Fremskridt for arbejdsmiljø, men også plads til

Kastrup
Nr. 3 Oktober 2014
Social dumping:
Smitten kommer fra luften
Side 3
Ordblind:
Det styrker selvtilliden
Side 4
Produktionsskole:
Et skulderklap til unge
Side 8
Spirit:
Genbrug:
Kræver viden
Side 9
Fremskridt for
arbejdsmiljø, men også
plads til forbedringer
Fra en 3F’er til en anden:
Med hatten i hånden
– eller med rettigheder i ryggen
Debatten om dagpengene vil ikke dø ud. Det skal
den heller ikke. For det
drejer sig ikke bare om
nationaløkonomisk teori,
men om mennesker, i tusindtal, som bliver udsat
for utryghed og økonomisk nedtur.
Nogle vil gerne have, at diskussionen hører op. I dagbladet Politiken forklarer Bo Lidegaard i en leder i august, at
SF og Enhedslisten skal holde
op med at genere Socialdemokraterne.
Med den begrundelse, at
statsministeren jo næppe kan
levere „kortere optjening, længere dækning og bedre mulighed for opkvalificering.”
Han skriver: „Helle Thornings radikale regeringspartner er fast overbevist om, at
det er den forkerte medicin,
der vil virke imod hensigten,”
det er de jo.
Socialdemokraterne forsvarer sig med, at det var Kristian
Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti, som fandt på forringelserne og gennemførte dem
sammen med V, K og R.
Det ved vi godt. Opgaven er
så at ændre på dem.
De Radikale blokerer
Men De Radikale prøver indædt på at blokere. Formelt peger de på, at dagpenge-forringelserne er med i regeringsgrundlaget.
Men de vil gerne selv have
Mogens Pedersen er
folkepensionist og medlem af
3F Kastrup.
Han er tidligere flyarbejder
i SAS og ST Aerospace og
tillidsrepræsentant i SAS
Flyarbejdernes klub.
andre ændringer i regeringsgrundlaget. Så må ændringer
på dagpenge-området også
være mulige.
De Radikales tankegang er,
at hvis arbejdsudbuddet øges
– hvis flere står til rådighed for
arbejdsmarkedet og står og
tripper for at komme i arbejde
– så er der basis for fremgang.
Vupti opstår der arbejdspladser, indkomster og vækst.
Skærer man argumentet
ned i helt kort form, lyder det
absurd: jo flere der er arbejdsløse og arbejdssøgende, desto
mere vil beskæftigelsen stige.
Derfor skulle efterløns-alderen sættes i vejret, og derfor
skulle dagpenge-perioden forkortes.
Men der kommer ikke flere
arbejdspladser, fordi arbejdsløse har faldende indkomst og
større usikkerhed.
Skal der gøres noget for beskæftigelsen, så kræver det, at
regeringen sætter investeringer i gang f.eks. inden for
energi-området med produktion af vedvarende energi,
med energi-renoveringer og
energi-besparelser. Direkte offentlige investeringer eller offentligt støttede investeringer
udført af bl.a. pensions-kasser.
Suppleret med forbedringer af
arbejdsmarkeds-uddannelserne.
Det kan give arbejdspladser
og smitte positivt af på beskæftigelsen på andre områder, offentligt såvel som privat.
Pres på de arbejdsløse
De Radikale ønsker, at de arbejdsløse skal stå med hatten i
hånden. Den enkelte arbejdsløse skal sige i kor med Margrethe Vestager „sådan er det
jo”, når dagpengenes ophør
nærmer sig. Presset for at finde sig i ringere vilkår skal
øges.
Dermed bliver det for fagbevægelsen vanskeligere at
Har du noget
på hjerte
– så skriv til os
3F Kastrup Avisen bringer gerne debatindlæg fra
medlemmer til medlemmer.
Mogens Pedersen (til højre) har i mange år været aktiv i 3F Kastrup.
forsvare, forbedre overenskomster og sikre et rimeligt
arbejdsmiljø.
Radikale ministre klager
over, at danskerne ikke svinger dankortet noget mere, så
økonomien kan komme i opsving.
Men det siger sig selv, at
med en trussel om at gå fra
f.eks. 27.000 kr. i løn, til 17.658
kr. i dagpenge, til 10.600 –
14.134 kr. i arbejdsmarkedsydelse eller kontanthjælp, så
hygger man sig ikke med at
svinge dankort.
