1. No category

OKtober 2013
AnneGrethe
Bjarup
Riis
“I min barndomsby
blev jeg mobbet
sønder og sammen,
fordi jeg var
anderledes”
INDHOLD
6
4Leder
6
Peter Lykkegaards klumme
Selvom universitetet vrimler med ansigter, kan man godt føle sig alene. Peter Lykkegaard kommer med en opfordrer til at kigge ind i de øjne, der passerer dig på gangen.
6
Studiestart uden skål
Er øl en vigtig ingrediens i at få en god start på studiet?
8
Similar, but different
Hvordan er vi egentlig forskellige fra vores mange internationale medstuderende?
UNIVERSITET
10
Det berømte og berygtede SU-lån
Er det så farligt endda? Bliv klogere på finanserne med denne artikel.
12
Alle hader scientology
Læs alt det, du ikke vidste om scientology i et bachelorprojekt light.
14
Husk nu den gode søvn
Start de kolde måneder med en god nats søvn
16
Det nye studenterhus tager form
RUST har været på visit. Har du besøgt det nye studenterhus?
18Bladkultur
I denne måned zoomer vi ind på Refleks, som er SDU’s filosofiske tidsskrift.
SAMFUND
20
Kvinden bag kameraet
Læs mere om månedens portrætperson Anne-Grethe Bjarup Riis
26
Adam Jeppesen: fordybelsen er det vigtigste
Lad dig inspirere af fotograf Adam Jeppesens fortælling om rejsen rundt i verden
med et kamera fra 40’erne
30
Frisk sved og svedne gummisåler
Ta’ med RUST til legende tirsdagsswing i pakhuset
34
Traditionen tro: Gode lærere hænger ikke (nødvendigvis) på træerne
Den 5. oktober er det lærernes dag. Er det på tide du pudser et æble?
35Konkurrence
Bliv efterårsfrisk med tre måneders fri træning
36Kalas
Lea Elm har i månedens novelle taget udgangspunkt i ordet ”kalas”.
38Kalender
Følg med i oktobers begivenheder nær dig
TANDLÆGE
Har du “lommesmerter”...?
...vi gir’
bedøvelsen og
røntgenbillederne
gratis til
studerende...
16
...mod forevisning af gyldigt studiekort.
STUDIERABAT MANDAG-TORSDAG
CentrumTandlægerne
www.centrumtandlaegerne.dk
20
Odense Banegård Center · biocity.dk · tlf. 70 13 12 11
Odense City
Middelfart
•
•
Grønnegade 16
Teglgårdsparken 100
•
•
tlf.: 66 126 226
tlf.: 64 402 403
>_gå nye veje.
Sæt dine spor.
TUMULT
BEDSTE LYD · BEDSTE BILLEDE
IERE
PREM KT.
3. O
REAKTION
STØRSTE OPLEVELSE
36
Når du vælger cand.it. efter din
bachelor, tager du et innovativt valg.
Du kan komme til at udvikle og
udnytte it-teknologi inden for det
område, du brænder for, hvad enten
det er ledelse, kommunikation,
design eller noget helt fjerde.
>_læs mere på
www.cand-it-vest.dk
4
RUST
REAKTION
RUST
REAKTION
Ensomhed
kan ramme os alle
Leder
Solen og sommeren er for længst forbi. Det er koldere, mørkere og mere gråt uden for dit vindue. Og for mange af os betyder
det, at efterårets dårlige vaner kryber ind og tager over for sommerens optimistiske mål. Så måske er det på tide at bryde med
de dårlige vaner? I RUST vil vi i denne måned gerne inspirere
dig til netop dette!
Du kan læse, hvordan du med en ordentlig søvn kan fremme dit
potentiale på studiet. Du får en ordentlig gennemgang af hvad et
SU-lån egentlig betyder for din økonomi. Og så opfordrer vi til
nye gode vaner – for eksempel kan du møde andre studerende i
det nye studenterhus eller starte med at træne! Vi udlodder tre måneders gratis fitness og oprettelse – så det bare at komme i gang!
At bryde med de kendte vaner gjorde det sundhedsfaglige fakultet i hvert fald. De holder nu rusture helt uden alkohol. Kom
med dit syn på sagen på vores hjemmeside www.rustonline.dk
eller på facebook.
Bryd vanerne, og nyd livet!
Klumme af Peter Lykkegaard, formand for Syddanske Studerende
På vegne af redaktionen
Rebecca Bodnia
Som studerende på et universitet med over 26.000 medstuderende, så tænker de fleste nok, at man ikke kan undgå at
få et hektisk socialt liv med mange nye og nære bekendtskaber. Men desværre er virkeligheden en helt anden for
rigtig mange studerende. I den store undersøgelse “Studieog undervisningsmiljøvurdering 2013” viser det sig, at hver
5. studerende er ensomme på vores universitet. Tænk lige
en ekstra gang på det tal, 5, næste gang du går ned af en
gang eller sidder til forelæsning – hver 5. Medstuderende,
du ser, føler sig ensom.
Stine Voigt de Klauman
Faste skribenter: Anne Sofie Feld, Anna Raabæk Olsen og Louise Lønsmann Christensen.
Korrekturlæser: Vivian Pedersen
Stine Voigt de Klauman
Ansv. chefredaktør
Rebecca Bodnia
Chefredaktør
Ann-Sofie Guldbæk
Rasmussen
Redaktør
Peter Blæsild
Redaktør
Langvarig ensomhed kan give alvorlige konsekvenser,
hvor man trækker sig mere og mere fra sine sociale relationer pga. frygt for at blive afvist, så man til sidst kan opbygge en depression eller social forbi, der kan føre til selvmordstanker.
Maja Mackintosh
­Johansen
Redaktør
Lars Düwel
Redaktør
Fotograf: Jens Feveile
Forsidefoto: Gitte Post
Udgiver Serviceområdet
Kontakt [email protected]
Layout Rosendahls Print – Design – Media
Oplag 2.500, 8 gange årligt
Web www.rustonline.dk
Annonceansvarlig Charlotte Harlev
[email protected]
Rosendahls Print – Design – Media
Tryk Rosendahls Print – Design – Media
Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M
Distribution Alle afdelinger af SDU
ISSN 1604-5238
Nr. 6 – 2013
Derfor skal vi forholde os meget alvorligt til ensomhed
blandt studerende, især når vi ved, at rigtig mange, nemlig tusind, studerende på Syddansk Universitet er ensomme. Desværre er det et tabu at være ærlig om sin ensomhed. Man påtager sig alene skylden for sin egen ensomhed,
hvilket kan være med til at forstærke trangen til at isolere sig yderligere.
I Syddanske Studerende er vi meget optagede af at bryde
det tabu og få studerende ud af ensomheden. Vi er meget
opmærksomme på de uhyggelige konsekvenser, som ensomhed kan betyde. Derfor er vi med i flere initiativer på
området. Først og fremmest var vi medarrangører på en
stor konference i forbindelse med FNs “Verdensdag for
Selvmordsforebyggelse” i samarbejde med bl.a. NEFOS –
Netværket for selvmordsramte. For det andet var vi også
medarrangører på Studiestartsmessen, der med vores hjælp
blev udvidet med Foreningsdagen, hvor 32 studenterforeninger var tilmeldt. Med Foreningsdagen ønskede vi at
binde studerende og foreninger sammen, så studerende,
der savner at være sammen med andre, kan finde et nyt
og spændende fællesskab at blive en del af. For det tredje så er Syddanske Studerende også engageret i et projekt
under De Studerende i Centrum, der arbejder med at skabe det inkluderende introforløb. Så alle nye studerende fra
første dag føler sig som en del af deres nye studie. Og for
det fjerde og sidste initiativ, jeg vil nævne, så har vi fået
skabt flere centrale, sociale mødesteder for studerende i
Odense med Nedenunder på Campusvej og det nye Studenterhus i centrum.
Vi er på rette vej. Men der er meget lang vej endnu, hvis
ensomheden skal væk fra SDU. Og vigtigst af alt, så kan
det ikke lykkes uden hjælp fra andre. Den ensomme studerende kan ikke overvinde det selv, og det kan Syddanske
Studerende heller ikke. Alle studerende skal bidrage til vores fælles studieliv. Så her kommer en opfordring: Kig dig
omkring på dine medstuderende. Hvordan kan du hjælpe hver 5., der er ensom eller hvordan kan de 4 studerende omkring dig hjælpe dig, hvis du er ensom?
Nr. 6 – 2013
5
6
RUST
REAKTION
RUST
REAKTION
Studiestart uden
7
”skååååål”
Rus og forløb hænger ikke længere sammen. Flere studier på SDU har valgt
alkoholen fra i år, når de skal introducere russerne til universitetslivet.
Tekst og illustration af Anne Sofie Feld
Det er slut med sorte svin og brusende bajere. Syddansk Universitet vælger beruselse fra.
Som noget nyt har det tekniske fakultet budt de nye studerende
velkommen ædrueligt, og i sidste måned skrev vi, at der også er
sat nye krav for alkoholindtaget på medicin og klinisk biomekanik.
Ingeniøruddannelserne har valgt at droppe rusturen og i stedet ryste de studerende sammen med faglige aktiviteter. Jacob
Bom Madsen, der er formand for Syddanske Ingeniørstuderendes Fællesråd, siger, at ændringerne kom på fakultetsledelsens
opfordring.
”Som udgangspunkt var vi skeptiske og mente, at rusturen var
en rigtigt god løsning. Men vi har haft god mulighed for at præge det nye introforløb, og jeg synes, det er blevet godt,” siger Jacob Bom Madsen.
Selvom han ikke har fået evalueringerne endnu, mener han,
at den promillefri rus er en succes. Han beskriver, at aldersspredningen på deres studier er stor, fordi mange allerede har en erhvervsfaglig uddannelse og måske har slået sig ned, og så er det
ikke så interessant at drikke sig fuld i en hytte weekenden over.
”På teknisk fakultet har vi mange diplomingeniører, det vil
sige, at der er mange, der kommer ind og har villa, vovse og Volvo. De er ældre end de traditionelt nye studerende, og det er hovedårsagen til, at mange før har valgt det fra at tage på rustur.”
Men teknisk fakultets intro er ikke blevet et AA-møde. Jacob
Bom Madsen mener stadig, at der skal være plads til en øl med
sine medstuderende – den skal bare drikkes uden for universitets officielle introforløb.
Man drikker ikke på arbejdspladser
Rektor Jens Oddershede støtter også de studier, der har valgt at
holde et fagligt fokus i rusforløbet; hvad de studerende foretager
sig i deres fritid, er deres egen sag. Han siger, at universitetet i
mange år har haft fokus på at begrænse alkoholindtaget og mener, at det er en del af en udvikling i samfundet, hvor man ikke
sætter flasken til munden på kontorstolen.
”Engang var alkohol jo en normal del af omgangen mellem
mennesker. Nu er alkohol blevet en fritidsting, man ikke tager
med på arbejdet, og det at studere er jo også arbejde.”
For ham handler det også om, at alle kan føle sig velkomne på
studiet. Han er blevet kontaktet af mange studerende, som ikke
brød sig om alkoholkulturen ved deres studiestart. Derfor vil han
gerne ændre introen i stil med det, de har på det tekniske fakultet.
Men hvordan harmonerer det så med at have en fredagsbar med
fornuftige priser?
”Vi hjælper de studerende til at have et socialt liv ved siden af
Nr. 5 – 2013
studiet. Der er fester herude om aftenen, og der må man gerne servere alkohol. Vi forsøger bare at gøre alkohol til noget, som ikke
er del af studiet, men en del af fritiden,” siger Jens Oddershede.
Bedre uden alkohol
På idræt og sundhed har man erfaring med ikke at finde rusen i
øllerne, men i hinandens selskab. Her har der i mange år været
introture, hvor der ikke bliver drukket.
De to førsteårsstuderende Nicoline Fuglsang og Emilie Madsen
nød at være på en introtur, hvor samværet handlede om sportsaktiviteter og lege frem for at fulde sig. De mener, at de alkoholfri oplevelser har fået dem tættere på hinanden. Emile Madsen
fortæller, at det undrede hende, at der ikke skulle drikkes i løbet
af rusturens første tre dage.
”Da jeg mødte op, vidste jeg ikke, at det var uden alkohol. Jeg
var sådan ’wow’ kan det lade sige gøre at tage på rustur uden?
Men bagefter så var jeg meget positiv over for det.”
Den sidste dag blev der dog tændt for disco-kuglen. Nicoline Fuglsang og Emilie Madsen siger begge, at der ikke manglede samtaleemner til festen, fordi de studerende havde haft det
sjovt sammen ædru.
”Der behøver ikke at være alkohol, for at vi kan hygge os nu.
