UNÆVNELIGHEDERNES LILLE ORDBOG

UNÆVNELIGHEDERNES
LILLE ORDBOG
Dette er den lille udgave af unævnelighedernes STORE ordbog. I omfang er den
ca. en fjerdedel af den store. Den henvender
sig til dig der gerne vil have et par unævneligheder ved hånden når du er på farten.
Carsten Graff
1
UNÆVNELIGHEDERNES
LILLE ORDBOG
2
3
Unævnelighedernes lille ordbog
Copyright © StemningsHotellet 2013
www.stemningshotellet.dk
1. udgave, 1. oplag 2013
Omslagsdesign og illustrationer: Camilla Fahlén
Published by StemningsHotellet, Tjørnevej 22, st.
DK-2800 Lyngby
Trykt hos: Eurographic Danmark
ISBN 978-87-994034-9-3
4
TIL STINE
SOM GJORDE DET UMULIGT FOR MIG IKKE
AT SKRIVE DENNE BOG ...
5
Af samme forfatter
Unævnelighedernes STORE ordbog, 2013
Unævnelighedernes lille ordbog, 2013
Murphys lov for bilister (2. udgave), 2013
Styrke & helbred, 2013
Samtaler med et træ. Version TO, 2013
Sådan blev jeg Kasi Jesper, 2012
Conversations with an Oak Tree, 2012
Drømmefangeren, 2012
Kunsten at give slip, 2011
En ren forbindelse, 2010
Ventetiden er gratis, 2005 (musik)
Rejsen til Nuet, 2002
Bogen om ikke at læse bøger, 1999
INFOENZA, 1998
Sander Sige, 1997
Den indre elefantmand, 1997
Murphys love for bilister (1. udgave), 1996
Samtaler med et træ, 1996
Graff om grænseflader, 1994
6
7
Indledningsflom
Intetsigende tomgangssnak som indleder en bog fordi forfatteren ikke
kan tage sig sammen til at komme til
sagen.A
Litteraturfortrængning
Liste med henvisninger til alle de kilder som en forfatter ikke vil stå ved at
han eller hun har benyttet sig af.
Litteraturafsløring
Liste over alt det en forfatter ikke vil
indrømme at han eller hun har stjålet
fra sine tidligere bøger.
A
For ikke at starte med at kede læseren er denne
bogs indledningsflom flyttet et forsvarligt stykke ind i
bogen.
8
Ordgyderrogn
Resultatet af en alt for nørdet tilgang
til sproget.
Ordkløverkløver
Person som ved enhver given lejlighed
vil være i stand til at give en ordkløver
tørt på.
Antiantonym
Et begreb eller et ord som betyder
præcist det som står i ordbogen.
TBF
Forkortelse for TreBogstavsForkortelse. Forkortelsen er nævnt fordi den i
visse kulturer skaber konflikter da
man de fleste steder også benytter TBF
som kort for ToBogstavsForkortelse.
9
Hvorfor denne bog?
Sproget er i konstant udvikling hvilket
betyder at vi hele tiden får adgang til nye
ord og nye begreber. Årligt laves der opgørelser over alle de nye ord som har set dagens lys. Ordene hentes som oftest fra medierne og er derfor primært i stand til at
berige sproget når det handler om at formulere ting eller tilstande som vi er parat
til at tale om i det offentlige rum. For kulturens bevidsthedsniveau er det jo i virkeligheden meget sigende at vi næsten alle
ved hvad der tales om hvis nogen bruger
betegnelser som ’fyraftensfadøl’, ’nikotinplaster’, ’børneporno’, ’tømmermænd’ og
’anusvibrator’.
10
I moderne sprog findes der mindst hundredetusind tekniske begreber og forkortelser der knytter sig til computere, sygdomme, skattelovgivning med mere. Til de
områder som ikke har nogen særlig betydning, udvikler vi en enorm varians i sproget og kan derfor meddele os meget nuanceret når vi taler om specifikationerne på
tamponer, køkkenruller, kaffe og krymmel
på en softice. Køber man en ny bil, skal
man ikke bare vælge mellem en Fiat eller
en Folkevogn, men skal overveje om den
nye bil skal være en sølvgrå 4-dørs convertible med 148 hk, 3,3-liters motor, 4hjulstræk, alufælge, sidepibes, stiv bagaksel, overliggende knastaksel, skivebremser,
hydrauliske teleskopstøddæmpere og så
videre.
Ønsker man at forbinde to computere, har
sproget tusindvis af nuancer som kan beskrive hvordan det kan gøres. Ønsker man
11
til gengæld at forbinde to mennesker, må
man nøjes med at tale om hvorvidt de skal
være venner eller kærester. Vi lever altså i
en kultur hvor sproget er højt udviklet,
sprudlende, levende og fuld af varians når
det handler om at beskrive ligegyldigheder,
og ualmindelig fattigt og primitivt hvis
man ønsker at beskrive noget som er af
meget stor betydning.
På baggrund af ovenstående kan man klassificere det sprog som moderne mennesker
benytter sig af, som et såkaldt placebosprog.
12
Placebo & nocebo
Placebo
Et kendt begreb der betegner det at
man kan indtage noget der ingen substans har, og skabe en illusion af at
man får det bedre.
Nocebo
Som placebo, men i stedet for at få det
bedre får man det værre.
Placebosprog
Sprog med hvilket man primært kan
beskrive det ligegyldige, men som skaber en illusion af at man taler om noget meningsfuldt. Som eksempler på
placebosprog kan nævnes: engelsk,
dansk, tysk, kinesisk, bornholmsk
m.fl.
13
Placebokultur
En kultur hvori der kun tales placebosprog.
Placebomenneske
Et menneske der mindst taler et placebosprog flydende og er fuldt integreret
i en placebokultur.
Volapykhæmmet
Person som har det bedst når vedkommende taler om noget meningsfuldt, og som derfor føler sig fremmed
i en placebokultur. Går også under betegnelsen ’nocebomenneske’.
Sæsonbaseret nocebokræft
Den form for kræft man får om sommeren når man i angst for solen beskytter sig med kræftfremkaldende
solcreme.
Nocebomadforgiftning
Benævner det ubehag man føler når
man får det dårligt under sine desperate forsøg på at gennemskue hvad der
skal til for at spise sundt.
Nocebokræft
Den form for kræft man får ved at
læse stressende og truende advarsler
på cigaretpakker.
14
15
Succes i en placebokultur
Det siges at succes er en positiv tilstand
som man kan opnå hvis man skaber bemærkelsesværdige resultater inden for et
bestemt område. Succes måles dog ikke ud
fra om det man gør, har substans, men
primært ud fra hvor mange der har hørt
om det man har gjort, eller hvor mange
penge man har tjent på det. Heri finder
man den helt naturlige årsag til at man
som succesfuld i en placebokultur som
regel ikke kun er både ulykkelig og ensom,
men også meget, meget travl. Succes handler altså ikke kun om at opnå bemærkelsesværdige resultater, men om at opnå en
indre ubalance som gør disse resultater
mulige. Nedenfor vil jeg ved hjælp af en
16
række små opslag forsøge at perspektivere
begrebet succes yderligere.
Psykofarmakaelite
Den gruppe fremtrædende mennesker
som alle drømmer om at være en del
af fordi de har mod til at stå frem i
medierne og vise hvor dårligt de har
det.
Psykofarmakasucces
Den form for succes mennesker søger
i en kultur hvori det kræves en umådeholden grad af psykisk ubalance for
at blive en del af psykofarmakaeliten.
Normalvanvid
Den form for vanvid der, i en forrykt
kultur, er normal, eller den form for
normalitet der i en vanvittig kultur ikke er forrykt.
17
Ravageboosting
Når man i sine forsøg på at nedgøre et
andet menneske forsyner vedkommende med den form for vanvid som
han eller hun skal bruge for at blive en
del af psykofarmakaeliten.
Handikapsucces
Et mål man har nået den dag man
høster bred anerkendelse som ekspert
i det man er dårligst til.
Realsucces
En tilstand af velvære som et menneske der tør undlade at få succes, kan
nå når han eller hun får det bedre.
Depressionsoptimist
Person som under enhver realsucces
er i stand til at se mørket for enden af
tunnellen.
18
19
Det unævnelige
I denne bog benyttes ’unævnelighed’ som
en overordnet betegnelse for alle de helt
centrale tilstande som den volapykhæmmede vil savne ord for når han eller hun
taler placebosprog. Bogen kan dermed ses
som et supplement til alle som ønsker at
kunne tale om tilstande der for det almindelige placebomenneske vil virke grænseoverskridende og ubehagelige. I denne
forbindelse skal det dog også nævnes at der
naturligvis er mange ting vi ikke taler om,
som ikke nødvendigvis er unævnelige. Følgende lille liste har til formål at sætte
unævneligheden yderligere i perspektiv:
20
Det uvæsentlige
Ting vi er afklarede med og derfor
ikke behøver tale om.
Det ufattelige
Ting vi ikke forstår og derfor ikke kan
overskue at tale om.
Det utrolige
Ting vi ikke tror på og derfor ikke
spilder tiden med at tale om.
Det underforståede
Ting vi alle ved og derfor ikke bruger
energi på at tale om.
Det uhyrlige
Ting der enten lyder for godt eller
skidt til at være sandt, og som vi derfor har tendens til at afgrænse os fra at
tale om.
21
Det usandsynlige
Ting der, stort set, aldrig sker, og som
vi derfor ikke har tid til at tale om.
Det unævnelige
Ting som er følsomme eller sårbare,
og som vi derfor forsøger at undgå at
tale om.
22
De blinde vinkler
En meget udbredt metode til at undgå at
forholde sig til det unævnelige består i at
danne blinde vinkler. Psykologisk set er en
blind vinkel et sted i et menneskes bevidsthed hvor vedkommende ikke selv kan
kigge ind. Sprogligt set er der dog ikke
megen varians på området. For eksempel
taler vi aldrig om at en blind vinkel har en
bestemt størrelse, hvorvidt man er stæreblind i sine vinkler eller måske stadig kan
se et lille udpluk af virkeligheden. Årsagen
er naturligvis den at de blinde vinkler hører ind under det unævnelige og derfor er
noget vi kulturelt set forsøger at fortrænge.
Lad os derfor starte med at kompensere for
denne mangel ved at gennemgå følgende
lille opslagsgruppe:
23
Blindvinkelsblindhed
Blindhed over for at man selv har
blinde vinkler.
