1. No category

Roskilde 2013 / 2014
Læsehandleplan for Klostermarksskolen
1
Baggrund:
Roskilde Kommune har besluttet, at alle kommunens folkeskoler skal udarbejde en læsehandleplan for styrkelse af
elevernes læsekompetencer.
Vi har nu lavet en sådan plan for Klostermarksskolen, som vi synes passer til den måde, som vi arbejder på her på
stedet.
Noget, som vi har gjort meget ud af, er arbejdet med læseplanen for faglig læsning i alle fag. Alle skolens lærere har
været med til at formulere denne, da de enkelte faglærere jo er dem, der bedst ved, hvad der skal vægtes i faglig
læsning i netop deres fag på de enkelte klassetrin / trin.
(Læsevejlederne, Janne og Bodil).
Indhold:

Klostermarkskolens læsepolitik 0.-9.klasse s. 3-11

Forebyggende indsats s. 11.

Beskrivelse af gruppetest s. 12

Digitale mediers inddragelse i læseprocessen. s. 13

Skolebiblioteket s. 16

Handleplan for faglig læsning i dansk 0.-9.klasse s. 17-30

Handleplan for faglig læsning i SFO 0.-3. klasse s. 24

Handleplan for faglig læsning i matematik 0.-9. klasse s. 30-42

Handleplan for faglig læsning i engelsk 3.-9. klasse s.42-45

Handleplan for faglig læsning i tysk 7.-9. klasse s. 45

Handleplan for faglig læsning i fransk 7.-9. klasse s. 46

Handleplan for faglig læsning i sløjd 5.-6. klasse s. 48

Handleplan for faglig læsning i natur og teknik 1.-6. klasse s. 49

Handleplan for faglig læsning i fysik og kemi 7.-9. klasse s. 50

Handleplan for faglig læsning i historie. 3.-9. Klasse. S. 52.

Handleplan for faglig læsning i geografi 7.-9. klasse s. 60

Handleplan for faglig læsning i musik 1.-3. klasse s. 62

Handleplan for faglig læsning i håndarbejde 4.-6. klasse s. 63

Handleplan for faglig læsning i idræt 0.-9. klasse s. 64

Handleplan for faglig læsning i hjemkundskab 5.-7. klasse s. 66

Handleplan for faglig læsning i samfundsfag i udskolingen. S. 68

Handleplan for faglig læsning kristendom 1.-9. klasse. S. 70-75
2

LP modellens anvendelse som analytisk redskab ift. læsesvage elever s.76

Forældresamarbejde ift. den fælles læseindsats på Klostermarksskolen s. 77

Vejlederteamets opgaver og aktiviteter ift. til læseindsatsen s. 78

Testoversigt. S. 79
Læsepolitik – oversigt 0.-9. klasse
Formål – 0. klasse:

At give eleverne læselyst samt forudsætninger for at lære at læse gennem arbejdet i et skriftsprogsstimulerende miljø.
Sproglig og fonologisk opmærksomhed. Der tages udgangspunkt i den sproglige opmærksomhed. I
andet kvartal fokuseres der systematisk på den fonologiske opmærksomhed.
Mål
Tiltag
Materialer
Evaluering
For nærmere beskrivelse af arbejdet med
IT, se skolens IT - plan





At lære de tre
alfabeter;
bogstav- navn,
lyd og –
udseende
(form)
At kunne
skelne mellem
konsonanter
og vokaler
At deltage i
samtale og
kunne veksle
mellem at lytte og ytre sig.
At kunne samtale om indholdet i tekster.
At kunne fortælle sammenhængende om egne
oplevelser.




Arbejde med sproglig
opmærksomhed, hvor
der bl.a. indgår: Sanglege, rim/remser, legeskrivning.

Frost: ”Sproglege”.

KTI.

”Gyserslottet”.


”Sprogskatten”.
Arbejde med sprogets
inddeling i sætninger,
ord, stavelser, grafemer og fonemer.

Alkalær – små lydrette læsebøger.
Sprogscreening.
Første år, afprøvning i samarbejde
med tale – høre –
læreren.

Før jul egen test:
Hvad kan de i forhold til bogstavkendskab og fonemer?

Egen test gentages
i april. For at følge
op på alle elevernes færdigheder.
Systematisk træning i
fonologisk opmærksomhed:

Systematisk træning i
skriftens lydprincip,
her for- og enkelt -lyd.
Håndfonemer.

Biblioteksbesøg.

Små mundtlige boganmeldelser.

Lærerens højtlæsning.

IT: Der arbejdes med
”det første tryk” –

Lydret Dingo – Gyldendal.

Skrivesider.

Markussen: ”Hjemme i fonemernes
verden”.

”Verden fuld af ord”.

Billedbøger til højtlæsning.

Biblioteksbesøg.

Solstrålebøgerne,
stor bog.
3


navneskilte og postkort i Publisher.
At fortælle ud
fra billeder,
oplevelser eller hørte historier.
At videreudvikle sprog,
ordforråd og
ordkendskab.

At eksperimentere med
tidlig skrivning
både i hånden
og på computer.

At eksperimentere med
sætnings og
orddannelse.

Bibliotekskundskab
(BK1)
Formål – 1.klasse:


Udvikle og vedligeholde elevens læse-og skrivelyst
Gøre eleven sikker i skriftens lydprincip, ved at fortsætte den fonologiske træning, som allerede er
påbegyndt i børnehaveklassen.
Mål
Tiltag
Materialer
Evaluering
For nærmere beskrivelse af arbejdet
med IT, se skolens IT-plan
Forslag:




”Knække koden”

dvs. kunne læse en 
tekst med alderssvarende og ”lydrette ord.

Give eleven et
sikkert kendskab
til bogstavernes
form, lyd og kombinationer.
Gøre eleven i
stand til at identificere
for- ind- og udlyd.
Gøre eleven i




Formel læsetræning.
Undervisning i læsestrategier, primært fonologisk læsning.
Arbejde med sprogets
inddeling i sætninger, ord
stavelser, bogstaver og
enkeltlyde.
Accept af børnestavning/lydstavning, hvor fokus er på indhold og ikke
ortografien.
Træne de ”120 hyppigste
ord”
Arbejde med udvikling af
ord-og begrebsforrådet.
Dramatisere ”læste” tek-


”Den første læsning”, læsebog
”Den første læsning”, bogstavbog

Søren og Mette

Godt på vej1 læsebog + CD rom
(Indeholder både
fag- og skønlitteratur)

Skrivebog

OS64 tages i nov./maj

Elevplaner

Elevsamtaler

LUS skema

Læsemåleren

Se evt.også lærervejl.til Læseraketten,
Staveraketten og skrive4





stand til at læse en
ukendt, let og aldersvarende tekst
(både fag- og
skønlitteratur).
Gøre eleven fortrolig med ”De 120
hyppigste ord”.
Gøre eleven i
stand til at anvende forskellige elementære læsestrategier
Give eleven forståelse for basal
sætningsstruktur
Udvikle gode læse
/skrivevaner
Kunne læse lix 310 med forståelse
ster.
Højtlæsning
Arbejde med læringsstile
Gå på biblioteket, lave
små boganmeldelser
Læsekursus som opfølgning på OS64 med årg.
lærere i jan.
IT: Der arbejdes med
tekstbehandling(T1), elevintra (E1), billeder (B1),
computere og netværk(C1).
Husk litt. Kanon
Bibliotekskundskab (BK1)









Materialer fra
mobilt værksted
ABC – ny dansk i
første

Husk: 50 kr. pr.
elev til ekstramaterialer.

Digitalt: Dansklandskabet, Tjek
Tasken, cd-ord,
Superbog, Clio,
Grammatikrytteren, Elevunivers.
raketten.
Formål – 2.klasse:


At videreudvikle, og vedligeholde elevens læselyst og skriveglæde.
Læse ukendte og aldersvarende tekster.

Arbejde med simple lydfølgeregler.
Mål
Tiltag
Materialer
Evaluering
For nærmere beskrivelse af arbejdet med IT, se
skolens IT-plan
Målet i 2.kl: Automatisering af læsning.






Eleven :
Kan anvende simple
lydfølgeregler.
Kan beherske de 120
hyppigste ord.
Kan bruge læsestrategier til at videreudvikle egen læsning.
Har gode læsevaner
Skal udvikle skrivelyst
Opleve gennem
læsning, at have fået
”nøglen” til viden.
Forslag:




Læsetræning med fokus på
øget sikkerhed og korrekthed.
Undervisning i angrebsteknikker med fokus på det fonematiske princip(lyd).
Accept af børnestavning i alle
tekster, hvor fokus er på indholdet.
Sideløbende arbejdes der med
ortografisk træning stavemåde/retskrivning), såsom staveord og diktatøvelser.
Litteraturforståelsesaktiviteter,
hvor fokus er på læseforståelsen.
Genrearbejde.
Boganmeldelser.
Biblioteksbesøg og kendskab.









”Den første læsning”, læsebog
”Den første læsning”, arb.bog
Frilæsningsbøger til
Den første Læsning
Div. bøger fra biblioteket
Div. bøger fra CFU
f.eks. Frk. Ignora
bøgerne
Skrivebog
Materialer fra mobilt værksted,
Læs og forstå
Ny dansk i anden

OS120 tages i
nov./maj

Dysleksiscreening
Laves i december

”Den første læsning
evaluering2”, tages
løbende

Elevplaner

Elevsamtaler
5



Får kendskab til
udvalgte genrer
Bør stifte bekendtskab med de tre
ordklasser:
-substantiver
-adjektiver
-verber
-samt enkle staveregler.
Eleven skal med
forståelse kunne læse lix 10-15.







Arbejde med IT.
Arbejde med lette grammatiske forløb, hvor de3 ordklasser, substantiver, verber og adjektiver indgår.
Stillelæsning
Arbejde med læringsstile(mobilt værksted)
Skønlitterært læsekursus som
opfølgning på OS120
Måling af lix-tal: Aftal selv med
læsevejlederne
IT: Publisher(P1), Lyd(L1), Video(V1 og VR1)
Husk Litt.kanon


Husk: 50 kr. pr. elev
til ekstra-materialer

Digitalt:
Dansklandskabet,
Tjek Tasken, CDord, Superbog, Clio, 
Grammatikrytteren,
Elevunivers


LUS skema
Læsemåleren
National test - læsning
Se evt.også lærervejl.til Læseraketten,
Staveraketten og
skriveraketten
Formål – 3.klasse:


At bevare læseglæden.
Læse ukendte og aldersvarende tekster

Afvikling af børnestavning
Mål
Tiltag
Materialer
Evaluering
For nærmere beskrivelse af arbejdet
med IT, se skolens IT-plan
Målet i 3.kl:
Automatisering af læsning.
Målet er ligeledes at
vække nysgerrighed,
undren og interesse for
den videre litteraturlæsning.


Eleven :
Arbejder med:
-Indholdslæsning
-Læsehastighed
-Litteraturforståelse, herunder
genrelære.
Anvende den tillær-
Forslag:


Der arbejdes med litteraturlæsning, hvor der
fortsat er fokus på læseforståelse.
Der arbejdes med forskellige skriveprocesser, der tager sit afsæt
i de forskellige genrer.







Logskrivning
Boganmeldelser.
Biblioteksbesøg.
Arbejde med IT.


Forfatterskabslæsning



ST-prøve (frivilligt)
”Tid til Dansk” Læsebog 3.

SL60 tages i
nov./maj
”Tid til Dansk”
Sprog-og genrelære
3.

Elevplaner

Elevsamtaler

LUS skema

Læsemåleren
Stav 3
Div. bøger fra biblioteket
Div. klassesæt fra
CVU
Skrivebog (Gøres
6




te viden om ortografi (retstavning)
Kan identificere de
tre ordklasser:
-Substantiver
-Verber
-Adjektiver.
Har gode læsevaner
Producere forskellige tekster udfra forskellige genreoplæg.






Stillelæsning
Arbejde med læringsstile(mobilt værksted)
Lærerens højtlæsning
Fagligt læsekursus.
(Aftales med læsevejlederne)
Husk Litt.kanon
IT: PowerPoint (PP1),
Informationssøgning
(I1), bibliotekskundskab(BK1)
Eleven skal med
forståelse kunne læse lix 15-25.




færdig i 4. klasse)

Materialer fra mobilt værksted
”Trappestigen”
diktater
Mens du skriver
(klassesæt)
Ny dansk i tredje
Registrering af læste bøger. F.eks.
ved brug af
www.bogkassen.dk

Se evt.også lærervejl.til Læseraketten,
Staveraketten og
Skriveraketten

Læsedetektiven 1
(klassesæt)

Husk: 30 kr. pr. elev
til ekstra-materialer

Digitalt: Dansklandskabet, Tjektasken,
CD-ord, Superbog,
Clio, Grammatikrytteren, Matrialehylden - Læsepaletten
1, Elevunivers.
Formål – 4.klasse:


At bevare læselysten.
At automatisere læsningen ved at eleverne læser meget og mange varierede teksttyper
med differentierede læseopgaver. Opmærksomheden rettes i stigende omfang mod tekstens opbygning og sproglige udformning.
Mål
Tiltag
Materialer
Evaluering
For nærmere beskrivelse af arbejdet
med IT, se skolens IT-plan
Forslag:





Læse sikkert og med
god forståelse.
Læse skønlitteratur
og faglitteratur, der
er skrevet for aldersgruppen.
Oversigtslæse og
punktlæse.
Fastholde hoved-


Læse selvstændigt
eller parvis.
Læse i forskellige medier: Bøger, computere
og TV. Benytte forskellige læsestrategier.
(Tal evt. læsevejlederne)
Læse med henblik på
fremlæggelse for stør-


”Tid til Dansk” læsebog 4

”Tid til Dansk”
Sprog-og genrelære
4
Stav 4

Div. bøger fra bibli-

ST-prøve (frivilligt)

SL40 tages i
nov./maj

Elevplaner

Elevsamtaler
7


indholdet i en tekst
ved hjælp af understregning og referat.
Læse op og gengive
egne og andres tekster i dramatisk
form.
Læse lette og korte
norske og svenske
tekster.









re grupper.
Forberede og gennemføre oplæsning for andre.
Læse lette svenske og
norske tekster.
Forfatterskabslæsning
Evt. skønlitt. Læsekursus som opfølgning på
SL40(Aftal selv på årgangen og bib.)
Fagligt læsekursus
(opfølgning fra 3.kl.tal med læsevejl.)
Lærerens højtlæsning
Fagligt læsekursus.
(Aftales med læsevejlederne).
oteket

Div. klassesæt fra
CVU

Skrivebog

Mens du skriver
(klassesæt)
Ny dansk i fjerde


Læsedetektiven 1
+2 (klassesæt)

Husk: 20 kr. pr. elev
til ekstra-materialer

Husk Litt.kanon
IT: Tekstbehandling
(T2), Elevintra (E2), Billeder (B2) og (BR1),
Computere og netværk
(C2)
Digitalt: Dansklandskabet, Tjek tasken,
CD-ord, Superbog,
Clio, Grammatikrytteren, Materialehylden – Læsepaletten 1, Elevunivers.

LUS skema

Se evt.også lærervejl.til Læseraketten,
Staveraketten og
Skriveraketten

Registrering af læste bøger. F.eks.
ved brug af

www.bogkassen.dk

F.eks. logbog, portfolio, videooptagelser m.m.

National test - Læsning
Formål – 5.klasse:
 At udvikle læsefærdighederne. Læselyst, læsevaner, læseformål, læsehastighed og læsemåder er centrale begreber i læsearbejdet.
Mål
Tiltag
Materialer
Evaluering
For nærmere beskrivelse af arbejdet
med IT, se skolens IT-plan
Forslag:




Læse sikkert og med
god forståelse.
Læse skønlitteratur
og faglitteratur, der
er skrevet for aldersgruppen.
Bruge forskellige
læsemåder:
Oversigts-punkt og
nærlæse.



Læse selvstændigtstillelæsning
Læse højt
Læse i forskellige medier: Bøger, computere
og TV.
Benytte forskellige
læseteknikker.
Nærlæse kortere
tekststykker.


”Tid til Dansk” læsebog 5

”Tid til Dansk”
Sprog-og genrelære
5
Stav 5

Div. bøger fra bibli-

St-prøve (frivilligt)

LÆS 5 januar

Elevplaner

Elevsamtaler

LUS skema
8




Fastholde hovedindholdet i en tekst
ved hjælp af understregning, referat og
Læse op og gengive
egne og andres tekster i dramatisk
form.
Læse lette og korte
norske og svenske
tekster.








Blive fortrolig med
varierede læsemåder
afhængig af læseformål.
Læse skærmtekster.
Læse lette svenske og
norske tekster i forskellige genrer.
Forfatterskabslæsning.
Lærerens højtlæsning
Husk Litt.kanon
IT: Publisher (P2), Informationssøgning
(I2), Lyd (L2), Video
(V2) og (VR2).
Digital projektopgave
(frivilligt) (DP1)
Bibliotekskundskab
(BK2)




oteket
Sæt punktum og
komma
Div. klassesæt fra
CVU
Skrivebog
Ny dansk i femte

Mens du skriver
(klassesæt)

Skriv med liv (klassesæt)

Læsedetektiven 2 +
3 (klassesæt)

Husk: 20 kr. pr. elev
til ekstra-materialer

Digitalt: Tjek Tasken, CD-ord, Superbog, Prøveklar
Læsning, Clio,
Grammatikrytteren,
Elevunivers

Se evt.også lærervejl.til Læseraketten,
Staveraketten og
Skriveraketten

Registrering af læste bøger. F.eks.
ved brug af
www.bogkassen.dk

F.eks. logbog, portfolio, videooptagelser m.m.

Webprøver – læsning og retskrivning
Formål – 6.klasse:
 At udvikle læsefærdighederne. Læselyst, læsevaner, læseformål, læsehastighed og læsemåder er
centrale begreber i læsearbejdet.
Mål
Tiltag
Materialer
Evaluering
For nærmere beskrivelse af arbejdet
med IT, se skolens IT-plan.


