24 /// uge 40 / danske kommuner / no.26 / 2014
danske kommuner / no.26 / 2014 / uge 40 /// 25
Stadig
for meget
druk
Antabus-opfindere
drak igennem
Antabus er en dansk opfindelse, som
blev gjort i 1948 af dr.med. Erik
Jacobsen og dr.pharm. Jens Hald.
De arbejdede med det kemiske stof
disulfiram, og som ægte videnskabsmænd indtog de selv en dosis
for at afprøve virkningen på den
menneskelige organisme.
Herefter indtog de to opfindere en
frokost med en øl til, og de bemærkede begge et ubehag med ansigtsrødme, hjertebanken og hurtigere åndedræt.
Der drikkes for meget i Danmark,
og selv om der er positive træk
ved udviklingen, for eksempel
holdningen til spritbilisme, er der
stadig tale om et gigantisk sundhedsproblem. Druk er et af de få livsstilsproblemer, der både rammer de ressourcestærke og de ressourcesvage. Der er både
alkoholikere i hegnet og på første klasse.
6.300 dødsfald
Hvert år er mindst 6.300
dødsfald i Danmark relateret til alkohol. Det svarer
til 20 dødsfald i døgnet.
I Sundhedsstyrelsens rapport
om genstandsgrænser er anført,
at cirka 24 procent af trafikulykker med dødelig udgang er alkoholrelateret, og at alkohol er
medvirkende årsag til cirka 50
procent af alle trafikdødsfald.
Af Tom Ekeroth, [email protected]
øvrigt en fremragende film instrueret af Bodil Ipsen og Lau Lauritzen
Jr. Reichhardts arbejder klarer sig,
det gør Schønbergs direktør ikke.
Det var ikke noget Paradis
Tidligere forsøgte man også at bruge
filmen som pædagogisk middel
mod druk. Her er det Ib Schønberg
og Poul Reichhardt, der er ved gå i
hundene i ”Café Paradis” fra 1950. I
Grå guld og fuld
I disse år er det de ældre generationer af velstillede, højtuddannede,
som drikker mest, men de yngre generationer med lavere uddannelse
er på vej til at overtage den rolle. I de
yngre aldersgrupper er det danskere
med lav eller ingen uddannelse, som
konsumerer flest af de våde varer.
I hundene på første klasse
I serien ”Mad Men” drikker de igennem, men selv om Don Draper
repræsenterer alt, hvad der var
cool og smart, er drikkeri
på arbejdspladserne stort
set udfaset. Også bryggerierne, hvor der stort set var
fri øl, har alkoholpolitik. Og
mens druk på arbejdspladsen forsvandt, gik flere og flere virksomheder ind i at hjælpe medarbejdere med alkoholproblemer.
Konstant højt forbrug
Alkoholforbruget i Danmark har
igennem de seneste 30 år konstant
været et af de højeste i Europa:
Omkring 11,1 liter ren alkohol om
året pr. dansker over 14 år.
Under dette gennemsnitlige tal, der
ville betyde, at hver dansker i gennemsnit drak to genstande om dagen, gemmer der sig store skævheder. 20 pct. af befolkningen drikker
80 pct.af den alkohol, der konsumeres i Danmark.
860.000 storforbrugere
Mens 140.000 er decideret alkoholafhængige, er 860.000 storforbrugere af alkohol og drikker over
Sundhedsstyrelsens maksimale
genstandsgrænse. Alkohol er relateret til 28.000 hospitalsindlæggelser årligt, 10.000 skadestuebesøg og
72.000 ambulante besøg. Helbredskonsekvenser ved overdrevet forbrug
af alkohol er størst for mænd. Mindst
dobbelt så mange tilfælde som blandt
kvinder.
13 milliarder om året
Druk koster samfundet dyrt gennem
større sundhedsudgifter, flere sociale udgifter til for eksempel anbringelser af børn, flere færdselsulykker
og tabt produktion. En analyse som
KORA har udarbejdet vurderer, at
overforbrug af alkohol koster samfundet mindst 13 milliarder kroner
om året. Indtægterne fra de statslige
alkoholafgifter er årligt på fire milliarder kroner.
Grænser for genstande
Sundhedsstyrelsen anbefaler
for kvinder højst syv genstande
om ugen, for mænd højst 14 genstande om ugen og maksimalt fem
genstande ved samme lejlighed.
Ifølge Sundhedsstyrelsen har en
tredjedel af danskerne et menneske med et alkoholproblem i familien – enten i kernefamilien eller
blandt andre familiemedlemmer.
Nej tak til druk
Sundhedsstyrelsen har fået undersøgt, hvad der er en social acceptabel årsag til at sige nej til alkohol.
Næsten alle mener, at bilkørsel er
acceptabelt, og lige derefter kommer
graviditet og alkoholisme. Henvisning til religion ligger derimod lavt
i forhold til at sige nej til alkohol.
Formodentlig er det generelt mere
acceptabelt bare at sige nej tak.
Færre spritbilister
bag dødsulykker
I 2012 nåede man det hidtil laveste
antal dødsulykker i trafikken – nemlig 167. En femtedel af dem skyldtes
påvirkning af alkohol, narkotika eller medicin. Det var en mindre andel
end i 2010 og 2011, hvor hver fjerde
af trafikanterne i dødsulykkerne var
påvirkede. Sidste år var antallet af
trafikdrab på 191.