360-graders-blindvinkelsblindhed
Benyttes om en person der ikke er
seende i en eneste af sine vinkler.
2.-positionsblindvinkelsblindhed
Blindhed over for andres afsløring af
egne blinde vinkler.
Ordblindvinkelhed
Blindhed over for at der findes mange
forskellige typer af blinde vinkler, og
dermed manglende evne til at kunne
forstå denne liste.
3.-positionsblindvinkelsblindhed
Blindhed over for at andre har blinde
vinkler.
Metablindvinkelsblindhed
Blindhed over for både sine egne og
andres blindhed over for blinde vinkler.
Hotspotblindhed
Blindhed over for særlig udvalgte og
meget vigtige vinkler.
24
Farveblindvinkelsblind
Benyttes om personer som kun kan
skjule noget i en blind vinkel hvis det
som skjules, har en farve.
Blindvinkelsordblind
Benyttes om en ordblind person der
tror at vedkommende kan stave.
25
Tavshed
Helt enkelt kan man sige at de fleste mennesker primært benytter sproget som det
verbale svar på påklædning. De ting vi udtrykker på det sproglige plan, handler om
at sikre sig at andre ikke ser hvem man er
inde bag alle ordene. Fordi tavshed er et af
de bedste midler til at sætte fokus på det
unævnelige, er vi blevet bange for den og
fylder derfor dagen med knevren om tusind ting som sjældent har nogen særlig
relevans. I det følgende skal vi derfor kigge
på et par betegnelser for situationer hvor
unævneligheden fremhæves via tavshed,
eller hvor mennesker tvangsindlægges til
tavshed på grund af deres angst for det
unævnelige.
26
Tavshedsnudist
Person som ved at holde sin mund
viser verden hvem han eller hun er.
Afslørende tavshed
Den form for tavshed der, på en ufattelig præcis måde, skærer et budskab
ud i pap. F.eks.: Når man spørger kæresten om man er god i sengen, og ikke får et svar inden for de første fem
sekunder.
Pinebænkstavshed
Når en taler får ordet i en forsamling,
men først begynder at tale et enkelt
sekund før publikum begynder at udvandre.
Tavshedstvekamp
Tilstand hvor to mennesker forsøger
at overgå hinanden i deres mod til ikke at sige noget.
27
Selvforherligelsespauser
Pauser i en talestrøm der kun har til
formål at etablere et magtforhold i
forhold til lytteren.
Pinligt udsyn
Når en gruppe døve sætter sig sammen for at sludre, men opdager at de
intet som helst har at tale om.
Hemmelighedsskræmmer
En person som i kraft af sin evne til
ikke at sige noget kan skræmme andre
mennesker.
Intimitetsnedsmeltning
Når et parforhold bryder sammen fordi
ingen af parterne tør tale sammen af
angst for at komme til at opdage hvem
den anden i virkeligheden er.
Unævnelighedsbetændelse
Når en relation imellem to mennesker
er blevet så betændt at ingen af dem
længere formår at benævne deres problemer uden samtidig at overskride
hinandens grænser.
Usagthedssyndrom
Når en krig startes som følge af unævnelighedsbetændelse.
28
Fossilfortielse Et emne som er blevet undertrykt så længe at det stivner i en bestemt form og derfor ikke står til at opløse den dag det bringes frem i lyset.
Modenhedsmundlam
Når man er ude af stand til at sige noget fordi man overraskes over umodenheden af de mennesker som omgiver en.
29
Petitessebombe
Når en lille og i første omgang ligegyldig oplysning skjules så længe at den til
sidst vokser sig stor nok til at ødelægge
alt hvad den kommer i nærheden af.
Mundlamhedsapokalypse
Når jorden går under som følge af en
petitessebombe.
Unævnelig grammatik
Inden for unævnelighedernes ikkeeksisterende ramme findes der naturligt
nok også en form for grammatik. Der er
dog tale om en grammatisk afart hvor man
næsten ikke beskæftiger sig med den syntaktiske del – altså med strukturer og sprogets opbygning, men primært er optaget af
det semantiske – altså ordenes og sætningernes betydning. Inden vi går i gang med
at kigge nærmere på dette, skal vi dog først
kaste et nærmere blik på en lille sproglig
udvidelse som gør det muligt at forholde
sig på nye måder til sit ordforråd.
Aktivt og passivt ordforråd
Det aktive ordforråd er den mængde ord
som en person anvender, og det passive
ordforråd er den mængde ord som en person kender og forstår. Nedenstående er en
30
31
række nyskabelser som har til formål at
nuancere synet på hvilke ord vi har adgang
til, og hvornår vi er i stand til at bruge
dem:
Proaktivt ordforråd
De ord man pludselig kommer i tanke
om når der er noget man gerne vil opnå.
Ordfor-ikke-råd
En betegnelse for alt det som vi på det
følelsesmæssige plan ikke føler at vi
har råd til at tale om.
Det aktive erotiske ordforråd
De ganske få ord man er i stand til at
bruge når man er liderlig.
Interaktivt ordforråd
De ord man kender og forstår når man
snakker med sig selv.
Hyperaktivt ordforråd
De ord man kender og forstår når man
har travlt.
Reaktivt ordforråd De ord man kun kender og forstår når man er nødt til det.
32
Det komplementære ordforråd
De ord man ikke kender, aldrig har
hørt og derfor ikke kan bruge.
Det radioaktive ordforråd
De ord man er i stand til at bruge når
man bliver interviewet til en radioudsendelse.
Unævnelighedens ordklasser
Ifølge unævnelighedens grammatik er alle
begreber kontekstafhængige. Det betyder
at ethvert ord kan placeres i forskellige
33
ordklasser alt efter hvilken hensigt eller
følelse man har når man benytter ordet.
Denne bog er opdelt i kapitler der enkeltvis
behandler en række af de mest kendte ordklasser.
Sætningsled og syntaks
Da det som er unævneligt, som sagt altid
vil være kontekstafhængigt, er det naturligvis heller ikke muligt at fastlægge en
grammatik omkring unævnelige sætningsstrukturer. For dog ikke helt at skuffe den
store gruppe af læsere med metodedemens,
videnspsykose, maskulin kognitionsforstyrrelse, tvangsstrukturaze, mv. (se opslag
senere i bogen) har jeg nedenfor gjort et
halvhjertet forsøg på at lave en liste hvori
disse patientgrupper kan finde trøst.
34
Hensynsløst af grundled
Grundleddet i en sætning benævner
det eller den som udfører en given
handling. Her beskriver vi altså en sætning hvori grundleddet opfører sig
hensynsløst. F.eks.: ’Manden [grundleddet] kørte glædestrålende sine børn
ned.’
Omsorgsled mod genstandsled
Sætninger hvori man beskriver nogen
som er led eller ond på en omsorgsfuld
måde. F.eks.: ’Hun blev vred, droppede
kontakten til sin veninde og gjorde
derved sin veninde en tjeneste.’
Omsorgsløst af genstandsled
Genstandsleddet i en sætning benævner det eller den som bliver udsat for
en given handling. Her taler vi altså om
sætninger hvori den som bliver udsat
for noget, ikke udviser omsorg. F.eks.:
35
’Direktøren fik traumer fordi han lod
sin sekretær [genstandsleddet] presse
sig til at udsætte hende for medlidenhedssexchikane.’
Vandalled
Det led i en sætning der fortæller at
noget er i færd med at blive ødelagt.
F.eks.: ’Hun [grundleddet, fordi hun
grundlæggende virker led] luftede sin
dårlige energi i sit ægteskab [vanddalleddet] med det formål at få sin mand
til at søge om skilsmisse.’
I sidstnævnte er det naturligvis objektsprædikatet (omsorgsløs mod genstandsled)
som via konjunktioner og halvsætninger
styrer præpositionsforbindelsen til det
direkte objekt. Derigennem fremmes subjektsprædikatet med et provonomen som
36
forbinder de kopulerende genitalier (infinitiv) der lå til grund for præpositionsledet
(tid og rum), og som styrer den nonsyntaktiske form på adverbium i det indirekte
objekt.B
B
Advarsel! Hvis ikke du forstod dette, er du muligvis
volapykhæmmet. Søg eventuelt psykolog hvis du vil
være sikker på ikke at blive helbredt.
37
Tabustantiver
Ord som berører tabuer.
I gamle dage var et tabu noget forskellige
trosretninger opfandt for at holde befolkningen i stram snor. I dag er vi blevet meget mere selvkørende og kan derfor lave
vores tabuer selv. Kilden til moderne tabuer skal findes i den generelle befolknings
manglende rummelighed, forsøg på at leve
sig ind i illusioner samt paniske angst for
intimitet. Ikke alene handler moderne tabuer om det vi ikke tør tale med hinanden
om, de handler også om det vi netop burde
tale allermest om.
Tabustantiverne er ikke ordklassen der
giver os midler til at tale om tabuerne. Til
gengæld giver den mulighed for at vi kan
38
forholde os til tabuerne uden at skulle bore
i dem, og for de fleste placebomennesker
er dette nok til at ønske tabustantiverne
hen hvor peberet gror. Der findes naturligvis mange tusind unævneligheder på tabuområdet. I det følgende skal vi dog begrænse os til at se på en lille håndfuld af
dem som ligger i de fleste menneskers ordfor-ikke-råd. Der er dermed tale om ord
som man ikke vil benytte sig af hvis man
ønsker at slappe af med en let og uforpligtende samtale.
Poptabu
Et tabu som alle interesserer sig for,
mere eller mindre konstant er optagede af, og som fylder det meste af mediebilledet. F.eks.: Sex, utroskab, døden osv.
39
Gør det selv-tabuer
Den moderne tids tabuer som man
selv kan lave helt uden at være underlagt en bestemt trosretning.
Multipelt tabubrud
Når mange tabuer brydes samtidigt.
F.eks.: En lesbisk og nøgen muslimsk
kvinde der, i fuld offentlighed, synger
en vestlig popsang om urinsex.
Tabustalker
Person med en intuitiv evne til konstant at bringe pinlige og tabuiserede
emner på bane.
Tabudiva
Person som føler sig højt hævet over
andre mennesker grundet sin evne til at
40
tale om det som andre ikke ønsker at
forholde sig til.
Tabusurfing
En leg hvor man bryder det ene tabu
efter det andet uden at gå ordentligt i
dybden.
Tabutabu
Et tabu der er så tabuiseret at ingen ved
at det eksisterer. Dermed er dette ord
det eneste i denne bog som med sikkerhed kun vil kunne benyttes i en teoretisk sammenhæng.