Hvis man havde startet med at drikke sig i hegnet, så vidste man
måske ikke, hvordan man skulle være over for hinanden ædru,”
siger Nicoline Fuglsang.
Rusforløb under forandring
RUST retter fokus på Syddansk Universitets introtiltag,
som de nye studerende bliver mødt med fremover.
Siden sidst
Sidste måned skrev vi om, at medicinerne og de kiropraktorstuderende muligvis ikke kom på rustur mod deres ønske. RUST har talt med Marie Bendix Simonsen, der er tutor
på medicinstudiet. Hun siger, at det muligvis vil lykkes for
dem at få en rustur alligevel i samarbejde med de medicinstuderendes forening og Foreningen af Nordiske Kiropraktorstuderende.
Nr. 6 – 2013
8
RUST
REAKTION
Similar, but different
from Slovakia,
By Ivan Pribi ko, international studenet(ca
nd. negot.).
MA in Business, Language and Cultur
nine male, invite
alized, being
As everything is getting more glob
a key role in an
cross-culturally competent plays
- being able
SDU
like
international environment
to work on
a,
Chin
from
tor
to chat with your men
even to
or
n
Spai
from
ague
colle
a
a project with
try,
coun
e
sam
schmooze with a friend from the
seem
t
migh
t
Wha
.
field
but from a different study
s out
turn
ally
actu
ce
glan
first
at
very similar to us
us…
from
rent
diffe
to be very
you are a femi
t
a Danish female, and if you don’
up with a Dane
hook
ns,
optio
e
feel for any of thes
ironic - and
just for the laughs caused by their
Post-Soviet bloc
supposedly funny - comments).
than a typical
ble
hum
students tend to be more
of their Eastern
med
asha
feel
Westerner, and they
an in your
Germ
a
have
t
don’
you
if
accent (tip:
do all the
ably
project group, Easterners will prob
s).
ction
dirty work without any obje
mark, or in GerStudying in the US, the UK, Den
mon: an intercom
in
g
thin
one
many has at least
, an internaisely
prec
e
mor
ent
ronm
national envi
al
glob culture.
tional environment with its own
ct that all of
Now, someone could, however, obje
stereotypes.
these characteristics are just pure
otypes
stere
told,
ys
Agreed - but as one is alwa
.
truth
of
ent
elem
e
som
usually contain
k and GerStudents in the US, the UK, Denmar
same. They
the
quite
nce
dista
a
from
many look
, flexrtive
asse
,
are career-oriented, self-confident
good
a
(=
H
GSO
have
ible and all of them seem to
ical
class
the
of
you
inds
rem
it
sense of humor). If
t.
righ
ably
prob
are
you
m,’
Drea
‘American
you may feel a
So, when you study in Denmark,
similar to the
very
is
student atmosphere which
or in GerUK
the
US,
the
in
ones you can find
in the same
live
you
,
king
spea
dly
broa
many, and
else. But
here
international environment as anyw
re.
cultu
ish
Dan
of
h
of course with a unique touc
ral or national
Second of all, one thing is our cultu
an student
Germ
a
background, another is that
lazy as the
as
just
be
t
migh
ics
of macroeconom
just as a
an,
chm
Fren
or
iard
Span
ical
stereotyp
on could
icati
mun
Danish student of business com
accent
ish
Dan
her
or
his
be as much ashamed of
In
ian.
Latv
or
an
uani
Lith
ical
as the stereotyp
.
rent
diffe
but
lar,
simi
s:
other word
mark (both
If we assume that students in Den
career-oriented,
also
are
nal)
natio
inter
and
ish
Dan
“GSOH” who
with
ble,
self-confident, assertive, flexi
American
ish,
Dan
the
r
eithe
also follow a dream
inal
orig
are
who
ents
stud
se
(tho
or their own
- and if
ms)
drea
and don’ t copy standard national
ercare
also
are
SDU
at
we assume that students
ral
seve
are
still
e
ther
,
ever
how
,
oriented, etc., then
e of
awar
be
ld
shou
we
that
res
distinct featu
among “mainstream” students.
gle with each
First of all, even if students min
nal or cultural
natio
thus
and
ally
orm
other (in)f
, national and
borders are possibly disappearing
ificant role for
sign
a
play
cultural background still
.
SDU
at
ent
the student environm
-working and
German students are typically hard
p with a
grou
detail-oriented (Tip: join a project
outgoing
lly
usua
are
s
German). Spanish colleague
t want
don’
you
if
(tip:
e
essiv
and emotionally expr
a Spaniard).
to get fed up while studying, join
tically and be
French students tend to think holis
ct group with
proje
a
in
rather rude (tip: if you are
also invite
ld
shou
you
an,
Germ
a detail-oriented
ish males
Dan
an).
chm
Fren
g
inkin
ly-th
a holistical
culine and
mas
er
are rather feminine, females rath
you are
if
(tip:
or
hum
in general Danes use black
in case
;
male
ish
Dan
a
e
invit
le,
a masculine fema
own “hygge”And thirdly, as Danes have their
SDU-culture
their
hers
teac
and
culture, students
be positive’ys
‘alwa
their
have
ers’
book
or as ‘face
own (yes,
our
culture, every one of us also have
we enter
time
y
ever
So
.
everyone is now orig inal)
ronenvi
that
ding
inclu
ent,
a new environm
seem familiar
ment’s particular culture, it may
rent, which
diffe
to us, but actually still is rather
sions. To
colli
or
s
ding
could cause misunderstan
when
it
ke
disli
also
you
do
put it another way,
feel and what
you
how
know
“I
you:
tells
someone
ng any further
you think of”, without them aski
and thoughts?
ngs
feeli
questions about your real
was wrong,
she
or
he
that
out
s
In the end, it turn
of him or her.
and you ultimately you feel sick
environment
To recap: an international student
is very
still
but
ere,
ywh
ever
might be similar
careerseem
t
migh
ents
stud
ern
West
.
different
ble
flexi
and
oriented, self-confident, assertive
so on
and
d
iente
er-or
with “GSOH”, but still care
might
es
Dan
All
.
ways
and
ners
in different man
they
ally
but actu
resemble the prototype of Dane,
the
for
that
et
are very different. But don’ t forg
cheerful.
main part though, all of them are
ity - on one
So, what’s the outcome of this dual
g to be
arin
hand, post-modern students appe
being quite
hand
r
othe
the
quite the same, but on
sense of
good
a
That
r?
othe
each
different from
y…
hand
in
e
com
ys
alwa
ld
shou
humor
Viden der styrker
ida.dk
BLIV MEDLEM AF IDA OG FÅ MASSER AF FORDELE
I IDA bliver du en del af et stærkt fællesskab, der hjælper
dig godt og grundigt igennem din studietid. Vi tilbyder bl.a.
billige studieforsikringer, arrangementer på dit studiested, en
attraktiv studiekonto, netværk og rådgivning. Herefter koster
studiemedlemskabet 20 kr. pr. måned. Og du kan endda blive
medlem i dag!
Læs mere på ida.dk/studerende
Nr. 6 – 2013
Ingeniørforeningen, IDA
er en moderne interesseorganisation
for tekniske og naturvidenskabelige
akademikere
Bliv
medlem
på ida.dk
10
RUST
UNIVERSITET
RUST
UNIVERSITET
Det berømte og berygtede
-lån
Du ved sikkert allerede præcis hvilken dag, SU’en skal gå ind på kontoen – og cirka hvornår den er væk igen.
Men hvordan er det nu med det SU-lån? Er det noget, man skal holde sig langt væk fra?
RUST giver dig en miniguide.
Af Anna Raabæk
Det er sidst på måneden og skabene er gabende tomme. Den sidste dåse makrel i tomat røg i går, og pasta er bare ikke en fest,
når der ikke er råd til ketchup. SU alene er
ikke meget at leve af, når huslejen og regningerne først er betalt. For nogle studerende kan et SU-lån være en nødvendighed for at komme igennem studiet uden
en økonomi, der ligger i ruiner. Eller for
at undgå en studietid, der ikke er værd at
huske tilbage på, fordi det har været en
lang, sej kamp. I den anden grøft er der
nogle studerende, der ikke mangler pengene her og nu, men alligevel tager et SUlån. Det kan nemlig også udnyttes som en
opsparing, hvis man kan administrere det.
Råd til en hverdag i farver
SU-lån er ikke for alle. Det er et lån og på
sigt gæld lige som ved et hvert andet lån,
og det er derfor ment som en hjælp til dem,
der har behov for det for at komme igennem studierne. Tilbagebetalingerne skal
falde flere år ud i fremtiden, og der skal
derfor en del overvejelser til, før man beslutter, om SU-lånet er det rigtige valg.
Sabrina Trudsholm er lige blevet færdiguddannet som bioanalytiker fra Professionshøjskolen Metropol. Det sidste halv-
Nr. 6 – 2013
andet år af sin uddannelse valgte hun at
tage et SU-lån. Det gav hende mulighed for
at nedprioritere arbejde til fordel for studie
og venner og dermed nøjes med at tage en
weekendvagt på sit arbejde hver fjortende dag. Med et SU-lån, der tikkede ind på
kontoen, var der råd til lidt mere end en
hverdag i sort-hvid med frisk postevand og
en rundtenom rugbrød til aftensmad igenigen. Der var også råd til lidt af det sjove,
der giver hverdagen lidt farve: ”Et SU-lån
har gjort, at jeg stadig kunne gå til dans,
som jeg har gjort hele mit liv. Det har også
gjort, at der har været råd til en bytur eller
to på en måned. Og så har det gjort, at jeg
i ny og næ har kunnet tage i biografen, på
café eller noget i den stil med mine venner,” fortæller Sabrina. Studielånet bliver
tildelt for et år ad gangen, og herefter kan
man selv disponere over, hvilke måneder
man vil have det, og hvor meget, man vil
modtage – op til en maksgrænse. Hvis der
er måneder, man ikke har behov for lånet,
kan man altså vælge det helt fra og dermed
ikke stifte unødvendigt høj gæld.
Lån med omtanke
Det var ikke uden betænkeligheder, Sabrina klikkede sig ind på su.dk og indgik afta-
len om et lån. For ord som ”lån” og ”gæld”
klinger ikke særlig godt. ”Det er jo ligesom
alle andre lån. Pengene skal jo betales tilbage. Og for mig er det egentlig et forbrugslån,” forklarer Sabrina om sin tvivl. Er man
sikker på at skulle låne penge, og er alternativet et dyrt forbrugslån eller sms-lån, er
der dog penge at spare med det lavt forrentede SU-lån. Det tilgodeser de studerende,
mens de læser og ikke ligefrem tjener tykt.
SU-lånet skal betales tilbage, når du er
færdig med at læse. Derudover løber der
renter på, og det vil sige at beløbet, man betaler tilbage, altså uundgåeligt vil være højere end det beløb, der har været til rådighed.
Lån bliver til gæld
Renten, der løber på lånet, er i studietiden
fire procent. Så snart studietiden er forbi,
ændrer renten sig. Den rente, man skal betale efter studietiden, bliver altid fastsat efter diskontoen, det vil sige Nationalbankens ledende rentesats. Renten, man skal
betale er diskontoen plus 1 %. Når diskontoen i øjeblikket er på 0 % er renten altså 0+1 = 1 % efter studietiden. Den kan
dog ændre sig fra år til år, og man skal altså være opmærksom på, at renten kan stige. Kigger man på tallene fra Styrelsen for
Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, kan det godt beløbe sig til en vis
forskel. Hvis man eksempelvis når at låne
219.119 kr. i løbet af sin studietid, vil beløbet, man skal begynde at betale tilbage på
være 249.558 kr., hvis renten er 1 %. Det
svarer til, at der hver anden måned i seks
år skal falde 2.987kr. Men er renten i stedet vokset til 2 %, er gælden på 253.066 kr.,
når tilbagebetalingen starter. Nu skal der i
stedet falde 3.255 kr. hver anden måned i
seks år. Forskellen er umiddelbart kun på
268 kr. pr. betaling, men med seks udbetalinger om året i løbet af seks år løber det
op i næsten 10.000 kr. ekstra!
Som det gælder med alle lån: Jo hurtigere lånet bliver betalt tilbage, jo bedre.
Spar lidt på regningen
Der, hvor man kan spare lidt penge, er når
SU-lånet skal betales tilbage igen. Det skal
betales tilbage igen et år efter, du er færdig
på studiet, men først med start fra den 1.
januar. Lånet bliver betalt af i portioner af
to måneder. Det vil sige, at pengene skal
falde forud hver anden måned. Men hvis
man betaler af i større portioner eksempelvis for de næste seks måneder i stedet for
to, ryger der ikke renter oveni for de måneder, man i forvejen har betalt af. Det kræver naturligvis bare, at man lægger noget
kapital til side, som man kan tage af.
