24 /// uge 40 / danske kommuner / no.26 / 2014 danske kommuner / no.26 / 2014 / uge 40 /// 25 Stadig for meget druk Antabus-opfindere drak igennem Antabus er en dansk opfindelse, som blev gjort i 1948 af dr.med. Erik Jacobsen og dr.pharm. Jens Hald. De arbejdede med det kemiske stof disulfiram, og som ægte videnskabsmænd indtog de selv en dosis for at afprøve virkningen på den menneskelige organisme. Herefter indtog de to opfindere en frokost med en øl til, og de bemærkede begge et ubehag med ansigtsrødme, hjertebanken og hurtigere åndedræt. Der drikkes for meget i Danmark, og selv om der er positive træk ved udviklingen, for eksempel holdningen til spritbilisme, er der stadig tale om et gigantisk sundhedsproblem. Druk er et af de få livsstilsproblemer, der både rammer de ressourcestærke og de ressourcesvage. Der er både alkoholikere i hegnet og på første klasse. 6.300 dødsfald Hvert år er mindst 6.300 dødsfald i Danmark relateret til alkohol. Det svarer til 20 dødsfald i døgnet. I Sundhedsstyrelsens rapport om genstandsgrænser er anført, at cirka 24 procent af trafikulykker med dødelig udgang er alkoholrelateret, og at alkohol er medvirkende årsag til cirka 50 procent af alle trafikdødsfald. Af Tom Ekeroth, [email protected] øvrigt en fremragende film instrueret af Bodil Ipsen og Lau Lauritzen Jr. Reichhardts arbejder klarer sig, det gør Schønbergs direktør ikke. Det var ikke noget Paradis Tidligere forsøgte man også at bruge filmen som pædagogisk middel mod druk. Her er det Ib Schønberg og Poul Reichhardt, der er ved gå i hundene i ”Café Paradis” fra 1950. I Grå guld og fuld I disse år er det de ældre generationer af velstillede, højtuddannede, som drikker mest, men de yngre generationer med lavere uddannelse er på vej til at overtage den rolle. I de yngre aldersgrupper er det danskere med lav eller ingen uddannelse, som konsumerer flest af de våde varer. I hundene på første klasse I serien ”Mad Men” drikker de igennem, men selv om Don Draper repræsenterer alt, hvad der var cool og smart, er drikkeri på arbejdspladserne stort set udfaset. Også bryggerierne, hvor der stort set var fri øl, har alkoholpolitik. Og mens druk på arbejdspladsen forsvandt, gik flere og flere virksomheder ind i at hjælpe medarbejdere med alkoholproblemer. Konstant højt forbrug Alkoholforbruget i Danmark har igennem de seneste 30 år konstant været et af de højeste i Europa: Omkring 11,1 liter ren alkohol om året pr. dansker over 14 år. Under dette gennemsnitlige tal, der ville betyde, at hver dansker i gennemsnit drak to genstande om dagen, gemmer der sig store skævheder. 20 pct. af befolkningen drikker 80 pct.af den alkohol, der konsumeres i Danmark. 860.000 storforbrugere Mens 140.000 er decideret alkoholafhængige, er 860.000 storforbrugere af alkohol og drikker over Sundhedsstyrelsens maksimale genstandsgrænse. Alkohol er relateret til 28.000 hospitalsindlæggelser årligt, 10.000 skadestuebesøg og 72.000 ambulante besøg. Helbredskonsekvenser ved overdrevet forbrug af alkohol er størst for mænd. Mindst dobbelt så mange tilfælde som blandt kvinder. 13 milliarder om året Druk koster samfundet dyrt gennem større sundhedsudgifter, flere sociale udgifter til for eksempel anbringelser af børn, flere færdselsulykker og tabt produktion. En analyse som KORA har udarbejdet vurderer, at overforbrug af alkohol koster samfundet mindst 13 milliarder kroner om året. Indtægterne fra de statslige alkoholafgifter er årligt på fire milliarder kroner. Grænser for genstande Sundhedsstyrelsen anbefaler for kvinder højst syv genstande om ugen, for mænd højst 14 genstande om ugen og maksimalt fem genstande ved samme lejlighed. Ifølge Sundhedsstyrelsen har en tredjedel af danskerne et menneske med et alkoholproblem i familien – enten i kernefamilien eller blandt andre familiemedlemmer. Nej tak til druk Sundhedsstyrelsen har fået undersøgt, hvad der er en social acceptabel årsag til at sige nej til alkohol. Næsten alle mener, at bilkørsel er acceptabelt, og lige derefter kommer graviditet og alkoholisme. Henvisning til religion ligger derimod lavt i forhold til at sige nej til alkohol. Formodentlig er det generelt mere acceptabelt bare at sige nej tak. Færre spritbilister bag dødsulykker I 2012 nåede man det hidtil laveste antal dødsulykker i trafikken – nemlig 167. En femtedel af dem skyldtes påvirkning af alkohol, narkotika eller medicin. Det var en mindre andel end i 2010 og 2011, hvor hver fjerde af trafikanterne i dødsulykkerne var påvirkede. Sidste år var antallet af trafikdrab på 191.
© Copyright 2024