Læse sikkert og
Læse selvstændigt stillelæsning
Forslag:
 ”Tid til Dansk” læsebog 6
 ”Tid til Dansk” Sprog-og genre-

ST-prøve (frivilligt)
9






med god forståelse.
Læse skønlitteratur og faglitteratur, der er skrevet
for aldersgruppen.
Oversigtslæse og
punktlæse.
Fastholde hovedindholdet i en
tekst ved hjælp af
understregning og
referat.
Læse op og gengive egne og andres
tekster i dramatisk
form.
Læse lette og korte norske og svenske tekster.











Forberede og gennemføre oplæsning.
Benytte forskellige
læsestrategier.
Nærlæse kortere
tekststykker.
Blive fortrolig med
varierede læsemåder
afhængig af læseformål.
Læse skærmtekster.
Forfatterskabslæsning.
Forberede og gennemføre oplæsning for andre.
Læse lette svenske og
norske tekster i forskellige genrer.
Faglig læsning på baggrund af TL 1
Lærerens højtlæsning
IT: PowerPoint (PP2)






”Læs med”grundbog+tekstbog til:
Notatteknik,
Læsehastighed,
Læsestrategier
TL 1 tages ultimo
september og rettes af læreren. Rettes inden
1.skole/hjem samtale. Læsevejlederne hjælper gerne
med prøvetagning.
Aftal efterfølgende
samtale m. BP

Elevplaner

Mens du skriver (klassesæt)

Elevsamtaler

Skriv med liv (klassesæt)

LUS skema

Sæt ord på din verden
(klassesæt)


Ny dansk i sjette

Læsedetektiven 3 (klassesæt)
Se evt.også lærervejl.til Læseraketten,
Staveraketten og
Skriveraketten

Registrering af læste bøger. F.eks.
ved brug af
www.bogkassen.dk

F.eks. logbog, portfolio, videooptagelser m.m.

National test læsning
lære 6
Stav 6
Div. klassesæt fra CVU eller
biblioteket
(f.eks. klassiske tekster)
Skrivebog
Diktater
Husk Litt.kanon

Digitalt: Tjek tasken, CDord, Superbog, Prøveklar
læsning, Clio, Grammatikrytteren,Elevunivers
Formål – 7., 8. og 9.klasse:

At konsolidere læseevnen, så eleven læser sikkert med passende læsehastighed og bliver i stand til at
fastholde det væsentlige både i skønlitterære og faglige tekster inden for alle skolens fag og discipliner.
Mål
Tiltag
Materialer
Evaluering
For nærmere beskrivelse af arbejdet
med IT, se skolens IT-plan


Bevare læselysten
Videreudvikle
læsehastighed

Fri læsning af faglige
og skønlitterære tekster.
Forslag:
 Præsentere eleverne for tekstervarierende genrer (alle fag).
 Ikke noget snik-snak

TL2(7.kl) tages i nov.
og rettes af læreren.
10








både i skønlitteratur og faglig læsning.
Benytte varierede læsemåder,
afpasset efter
formålet
Styrke den litterære forståelse
Lære at forstå
samspil mellem
sprog, tekst,
genre, indhold
og situation.
Benytte varierede læsestrategier: Skimning,
orienteringslæsning og oplevelseslæsning.
Fastholde det
væsentlige:
mindmap, stikord, referat og
resume
At kunne oplæse en tekst flydende
Gengive egne og
andres tekster i
fortolkende og
dramatisk form.
Kunne læse
norske og svenske
tekster.












Fælles fordybelse i
litterære tekster (litt.
kanon)
Forfatterskabslæsning.
Periodelæsning
Naturlig anvendelse af
læsestrategier f.eks.
”før-under og efter”
læsning.
Disskusion.
Dramatisering
Arbejde med IT
(skærmlæsning)
Arbejde med ord og
begreber, f.eks.
ugens/dagens fremmedord.
Tilbagevendende indslag i alle fag: Lærerens højtlæsning
IT:
7. kl.: Tekstbehandling
(T3), Publisher (P3),
PowerPoint (PP2)
8. kl.: Digital projektopgave (frivilligt)
(DP2), Bibliotekskundskab (BK3)
9. kl.: PowerPoint
(PP3)
Læsning i alle fag +
læsestrategier passende til det enkelte
fag.
Husk litt.kanon

Stav 8



Dansk i syvende
Dansk i ottende
Dansk i niende


Klassesæt/taskebøger
”Læs på” tekstbog
(klassesæt)
”Læs på” arb.bog
(klassesæt)
Kortfilm
Diktater
Læseprøver
Sproget er dit (klassesæt)
Læsetræning (klassesæt)
Sæt ord på din verden (klassesæt)
Litterære arbejdsmønstre 1 +2
Stav 7, 8 og 9
Digtalt: Tjek tasken, CD-ord,
Dansk Gyldendal, Webprøver –
Prøveklar læsning,retskrivning
og skr. Fremstilling, Clio, Grammatip, Grammatikrytteren- tema, Materialehylden – drabssag
/ Melved (tværfagligt), Elevunivers











Litteraturhistorie for folkeskolen
(klassesæt)

TL 3(8.kl) tages ultimo september og
rettes af læreren.
Rettes inden
1.skole/hjem samtale. Læsevejlederne
hjælper gerne med
prøvetagning. Aftal
efterfølgende samtale m. BP




Elevplaner
Elevsamtaler
LUS skema
Diktater/Læseprøver
mv.
Evt. terminsprøver


Se evt.også lærervejl.til Læseraketten,
Staveraketten og
Skriveraketten

Registrering af læste
bøger.

F.eks. logbog, portfolio, videooptagelser m.m.

8. kl.: National test –
læsning

9. kl.: FA Læsning,
Retstavning og Skr.
Fremstilling.
Forebyggende indsats over for børn i risiko for at udvikle læse- og skrivevanskeligheder.
Som det fremgår af skemaet på de foregående sider, foretager vi løbende tests af elevernes læse-, staveog skrivefærdigheder. Herved opdager vi elever, som er i risiko for at udvikle læse og skrivevanskeligheder.
Allerede fra børnehaveklassen bliver de første tests foretaget, og i de efterfølgende år bliver testene fulgt
op af andre tests, så vi helt præcis kan følge den enkelte elevs læse- og skriveudvikling.
11
Korte beskrivelser af de enkelte gruppetests (Beskrivelserne er også at finde under afsnittet ”Vejlederteamets opgaver …”:
 KTI: Kontrolleret tegneiagttagelse.
 Sprogscreening: Sprogvurderingstest.
 IL – basis: Prøven har til formål at undersøge læseforståelsen og centrale, kritiske læseforudsætninger hos børn i den tidlige indskolingsfase.
 Forebyggende dysleksi-screening: Nonsensorddiktat
 OS-64 og OS-120: Giver en vurdering af børnenes begyndende læseudvikling. Prøverne er beregnet til at kunne gentages med et halvt års mellemrum, således at læseudviklingen kan
følges.
 LUS: Læseudviklingsskema til evaluering af, hvordan det enkelte barns læseudvikling skrider
frem.
 SL-60 og SL-40: Vurderer børns sætningslæseevner og læseudvikling med henblik på planlægning af undervisningen.
 Læs 5:
 TL-1, TL-2 og TL-3: Vurderer større elevers læsning. Prøverne viser elevens samlede læsekompetence blandt andet inden for forskellige litterære genrer.
Herudover laver testlærerne IL-individuel med enkelte elever, som skal udredes yderligere.
Hvordan vi hjælper den enkelte elev, er naturligvis individuelt alt efter elevens vanskeligheder, men vi har
på Klostermarksskolen oprettet en læseklasse, hvor elever med sværere læse- og skrivevanskeligheder
bliver undervist i dele af deres skoledag. Det er de af skolens lærere, som ved specielt meget om
dysleksiområdet, som underviser i denne klasse. Lærerne i læseklassen har tæt samarbejde med
klasselærere, forældre, skolens resurceteam og kommunens læsekonsulent.
12
Digitale mediers inddragelse i læseprocessen.
Udover at det er vores mål, at alle elever på Klostermarksskolen skal kende til og kunne anvende læse- og
skriveværktøjet CD-ORD 1 inden udgangen af skoleåret 2013 / 2014, har vi på Klostermarksskolen siden
2010 haft en klar medieplan, så alle ved, hvad eleverne skal arbejde med i forhold til IT på de enkelte klassetrin både i forhold til læsning, men også i forhold til andre discipliner og fag.
Hvert år ved skoleårets start udarbejder de enkelte klasseteam i samarbejde med ledelsen en arbejdsfordelingsplan, så vi er sikre på, hvem der er ansvarlig for, at medieplanen overholdes.
1
Cd-ord er et hjælpeprogram, der kan bruges af alle. Cd-ord kan læse højt på dansk, engelsk, tysk og andre sprog og kan anvendes på internettet, i
tekstbehandling og i e-mailprogrammer. Man kan ligeledes oprette egne ordbøger, der hjælper med stavningen.
13
Alle klassetrin skal have kendskab til brugen af læse- og skriveværktøjet CD-ORD
Forklaringer til skemaet:
T1: Elementær tekstbehandling med Word
T2: Udvidet tekstbehandling med Word
T3: Avanceret tekstbehandling med Word
R1: Elementær regneark med Exel
R2: Udvidet regneark med Exel
14
R3: Avanceret regneark med Exel
P0: Det første tryk (navneskilte og postkort)
P1: Elementær præsentation med Publisher
P2: Udvidet præsentation med Publisher
P3: Avanceret præsentation med Publisher
PP1: Elementær præsentation med PowerPoint
PP2: Udvidet præsentation med PowerPoint
PP3: Avanceret præsentation med PowerPoint
E1: Elementær brug af Elevintra
E2: Udvidet brug af Elevintra
E3: Ananceret brug af Elevintra
I1: Elementær informationssøgning på Internettet
I2: Udvidet søgning på Internettet
I3: Avanceret søgning på Internettet
B1: Elementær brug af digitalt kamera
B2: Udvidet brug af digitalt kamera
B3: Avanceret brug af digitalt kamera og elementær brug af scanner
BR1: Elementær billedbehandling med programelementet Værktøjslinjen Billede
BR2: Avanceret billedbehandling med programmet PhotoShop
L1: Elementær betjening af digital lydoptager
L2: Udvidet betjening af digital lydoptager
V1: Elementær betjening af digitalt videokamera
V2: Udvidet betjening af digitalt videokamera
V3: Avanceret betjening af digitalt videokamera
VR1: Elementær videoredigering
VR2: Udvidet videoredigering
VR3: Avanceret videoredigering
C1: Elementær brug af computere og netværk
15
C2: Udvidet brug at computere og netværk
C3: Avanceret brug af computere og netværk
BK1, Bk2 og BK3: Bibliotekskundskab
Alle lærere har fået udleveret et hæfte, hvori de enkelte fokuspunkter er nærmere beskrevet.
Faglig læsning på Klostermarksskolens skolebibliotek
Skolebiblioteket understøtter faglig læsning med materialer og aktiviteter:
-
Faste ugentlige udlånstimer til klasser på 0.-3. årgang, faste udlånstimer hver fjortende dag til resten af årgangene.
-
Biblioteksorienterings-kurser i henhold til skolens medieplan.
-
Indkøb til såvel lærerbibliotek, udlånssamling og klassesætssamling, der understøtter faglig læsning.
-
Særlig ”Faglig læsning-sektion” i lærerbiblioteket.
-
Vejledning af lærere og elever i velegnet litteratur til oplæsning, individuel læsning, faglig læsning
og fælles læsning.
-
Genreinddeling af skønlitteratur på mellemste og ældste trin.
-
Særlig markering af ”let at læse” bøger på mellemste og ældste trin”. Bøgerne har en farvet rygmarkering og står blandt andre titler i de forskellige genrer. Elever med læsevanskeligheder kan således finde egnet litteratur samme sted som deres klassekammerater.
-
Lixkasser til yngste trin.
-
Klargøring af læsekasser til klasser.
-
Emneudstillinger/genreudstillinger.
-
Deltagelse i fagudvalgsmøder.
Klassesæt der specifikt understøtter faglig læsning:
Læsedetektiven 1 – Faglig læsning (3.-4. klasse)
16
Læsedetektiven 2 – Faglig læsning (4.-5. klasse)
Læsedetektiven 3 – Faglig læsning (5.-6. klasse)
Læs med! (Grundbog og Tekstbog, mellemtrinnet)
Læs på! (Grundbog og Tekstbog, udskolingen)
De små fagbøger inkl. opgaver (indskolingen)
Fag: Dansk
Trin/klassetrin: 0. kl.
Fælles Mål om faglig læsning:
Fælles mål for 0.klasse tager udgangspunkt i tre hovedområder: Det talte sprog, det skrevne sprog og den
sproglige dimension. Skriftsproget er forankret i talesproget, derfor er sprogforståelse og sproglige forudsætninger medbestemmende for læsetilegnelsen. Eleverne skal i løbet af 0.klasse;

videreudvikle og nuancere deres ordforråd og begrebsforståelse.

lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortælle tekstens indhold.

Deltage i samtale, og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig.

Samtale om indholdet i tekster.

Have kendskab til bogstavernes navn, form og lyd.

Lege og eksperimentere med sætnings- og orddannelse.
Sådan kan vi arbejde med faglig læsning:
Genre-forståelse
Fortælle eleverne om de forskellige genrer, eventyr, faglitteratur og skønlitteratur osv. Hvordan kan disse
genrer genkendes? Hvilken genre er den netop læste historie?




Hvilke slags tekster findes der?
Fiktive (skønlitteratur) tekster; noget forfatteren har fundet på. Kan ligne noget der kan ske i
virkeligheden. Vi læser fiktion for at opleve. Skal læses fra start til slut for at give mening.
Fakta (faglitteratur) tekster; vi læser for at lære. Fakta handler om virkeligheden. Hvad kan man
bruge fakta bøger til?
Hvilke bøger kan eleverne lide? Hvilke kender de? Hvad kan den voksne lide? Hvilke fagbøger har
biblioteket?
Find en historie, faglig tekst, eventyr, fabel eller lign.
17
Læs teksten grundigt igennem, så du kan læse den flydende og med indlevelse. Udvælg fokusord klassen
skal arbejde med. (ca. 6-8 ord). Udtænk dialogiske spørgeteknikker, for at fremme børnenes forståelse af
teksten. Planlæg uddybende aktiviteter. Informer forældrene om arbejdet med faglig læsning.
Overvejelser som underviser.
Hvad du vil med teksten? Hvad skal eleverne lære af forløbet? Hvilken genre skal det være og hvorfor? Kræver historien forforståelse og hvad ved eleverne om emnet inden starten? Skal historien have en morale,
klassen kan lære af? Omhandler den fx klassens sociale liv? Overvej også, hvordan du vil arbejde videre
med bogen.
Introducere lytteregler:
Lære eleverne at være medfortællere. De skal være med til at svare på spørgsmålene og selv stille spørgsmål. Reglerne kan fremme deres deltagelse og bevidstgøre eleverne om vigtigheden af at lytte og at koncentrere sig om teksten. Eleverne lærer at danne indre billeder (fantasi), mens de hører historien. Eleverne
skal lære at blive gode medfortællere. Reager som underviser, hvis der noget børnene ikke forstår, på sigt
lærer børnene at reagere og opsøge viden om ting, de ikke forstår.
Arbejde med Fokus-ord:
Så eleverne får viden om og udvider deres ordforråd og deres ordkendskab. Fokusord kunne være:
 Ord, der har forskellig betydning i forskellig kontekst.
 Ordene, der er lige over elevernes niveau.
 ”Lette ord” ord, som en del elever kender, men ikke alle forventes at kende.
 Almindelige dagligdagsord, som kendes af alle voksne, men endnu ikke alle elever.
 Fremmedord, som størstedelen af eleverne ikke kender.
Arbejde med dialogiske spørgeteknikker:
For at fremme elevernes forståelse af teksten. Øge deres ordforråd og træne dem i at være medfortællere.
 Spørgsmålene skal rettes mod selve teksten og det ”mellem” linjerne.
 Bruge mange hv - spørgsmål og komme dybt i teksten.
 Kan eleverne huske det, de har hørt? Har de forstået det?
 Give dem lyst til at fortælle og ”stå frem” for en gruppe.
Arbejdet med elevernes forforståelse inden de møder teksten:
 Ved faktatekster. Hvad ved eleverne om emnet? Hvad ønsker de at vide/lære?
 Kig på bogen. Hvordan ser en bog ud, og hvad indeholder den? Forside, bagside, forfatternavn,
forlag, sidetal, tekst på bagsiden, billeder – hvorfor er de i bogen? Er der sammenhæng mellem
bogens titel og forside?
 Overskriften - hvad fortæller den?
 Se på billederne i bogen, inden historien læses. Hvad mon historien handler om?
 Stoppe op ved et af billederne og spørge, ”hvad mon der sker nu i historien?”
Bogen læses i sin helhed uden afbrydelser.
Efter 1. læsning:

Læs teksten/bogen uden at eleverne ser billederne i bogen og lad derefter børnene selv illustrere
personer eller handling. Til sidst læses teksten igen, mens der vises billeder.
18


Undlad at læse slutningen og lade eleverne gætte på, hvordan historien slutter eller stop midtvejs i
historien og lad dem gætte, hvad der videre sker?
Snak om, hvad eleverne lagde særligt mærke til? Fortalte billederne noget, historien ikke gjorde?
Kunne slutningen have været anderledes?

