Opdatering Hjerteprojekt

Opdatering Hjerteprojekt
Jeg vil her forsøge at ridse op hvad det var Jørgen Koch og Jacob Willesen på KU Life, kunne
fortælle os ved deres foredrag omkring Aortastenose, som de havde inviteret Broholmerselskabet
til den 2.4.2014. Samt en opdatering på hvor langt vi er med Hjerteprojektet hos Broholmeren
Der er blandt forskerne enighed om, at Aortastenose, er en forsnævring af venstre hjertekammers
udløb. Forsnævringen ses som arvæv der dannes indenfor hundens 1. leveår. Jo større
forsnævringen er jo større tryk skal hjertet generere. Trykket måles i m/s og det normale er under
2 m/s hvilket vil give et blodtryk på ca. 120/80. Hvis hastigheden af blodgennemstrømningen i
hjertet er 5 m/s vil blodtrykket i hjertet være steget til 200/80.
Det der giver blodets hastighed ud gennem hjertet er størrelsen på røret, samt den mængde blod
der skal igennem. Hvis vi forstiller os, at røret har en diameter på 2 cm, så vil arealet på det være
3,14 cm2. Hvis der så på et sted er en forsnævring, så røret kun er 1,5 cm i diameter, vil arealet
være halveret.
Billedet ovenover er stenosen hos en 1 år gammel Golden Retriever
Man kan forestille sig forsnævringen som hvis man holder fingeren på en vandslange, samtidig
med det, er der hos mange af hundene en vinkel på røret, som ellers skal være lige i normale
hundehjerter. Blodet vil komme med forøget kraft og sprøjte lige ind i væggen i vinklen, det alene
vil slide på hjertet og forårsage en nedbrydning, ved hjertets 100.000 slag i døgnet.
Da hjertet må arbejde ekstra hårdt for hvert slag, bliver hjertevæggen tykkere og kammeret
mindre. Hjertet kan sagtens nå en størrelse af 3 gange det normale. Men da hjertekammeret bliver
mindre vil trykket og dermed hastigheden af blodgennemstrømningen i hjertet stige.
Aortastenose er en sygdom der betegnes som, dominant nedarvet. På trods af det er der hos
Newfoundlænder eksempel på en hund der har produceret mange SAS ( subaortal stenose )
hvalpe, uden selv at være SAS hund. Det viser bare at sygdommen er mere kompleks end som så,
og at der kan være andre parametre der spiller ind i nedarvingen.
Dog er de enige om, at det er udløbshastigheden der er afgørende for, om hunden har
Aortastenose. En hund med en hastighed højere end 2,25 m/s, bør ikke indgå i avl. Forskerne
arbejder med følgende diagnosekriterier :
Under 2m/s
= ingen SAS
2,0-2,25m/s
= gråzone
2,25-3,50m/s
=mild SAS
3,50-4,50m/s
=moderat SAS
Over 4,50m/s
=alvorlig SAS
Disse hastigheder bliver, ved scanningen, målt på den hvilende hund.
et raskt Broholmerhjerte vil aldrig nå en udløbshastighed større end 3,0m/s, ligegyldigt hvor
forpustet den er og hvor hårdt den har arbejdet.
Sygdommen bliver nedarvet, men er ikke medfødt, men dannes hos den ramte hvalp inden for de
første 3-4 uger og udvikler sig i løbet af det 1. leveår. Og i flere store hunderacer er 60-80% af
individerne inficeret og 10-20% af dem vil dø af det. Resten af hundene kan leve et helt liv uden
symptomer. Det der typisk sker for de hunde der bliver hjertesyge er, at det vil starte med
lungebetændelse, hoste eller åndenød og et vægttab på 10-20 kg., hvorefter det til sidst er slut.
Mislyd
Er der en grad af Aortastenose, vil det give hjertet en mislyd, når pulsen kommer op. Derfor er det
en god ide, hvis dyrlægen får hundens puls op efter scanningen og lytter efter mislyd. En
forsnævring i hjertet, vil altid give mislyd ved anstrengelse.
Mislyde fra hjertet høres bla. som en susende eller hvislende lyd og måles fra ingen til grad 6.
Der kan lyttes efter mislyde i hjertet inden hvalpen forlader opdrætteren. En dyrlæge der er vant
til at lytte efter hjertemislyde ( Ekkogruppen ) kan høre mislyden hos de alvorlige tilfælde, inden
hvalpen bliver 8 uger.
Det er vigtigt at understrege, at en undersøgelse for hjertemislyde ikke er nok. For at være sikker
på at hunden ikke har SAS, er det nødvendigt med en hjertescanning hos en dyrlæge fra
Ekkogruppen.
Hvor langt er vi nået
Vi har til dags dato fået resultater af hjertescanning, fra ca. 40 hunde. Nogle af de hunde er
hjertescannet inden projektet startede, men resultaterne af scanningerne kan stadig bruges.
Da vi startede projektet bad vi udvalgte hundeejere om at få scannet deres hunde, det var hunde
hvor der i forvejen var kendte Aortastenose tilfælde, enten hos forældredyret eller hos
kuldsøskende. Resultaterne fra de scanninger var ret nedslående ( kan ses på hjemmesiden). vi
fandt for mange hunde med gennemløbshastighed højere end 2,25 m/s. Men da sygdommen jo er
arvelig, giver de scanninger intet reelt billede af racen.
Derfor har vi søgt efter frivillige hunde til hjertescanning. 36 hunde har meldt sig som frivillige, det
synes vi er flot.
Da meningen med de frivillige er, at få et bredt billede af sygdommens spredning i racen, vil ikke
alle frivillige blive indkaldt, men vi vil forsøge at få scannet så bredt som muligt. De første 9
scanninger af de frivillige hunde har vist at alle 9 hunde er frie. Hvilket giver håb om, at vi har
været ude i god tid med en kortlægning af Aortastenose hos Broholmeren.
Hvorfor ikke scanne alle hunde? Ja en hjertescanning koster i gennemsnit 1500 kr. så den udgift til
scanning af alle hunde vil være en alt for stor mundfuld for Broholmerselskabet.
Hos Dogue de Bordeaux blev der scannet 60 hunde, og derefter blev der lavet en avlsanbefaling,
ud fra de scanninger. Vi tænker, at vi skal bruge resultater fra nogenlunde det samme antal
Broholmere, og gerne lidt flere, for at danne os et overblik.
Målsætning
At ingen længere er i tvivl om, at Aortastenose er en sygdom som også forefindes hos
Broholmeren.
At alle vil ofre en hjertescanning af deres Broholmer inden den fremover indgår i avlen.
At Broholmerejere er opmærksomme på, at en hund med en udløbshastighed på mere end 2,25
m/s ikke bør indgå i avlen.
At vi når projektet er færdigt, er nået frem til en avlsanbefaling.
At vi får bremset udviklingen af Aortastenose hos Broholmeren.
På vegne af Projekt Broholmerhjerte
Torben Aaris Hammer