Tabutermometer
Et måleinstrument der indsættes i en
tabuiseret kropsåbning for at måle om
et menneske har unævnelighedsbetændelse.
41
Tabutortur
At påføre andre mennesker lidelse ved
at vedblive med at forholde sig til ting
som de ikke kan rumme.
Tabusomnia
En sygelig tilstand hvorunder den
ramte påfører andre mennesker lidelser ved at tale i søvne om ting de ikke
kan rumme.
Aftaburiseringstabu
Den slags nye tabuer der opstår under
et forsøg på at gøre op med et gammelt tabu. F.eks.: Når det iblandt nudister bliver tabu at være påklædt.C
Tabupodning
Når man gennem konsekvent og vedholdende mobning gør et helt uskadeligt emne til et tabu.
Metatabudødlås
En situation hvorunder det er tabu at
tale om at der findes tabuemner.
42
C
Hvorfor står listerne i denne bog ikke i alfabetisk
orden? Er der gået noget galt i korrekturen, eller hvad
er der sket? Redaktionen på denne bog er netop ved at
undersøge problemet og vender tilbage så snart vi har
fundet svaret.
43
Antinomier
Unævnelighedens svar på antonymer. Antinomier beskriver et modsætningsforhold
med det formål at lave modvægt til en fastlåst tænkemåde.
Antinom versus antonym
Antonym er en kendt betegnelse som benyttes i placebosprog. Et antonym beskriver et modsætningsord som når ordet
’kold’ sættes over for ’varm’. I modsætning
til et antonym er et antinom et ord som
danner en tiltrængt modsætning til en kulturel fastlåst tænkemåde. Eksempelvis er
jantelovløshed et antinom til jantelov og
evnestærk et antinom til evnesvag.
44
Antinomforklaring
I denne lille introduktion til antinomer
skal vi kigge på storhedsvid som antinom
til storhedsvandvid. Når vi taler om storhedsvanvid, taler vi om at et menneske
bilder sig ind at være mere succesfuld end
vedkommende i virkeligheden er. Da vi
tidligere har kunnet konkludere at succes i
virkeligheden er en tilstand som kræver
stor indre ubalance, kunne vi også vælge at
definere storhedsvanvid på følgende måde:
Storhedsvanvid
En uharmonisk tilstand hvorunder et
menneske bilder sig ind at være mere
ude af balance end tilfældet i virkeligheden er.
Samtidig bliver det også logisk at spørge
hvorfor der ikke findes et ord for at vide at
man er mere succesfuld end andre går
rundt og tror at man er? Her er det så at
45
ordet ’storhedsvid’ finder sin berettigelse.
For at kompensere i lignende situationer er
det altså nødvendigt at sætte ind med forskellige antinomier som skal hjælpe os til
at vende tingene på hovedet for derigennem at få dem til at vende rigtigt igen. Lad
os med dette i mente se på en række af de
mest udbredte antinomer:
Jantelovløshed
Antinom til jantelov. Et fænomen der
ligesom hygge er vokset frem af den
danske artikulationsmuld, og som beskriver et samfund hvori borgerne tror
på sig selv.
Udviklingsfrisat
Antinom til udviklingshæmmet. Benyttes om et sjældent menneske der til
trods for at han eller hun lever i en
46
placebokultur, formår at udvikle sig på
det menneskelige plan.
Evnestærk
Antinom til evnesvag. Benyttes om et
menneske med store evner og et tilsvarende drive til at udvikle sine evner.
Medstander
Det sjældent benyttede antinom til
modstander, rival eller konkurrent.
Bredsyn
Antinom til snæversyn på samme måde som bredsind er det til snæversind
og efterlegenhed er det til forlegenhed.
Jilousa
Antinom til jalousi – altså glæden ved
at den man elsker, får kærlighed af
andre.
47
Zerogami
Antinom til at være single eller enlig.
En tilstand hvor man føler sig godt tilpas i sit eget selskab og derfor ikke søger et parforhold eller ægteskab.
Mangesomhed
Antinom til tosomhed. Mangesomhed
dækker en tilstand hvor mange mennesker er ensomme i hinandens selskab. Findes også i en variant som
kaldes ’teambuildingssomhed’ hvor
mange mennesker mislykkes i et
struktureret forsøg på at udvikle indbyrdes kontakt.
Diagonoia
Antinom til paranoia – en tilstand
hvor man ubetinget og på en tillids-
48
fuld måde tror på det bedste i andre
mennesker.
Nulsomhed
Antinom til både ensomhed og tosomhed. Nulsomhed er en tilstand
hvori man nyder sit eget selskab og
derfor ikke behøver at føle sig ensom
–også betegnet ensom-ikke-hed.
Ukæreste
Antinom til kæreste. Kærlighedslivets
svar på en uven.
Namedoping
Antinom til namedropping. Benyttes
når man ønsker at fremhæve at namedropperen kun er et uskyldigt produkt
af namedoperens helt igennem irrationelle interesse for de kendte.
49
Narresutstantiver
Ord som vedrører løgn og bedrag.
For placebomennesker findes der næppe
nogen egenskab der er vigtigere en evnen
til at lyve. Når det gælder karrieren, må
man kunne skabe et image, virke travl
samt fremstå som om man har både selvtillid og styr på tingene. Stifter man familie,
stilles der yderligere krav om at man skal
lyve om alt lige fra julemanden, hvordan
man har det med svigerfamilien, til sin lyst
til utroskab. At kunne lyve for andre mennesker er altså essentielt for den som ønsker at opnå psykofarmakasucces, men
endnu vigtigere er det naturligvis at kunne
lyve for sig selv. For at kunne klare livets
modgang må man kunne bilde sig selv ind
at man engang i fremtiden vil blive lykke-
50
lig, at det er godt at binde sig for et tyveårigt huslån, at det er i orden at man arbejder alt for meget, at man om nogle måneder får mere tid end man har nu, og så
videre.
Discountlykønskning
Når man glædestrålende lykønsker
sine nærmeste fordi de har løst et stort
problem, men i virkeligheden kun er
glad fordi man ikke længere skal høre
om problemet.
Antallet af løgnehistorier og illusioner vi
skaber, er enormt og overgås muligvis kun
af antallet af måder hvorpå vi skaber dem.
Med alle disse krav om løgn og bedrag er
det i virkeligheden meget besynderligt at
vores placebosprog er så helt igennem
primitivt når det handler om at beskrive
løgnens finere nuancer. I sproget må vi
nøjes med en række begreber som glider
51
over i hinanden, og som kan tolkes i mange forskellige retninger. Det drejer som om
begreber som: usandhed, fortielse, tilsnigelse, urigtighed, skrøne, illusion, bedrag,
selvbedrag, søforklaring, luftkasteller, falsk
vidnesbyrd, hvid løgn, sort løgn og lodret
løgn. Hvad der er den ene eller den anden
form for løgn, afhænger 100 % af situationen eller af hvem man spørger. Hvad der
kan starte som en lille hvid løgn, kan – hvis
løgnen betyder at nogen kommer galt af
sted – udvikle sig til en lodret eller en sort
løgn. Er der tale om en dårlig løgn som
man forsøger at forsvare, kan den udvikle
sig til en søforklaring. Bliver man hevet i
retten for at genfortælle løgnen, kan den
forvandles til et såkaldt falsk vidnesbyrd.
Holder man efterfølgende fast i løgnen,
kan den blive til et selvbedrag, og går løgnen hen og bliver til en gammel historie
52
som mange husker, kan den med tiden
udvikle sig til en skrøne.
Lad os derfor nu lægge placebosprogets
snævre rammer bag os og i stedet forsøge
at udvikle sproget til at indbefatte en række
mere relevante termer som kan benyttes af
mennesker der ønsker at være mere ærlige
når de lyver.
Afventningslyve
At lyve imens man håber på at der på
et tidspunkt bliver plads til at man kan
sige sandheden.
Begejstringslyve
At lyve fordi man bliver grebet af en
positiv følelse som man hellere vil give
videre end sandheden.
53
Behagelyve
At lyve for at undgå at den man lyver
for, bliver ked af det.
Blindvinkelslyve
Ikke at kunne se sandheden og derfor
lyve i den tro at man taler sandt.
Brandinglyve
At lyve i et forsøg på at opbygge et
bestemt image.
Efterrationaliseringslyve
Når man er blevet beskyttet for sandheden (nogen har omsorgsløjet) og
bagefter lyver om at beskyttelsen ikke
var nødvendig.
Fintelyve
At lyve om måden man lyver på.
54
Forenklingslyve
At lyve for at spare tid.
Forhandlingslyve
At lyve i håb om at få afløb for sin
grådighed.
Forhåbningslyve
At lyve i håb om at løgnen på et tidspunkt udvikler sig til en sandhed.
Genvejslyve
At lyve fordi man ikke orker at bruge
tid på at forklare hele sandheden.
Groggylyve
At lyve fordi man er så nedtrykt at
man ikke kan mærke sandheden.
Ideologilyve
At lyve ved at sige at man aldrig lyver.
55
Listelyve
At lave en liste over løgnens mange
nuancer og få det til at se ud som om
listen er fyldestgørende.
Lystlyve
At lyve fordi man kan lide det.
Medlyve
At lyve for at støtte op om et andet
menneskes løgnehistorie.
Ærlighedslyve
At være ærlig om at man lyver, og
dermed tale sandt.
Modlyve
At lyve for at skabe tvivl om et andet
menneskes løgnehistorie.
56
Neutrallyve
At lyve ved ikke at modsige en løgn.
Omsorgslyve
At lyve for at beskytte andre mod
sandheden.
Passivlyve
At lyve ved at undlade at sige noget.
Prelyve
At starte med en lille hvid løgn der
skal varme op til en stor sort løgn.
Præstationslyve
At lyve af angst for ikke at være 100 %
ærlig.
Rundt på gulvet-lyve
At lyve fordi man er i tvivl om hvad
der er sandheden.
57
Selvbedragslyve
At lyve imens man er overbevist om at
man taler sandt.
Allroundlyve
At lyve på mange forskellige måder
samtidig.
Selvforsvarslyve
At lyve for at beskytte sig selv imod
andres reaktion på sandheden.
Se ordene i en realistisk sammenhæng
For at hjælpe læseren til at gøre alle de nye
ord til en del af sit aktive ordforråd kommer her et eksempel på hvordan nogle af
ordene kan indgå i en sammenhæng.