Under 2. læsning.
Arbejde med Fokus-ord. Udvælg ord, der arbejdes videre med fx i form af ordkendskabskort.
Efter 2. læsning:
Arbejde med dialogiske spørgeteknikker.
Eleverne arbejder videre med aktiviteter, der udvikler deres forudsætninger for skriftsprogstilegnelse. For
eksempel kan de eksperimentere med meddigtning i form af børnestavning, hvor de lærer de tre alfabeter.
Trin / klassetrin: 1.klasse.
Fælles Mål om faglig læsning:









Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk.
Læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier
Søge forklaring på ukendte ord.
Opnå passende læsehastighed og præcision.
Begynde at læse sig til viden i faglige tekster.
Læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste.
Skrive enkle fiktive tekster om små sagtekster, finde information i tekster og organisere ideer til
egen skrivning.
Disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning
Kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion og kunne tale med om genre og hovedindhold.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Vi har valgt at lave en lille fagbog om dyr. Vilde dyr, gårdens dyr og kæledyr. Vi vælger dyr ud, som eleverne kan vælge imellem. Klasserne skal på bondegårdtur og i Zoologisk Have. De skal selv lave en lille fagbog.
Eleverne skal lære, at en fagbog læser man på en anden måde end en skønlitterær bog. De skal lære at
kigge i indholdsfortegnelsen og på ordforklaringerne for at finde oplysninger.
Før, under og efter læsning:
Introduktion; forskelle på fag- og skønlitteratur. Læseformål; Når vi læser faglitteratur, kigger vi i indholdsfortegnelsen og på ordforklaringer, vi læser ikke nødvendigvis bogen fra start til slut.
19
På biblioteket arrangeres en stafet, hvor eleverne skal sortere bøger i tre bunker; bøger for at opleve noget
i én bunke, bøger for at gøre noget i en anden bunke, og bøger for at lære noget i en tredje bunke. Denne
skelnen mellem læsemåder er forståelig for elever i indskolingen.
Begreber:
Vi vælger ord fra genren, som er typiske og laver ordkendskabskort med ordene. For eksempel; føde, levevis, adfærd.
Forforståelse:
Vi vil arbejde med elevernes forforståelse vha. brainstorm og klassesamtale. På flipover skrives det, eleverne ved, og det de gerne vil finde ud af, inden forløbet påbegyndes.
Ordforråd:
Ordkendskabskort.
Vi vil bruge strukturer fra CL (Coorperative Learning) til at arbejde med elevernes ordkendskab og ordforråd i forhold til genren.
På - og mellem linjerne:
Når vi læser faglitteratur, læser vi mest på linjerne. Der skal ikke tolkes på samme måde, som når der fx
læses digte eller fiktion.
Andre strategier / andet:
Lave et VØL/tankekort og Vøslekort.
På fortrykte sider skal eleverne lave en lille fagbog. Den skal indeholde forside med titel og forfatter. Hvert
afsnit skal have en overskrift. Der skal være bagside med resumé/appetizer, som gør at man får lyst til at
læse bogen.
Eleverne kan læse bøgerne højt for hinanden. De kan låne hinandens bøger på tværs af klasserne. Bøgerne
skal katalogiseres evt. i alfabetisk orden eller efter dyrearter.
20
Trin / klassetrin: 2.klasse.
Fælles Mål om faglig læsning:
Formålet med faglig læsning er, at give eleven kompetencer til, at bearbejde og samle de forskellige typer
af informationer som faglige tekster, modsat skønlitterære tekster ofte indeholder. Faglig læsning stiller
derfor krav om nye læseteknikker fx; punktlæsning, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning, nærlæsning mv. En væsentlig del af faglig læsning er, at kunne frasortere indhold i forhold til at indfri formålet
med læsningen. (Fælles Mål).
I 2. klasse kan der i forbindelse med faglig læsning arbejdes med følgende trinmål:

Søge information, forklaring på ukendte ord, udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk bl.a. ved
mundtlig gennemgang, ved ordkort og ved opslag i ordbog eller på nettet. Ordene skrives på tavlen
eller på plancher, så de fastholdes fra gang til gang.

Give udtryk for erfaringer og beskrive viden om enkle emner fx ved fælles mundtlig tankemylder,
som fastholdes på planche, eller i elevhæfterne før og efter læsning.

Læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier. Bl.a. ved at aktivere forforståelse og søge forklaring på ukendte ord.

Begynde at læse sig til viden i faglige tekster med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste
bl.a. med VØL-skema.

Finde og vælge bøger til egen læsning ved at søge på skolebibliotekets hjemmeside.

Producere enkle fiktive tekster og små sagtekster, med billeder i begge genrer, inden for samme
emne, fx huler, så genreforskellen træder frem.

Finde information i tekster og organisere ideer til egen skrivning. Fx ved brainstorm om indholdsfortegnelse til egen bog inden for et emne.

Disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning ved at efterligne litteraturens tekster.

Kende forskel mellem fiktion og ikke-fiktion og udtrykke en begyndende forståelse for samspillet
mellem genre, sprog og indhold i egne og andres tekster. Fx ved sortering og samtale om genrens
ligheder og forskelle fx forside, titel, illustrationer, struktur, ordvalg og sprogbrug.
Hvordan vil vi arbejde med faglig læsning:
Forslag til kapitel 1 i læsebogen ”Den første læsning” en skønlitterær tekst om huler.
Før læsningen og arbejde med forforståelse:

Ud fra indholdsfortegnelsen tales om forskel på historier og kapitler og afsnit.

Historiens længde - udregne antal sider.
21

Der tales om billeder, historiens kant og overskrift - associationer og tankemylder i forhold til emnet. Fx Hvad tror I, teksten handler om? Hvad ved I om huler? Har I prøvet at lave en hule? Hvorfor
er det sjovt at lave en hule? Hvilke materialer og værktøjer kan man bruge til at bygge huler med?
osv. Tale om traditioner og historiske detaljer, som knytter sig til emnet.

Udvalgte ord fra teksten gennemgås og skrives på tavlen.

”Hvad tror I, der sker, hvis I kun kigger på historiens overskrift og illustrationer?”
Under læsningen:

Højtlæsning, makkerlæser, læsekor og speedlæsning

Læsning med replikker/tonefald
Efter 1. Læsning:

Ordkendskabskort med tegning og tekst.

Ordbank; ordet med både elevens og leksikonets forklaring.

Arbejde med ord, som har samme betydning og ord, der betyder noget forskelligt, men staves ens.

Ord i teksten, som refererer til andre ting, vi kender.
Efter læsningen på og mellem linjerne:

Meddigtning - hvad sker der videre i teksten?

Læse mellem linjerne – hvad tænker, føler og oplever personerne? Hvad tænker I om billederne om personernes sindstilstand? Hvordan har du det, når du f.eks. oplever noget uhyggeligt?

Dramatisere; spil en figur fra historien. De andre stiller spørgsmål til personerne (den varme stol)

Skriv, hvordan du vil bygge en hule og hvad du skal bruge. Klassesamtale om forskellen på elevteksterne og teksten i læsebogen.
Andre strategier:

VØL (Hvad ved jeg? Hvad ønsker jeg at vide?, Hvad har jeg lært?).

VØSLE (Hvad ved jeg?, Hvad ønsker jeg at lære?, Sådan vil jeg lære? og Hvad har jeg lært?, Evaluering).
Andet: Forslag til kapitel 1 i læsebogen ”Den første læsning” 2. klasse:
Snak om hekseafbrænding, middelalder, Harry Potter. Lav huskeliste til, hvad de vil have med i hulen og til
indkøb til snobrød. Skriv snobrødsopskrift. Gæt et spil. Skriv, hvordan man laver en heks. Kryds og tværs
med tekstens nøgleord.
22
Trin / klassetrin: 3. årgang
Fælles Mål om faglig læsning:

Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster.

Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier.

Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk.

Kende forskellige læseteknikker.

Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad

Udtrykke forståelse af det læste - mundtligt og skriftligt.

Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse.

Læse sig til danskfaglig viden.

Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste.

Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner.

Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Eleverne skal lære om den nordiske mytologi som litterær genre. De skal lære typiske genretræk at kende.
Før læsning:
Fælles brainstorm, hvad ved vi om nordisk mytologi. Inddragelse af VØSLE skemaet.
Snakke om kompositionen af bøgerne. Her vil vi bruge tørresnoren, for at konkretisere opbygningen af myterne.
Diskutere læseformål – gøre eleverne aktive, så de selv får forståelse af læseformålet . Her præsenteres
VØL skemaet i fællesskab i klassen.
Under læsning:
Læseforståelse: De skal undervejs i læsningen kunne stille spørgsmål til teksten, skrive nøgleord, lave forundringsspørgsmål, svare på givne spørgsmål.
Finde forundringsord og forklare dem til ordbanken.
Efter læsning:
Ordkendskabskort B – egen model – i stedet for synonym vil vi skrive særlige kendetegn.
Afslutningsvis vil vi bruge mind-map som evalueringsmodel til elevernes selvevaluering.
23
Faglig læsning på Klostermarksskolens SFO området.
Trin / klassetrin: 0.-3. klasse i SFO
Deltagere: SFO
Sådan arbejder vi med faglig læsning i SFO:
Før – under - efter læsning:










Julehistorier hver dag i dec.
Børn læser selv, for andre og voksne, Voksne læser for børn
Fødselsdagshilsen på tavlen
Tekst på pc spil og lign
Udførsel af rekorder og læsning af SFO’s rekordbog
Søgning på nettet
Kridtaktiviteter på legepladsen
Vi læser højt for børnene og de genfortæller dele af historien
Vi sætter navneskilte på f.eks. døre, vinduer mm.
Vi sætter alfabetet op på en væg
Begreber:










Breve generelt - Gækkebreve
Skrivning af Til/Fra-kort
Menukort, opslag, indbydelser og lign. til lege
Børnene laver egne ugeblade
Børn læser selv, for andre og voksne, Voksne læser for børn
Galgeleg og lign.
Søgning på nettet
Kridtaktiviteter på legepladsen
Vi sætter navneskilte på f.eks. døre, vinduer mm.
Vi sætter alfabetet op på en væg
Forforståelse:








Børnene laver egne ugeblade
Galgeleg og lign.
Boldleg fx Melder krig mod…
Tekst på pc spil og lign
Oplæsning af spilleregler
Udførsel af rekorder og læsning af SFOs rekordbog
Søgning på nettet
Vi sætter alfabetet op på en væg
24
Ordforråd:








Breve generelt - Gækkebreve
Skrivning af Til/Fra-kort
Menukort, opslag, indbydelser og lign. til lege
Børn læser selv, for andre og voksne, Voksne læser for børn
Tekst på pc spil og lign
Søgning på nettet
Vi læser højt for børnene og de genfortæller dele af historien
Vi sætter navneskilte på f.eks. døre, vinduer mm.
Andre strategier / andet:
På sigt vil vi i værksætte et biblioteksprojekt, hvor vi i mindre børnegrupper selv går på biblioteket og låner
bøger. Børnene vil her få indflydelse på lånet ud fra egne interesser, lære biblioteket at kende, evt. få en
dialog med en bibliotekar etc.. nærmere projektbeskrivelse vil blive udarbejdet.
Trin / klassetrin: 4.-6. Klassetrin
Fælles Mål - trinmål efter 6. klassetrin:
Det skrevne sprog – læse
 udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad
Det skrevne sprog – skrive
 strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer
Sprog, litteratur og kommunikation
 forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation
 karakterisere og kunne anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion
 vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Før – under - efter læsning:
Før læsning

Gør dig tanker om, hvad
Under læsning

Tjek hele tiden, om du for-
Efter læsning

Hvad handlede bogen/ af25



du mon skal læse.
Kig på forsiden.
Se på titlen.
Hvad mon bogen handler
om?




står, hvad du læser. Stil hvspørgsmål.
Slå ord op, du ikke forstår.
Spørg om det, du ikke forstår
Stil undrende spørgsmål til
teksten.
Før evt. læselog mens du
læser. (jeg genkender…,
jeg kan godt lide…, jeg kan
ikke lide…, jeg undrer mig
over…, jeg forstår ikke…,
jeg var overrasket over…,
jeg tror…, hvis jeg var…, jeg
blev irriteret over…)


snittet om?
Forestil dig, at du kort skal
fortælle en anden om bogens handling. Hvad vil du
fortælle?
Minder bogen om noget
du har læst før?
Forforståelse:
Elevernes forforståelse bliver aktiveret ved at spørge/referere til tidligere emner og elevernes baggrundsviden. Eleverne skal gøres opmærksom på, hvad der skal lægges mærke til i forhold til genre, teksttype,
opgaveudformning etc. En god metode er at sammenligne med lignende tekster.
Gode redskaber til at aktivere forforståelsen:
- Brainstorm (enkel og nem at forstå, god til 4. klassetrin).
- Tankekort eller mindmap (velegnet til 5. klasse). Se eksempel.
26
Tankekort med ordet sport som eksempel.
VØL-skema:
Vøl-skemaet kan bruges før, under og efter arbejdet med et emne. Det bliver meget tydeligt, hvad eleverne har lært undervejs i forløbet.
Ordforråd:
Der arbejdes løbende på at opbygge og videreudvikle elevernes ordforråd.
På - og mellem linjerne
Der arbejdes med at læse på linjerne og at vide, at der også står noget mellem linjerne.
Læseteknikker:
Med udgangspunkt i forskellige teksttyper og læseformål arbejdes med forskellige læseteknikker
Eleverne skal f.eks. kunne veksle mellem at:
1. Danne overblik over teksten.
2. Finde oplysninger i teksten.
3. Nærlæse teksten for at forstå af indholdet.
Vi arbejder med forskellige læseteknikker:
1) Overblikslæsning (læse bagside/forside, læse forord, bladre i bogen, læse indholdsfortegnelse).
2) Skimning (for at få overblik i forhold til problem/formål)
3) Indholdslæsning (vælge relevante afsnit/kapitler og forstå teksten)
4) Nærlæsning (Grundig nærlæsning)
27
En af læsekompetencerne indenfor læseteknik er, at eleverne selv skal kunne afgøre (i forhold til læseformål) hvilken læseteknik, de vil anvende.
Læseforståelsesstrategier:
Vi arbejder med metoder til nærlæsning, der gør eleverne i stand til at læse, forstå og anvende det læste.
Det kan desuden eksempelvis være:
V
Ø
I denne kolonne skrives den viden, man Her skrives, hvad man
har om emnet inden læsningen/ aktivi- gerne vil vide om emnet.
teten går i gang.
Det er vigtigt, at pointere at det drejer
sig om ”Det, vi tror vi, ved”. Denne
viden kan afprøves efter forløbet.

Notatteknik.

Ordkendskab.

Begrebskort

Faglig logskrivning.
L
Denne kolonne udfyldes enten
løbende, efterhånden som undervisningen giver ny viden –
eller som afslutning på læsning,
emne eller aktivitet.
Teksttyper:
Ved hver ny tekst, klassen stifter bekendtskab med, gøres forståeligt, hvilken type tekst det drejer sig om.
Er det en berettende tekst, der fortæller, for at underholde eller informere
Eller beskrivende, der beskriver, hvordan noget er indrettet, ser ud eller virker
En forklarende, der forklarer en proces trin for trin
En instruerende, der instruerer i, hvordan man skal gøre noget
En diskuterende, der belyser en problemstilling fra forskellige sider. En tekst, der lægger op til debat
Eller en argumenterende, der overbeviser modparten om, at man har ret
En ikke –fortællende eller multimodal tekst, der skal give et overblik
Eller en evaluerende tekst, der skal opsamle det vigtigste i teksten. Formålet er at kontrollere, om man har
forstået det, man har læst.
Bevidstgørelsen om teksterne er vigtig ved emneopgaver, månedsopgaver, etc.
Genre:
Vi arbejder i klassen med at opbygge en fælles viden om forskellige genrer.
Det kan eksempelvis gøres ved:
28

Oplæsning af eksemplarisk tekst fra genren, de overordnede rammer for teksten sættes, så eleverne har tydelige sprogmarkører.

Dialog – hvilken slags tekst, hvem har skrevet den, hvem er teksten til? Hvad bruger man den slags
tekst til?

Lærerens ”modellering” ved f.eks. at skrive en lille modeltekst på tavlen.

Elever og lærere skriver i fællesskab, og her kobles det talte sprog og skriftsproget sammen.

Eleverne skriver egne tekster.

Blive gjort opmærksom på - og selv opdage genrebrud og genreeksperimenterende træk i forskellige tekster.

Modtage respons på sine genreskrivningsforsøg fra lærere og elever.

Omskrive fra én genre til en anden – se forskelle og ligheder mellem genrerne.
Ved ethvert læsearbejde er det væsentligt at holde sig læseformålet for øje. Målet skal være synligt for
eleverne.
Trin / klassetrin: 7. - 9. Kl.
Fælles Mål om faglig læsning:
Eleverne skal efter 9. klasse kunne:

Læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og FAGLIG LÆSNING og anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad

Læse sig til faglig viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet

Udvikle deres ordforråd gennem læsning af sprogligt varierede tekster.

Kunne vælge at oversigtslæse, punktlæse og nærlæse efter læseformålet.

Kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, tankekort, resumé, referat
og notater.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Før – under - efter læsning:
Vi benytter - især i 7. klasse - VØL – skemaet, før vi f.eks. går i gang med en ny genre, nyt forfatterskab, ny
periode, nyt tema osv.
Eksempel, eventyr:
29
Før vi går i gang:

Hvad ved vi / jeg om genren eventyr? (V)

Hvad ønsker vi / jeg gerne vide? (Ø)
Efterfølgende:

Hvad har vi / jeg lært? (L)
Hvor det skønnes relevant, kan VØL – skemaet udvides til VØSLE – skemaet, hvor eleverne også skal vurdere, hvordan de vil tilegne sig den viden, som de ønsker (S) og til slut evaluere (E).
Begreber:
Eleverne skal gennem praktisk erfaring lære betydningen af begreber som ”orienteringslæsning”, ”skimming”, ”nærlæsning” og ”skærmlæsning”. Eleverne skal kunne nå dertil, hvor de bare ved at se en tekst,
selv kan vurdere hvilken teknik, der er mest hensigtsmæssig. Vi vil benytte opgaver og tekster fra ”Læs på”,
Dansklærerforeningen, 2001 til at træne dette.
Ordforråd:
Ord, som vi skønner, at eleverne ikke kender i forvejen, forklares for eleverne og bruges til en ordbank,
som kunne hænge i klassen, inden f.eks. en artikel læses ELLER vi opfordrer eleverne til selv at slå ordet op
undervejs. I mange tilfælde kan det være en fordel at benytte ordkendsskabskort, så eleverne arbejder
aktivt med ordet. Et eksempel på et ord, der skulle forklares, kunne være ordet ”ambivalent”. Der kunne
arbejdes med ordet på følgende måde:

Ordet defineres (ordklasse, oprindelse mv.)

Synonym(er) findes til ordet

Sætning(er), hvori ordet indgår, konstrueres.