Så kære Radikale: Faldende
og usikker indkomst er ikke
vejen til arbejdspladser og
grøn udvikling.
Som ny partileder er Morten Østergaard kommet med
en ny begrundelse for ikke at
spole tilbage på dagpengeområdet.
Det gør han med henvisning til, at der er 8.000 fattige
børn i Danmark og 80.000
voksne på kontanthjælp, som
ikke kan tage et arbejde her og
nu.
Men, Morten Østergaard, at
gøre mere for de dårligst stillede, behøver vel ikke ske på
bekostning af de næst-dårligst
stillede?
Og det er jo en dårlig ide at
skubbe flere fra dagpenge-systemet og A-kasserne over i
det sociale system, hvor der er
rigeligt med opgaver at tage
sig af, bl.a. familierne med
8.000 fattige børn og de 80.000,
som ikke kan få arbejde på
kort sigt.
Den stålsatte skal bøje sig
Morten Østergaard forklarer,
at han er stålsat. Men når R og
de andre forligspartier i 2010
forventede, at ’kun’ 4.000 ville
falde ud af dagpengesystemet,
og det nu er blevet til over
40.000 med kurs mod 60.000,
og når beskæftigelsen ikke
skyder i vejret – så virker det
dumstædigt at afvise forlængelse af dagpenge-perioden
og forkortelse af genoptjenings-kravet.
Den arbejdsløse skal ikke
stå og dukke sig med hatten i
hånden, men skal med rettigheder (og fagbevægelsen) i
ryggen kunne bevæge sig frem
mod et nyt job.
Regeringen m.fl. må koncentrere sig om at sætte gang i
de investeringer, som gør
samfundsmæssig gavn og
øger beskæftigelsen.
Derfor skal Enhedslisten og
SF fortsætte med at kræve forbedringer på dagpenge-området (med opbakning fra så
store dele af fagbevægelsen
som muligt). Socialdemokraterne skal vende tilbage til deres protester mod forringelserne i 2010. DF skal fastholdes på bonde-angeren.
Og Morten Østergaard og
De Radikale må så erklære, at
omtanke og tilbagetog kan
være bedre end stålsat stædighed.
Støt op om presset på regeringen
Skriv under for en
dagpengeløsning nu!
Kravene lyder på:
Hjælp til alle der er faldet ud af dagpengesystemet
l Afskaffelse af den gensidige forsørgelsespligt for kontanthjælpsmodtagere
l Halvering af optjeningskrav til seks måneders arbejde
l
Kontakt redaktionen med forslag til emner og
skribenter – gerne i god tid, før man sætter sig til
tasterne.
Vi hjælper gerne med kommaer, stavekontrol og
korrekt sprog.
Kontakt Ole Donbæk Jensen fra redaktionen: 88 92 68 71.
Skriv under på
www.dagpengeløsning.nu
Leder ...
Kan du arbejde, til du er
73 år?
Det mener et stort flertal i Folketinget – uanset hvilet fag
du er i og uanset antal år på arbejdsmarkedet.
I takt med at levealderen stiger, skal der endda lægges flere år oven i hatten, og samtidig forringes tilbagetrækningsmuligheder som efterløn og førtidspension.
Hverdagens eksperter, som f.eks. 3F’erne på Danmarks arbejdspladser, ved godt at det er en uhyre vanskellig udfordring og en helt forkert udvikling.
Vi har tværtimod brug for at få efterlønsalderen tilbage til
60 år!
Social dumping i lufthavnsbranchen:
Smitten kommer
fra luften
Hvis ikke politikerne griber ind, kan SAS og andre
velrenoverede flyselskaber blive tvunget til at
matche konkurrerende
lavprisselskaber – også på
arbejdsvilkår. Det fremgik
af lufthavnskonferencen i
september.
pelvis SAS har forståelse for:
også udbredt – gennem „krea– SAS mener, at det er et po- tiv” fortolkning af love og reglitisk valg, om vi fortsat kan ler.
have skandinavisk personale,
Faglig organisering
eller om vi i modsat fald tvinog aktivitet har holdt
ges til at matche vores konkurproblemet væk fra
renter, siger Lars Wigelstorp
jorden
Andersen, der er SAS-direktør
for public affairs, og som holdt Forringelse af arbejdsforholoplæg om „kreative ansættel- dene er ikke kun et problem i
sesmetoder”.
