Vi læser i indskolingen – Hedehusene Skole - Og i samarbejdet mellem hjem og skole bliver dit barn den bedste læser Marts 2012 Vi læser i indskolingen – Hedehusene Skole Dit barn som læser Fra første dag i børnehaveklassen anerkendes dit barn i skolen og SFO som skriftsprogsbruger. Dit barn møder det skrevne sprog alle vegne. Barnet kan allerede nu finde sin yndlingsfilm i stakken af Dvd’er, kende forskel på bøger, reklamer og aviser og viser på den måde, at det kan kende forskel på forskellige skriftgenrer. Dit barn har været med i Netto, Aldi eller andre steder, hvor I kommer ofte. Barnet er ikke i tvivl om, at her står Netto, og på mælken derhjemme kan barnet også ”læse” letmælk – logolæsning. Den kendte godnathistorie – som I har læst igen og igen – kan barnet også sagtens ”læse” – hukommelseslæsning. At barnet ikke er læser i den forstand, vi som voksne opfatter en læser, er ikke væsentligt. Dit barn oplever at kunne læse, og det er vigtigt, at vi som voksne anerkender det som læsning. Det er sådan vi møder dit barn her på skolen, og det er sådan, vi også gerne ser, at du møder dit barn hjemme. Lad endelig dit barn ”læse” godnathistorien for dig en gang imellem – eller for en bamse, en lillesøster eller en lillebror. Gode tips til læsning       Læs 20 minutter hver dag. Snak om billederne i bogen. Sid ved siden af hinanden, så I begge kan se i bogen. I begyndelsen læser barnet dele af teksten, senere læser det selv. Hvis dit barn spørger om et bogstav, så sig hvordan det lyder! Snak om det I har læst. Sådan kan du gøre hjemme Hjemme er du sproglig rollemodel. Dit barn ser, om du læser, og hvad du læser. Barnet hører dig tale sproget og ser dig skrive. Barnet efterligner dig… Dette er vigtigt at være opmærksom på. Dit sprogbrug kopieres til dit barn. Et stort og nuanceret sprog i hjemmet giver også dit barn et stort og nuanceret sprog. Læse- og skrivevaner hos dig bliver også dit barns læse- og skrivevaner. Forskning viser, at det vigtigste for at opnå gode læsekompetencer – udover at kunne sammensætte bogstaver til ord – er det enkelte barns ordforråd. Marts 2012 Vi læser i indskolingen – Hedehusene Skole Højtlæsning – dialogisk læsning Højtlæsning er den bedste måde at udvikle dit barns ordforråd på. Det er derfor ikke lige meget, hvordan historien læses. Det er nemlig ikke nok at læse historien. Man skal også tale om historien og billederne. Hvad betyder ordene? Hvad betyder det, når han eller hun siger sådan? – Og hvad skete først, næst og til sidst. Tal om det… Det er når sproget bruges, at sproget læres! Den daglige træning Ligesom fodboldspillere skal træne dagligt for at blive gode boldspillere, skal dit barn også træne dagligt for at blive en god læser. Vi anbefaler, at I læser sammen ca. 20 minutter hver dag i passende tekster. Disse må hellere være lidt for lette end lidt for svære. Dit barn kan begynde at læse hjemme, så snart barnet kan sætte bogstavers lyde sammen til ord. – Indtil da er den daglige træning forældrenes højtlæsning og samtalen om det læste. Den daglige læsning bør være hyggelig og afslappet. Giv jer tid sammen og nyd det. Sådan gør vi i børnehaveklassen I begyndelsen af børnehaveklassen arbejdes der meget med selve bogstavernes navne og lyde. Vi arbejder også med rim, rytmer, sproglyde og ord. Oplevelsen af sprogets rytme er med til at danne fornemmelse for sprogets rytme i brug, og det vil lette overgangen til at læse tekster med den rigtige rytme. Vi begynder hurtigt at arbejde med små tekster. Vi skriver – både voksen- og børneskrift – eller tegner huskesedler, laver små formbøger, tegneseriereferater og meget mere. Hen imod sommerferien vil børnene normalt kende de fleste af alfabetets bogstaver og deres lyde, ligesom nogle af børnene selv kan læse lette små tekster uden hjælp. Marts 2012 Vi læser i indskolingen – Hedehusene Skole Sådan gør vi i 1. klasse Vi fortsætter arbejdet med at få bogstaverne til at blive ord. Det gør vi ved, at der skrives meget. Der arbejdes med tegneseriereferater, vi skriver små historier og laver små fagtekster om dyr og andet. Der arbejdes med indholdsforståelse og ordforråd. Vi vil også skrive tekster på computeren. Ved slutningen af 1. klasse vil jeres børn kunne læse tekster med anvendelse af basale læsestrategier – sætte bogstavers lyde sammen til ord og dele ord i stavelser for at kunne læse dem - og stave mange lydrette ord korrekt. Sådan gør vi i 2. klasse Vi fortsætter arbejdet med selv at producere tekster og læser gradvis mere og mere. Vi fortsætter arbejdet med indholdsforståelse og begynder så småt også at læse mere ”mellem linjerne”. Børnene skal kunne læse omkring 100 ord i minuttet i aldersvarende tekster og med 60 ord i minutter ved mere krævende tekster. Der kan med fordel læses kapitelbøger på 50-100 sider på dette klassetrin. Sådan gør vi i 3. klasse Der arbejdes mere og mere med genrelæsning. Vi læser udsnit af forfatterskaber, lærer om forfatterbaggrund, læser mere faglitteratur, og vi arbejder med selv at producere tekster, der viser, at vi kan arbejde med den bestemte type genre. I slutningen af 3. klasse kan børnene læse aldersvarende tekster med 100-150 ord i minuttet, og læsningen vil være flydende og med god forståelse. Stillelæsning går hurtigere end højtlæsningen. Nogle få gode titler til højtlæsning Alle historier om Snøvsen af Benny Andersen Alle historier om Alfons Åberg af Gunilla Bergstrøm De bortblæste bogstaver af Louis Jensen Byen hvor husene bytter plads af Louis Jensen Fandens fødselsdag af Hanne Kvist Hr. Flugt går under jorden af Anne Pedersen - og så den sikre… Lad dit barn selv vælge! Marts 2012