Selvindsigtslyve
At lyve helt bevidst og med god samvittighed.
Spejderlyve
At lyve for at gøre en god gerning.
Æstetiklyve
At lyve for at få en historie til at hænge
sammen så den lyder godt.
58
”Naturligvis var det en forenklingsløgn at
jeg ikke fortalte hende at jeg havde været
hende utro, men hvad skulle jeg gøre? Da
jeg ikke var i stand til at selvbedragslyve og
– på grund af det som var sket – ikke kunne
se en vinkel på tingene som gjorde det muligt at spejderlyve, måtte jeg tage chancen og
håbe at mine venner ville medlyve. Over for
dem ville hun næppe neutrallyve, og da jeg
ikke er lystløgner (selv om det kan lyde som
en finteløgn) og bedre kan lide at omsorgslyve, kunne jeg godt leve med løgnen. Uden
59
tvivl vil hun altid efterrationaliseringslyve
hvis jeg en dag skulle være så dum at sige at
jeg havde forsøgt at ærlighedslyve.”
Konfliktiver
Ord og betegnelser som har at gøre med
konflikter og brud i relationer.
Mange er af den overbevisning at mennesket er dyrene overlegent på grund af evnen til at tænke abstrakt og til at skabe
værktøjer og maskiner. I virkeligheden er
der dog næppe et område der skiller os
mere ud fra dyrene end vores evne til at
skabe konflikter. Mennesker kan smile
imens de slår hinanden ihjel, kan lukke sig
følelsesmæssigt og fryse hinanden ude, kan
lemlæste og torturere med vilje, kan hævne
og hade og kan gå så meget ind i at skabe
en krigsmaskine at hele civilisationer og
nye kulturer opstår i krigenes kølvand. Vi
kan tilmed skabe konflikter i søvne – altså
ved at snorke kæresten søvnløs og irritabel.
Når det gælder måder at udleve konflikter
60
61
på, er der intet levende væsen på jorden
som er mere opfindsomt end mennesket.
Antallet af måder hvorpå vi skaber konflikter, overgås muligvis kun af antallet af måder hvorpå vi undlader at forholde os bevidst til konflikterne. Dette aspekt kommer
naturligvis også til udtryk i sproget som
derfor ikke indeholder mere end nogle få
konfliktrelaterede begreber. I det følgende
skal vi derfor forsøge at udvide den konfliktlystnes begrebsramme en smule for
derigennem at indsnævre læserens ordforikke-råd.
Arrangeret fjendskab
Når to uvenners respektive venner
føler sig nødsaget til at se hinanden
som fjender for ikke at miste deres
venner.
62
Konfliktoze
En uharmonisk tilstand der rammer
mennesker som, i deres forsøg på at
gøre alle tilpas, konstant udvikler nye
uvenskaber.
Blødgøringslammer
Det slag i et slagsmål eller det argument i et skænderi som betyder at
modparten går fra at være vred til at
blive ked af det. Blødgøringslamslået
At blive forskrækket på en måde som
betyder at man bliver åben.
Bonusafstraffelse
Når et menneske forsøger at afstraffe
en tidligere ven ved ikke at ville møde
vedkommende og på den måde giver
den anden frihed til at finde sig selv.
63
Dobbeltsidet konfliktforvrængning
Når man føler sig 100 % loyal i sin
støtte til to parter som er i indbyrdes
konflikt.
Envejskonflikt
Når to mennesker er uvenner, men
kun den ene er vred. Dobbeltsidet
konflikt Når vreden er gensidig. Findes også i en unavngiven afart hvor
vreden er gensidig, men begge parter
har indhyllet sig i en illusion om at det
kun er den anden der er vred.
Feel good-konflikt
En konflikt der er så oplagt at man ser
frem til den i spændt forventning.
Konflikternes svar på at blive kløet på
ryggen.
64
Fjendskabsfetichisme
Seksuel passion hvorunder man tænder så meget på at være sammen med
sine fjender at man ender med at betragte dem som sine nærmeste allierede.
Fjendskabsføleri
Når to uvenner tilbringer tid sammen
for i fællesskab at dyrke og fremelske
en række små spændende nuancer i
deres uvenskab.
Konfliktafpresning
Når man lufter sin dårlige energi over
for et andet menneske med det primære formål at fremtvinge en skideballe.
Konfliktitis
Tilstand hvor to mennesker, under en
konflikt, farer vild i tidligere konflikter
65
for derved at glemme deres nuværende konflikt.
Konfliktose
Uharmonisk tilstand mellem uvenner
hvor en konflikt har skabt så stort et
følelsesmæssigt sår at den mindste
gnist vil antænde det største bål. Også
betegnet ’raseri i anden potens’.
Konfliktspaltning
Når to formodede uvenner kommer
op at skændes over hvori deres uvenskab består.
Kontrorif
Betegnelse for et skænderi som klinger
af vellyd.
66
KontroVers
Betegnelse for et skænderi hvor hver
anden linje rimer. (Forveksles let med
skænderim hvor det er hver linje som
rimer.)
Skænderiinterferens
Støj der sniger sig ind i et skænderi, og
som medfører at et ellers lovende
skænderi pludselig kommer til at
handle om hvem der startede skænderiet.
Skænderiskænder
Betegnelse som benyttes om en person
som har usømmelig omgang med
skænderier.
Slynguven
Unævnelig betegnelse som man benytter om sin bedste uven.
67
Venskabsvandalisme
Hensynsløs hærgen, erobring og
plyndring af en vens følelsesmæssige
overskud. Venskabsvampyr Person
som gennem natlige eller utidige opringninger udfører venskabsvandalisme.
Polemisk demens
Tilstand hvor to mennesker har glemt
hvorfor de er uvenner, og derfor ikke
kan huske hvad de skal tilgive hinanden.D
D
Redaktionen har nu fundet svaret på hvorfor denne
bogs lister ikke står i alfabetisk orden. Svaret findes i
ordklassen med epistenomier.
68
Konfliktisme
Konfliktisme Verdensanskuelse som promoverer troen på at livslange konflikter repræsenterer en genvej til at udvikle sig på det menneskelige plan.
“Det er i medgang at man skal kende sine
fjender.”
Citat af en unævnelig konfliktist
Af uforklarlige årsager har vi i vores kultur
kategoriseret vores konflikter som negative
og som noget man skal forsøge at lade som
om man ikke har. Samtidig er der i virkeligheden intet der som konflikterne fylder
livet med mening og udvikler os på det
menneskelige plan. Konflikter er det
brændstof der sender bevidstheden i bevægelse, og som kan skabe de vigtigste
forandringer i livet. Intet kan som konflik69
ter få en til at gøre det man ikke turde gøre, og dermed skabe kontakt til de indre
svagheder. Gemmer man sine konflikter
væk, har de det med enten at gentage sig i
det uendelige eller at komme ud af kontrol
og poppe op i form af følelsesmæssig støj,
smerter, sygdomme eller andre former for
ubalance.
På den baggrund ville det være givende
hvis konflikter ikke var noget man forsøgte
at undgå, men noget man fejrede, dyrkede,
øvede sig i og var på forkant med. Har jeg
mulighed for det, vil jeg derfor hellere tilbringe tid med en sur kritiker eller en lukket ekskæreste frem for en fan eller en god
ven. Uvenner, ekskærester, mennesker
som skuffer, trækker sig og lukker, er dem
som har givet mig mest, og som jeg i dag
kan takke for de vigtigste ting jeg har lært.
70
Mine brud med kvinder fik mig til at skrive, mine brud med venner hjalp mig til
fornyelse, og mine kritikere lærte mig ikke
at forsøge at please alle. Ser jeg tilbage, er
det svimlende hvor meget disse mennesker
har hjulpet mig. Skulle nogle af dem derfor
være så uheldige at læse denne tekst, får de
hermed en varm tak. Uden jeres frustrationer og kolde skuldre ville jeg være gået i
stå for mange år siden.E
Husk at gode uvenner kan være svære at
finde. Pas derfor på ikke at dyrke dine
uvenner for meget da for meget kærlighed
og opmærksomhed kan betyde at du mister dem.
E
71
Provonominer
Ord som omhandler provokationer, chikane og mobning.
Selv om de to klasser, konfliktiver og provonominer, er nært beslægtede, er et konfliktiv ikke det samme som et provonomen. Helt overordnet beskrevet kan et
provonomen ses som den tændvæske man
kan benytte i håb om at opbygge en konflikt, uden at der dog er nogen garantier.
Enhver passioneret provokatør har måttet
sande at det er lettere igennem sin interesse for at andet menneske at få den kæreste
man altid har drømt om, end igennem sine
provokationer at skabe den konflikt man
altid har drømt om. Følgende er en liste
med sproglig inspiration til hvis man ønsker en genvej til at tale om det som de
72
73
fleste mennesker er parate til at gå store
omveje for at undgå at tale om.
Normalvanvidsprovokation
Den form for provokation der, i en
forrykt kultur, ser så almindelig ud at
ingen lægger mærke til den.
Konfliktozeramt
En tilstand der benyttes om en provokatør der provokerer ved at hævde at
være konfliktsky.
Provokatoze
En sygdomslignende og ofte uhelbredelig tilstand der kan ramme en provokatør som gennem sine provokationer skaber ubrydelige venskaber.
74
Medlidenhedsøretæver
De tæsk man igennem sin adfærd og
personlighed beder om og er så heldig
at få.
Medvindsvrede
Den form for vrede der ligger bag en
skideballe som alle – inklusiv modtageren – synes er velfortjent.
Petitesseprovo
Person som med mikroskopiske provokationer kan skabe altoverskyggende konflikter.
Polemisk paralyse
Tilstand som betyder at man er så
optaget af en indre dialog omkring en
konflikt at man er ude af stand til at
kommunikere med sine omgivelser.
75
Rekursivt raseri
Overordnet findes der to typer. Stigende Tiltagende raseri over eget raseri. Faldene Aftagende raseri over eget
raseri. Ud over dette skal også nævnes
to hybrider af ovenstående: tiltagende
raseri over eget aftagende raseri og aftagende raseri over eget tiltagende raseri. Rekursiv raserirefleksion Findes
som både tiltagende raseri over et andet menneskes aftagende raseri og aftagende raseri over et andet menneskes tiltagende raseri.
Medlidenhedsraseri En påtaget og omsorgsfuld vredesreaktion over for provokerende adfærd (primært moderne
kunst) som ellers ville være blevet
overset.