luften, det kan også komme til
De politiske tiltag i rappor- at true personalet på jorden.
ten lyder blandt andet på fæl– Social dumping er ikke
Arbejdsforhold, der nærmer les EU-regler, der sikrer reelle, kun knyttet til det, der foregår
sig social dumping, er et pro- direkte ansættelser.
i luften. Specielt i Københavns
blem, der bliver større og stør– Det vil betyde, at ansatte i Lufthavn har der i mange år
re i lufthavnsbranchen.
fx vikarbureauer anses som været hård konkurrence og
Det blev klart på en konfe- medarbejdere i de selskaber, mange multinationale firmaer.
rence, som LO og fagforbun- de reelt arbejder for, og de der- At dumping er holdt ude skyldene 3F, Dansk Metal, HK Pri- med sikres samme rettighe- des godt fagligt arbejde, kolvat og Flyvebranchens Perso- der, forklarer Henrik Bay- lektive overenskomster og høj
nale Union holdt den 16. sep- Clausen, formand for 3F Ka- organisering, pointerede Li5
Side
tember i LO Huset11på
strup og en af initiativtagerne zette Risgaard, næstformand i
:38 Islands
3
/09/1
0
3
Brygge.
til konferencen.
LO, i sin velkomst.
t 1
u
o
y
a
er:L
eling Men det var også klart, at
d
f
Rapporten
anbefaler
også
a
F
Statsejede flyselskaber
både trafikminister Magnus en mere fast definition af beer ingen helle
Heunicke, Dansk Industri, grebet „hjemmebase”.
SAS og LO er parat til at tage
– Det kan sikre, at skandina- Social dumping er ikke kun en
fat i problemerne.
ver ikke gennem fiktive kon- trussel i privatejede, men også
Alle parter bakkede op bag trakter tvinges til at arbejde på statsejede flyselskaber.
anbefalingerne i en rapport, eksempelvis spanske vilkår,
Det fremgik
af et indlæg om
ev
et br
der blev udgivet af Trafikmi- og at de er socialt sikret i sdet
i det statsejede
derudviklingen
n
e
u
n r d Baynisteriet tidligere på året. Poli- rigtige land,
siger
Finnair, der blev holdt af Anu
, Henrik
utten
l
o
v
r
n
e
o
k
r
k
tikerne
opfordres
i
rapporten
Clausen.
Hietala fra fagforeningen for
æ
p
m
er
Klister til politiske tiltag og
rm rk
estramdet finske kabinepersonale.
t
s
!
i
d
l
r in
ed k
Omgåelse af
ssenupade
bet m
mere
fortolkninger
af
Finnair er, trods statslig aka
s
k
r
s
e
d
bu
t ell så kreative
e
overenskomster
og
d
Spred værende
regler,
tiemajoritet,
i gang med at
r
.
r hvo
arket
national lovgivning
— elleomgåelser hindres.
oursource
ikke
kun ground
p
r
rke
d 6 m
Opfordringer,
som
eksemDet
er
især
kabinepersonalet
i
handling
og
catering,
men
e
m
s
e
Lever
lavprisselskaber, der lige nu også flyvninger – så ingen akbliver påtvunget forringede g
er reelt er tilbage i firu tiviteter
løn- og arbejdsforhold. Det maet.
rbejde
sker blandt andet i form af i a – Det viser, at statslige fly„kreativ” spekulation i ansæt- selskaber i værste fald kan
telsesmetoder og outsourcing. ende som såkaldte „virtuelle”
Norwegian Air i Skandina- luftselskaber, der kun eksistelt! har kollektiv rer som en adresse på et stykenkenok
vien,
.. helt der
.overenskomst,
lader fx andre ke papir: Uden en eneste aktie
k
k
selskaber
uden
overenskomst vitet – alle arbejdsopgaver er
i
.
..
!
e
g
stå
for
dele
af
deres
aktivitet. outsourcet, og selv fly eller flyn
e
dagp
Ansættelse af personale på
Sætdele ejes af andre, siger Henrik
ringere, udenlandske vilkår er Bay-Clausen.