Fidusmagerne
Der er også dem, der spekulerer i at tage
SU-lånet, selvom de ikke har brug for det
på nuværende tidspunkt. Som tingene er
nu, er der ikke meget tjent ved bare at lade
pengene stå og trække renter, fordi renten
er så lav. Men de fleste skal på et eller andet tidspunkt låne penge, og tager man
SU-lånet i slutfasen af sit studie, kan man
stadig opnå en pæn opsparing på bankbogen ved bare at lade lånet gå ind på en lukket konto. Dermed behøver man ikke låne
de penge til en potentielt højere rente på
et senere tidspunkt. For at få noget ud af
fidusen kræver det, at man ikke bliver fristet til at betragte SU-lånet som en ekstra
saltvandsindsprøjtning i hverdagen og falder for fristelsen ved at bruge af det som
et forbrugslån.
SU-lånet kan søges med tilbagevirkende kraft for de måneder i året, man har
modtaget SU. Inden du beslutter dig for,
om det er nødvendigt med et SU-lån, så
tag en snak med din bank. De hjælper gerne med at lægge et budget, der gør det hele
mere overskueligt.
Lånesatser i 2013
•Studielån (almindeligt lån sammen
med SU-stipendiet)
– 2.943 kroner om måneden.
•Slutlån – 7.592 kroner om måneden.
Kilde: www.su.dk, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte
Nr. 6 – 2013
11
12
RUST
UNIVERSITET
r
e
d
a
Alle h
y
g
o
l
o
t
n
e
i
Sc
Vi har næsten alle fordomme om Scientology. De fleste af dem er dårlige.
Men det er der en grund til. Vi hører nemlig kun den dårlige historie.
Af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen. Illustration af Maja Mackintosh Johansen
Er du nogensinde gået ned ad Købmagergade, forbi Rundetårn, og er blevet spurgt,
om du er interesseret i en gratis stresstest?
Har du nogensinde hørt nogen tale godt
om testen? Formentlig ikke. For bag testen står Scientologykirken. Og den kan
folk ikke lide.
I den generelle befolknings øjne er
Scientology på ingen måde set i et positivt lys. Nogen har endda taget deres modstand mod kirken så langt som at danne
en hel organisation imod. Når du googler Scientology er første hit Scientologys
egen hjemmeside – nummer to er xenu.net.
”Xenu?” tænker du måske. Og det er
faktisk meget naturligt. For egentlig skal
man betale Scientologykirken mange hundrede tusinde kroner for at få denne historie at høre. Men i Rust giver vi dig den
selvfølgelig gratis. For at forstå Scientology skal man nemlig kende Xenu. Ligesom
man skal vide, hvordan Jesus døde på korset, hvis man skal forstå kristendom.
For 75 millioner år siden fandtes et galakseforbund bestående af 76 planeter, der
alle blev styret af diktatoren Xenu. Galakseforbundet led af overbefolkning, og for
at løse problemet bragte han billioner af
folk til Jorden, der dengang hed Teegeeack.
Derefter placerede han hydrogenbomber
i Jordens vulkaner for at destruere de anbragte folk. Men inden i alle menneskerne
fandtes thetanere, en slags ånder eller sjæle, der alle overlevede. Thenanerne fløj hvileløse rundt, indtil de første moderne mennesker opstod, som de kunne sætte sig fast
på. Derfor tror scientologer på, at vi alle har
en ekstra kropsthetan siddende på os i dag.
Dem vil man gerne af med, da de medfører
smerte og ulykke i hele ens livstid.
Men hvad er Scientology?
Før vi går videre til en nærmere beskrivelse
af Scientologys praksis, skal der være styr
Nr. 6 – 2013
på noget grundlæggende historie. Du kan nemlig ikke
kende Scientology uden af
kende Lafayette Ronald
Hubbard – bedst kendt
som L. Ron Hubbard.
Hubbard var egentlig
science fiction-forfatter, men udgav i
1950 bogen Dianetics. The Modern
Science of Mental
Health. En bog,
der for første
gang introducerede ’gørdet-selv’-terapiformen Dianetik. Dianetikken
RUST
UNIVERSITET
handler om at fjerne sine engrammer. Engrammer er en form for traumer, der stammer helt tilbage fra thetanerne. Dem vil
man gerne af med. Og det kommer man
gennem samtalesessionen kaldet auditing.
Inden du har bearbejdet dine engrammer, er du preclear, hvor målet er at blive clear. Men bare fordi du er clear, er du
ikke færdig. Så kan du nemlig blive Opererende Thetan – forkortet OT. Men bare
fordi du er OT, er du ikke færdig. Der findes nemlig femten forskellige OT-niveauer. Det er godt nok kun otte af dem, som
L. Ron Hubbard nåede at få skrevet ned.
I dag er Scientology en religion, der styres gennem sine kirker. Den første Scientologykirke blev grundlagt i Los Angeles i
1954. Nu er der Scientologykirker verden
over, hvoraf der også er en i København.
Dem, ingen kunne li’
Det hele lyder måske lidt underligt. Og
hvis du tænker sådan, er du ikke alene –
langt fra. Det synes Operation Clambake
nemlig også. Operation Clambake er en
organisation, der modarbejder og nedgør
Scientology på hjemmesiden xenu.net.
Deres mål er at få folk til at indse, hvad
Scientology i virkeligheden laver.
Bag Operation Clambake står nordmanden Andreas Heldal-Lund. Med mottoet ”Undressing the Church of Scientology since 1996” forstår man hurtigt, hvad
organisationens formål er. Heldal-Lund
skriver, at han startede organisationen
i midten af 90’erne, da der på daværende tidspunkt var meget spredt
information om Scientology, og
at Scientology derudover formåede at få meget slettet fra internettet. Der er altså en evig
strid i gang mellem Scientology og Operation Clambake.
Men Operation Clambake
er ikke alene om at tænke
dårligt om Scientology. Det
er nemlig den generelle befolknings opfattelse, at der
ikke bliver set noget positivt
i Scientology. Et af de store
problemer med nye religioner, heriblandt Scientology,
er nemlig, at folk har virkelig
mange fordomme om dem. Er
du enig i nedenstående ting?
1. De nye religioner er altid økonomisk suspekte.
2. De bryder med de etablerede seksuelle
normer.
3. Der er tale om styring af godtroende folk.
4. De nye religioner er samfundsskadelige.
5. De nye religioners dogmer og forestillinger er latterlige og gennemskuelige.
Formentlig. Listen er nemlig lavet af religionssociolog Morten Warmind og er udarbejdet ud fra, hvilke fordomme folk oftest har om nye religioner. Diktatorrumvæsener? OT-niveauer? Måske forstår man
godt, at der er så mange fordomme omkring Scientology. Men jeg har valgt, hvad
jeg vil fortælle jer om Scientology. Jeg har
ikke fortalt om, at folk frivilligt opsøger
Scientology. At deres stresstest faktisk hjælper folk og gør dem gladere. Det, du læser, er min prioritering af, hvad der er vigtigt at vide om Scientology. Man kan nemlig ikke få hele historien med på to sider.
At jeg vælger at fortælle om rumvæsener, skaber helt sikkert flere fordomme
hos folk. Det er nemlig den sjove historie
om Scientology. Jeg deler en del af ansvaret. Det gør stort set alle, der fortæller om
Scientology, for det er svært at være objektiv. Men hvordan skal man så blive fri fra
de fordomme, man har tilegnet sig?
Gennem erfaring og information. En
velkendt fordom er, at alle blondiner er
dumme. Det troede du måske også engang. Men tror du virkelig også det, efter at du på dit studie har mødt 20 blondiner, der faktisk har fået ret mange 10- og
12-taller. Måske har du også mødt blondiner, der kun har fået 02. Lige meget, hvordan udfaldet er, vil begge erfaringer enten
be- eller afkræfte dine fordomme. Og du
bliver klogere.
Problemet med Scientology er, at du sjældent hører den gode historie. Scientology
selv holder kortene tæt på kroppen – måske
er der en årsag til det, måske er der ikke. Det
gør Operation Clambake til gengæld ikke.
Når du googler Scientology, er dit umiddelbart valg enten at høre Scientologys historie eller Operation Clambakes historie. Enten får du Scientologys halve udlægning af,
hvad der egentlig foregår, eller får du Operation Clambakes, der udelukkende nedgør Scientologykirken og deres tilhængere.
To situationer, der nok kun trækker din fordom i den bekræftende retning.
Derfor hader alle Scientology.
Artiklen er baseret på et bachelor-projekt fra Religionsstudier på Syddansk
Universitet, som vi mener også kunne
interesse dig. Går du og skriver på et
spændende projekt, så tøv ikke med
at kontakte os.
Nr. 6 – 2013
13
14
RUST
UNIVERSITET
RUST
UNIVERSITET
det skræmmende er, at du vænner dig til det. Du vænner dig til,
at din hjerne ikke fungerer optimalt. Det er vigtig viden at få ud
især til unge mennesker – I må simpelthen ikke gå og sjofle med
søvnen!”
Husk nu
den gode søvn!
Stress, dårlig hukommelse og overvægt. Tre potentielle farer, når du gambler med din søvn. Især unge
danskere sover i dag alt for dårligt. Og det kan have stor betydning for dit potentiale på studiet.
Af Rebecca Bodnia
I dag sover kun 33 procent af danskerne
det, som mange medicinske undersøgelser viser, er den optimale søvnlængde til
et godt helbred – mellem 7,5 og 8,5 timer.
Resten af os sover ikke nok. Eller også sover vi alt for meget.
”Vores biologi har det bedst med regelmæssighed. At stå op og gå i seng på samme tid. Går vi og rykker rundt på rytmen
i løbet af ugen, får vi for det første flere
stresshormoner i kroppen. Stressresponderingssystemet tager over det øjeblik, at
døgnrytmen er lidt ukendt for kroppen,
hvilket har store konsekvenser,” fortæller søvnekspert Michael Rasmussen, der
arbejder på Center for Stress og
Trivsel.
Men på universitetet, hvor forelæsningerne kan ligge klokken
otte tirsdag morgen og først igen
klokken 16 onsdag eftermiddag,
er det ikke let at holde en regelmæssig døgnrytme. Undersøgelser viser, at danskerne, og især
unge, opvejer en dårlig hverdagsrytme med at sove igennem i weekenden. Men den går ifølge Michael Rasmussen ikke:
”Mange prøver at indhente søvnunderskuddet i weekenden, men det bidrager
kun yderligere til uregelmæssighed. Dit
Nr. 6 – 2013
søvnpres bliver mindre søndag aften, og
så er du træt og langt fra udhvilet mandag morgen. Så starter søvnunderskuddet all over again.”
når antallet af stresshormoner i kroppen
stiger, har du brug for yderligere stimulansindtag for at kompensere for din manglende søvn, forklarer Michael Rasmussen:
”Din krop skriger efter stimulans, fordi
den er i søvnunderskud.”
Dit søvnpres er et udtryk for, hvor mange
Den stimuli kan være sukker, kaffe eltimer din krop mangler for at blive udhvilet, når du går i seng om aftenen. Sover du
ler alkohol, og derfor taler man om, at ens
for meget i løbet af dagen, er dit søvnpres
viljestyrke bliver svagere, når søvnen er
småt, og du kan sandsynligvis ikke falde i
dårlig – det bliver sværere at sige nej til
søvn før ud på de lyse timer.
det sidste stykke kage, den sidste smøg eller en ekstra kop kaffe. Derudover bliver
Lidt søvn, store konsekvenser
vores mætheds- og sulthormoner reguleret under søvnen, så uden søvn kommer
Men søvnunder- eller overskuddet må ikke
bare skylles ned med en kickstartende kop
disse hormoner i ubalance. Og det kan
mærkes på egen krop. Rockwool-fonden udgav i 2011 en undersøgelse om
Du vænner dig til, at din hjerne danskernes hverdag, hvor over 7.000
danskeres døgnrytmer blev underikke fungerer optimalt.
søgt over seks år. Her viste det sig,
at 50 procent af dem, der selv mente,
I må simpelthen ikke gå og
de havde et ”meget dårligt helbred”
sjofle med søvnen!
sov mere end godt er – over ni timer.
Michael Rasmussen, søvnekspert
kaffe mandag morgen. Till Roenneberg,
professor på blandt andet Harvard University, beviste gennem et forsøg med over
60.000 mennesker, at flytter man rundt på
sin døgnrytme med bare én enkelt time, er
der en 33 procent risiko for overvægt. For
Men også hjernen tager stor skade,
hvis du ikke sover godt og regelmæssigt, fortæller Michael Rasmussen:
”Søvn er en forudsætning for, at din
hjerne fungerer optimalt. Uden søvn er
konsekvensen, at du nedsætter dit potentiale. Din koncentration, din opmærksomhed og din hukommelse bliver nedsat. Og
Den optimale søvnlængde
Men opskriften på den perfekte søvn er ikke færdig og tilrettelagt
fra det videnskabelige bord. Både Michael Rasmussen og professor i søvnmedicin på Københavns Universitet, Poul Jennum, forklarer, at søvnbehovet er individuelt.