76
Bioantonymer
Betegnelser som handler om det følelsesmæssige rod der knytter sig til den kontakt
man ikke har til sin biologiske familie.
Ligesom provonominer er bioantonymer
er også en ordklasse der ligger tæt op af
konfliktiver. Ønsker man at studere konflikter på nærmeste hold, er det nemlig i
den biologiske familie man har brug for at
være. Familien er en slags konfliktens svar
på en rugekasse, og her finder næsten alle
mennesker det værste frem i dem selv og
hinanden. Når mennesker værner om deres familie, er det dermed ikke for at værne
om deres nærmeste, men for at værne om
deres konflikter. Lad os i det følgende kaste
et overordnet blik på nogle af de mest
spændende og (sprogligt set) oversete tilstande som familielivet har at tilbyde:
77
78
Beskæftigelsesterapifamilie
Den del af familien som man ser regelmæssigt uden at det giver mening
for nogen af parterne.
Biologisk dissonans
Tilstand hvorunder man ikke kan udholde at være i selskab med sin biologiske familie.
Biodistancelykke
Den behagelige følelse som man mærker i maven når man tænker på de familiemedlemmer man har sagt fra
over for og derfor ikke længere ser.
Biostøj
En tilstand hvorunder en families
medlemmer, i et forsøg på at undgå at
lære hinanden at kende, undlader at
tale om ting der betyder noget.
Misfamilie
Den del af familien der, i deres afmagt
over ikke at forstå hvem man er, forsøger at gøre sig klog på hvordan man
burde leve sit liv.
Fossilfamilie
Den del af familien der (uanset hvor
meget man udvikler sig eller ændrer
karakter) beskytter sig selv ved at vedblive med at se én som om man stadig
var otte år gammel. Fossilregression
En uharmonisk tilstand som betyder
at man sammen med sin fossilfamilie
hele voksenlivet igennem føler sig otte
år gammel.
79
Emofamilie
En eller flere mennesker til hvem man
føler et familiebånd uden at man nødvendigvis er i biologisk familie.
Inkvisitionstennis
Når to forældre på skift udspørger
deres voksne søn eller datter om ting
uden at give hverken dem selv eller
hinanden tid til at høre svarene.
Invasionsfamilie
Medlemmer af en familie som ikke
selv har et liv og derfor er manisk optagede af hvad de andre i familien laver.
Inversforælder
En far eller en mor der har brug for
særlig opmærksomhed, anerkendelse
og omsorg og dermed opfører sig over
80
81
for sine børn som var han eller hun en
søn eller en datter.
Medlidenhedsdrabsfamilie
Den del af familien som man (for at
gøre dem en tjeneste) har afskåret alle
forbindelser til.
Sympatikval
Den tilstand af dårlig samvittighed
som man oplever over ikke at kunne
lide de mennesker som man, ifølge
kulturens normer, burde elske.
Slægtsdræning
Når flere overskudsagtige familiemedlemmer mødes, dræner hinanden for
energi og bagefter må bruge måneder
på at restitueres før de atter har overskud til at mødes.
Svigerkæreste
Betegnelse som kan benyttes om kærestens andre kærester eller elskere –
også betegnet papkæreste.
82
83
Kopulativer
Ord som omhandler det såkaldte kærlighedslivs unævnelige følelsesrod.
Det siges at kærlighed er en betegnelse for
en healende tilstand af uselvisk hengivenhed som kan opstå imellem mennesker der
sætter hinanden fri. Spørgsmålet er dog
hvor mange der kan skrive under på at
healing er essensen i deres kærlighedsliv. I
virkeligheden består de fleste menneskers
kærlighedsliv i højere grad af en cocktail af
en lang række andre og mindre charmerende tilstande. Partneren i kærlighedslivet
er sjældent den man sætter fri, men i højere grad den man ejer, klæber sig til, afkræver en bestemt adfærd eller overfuser med
sine bekymringer og beklagelser. Når vi i
84
vores kultur taler om kærlighedslivet, henviser vi derfor meget sjældent til uselvisk
kærlighed, men oftere til en irrationel tiltrækning som bygger på vaneadfærd eller
på angsten for at være alene. Kærlighedslivet bygges derfor ofte på en proces hvor
man gradvist vænner sig til et fremmed
menneskes kropslugte, forstyrrende vaner,
morgengrimhed, ritualer, lyde og dårlige
smag når det gælder indretning, venner og
fritidspåklædning. Sammen med vennerne,
kollegerne, elskerne og elskerinderne
fremviser man den bedste udgave af sig
selv. Kulturelt set har vi legaliseret at man
sammen med det menneske man kalder
sin ’bedre halvdel’, gerne må fremvise sin
værste halvdel.
85
Kærlighedslivets sprog
Igennem historien er der intet som forfattere, musikere, malere og andre kunstnere
har brugt mere energi på at udtrykke end
de tilstande som opstår i kærlighedslivet.
Der er overordnet to hovedårsager til at
deres anstrengelser har været nødvendige.
Den ene har at gøre med placebokulturens
illusion omkring kærlighed – altså at et
kæreste- eller ægtepar er to mennesker
som er sammen fordi de elsker hinanden.
Den anden handler om placebosprogets
mangelfuldhed når det gælder nuancer i
følelser, intimitet, nærvær og andre tilstande som kærlighedslivet i teorien skulle
bygges på. Ønsker man at tale om en kærlighedsrelation, må man på placebosprog
nøjes med at skelne imellem elskere, kære-
86
ster og ægtefolk. Når det handler om at
udtrykke sine følelser, er det trods alt muligt at sige at man elsker et andet menneske, men der er så godt som ingen ord der
hjælper os til at udtrykke hvordan vi elsker,
hvor meget, hvor længe og hvor dybt. Vi
har ikke ord for at beskrive hvorvidt kærligheden er tilsyneladende, om den er ægte,
om den er gensidig, baseret på afhængighed, angsten for at være alene eller på illusionen om at et andet menneske repræsenterer det man ikke selv oplever at være. Vi
har heller ikke ord der skelner mellem begrundet og ubegrundet jalousi – eller ord
der beskriver de 1000 stadier af jomfruelighed – skilsmissens mange oversete glæder eller impotensens uudnyttede muligheder. Sprogligt set er næsten alle aspekter
af kærlighedslivet dermed unævnelige, og
skal man udtrykke dem i ord, har mange
set sig nødsaget til at hente hjælp hos poeter eller filosoffer. I dette kapitel skal vi
87
kompensere en ganske lille smule for denne ubalance ved at sætte ord på nogle få
centrale tilstande i kærlighedslivet som de
fleste moderne mennesker er parate til at
give deres højre arm for at undgå at skulle
forholde sig til.
OPSLAG OM KÆRLIGHED
Stafetegoisme
Når to mennesker indgår et praktisk
samarbejde under overskriften ’ægteskab og børn’, men bruger al deres
energi på at forsøge at slippe væk for
at køre hver deres egotrip.
Eskalerende petitessesyndrom
En parforholdsbaseret tilstand hvor
man sammen med partneren begynder at se rødt over bagateller som man
88
sammen med alle andre slet ikke ville
lægge mærke til.
Etisk udrensning
Når en person giver afkald på alle sine
værdier og opretholdelsen af grænser
for at blive i et uharmonisk ægteskab.
Hjerteåbningsvogter
Person som lukker sin partner inde af
skræk for at han eller hun skal mærke
kærlighed til andre. På placebosprog
benævnes denne person ofte som enten partner, kæreste eller ægtefælle.
Realitetskatalysator
Den perfekte kæreste som ser godt ud
og både besidder alle de rette værdier
og egenskaber, men som man til sin
store rædsel indser at man ikke er tiltrukket af.
89
Jaloux i anden potens
Jalousireaktion over at kærestens elsker er mindre jaloux anlagt end man
selv er.
Gør det selv-kæreste
En person som har tusind problemer,
men som man har et dødsdømt håb
om at kunne forme til at blive den kæreste man altid har drømt om at finde.
Elskovspsykose
Når en person i et parforhold er overbevist om at kæresten er det eneste
menneske på denne planet som er
værd at elske. Elskovspsykosesymbiose Når en elskovspsykose er gensidig.
Elskovspsykosedissonans Når en elskovspsykose er ensidig.
90
Isolationsdødbider
Person som har siddet fast i et uharmonisk parforhold i så lang tid at han
eller hun har mistet al sin tiltrækningskraft.
Kærlighedsdødlås
Tilstand hvor man savner kærlighed,
men kun bliver tiltrukket af personer
som ikke gengælder følelsen.
Kærlighedsforsnævring
Angst for at den man elsker, skal blive
et selvstædigt tænkende og følende
individ.
Kærlighedsiltsvind
Når angsten for at miste den man elsker, overskygger glæden ved at være
sammen.
91
Kærlighedsmonopol
Unævneligt synonym for monogami.
Traumetovtrækning
Når to mennesker med traumer har
indledt et kærlighedsforhold og desperat forsøger at finde frem til hvilke
traumer der skal tages mest hensyn til.
Stødpudekæresteri
Når den neurotiske eks-kæreste finder
en ny kæreste og langt om længe giver
slip på sine urimelige krav og urealistiske forventninger.
Skyggekæresteri
Tiltrækning imod en række ikkeeksisterende egenskaber hos et andet
menneske. På placebosprog benyttes
betegnelsen forelskelse.
92
Eks-kærlighed
Kigger man ind bag unævnelighedernes
jerntæppe, vil man indse at skilsmisser og
brud i kærlighedslivet i virkeligheden hører til gruppen af de mest oversete bonusoplevelser man får i livet. Den energimængde der frigøres når mennesker slipper afhængighed, vaneadfærd, tosomhed,
illusioner, impotens og forventningspres i
deres parforhold, er utvivlsomt den største
uudnyttede alternative energikilde der findes på kloden. At den slags brud gør ondt,
handler sjældent om at man mister kontakten til et andet menneske, men om at
man i en længere periode har mistet kontakten til sig selv og derfor må gennemgå
et eksistentielt skift for at vende tilbage til
sig selv igen. Frem for at holde fest når
man bliver gift, burde man derfor holde
fest når man går fra hinanden.
93
OPSLAG OM EKS-KÆRLIGHED
Proformafjendskab
Udbredt kulturelt fænomen hvor et
menneske følger traditionen og derfor
gifter sig, flytter sammen og får børn
med en af sine uvenner under dække
af at de elsker hinanden. Proformaskilsmisse: En aktiv handling hvorunder et proformafjendskab transformeres til en livslang åben konflikt.
