONKURRENCE
BLIV KLOGERE
AG (og kage)
R
D
E
R
O
F
E
D
N
E
D
N
MED ET SPÆ
På RUST elsker vi at blive klogere. Derfor udlodder vi 3 x 2 billetter til et valgfrit foredrag på Naturama i Svendborg eller Fjord & Bælt i Kerteminde, der har mange spændende arrangementer.
Billetterne er inklusiv transport og kaffe og
kage til arrangementet.
likum på opdagelse i lydbidder fra landskabet og
naturfænomener fanget på bånd (6/11).
Skynd dig ind på www.rustonline.dk og deltag i konkurrencen ved at svare på spørgsmålet:
Hvad er The Voyager Golden Record?
På Naturama kan du blandt andet høre astrofysiker Anja C. Andersen fortælle om det mørke univers - om himmelrummet, mørkt stof og gammaglimt - på en sjov og relativt letspiselig måde
(12/9). Du kan også opleve antropolog Nicolai
Bangsgaard, der med fotos, filmklip og stort fortælletalent giver et indblik i sin cykeltur jorden
rundt igennem 4 år, 53 lande og 6 kontinenter
(10/10).
På Fjord & Bælt kommer radiovært Jens Olesen og
åbner op for naturens symfoni ved at sende pub-
Nr. 5 – 2013
HUSK også i dit svar at angive, hvilket foredrag
du gerne vil vinde billetter til.
Hvis du ikke er så heldig at vinde, men synes, at
foredragene lyder spændende, så får du som studerende på SDU rabat på billetten, hvis du trækker studiekortet ved betaling.
Har du en god og billig studieforsikring?
– Det har vi
Er du medlem af DM, eller overvejer du at blive det? DM tilbyder Danmarks bedste studieforsikring hos Lærerstandens Brandforsikring.
BLIV TRYG OG SIKKER MED EN:
• Indbo- og ansvarsforsikring
BLIV MEDLEM INDEN 01.11.2013
OG VIND ET ÅRS STUDIEFORSIKRING
DM.DK/STUDERENDE
• Rejseforsikring Verden
• Ulykkesforsikring
LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING
– en del af LB Forsikring
DM (Dansk Magisterforening) er en fagforening med 43.000 medlemmer inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.
Flere end 12.000 er studerende, og det koster kun 22 kroner om måneden for landets mest begavede studiemedlemskab.
42
RUST
TUMULT
Kalender september
Esbjerg
Oprørte vande
– alverdens impro og jam!
Koncert med fire improvisatoriske verdensmusikbands på Café Ørsted
5. september kl. 15.30
Fri entré
Pligten Kalder
Koncert med Johan Olsen, Torben
Steno og Peter Jessen på Tobakken
5. september kl. 20.00
140 kr.
Shotgun revolution
Koncert på Tobakken
13. september kl. 20.00
140 kr.
Burich-l’Entienne
New Orleans Ensemble
Jazzkoncert på Café Ørsted
13. september kl. 20.30
130-160 kr.
Simon Talbot
– Talle alene i verden
Comedy i Musikhuset Esbjerg
20. september kl. 19.00
220-250 kr.
Odense
Åbning af Studenterhus
Odense
2. september kl. 15
Fri entré
Studiestartsfest
Studiestartsmesse
Marvelous Mosell + Ponyblod
Jonatan Spangs Bryllup
Slagelse
Campustorvet på Syddansk Universitet
10. september kl. 10-15
11. september kl. 10-15
Fri entré
Comedy i Magasinet
19. september kl. 20.00
312 kr.
Hovedbibliotekets
store bogsalg
Vive l’Empereur
Christian Hjelm Band
Komedie på Slagelse Teater
9. september kl. 19.30
fra 65 kr.