’
Vi vil ha
e
d
j
e
b
r
a
e
d
j
e
b
r
a
’
Vi vil ha
Sæt
JOB
med
ud
løntilsk
2Re6t til
O u t s o u r c i n g. Sådan staves
utryghed på nudansk. Det er noget
3F Kastrups medlemmer oplever i
stor stil.
Outsourcing, der udskydes, er at
forlænge utrygheden. „Hvem arbejHenrik Bay-Clausen,
der jeg for næste år?” og „Har jeg
formand, 3F Kastrup.
arbejde næste år?” osv. er de spørgsmål, den enkelte står med og ikke
kan få ordentligt svar på.
Outsourcing af dagrenovation er et politisk valg truffet i
både Tårnby, Dragør og København. Sjovt nok har de konservative på Frederiksberg valgt at gå den modsatte vej: Insourcing! Og det har endda været win-win for medarbejdere og
kommune. Faktisk har Frederiksberg sparet tocifrede millionbeløb.
SAS’ outsourcing af Ground Handling nærmer sig det farceagtige. Det blev besluttet i november 2012, og gentagne
deadlines er for længst overskredet. Usikkerheden forstærkes, og den enkeltes respekt for egen arbejdsgiver formindskes!
Jeg får lyst til at spørge SAS: Hvordan syntes I selv det
går?
Som faglige har vi tre svar på den udfordring, outsourcing
giver: Sammenhold. Sammenhold. Og Sammenhold. For sådan kan tryghed staves!
Foto: Harry Nielsen
– Statslige flyselskaber kan i værste fald ende som såkaldte „virtuelle” luftselskaber, der kun eksisterer som en
adresse på et stykke papir, siger Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup og deltager på lufthavnskonferencen
i september. Foto: Jana Dall.
Presset på vores politikerne skal fastholdes men samtidig må
der ske noget andet.
På den baggrund har 3F Kastrup sat gang i „Hvordan holder vi længere på arbejdsmarkedet”.
Der er allerede kommet mange ideer; fra kost, motion, rygning til arbejdsmiljø, stress, hjælpemidler og arbejdsgivers
(med)ansvar.
Faktisk er det et naturligt spørgsmål til alle arbejdsgivere:
Hvad vil du gøre for, at dine medarbejdere kan holde til de er 73 år?
Samtidig skal vi tænke problematikken ind i overenskomster, lokalaftaler og alle mulige andre steder.
Der bliver god brug for endnu
flere ideer!
Finansloven er også et politisk valg. Regeringen skal vælge,
om den laver forlig til
højre eller venstre. SF
og Enhedslisten skal
vælge, hvor hårdt de
tør presse regeringen.
Lad det være klart.
Vi har i den grad brug
for en finanslov til venstre. Der skal stadig ryddes op efter
VKO: Indsats mod social dumping (også i luftfarten) og for
bedre arbejdsmiljø, fradrag for fagligt kontingent, skabelse af
bæredygtige jobs og opgør med bare nogle af dagpengeforringelserne er blandt de ting, vi savner.
Og så er der statens indkøb. 800 millioner kroner køber de
f.eks. rejser for om året. Med litauiske Small Planet Airlines
eller „norske” Norwegian ... Hvad med at benytte danske
overenskomstdækkede virksomheder?
Kædeansvar, bestilleransvar og arbejdsklausuler osv. må
for vores skyld også gerne blive en del af et finanslovsforlig.
Outsourcing
Sådan staves utryghed
på nudansk
ge!
dagpen
arbeigjadnge!
3
Det styrker selvtilliden at vide, at man
er god til noget
hvis telefonen aflæser en qrkode på plakater, der sættes
op i lufthavnens personaleafdelinger.
11916
– Jeg vil gerne stå frem og
_Tilb
ud_3F
-affortælle,
delin
ger:L hvilke muligheder
ay ut
1 For
30/0det
ordblinde ohar.
9/13er bedre
:38
at spørge om hjælp end11at
gåSide
og gemme sig, siger han.
Selv har han deltaget i et
ordblindekursus i fagforeningshuset på Saltværksvej.
Og det har han ikke fortrudt.
Tale til tekst, tekst til tale
Klister
mærke
Etraf de hjælperedskaber, som
Nicolai Jul Larsen er glad for
Spred
b
en app. til mobiltelefoner,
abe
— elle udsker
t m d
r hvo Dragon
klistDen kan forr det eDiction.
erm r
etale
llertil
ker p
vandle
s tekst.