Stafetskilsmisse
Et forløb hvor en lang række mennesker sekventielt afsætter en umulig
kæreste til den næste i rækken.
94
Etapeskilsmisse
Når et par – i separate bidder – afvikler deres kærlighedsliv, deres sexliv og
deres sociale liv med hinanden.
Hærværksterapi
Situation hvor en terapeut arbejder
målrettet med at skabe nærvær mellem to tidligere ægtefæller som bagefter bruger nærværet som en indgang
til at bekrige hinanden.
Proformafattigdom
Den form for fattigdom en mand udviser over for sin ekskone med det formål
at undgå at hun søger om forhøjet børnebidrag.
T-kæreste
Et menneske med hvem man indgår et
parforhold som bygger på at man skal
i hver sin retning.
95
X-faktor-kæreste
En tidligere kæreste som havde præcis
den uforudsete faktor som skulle til
for at det blev muligt at afvikle forholdet. På placebosprog er betegnelsen
forkortet til ekskæreste.
Wannabeeekskæreste
Kæreste som altid taler om tiden inden man mødtes, som den bedste tid i
sit liv. Hasbeenkæreste En ekskæreste
der altid taler om den tid man havde
sammen som den bedste tid i sit liv.
NB: En wannabee- og hasbeenkæreste
er ofte den samme person, men i forskellige stadier af forholdet.
96
Sexonomier
Ord som beskriver erotik eller erotiske
tilstande. I denne klasse finder man også
underklasserne onanominer, eriktioner,
binde-lege-ord, uregelmæssige genitalier,
homonymer og regelmæssige hjælpeejakulationer.
Som tidligere beskrevet, er sex et poptabu,
og dermed fylder det så meget at det ofte
kan være svært at få plads til at tænke på
ret meget andet. Målinger viser at mennesker i gennemsnit har et anslået aktivt ordforråd på ca. fem til ti forholdsvist primitive ord når de har sex. Under brugen af
disse ord skabes sætninger med en tvetydig
semantik, en ofte fejlslagen syntaks, en
sløset grammatik, men til gengæld et me-
97
get højt lixtalF. Mange mennesker har
svært ved at forlige sig med en situation
hvori de kun er i stand til at udstøde nogle
få primitive ord med tilhørende prusten og
stønnen. Måske er det netop her man skal
finde en af årsagerne til at sex har fået en så
overvældende succes som tabu.
På grund af tabuets størrelse og fordi vi
under akten bliver så småtbegavede, er
antallet af unævneligheder på det erotiske
område nærmest astronomisk. Det har
derfor været meget fristende at bruge en
hel bog på at fordybe sig i unævneligheder
omkring forskellige seksuelle varianter,
tilbøjeligheder og turnons. For ikke at gøre
sex til denne bogs altoverskyggende hovedF
98
Lix er en forkortelse for liderlighedsindex.
tema har jeg dog (med en kolossal kraftanstrengelse) modstået fristelsen. I stedet har
jeg kun lavet en hastig overordnet gennemgang af en række gængse unævneligheder som man sjældent vil støde på i en
let og uforpligtende konversation. Herefter
må det være op til fremtidens generationer
af usagthedsforskere og unævnelighedsantropologer at grave resten af dette pyramidelignende område frem.
Ampotens
Når en impotent mand går omkring i
byen og savler over alle de piger han
møder. Sexchikaneovertræk Benævnelse for den aftale han laver med en
pige hvis det lykkes ham at skabe kontakt.
Infantilfetishist
Et menneske der tænder seksuelt på
sin egen uansvarlighed. F.eks.: Når
99
den i forvejen utro kæreste bliver mere
utro den dag han eller hun ser fornuften i at være tro.
Kusse(elektro)magnet
Elektronik som en mand anskaffer sig
med det ene formål at få sex.
Dobbelt dronesex
En betegnelse for to mennesker der
mødes i et liderligt knald imens de på
det følelsesmæssige plan befinder sig
på to forskellige kontinenter.
Potensforkorter
Gadget, påklædning eller bil som anskaffes med det formål at vise omgivelserne at man er mindre tiltrækkende end tilfældet i virkeligheden er –
100
også betegnet impotensforlænger eller
kusseforskrækker.
Retroseksuel
Seksuel tiltrækning i forhold til mennesker der er betydeligt mere modne
end man selv er.
Socialosi
Den form for jalousi der opstår i en
swingerklub når kæresten tilbringer tid
med en fremmed uden at de boller.
Selskabspolygami
Tilstand hvorunder en monogam person er i stand til at leve i et åbent forhold ved festlige lejligheder.
Erosocial dissonans
Spaltning i personligheden som betyder at man føler sig seksuelt tiltrukket
101
af en type mennesker som man ikke
har lyst til at være i selskab med.
Tripokondri
Fejlagtig tro på at man ved at have sex
med to personer på én gang vil blive
mere seksuelt afklaret.
Økonosi
Den form for jalousi der opstår når
escortpigens kæreste opdager at hun
har givet en kunde et gratis knald.
Nærhedsimpotens
En tilstand hvor en ualmindelig liderlig person har haft så mange dårlige
oplevelser med kærligheden at han eller hun ikke formår at åbne sig seksuelt i et fysisk møde.
102
Pendulporno
Den form for porno man finder frastødende eller latterlig lige efter at have onaneret til den.
Zenonanist
Person der med en meget høj grad af
ekspertise har viet sit liv til at onanere
over østens mystik. På placebosprog
benyttes ofte betegnelsen ’tantrisk yogi’.
Sølvbryllupstørkefest
Den ikke særlig sjove fest et ægtepar
afholder i anledning af at de i 25 år har
haft sex på en måde som ingen af dem
kunne lide, i et misforstået forsøg på
at tilfredsstille hinanden.
103
Cølibatseksuel
En seksuel afvigende tilstand hvor den
ramte kun tænder på mennesker der
lever i cølibat.
Utopifili
Tilstand hvor man, i fantasien, tænder
seksuelt på noget som man, hvis man
oplevede det i virkeligheden, ikke ville
bryde sig om.
Idiosynkrafili
Lidelse som betyder at man kun føler
sig seksuelt tiltrukket af mennesker
som irriterer én grænseløst.
104
105
Gangstantiver
Ord som omhandler den viden vi støtter os
til når vi ikke tør stå ved os selv.
På placebosprog hører man ofte placebokulturen betegnet som et såkaldt videnssamfund. På den baggrund hører det naturligvis ind under det unævnelige at sige
at viden er roden til alt ondt. Mange mennesker lever i den illusion at de ved at holde sig orienterede eller ved at tage en lang
uddannelse bliver mere afklarede på det
menneskelige plan. I virkeligheden forholder det sig som oftest lige omvendt. For at
forstå dette må vi starte med at kaste et blik
på de vidensformer som vi primært omgiver os med i placebokulturen.
106
Misviden
Halvhjertede iagttagelser der præsenteres på en flot og overbevisende måde, men som ikke er andet end nonsens.
Turbulensviden
Viden som hele tiden er i forandring,
og som en stor del af befolkningen
bruger hovedparten af deres mentale
energi på at holde sig ajour med.
Distanceviden
Viden som hverken kan gennemskues
eller efterprøves, og som man derfor
burde kategorisere som ‘tro’.
Referenceviden
Viden som ikke har grobund i erfaring
og derfor tager udgangspunkt i noget
man har fået refereret eller har læst.
107
I en kultur hvor hovedparten af befolkningen er skrækslagne ved tanken om skulle
stå ved dem selv, må man naturligvis fylde
hovedet med referencer til alt muligt som
ikke har noget med en selv at gøre. Til dette formål er den viden som forsknings- og
medieverdenen producerer, mere end velegnet. I det følgende skal vi se nærmere på
unævnelig begrebsdannelse som hidrører
viden. Med andre ord skal vi omsætte
unævnelighed omkring viden til en letfordøjelig viden som dermed forsyner mennesker der i forvejen ved for meget, med
flere nye gangstantiver.
Vidensbulimi
Tilstand hvorunder en person opbygger et stort forråd af viden for, ved
først givne lejlighed, at brække det hele ud i ansigtet på andre mennesker.
108
Citose
En tilstand hvorunder et vidende
menneske afslører sit troværdighedsproblem ved at promovere sig igennem andres ord.
Datadidakt
Benyttes om en person som kan huske
alt hvad han eller hun har læst, men
ikke har nogen erfaringer.
Edutoze
En neurose der får den ramte til at
forsøge at skjule sin uvidenhed om et
givent emne ved at undervise andre i
præcis det samme emne.
Memorymalist
En person der grundet sin store viden
kan sige alle de rigtige ting, men ikke
formår at mene dem.
109
Videnspsykose
Tilstand hvorunder den ramte ikke
formår at se længere end sin egen
hjernebark.
Vidensdemens
En verdensfjern tilstand der kan opstå
som følge af mange års overdreven
indtagelse af ligegyldig viden.
Vidensforsnævring
Når intelligente mennesker bruger et
intelligent medie til at dele viden inden for et område som ingen ville interessere sig for hvis ikke de havde adgang til mediet.
110
Snakkesalier
Ord som omhandler unævneligheder i
dialog og samtale.
En dialog eller en samtale er noget der opstår når to eller flere personer deler eller
udveksler oplysninger, erfaringer, argumenter eller lignende. Set med helt naive
øjne er dette naturligvis også hvad der
sker, men tager man sine unævnelighedsbriller på, er dialog og samtaler som regel
bygget på en lang række aktiviteter som
ikke har ret meget med hverken deling
eller udveksling at gøre. I virkeligheden
foregår der alt muligt andet som enten
handler om at skabe et magtforhold, stjæle
opmærksomhed, vildlede eller manipulere.
Interesserer man sig for unævnelighed, er
dialog og samtale derfor et overordentligt
interessant område at beskæftige sig med.
111
Sagen er at de fleste mennesker tror at de
under en samtale har overblik over situationen, og på den baggrund bliver de uopmærksomme. Kun ganske få lægger derfor
mærke til at det netop er i uopmærksomheden at unævneligheden vokser frem.
Unævneligheden i en samtale kan ses som
en slags snylter der lukrerer på alt det vi
ikke ser og enten ikke kan eller tør mærke.
Set i dette perspektiv er snakkesalier et
pesticid der (hvis man ikke er fortaler for
økologiske samtaler) kan benyttes til at
skabe bæredygtige samtaler (se mere nedenfor).