(Evt. laves illustration(er))
En anden måde, vi arbejder med ordforråd på, er at udnævne eleverne til på tur at vælge enten et vilkårligt
fremmedord eller et ord eller begreb, som tilhører den genre, periode osv., som der arbejdes med, og forklare de andre elever ordet efter ovenstående metode.
Notatteknik:
Eleverne skal lære at benytte sig af notatteknikker (understregninger, stikord, mindmap / tankekort, tokolonne-notater o. lign.) alt efter, hvad der passer til den enkelte klasse og det og de tekster, som der undervises i. Her kan øvelser og teknikker fra ”Læs på” igen benyttes med fordel.
På - og mellem linjerne:
At læse på linjerne volder ikke de ældste elever det store besvær, men at læse mellem linjerne er noget,
som ikke falder alle elever naturligt. At kunne det, vil i nogle situationer, eksempelvis ved læsning af sagprosa, være gavnligt.
30
Vi må da lære eleverne at læse det, som forfatteren har villet fortælle uden at skrive det direkte. Dette
gøres ved at se på sprogbruget. Er der benyttet værdiladede ord, ironi, sarkasme, billedsprog m.m.? Kan
man mærke, om forfatteren har en bestemt holdning til det, som der skrives om? Brug HV – spørgsmål! Vi
vil i tekster, som er egnede til det, lade elevernes egen holdning til det, der skrives om, komme frem.
Fag: Matematik
Trin / klassetrin: 0. klasse
Fælles Mål om faglig læsning:
Faglig læsning er en del af det CFK område, som hedder Matematiske arbejdsmåder. I trinmålet efter 3.
klasse skal eleverne kunne modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Den faglige læsning vil være en del af det mundtlige arbejde i børnehaveklassen. Der opstartes en metode,
som eleverne vil møde igen og igen i deres skolegang på Klostermarksskolen.
Før – under - efter læsning:
Den valgte metode er beskrevet i ”Læs og forstå matematik”, og det vil være naturligt at bruge metoden
ved regnehistorier. Modellen, som skal bruges i 4. klasse (skriftligt), introduceres mundtligt med evt. denne
fremgangsmåde:
1) Læs historien op for alle
2) Bed eleverne genfortælle historien
3) Hvad er det vi skal finde ud af?
4) Hvad kan jeg tegne på tavlen?
5) Læse historien op igen
6) Hvad er det vi skal regne? Hvilken algoritme skal der bruges?
Ved udlevering af ny bog arbejdes der mundtlig med at lære bogen at kende. Hvilke kapitler er der i bogen,
og hvilke emner indeholder bogen? Ved nyt emne kan der tales om, hvad emnet handler om,” hvad ved
du?” og ”hvad skal du lære?”.
Begreber + forforståelse og ordforråd:
Ved nyt emne kan der startes med et tankekort. Det hænger i klassen og støtter emnet, og ved afslutning
kan der evalueres og sættes ny viden på tankekortet.
31
Undervisningen kan også støttes med begrebskort, hvor der er forskellige billeder, som støtter ny viden for
eleven. Der findes ikke færdige begrebskort, men de kan udarbejdes i fællesskab med eleverne eller på
forhånd til klassen. Der er udarbejdet materialer til træning i talkendskab. De forefindes i Mobilt Værksted.
Det er vigtigt at understøtte ny begrebsudvikling med konkrete materialer for at fremme de indre billeder
af begreberne, som eleverne bruger til at danne deres forståelse af matematikken.
Trin / klassetrin: 1. klasse
Fælles Mål om faglig læsning:
Faglig læsning er en del af det CFK område, som hedder Matematiske arbejdsmåder. I trinmålet efter 3.
klasse skal eleverne kunne modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Den faglige læsning vil stadig være en del af det mundtlige arbejde i matematik. Der bliver arbejdet videre
med den metode, som er introduceret i børnehaveklassen. Eleverne kan måske selv skrive enkle sætninger
og regneudtryk, når de laver regnehistorier.
Før – under - efter læsning:
Denne metode fortsættes i det mundtlige arbejde i 1. klasse. Den kan bruges til regnehistorier. Fremgangsmåde:
1) Læs historien op for alle
2) Bed eleverne genfortælle historien
3) Hvad er det, vi skal finde ud af/ regne?
4) Hvad kan jeg tegne på tavlen?
5) Læse historien op igen
6) Hvad er det vi skal regne? Hvilken algoritme skal der bruges?
7) Skriv det matematiske udtryk på tavlen og regn det.
32
Ved udlevering af ny bog arbejdes der med at lære sin bog at kende. Hvilke kapitler er der i bogen, og hvilke emner indeholder bogen? Ved nyt emne kan der tales om, hvad emnet handler om, ”hvad ved du?”, og
”hvad skal du lære?”.
Begreber + forforståelse og ordforråd:
Ved nyt emne kan der startes med et tankekort. Det hænger i klassen og støtter emnet, og ved afslutning
kan der evalueres og sættes ny viden på tankekortet.
Undervisningen kan også støttes med begrebskort, hvor der er forskellige billeder, som støtter ny viden for
eleven. Der findes ikke færdige begrebskort, men de kan udarbejdes i fællesskab med eleverne eller på
forhånd til klassen.
Det er vigtigt at understøtte ny begrebsudvikling med konkrete materialer for at fremme de indre billeder
af begreberne, som eleverne bruger til at danne deres forståelse af matematikken.
Eleverne kan tegne og fortælle deres egne regnehistorier og der kan sættes krav til formen, så historien
kommer til at indeholde et eller flere matematiske ord som for eks. plus, minus, lodret, vandret, større
eller mindre og andre emner, som berøres i 1. klasse.
Trin / klassetrin: 2. klasse
Fælles Mål om faglig læsning:
Faglig læsning er en del af det CFK område, som hedder Matematiske arbejdsmåder. I trinmålet efter 3.
klasse skal eleverne kunne modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Kolorit bøgerne, som bruges på Klostermarksskolen, er ikke fyldt med faglige tekster, og derfor er det vigtigt, at eleverne bliver præsenteret for andet materiale. Dette vil være både mundtligt og skriftligt.
Før – under - efter læsning:
Denne metode fortsættes i det mundtlige arbejde i 2. klasse med regnehistorier. Fremgangsmåde:
1) Læs historien op for alle
2) Bed eleverne genfortælle historien
3) Hvad er det, vi skal finde ud af/ regne?
33
4) Hvad kan jeg tegne på tavlen?
5) Læse historien op igen
6) Hvad er det vi skal regne? Hvilke algoritme skal der bruges?
7) Skrive det matematiske udtryk på tavlen og regne det.
Ved udlevering af ny bog arbejdes der med at lære sin bog at kende. Hvilke kapitler og emner er der i bogen? Ved nyt emne tales der om, hvad emnet handler om, ” hvad ved du?”, og ”hvad skal du lære?”.
Begreber + forforståelse og ordforråd:
Der arbejdes stadig med tankekort og begrebskort som i 0. og 1. klasse, og der skal stadig være praktiske
materialer til stede.
Eleverne skal nu mundtlig og skriftlig selv til at formulere deres egne regnehistorier evt. understøttet med
en tegning. De skal præsentere regnehistorierne for deres klassekammerater, som kan være med til at give
feedback på om, de har formidlet et matematisk problem.
Opgaver i bogen skal præsenteres på nye måder. Et bogsystem bruger ofte den samme opstilling, og det er
vigtigt, at de bliver præsenteret for andre bogsystemers opstilling, så de kan genkende de samme opgavetyper i forskellig form. Det er vigtigt i forhold til tredje klasse, at eleverne er rutinerede i at læse ukendt
tekst, da der er national test i 3. klasse, som formulerer og illustrerer opgaven på anden måde.
34
Trin / klassetrin: 3. klasse
Fælles Mål om faglig læsning:
Faglig læsning er en del af det CFK område, som hedder Matematiske arbejdsmåder. I trinmålet efter 3.
klasse skal eleverne kunne modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Kolorit- bøgerne, som bruges på Klostermarksskolen, er ikke fyldt med faglige tekster, og det er derfor vigtigt at elevere bliver præsenteret for andet materiale. Dette vil være både mundtligt og skriftligt.
Før – under - efter læsning:
Denne metode fortsættes i det mundtlige arbejde i 3. klasse. Fremgangsmåde:
1) Læse historien op for alle
2) Bed eleverne genfortælle historien
3) Hvad er det, vi skal finde ud af/ regne?
4) Hvad kan jeg tegne på tavlen?
5) Læse historien op igen
6) Hvad er det vi skal regne? Hvilken algoritme skal der bruges?
7) Skrive det matematiske udtryk på tavlen og regne det.
Ved udlevering af ny bog arbejdes der med at lære bogen at kende. Hvilke kapitler og emner er der i bogen? Ved nyt emne tales der om, hvad emnet handler om, ”hvad ved du?”, og ”hvad skal du lære?”
Begreber + forforståelse og ordforråd:
Der arbejdes stadig med tankekort og begrebskort som i 0., 1. og 2. klasse, og der skal stadig være praktiske materialer til stede.
Eleverne skal mundtlig og skriftlig selv formulere deres egne regnehistorier. Det er vigtigt, at eleverne forsøger at bruge matematikfaglige udtryk i deres egne regnehistorier. De kan evt. gengive de regnehistorier,
som de får præsenteret.
Opgaver i bogen skal præsenteres på nye måder. Et bogsystem bruger ofte den samme opstilling, og det er
vigtigt, at de bliver præsenteret for andre bogsystemers opstilling, så de kan genkende de samme opgave-
35
typer. Det er vigtigt i forhold til tredje klasse, at de er rutinerede i at læse ukendt tekst, da der er national
test på dette klassetrin, som formulerer og illustrerer opgaven på anden måde.
Trin / klassetrin: 4. klasse
Fælles Mål om faglig læsning:
Faglig læsning er en del af det CFK område, som hedder Matematiske arbejdsmåder. I trinmålet efter 6.
klasse skal eleverne kunne læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Der kan hentes mere viden om faglig læsning i bogen ”Læs og forstå matematik”, som Klostermarksskolens
faglige læsehandleplan for matematik er inspireret af. Plakater kan hentes på materialehylden.dk og skabeloner er at finde på lærerintra under samlemapper – skabelon- faglig læsning.
Før – under - efter læsning:
Ved skoleårets start arbejdes med arket ”min matematikbog”, som støtter
eleven ,i hvordan matematikbogen er bygget op. Plakaten som støtter dette
kopiark kan hænges op i klassen. Arbejdsarket er at finde på lærerintra under samlemapper – skabelon – faglig læsning.
Ved et nyt emne arbejdes der med, ”jeg undersøger”, som støtter eleven
i hvilket emne, de skal i gang med. Til dette er der også en plakat, som kan
hænges op i klassen. Arbejdsarket er at finde på lærerintra under samlemapper
– skabelon – faglig læsning.
Derefter præsenteres de for arket, ”jeg arbejder”.
Denne skabelon bruges ofte i forbindelse med løsning af opgaver,
og kan bruges i stedet for at løse opgaverne i kladdehæftet. Der
er en plakat til dette arbejdsark. Arbejdsarket er på lærerintra
under samlemapper – skabelon – faglig læsning
Det er vigtigt, at denne model bliver en fast hjælp, når eleverne
opgaver, så de bliver trænet i at spørge ind til teksten, genforstrere og udregne.
løser deres
tælle, illu-
Begreber + forforståelse og ordforråd:
Ved start af et emne, inden arbejdsarket ”jeg undersøger” gennemføres,
kan klassen
36
lave et tankekort med deres forhåndsviden. Der kan stilles spørgsmål som:
”Hvad er emnet?”, ”hvilke matematiske begreber skal I arbejde med?”, og ”hvilke egenskaber har de ?” –
understøttet af eksempler fra hverdagen samt faglige eksempler?”
Dette hænges op, og når arket ”jeg undersøger” er lavet, tages der igen fat på tankekortet, som udvides
med nye ord og begreber, som er fundet i afsnittet om det nye emne.
Information til forældrene:
Ved første forældremøde skal det tydeliggøres, at opbygningen er anderledes, og det derfor udfordrer eleverne meget at læse teksterne. Det er vigtigt, at forældrene støtter og opmuntrer deres børn.
Trin / klassetrin: 5. klasse
Fælles Mål om faglig læsning:
Faglig læsning er en del af det CFK område, som hedder Matematiske arbejdsmåder. I trinmålet efter 6.
klasse skal eleverne kunne læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Der kan hentes mere viden om faglig læsning i bogen ”Læs og forstå matematik”, som Klostermarksskolens
faglige læsehandleplan for matematik er inspireret af. Plakater kan hentes på materialehylden.dk og skabeloner er at finde under samlemapper – skabelon – faglig læsning
Før – under - efter læsning:
Ved skoleårets start arbejdes igen med arket ”Min matematikbog”,og ved hvert nyt emne arbejdes der
med ”Jeg undersøger”, som støtter eleven i hvilket emne, de skal i gang med.
Arket ”Jeg arbejder” arbejder eleverne videre med. Skabelonen bruges ved opgaver,
hvor det vil være en hjælp for eleven.
Begreber + forforståelse og ordforråd:
I femte klasse kan der startes på forskellige måder ved opstart af nyt emne. Der bør
arbejdes med ”jeg undersøger”, men læreren kan vælge at udvide tankekortene
forsat
med
37
ordtavler.
Tankekort:
Ved start af et nyt emne laver klassen samlet et tankekort over emnet. Herved bliver det synligt, hvad de
ved om emnet.
Der kan stilles spørgsmål som:
”Hvad er emnet?” og ”hvilke matematiske begreber skal I arbejde med?” ”Hvilke egenskaber har begreberne?” – understøttet af eksempler fra hverdagen.
Dette hænges op, og når arket ”jeg undersøger” er lavet, tages der igen fat på tankekortet som udvides
med nye ord og begreber, som er fundet i afsnittet om det nye emne.
Ordtavler:
Den mundtlige dimension skal vægtes mere. Ved opstart af et emne kan der laves ordtavler, som kan bruges i det mundtlige arbejde, så det matematiske sprog bliver integreret i eleven.
På - og mellem linjerne:
Det er vigtigt, at vi fortsat træner eleverne i at finde information i faktabokse, tegninger, grafer, diagrammer m.m.
Plakaten med læsevejene side 66 i ”Læs og forstå matematik” gennemgås, og særligt ved temaer kan denne plakat være gavnlig at repetere.
38
Trin / klassetrin: 6. klasse
Fælles Mål om faglig læsning:
Faglig læsning er en del af det CFK område, som hedder Matematiske arbejdsmåder. I trinmålet efter 6.
klasse skal eleverne kunne læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Der kan hentes mere viden om faglig læsning i bogen ”Læs og forstå matematik”, som Klostermarksskolens
faglige læsehandleplan for matematik er inspireret af. Plakater kan hentes på materialehylden.dk og skabeloner er at finde på lærerintra under samlemapper – skabelon – faglig læsning.
Før – under - efter læsning:
Ved hvert emne drøftes, hvad der skal læres i emnet, og der kan stadig arbejdes med kopiark 3. Det er vigtigt, at eleverne bruger matematiske ord i deres besvarelse.
Skabelonen bruges af de elever, som det vil være en hjælp for.
Begreber + forforståelse og ordforråd:
Der arbejdes fortsat med tankekort, og der laves plakater med formler og huskeregler, som hjælper og
støtter eleven.
Der kan stilles spørgsmål som:
”Hvad er emnet?”, ”hvilke matematiske begreber skal I arbejde med?”, ”hvilke egenskaber har disse?” – understøttet af eksempler fra hverdagen samt faglige eksempler.
Den mundtlige dimension skal fortsat vægtes. Ved opstart af et emne kan der laves ordtavler, som kan
bruges i det mundtlige arbejde, så det matematiske sprog bliver integreret i eleven.
På - og mellem linjerne:
Der skal arbejdes mod, at eleverne selv er i stand til at finde information i faktabokse, tegninger, grafer,
diagrammer m.m.
Plakaten med læsevejene side 66 i ”Læs og forstå matematik” bruges fortsat, og særlig ved temaer kan
denne plakat være gavnlig at repetere for eleverne, så det bliver synligt for dem, hvordan deres læsestrategier er.
Evaluering:
39
Hver elev arbejder med arbejdsarket ”jeg har lært” efter hvert emne.
Hvis der er mulighed for det i undervisningen, kan eleverne selv konstruere opgaver om emnet til hinanden. Det fremmer deres kommunikationskompetence, som er vigtig i forhold til faglig læsning.
Trin / klassetrin: 7. - 9. klasse
Fælles Mål om faglig læsning:
Faglig læsning er en del af det CFK område, som hedder Matematiske arbejdsmåder. I trinmålet efter 9.
klasse skal eleverne kunne læse faglige tekster, samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
På ældste trin arbejder vi fortsat med alle de strategier i faglig læsning, som blev introduceret på yngste og mellemste trin. Det nye aspekt er arbejdet med formelsamlingen, som indebærer afkodning, tolkning og
formulering af beskrivelser af forskellige begreber/formler, hvor eleverne anvender forskellige repræsentationer i deres beskrivelse. Dette bruges som egen formuleret vidensbank i forbindelse med opgaveløsning.
I forbindelse med løsning af problemløsningsopgaver (eksempelvis gamle eksamensopgaver) arbejdes der
med sproget i opgaven. Dette uddybes i grundbogen Kolorit i 8. klasse, hvor der er et helt afsnit om faglig
læsning.
Herunder er der givet et eksempel på, hvordan faglig læsning kan indarbejdes på ældste trin.
Statistik og sandsynlighed.
Forforståelse:
Hvert nyt kapitel starter med kort at introducere en liste med begreber, som er brugt i kapitlet, for at finde
frem til forforståelsen og sætte mål for, hvad man begrebsmæssigt skal lære (listen bliver hængende i klasselokalet).
SANDSYNLIGHED OG STATISTIK indeholder følgende begreber:
Udfald, gunstigt udfald, udfald der opfylder hændelsen, udfaldsrum, hændelse, sandsynlighed, kombinatorisk sandsynlighed, beregning af kombinatorisk sandsynlighed, personlig sandsynlighed, statistik, statistisk
sandsynlighed, stikprøveundersøgelse, chancetræ og simulering.
40
Før – under - efter læsning:
Kolorit er opbygget ens gennem hvert emne, som består af intro sider, mundtlige sider og problemsider.
Det er vigtigt at vi arbejder bevidst med bogens opbygning.
Intro sider: Emnet bliver beskrevet med tekst uden forklaringer.
Mundtlige sider: Øve eleverne i at trække al mulig information fra den blå stribe øverst på siden, som indeholder forskellige repræsentationer af begreber/formler.
Problem sider: Øve eleverne i at finde alle oplysninger til opgaverne. Skriftlige oplysninger står lige over
opgaven, billeder og tabeller er en del af forklaringen. Begreber der mangler, forklares. Forklaring af begreber som fortæller, hvad man skal gøre i opgaven.
s. 111 Beskriv aldersfordelingen – betyder her at man bruger statistiske deskriptorer.
s. 114 enarmet tyveknægt har tre tromler, der bevæger sig uafhængigt – det hentyder til at sandsynligheden for hver enkelt tromle kan vurderes hver for sig.
s. 115 sæt tal på sandsynligheden – beskrive sandsynligheden med brøk - gunstige udfald/mulige udfald –
find ud af, på hvor mange måder man kan få den bestemte gevinst.
Færdighedssider: Eleverne skal huske at bladre tilbage i bogen for at finde info om begreber, som de ikke
husker, eller bladre i deres formelsamling.
Hvad ved du nu om.. – sider: Gentagelse og sidste noter i formelsamlingen til de nye begreber.
Begreber:
I takt med at begreber bliver introduceret i bogen, forklares disse og skrives ind i formelsamlingen. Evt.
flere forklaringer tilføjes. Her er et eksempel på, hvad der kunne tilføjes, når der arbejdes med sandsynlighed og statistik.
Udfald – resultatet af et udtræk
eks. -kort trukket fra et sæt spillekort kunne være: Spar es eller hjerter tre, ved kast med en terning: En toer eller en seks-er, ved kast med en mønt: Plat eller krone.
Hændelse – er en bestemt delmængde af udfaldsrummet/er det man gerne vil undersøge sandsynligheden
af–
eks. – ved udtræk fra et sæt spillekort: at trække et es er en hændelse ved kast med en terning: at få et lige
tal, ved kast med en mønt: at få plat.
Gunstigt udfald-udfald, der opfylder hændelsen.
Udfaldsrum – er alle mulige udfald i et givent eksperiment.
Sandsynlighed – er en vurdering i form af tal eller egne formodninger i forhold til, hvor stor chance der er
for, at en hændelse bliver opfyldt.
Kombinatorisk sandsynlighed – er forhold mellem antal gunstige udfald/og antal mulige udfald, altid udtrykt ved tal i intervallet: [ 0;1 ]
Beregning af kombinatorisk sandsynlighed – forklaret i formelsamlingen
Personlig sandsynlighed – er en række formodninger om chancen, bygget på egen vurdering af den givne
situation.
Statistik – er en videnskabelig metode, som bruges til beskrivelse af data i form af tabeller og grafer og til
at drage konklusioner på baggrund af.
Statistisk sandsynlighed – er sandsynlighed baseret på en undersøgelse. Det er et forholdet mellem antal
af gunstige udfald og antal gange eksperimentet er udført.
41
Stikprøveundersøgelse – er en undersøgelse, som er baseret på et repræsentativt udvalg af eksperimenter/personer.
Repræsentative eksperimenter – eksperimenter valgt subjektivt ud fra den undersøgendes synspunkt,
Pindediagram
Grupperet observations-sæt:
42
Fag: Engelsk
Trin / klassetrin: 3.-6. kl.
Arbejdet med læse og skrivefærdighed foregår i kommunikative sammenhænge.
Eleverne bør læse med støtte i lyd- og billedmedier.
Tekstarbejdet bruges som udgangspunkt for sproglige aktiviteter. Gennem meningsfuld brug af sproget
øges opmærksomheden på formen.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Forståelsesstrategier er de tiltag, læseren tager, for at forstå og huske indholdet af en tekst så godt som
muligt i henhold til læseformålet. Læseren gør for eksempel følgende:
Før læsning