”Søvn er afgørende for, at man er klar og indlæringsparat. Men
man ved kun selv, hvornår man har sovet nok,” fortæller Poul Jennum.
-Michael Rasmussen supplerer:
”Du skal sove, fordi du skal have det godt. Du skal være velfungerende og frisk i løbet af dagen, og det kan man langt hen ad
vejen mærke på sig selv. Den ideelle situation er, at du vågner fem
minutter før dit vækkeur – for så har du fået den nødvendige søvn.
Men sådan ser det ikke ud for mange unge. Derfor skal du som minimum stå op på samme tid hver dag. Så gør det ikke så meget, at
du har et lille søvnunderskud den dag. Men langt hen af vejen er
din døgnrytme genetisk bestemt.”
For om du er frisk om morgen eller først rigtig vågen om eftermiddagen skyldes CLOCK-genet. Det er videnskabeligt bevist, at
A- og B-mennesker findes, og at vi derfor fra genetikkens side kan
have forskudte døgnrytmer af hinanden. Faktisk viser Rockwoolundersøgelsen, at forskellen i ægtepars CLOCK-gen kan have indflydelse på, hvor lang tid ægteskabet holder. Samme typer giver
længere ægteskab. Men for at vende tilbage til den optimale søvn
er både Poul Jennum og Michael Rasmussen enige i, at de bedste råd for den bedste søvn er at vågne på samme tidspunkt hver
morgen. Også dagen efter semesterstartsfesten.
Pas på tv’et og smartphonen inden sengetid
Selvom den perfekte søvnlængde ikke videnskabeligt kan fastslås,
kan andre elementer inden sengetid gå ind og ødelægge din søvn.
”TV, smartphones og tablets udskiller alle LED-lys, blåt lys,
der går ind og stopper melatonin-udskillelsen. Melatonin er det
hormon, der udskilles, når det er mørkt og fungerer som et søvndyssende hormon. Et rigtig godt søvnråd er derfor at skærme dig
fra LED-lys, der aktiverer din hjerne og stopper melatoninudskillelsen, 1-2 timer før du skal sove,” forklarer Michael Rasmussen.
I dag styres vores døgnrytme i høj grad af det elektriske lys – vi
tænder og slukker selv for lyset i stedet for at lade os styre af solen.
”Siden det elektriske lys’ opfindelse, er det gået ned ad bakke for søvnen. For vi kan manipulere med vores døgnrytme – og
det gør vi så,” siger Michael Rasmussen.
Har man søvnproblemer, kan man med fordel campere ude
i naturen langt væk fra det kunstige lys. Forskning viser, at på
blot en uge vil du automatisk falde tilbage i en ”rigtig” døgnrytme i forhold til lys og mørke og dermed kunne aflæse din optimale søvnlængde. Og faktisk ville vi så sove to timer mere om
vinteren, end vi gør nu.
Powernap
En anden måde at få fornyet energi er den meget omtalte ”powernap”, der i gamle dage hed en ”nøglesøvn”. Ordet kommer af, at
man i gamle dag lagde sig til rette på sofaen med et bundt nøgler i hånden: Når hånden slappede så meget af, at nøglerne faldt
til jorden, var det på tide at stå op.
”Det er meget vigtigt, at man ikke kommer ned i den dybe del
af søvnen. Efter 20-30 minutter falder vi hen i det første stadie af
Michael Rasmussens
TOP 5 søvnråd
1.Regelmæssighed
”Det kan godt være, det lyder røvsygt, men det er så vigtigt for vores fysiologi. Op og i seng på samme tid hver
dag.”
2. Soveværelset er dit fristed
”Det øjeblik du går ind ad dørtrinet til dit soveværelse, skal du kunne lukke ned for dagens bekymringer og
stress. Du skal føle dig godt tilpas. Skaf dig en god seng,
gode madrasser, gode dyner. Du må ikke gå på krompis
med disse ting, når du bruger en tredjedel af dit liv i dit
soveværelse!”
3. Brug lys og mørke strategisk
”Du skal sove i mørke for at få optimalt melatonin-indtag.
Har du ikke mørklægningsgardiner, så skaf dem! Samtidig skal du huske at få masser af sollys om formiddagen, hele året rundt.”
4. Stop kaffen inden sengetid
”Koffein har en halveringstid på 6-8 timer. Så ingen kaffe,
te eller energidrik efter kl.18. Pas også på med alkoholmængden i løbet af ugen. Alkohol nedsætter din søvnlængde – det er derfor, du får tømmermænd.”
5.Vær opmærksom, hvis
du sover alt for meget
”Vi kan se, at dem, der sover alt for meget, typisk lider
af psykiske sygdomme som depression eller har søvnsygdom. Så hvis du har meget svært ved at komme op
af sengen hver dag, kan der ligge noget andet bag.”
den dybe søvn, og så er der ingen power over den lur. For så tager
det lang tid at få hjernen til at vågne igen,” fortæller Michael Rasmussen. Sover man maksimum de cirka 20 minutter, kan man dog
forbedre sin præsentation op til tre timer frem. Men det er dog ikke
altid, at powernappen skal hives op af lommen som et energi-es:
”Det er vigtigt at forstå, at vi er biologiske væsner med rytmer, så det er ikke skidesmart at tage en powernap efter klokken
16. For så begynder du at æde af dit søvnpres og vil have sværere ved at falde i søvn om aftenen. Men der er ikke noget, der forhindrer, at du fragmenterer din søvn, så længe det er regelmæssigt. Det øjeblik du begynder at powernappe en gang imellem,
bliver din døgnrytme ustabil.”
Det er altså vigtigt med en stabil døgnrytme. Men som alle
sundhedsråd skal søvnen tages med et gran salt. En enkelt smutter skader ikke.
”Man skal også have et liv med sociale aktiviteter og byture en
gang imellem. Og en gang imellem har man en dårlig nat eller sover uregelmæssigt, for eksempel op til en eksamen. Men det betyder ikke, at man skal starte til behandling eller begynde at panikke,” understreger Poul Jennum.
Nr. 6 – 2013
15
16
RUST
UNIVERSITET
RUST
UNIVERSITET
Det nye Studenterhus tager form
– efter de studerende
Tidligt i september slog Studenterhuset dørene op til sine helt nye lokaler midt i Odense. Et nyt mødested for byens mange
studerende har taget sin fysiske form, og nu er husets indre ved at forme sig efter sine mange brugere og deres behov.
Af Louise Lønsmann
Borde og stole står stadig i sirlige rækker.
Her er der hverken kafferinge på bordpladerne eller fedtfingre på baren. Jazzmusikken spiller kun for et dusin ører,
og alt dufter nyt. De få studerende, der
har fundet vej til Studenterhusets nye lokaler, har sat sig ved bordene i rummets
yderste hjørner. Måske er der mest ro her,
måske vil de bare ikke forstyrre rækkernes symmetri med computere, tasker og
kaffekopper.
Men det skal de nu ikke være så bange for
at gøre, mener Anja Følleslev, daglig leder for Studenterhuset på Amfipladsen i
Odense.
”Rummet her skal bruges til alt, så længe det er relevant for de studerende. Så
det handler om, at de studerende skal tage
rummet i brug og gøre det til dét, de har
brug for. Og det synes jeg allerede, at de
har været gode til at gøre,” fortæller hun.
Siden åbningen i starten af september har
lidt over 100 besøgende været igennem om
dagen. Enten for bare at kigge, drikke en kop
kaffe eller for at få taget hul på efterårspensummet. I overetagen holder de forskellige
vejledningscentre til, bland andet Studievalg Fyn, mens stueetagen er indrettet som
en blanding af cafe, bar og studieområde.
Og her i stueetagen, i lyset fra det store vinduesparti, som udgør Studenterhusets fa-
cade, sidder Rikke, Sofie og Charlotte. De
har fri i dag, som det jo hedder, når man
som studerende har en dag uden forelæsninger, hvor der er tid til at få kigget i bøgerne.
Lige nu sidder de og snakker. Lidt om bøgerne og lidt om alt muligt andet. Før Studenterhuset åbnede, foregik den slags på
biblioteket eller hjemme hos hinanden,
men de er alle tre enige om, at Studenterhuset har sin klare funktion i en studieby
som Odense.
”Derhjemme er der altid så mange overspringshandlinger, enten vasketøj eller opvask. Her kan man bare koncentrere sig
længere ad gangen,” mener Charlotte, og
Rikke giver hende ret.
”Det er også virkelig hyggeligt at have en
aftale med nogen, komme lidt ud af huset og holde hinanden i gang med bøgerne. Sidst jeg var i København, gik det også
op for mig, at jeg virkelig har manglet et
sted, hvor jeg var tryg ved at sætte mig alene med en bog,” fortæller Rikke.
”Det ville bare virke underligt på Kræz,”
smiler hun. Sofie nikker.
”Og så er det virkelig fedt, at det her fungerer som en cafe, hvor man kan sidde en
hel dag uden at få dårlig samvittighed. Enten fordi man ikke har købt noget, eller fordi man har købt alt for meget.”
Det er de andre enige i. Og det er nok heller ikke så svært at forstå, når man kigger på menukortet i baren. Ti kroner for
en kop kaffe for studerende, fem, hvis du
skal have fyldt koppen op.
På den anden side af Amfipladsen, hvor
kaffen koster lidt mere, er Cafebiografens
borde fyldte. Og står det til Anja Følleslev,
så ser det ud på samme måde i Studenterhuset om et års tid.
”Vi skal have lige så mange besøgende som
derovre, og det skal vi også nok få. Vi er
helt nystartede og de studerende skal lige
finde ud af, at vi er her. Det ved de til næste år,” er hun sikker på.
Rikke, Sofie og Charlotte afleverer kaffekopperne i baren, da de går. Stolene og bordene lader de stå, sådan lidt hulter til bulter. Måske der endda er en enkelt kaffering
et sted på de nye, glatte flader. Måske ikke.
Om ikke andet så er rummet blevet taget i
brug, for lige her i hjørnet har en arbejdsplads taget form – efter de studerende.
Nr. 6 – 2013
Nr. 6 – 2013
17
18
RUST
UNIVERSITET
RUST har i denne måned besøg af REFLEKS, SDU’s filosofiske
magasin. Redaktionen består af fem studerende, men alle kan
bidrage til bladet. Det udkommer hvert halve år. Nye og gamle
udgaver kan læses på www.facebook.dk/reflekssdu.
Er ateisme en tro?
Af cand.mag. Bjørn Rabjerg
Det fremføres ofte som et angreb mod ateismen, at
den også blot er udslag af en tro. Men hvad ligger
der i denne påstand, og har den noget på sig?
Ateisme er en tro på linje med anden religiøs tro,
for ateisten kan ikke hævde at vide, at der ikke findes
en Gud. Faktisk er ateismen meningsløs, for den er
udtryk for en tro på, at der ikke er noget at tro på.
I den verserende debat om ateisme og gudstro
hører man med mellemrum dette synspunkt. Den
her citerede udlægning stammer fra dr.theol. Ole
Jensen i en kronik i Kristeligt Dagblad den 14.4.2007.
Umiddelbart virker synspunktet rimeligt: Ateistens
position er behæftet med en uoverskridelig usikkerhed, og den troendes position er også behæftet med
en uoverskridelig usikkerhed. Oveni købet gælder det
for begge usikkerhederne, at de er epistemiske – altså
relaterede til spørgsmålet om, hvordan vi erkender
forhold som sande (eller falske). Men disse ligheder
til trods er der helt afgørende forskelle på spil. Man
må nemlig gøre sig klart (1) at tro og tro er forskellige ting, og (2) at ateisme og ateisme er forskellige
ting – anderledes sagt: Der er en tvetydighed på spil,
hvor vi bruger de samme ord, men de refererer til et
forskelligt meningsindhold.