Bæredygtig samtale
Unævnelig betegnelse for en samtale
der grundet fravær af unævnelighed
handler om det man taler om.
112
Egotovtrækning
Dialogform hvor man ikke hører efter
hvad andre mennesker siger, med det
formål hele tiden at forsøge at komme
til at tale om sig selv.
Empirifili
Passioneret lyst til at indgå i en samtale hvor man på forhånd har besluttet
sig for hvad der skal komme ud af
samtalen. Empirifilipens En uharmonisk tilstand hvor en person indgår i
en samtale for at forsøge at definere
begrebet ‘empirifili’, men på forhånd
har besluttet sig for hvad begrebet betyder. Videnskabelig empirifili Når
forskere laver et statistisk materiale eller videnskabelige undersøgelser med
det ene formål at bekræfte noget som
alle vidste i forvejen.
113
Randomiseret posturoze
Tilstand hvorunder den ramte tror på
alt hvad vedkommende selv siger –
uanset hvad det er.
Pinlig tavshedsdåseskjul
En leg der går ud på at holde den pinlige tavshed fra døren ved at tale om
ting der er komplet ligegyldige.
Peditoze
Manisk tilstand hvorunder den ramte
kun taler for at påpege andre menneskers fejl.
Floskelbetændelse
Lidelse hvorunder en person har sagt
det samme så mange gange at ingen
(heller ikke den ramte) hører efter
længere.
114
Egotennis
Dialogform hvor to blufærdige mennesker hele tiden forsøger at få den
anden til at tale om sig selv. Egoekvilibrist Person som befinder sig i den
absolutte verdenselite når det gælder
egotennis.
Samtaleinterferens
En støj der sniger sig ind i en samtale
der derved kun kommer til at handle
om at komme i tanke om hvad samtalen handler om.
Samtalesløvsind
Tilstand hvorunder den ramte ikke
længere gider at spørge andre om noget fordi han eller hun ved præcis hvad
de vil svare.
115
Mundkurvsdiarre
Når en person, uafbrudt, taler om emner som alle andre gerne ville lægge
låg på.
Akademisk nærværsblokering
Personlighedsforstyrrelse hvorunder
et menneske kun kan tale med udgangspunkt i følelser som vedkommende ikke selv har oplevet.
Venskabsnarkolepsi
En uharmonisk tilstand som betyder
at man falder i søvn hver gang en ven
skal til at fortælle noget vigtigt om sig
selv.
Indledningsflom
G
Igennem historien er der lavet mange ordbøger som indeholder ord for alt det vi
mener at have behov for at tale om, men
indtil nu er der ikke lavet en ordbog med
betegnelser for alt det vi forsøger at undgå
at tale om. Målet for nærværende bog er at
kompensere for denne mangel. Først vil jeg
dog benytte lejligheden til at kede de tålmodige læsere som stadig holder ved, med
at kaste et blik på hvad sproget egentlig er
for en størrelse, og hvor det kommer fra.
G
Dette eksempel på indledningsflom blev af redaktionen fundet uegnet at bringe i starten af bogen og er
derfor flyttet til dette sted hvor det ikke gør så stor
skade hvis læseren falder i søvn.
116
117
Ifølge en af de gængse teorier om sprogets
herkomst ses sproget som en yderst smitsom virus der for mange år siden kom til
jorden med en ufo. På den måde blev datidens mennesker inficeret med sprog, og de
lagde dermed grunden til det globale
munddiarre som vi alle tager del i i dag.
Ligesom så mange andre former for virus
muterer sproget konstant og skaber nye
former. På den måde tilpasser det sig tiden,
forskellige folkeslag, kulturer og vidensfelter. Uden et sprog ville mennesker næppe
være i stand til at skabe misforståelser,
konflikter og krige i den målestok som vi
igennem historien har formået at gøre det.
Sproget er dermed den farligste virus vi
kender, men også den mest smitsomme. På
trods af dette har hverken videnskaben
eller den alternative lægevidenskab formået at udvikle virksomme behandlingsfor118
mer som har kunnet begrænse sprogets
udbredelse og mange skadelige virkninger.
Tværtimod har moderne kommunikationsteknologi betydet at det nu er blevet
muligt for almindelige mennesker at smitte
hinanden, helt uden at forlade deres hjem.
At sproget skulle være en virus fra det ydre
rum, er kun en enkelt ud af mange teorier
om sprogets herkomst. I en anden teori
fremsættes det at de tidligste mennesker
udviklede sprog for bedre at kunne socialisere og for at komme hinanden nærmere.
Denne teori har dog, i forskerkredse, været
anledning til et væld af konflikter og misforståelser. På den baggrund blev der skabt
en ny teori om at mennesket kun udviklede sproget med det formål at kunne misforstå og bekrige hinanden. Mange har dog
igennem tiderne følt sig voldsomt provokerede over sidstnævnte teori, hvilket teo119
riens grundlæggere ser som den vigtigste
dokumentation for dens berettigelse.
Epistenomier
Ord som vedrører filosofier og livsanskuelser.
Siden placebokulturens vugge har mennesket skrevet tusindvis af hyldemeter med
bøger om alverdens filosofier, trosretninger og ideologier. Har man lyst, kan man
uden problemer bruge resten af livet på at
læse bøger om eksistentialisme, socialisme,
positivisme, liberalisme, vandalisme og så
videre. Læsningen af den slags bøger vil
naturligvis gøre en klogere på placebokulturen, men ikke på det som fylder allermest. Her henvises naturligvis til alle de
unævnelige livsanskuelser som vi næsten
alle har, men enten ikke ved at vi har, eller
ikke vil stå ved at vi har. I det følgende skal
vi se på et lille antal af de mindst ukendte
og mest unævnelige inden for genren.
120
121
Addictivisme
Filosofisk retning hvorunder reklameslogans og firmanavne overtager den
tomme plads som vi i gamle dage satte
vores tro på.
Silentisme
Troen på at man vil kunne vinde enhver debat eller diskussion ved ikke at
sige noget.
Egoblindhed
Meget udbredt filosofi hvorunder tilhængerne er stærke fortalere for at alle
problemer på jorden er de andres
skyld.
Edutainmentalisme
En yderliggående og velkendt unævnelig ideologi som blandt andet benytter fjernsynet til at promovere illusio122
123
nen om at man kan underholdes til at
blive klogere på livet.
Interaktivitetseksistentialisme
Filosofisk skole som promoveres via
computeren, og som ser livet som en
række af valg opstillet i et hierarkisk
menusystem.
Krammepositivisme
Fascistisk styreform hvorunder befolkningen lever under illusionen af at
kunne fremelske kærlighed til mennesker de ikke kan lide, ved at kramme
dem. Religionen ses ofte udbredt
igennem et fænomen som kaldes for
’cuddleparties’.
124
Metodedemens
En tilstand hvorunder ledelsen i et
land eller en kultur ikke har tillid til
noget der gøres uden at en metode
følges eller et værktøj benyttes.
Kontradiktivisme
Global politisk bevægelse der udbreder troen på at det er i orden at gøre
én ting for at bevise rigtigheden af det
modsatte. Kontraaddiktivist Person
som er afhængig af at modbevise sine
egne teorier.
Egostentialisme
Meget udbredt ideologisk retning
hvorunder medlemmerne påberåber
sig retten til ikke at ville indrømme at
de er ligeglade med andres følelser og
behov.
125
Isolationsfilosofi
En filosofi som man er tvunget til at
fastholde for ikke at miste sin identitet. Dobbeltsidet isolationsfilosofisk
debat Når to mennesker udlever et
dødsdømt forsøg på at få deres respektive isolationsfilosofier til at mødes.
Demokratisk demens
Når en demokratisk gruppe som følge
af medlemmernes manglende engagement ledes af en diktator.
Meningsmasochisme
Følelsesfilosofisk livsanskuelse hvor
man pådrager sig selv smerte ved at
iklæde sig holdninger som man ikke
selv kan rumme.
126
Meningsmaxisme
Ideologisk retning som tager udgangspunkt i troen på at alle mennesker burde have de samme meninger
om alting – uanset social status.
Monomodpol
En tilstand som skabes af en forretning der hverken har kunder eller
produkter.
Udskridtsblindhed
En lidelse som betyder at man på et
samfundsplan mister evnen til at kende forskel på udvikling og fremskridt.
Medieevolutionisme
Religiøs retning som tager sit udgangspunkt i at virkeligheden kun er
en billig efterligning af det som foregår i medierne.
127
Infogoholisisme
Filosofisk skole som dikterer at mennesket – uanset hvad det ved – ved for
lidt.
ZA-isme
Livsanskuelse som handler om at udbrede troen på at en alfabetisk opstillet
liste vender rigtigt når den vender forkert.
Høj-bly-gom-vandt-fræk-sexquiz-på-wcisme
Erkendelsesteoretisk skole som går ind
for at man i enhver liste skal bruge alle
bogstaver – også de danske.
AZ-autonomisme
Listebaseret selvstyreform hvor en
forfatter indsætter elementerne i en liste på en, for læseren, tilfældig og
uordnet måde.H
H
Her fandt redaktionen en mulig forklaring på at
denne bogs lister ikke er alfabetiske.
128
129
Deprinominer
Ord som omhandler nedture og svære følelser.
Der er ikke ret mange tilstande som mennesker har det sværere med end depressioner eller depressive tilstande. At være deprimeret er at stå i skærende kontrast til alt
det som medierne og reklamerne overvejende forsøger at sælge os som den ideelle
livsstil. I en kultur hvor milliarder af mennesker jagter lykken, er det paradoksalt
nok meget deprimerende at være depressiv. På den baggrund er de fleste mennesker også klar til at gøre næsten hvad som
helst for at slippe for deres depressioner.
Problemet er kun at man ved at forsøge at
130
flygte giver depressionen præcis den næring den har brug for hvis den skal vokse.
Bæredygtig depression En depression der
er helt selvkørende, og som forsynes
med energi igennem den ramtes nedtur over at være deprimeret.
Hvis vi kunne se at depressioner repræsenterer indgange til nye erkendelser som kan
lede til stor forløsning, ville vi næppe have
travlt med at forsøge at flygte fra dem.
Mennesker der tør gå igennem deres depressioner, kan skabe et godt grundlag for
en ny og stærkere bevidsthedstilstand. Heri
findes årsagen til at vi i stedet burde værne
om vores depressioner som var der tale om
de kosteligste skatte, eller tegne forsikringer så de kunne erstattes hvis man ved et
uheld kom til at tage antidepressiv medicin.