sporer sig ind på tekstens emne ved at skimme overskrifter, fotos, grafik m.m.
aktiverer sin baggrundsviden
overvejer tekstens opbygning og forfatterens formål med at skrive teksten
Fastsætter et læseformål. Hvorfor skal teksten læses?
43
Under læsning



følger med i, om han eller hun forstår indholdet godt nok ved for eksempel at stille sig spørgsmål
om tekstens indhold og forsøge at svare på dem
lærer sig nye ords betydning
Fastholde det centrale ved at tage forskellige typer af notater
Efter læsning


Bearbejder stoffet ved at omformulere det. Måske laver læseren en grafisk oversigt over indholdet,
en opsummering, eller måske skriver læseren en ny tekst om emnet
Evaluerer sin fremgangsmåde og udbyttet af læsningen.
Det er ikke et mål i sig selv, at eleverne lærer de enkelte forståelsesstrategier at kende. Målet er den bevidste læsning af teksten, som en strategi hjælper eleven med at etablere. Det er derfor ikke afgørende,
hvilke strategier eleverne bruger. Det er forskelligt fra elev til elev og fra læseopgave til læseopgave, hvilke
strategier der hjælper eleven bedst.
Det afgørende er, at eleven forholder sig bevidst strategisk til læseopgaven, så eleven får fagligt udbytte af
at læse teksten:





”Hvordan gør jeg mig bedst klar til at læse denne tekst, så jeg kan fokusere på det vigtigste?”
”Hvordan kan jeg sikre mig, at jeg forstår det, jeg læser?”
”Hvordan fastholder jeg de vigtigste informationer?”
”Hvordan får jeg overblik over dette stof?”
”Hvordan kombinerer jeg dette med det, jeg allerede ved om emnet?”
-
Ordforråd:
Der arbejdes med ord i tekster og i samling af ordforråd på plakater eller hæfter.
Evt. inddeling i ordklasser. Verbs – nouns- adjektives- etc.
-
På - og mellem linjerne:
Der arbejdes med tekster indeholdende ordsprog og talemåder. For at forstå ligheder og forskelle mellem
dansk og engelsk.
Dialog omkring forståelsen af tekster sikrer forstået læsning.
Andre strategier / andet: Sange – lege- ordspil – rim og remser – drama – sketches.
44
Trin / klassetrin: 7. – 9. klasse
Fælles Mål om faglig læsning:
Målet med arbejdet med elevernes læsefærdighed er, at de kan klare sig i forskellige autentiske læsesituationer på engelsk.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
I overbygningen arbejder vi i høj grad i temaer / med emner. Det er derfor nødvendigt at kende emnernes
fagsprog, historie, terminologi, baggrund osv. Der læses mange forskelligartede teksttyper og genrer.
-
Før – under - efter læsning:
Vi benytter i mange tilfælde VØL - skemaet til at synliggøre, hvad elevernes på forhånd ved (V) om
et emne, hvad eleverne ønsker (Ø) at vide og til slut, hvad eleverne har lært (L).
-
Forforståelse:
Vi hjælper eleverne til at spore sig ind på et emne ved at skimme overskrifter, fotos, grafik osv.
Vi fastsætter et læseformål f.eks. ved hjælp af VØL – skemaet.
-
Ordforråd:
Eleverne SKAL trænes i at bruge diverse former for ordbøger, men herudover er der ofte behov for
at arbejde med ord. Et eksempel kunne være ordet ”apartheid”, hvor der kunne arbejdes med ordet på følgende måde:
 Ordet defineres (ordklasse, oprindelse mv.)
 Synonym(er) findes
 Sætning(er), hvori ordet indgår, konstrueres.
-
På - og mellem linjerne:
At læse på linjerne volder som regel ikke de ældste elever besvær, men at læse mellem linjerne er
noget, som ikke falder alle elever helt naturligt. Vi lærer da eleverne at læse det, som forfatteren
har villet fortælle uden at skrive det direkte. Dette gøres ved at se på sprogbruget f.eks. på følgende
måde:
 Er der benyttet værdiladede ord?
 Er der benyttet ironi, sarkasme, billedsprog osv.?
 Kan man mærke, om forfatteren har en bestemt holdning?
45
Fag: Tysk
Trin / klassetrin: 7. - 8. – 9.
Fælles Mål om faglig læsning:
Det er væsentligt, at eleverne fra starten bliver bevidste om, hvorfor de læser, og at de indstiller deres
læsning efter dette formål, nøjagtig som de gør det på dansk.
I tyskundervisning arbejdes der i emner /med temaer. Hermed præsenteres et eksemplarisk forløb med
vægt på faglig læsning.
Emne: Jung sein.
Eleverne skal tilegne sig det relevante ordforråd på tysk, for eksempel emnet ”Jung sein”. Dette er f.eks. et
tema, som er gennemgået og nu skal man afslutningsvis sammenholde det læste. De læste tekster kan være både skønlitteratur og faglitteratur. Det grammatiske emne er pronominernes plads og konjugation. Det
grammatiske emne gennemgås ved at læse udvalgte områder i grammatikken og ved at udfylde en opgave,
der er udarbejdet på baggrund af en af teksterne.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Forståelsesstrategier er de tiltag, læseren gør, for at forstå og huske indholdet af en tekst så godt som muligt i henhold til læseformålet. Læseren gør for eksempel følgende:
Før læsning




sporer sig ind på tekstens emne ved at skimme overskrifter, fotos, grafik m.m.
aktiverer sin baggrundsviden fx benytte brainstorm og mind map
overvejer tekstens opbygning og forfatterens formål med at skrive teksten
fastsætter et læseformål fx VØL model
Under læsning



følger med i, om han eller hun forstår indholdet godt nok ved for eksempel at stille sig spørgsmål
om tekstens indhold og forsøge at svare på dem
lærer sig nye ords betydning – fx ordlister, finde og beskrive synonymer, ordbogen.com/ordbøger
fastholder det centrale, ved at tage forskellige typer af notater.
Efter læsning
46


bearbejder stoffet, ved at omformulere det. Måske laver læseren en opsummering eller måske skriver læseren en ny tekst om emnet og fremlægger det enkeltvis eller i grupper
evaluerer forløbet
Det er ikke et mål i sig selv, at eleverne lærer de enkelte forståelsesstrategier at kende. Målet er den bevidste læsning af teksten, som en strategi hjælper eleven med at etablere. Det er derfor ikke afgørende,
hvilke strategier eleverne bruger. Det er forskelligt fra elev til elev og fra læseopgave til læseopgave, hvilke
strategier der hjælper eleven bedst. Det afgørende er, at eleven forholder sig bevidst strategisk til læseopgaven, så eleven får fagligt udbytte af at læse teksten:







”Hvordan gør jeg mig bedst klar til at læse denne tekst, så jeg kan fokusere på det vigtigste?” Læreren introducerer emnet både på dansk og tysk
”Hvordan kan jeg sikre mig, at jeg forstår det, jeg læser?”
Løse opgaver i elevens bog og benytte ordliste.
”Hvordan fastholder jeg de vigtigste informationer?”
Glosehæfter, ordlister, grammatiske oversigter
”Hvordan får jeg overblik over dette stof?”
Mindmap.
”Hvordan kombinerer jeg dette med det, jeg allerede ved om emnet?”
Vøl.
Hvordan tilegner vi os det overordnede grammatiske emne til de forskellige temaer? Afklare
grammatiske begreber og sammenligne med dansk og engelsk.
Fag: Fransk
Trin / klassetrin: 7. - 8. – 9.
Fransk
Emne: Les jeunes
Eleverne skal tilegne sig det relevante ordforråd på fransk, for eksempel les loisirs, les devoir, les interesses, les sports og l’école en France et au Danemark … De skal læse tekster, der handler om disse emner.
Eleverne skal læse tekster med fakta om emnerne, for eksempel ”Vous savez ... ?”
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Forståelsesstrategier er de tiltag, læseren gør, for at forstå og huske indholdet af en tekst så godt som muligt i henhold til læseformålet. Læseren gør for eksempel følgende:
Før læsning

sporer sig ind på tekstens emne ved at skimme overskrifter, fotos, grafik m.m.
47



aktiverer sin baggrundsviden fx benytte brainstorm og mind map
overvejer tekstens opbygning og forfatterens formål med at skrive teksten
fastsætter et læseformål fx VØL model
Under læsning



følger med i, om han eller hun forstår indholdet godt nok ved for eksempel at stille sig spørgsmål
om tekstens indhold og forsøge at svare på dem
lærer sig nye ords betydning – fx betydningsordkort, ordbogen.com/ordbøger
fastholder det centrale ved at tage forskellige typer af notater.
Efter læsning


bearbejder stoffet ved at omformulere det. Måske laver læseren en opsummering eller måske skriver læseren en ny tekst om emnet fx portfolio
evaluerer sin fremgangsmåde og udbyttet af læsningen. Fx portfolio.
Det er ikke et mål i sig selv, at eleverne lærer de enkelte forståelsesstrategier at kende. Målet er den bevidste læsning af teksten, som en strategi hjælper eleven med at etablere. Det er derfor ikke afgørende,
hvilke strategier eleverne bruger. Det er forskelligt fra elev til elev og fra læseopgave til læseopgave, hvilke
strategier der hjælper eleven bedst.
Det afgørende er, at eleven forholder sig bevidst strategisk til læseopgaven, så eleven får fagligt udbytte af
at læse teksten:





”Hvordan gør jeg mig bedst klar til at læse denne tekst, så jeg kan fokusere på det vigtigste?”
Læse intro i elevens bog til kapitlet.
”Hvordan kan jeg sikre mig, at jeg forstår det, jeg læser?”
Løse opgaver i elevens bog og benytte ordliste.
”Hvordan fastholder jeg de vigtigste informationer?”
Portfolio.
”Hvordan får jeg overblik over dette stof?”
Mindmap.
”Hvordan kombinerer jeg dette med det, jeg allerede ved om emnet?”
Vøl.
Fag: SLØJD
Trin / klassetrin: 5. – 6. kl.
Arbejdet med læse og skrivefærdighed foregår i kommunikative sammenhænge.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
48
Litteraturen i sløjd er hovedsageligt faglitteratur.
Grundlæggende er de tekster, som bruges i sløjd, af en instruerende teksttype.
Disse tekster understreges af billeder og tegninger. Teksten er hovedsagelig af geometrisk karakter.
Eleven skal også selv kunne hente informationer ved at bruge kendte læsestrategier, så som at se, hvorvidt
en tekst er berettende eller instruerende.
I sløjd sigtes på, at eleven er i stand til selv at stille afklarende spørgsmål til teksten for at kunne hente de
nødvendige informationer i teksten.
Fagtekster har forskellige formål og dermed forskellige måder at formidle viden på. Der findes flere forskellige måder at kategorisere fagtekster på. De kan inddeles i grundlæggende teksttyper: Berettende, instruerende, beskrivende, forklarende, overtalende, diskuterende. Tekster kan bestå af en blanding af disse
teksttyper.
I faget Sløjd vægtes teksttyper af instruerende, beskrivende og forklarende karakter.
Eleverne skal kende forskel på de særlige teksttyper.
Forståelsesstrategier er de tiltag, læseren gør, for at forstå og huske indholdet af en tekst så godt som muligt i henhold til læseformålet. Læseren gør for eksempel følgende:
Før læsning
sporer sig ind på tekstens emne ved at skimme overskrifter, fotos, grafik m.m.



aktiverer sin baggrundsviden
overvejer tekstens opbygning
Fastsætter et læseformål. Hvorfor skal teksten læses?
Under læsning



følger med i, om han eller hun forstår indholdet godt nok ved for eksempel at stille sig spørgsmål
om tekstens indhold og forsøge at svare på dem
lærer sig nye ords betydning
Fastholde det centrale ved at tage forskellige typer af notater
Det afgørende er, at eleven forholder sig bevidst strategisk til læseopgaven, så eleven får fagligt udbytte af
at læse teksten.
-
Ordforråd:
Der arbejdes i faget med fagterminologien for værktøj og træ samt bearbejdningsmetoder.
-
På - og mellem linjerne:
Dialog omkring forståelsen af tekster sikrer forstået læsning.
49
Fag: Natur og teknik
Klassetrin: 1. – 6.
Fælles Mål om faglig læsning:
Formålet med faglig læsning i natur og teknik er at udvikle elevernes tanker og sprog om fænomener og
sammenhænge, som har rod i deres daglige liv. Særligt der, hvor forhold ikke kan sanses eller understøttes,
indtræder faktastof, fasinationsstof og datamateriale i et bredt udvalg af tekster (fagbøger, film, fortælling
leksika mv.) (Fælles Mål s. 3 og 46). På Klostermarksskolen arbejder vi med følgende trinmål for elevernes
faglig læsning:

Efter 6. klassetrin skal eleven kunne formidle – mundtligt og skriftligt – egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant brug af forskellige medier og fagssprog
(Fælles Mål, s. 14). Ved selvstændig læsning af et bredt udvalg af forskellige teksttyper (fx varedeklartioner, kort, dyrefilm og fagbøger), skal eleven udvikle et aktivt fagsprog.

Efter 4. klasse skal eleven anvende faglig læsning (Fæles Mål, s. 14) Eleven skal kunne formidle mundtligt og skriftligt - data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på
forskellige måder og med forskellige medier (Fælle Mål, s. 14). Eleverne anvender faglig læsning til
at stille spørgsmål og besvarer opgaver. De formidler hovedsagligt egne undersøgelser og eksperimenter.