Det generelle erkendelsesproblem er ligeså
gammelt som filosofien selv. I antikken formuleredes det som problemet om, hvordan vi kommer fra
doxa (mere eller mindre ubegrundede meninger
og antagelser) til episteme (sikker viden). Overgangens mulighed blev betvivlet af tidens skeptikere og
forsøgt bekræftet af deres modstandere. Allerede
dengang deltes skeptikernes lejr i forskellige positioner, hvor de akademiske skeptikere (fra Platons
akademi) lidt firkantet opstillet hævdede, at de vidste, at de intet vidste, hvilket er et åbenlyst selvgendrivende udsagn. Heroverfor stod den retning, som
man senere har kaldt den pyrrhonæiske skepsis
(efter Pyrrhon). Pyrrhonæisk skepticisme adskiller
sig fra den akademiske ved ikke positivt at hævde,
at viden ikke kan opnås. Man kan godt udtale sig
om det, der foreligger – det fænomenale -, blot
skal man gøre sig dét bevidst, at man ikke kan tage
Nr. 6 – 2013
skridtet fra udtalelser om fænomenet til derefter
at sige noget om verden, som den faktisk er: Vi
kan ikke tage skridtet fra doxa til episteme. Sextus
Empiricus, som var en hovedskikkelse i den pyrrhonæiske skepticisme, brugte ikke primært dette
som en erkendelsesteoretisk pointe, men som en
livsfilosofisk: Du skal indrette dit liv således, at du
ikke bekymrer dig om sikker viden og evige sandheder (episteme); i stedet skal du udøve epoché
(holde dine domme om sandhed og falskhed tilbage), for derved opnås sjælefred (ataraxia). Hvor
den akademiske skeptiker positivt hævdede, at
han intet vidste, suspenderer Sextus altså sin mening og siger: ”jeg har intet kriterium til at afgøre
for eller imod, derfor forholder jeg mig blot til det,
der fremtræder for mig”. Ser vi på ateisten som en
akademisk skeptiker, har han altså en dårlig sag,
når han hævder at vide, at der ikke findes en Gud.
Hvor ved du det fra? kan man spørge; at man ikke
har fået øje på ham kan ikke tages til indtægt for
synspunktet, at han ikke findes (som var han et
stort lyserødt badedyr hinsides stratosfæren, som
Martin Krasnik skrev for nylig). Men her stiller
den pyrrhonæiske ateist sig anderledes. Han siger
blot, at vi mangler kriterier til at dømme for eller
imod – derfor bør vi undlade at fælle dom. Den
pyrrhonæiske ateist bliver en slags agnostiker.
Men er det rigtigt, at der ikke er nogen kriterier? Descartes spørger i sit hovedværk, Meditationes, sig selv: ”Hvorledes skulle jeg kunne benægte,
at disse hænder og dette legeme er mine hænder
og mit legeme? Medmindre jeg sammenligner
mig selv med sindssyge personer, hvis hjerne i den
grad er forstyrret af den sorte galdes dampe, at de
ustandseligt forsikrer os om, at de er konger, selvom de i virkeligheden er meget fattige.” Hvorledes
skulle jeg kunne benægte sandheden af de mest
åbenlyse ting? Jo, jeg har en erfaring af at drømme,
tænker Descartes, mens han sidder en aften foran
kaminen, og han fortsætter: ”Hvor ofte er det ikke
om natten hændt, at jeg drømte jeg befandt mig
på dette sted, at jeg var påklædt og sad foran il-
den, selvom jeg lå helt nøgen i min seng?”. Til sin
store forbavselse mindes Descartes også, at han ofte
i drømmen ikke har været i stand til at afgøre, at
der var tale om en drøm, hvorfor han heller ikke i
den aktuelle situation har noget kriterium til at sikre
sig, at han faktisk er vågen. ”Og så stor er min forbavselse, at jeg er på nippet til at tro, at jeg sover”,
skriver han. Descartes identificerer her det generelle
erkendelsesproblem: Vi kan på et helt fundamentalt
niveau aldrig være helt sikre på, at vi kender sandheden. Ikke en gang logiske eller matematiske sandheder er sikre, for, siger Descartes, Gud kunne jo
være en bedragerisk Gud, der ustandseligt snød os,
når vi udførte simpel aritmetik. Intet er sikkert. På
dette fundamentale niveau er vi forvist til blot at tro
at 2+2=4, at jeg er til stede nu, at verden med hele
dens indretning ikke blev skabt for fem minutter siden (Bertrand Russells berømte eksempel)...
Her er det, at den pyrrhonæiske ateist skal
stoppe op og reflektere over, hvorvidt alle doxai er
lige, eller om der alligevel er en forskel. For det er
der. På den ene side er det generelle vilkår, at vi som
erkendende væsener på et fundamentalt niveau er
nødt til at slå ud med hænderne og sige: ”Dette er
det bedste, jeg kan gøre. Sikrere end dette, bliver
det nødvendigvis ikke”. På dette forhold kan man
ikke bygge en lære eller en teori. Det er et fundamentalt vilkår for os alle som erkendende væsener,
at vi i denne henseende må forholde os til alt som
tro. Men det betyder ikke, at alle ”trosudsagn” på
denne baggrund er lige. For specifikke trosudsagn
som ”verden blev skabt for fem minutter siden”,
”der findes én eller flere guder” eller ”2+2=4” må
der bedes om sandsynliggørelse, og her er alle argumenter ikke lige gode, selvom ingen af dem er
helt sikre.
Herhjemme er K.E. Løgstrup blevet kendt for
bl.a. sit forsøg på at argumentere for trosudsagn.
Det er efter min mening en stor styrke ved Løgstrups tænkning, at han søger en fænomenologisk
sandsynliggørelse af sin tro, som ellers – uden
denne - ville være ”noget pinlig”, som han skriver i
Kunst og etik. Han véd, at han skal sandsynliggøre
specifikke trosudsagn, for at de ikke bliver pinlige
– grebet ud af luften. Det er ikke nok at slå fast, at
trosudsagnet ikke kan modbevises, og at det derfor
kan ses som en mulighed – man må også kunne
give et kvalificerende svar på spørgsmålet: Hvorfor skulle jeg tro på dette specifikke udsagn? Ellers
ville der ikke være nogen argumentatorisk forskel
på udsagn om, at Gud er Krasniks lyserøde badedyr og udsagn om, at Gud er en virkende magt i
Universet, som Løgstrup hævder. Siger man, at tro
blot er tro, udviskes enhver kvalitativ forskel på argumenterne, og dette kan vel heller ikke være i de
troendes interesse? Sagen må handle om en vurdering af sandsynliggørende forhold, som skal vejes
for og imod et udsagn, og her må der kunne findes kriterier, som kan anvendes. Hermed ændrer
spørgsmålet sig fra tilsyneladende blot at være et
spørgsmål om tro mod tro til at omhandle vurderinger af argumenter.
Det er klart, at den akademisk skeptiske ateist
har et forklaringsproblem, for han hævder et specifikt trosudsagn som epistemisk sikkert, men den
lidt mere reflekterede ateist har ikke dette forklaringsproblem. Han vurderer udsagnet og konkluderer: Jeg tror ikke på det. Hvorfor skulle jeg antage dette? Er dette et selvmodsigende udsagn om, at
man tror på, at der ikke er noget at tro på? Nej, for
der er tale om to forskellige trosforhold: først en
epistemisk tvivl, derefter et konkret trosindhold.
Gør udsagnet ham til en egentlig agnostiker? Nej,
for der svares klart benægtende. Blot er man sig
det generelle problem bevidst, at intet vides med
absolut sikkerhed – heller ikke at man faktisk er
vågen, når man som Descartes slår øjnene op i sengen. Men man kan alligevel tillade sig at indtage en
klart afvisende position.
Ateisten problem specifikt. har, som alle andre,
et generelt begrundelses- – den troendes begrundelsesproblem er specifikt.
Nr. 6 – 2013
20
RUST
SAMFUND
RUST
SAMFUND
Kvinden
bag kameraet
Hun har været nøgen i et bunkepul i Triers Idioterne og hardcore tarantelsælger i Kærlighed Ved Første Hik.
Nu har Anne-Grethe Bjarup Riis til gengæld fundet sig tilpas bag kameraet. Og der bliver hun.
”
Det her bliver
nok mine eneste
to minutter som
Bond-babe.
”
Nr. 6 – 2013
Af Lars Düwel,
Foto af Gitte Post
Stærkt bevæbnet med et lille gammeldags
håndholdt videokamera, nærmest formet
som James Bonds Walther PPK pistol, står
hun og poserer foran kameraet. Med hænderne lagt på kryds foran brystet og sigtende ud i horisonten.
”Det her bliver nok mine eneste to minutter som Bond-babe,” griner Anne-Grethe Bjarup Riis ude i hendes baggård på
Østerbro i København. Chancen for at den
næste James Bond instruktør ringer hende
op er da også forsvindende lille. Og hvis
det skulle ske, så ville hun også takke nej.
”Jeg kunne ikke finde på at tage et
skuespiller job igen”, fortæller hun, mens
vi går tilbage ind igennem bagdøren og
ind i hendes kunstneriske køkken. Med
en udstoppet fugl på en af køkkenhylderne, alle mulige eksotiske former for te, vel
at mærke økologisk, og store kunstmalerier på væggene, som hun selv har lavet.
Her mødes familien på fem stort set hver
eneste aften.
”Vi spiser næsten altid sammen. Så beder vi en lille bordbøn for at takke Gud for,
at vi endnu engang fik et måltid mad,” forklarer Anne-Grethe Bjarup Riis, der netop har afsluttet optagelserne til den nye
danske film Tarok. Den handler om travhesten, der blev kendt som Dannebrog på
fire ben, da den tilbage i 70’erne vandt over
100 løb og blev en af de mest betydningsfulde derbyheste nogensinde. Før det fik
multikunstneren sin instruktørdebut med
Hvidsten Gruppen, der blev den mest sete
film i danske biografer i 2012.
”Det har været hårdere at optage den
her. Vi har pisket rundt på pløjemarker
med heste og alt muligt”, fortæller hun.
Det familiære sammenhold i Tarok, der
har premiere d. 31. oktober, har været kernen i filmen. Ligesom det var i Hvidsten
Gruppen.
”Det sjoveste har været at arbejde med børnene. De fik replikkerne fjorten dage før,
vi skulle optage, men så har de ellers bare
formuleret sig på deres eget sprog. Ellers.
Så. Lyder. Det. Ofte. Sådan. Her. Når. Børn.
Skal. Sige. Deres. Replikker,” demonstrerer
hun med et staccatosprog, der viser børns
umiddelbare måde at udtale replikkerne
på, når de selv skal læse dem op.
”
Jeg tror ikke på, at
der sidder en gammel bedstefar deroppe med skæg og det
hele. Men i forhold
til energi så er det en
ren gavebod deroppe.
”
Vokset op med Janteloven som fjende
Selvom Anne-Grethe Bjarup Riis har boet i
København i snart 20 år, har hun ikke tilegnet sig den særprægede dialekt. Det hænger sammen med, at hun er opvokset op i
Snejbjerg, en lille by fire kilometer fra Herning. Her oplevede hun en opvækst med
Janteloven som fast fjende.
”Jamen i min barndomsby blev jeg
mobbet sønder og sammen, fordi jeg var
anderledes,” forklarer hun med et fast
blik. Derfor vidste hun godt, at hun på
et eller andet tidspunkt skulle væk derfra. Der var simpelthen ikke noget albuerum. Man måtte ikke sige noget pænt om
sig selv og højere tanker blev mobbet til
jorden. Hun fik dog samlet en lille gruppe, der alle delte hendes engagement i
kunst, musik og skuespil. De lavede film
og billeder sammen og flyttede i et lille kollektiv.
”På et tidspunkt fik vi lyst til bare at
spasse rundt inde på Herning Banegård.
Så var der nogle, der ringede efter politiet, der kom og hentede os. Det synes vi jo
var fantastisk, for så måtte vi jo have spillet
det godt nok,” griner hun. Selvom AnneGrethe Bjarup Riis flyttede til København,
da hun kom ind på Statens Teaterskole, har
hun også oplevet Janteloven i den ellers så
altomfavnende hovedstad.
”Der var nogle stykker efter premieren
på Hvidsten Gruppen, der sagde, at det var
da helt sindssygt, at jeg havde fået muligheden for at instruere sådan en film. Men
så gik jeg vedkommende på klingen, og så
viser det sig sgu, at de ikke engang har set
filmen. Det må jo være Jantelov, når du kritiserer noget, som du ikke engang kender.”
Hunden Coco har på nuværende tidspunkt gjort sig opmærksom i længere tid
ved at hoppe op og ned for foden af hendes stol. Hendes yngste datter, Yrsa, kom
en dag og sagde, at hun gerne ville have
en hund. Anne-Grethe Bjarup Riis’ umiddelbare svar var nej.
”Men da jeg så tænkte mig om, så forsøger jeg jo at opdrage mine børn efter, at
de ikke skal tage et nej for et nej. Så derfor bad jeg hende komme med nogle argumenter for, hvorfor vi pludselig skulle
have en hund. Og så endte det jo med, at
vi måtte det købe det lille kræ her,” siger
hun, mens den krølhårede hund springer
op af benet på hende.