131
Igennem årene har jeg selv mistet mange af
mine depressioner, og sandsynligvis skyldes det at jeg, rent følelsesmæssigt, er et
meget ødselt gemyt. Så snart jeg rammes af
en depressiv følelse, er det svært for mig
ikke at begynde at dele ud af den eller eksperimentere med den. Enten bruger jeg
den som en indgang til at skrive eller benytter den som min rejseguide ind i de
mørke og uudforskede områder af min
bevidsthed. Det er dog ikke ret mange
mennesker der ødsler deres depressioner
bort på den måde. De fleste får dem til at
hobe sig op ved at forsøge at flygte fra dem
og kan derfor, efter et langt liv på flugt,
trække sig tilbage i alderdommen og nyde
deres depressioner for fuld musik.
132
133
Bonusnedtur
Betegnelse for den type depressioner
man automatisk får i bryllupsgave når
man gifter sig med et menneske der er
depressivt.
Postlyksaligt syndrom
Indbildt depressiv tilstand som følge
af en netop afsluttet lykkerus.
Hjernevasketunnel
En deprimerende, ærlig og forholdsvis
unævnelig betegnelse for ’uddannelsessystem’.
Jubelfatalist
Person som glædes over visheden om
at alting – til syvende og sidst – altid
ender galt.
134
Glansbilledeillusionist
En person som lever i et personligt
helvede fordi alle andre tror at vedkommende har det fantastisk.
Bjørnecoaching
Afledt af begrebet bjørnetjeneste. En
erhvervsrettet proces hvor man hjælper et menneske der har et meningsforladt job, til at blive mere afklaret og
dermed gør det umuligt for vedkommende at gå på arbejde.
Zensyge
Den meget udbredte form for depression som er en sund og naturlig reaktion på at man lever i en kultur der er
helt ude af balance.
Virtuel lykke
En momentan illusionistisk lykkefølelse som bygges på at man både har
135
glemt hvad man lavede i går, og hvad
man skal lave i morgen.
Sorglifting
Proces hvor man i al ubemærkethed
kobler sig på et andet menneskes sorg.
Offeroffer
Benyttes om en person som mener at
det er andres skyld at vedkommende
er blevet et offer.
Fjernværsfilantrop
Person som gavmildt og uselvisk deler
ud af sit eget fravær og manglende tilstedevær.
Nedtursslalom
Følelsesmæssig snarrådighed som
betyder at man kan holde en nedtur
gående uanset hvad der gøres for at
stoppe den.
Nedtursfordeler
Person som suger dårlig energi ud af
de underskudsagtige og giver den til
dem som har overskud.
136
137
Unævnelig selskabsleg
Tillidstrykprøve
Når man bevidst opfører sig dårligt
over for et menneske man holder af,
for at finde frem til om relationen har
substans.
Tillidstrykprøveleg
En dag hvor du har samlet en gruppe af
dine venner sætter I jer rundt om et bord.
På et stykke papir nedfælder du nu hvilken
typer af venskaber fra nedenstående liste
der, mest præcist, beskriver den relation
du har til hver enkelt. Efterfølgende foldes
papiret sammen så ingen kan se hvad du
har skrevet. Dine venner skal nu på tur
forsøge at gætte hvordan du har valgt at
kategorisere jeres relation. Har dine venner
138
også indbyrdes venskabsrelationer, kan I
vælge at hver enkelt udformer et stykke
papir efter samme opskrift. Legen fortsættes indtil alle har tillidstrykprøvet deres
relationer, eller indtil alle er blevet uvenner.
God fornøjelse!
Vennetyper
Visdomsven
Ven der altid er klogere på livet end
dig.
Vildskabsven
Ven du ikke kan slappe af med.
139
Vuggeven
Ven der altid opfører sig som et lille
barn.
Variabelven
Ven der altid er ustabil.
Varmluftsven
Ven der snakker, men ikke handler.
Vekselvirkningsven
Ven du møder når du er træt af dine
andre venner.
Virtuel ven
Ven du ville foretrække kun at møde
via internettet.
Verbalven
Ven der bakker dig op i ord, men
ikke i handling.
Visualiseringsven
Ven som du er nødt til at skabe illusioner om for at holde af.
Vidensven
Ven du bruger som et leksikon når
der er noget du har glemt.
Vaneven
Ven du kun ser af gammel vane.
Viljeven
Ven som du skal bruge al din viljestyrke for at tage dig sammen til at
besøge.
Vælgeven
Ven du burde vælge fra.
140
141
Visionsven
Ven du har en vision om at komme af
med.
Virkelighedsven
Ven der viser dig en virkelighed der
er svær at rumme.
Vokalven
Ven der altid tager styringen når I er
sammen.
Volapykven
Ven der ikke er til at forstå.
Voluntærven
Ven som du føler dig som en ’frivillig’
hjælper over for.
142
Værgeven
Ven som du altid skal tage dig af.
Vækstven
Ven som er gået i stå, og som derfor
giver dig følelsen af at udvikles.
Voyeurven
Ven du kan se, men ikke nå.
Vulgærven
Ven du oplever som meget primitiv.
Værdiven
Ven med høj status som du bruger til
at profilere dig med.
Vredesven
Ven som irriterer dig.
143
Om Carsten Graff
Carsten Graff Volapykhæmmet, anstødelighedsimmun dansk inkonsekvensiker,
paranoiasupporter, Rasmusmedsat og
pinebænkstavshedsekvilibrist. For år tilbage stiftede han foreningen for folk med
mereværdskomplekser og grundlagde det
upopulistiske parti Antipartiet. Helt fra
starten af sin karriere lagde Graff grunden
til et fiaskofetichistisk forfatterskab bestående af flere egostentialistiske bøger. Hans
stræbsomhed inden for filosofien skyldes
ikke kun at han er både indviklings- og
afviklingshæmmet, men også at han på
grund af en uimodståelig indlængsel oplevede et kriseløft som gav ham selvindsigt
til at komme i balance efter et svært tilfælde af lillehedsvandvid. Ud over ovenstående lidelser og ubalancer er Graff opfinder
af både egotriptælleren og varmluftsvende144
145
ren, men måtte opgive en ellers lovende
karriere som opfinder på grund af en række mislykkede behandlingsforløb imod
blandt andet hærværksrøvslikkeri, idiosynkrafili, klaustrounder samt en række
inspirerende tilfælde af de udbredte lidelser: infonoia, storhedsvid, wordparkinson
og kvadratisk stær.
OPSLAG TIL GRAFF
Afviklingshæmmet
Anormalitet som betyder at et menneske på en – for den ramte – utilfredsstillende måde ikke formår at være
selvdestruktiv.
Anstødelighedsimmun
Benyttes om en person der tager ansvar for sig selv og derfor ikke føler
146
trang til at give andre skylden for
hvordan han eller hun har det.
Antipartiet
Politisk parti som kun har et enkelt
punkt i sit partiprogram – nemlig at
gå imod flertallet.
Egostentialist
En navlepillende type der mener at
kunne forstå hele verden ved at presse
sin navle ned over hovedet som en
hue.
Egotriptælleren
Et højteknologisk aggregat der er i
stand til at måle (og vise omgivelserne) i hvor høj grad brugeren er optaget af sine egne dagsordener.
147
Fiaskofetichistisk litteratur
Bøger som forsøger at indkredse så
omfattende problemstillinger at de på
forhånd er dømt til fiasko.
Hærværksrøvslikkeri
Når en person igennem sin støtte til
andre mennesker sætter dem i et dårligt lys. Modsat ’ravageboosting’.
Indlængsel
Længsel efter at slippe for at skulle
rejse til fjerne palmestrande for at
kunne slappe af.
Indviklingshæmmet
Betegnelse for en tilstand hos et menneske der som følge af en harmonisk
ubalance har problemer med at blive
akademiker.
148
Infonoia
En kvalmereaktion under indtagelse af
standardiseret og specielt mediebåren
information. Også betegnet ’nervøs
medieog
informationsvægring’. Tilstanden kan ikke bevises over
for den ramte da beviserne i sig selv er
både smitte- og kvalmefremkaldende.
Inkonsekvensiker
Person som bruger livet på at forsøge
at ødelægge fundamentet for sine egne
teorier.
Pinebænkstavshedsekvilibrist
En foredragsholder som ynder ikke at
sige noget når han eller hun holder foredrag.
Klaustrounder
En alternativ udgave af klaustrofobi
som gør høje mennesker både frustre-
149
rede og pukkelryggede når de skal gå
under lave dørkarme.
Kriseløft
Den form for personlig udvikling og
bevidsthedsløft som ofte er den direkte konsekvens af at man går konkurs.
Lillehedsvanvid
En overoptimistisk tro på egen utilstrækkelighed.
Rasmusmedsat
En person som har modvilje imod at
være Rasmusmodsat og derfor har
tendens til at gå med til alting.
Storhedsvid
Når en person med rette opfatter sig
selv som et misforstået geni. Går også
under den mere folkelige betegnelse
’selvudslettelseshæmmet’.
Mereværskompleks
Begrundet angst for at være bedre end
andre.
Upopulisme
Filosofisk retning hvori tilhængerne
går imod strømmen for at fedte for
deres modstandere.
Paranoiasupporter
Person med en sygelig trang til at forfølge mennesker med forfølgelsesvanvid
Kvadratisk stær
Tilstand hvorunder den ramte kun
tror på ting der præsenteres ved hjælp
af et firkantet medie.
150
151
Varmluftsvenderen
Et værktøj som kan hjælpe en indholdsløs ide til at tage en ny og uventet
drejning uden at den af den grund får
indhold.
Wordparkinson
En demens hvorunder den lidende
ikke formår at ramme de rigtige taster
på et tastatur.
Efterskrift
Kedsomhedspushing
Når en forfatter har udtænkt en bog så
læsningen afbrydes netop i det øjeblik
hvor læseren var blevet spændt på at
læse videre.
152
Hjernetørretumbling
En proces hvorigennem en forfatter
fylder sin læsers hjerne med så megen
varm luft at vedkommende udvikler
en irrationel indskydelse til at købe
forfatterens andre bøger.
E-afpresning
Når en irriterende virksomhed bruger
alle mulige søgte tricks for at presse
mailadresser ud af deres kunder med
det formål at få flere abonnenter til
deres nyhedsbrev. Afprøv eventuelt eafpresningens glæder på Carsten
Graff’s hjemmeside:
www.stemningshotellet.dk
153
154