Efter 2. klasse skal eleven kunne formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning (Fælles Mål, s. 14). Elevens fagsproglige kundskaber udvikles hovedsagligt med fælles udgangspunkt i konkrete forsøg, lærerens fortælling, højtlæsning eller fælles gennemgang af tekster og ved fælles notat herom. Eleverne kan løse
opgaver til en fagfilm, og afkodningsstærke klasser kan løse opgaver efter de har læst en fagbog.
Før – under - efter læsning:
Før læsning kan eleverne ud fra fx titel og indholdsfortegnelse give deres bud på, hvad de tror teksten
handler om, hvad det tror de kan lære og hvad de ønsker eller håber på at få noget at vide om.
Der kan laves en fælles eller individuel brainstorm over elevernes forforståelse og konkrete viden på
området.
Under første læsning kan eleven notere eller markere vanskelige ord og begreber herunder illustrationer og grafer.
Efter læsning kan eleverne gætte og med egne ord forklare, hvad de tror de vanskelige ord og begreber
i teksterne betyder. De kan slå ord op på nettet, i leksika eller spørge læreren. Læreren kan forklare et
ord eller et begreb, hvorefter eleverne gentager forklaringen i mindre grupper. Eleverne kan skrive ord50
og begrebskort, som anvendes til spil og til repetition. Eleverne kan også lave plakater med fagord og
begreber. Når det er muligt, kan læreren eller eleverne finde forsøg, der understøtter begreberne.
Eleverne læser teksten igen.
Andre strategier / andet:
Med afsæt i fx De små fagbøger, dyrefabler og elevernes iagttagelser kan undervisningen tage udgangspunkt i elevernes spørgsmål og forundring.
Fag: Fysik/kemi
Trin / klassetrin: 7., 8., og 9. klasse
Fælles Mål om faglig læsning:
I Fælles Mål 2009 for faget fysik/kemi er sprogets rolle i læringsarbejde trukket tydelig frem. Dette gælder både
sprogets mundtlige og skriftlige dimensioner. I faget fysik/kemi læser eleverne flere forskellige former for tekster.
Når der fokuseres på faglig læsning i faget fysik/kemi, så er formålet at øge effekten af undervisningen og dermed
elevernes læringsudbytte. Det drejer sig om at udvikle faget fysik/kemi i retning af øget opmærksomhed på betydning af den sproglige dimension med henblik på elevernes tilegnelse af fagets indhold.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Ord og begreber:
Det overordnede sproglige problem i faget fysik/kemi besår i, at faget er afhængigt af at benytte sig af mange fagspecifikke ord og begreber. Det er alle fag i folkeskolen naturligvis, men meget tyder på, at naturfagene og måske
især fysik/kemi benytter særlig mange af slagsen. Figur 1 er en udgave af denne taksonomi med specielt sigt på faget
fysik/kemi.
Figur 1
Niveau 1
1.1
1.2
1.3
1.4
Niveau 2
2.1
Navnord
Kendte genstande, nye navne
Nye genstande, nye navne
Navne på grundstoffer og kemiske forbindelser
Andre klassifikationssystemer
Procesord
Kan defineres ved direkte iagttagelse
Eksempler
Atmosfærisk luft, galvanisk element
Reagensglas, spole, multimeter
H,O,H2,N2,H2O, MgCl2
Solsystem, stjerner, planeter, måner
Temperaturstigning, fordampning,
51
2.2
Niveau 3
3.1
3.2
3.3
Niveau 4
Kan ikke defineres ved direkte iagttagelse
Begreber
Kan tilegnes ved erfaring
Med forskellige betydning i hverdag og naturvidenskab
Teoretiske konstruktioner
Matematiske ”ord” og symboler
smeltning, refleksion
Fission, ionisering, fusion
Surt, tyngde
Energi, kraft, alkohol, salt
Atom, ion, elektron, foton
α, β, γ,
Navneord
Navneord betegner virkelige genstande eller enheder, der direkte kan identificeres eller observeres. Mange bruges
på samme måde i hverdagslivet og i naturfagene, men der er en del, som er helt specielle for naturfagene, og der er
nogle, som bliver erstattet af nye ord i forbindelse med at lære fagenes mere præcise sprogbrug. Når man er omhyggelig med at præcisere, hvad ukendte genstande hedder, udgør introduktionen af dem normalt ingen barriere for
læringen. Dette gælder også navne på grundstoffer og kemiske forbindelser. Men når det drejer sig om nye navne på
kendte genstande, så kræver det en særlig opmærksomhed. Det kan virke fremmedgørende for eleverne, at de før
har brugt betegnelsen luft, og nu skal bruge betegnelsen atmosfærisk luft, og at den luft, der fx i en urinpose, skal
omtales som nitrogen, oxygen, carbondioxid eller hydrogen. Det er imidlertid vigtigt, at der bruges tid på at eleverne
tilegner sig betydningen af disse navneord, især til brug for at læse og forstå beskrivende og forklarende tekster og
instruktioner til praktisk og undersøgende arbejde i fysik/kemi.
Procesord
Procesord, som betegner fysiske og kemiske processer, kræver et lidt højere abstraktionsniveau end navneordene.
Nogle processer kan imidlertid direkte observeres, men det er også her vigtigt, at de tildeles den fornødne opmærksomhed. Derfor er det væsentligt, at eleverne selv får lov til at sige eksempelvis: ”Når jeg sætter bunsenbrænder ind
under kolben med vand, så sker der en temperaturstigning i vandet.” Det er ikke nok, læreren siger det.
Begreber
Begreber er ubetinget den største kategori af ord i fagtes fysik/kemi. Det betegner bærende ideer, principper og
forestillinger og udgør således den største udfordring for læring. Begrebet surt kan tilegnes ved erfaring gennem det
at smage på noget surt som citron, sure æbler eller lignende. Når eleven læser ordet surt giver det således nogle
klare associationer. Men det kræver dels megen opmærksomhed på brugen af et præcist sprog, dels indføring af
begreber i en logisk rækkefølge, når man i fysik/kemi har det mål, at eleven skal forstå begrebert surt som en vis
koncentration af hydrogen ioner i en vandig opløsning.
Arbejdet i klassen
Vi skal som lærere være opmærksomme på de beskrevne problemer med elevernes tilegnelse af ord og begreber. Så
har vi en bedre forudsætning for at kunne tage højde for det i vores undervisning. Det er der naturligvis mange veje
til, men et middel til, at eleverne får større udbytte af at læse tekster til fysik/kemi, hvad enten det er i vores bog ”Ny
Prisma”, artikler eller fysik/kemifagets portal, vil det være, at afsætte mere tid i undervisningen til samtale om teksten, hvor eleverne får lejlighed til, dels at benytte deres eget ordforråd, dels at læreren præsentere eleverne for en
præcis brug af både naturfaglige ord og begreber.
Ud over samtalen er også elevernes egne skriftlige formuleringer vigtige elementer i at skabe et øget udbytte af elevernes faglige læsning i faget. Den skriftlige dimension er at eleverne skriver rapporter over, hvad der er arbejdet
med i undervisningen. Under laboratoriearbejdet kan der føres logbog over forsøg og resultater, hvor eleverne opfordres til at beskrive deres egne forestillinger, forventninger, hypoteser og overvejelser undervejs. Afslutningsvis
52
kan der udarbejdes en fælles liste over, hvilke ny ord og begreber eleven har tilegnet sig. Altså ord og begreber
han/hun kan anvende.
Fag: Historie
Trin / klassetrin: 3.+4. kl.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Historiefaget er et nyt fag i 3. klasse, og derfor skal der i starten fokuseres på at redegøre for faget særlige
indhold. Historiebøgerne er sjældent skrevet i et sprog, der passer til elevernes læsefærdigheder i 3.-4.
klasse.
Læreren skal derfor være eksemplarisk i sin læsning af grundbøgerne. Det forudsættes at læreren i starten
af forløbet læser teksten højt for at kompensere for elevernes læsefærdigheder.
I faget historie skal der udover de 3 områder for fagets mål, også arbejdes med de 29 kanonpunkter. I begge sammenhænge indgår faglig læsning eksplicit. Det er dog særlig vigtigt i forholdet til kanonen at denne
indsættes i et kronologisk perspektiv, og meget gerne relateres til allerede gennemgåede perioder og emner, samt perspektiveres i de senere områder der arbejdes med.

Før – under - efter læsning:
Før: Orientering i bogens afsnit om de forskellige teksttyper. Oftest er der tale om multimodale tekster. Der skal desuden skelnes mellem kilder og fagtekster.
Under: Primært oplæsning. Der arbejdes med forskellige læseretninger afhængig af emnet, eksempelvis billeder eller tekst først.
Efter læsning: Teksten bearbejdes i forhold til formålet med teksten, og de særlige historiefaglige
opgaver og mål for undervisningen.

Begreber:
53
Vi starter med at arbejde med teksttypebevidsthed. Hermed menes teksttypernes forskelligheder,
med hensyn til, hvad teksterne kan og ikke kan, hvornår hvilken type tekst tjener hvilket formål, og
hvordan de bedst arbejder med dem.
Teksttyper der arbejdes med på dette trin er primært: historisk fortælling, billeder, billedtekster,
grafiske tekster bl.a. kort

Forforståelse:
Her skal der skelnes mellem forforståelse som eleverne har om et givent emne/periode, og den forforståelse man som lærer giver eleverne ved opstart af et emne.
Man kan opleve at der er emner/perioder hvor der ikke er nogen forforståelse blandt eleverne, og
derfor kan det være vigtigt at læreren giver dem en fælles introduktion.
Nedenstående kan bruges hvor der er en forforståelse blandt eleverne. Denne kan suppleres af læreren.
VØL-modellen. Gerne på tavlen evt. som poster i klassen
Brainstorm om emnet/perioden. Kan varieres som kollektiv, individuel eller gruppe brainstorm.

Ordforråd:
Der skal i arbejdet med ordforrådet overvejes hvordan dette gøres da der oftest er mange nye ord
og begreber.
Der skal skelnes mellem svært forståelige ord, og særlige begreber med fagligt kerneindhold.
Metoder til arbejdet med ordforråd:
Ordkendskabskort – både enkelte ord, og bredere begreber og perioder.
Ordliste til svære ord
Notere svære ord ned undervejs – herefter forklares ordet mundtligt
Dette arbejde skal gøres med omhu, for at fastholde elevernes begejstring af emnet.
Andre strategier / andet:
Der er arbejdes med følgende notatteknikker: De kan bruges i gruppe, på tavlen eller individuelt. BINO – billednotatark og
mindmap
Trin / klassetrin: 5+6 kl.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Læreren skal stadig være eksemplarisk i sin læsning af grundbøgerne, da bøgerne endnu ikke altid er skrevet i sprog der er tilpasset eleverne læsefærdigheder.
54
I faget historie skal der udover de 3 områder for faget mål, også arbejdes med de 29 kanonpunkter. I begge
sammenhænge indgår faglig læsning. Det er dog særlig vigtigt i forholdet til kanon at denne indsættes i et
kronologisk perspektiv, og meget gerne relateres til allerede gennemgåede perioder og emner, samt perspektiveres i de senere områder der arbejdes med.

Før – under - efter læsning:
Før: Orientering i bogens afsnit om de forskellige teksttyper. Oftest er der tale om multimodale tekster. Der skal desuden skelnes mellem kilder og fagtekster.
Under: Primært oplæsning. Der arbejdes med forskellige læseretninger afhængig af emnet, eksempelvis billeder eller tekst først.
Efter læsning: Teksten bearbejdes i forhold til formålet med teksten, og de særlige historiefaglige
opgaver og mål for undervisningen.
På 5.-6. klassetrin kan man begynde at bruge rollelæsning. I den forbindelse kan læsningen kombineres med ordkendskabsarbejdet.

Begreber:
Vi fortsætter med at arbejde med teksttypebevidsthed. Hermed medes teksttypernes forskelligheder med hensyn til, hvad teksterne kan og ikke kan, hvornår hvilken type tekst tjener hvilket formål,
og hvordan de bedst arbejder med dem.
I dette trin skal der primært arbejdes med beskrivende og berettende tekster.
Hvis eleverne ikke har kendskab til disse teksttyper på forhånd, skal dette indgå eksemplarisk i undervisningen. I ”Faglig læsning på mellemtrinnet” kan der læses mere om dette, samt hvilke notatteknikker der egner sig til de forskellige teksttyper.
På dette trin udvides teksttyperne med: skriftlige kilder, levende billeder, digitale tekster, grafer

Forforståelse:
Her skal der skelnes mellem forforståelse som eleverne har om et givent emne/periode, og den forforståelse man som lærer giver eleverne ved opstart af et emne.
Man kan opleve at der er emner/perioder hvor der ikke er nogen forforståelse blandt eleverne, og
derfor kan det være vigtigt at læreren giver dem en fælles introduktion.
Nedenstående kan bruges hvor der er en forforståelse blandt eleverne. Denne kan suppleres af læreren.
VØL-modellen. Gerne på tavlen evt. som poster i klassen
55
Brainstorm om emnet/perioden. Kan varieres som kollektiv, individuel eller gruppe brainstorm.
Tidslinje – placer emnet i en kronologisk sammenhæng

Ordforråd:
Der skal i arbejdet med ordforrådet overvejes hvordan dette gøres da der oftest er mange nye ord
og begreber. Dette arbejde skal gøres med omhu, for at fastholde elevernes begejstring af emnet.
Der skal skelnes mellem svært forståelige ord, og særlige begreber med fagligt kerneindhold.
Metoder til arbejdet med ordforråd:
Ordkendskabskort – både enkelte ord, og bredere begreber og perioder.
Ordliste til svære ord
Notere svære ord ned undervejs – herefter forklares ordet mundtligt
Et spil om ord se Kopiark 9+10 i ”Faglig læsning på mellemtrinnet” afsnittet om historie.
Andre strategier / andet:
Der er arbejdes med følgende notatteknikker: De kan bruges i gruppe, på tavlen eller individuelt
BINO – billednotatark, mindmap, 2-kolonne-notat, sammenligningsnotat og argumentationsark – se historiefaget.dk – lærersider – notatteknikker til faglig læsning. Notatteknikkerne og ordforrådet skal være med til at danne
basis for elevernes gengivelse af historiske fortællinger.
Trin / klassetrin: Ældste trin
Fælles Mål om faglig læsning:
Undervisningen og den faglige læsning for faget historie bygger først og fremmest på målene for faget af
Fælles Mål 2009: “Samfundet i dag har brug for, at alle er kompetente læsere af fagtekster”(jvf. s. 34).
Med de nye mål skal læsningen således også i faget historie ud i alle fag, og ikke kun være en del af danskfaget.
Undervisningen i historiefaget bygger først og fremmest på anvendelse af kilder. På Klostermarksskolen vil
vi som hidtil derfor benytte os af et bredt spektrum af teksttyper - altså multimodale teksttyper(2009a).
I såvel historie og samfundsfag anvendes i stigende grad ikke kun konventionelle materialer i bogform,
men også som nævnt i Fælles Mål vedr. forventningerne om It - og mediekompetencer i folkeskolen også
digitale materialer og muligheder, som eleverne skal kunne agere på.
I grundbøgerne og supplerende materialer til begge, nævnte fag findes et meget bredt spektrum af teksttyper. Vi finder af didaktiske årsager i udvalget, det af stor betydning, at der som omtalt forekommer en
bred variation af teksttyper, der underbygger ønsket om et diskuterende, argumenterende og berettende
kildemateriale.
56
Det skal ligeledes understreges, at teksttyperne i sig selv ikke er tænkt som genstand for undervisning i
historie, men, at der arbejdes med dem.
Formål
Formålet kommer således til at blive, at eleverne skal udvikle bevidsthed om teksttypernes forskelligheder
m.h.t. hvad teksterne kan og ikke kan, hvilken type tekst, der tjener hvilket formål, og hvordan der bedst
arbejdes med dem.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Der arbejdes fremdeles procesorienteret samt med udviklings- og sammenhængsforståelse til og med 9.
klasse – for eksempel ved at:
• sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene
• give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer
• karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider
• kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte
• kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser
• kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter.
Kronologisk overblik:
• kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er
ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor
• forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud.
Fortolkning og formidling:
• søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi
• formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil.
Evaluering:
Den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen i historie kan for eksempel foregå ved:
• Fagdialoger
• Små prøver og skriftlig fremstilling
• Mundtlig fremstilling af såvel undervisningsstof og dags-, lokale- og verdensbegivenheder.
Det forventes således, at eleverne i stigende grad følger med, kritisk, i hvad, der sker i verden via internet,
aviser og fjernsyn.
• Genfortælling
• Der tages notater eller anvendes notatteknik i hver lektion, og/eller ved hver vedkommende lejlighed.
VØSLE-modellen
57
I forbindelse med historiefaget, arbejder vi med VØSLE-modellen. Her handler det i sagens natur om elevernes forforståelse og viden som en essentiel del af arbejdsprocessen, der hurtigere skaber overblik og
samtidig stiller større krav om elevernes ansvar for egen læring, når de bl.a. selv skal opstille forklaringer
på, hvad de ønsker at arbejde med og lære om et givent tema eller emne. Der evalueres herefter enten
med eleven selv eller eventuelt læreren/klassen.
Forforståelsen nævnes her som særligt vigtig med tre særlige fremgangsmetoder efter en procesorienteret
struktur:
1) Hvad kan vi gøre med den allerede udleverede tekst, vi skal arbejde med – altså inden læsningen?
2) Hvad kan vi gøre mens, vi læser teksten?
3) Hvad gør vi, når læsningen er forbi?
VØSLE-Modellen, eksempel
Emne: Holocaust
V
(Hvilken forudgående viden har eleverne på forhånd?)
Drab på jøderne.
Mange døde. Folkemord.
Ø
S
(Hvilken viden
(Hvilke arbejdsønsker eleverne at metoder vil eletilegne sig?)
verne benytte sig
Hvor mange blev af?)
rent faktisk
dræbt under Holocaust?
Hvorfor indgik så
mange tyske soldater i drabene?
Hvorfor stoppede
de det ikke?
Arbejde og indhente større viden ved internetsøgning, bøger
samt dokumentarfilm
L
(Hvilken viden får
eleverne tilegnet
sig?)
6 millioner jøder
blev dræbt. Når alle
grupper regnes
med, anslås tallet til
ca. 10 millioner.
De tyske soldater
troede på en form
for idealistisk ondskab; de arbejdede
for at forbedre det
tyske rige.
E
(Hvorfor nåede eleverne frem til de
resultater, de gjorde?)
Diverse opslagsværker var gode til
at finde tal og fakta.
Dokumentar var
bedre til den psykologiske del.
Notatteknikker til faglig læsning:
Et andet eksempel, der velegner sig til faget historie, er begrebet notatteknik.
Her kunne et didaktisk og praktisk eksempel for eksempel være:
Problem – Årsag – Virkning – Løsningsforslag
Ad1) Hvad er det historiske problem? Fx Danmark mister Slesvig, Holsten og Lauenburg.
Ad 2) Hvad er problemets årsag? Fx November forfatningen fra 1863.
Ad3) Hvilken virkning har problemet? Fx Danmark rammes hårdt økonomisk pga. manglende indtægter fra
landbruget i de tabte områder.
Ad4) Er der en løsning på problemet? Fx Dansk landbrug effektiviseres.
Argumentationsark:
58
Et godt redskab til historie, er argumentationsark. Det er et redskab man kan bruge mundtligt, men også
benytte sig af i mere skriftlig form. Det er et godt redskab til at få eleverne til at huske og integrere de læste tekster. Argumentationsarket kan f.eks. bruges i arbejdet med demokrati, krige og politiske sammenhænge. Arket indeholder følgende punkter:
1) Påstand(eleverne skal bevise noget)
2) Bevis/argumentation for(eleverne skal bekræfte påstanden)
3) Bevis/argumentation imod(eleverne skal afkræfte påstanden).
Argumentationsark, eksempel:
PÅSTAND
BEVIS/ ARGUMENTATION
"Kirken har haft stor, negativ betydning for historiens udvikling”
FOR
Inkvisitionen, kirkens tunge indflydelse før oplysningstiden og de
hellige krige har ødelagt og forsinket den generelle samfundsudvikling.
(Viden fundet i fagbøger omkring
de enkelte emner)
IMOD
Kirken har været med til at samle
folk i konflikter, har fungeret som
base for stor viden og har haft
stor betydning for det skrevne
ord og har derfor medført stor
samfundsmæssig udvikling.
(Viden fundet i mere diskuterende artikler omkring de enkelte
emner)
59
Afrunding
Underliggende skal det understreges, at der i undervisningsforløbene til 7.-9. klasse som nævnt naturligvis
er taget højde for, at undervisningen passer med trin- og slutmålene for 9. klasse.
Disse arbejdsprocesser, i forbindelse med faglig læsning, fordrer at vi som lærere kaster et kritisk og analytisk blik på det materiale eller de hjemmesider, eleverne skal arbejde med – eksempelvis: læselighed(den
visuelle), læsbarhed(de indholdsmæssige og sproglige udfordringer), og læseværdigheden (relevansen for
eleven).
Kort sagt: hvilken køreplan har vi før, under og efter læsningen? Det er vigtigt at være bevidst om dette i
emne- og tekstvalg.
Fag: Geografi
Trin / klassetrin: 7.-9. klasse
Fælles Mål om faglig læsning:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter
dem i stand til at:

begrunde levevilkår og problemstillinger i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og
hjælpemidler

analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort, data og egne undersøgelser – herunder energi,
vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, fødevareforsyning, bæredygtighed og befolkningsforhold

anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med egne oplevelser,
iagttagelser og undersøgelser i natur- og kulturlandskabet



læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster
indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt fremstille og formidle grafiske afbildninger og præsentationer
kende og anvende relevante geografiske benævnelser i samtale og ved formidling af geografisk stof.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Før – under - efter læsning:
Vi tager udgangspunkt i skolens geografisystem ”Ind i geografien”, som består af A, B og C bøger svarende
til klassetrin.
Hvert kapitel indledes med en ”forundringsside” der indeholder nøgleord fra den efterfølgende tekst.
60
Disse bruges som udgangspunkt for en klassediskussion, som dels skal afklare elevernes forforståelse, og
dels skal hjælpe dem til at lokalisere de vigtige dele af teksten, når de læser kapitlet.
Når eleverne læser tager de notater, f.eks. to-kolonne-notater, hvor eleverne enten selv skal udpege et
antal nøglebegreber, eller finde forklaringer på, på forhånd udvalgte, begreber. Dette kan gradueres efter
elevernes niveau.
Begreber:
Eleverne skal gennem praktisk erfaring lære betydningen af begreber som ”orienteringslæsning”, ”skimming” og ”nærlæsning”. Eleverne skal kunne nå dertil, hvor de bare ved at se en tekst, selv kan vurdere
hvilken teknik, der er mest hensigtsmæssig.
Forskellene kan relatere sig til om det er et tekststykke som skal behandles mundtligt i skolen (nærlæsning), eller om de f.eks. skal løse specifikke opgaver, hvor svarene findes i teksten (orienteringslæsning
med nedslag af nærlæsning).
Forforståelse:
Eleverne vil ofte have en forhåndsviden om emner inden for geografien, såsom vejr, vulkanisme, egne rejser mm.
Dette kan ofte inddrages som indgang til de forskellige emner, og bruges til at gøre stoffet nærværende og
relevant.
Ordforråd:
Eleverne skal tilegne sig nogle geografiske grundbegreber og lære at bruge de mere præcise fagudtryk.
F.eks.
Nedbør i stedet for regn/sne/slud/osv.
Kende forskellen på ”vejr” og ”klima”
Kende begreber som pladetektonik og fagsproget knyttet til emnet.
Andre strategier / andet:
Praktiske øvelser f.eks.:
Håndgribeliggøre en tabel over fordelingen af jordens vand ved at hælde vandmængder svarende
til havet i et akvarium, istapperne i et bægerglas, ferskvand i et reagensglas og vanddamp i en pipette. (Ind i geografien A, s. 67)
Håndgribeliggøre en tabel over solsystemets planeter, ved at udmåle deres afstand fra solen på
gulvet i klasseværelset, og tegne deres indbyrdes størrelsesforskel. (Ind i geografien A, s. 38).
61
Fag: Musik
Trin / klassetrin: 1.-3. kl.
Emne: Peter og Ulven af Sergei Prokofiev
Eleverne skal tilegne sig det relevante ordforråd i forhold til komponisten og emnet samt til musikstykket.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Før læsning




Præsentere symfoniorkester. Brainstorming på navne på instrumenter.
Samtale om instrumenternes karakterer og lyde og stemninger.
Præsentere dyrene i historien. Hvilke instrumenter ville ”passe” til hvilke dyr.
Præsentation af komponisten. Brainstorming om andre komponister.
Under læsning


Lyt til Peters, kattens og ulvens melodier.
Lyt til hele værket. Lyt til temaer – eleverne inddeles i grupper, der rejser sig, når ”deres”
dyr/instrument spilles.
Efter læsning


Tegn scener fra historien og sæt sammen til lille billedbog.
Klip billeder, instrumenter, person- og dyrenavne ud. Klæb dem op på planche, så navne og instrumenter passer sammen.
Det afgørende er:

At eleverne lærer instrumenternes navne og udseende at kende samt lærer, hvilken stemning og
karakter hvert instrument udtrykker.
62
Fag: Håndarbejde
Klassetrin: 4. – 6. kl.
Fælles Mål om faglig læsning:
I fælles mål er der ikke konkret nævnt hvordan der arbejdes med faglig læsning men i fagets slut mål skal
eleverne kende relevante fagudtryk, forholde sig til det færdige produkt ud fra en æstetisk, funktionel og
kommunikativ synsvinkel samt sætte ord på designprocessen. Med dette udgangspunkt er den faglige læseplan lavet.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
-
Før – under - efter læsning:
Den type tekster, som vi arbejder med i håndarbejde er oftest beskrevet som instruktioner. Der er
en del fagudtryk/begreber i disse tekster og disse er oftest understøttet med et billede, en mundtlig
forklaring eller at de kan se den faktiske ting. Eks når der arbejdes med uld, her forklares ordet karte, med at vise hvad en karte er og hvordan man karter, samt billeder af kartemaskiner. Eleverne
får selv lov til at røre en karte og prøve at karte.
-
Forforståelse:
Eleverne kan blive præsenteret for ordene ved gennemgang. Ved mindre projekter kan arbejdsgangen være beskrevet og kan gennemgås fælles. Ved større projekter arbejdes der med tidligere gennemgåede ord, samt at eleverne spørger læreren undervejs i processen, da der er stor forskel på
hvor langt hver enkelt elev er. Der er billeder og evt. syet minimodeller til at understøtte læseprocessen.
-
Ordforråd:
Eleverne skal ofte fremvise deres produkter for hinanden eller udstille dem på skolen. Her er der
krav til at der ved udstilling eller gennemgang bruges korrekte fagudtryk.
-
På - og mellem linjerne:
Eleverne trænes i at læse en instruerende tekst. Denne type tekst vil de møde senere ved f.eks.
madopskrifter. Men teksterne kan oftest ikke stå alene og derfor er vores tekster delt op med numre og understøttet med mange billeder. Processen foregår oftest over flere undervisningsgange
med en uge i mellem og derfor er teksten gjort mere overskuelig, så de hurtigere kan læse teksten
og kigge på deres projekt og finde ud af hvor langt de er kommet.
63
Fag: Idræt
Trin / klassetrin: Yngste trin 1. - 3. klasse
Fælles Mål om faglig læsning:
I fælles mål er det ikke eksplicit beskrevet, hvordan der kan arbejdes med faglig læsning i faget. Måske er
det fordi, idrætsfaget har tradition for at være et bevægelsesfag uden tekstlæsning. I fælles mål er der dog
flere kognitive mål, der rækker ud over de mere direkte kropsligt rettet kundskabsmål, fx skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, så de er i stand til at; ”vurdere”, ”reflektere”, ”planlægge”, ”kende til”, ”udarbejde”, ”analysere” og ”diskutere”.
I undervisningen skal der arbejdes med de idrætsfaglige begreber, der knytter sig til faget. Eleverne skal få
viden om og vise forståelse for, hvad det vil sige at have en puls, hvad det betyder at sætte af, og springe
ned, hvad en rulning er osv.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
I idrætsundervisningen fokuseres der i dag ofte ensidigt på bevægelse og fysisk aktivitet. Der skal gøres op
med fagets bearbejdning af de kropslige erfaringer hos eleverne. Det er allerede en forudsætning for udførelsen af mange aktiviteter, at der er en gensidig kommunikation og italesættelse. Det er i denne kommunikation, at der ligger et uudnyttet potentiale, der skal prioriteres og struktureres, så elevernes erfaringer
bliver begrebsliggjort.
Idrætsundervisningen er ofte opbygget med; instruktion, udførelse af fysisk aktivitet og feedback/evaluering. Der en lærerstyret aktivitet, hvor det er læreren, der kategoriserer og sætter faglige begreber på.
I et forløb med boldspil kunne der startes med en aktivitet, hvor eleverne to og to skal tale sammen om,
hvilke erfaringer de har med boldspil, for derigennem at aktivere deres forforståelse. Bagefter kan der være en fælles samtale, hvor læreren samler op på elevernes erfaringer og hjælper dem med faglige begreber. På denne måde udvikles deres ordkendskab og ordforråd.
Derefter afprøves et boldspil. Efterfølgende bearbejdes spillet ved elev-elev samtaler, hvori der indgår
spørgsmål som: Hvad var svært? Hvad kunne gøres anderledes? Hvordan fungerede afleveringer og driblinger for jer? Hvordan gør I jer spilbare?
Mange af de aktiviteter, som lægger op til et færdigt boldspil, er gode at afprøve og bagefter tale om ved
elev-elev samtaler og efterfølgende opsamling.
Begreber, som det vil være naturlige at arbejde med: Aflevering, dribling, studsning, opdækning, mål, point, forsvar, angreb, ”fairplay” og ”gøre sig spilbar”.
De tekster, der kan inddrages i forskellige forløb, er ofte instruerende. Derfor kan der evt. arbejdes med, at
eleverne hver får en idrætslogbog. Her kan eleverne tegne/skrive fx hurtigskrivning. Derefter streges det
vigtigste under, og der udveksles med en makker. Når den enkelte elev skal tænke selv og formulere sig
eksplicit, gør det, at ny viden bliver begrebsliggjort.
64
”Undervisningsmaterialer, der retter sig direkte til eleverne, og som arbejder med læsning og skriftlighed,
er svære at finde”. ”Idræt og tekstarbejde er ikke noget, der præger det gængse undervisningsmateriale til
eleverne”. Fra ”Læsning og skrivning i alle fag” Mette Rose Eriksen. s.176.
Mellemste trin, 4.- 6. kl.
Fælles Mål om faglig læsning:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter
dem i stand til at: vurdere, reflektere, planlægge, kende til, udarbejde, analyserer og diskutere. Disse ord
knytter sig oplagt til, at man som lærer kan lade eleverne arbejde med forskellige teksttyper i faget gennem såvel læsning som tekstproduktion.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Aktivitetsforslag:
-
Som optakt til et nyt indholdsområde, f.eks. redskabsgymnastik, skal eleverne hurtigt skrive i tre
minutter om det, de kommer til at tænke på. Overskriften gives til læreren. Øvelsen giver et billede
af elevernes forforståelse af området og kan anvendes i en videre planlægning af området i forhold
til, hvad eleverne ved, ikke ved og ønsker at vide om området. (VØL) Eller også kan eleverne skrive
hurtigskrivning i ca. 3 min, herefter sætter eleven streg under en sætning eller et ord, som vedkommende finder vigtigt i den nedskrevne tekst. Herefter fortæller eleven til en anden elev, hvad
der er streget under, og hvorfor dette er vigtigt. Evt. læser alle eleverne det understregede op –
uden kommentering fra klassen eller læreren.
-
Eleverne skal lave en grafisk billedbeskrivelse af redskabsgymnastik opstillingen.
-
Fremlægger for de andre elever og afprøver deres baner/ideer.
Klassetrin: 7.-9.
Der er ikke læsepensum i idræt, men følgende målsætninger kræver en afkodning af mundtlig eller skriftlig
information.

Fælles Mål om faglig læsning:

gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas

mestre regler fra såvel individuelle som holdidrætter

anvende grundlæggende principper for træningslære og elementær skadesforebyggelse
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Som udgangspunkt arbejder vi ikke med faglig læsning, som selvstændigt fagligt emne i idræt. Det kan
tidsmæssigt ikke lade sig gøre indenfor de givne rammer.
65
På Klostermarksskolen er der fysiske aktiviteter i alle idrætstimer, og da der også skal bruges tid til omklædning før og efter, har vi kun ca. 60 minutter ugentligt i udskolingen. I den tid prioriterer vi at lave fysiske aktiviteter, så der er tid til opvarmning, forøvelser, hovedaktiviteten samt udstrækning.
Faglig læsning vil derfor bestå i:
- at afkode en mundtlig regelgennemgang understøttet af tegninger på tavle.
- at afkode et mundtligt taktisk oplæg understøttet af tegninger på tavle.
- at afkode sedler med tegninger eller skrift, som beskriver gennemførelsen af en selvstændig eller gruppevis øvelse. Dette vil typisk være i en situation med stationstræning, hvor læreren ikke kan sætte alle i gang
samtidig.
Begreber:
Op, ned, frem, tilbage, forsvar, angreb, aflevering, kropsspænding, stræk, statisk arbejde, dynamisk arbejde, store kredsløb, lille kredsløb.
Fag: Hjemkundskab
Klassetrin: 6. og 7. klasse
Fælles Mål om faglig læsning:
Eleverne skal arbejde med at:

tilegne sig viden om ernæringslære, herunder energibehov, fedt, kulhydrater og protein, fibre, vitaminer og mineraler

planlægge, sammensætte og tilberede måltider/dagskost ud fra kostanbefalinger og kostråd

beregne, justere og vurdere mad og måltider i ernæringsmæssig henseende, fx ved anvendelse af it

tilegne sig viden om mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt
de almindeligste opbevarings- og konserveringsprincipper

indøve metoder og teknikker i forbindelse med personlig hygiejne og køkkenhygiejne, fx opvask
samt rene redskaber og tekstiler, foruden at adskille råvarer samt opvarme og afkøle korrekt

anvende enkle opbevarings- og konserveringsprincipper, fx køling, frysning og sur/sød syltning

overveje sammenhænge mellem kost- og hygiejnevaner og sundhed samt formulere egne valg og
handlemuligheder i forhold til sundhed.
66
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Før – under - efter læsning:

Opskriften uddeles.

Gennemgås trin for trin: Rettens navn, hvor den stammer fra, resultat/udseende (hvis der er billede
på opskriften), ingredienser (vises), fremgangsmåde.