De to hjernehalvdele
Man behøver ikke gå længe rundt i Anne-Grethe Bjarup Riis’ lejlighed, før man
ser, at hun er kunstinteresseret. Over alt
hænger der malerier, som hun selv har lavet. En enkelt planche i køkkenet forestil-
Nr. 6 – 2013
21
22
RUST
SAMFUND
RUST
SAMFUND
”
Der var nogle stykker
efter premieren på
Hvidsten Gruppen,
der sagde, at det var
da helt sindssygt, at
jeg havde fået muligheden for at instru ere sådan en film.
Men så gik jeg vedkommende på klingen, og så viser det
sig sgu, at de ikke engang har set filmen.
Det må jo være Jantelov, når du kritiserer noget, som du
ikke engang kender.
”
Hjemme i lejligheden på Willemoesgade bliver der da også kun
serveret god økologisk mad, så længe hverdagen tillader det. Og
kræsenhed er et bandlyst ord.
”Det er respektløst over for maden. Jeg gider simpelthen ikke
høre på det. Når nogle af børnene har venner med hjem til middag, og de begynder at sige det der ”åh nej, det kan jeg i hvert
fald slet ikke lide”, så afbryder jeg dem og siger, at det der gider
jeg bare ikke høre på,” forklarer hun. Så skal maden lægges op på
siden af tallerkenen, hvis man absolut ikke kan spise det. AnneGrethe Bjarup Riis mener også, at børns umiddelbare kræsenhed
er et råb om opmærksomhed. Så snart de brokker sig, så springer forældrene op, fjerner maden fra bordet og smører straks en
rugbrødsmad med det ønskede pålæg på.
”Jeg har da flere gange prøvet at servere Hokkaidosuppe for
nogle af Yrsas venner, som er omkring de ni år. Det allerførste, de
siger, er, at det kan de i hvert fald ikke lide. Så ignorer jeg dem. Så
prøver de at spise det alligevel, og så ender det næsten altid med,
at de udbryder, at de aldrig har fået så god mad før,” griner hun,
så det runger i hele køkkenet.
Vi kan trække ting ned fra oven
Omkring halsen på Anne-Grethe Bjarup Riis hænger en halskæde med et kors og et hjerte. For hende symboliserer den en religiøs tro på, at man kan hente energi ned fra oven.
”Jeg tror ikke på, at der sidder en gammel bedstefar deroppe
med skæg og det hele. Men i forhold til energi så er det en ren gavebod deroppe.” Halskæden har i princippet hængt der siden den
dag, hun rullede ind med firetoget, da hun skulle starte på Statens Teaterskole. Dengang var det vigtigt for hende, at hun havde troen på, at hun kunne.
”Jeg var fuldstændig sikker på, at jeg kom ind, for jeg hentede
bare styrken ned deroppe fra. Jeg bliver også styrket i, at man skal
have lov til at sige sin mening og forkynde kærligheden. Det skal
vi jo gøre,” slår hun fast med et sikkert blik.
Kristendommen er også fremtrædende i opdragelsen af hendes tre børn. Hendes ældste søn, Osvald, der går i 1.g, er lige begyndt at læse biblen. Men det gør ham ikke nødvendigvis kedelig.
”Osvald er en lige så hardcore dreng som alle andre. Han kværner bajere hver weekend. Men det er jo, hvad folk misforstår. Bare
fordi man er troende, så er det jo ikke ensbetydende med, at man
er kedelig,” siger hun. Til januar næste år tager hun hele familien med på en safarirejse til Afrika.
”Jeg synes jo, at det er fedt, at de skal opleve noget andet. Og
den mindste er jo vildt spændt på at se, om de virkelig bor i de
lerhytter der.”
”
Jeg kunne ikke finde på at
tage et skuespiller job igen.
”
Ny film undervejs
Anne-Grethe Bjarup Riis har de seneste par måneder ædt sig gennem Karen Blixen bøger på stribe. Hendes tredje film som instruktør kommer nemlig til at omhandle den folkekære forfatter
og hendes opvækst.
”Der var en, der sagde, du skal bare putte Trine Dyrholm ind
i rollen som hende, så er den hjemme,” fortæller hun i spøg, men
ler umiddelbart ikke det helt store. Men
trykker man på kontakten under kunstværket bliver et baggrundslys tændt, og
silhuetterne af nøgne bryster bliver kastet
frem i hovedet på en. Vi kan jo lige tænde
for brysterne, som hun selv udtrykker det.
Ude i gangen hænger der endda et vaskeægte blikfang: Et kvadratisk billede af Anne-Grethe Bjarup Riis selv, splitternøgen,
med hendes pige Yrsa i favnen. Ligeledes i samme mundering som da hun kom
til verden. Henover kunstnerens mave er
der skrevet Ordinary Hooker, hvilket for
nogle år tilbage skulle fremprovokere en
debat om købesex. Det skaffede hende
en berømt optræden i Go’ Morgen Danmark, hvor hun ikke gav hendes modstandet meget taletid og til sidst blev truet med tape for munden, hvis hun ikke
klappede i.
”Jeg har de der to hjernehalvdele. På
den ene side er jeg kunstner, mens jeg på
den anden side bare gerne vil hjælpe folk.
Jeg ved ikke, om det er fordi, at jeg er troende og tror på næstekærligheden, men
hvis jeg kunne gå som Moses Hansen med
korset og stille mig op foran Irma og sige
”Don’t do it, køb kun økologisk”, så gjorde jeg det. Men så ville jeg også bare blive
hende tossen fra Østerbro.”
Nr. 6 – 2013
Nr. 6 – 2013
23
24
RUST
SAMFUND
”
Jeg ved ikke, om det er
fordi, at jeg er troende
og tror på næs-tekærligheden, men hvis
jeg kunne gå som Moses Hansen med korset
og stille mig op foran
Irma og sige ”Don’t do
it, køb kun økologisk”,
så gjorde jeg det. Men
så ville jeg også bare
blive hende tossen fra
Østerbro.
”
det sidste stykke tid har instruktøren været en smule træt af Tordenskjolds soldater inden for dansk film. Det er derfor vigtigt for hende, at hun er totalt til stede under selve castningen af skuespillere til en
film. På den måde kan hun finde det helt
specielle forhold, som der ifølge hende skal
være mellem spiller og instruktør. Evnen til
at improvisere ude på settet, måske endda
under tidspres, er for hende også en vigtig
egenskab hos en skuespiller.
”På et tidspunkt under optagelserne
af Tarok tænker jeg, der er et eller andet,
der ikke fungerer her. Hvad fanden er det?
Kirsten Lehfeldt og Bjarne Henriksen, som
spiller ægteparret, skal ind at se på staldene ved det gods, som han lige har købt.
Kirsten har et forklæde på, som hun skal
have af, men det står der ikke noget om i
manuskriptet. Derfor lavede vi en lille in-
termezzo på stedet, hvor det så ender med,
at hun tager forklædet af, for nu er hun jo
pludselig blevet godsejer”.
Filminstruktøren genfortæller situationen
fra Tarok med en indlevelsesevne og hastighed, der ikke efterlader nogen tvivl om,
at hun har studeret skuespil i snart 20 år.
Det er i det hele taget meget let at mærke,
om Anne-Grethe Bjarup Riis snakker om
et emne, der er vigtigt for hende, eller om,
som hun nok selv ville formulere det, er
skide ligeglad med. Hun siger tydeligvis
tingene, som de er. Uden omsvøb. Hvilket
også er grunden til, at hun har kunne tage
det korte, men grænseoverskridende skift
fra skuespiller til instruktøren med overblikket bag de rullende kameraer.
Anne-Grethe Bjarup Riis:
Født i 1965 og opvokset i Snejbjerg
uden for Herning
Flyttede som 22-årig til København
for at studere på Statens Teaterskole
Har udgivet to bøger, Send Mere Sex
og Send Flere Børn, mens den tredje, Send Mere Kærlighed, kommer til
foråret næste år.
Har været gift med Bo Mortensen i
10 år. Sammen har de Yrsa på 9 år
og Gilbert på 6 år. Den ældste, Osvald, på 17 år har hun fra et tidligere forhold.
Hendes debut som filminstruktør for
Hvidsten Gruppen solgte 765.000 billetter, hvilket gjorde den til den mest
sete danske film i 2012.
facebook.com/rae
ark
Mød andre
studerende
Med handicap, kroniske sygdoMMe og
diagnoser på dit universitet
Rækværk er et netværk for unge med handicap og kroniske sygdomme på landets
universiteter. Vi mødes om alle de ting vi har til fælles og om de ting, vi ikke
har til fælles. Vi inspireres, deler viden, opnår nye venskaber etc. Vil du
være med?
Rækværk er et initiativ startet af Sammenslutningen af Unge Med
Handicap i 2013. I Rækværk mødes vi om relevante temaer for
studerende med særlige behov på universiteterne. Det kan fx
være adgang til studiegrupper, støttemuligheder, studieteknik
og andre temaer som er centrale for livet som studerende på
dit universitet eller for det efterfølgende arbejdsliv. Rækværk
er for de studerende og af de studerende, derfor er målet, at I
selv skal skabe og definere jeres netværk på netop jeres universitet.
For Flere oplysninger:
Kontakt projektmedarbejder Karina Dahlgaard på:
[email protected] eller tlf. 36 38 85 56
Nr. 6 – 2013
k ve
26
RUST
SAMFUND
RUST
SAMFUND
Adam Jeppesen:
Fordybelsen
er det vigtigste
Adam Jeppesen blev uddannet fotograf på Fatamorgana i 2002. Passionen og fordybelsen har drevet
værket, og det er der nu kommet en ny udstilling ud af. For Adam Jeppesen er det vigtigste processen
og det at have sig selv med, ellers kan det være lige meget.
Skrevet af Stine Voigt de Klauman
Foto af Peter Blæsild
Fotogravure. En gammel fototeknik hvor tynde kobberplader får
ætset billedskikkelsen i sig som huller, der derefter bliver fyldt
med blæk, og til sidst kan fungere som en måde at trykke sine fotografier. Adam Jeppesen, en af Danmarks mest kendte fotografer, har netop åbnet sin nyeste udstilling ”On Paper” i Bredgade
i København. Han er ved at fortælle mig om den teknik, han har
brugt til at få trykt billederne til udstillingen.
Teknikken har han brugt ved sin nuværende udstilling. Han har
kørt papir igennem pladerne indtil der ikke er mere blæk at se
på det sidste papir. Billederne hænger nu som et samlet værk på
væggen. Det er en uforudsigelig proces, men det er egentlig noget af det, Adam godt kan lide. For der er to ting, der interesserer ham. For ham er billedernes gradvise udviskning et tydeligt
tegn på ting, der forsvinder, om det er naturen, minder eller geografiske steder. Selve processen, når man tager billederne, er
spændende. Produktet er én ting, en anden er den oplevelse, der
er ved at tage billedet. Processen er vigtig for Adam Jeppesen, og
det er noget, der går igen med stort set alt, hvad han foretager sig.
Den første fremkaldervæske
Adam Jeppesen har fra han dyppede sine første billeder i fremkaldervæske vidst, hvad han skulle. Det kom til ham i slutningen af
3.g, da han tog sit første fotokursus. Han skulle noget med billeder.
Efter gymnasiet valgte Adam Jeppesen hverken at træde ud i universitetsmøllen eller at spare sammen til den gængse tur gennem
Laos, Cambodja og Thailand. Nej. Han valgte at holde én uge fri,
hvorefter han blev ansat som assistent på et produktionsselskab i
København. Adam Jeppesen kan bedst identificeres med en farverige figur, der vælger at gå den anden vej på Storm P’s billede ”Tilbage til Naturen” fra 1945. Adam gør det, han selv finder rigtigt.
Indtil da var det kun stillbilleder, han havde haft med at gøre, hvor
dokumentargenren var helt ny og uopdaget. Adam Jeppesen modtog undervisning fra de hyrede fotografer, og da det efter et par
år gik op for ham, at det arbejde, de gjorde, simpelthen var noget han lige så godt kunne gøre, sagde han op. Samme uge ringede de ham op fra produktionsselskabet og tilbød ham at komme
med på et længere rejseprojekt, kun ham og en anden journalist.
”Om jeg var klar? Helt sikkert”, fortæller Adam Jeppesen.
Nr. 6 – 2013
Herfra begyndte den lange rejse gennem nogle af verdens mest øde
steder. Kun afbrudt af en indmeldelse på fotoskolen Fatamorgana, som Adam efter flere fototure besluttede sig for at søge ind på.
”Det var mest for at udvikle det visuelle sprog, men jeg var
der aldrig rigtig“, fortæller han.