Deltag i et Napoleonsk slag med
hundredevis af farvestrålende miniaturesoldater på Hovedbiblioteket
26. september kl. 16-19
Fri entré
Koncert på Badeanstalten
12. september kl. 20
95 kr. + gebyr
Ulige Numre
Comedy i Slagelse Musikhus
14. september kl. 19.00
210 kr. + gebyr
Koncert på Posten
26. september kl. 20.00
140 kr.
Teitur med band
Koncert på Posten
28. september kl. 21
195 kr.
Speeddating
I Studenterhus Odense i samarbejde
med internationalt kontor
30. september kl. 17-21
Fri entré
Albani Live
Kolding Oktoberfest
Koncert om H.C. Andersens forelskelse
i den svenske operasangerinde Jenny
Lind med klassiske sangere fra SMKS
i H.C. Andersens hus
10. september kl. 19.30
Fri entré
Film og foredrag på Slagelse Bibliotek
5. september kl. 18.30
fri entré
Peter og Elgen
Kolding
Jenny og kærligheden
En Kierkegaard Special
Odense Banegård Center
20. september kl. 12-19
21. september 10-16
5 kr. pr. bog
Koncert med Barbara Moleko +
Klumben & Raske Penge på Albani
Bryggerierne
5. september kl. 17.30,
Fri entré for studerende
(husk studiekort og billed-ID)
Koncert med Kashmir og The Sandmen
ved Albani Bryggerierne
6. september kl. 17.30
studerende 225 kr.
Koncert på Pitstop Kolding
28. september kl. 21
90 kr.
Høstmarked
I Geografisk Have
1. september kl. 10-17
40 kr.
med imitatoren DJ Ötzi Double, buffet
og øl i festtelt ved Godset
6. og 7. September kl. 18
fra 269 kr.
Litteraturaften
Forfatterspirer læser op på
Cafetik Refugiet
10. september kl. 19
Fri entré
Jonatan Spangs Bryllup
Comedy på Kolding Teater
13. september kl. 20
305 kr. + gebyr
Simon Talbot
– Talle alene i verden
Barbara Moleko
Koncert i Slagelse Musikhus
20. september kl. 21
150 kr. + gebyr
Sct. Michaels Nat
Kulturnat i Slagelse
27. september kl. 18-24
Sønderborg
Mother Lewinsky
Koncert i SønderborgHus
12. september kl. 21
100 kr.
Helene Uri
Litteraturforedrag
på Sønderborg Bibliotek
19. september kl. 16
60 kr.
Peter og Elgen
Komedie på Sønderborg Teater
23. september kl. 19.30
fra 100 kr.
Teitur med band
Koncert i SønderborgHus
27. september kl. 21
180 kr.
Ulige numre
Koncert i SønderborgHus
28. september kl. 21
120 kr.
- Inspiration til dit studieliv
9.-12. september 2013
Alle dage kl. 10-15
på Campustorvet, Syddansk Universitet
MANDAG:
PROGRAM
Studiestartsloungen
- Mød foreningerne bag Studiestartsmessen i Odense
TIRSDAG & ONSDAG:
Studiestartsmessen
- Få indblik i byes rige forenings-, kultur- og erhvervsliv
TORSDAG:
Studiestartsmessens foreningsdag
- Mød de mange studenterdrevne foreninger fra SDU
Studiestartsmessen arrangeres af:
FRI
ENTRÈ
+LOUNGE
GRATIS
KAFFE
STUDIERABAT
PÅ
TEATERBILLET
TER
TEATER MOMENTUM
SÆSON 2013/14
ÅRSKORT
TEATER AD LIBITUM
360 KR.
Odenses lille storbyteater for ny,
professionel scenekunst
• Filmgenrer på scenen: heist, zombies og sci-fi.
• + 11 gæsteforestillinger.
• Hyggelig og billig bar - øl kun 20 kr.
• Mere Momentum med masser af events, koncerter,
poetry slam og filmvisninger.
Vi ses på Momentum - teater uden ryglæn
WWW.TEATERMOMENTUM.DK