Varedeklarationer: hvilken betydning har de forskellige ingredienser i varen både for retten og for
brugeren (E-numre, fedt osv.).
Begreber:

Fagudtryk gennemgås: ex. tsk., bdt., ds, bk, l, dl, grader (komfurets og ovnens funktionsknapper
gennemgås), de forskellige redskabers betegnelse og anvendelse.
Forforståelse:

Afdækkes gennem arbejde med egne opskrifter og gennem løbende samtale omkring udleverede
opskrifter
Ordforråd:

Kendskab til de fagfaglige begreber – se pkt. ”Begreber”
På - og mellem linjerne:
Gennem arbejdet med opskriften tilegner eleven sig erfaring med at afkode fremgangsmåderne i opskriften ex.: Pres de halverede hvidløgsfed gennem en hvidløgspresser og skrab efter med en kniv.
Andre strategier / andet:
-
Hvor i køleskabet opbevares de forskellige varer?
-
Hvordan vasker man op i hånden?
-
Hygiejne før, under og efter madlavning.
-
Hvad bruges en karklud til?
-
Hvad bruges et viskestykke til?
-
Hvad bruges et håndklæde til?
67
Fag: Samfundsfag
Trin / klassetrin: Ældste trin
Fælles Mål om faglig læsning:
I Samfundsfag skal eleverne ofte på én gang læse blandingstekster med forskellige former for tekst, illustrationer, grafer, diagrammer mv. – og bearbejde og samle de forskellige typer af informationer. Den faglige læsning stiller anderledes krav til læseprocessen og dermed til læseundervisningen. Der indføres efterhånden nye læseteknikker som punktlæsning, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning, nærlæsning
og fragmentlæsning. Der undervises i læsning af billeder, billedtekster, grafer og kurver, hjemmesider, hypertekster, leksikon og indeks, stikordsregistre og ordbøger. Eleverne må kontinuerligt oparbejde en fortrolighed med forskellige mediers muligheder og begrænsninger med hensyn til at formidle information.
Færdighed i læsning af skærmtekster og søgning i store mængder af data på computeren, fx på hjemmesider og på cd-rom, udvikles fra starten.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
Før, -under og efter -læsning:
I forbindelse med opstart af nyt emne eller aktiviteter i samfundsfag gør vi altid eleverne klart, hvad målet
er med det nye emne, som vi skal i gang med.
Her gør vi bl.a. brug af VØLSE:
1. Hvad ved jeg?
2. Hvad ønsker jeg at lære?
3. Sådan vil jeg lære?
4. Hvad har jeg lært?
5. Evaluering.
Vi arbejder med at møde eleven, der hvor han/hun er og tager udgangspunkt i den viden, som de allerede
har, typisk fra medierne. Ord og udtryk bearbejdes undervejs ved hjælp af forskellige former for faglige
læseteknikker og strategier. Nedenfor har vi nævnt nogle af de faglige læseteknikker til brug for en dybere
forståelse for fagets nøglebegreber, som vi arbejdet med, og vi har udarbejdet et par eksempler på disse.
Samfundsfag er også et fag, hvor man mundtlig skal kunne argumentere for sine holdninger. Derfor er det
68
netop vigtigt, at man har styr på fagets kernebegreber. Vi har derfor ligeledes udarbejdet en liste over en
del af de kernebegreber, som vi arbejder med i faget, naturligvis med afsæt i Fælles Mål.
Argumentationsark
Et godt redskab til at arbejde i samfundsfag, er at benytte sig af argumentationsark. Det er et redskab man
kan bruge mundtligt, men også benytte sig af i mere skriftlig form. Det er et godt redskab til at få eleverne
til at huske og integrere de læste tekster. Argumentationsarket kan f.eks. bruges i arbejdet med politiske
ideologier, styreformer og økonomisk politik. Arket indeholder følgende punkter:
1. Påstand
2. Bevis/argumentation for
3. Bevis/argumentation imod
Påstanden er et udsagn om et emne/tema, som eleverne skal bevise. Det kan fx være i forbindelse med
emnet styreformer og kunne lyde "Demokrati er velegnet som styreform i alle lande.”
Herefter skal eleverne be- eller afkræfte påstanden. Argumentationen for kunne være, at demokrati giver
de bedste muligheder for borgerne for at yde indflydelse på deres land og love. For at eleverne skal kunne
argumentere på det plan, skal de have lavet research på emnet og have betragtet emnet fra forskellige
synsvinkler.
Argumentationsarket er generelt en god metode, hvis man som lærer indtager argumentationen for eller
imod, så eleverne skal søge i tekster for at finde modargumenter.
69
Fag: Kristendom
Trin / klassetrin: Indskolingen, mellemtrinnet og ældste trin
Fælles Mål om faglig læsning:
I kristendomskundskab skal eleverne arbejde med fagets forskellige genrer – myter, sagn, legender, lignelser, underberetninger, breve, salmer, sange m.v. Endvidere skal fortælling, genfortælling og andre præsentationsformer benyttes. Eleverne skal dermed opleve – både ved at lytte og ved selv at læse – at de
spørgsmål, religionerne og livsanskuelserne bearbejder og besvarer, formuleres kontekstog genreafhængigt. Eleverne skal derfor have viden om og træning i at læse og derved forstå genrebestemte udtryk. Dette vil øge elevernes samlede læsefærdigheder.
I Kristendomskundskab skal eleverne ofte på én gang læse blandingstekster med forskellige former for
tekst, illustrationer, grafer, diagrammer mv. – og bearbejde og samle de forskellige typer af informationer.
Den faglige læsning stiller anderledes krav til læseprocessen og dermed til læseundervisningen. Der indføres efterhånden nye læseteknikker som punktlæsning, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning, nærlæsning og fragmentlæsning. Der undervises i læsning af billeder, billedtekster, grafer og kurver, hjemmesider, hypertekster, leksikon og indeks, stikordsregistre og ordbøger. Eleverne må kontinuerligt oparbejde
en fortrolighed med forskellige mediers muligheder og begrænsninger med hensyn til at formidle information. Færdighed i læsning af skærmtekster og søgning i store mængder af data på computeren, fx på
hjemmesider og på cd-rom, udvikles fra starten.
Sådan arbejder vi med faglig læsning:
I det følgende gennemgår vi først, hvordan vi arbejder med faglig læsning i indskolingen, dernæst i mellemtrinnet og til sidst i ældste trin. Der tages afsæt i fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder i hvert
trin:
-
Livsfilosofi og etik
-
Bibelske fortællinger
-
Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng
-
Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser ( først på ældste trin)
70
Før, -under, og efter -læsning:
Generelt gælder det for alle tre trin, at der arbejdes med VØLSE bl.a. i forbindelse med opstart af nyt emne
eller aktiviteter i faget. Vi gør eleverne klart, hvad målet er med det nye emne, som vi skal i gang med.
VØLSE:
6. Hvad ved jeg?
7. Hvad ønsker jeg at lære?
8. Sådan vil jeg lære?
9. Hvad har jeg lært?
10. Evaluering?
Vi arbejder med at møde eleven, der hvor han/hun er og tager udgangspunkt i den viden, som de allerede
har, typisk fra historier, fortællinger, hverdagsoplevelser, medierne o.l. Ord og udtryk bearbejdes undervejs ved hjælp af forskellige former for faglige læseteknikker og strategier. Nedenfor har vi nævnt nogle af
de faglige læseteknikker, som vi gør brug af til brug for en dybere forståelse for fagets færdighedsområder.
Indskoling:
Faglige læseredskaber:



Ordkort til forståelse af ord i tekster/fokus på det vigtige i teksten
Billedanalyse/Billedsamtale til at forstå billedet som medie styrker/begrænsninger
VØL-skema til begrebsafklaring
Livsfilosofi og etik



At kunne tale med om almene tilværelsesspørgsmål – enkelte fagbegreber og begyndende bevidsthed om det religiøse sprog
Samtale om og forholde sig til normer for samvær
Begyndende bevidsthed om at kultur og religion er afgørende for menneskers måde at leve og opfatte verdenen på
Vøl-skemaet kan her bruges til at afklare begreber i livsfilosofi og etik f.eks. ord som Liv & Død, Kærlighed
& Had, Godt & Ondt eller Sorg & Glæde.
Bibelske fortællinger

Begynde at kende centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente
71


Tale med om indhold af de bibelske fortællinger
Gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis
Ordkort kan her bruges til at få styr på vigtige og svære ord i bibelske fortællinger f.eks. Kain og Abel. Her
er ord som ”Ofre”, ”Hyrde”, ”Et tegn”, ”Uråd”, ”Vrede”, ”Flygtning”, ”Karinsmærke” og ”Paradis”.
Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng



Samtale om hvad kirke og kristendom er
Samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen
Kende til udvalgte symboler og ritualer samt synge og samtale om salmer og sange
Billedanalyse af billedet hvor Kain slog sin bror Abel ihjel. Hvordan kan billedet udrykke livsspørgsmål som
misundelse ”Himmelen der flækker med lys”, ”Sværdet i Kains hånd” og ”Kains fortvivlede kropsholdning”.
Mellemtrin:
Faglige læseredskaber:



Mindmap for at aktivere den viden eleverne har, inden der tages hul på emnet
VØL-skemaet til begrebsafklaring
Rollespil
Med udgangspunkt i materialet ”Liv og religion” arbejdes der med de tre centrale kundskabs – og færdighedsområder fra ”Fælles mål”, for at eleverne skal lære at:
Livsfilosofi og etik



Forstå det religiøse sprogs virkemidler og de faglige begreber, som hjælper til at diskutere almene
tilværelsesspørgsmål
Arbejde med værdier, normer og adfærd og sammenhængen mellem disse
Arbejde med hvad det vil sige at være et menneske, og hvordan religion kan indvirke på dette
Her kan man med fordel arbejde med mindmaps f.eks. med temaet ”et menneske”, da elevernes forskellige baggrunde og eventuelle tro, vil give mulighed for debat om forståelsen af det at være til, samtidig med
at alle eleverne forholder sig til emnet gennem aktiv deltagelse i form af mindmappet.
72
Rollespil kan bruges til at bearbejde faglige begreber som f.eks. evolutionsteori. Her kan man arbejde med
skuespillets fordele, som det at formidle begreber der er svære at forstå til de andre elever. Denne form
tvinger ”skuespillerne” til at forholde sig til og forstå begreber, inden han/hun er i stand til at videreformidle disse.
Bibelske fortællinger




Forholde sig til fortællinger i Det Gamle – og Det Nye Testamente og forstå ligheder og forskelle
mellem disse
Forstå de centrale fortællinger i et historisk perspektiv
Formulere pointerne i fortællingerne
Genkende og finde nutidige udtryk for kendte bibelske fortællinger
I arbejdet med de bibelske fortællinger kan VØL-skemaet bruges til afklaring af begreber. Her kan man aktivt arbejde med sprogets udvikling, ved at læse en bibeltekst fra Bibelen og dernæst en omskrevet version
f.eks. fra en børnebibel. Derefter kan man ofte bedre forstå enkelte begreber i den nyfortolkede form. Internettet kan også bruges aktivt til begrebsafklaringen, så eleverne arbejder selvstændigt med begreber
inden de gennemgås fælles i klassen. Eksempler på begreber kunne være ”det dobbelte kærlighedsbud”,
”lidelse” og ”tro – fornuft”.
Kristendommen i dens forskellige udtryk i historisk og nutid sammenhæng




Arbejde med kristendommens historie med fokus på Danmark
Beskrive de af læreren valgte grundbegreber i kristendommen
Beskrive kristne symboler og ritualer
Synge og samtale om udvalgte salmer
Med udgangspunkt i Martin Luther og reformationen (evt. afsnittet i ”Os og kristendommen”), kan man
arbejde med kristendommens udvikling i Danmark.
Hvert år udgives der et materiale med salmer, som alle lærere kan rekvirere og synge med deres elever.
Her kan man arbejde i dybden med salmerne, for at forstå salmens betydning historisk og i dag. Som afslutning holder Roskilde Domkirke en salmesangsdag, hvor alle de deltagne skolers 5. klasser samles og
synger salmerne i kirken.
73
Udskolingen
Faglige læseredskaber:

VØLSE til brug for mål, proces og evaluering

Argumentationark

BINO-billednotat

Sammenligningsnotatark
Livsfilosofi og etik
• diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt
grundlag
• identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier
• diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag.
Her kan med fordel bruges argumentationsark, hvor der arbejdes med:
1. Påstand
2. Bevis/argumentation for
3. Bevis/argumentation for
F.x. Påstand: Der en naturlig forklaring på alt! Der argumenteres for ud fra en religiøs tilgang
og i mod ud fra en naturvidenskabelig tilgang.
Bibelske fortællinger
• forholde sig til og tolke udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente
• diskutere grundlæggende tilværelsesspørgsmåls tydning i lyset af de bibelske fortællinger
• kende til de bibelske fortællingers indflydelse på dansk og europæisk kultur.
Sammenligningsnotatark kan bruges fx. til at sammenligne fortællinger fra Det gamle Testamente med
fortællinger fra Det nye Testamente. ( Jødedom og kristendom ).
74
Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng
• diskutere forskellige udlægninger af, hvad kristendom er – nu og tidligere, og forholde sig til
kristendommens rolle i kultur og samfund, herunder folkekirkens organisation og betydning
• diskutere og forholde sig til de kristne grundbegreber og deres tolkning af tilværelsen
• diskutere og forholde sig til symboler, ritualer og salmers almene funktion og betydning.
Her kan argumentationsarket igen bruges.
Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser (først på ældste trin)
• kende til og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner og livsopfattelser med særlig
betydning for danske forhold herunder deres relation til det omgivende samfund
• kende til centrale grundbegreber inden for udvalgte religioner og livsopfattelser, samt diskutere og sammenholde værdierne bag disse
• beskrive og forholde sig til brugen og betydningen af symboler og ritualer i forskellige religioner.
Billenotatet kan bruges til f.x. at beskrive symboler billedligt og udtrykke tanker og betydninger,
således at der opnås en bedre forståelse for grundbegreberne.
Nogle af følgende er kernebegreber der arbejdes med på ældste trin i forhold til den faglige læsning:

Liv og død.

Helligt og profant.

Lykke og lidelse.

Kærlighed og had.

Godt og ondt.

Sorg og glæde.

Mening og tomhed.

Tro og tvivl.
75
LP-modellens anvendelse som analytisk redskab i forhold til læsesvage elever
og i den enkelte klasses læseprøveresultater.
I Roskilde Kommune har man besluttet, at lærere og pædagoger skal benytte sig af arbejdsredskabet LPmodellen, når der er udfordringer med et barn, en klasse eller andet, som skal afdækkes. LP-modellen inviterer til at se på tingene på en anden måde, end man traditionelt har gjort. ”Ved at medtænke og ændre
omgivelserne kan man medvirke til at ændre børnenes adfærd, læring og udvikling i en positiv retning ” (Fra:
Roskilde Kommunes hjemmeside).
LP-modellen kan bruges som analytisk redskab i forhold til at afdække problemer i forhold til læsesvage
elever og / eller klassers læseresultater, så der efterfølgende kan blive taget de rette tiltag. LP-modellen
taler blandt andet for, at der bliver set på:



Relationer mellem elev-elev og lærer-elev
De fysiske rammer
Skole-hjemsamarbejdet
(Læs mere om teorien bag LP-modellen på Roskilde Kommunes hjemmeside)
76
Samarbejde med forældre omkring den fælles læseindsats i hele skoleforløbet.
På det første forældremøde i 0.klasse kan læsevejlederen deltage, hvis det ønskes. Læsevejlederen vil på
mødet orientere og informere om betydningen af hjemmets støtte til eleverne omkring den første læsning
og deres læse/stave-udvikling. Derudover gives informationer om de læseprøver, der bliver gennemført i
0.klasse.
På mellemtrinnet går børnene fra den udforskende fase til den ekspanderende. Det er vigtigt, at der stadig
i hjemmet er fokus på daglig læsetræning. Læsevejlederen kan eventuelt deltage i sidste forældremøde i
3.klasse eller på det første forældremøde i 4.klasse for at informere om, hvordan forældrene bedst støtter
den fortsatte læseudvikling, der fokuserer mere og mere på indholdslæsning og læseforståelsesstrategier
frem for afkodning.
Når der afholdes skole/hjem samtaler vil de seneste læseresultater og en evaluering af elevernes læse/stave niveau blive drøftet med forældrene. Der vil blive lavet aftaler om de næste læringsmål i forhold
til læse/stave udviklingen og den støtte, der forventes af hjemmet i forhold til opnåelsen af målene.
Overbygningen:
TL – 1 og TL-3 skal være taget ultimo september, og TL-2 skal være taget inden udgangen af november.
Forældre og elever får en tilbagemelding på prøverne til efterårets skole-hjemsamtaler. Den skriftlige del af
tilbagemeldingen kan typisk se sådan ud:
77
For de elever / klasser, hvor der efter test har vist sig behov for efterfølgende yderligere læsekursus /
læsetræning, aftaler dansklærerne med læsevejlederne. Ingen elever bliver tilbudt læsekursus, uden at
det er besluttet i samråd med forældrene.
Vejlederteamets opgaver og aktiviteter i forhold til læseindsatsen.
I indeværende skoleår består vejlederteamet af to læsevejledere, og da vi i skrivende stund
ikke kender vores timetalstildeling på læsevejlederområdet for det kommende skoleår, kan
nedenstående aktiviteter (læsedag, læsefestival og læsebånd) ændres til andre aktiviteter
for skoleåret 2013 / 2014:
Læsedag med bål og telte for udvalgte klasser på yngste trin.
Læsefestival på mellemtrinnet.
78
Læsebånd for overbygningen.
Det er læsevejlederne som i samarbejde med klasselærerne og / eller dansklærerne tilrettelægger de enkelte forløb og aktiviteter.
Læsevejlederne og testlærerene har desuden ansvaret for, at forskellige gruppetests bliver
udført på de enkelte klassetrin, sådan som det fremgår herunder:
Årgang:
Test:
Ansvarlig(e):
0. årgang: KTI
MA, OT, KB
Sprogscreening
MA, OT, KB
Egen test (tages to gange)
MA. OT. KB
1. årgang: IL – basis tages i august/oktober
LH, DJ
OS-64 tages i nov. / maj
LH, DJ
LUS (tilbud)
JA
2. årgang: OS-120 tages i nov. / maj
LH, DJ
Forebyggende dysleksitest i dec.
DJ
3. årgang SL-60 tages i nov./maj
LH, DJ
4. årgang SL-40 tages i nov. / maj
LH, DJ
5. årgang Læs 5 tages i januar
DJ
6. årgang TL-1 tages ultimo september
BP
7. årgang TL-2 tages i november
BP
8. årgang TL-3 tages ultimo september
BP
9. årgang arbejder løbende med digitale læsetests
som forberedelse til FA
Dansklærerne.
Derudover laver testlærerne IL-individuel tests, hvor et barn skal udredes yderligere.
Efter de enkelte tests tilbydes dansklærerne konference med læsevejlederne /
testlærerne.
Der kan arrangeres læsekurser for elever på årgange, hvor tests har vist, at der er
behov for dette.
Læsevejledere og testlærere vejleder løbende kolleger, hvor der er behov.
79
Korte beskrivelser af de enkelte gruppetests:
KTI: Kontrolleret tegneiagttagelse.
Sprogscreening: Sprogvurderingstest.
IL – basis: Prøven har til formål at undersøge læseforståelsen og centrale, kritiske læseforudsætninger hos børn i den tidlige indskolingsfase. Bruges ikke mere da et nyt
testmateriale er under afprøvning.
OS-64 og OS-120: Giver en vurdering af børnenes begyndende læseudvikling. Prøverne er beregnet til at kunne gentages med et halvt års mellemrum, således at læseudviklingen kan følges.
LUS: Læseudviklingsskema til evaluering af, hvordan det enkelte barns læseudvikling
skrider frem og hvilke tiltag der skal iværksættes for at nå videre til næste trin i elevens læseudvikling.
SL-60 og SL-40: Vurderer børns sætningslæseevner og læseudvikling med henblik på
planlægning af undervisningen.
TL-1, TL-2 og TL-3: Vurderer større elevers læsning. Prøverne viser elevens samlede
læsekompetence blandt andet inden for forskellige litterære genrer.
80
81
82