Adam blev nemlig tilbudt flere og flere jobs, der ifølge ham selv
kunne give ham en masse praktisk erfaring i branchen. Det gik,
som de fleste nok ville mene, forrygende med jobs hos både DR
og TV2, han fik lov at lave interessante dokumentarfilm rundt omkring i verden, men efterhånden erfarede Adam, at der blev længere og længere mellem de gode jobs. Et stykke tid fortsatte det,
men for Adam var det vigtigt at have sig selv med i sit arbejde.
”Det sidste job jeg lavede var på Island med kendte danske
kvinder, der red på hest,” efterhånden som branchen begyndte
at indebære mere og mere underholdning, sagde Adam Jeppesen stop. Det var nødvendigt at tage tilværelsen op til revision.
”Hvad er det, jeg laver”? Spurgte Adam Jeppesen sig selv.
Det store behov for lidt
Adam Jeppesen sagde stop i tre måneder.
”Jeg gik og drømte om, at jeg ville skrive et brev til alle, jeg
havde arbejdet for. At de skulle lade være at kontakte mig fremover, og at jeg trak mig som fotograf, og nu ville jeg lave mit eget.
Det sendte jeg heldigvis ikke ud,” fortæller Adam Jeppesen med
et smil i mundvigen.
I stedet lejede han en hytte i Finland en vinter oppe i en skov.
I tre måneder havde han ikke kontakt til nogen. Med hele sin materialesamling drog han af sted mod stilheden og nærværet med
sig selv og sine egne ideer. Bogen ”Wake”, som det senere endte med at blive, var oprindeligt en fem meter lang foldebog, som
akkurat passede ned i en filmæske.
487 dage rundt i verden
Billederne fra den nuværende udstilling ”På Papiret” og den forhenværende ”The Flatland Camp Project” er taget fra den længste
rejse, Adam Jeppesen har været på. I 2009 rejste Adam Jeppesen
gennem 487 dage fra Nord- til Sydpolen. På cykel. Bolivias saltørken ”Salar de Uyuni” var et af de mest fremstående og golde landskaber, fortæller Adam Jeppesen, mens han holder sine knæ oppe
til brystet. Næsten parat til at springe ud i næste eventyr. En rejse, nok de færreste kan forestille sig at gå igennem, og et projekt,
Nr. 6 – 2013
27
28
RUST
SAMFUND
RUST
SAMFUND
der ikke er til at se en ende på. Hvordan har det set ud, og hvordan har det føltes at være den lille mand i barske into-the-wildlandskaber, som drønede gennem vind og vejr. Har kinderne været
rødmossede, var håret saltvandsvildt og filtret, og havde han konstant sommerknæ, fordi han væltede sig rundt i naturen? Det kan
det være svært at forestille sig. Og selvom det for Adam Jeppesen
var en lang rejse, som ikke var til at se en ende på, var det interessant at opbygge en hverdag, selvom han hele tiden var på farten.
For Adam var det et privilegium at være alene og fordybe sig i det
at tage billeder. Og fordybelse og især tålmodighed var vigtigt i
denne sammenhæng, for Adam skød, og skyder stadig, sine billeder med en stor jernklods fra 40’erne. Der er en vis praktisk tænkning i det, da kameraet helst skal kunne holde til vand, sand og
frost, men udover det gør den besværlige proces med så gammelt
et kamera det kun mere spædende for den eventyrlystne fotograf.
”Tidligere har jeg fotograferet en del om natten. Så står du i 20
minutter og venter, fordi lukkertiden på kameraet er så langsom.
Det er en oplevelse i sig selv, som er supervigtig, og jeg opnår en
nærmest meditativ tilstand af det”.
Ude er bedre end hjemme
Argentina er på nuværende tidspunkt hjemme for Adam Jeppesen. Igen er han på jagt efter det uforudsigelige og det ukend-
Nr. 6 – 2013
te. Inden han rejste for snart to år siden, kendte han ingenting til
kulturen og landet. Der er en række begrænsninger ved at arbejde i et land som Argentina, fordi der ikke er mulighed for at få
fat på de samme materialer, men Adam mener ikke, det er et problem. Tværtimod.
”Nu har jeg kun de her to typer af oliemaling, så skal jeg ikke
til at prøve 20 forskellige. Det er det, jeg har at gøre godt med.
Det er fantastisk,” siger Adam Jeppesen.
Og netop det simple liv er noget, der får ham til at arbejde
mere frit. I Argentina kender han ikke regler og procedurer, det
får ham til at slippe tøjlerne på en anden måde, end når han arbejder i Danmark.
For at holde kontakten til dem, han kender i Danmark, tager han
hver dag billeder.
”Jeg er mega fan af at tage billeder fra min telefon,” griner han,
som om han godt ved, at det står i skarp kontrast til den store klods
fra 40’erne. Det er som en dagbog, der hjælper ham til at huske,
hvad den ene dag er i forhold til den anden. Han deler med sine
venner og familie og håber, at det kan få dagene til at blive vedblive minder, så de ikke udviskes i hukommelsen.
”Når man ikke tager billeder, forsvinder dagene bare.”
Nr. 6 – 2013
29
30
RUST
SAMFUND
RUST
SAMFUND
og svedne gummisåler
Hver tirsdag mødes et særligt selskab i et parketgulvsbelagt pakhuslokale på Vesterbro i Odense.
De mødes og leger, selvom de er voksne. Og du må gerne være med, hvis du vil.
Tekst og foto af Maja Mackintosh Johansen
Regnen siler, og der er landskamp. Alligevel lister en lille, trofast
skare ind og skifter ham. Fra fuld regnuniform til bløde bukser
og gårdsangersko. En, to tre, fire stykker.
”Fem, seks – fem, seks, syv,” råber Rikke Lundvald og klapper i takt. Hun styrer tropperne gennem de indledende trin til
swingdansen Lindy Hop i aften. Men snart bliver styringen afløst af løsere tøjler. Socialdans bliver det kaldt, og her er ingen
trin forbudte. Lindy Hop består af en række grundtrin, man improviserer henover. Derfor er der leaders og followers. Én, der
styrer, hvor trinene går hen, og én, der følger med. Rikke Lundvald har undervist i to et halvt år, og hun synes, at noget af det
bedste er, at man aldrig kan vide, hvad ens partner ryster ud af
buksebenet.
”Det, at det er improviseret, gør det sjovt. Du ved aldrig, hvad
den herre du kommer til at danse med, finder på. Hver herre har
sin stil.”
De nye i klassen
Lidt senere flyver Rikke højt oppe under loftet i armene på et højt
muskelbundt af en mand. Hvis hun ikke så dén komme, er det
Nr. 6 – 2013
ikke til at se. Men sådan er det ikke altid. Et par danse går i stå i
fnis og overtrådte tæer. Andre ser bare lidt umage ud. Det er for
eksempel første gang Malene Ladefoged er med. Hun har duggede briller og ser lidt forpjusket ud af al den rytmiske lærdom.
Det samme gælder hendes kæreste Dan Nguyen, der smiler hengivent, da han siger:
”altså hun ville jo gerne danse salsa eller sådan noget, men det
synes jeg var lidt…
Han når ikke at finde ordet, før Malene kommer ham til hjælp:
”fimset…”
”lidt fimset ja. Så synes jeg, at det her er lidt mere rock’n’roll.
Jeg synes, det er fedt, at der er lidt swing i det.”
Malene supplerer:
”Og så er det mændene, der får lov at bestemme her, og som
regel er det jo kvinderne, der bestemmer derhjemme så… Det tror
jeg også, at de godt kan lide,” siger hun og smiler.
LINDY HOP
Swingdansen Lindy Hop opstod i
starten af 20’erne som en udvikling
af Charleston. Den var især udbredt i
30’erne og 40’erne og udviklede sig senere til varianten Jitterbug.
Nr. 6 – 2013
31
32
RUST
SAMFUND
RUST
SAMFUND
”Og så er det mændene,
der får lov at bestemme
her, og som regel er det jo
kvinderne der bestemmer
derhjemme så...”
Ikke let, men som en leg
Det gør Konni Jensen også, da hun forklarer, hvorfor hun startede Swing the Shoes, der står for den ugentlige tirsdagsswing:
”Jamen det var, fordi jeg ikke kunne lade være. Så enkelt er
det!”
”Man leger enormt meget til musikken, fordi musikken leger.
Så kommer der nogle breaks, og så siger trompeten lige pludselig
du-du-dut!” siger hun og blæser i en imaginær trompet.
”Og så gør man sådan du-du-dut!” tilføjer hun og svinger hofterne fra side til side, mens instrumenterne trutter med fra den
medbragte ghettoblaster.
Og de bonede gulve lyser af leg og letlevende begejstring. Et
hop og et spjæt. Et par, der nærmest twister ned i gulvet og piger,
der svinges i cirkler. En ældre herre står og sunder sig henne ved
småkagerne. En svulstig sveddråbe skal lige til at forlade hans pande i frit fald, men han når at fange den med sin sorte frottéklud.
Den er tydeligvist medbragt til det formål. Af erfaring. For de fleste forlader denne uges tirsdagsswing ligeså våde, som de kom.
Ude fra den øsende efterårsregn.
TIRSDAGSSWING
Den første tirsdag i måneden kan få en
times introduktion til Lindy Hop af en
lærer fra Swing the Shoes og derefter
bruge de næste to på at øve dine nye
trin med andre Lindy Hoppere til socialdansen.
Det starter klokken 19, koster 25 kroner og foregår i Pakhusgården 34, 5000
Odense C.
Læs mere på swingtheshoes.dk.
Andre tirsdage er der socialdans.
Nr. 6 – 2013
Nr. 6 – 2013
33
34
RUST
TUMULT
Gode lærere hænger ikke
(nødvendigvis) på træerne
Men det gør æblerne – og har du egentlig givet din yndlingsforelæser sådan et glinsende,
nypudset ét for nylig? For ellers er tiden måske kommet. Ikke kun på grund af sæsonens suveræne
udbud af de saftige frugter, men fordi den 5. oktober er Lærerens Dag.
Af Maja Mackintosh Johansen
Alle har haft én, der var noget særligt. Hvad end det var ham,
der lærte dig at læse Tove Ditlevsen i folkeren, hende der endelig fik matematikbrikkerne til at falde på plads i gymnasiet eller
ham, der fik dig til at forstå, at du skulle tro på din drøm, da du
gik i 10. klasse. Den 5. oktober hyldes hun eller han og alle de andre, der forstår kunsten at lære fra sig. Lærerens Dag fejres i over
100 lande og har eksisteret de sidste 20 år. Dagen sætter fokus på
lærerens rolle som underviser, men ikke kun inden for sit faglige
område, også som dem, der er med til at gøre de nye generationer
til aktive samfundsborgere. Og gode mennesker. Og
et stykke af vejen kan en god lærer gøre
en forskel. Journaliststuderendi
de Michael Dupont
n
havde Bodil
M
et for at
som klas-
selærer på Elverhøjen Skole i Herlev. Og havde han haft en anden, ville han måske slet ikke sidde her og snakke med mig i dag.
”Jeg var meget genert og kunne ikke finde ud af at snakke med
fremmede mennesker. Men så valgte Bodil mig til at være ulven i
et Rødhætte-stykke, og det var første gang jeg stod på en scene foran fremmede mennesker. Det var sådan et udviklingsprojekt hun
havde med mig. Og det varede ni år,” siger han og smiler skævt.
At se eller ikke at se
Det, der gjorde Bodil særligt god, var, at hun havde en fornemmelse for, hvad Michael Dupont var for én, og hvad han havde brug
for. Måske derfor har han i dag en nærmest modsat tilgang til de
tidligere tiders tudser i halsen og blussende kinder:
”Nu er jeg meget bevidst om generthed og sætter mig tit i
nogle situationer, hvor jeg ved, jeg bliver nødt til at bryde den.”
ef god elæ ch
Og evnen til at se eleverne er det, der definerer en god lærer,
te t se
mener
Michael Dupont:
rå d r m
rs an
”Det kræver, at man kan se den enkelte, og at der er tid til det,
æ sk ed
for det kan selvfølgelig være ret svært at tilfredsstille alle
bl
e:
eleverne.”
Den evne er ikke alle lærere forundt. Der findes nemlig også de dårlige af slagsen, og dem har han også
mødt på sin tur igennem det danske skolesystem.
”De giver en sådan en følelse af, at man
Hvilket æble er din lærer?
ikke bliver set – eller måske at man bliver
set forkert? At man mener, man er bedre end
Elstar
det, man bliver set som.”
Mellemstor, fast og saftig. Har en syrligsød, krydret smag og aroma.
Så hvis du synes din jiu-jitsu-lærer, økonomiprofessor eller projektvejleder har et
Rubens
sæt fintfølende øjne, så tag lige og fortæl
Sød og saftig med lyserød kind.
dem det. Eventuelt med et eminent efterårsæble.
Cox Orange
Lille, fast og halvtør – fortrinlig til bagværk, madlavning, salater
og desserter.
Holsteiner Cox
Spættet rødgul, lidt syrlig, men med god aroma.
Pigeon
Lille og lysende rød. Fast og lidt tør med hvidt kød.
Populær til dekoration.
Nr. 6 – 2013
Traditionen Tro
Mangler du en anledning til at holde en
fest, finder vi hver måned én, du måske
ikke vidste fandtes. I hvert fald, hvis du
er religiøst løs på tråden.
KONKURRENCE:
I denne måned skal vi op af stolen og ned
og træne!
Du kan vinde 3 måneders træningsmedlemskab og gratis oprettelse til OBBC fitness! Centeret ligger på rugårdsvej i Odense og råder over 2400 m2 med holdtræning,
styrketræning, CrossFit og meget andet.
I gaven indgår en gratis programlægningstime, så du kan komme ordentlig i gang
med din træning!
Alt du skal gøre er at svare på spørgsmålet:
Hvor mange gange om året udkommer
RUST magasinet?
På www.rustonline.dk kan du deltage i
konkurrencen, der løber til og med
den 31. Oktober 2013.
Så blev det lidt lettere at
være på SU.
Vind
3 måneder
s
træning!
Snart
bachelor?
Hvilken
retning
vælger du?
Du kan blive civilingeniør på DTU, hvis du har en relevant
naturvidenskabelig bachelorgrad – også selvom den ikke
er fra et teknisk universitet. DTU tilbyder 28 forskellige
studieretninger. Læs mere på dtu.dk
Informationsdag den 25. oktober 2013 kl 11-13.30
i Mødecentret, bygning 101A, DTU Lyngby
Ansøgningsfrist den 1. november 2013
Akvatisk Videnskab og Teknologi • Anvendt Kemi • Bioinformatik og Systembiologi • Bioteknologi • Byggeteknologi • Bygningsdesign • Bæredygtig Energi
• Design og Innovation • Digitale Medieteknologier • Elektroteknologi • Farmateknologi • Fotonik • Fysik og Nanoteknologi • Fødevareteknologi • Geofysik og
Rumteknologi • Informationsteknologi • Kemisk og Biokemisk Teknologi • Konstruktion og Mekanik • Lyd og Akustisk Teknologi • Matematisk Modellering
og Computing • Materiale- og Procesteknologi • Medicin og Teknologi • Miljøteknologi • Olie- og Gasteknologi • Planlægning, Innovation og Ledelse
• Telekommunikation • Transport og Logistik • Vindenergi
Nr. 6 – 2013
36
RUST
TUMULT
RUST
TUMULT
Af Lea Elm
Bordet var blevet dækket i haven. Syv tallerkner var blevet talt op og stillet med passende afstand på den nystrøgede, hvide dug og vinglassene var blevet omhyggeligt
vasket af i hånden, og stod nu på bordet i solen og reflekterede den sene eftermiddags varme lys. Det var en varm
dag, men engang imellem bragte havet, der lå et stykke
fra huset, et frisk vindpust med en duft af havsalt med sig.
Klokken seks begyndte gæsterne at komme. Altid
punktlige Gitte, med hendes noget mere afslappede mand
Bjørn, Sissel, der var fraskilt mor og glædede sig til en aften uden børnene og efter dem, Andrea og Andreas, der
ud over navneligheden, ikke havde nogen personlighedstræk til fælles. Man tog imod gæsterne i haven midt på
den nyslåede græsplæne, med kølig champagne og danske jordbær fra gården længere nede af vejen. Op af husmuren stod grillen, der var allerede blevet tændt op i den
og nu stod den klar til de store mængder af kød, der over
ganske kort tid skulle både grilles og fortæres af den lille gruppe af venner.
”Så er det tid til kalas!” var Andreas’ velkomsthilsnen,
da han kom gående gennem den hvidmalede havelåge,
med en pakke pølser i den ene hånd og en kold six-pack
i den anden, løftet højt over hans i forvejen højtravende
hoved.
Patricia var den sidste der ankom og til Charlottes store
overraskelse, var den ukendte mand, Patricia havde spurgt
om lov til at tage med, en hun genkendte. Han sagde ikke
noget, da Patricia introducerede dem for hinanden, som
var de to fremmede der mødtes for første gang, men rakte tavs hånden frem mod hende til hilsen. I hendes overraskelse over helt uventet at se Niklas igen, efter at så mange år var gået, mistede hun et øjeblik sin ellers altid rolige
fatning. Så det var hendes mand, der måtte byde de sidst
ankomne gæster et glas og en plads ved det opdækkede
bord, og de satte sig alle til bords.
Glas blev fyldt, og derefter fyldt igen. Tallerknerne
blev arrangerede, så der kunne blive mest mulig plads til
mængderne af pølser, udskæringerne af grillet oksesteg,
flute med glinsende smør, bagte kartofler og grillede grøntsager; der var ikke noget der skulle undværes.
Gæsterne spiste og drak, til de ikke længere kunne få
en bid mere ned, og da kom desserten på bordet. Solen var
for længst gået ned, da stearinlys og whiskyen til irish coffee blev sat på bordet; man glemte kaffen og fortsatte fortrøstningsfuldt med whiskyen.
Silhuetterne af de adskillige tomme vinflasker og skrabede
tallerkner, og de glasagtige øjne i hvert enkelt ansigt, vidnede
om årsagen til den ualmindeligt gode stemning ved bordet.
Det var på dette tidspunkt, at Niklas så op og overfor resten af selskabet, afslørede:
”Jeg og Lotte kender faktisk hinanden.”
”Gud, gør I det?” spurgte Patricia og henvendte sig til
veninden. ”Det vidste jeg da ikke.”
”Vi kender faktisk hinanden ret godt. Men jeg tror ikke
vi har set hinanden i snart femten år, kan det ikke passe,
hva’ Lotte?” spurgte han og kiggede henover bordet på
Charlotte, med et vidende blik, der fik hende til at se væk.
De vidste begge præcis, hvor mange år der var gået, siden hun havde efterladt ham i den lille lejlighed i Aarhus,
uden så meget som at efterlade en seddel.
”Undskyld,” sagde hun stille og så op. ”Kaffen, jeg har
helt glemt kaffen, den står stadig inde i køkkenet,” sagde
hun, og rejste sig pludseligt op fra bordet og gik ind i huset.
Hun stod foran køkkenbordet i mørket med ryggen til
ham, da hun hørte ham komme ind i køkkenet.
”Hvorfor gik du?” Spurgte Niklas.
Først forblev hun stille, så sagde hun:
”Jeg kunne ikke blive, okay? Jeg kunne bare ikke. Jeg
vidste hvordan det ville blive, hvis jeg blev i lejligheden
med dig, at mit liv ville gå i stå, lige der, allerede som enogtyve. Så ville det bare være sådan, os to, og vi ville få
børn og et parcelhus købt med et dyrt boliglån, ligesom
alle andre, og jeg kunne ikke klare tanken om at det ville være sådan.”
”Og hvad så nu?” spurgte han og fyldte køkkenets mørke ud med sin lavmælte stemme. ”Du stak af og undgik
det, for en tid. Blev du lykkeligere af dét?”
”Hvis jeg dengang havde vidst… Hvis jeg vidste, at det
alligevel ville blive sådan, at det er uundgåeligt for os alle.
Ja, så ville det stadig være blevet sådan, men i det mindste ville det være blevet sådan med dig.”
”Lotte…” begyndte han, men hun vendte sig pludseligt om og anstrengte sig for at se hans ansigt i mørket.
”Nej, det var godt jeg gik. Med dig ville mit liv også
have været slut.”
Og så vendte hun sig om, gik ud af døren, ud i haven
til de andre og forlod ham for anden, men sidste gang.
Månedens ­Novelle
Månedens ord
Månedens forfatter
Din novelle
Hver måned kan du læse en novelle skrevet af en studerende på
SDU. Vi udvælger et truet ord, som forfatteren skal tage udgangspunkt i.
God fornøjelse
Denne måneds fremmedord, der blev givet til forfatteren,
er kalas. Det dækker over en stor og overdådig fest, der ofte
ender i et drikkegilde.
Lea Elm læser Litteraturvidenskab på 3. år ved SDU og skal
til efteråret studere europæiske kulturstudier i London. Hun
skriver, fordi hun nyder den kreative proces fra en pludselig idé til det færdige produkt.
Kunne du tænke dig at få udgivet din novelle i et af vores
blade. Så kontakt os på [email protected].
Nr. 6 – 2013
Nr. 6 – 2013
37
38
RUST
TUMULT
Kalender Oktober
Esbjerg
Hot Shots
Jazzkoncert på Café Ørsted
4. oktober kl. 20.30
Fra 130 kr.
Comedy Zoo on tour med
Thomas Hartmann & Torben
Chris
I Musikhuset Esbjerg
10. oktober kl. 19.30
Fra 100 kr.
Hymns from Nineveh
Koncert på Tobakken
10. oktober kl. 20
125 kr.
Eastend Cabaret
Kabaret i Studenterhus Odense
11. oktober kl. 21
40 kr. for studerende
Dúné
Slagelse
Comedy Zoo on tour med
Thomas Hartmann &
Torben Chris
Film på Slagelse Bibliotek
3. oktober kl. 19
Fri entré
I Studenterhus Odense
17. oktober kl. 19
Fra 125 kr.
When Saints Go Machine
11. oktober
Koncert på Posten
17. oktober kl. 20
170 kr.
Nephew
Fynsmesterskaberne i Ludo
Koncert i Musikhuset Esbjerg
12. oktober kl. 20.00
370 kr.
I Studenterhus Odense
24. oktober kl. 17
Medina
Koncert i Magasinet
26. oktober kl. 21
140 kr. for studerende
Rune Klan
– det stribede show
Comedy i Musikhuset Esbjerg
25. oktober kl. 19
315 kr.
Peter Sommer
Koncert på Tobakken
25. oktober kl. 21
195 kr.
Odense
Kulturnat Odense
4. oktober
Ice Cream Cathedral
+ Waldo & Marsha
Dobbeltkoncert på Posten
4. oktober kl. 21
80 kr.
Odense Internationale Plademesse
På Posten
5. oktober kl. 10
20 kr.
Buffo-Mysterium
Musikdramatisk forestilling af Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole på Farinen
8.+9.+10. oktober kl. 19.30
Fri entré
Nr. 6 – 2013
Teater på Mungo Park Kolding
25.-31. oktober
90-185 kr.
Koncert i Magasinet
12. oktober kl. 21
140 kr. for studerende
Kulturnat
Koncert i Musikhuset Esbjerg
16. oktober kl. 20.00
295 kr.
Kvinde Kend Din Krop
Lucy Love
Litteraturmaskinen:
Leif Davidsen
Foredrag i Kulturmaskinen
29. oktober kl. 18.30
200 kr.
Torsdagslounge på Brandts
31. oktober kl. 17
Fri entré
Kolding
The Beatles og deres musik
Foredrag ved Per Wium på Kolding
Bibliotek
1. oktober kl. 19
50 kr.
Ulige numre
Koncert på Godset
3. oktober kl. 20
125 kr.
Rune Klan
– det stribede show
Comedy på Kolding Teater
10. oktober kl. 19
295 kr. + gebyr
When Saints Go Machine
Koncert på Pitstop Kolding
10. oktober kl. 21
150 kr.
Folkeklubben
Koncert på Godset
17. oktober kl. 20
100 kr.
Biblio Bio
Vinnie Who
Koncert i Slagelse Musikhus
3. oktober kl. 20
147 kr.
Pigerne på Sprogø
Foredrag om pigehjemmet på Sprogø
på Slagelse Bibliotek
8. oktober kl. 19
Fri entré
Ulige Numre
Koncert i Slagelse Musikhus
24. oktober kl. 20
142 kr.
Javel, Hr. Minister
Komedie på Slagelse Teater
25.+26. oktober
132-312 kr.
Sønderborg
Doxbio: Sepideh
Dokumentarfilm på Black Spot
2. oktober kl. 19
60 kr. inkl. et glas vin og snack
Andreas BO – LIVE!
Comedy i Teatersalen i Sønderborghus
5. oktober kl. 20
315 kr.
Musikmesse
I Teatersalen i Sønderborghus
12. oktober kl. 10
Fri entré
Dúné
Koncert i Teatersalen i Sønderborghus
17. oktober kl. 21
130 kr.
Peter Sommer
Koncert i Teatersalen i Sønderborghus
24. oktober kl. 21
170 kr.
Politisk valgcafé op til
kommunalvalget
50
%
STudie- og
gerabat
Gælder unge til og med 26 år og studerende med studiekort
På Biblioteket Sønderborg
28. oktober kl. 17
Billetter: 63 12 13 14
odensesymfoni.dk