Lever
p
a
sser
es me
i
en
ndbed 6 –m Man kan indtale
!
kermobiltelefon
sked irsin
og
derp ar
ket.
efter sende den som tekst i en
sms eller e-mail. Eller man kan
lægge den på FaceBook og
Twitter, siger han.
App’en kan også læse tekster op, som man får på mobilen.
Vi vil ha
’
Arbejdet som materialemand for ungdomslandsholdet i ishockey er en betroet stilling. „Det er mig, der skal sørge
for, at alt materiel er i orden, så spillerne kun tænker på at spille”, siger Nicolai Jul Larsen, der er hovedperson i ny
kampagne om hjælpemidler for ordblinde i lufthavnen.
Nicolai Jul Larsen, specialarbejder i CPH Marken, er
hovedperson i kampagne
om hjælpemidler for ordblinde i lufthavnen.
– Jeg har som ordblind altid
fået at vide, at jeg ikke kunne
blive til noget. Men det har jeg
modbevist ved at tage en uddannelse som tømrer, være
materialemand for ungdomslandsholdet i ishockey og arbejde i CPH Marken, siger Nicolai Jul Larsen.
Han er lige nu hovedperson
arbejde
Vi vil ha
’
arbejde
Fuld fart på
i en kampagne i lufthavnen,
der blandt andet fortæller .om
..ik Nicolai Jul Larsen har arbejdet
dagpenkei CPH i fem år. Han
hvilke værktøjer, ordblinde
... hebegyndte,
gda! han ikke kunne
enkarkan benytte mod deres handi- e
fålt fast
elt!
kap.
bejde som tømrer. Han håber
Kampagnen består af en på sigt at få en fod indenfor i
film som CPH har produceret lufthavnens tømrerafdeling.
og lagt på internettet. Den kan
– Jeg kan jo godt savne
også vises på mobiltelefoner, tømrerfaget, siger han.
Sæt
arbejde
igang!
Så enke
lt
er det ...
Sygedagpenge:
I sin fritid er Nicolai Jul Larsen bidt af ishockey. Han arbejder i en specialbutik med
hockeyudstyr og er materialemand for ungdomslandholdet
og for eliteholdet i Herlev
Eagles. I april 2014 skal han
med til et B-VM for ungdoms5
landshold i Ungarn.
– Det er en betroet stilling at
være materialemand. Man
skal ikke kun holde styr på alt
materiel, men også hjælpe
med fx at slibe skøjter, siger
han.
Han fortæller at han ofte
ringes op for at få gode råd om
vedligeholdelse og reparation
af ishockeyudstyr.
– Det styrker selvtilliden at
konvo
vide,luman
god til noget –
ttener
, n r
også selv om man
er
duordblind,
sende
r et
siger han.
br
JOB
Re
t til
dagpen
med
løntilsk
ud
ge!
2
6
Ret
uger
i arbejd
ti
dagpenl
e
ge!
Sæt
arbejde
igang!
Vær opmærksom på ny 5-måneders regel
...dagp
en
ge bære
r ikke
lønnen
i sig se
lv.
der for at få forlænget perioden – og også mulighed for et
forsørgelsesgrundlag, hvis
man ikke kan få sygedagpenge.
– Det er vigtigt, at folk, der
frygter længerevarende sygdom, søger hjælp eller sætter
sig grundigt ind i lovgivningen. Medlemmer kan få råd og
vejledning her i fagforenin-
Picbad
ge
penge, hvis man opfylder en
– Vi ved stadig ikke, hvorrække krav. Det handler især dan jobafklaringsforløb vil
nde s
logan
blive administreret. Men vi vil
s kan om, at kommunen skal vurMuligheder for
bestat
dere,
den
syge
er
i
gang
med
gerne hjælpe syge medlemilles
som j der brinforlængelse
et behandlingsforløb,
mer, eksempelvis som bisidpg-fi
l r Den største ændring i lovgiv- ger personen tilbage til påearved samtaler med komtdere
il br
ug fo
Lovgivningen betyder, at man
ningen består i, at alle syge in- bejdsmarkedet. Eller hvis syg- munen,
sigerrJoan
Sølyst.
Picb
adge.
ikke længere automatisk får
den 22 uger skal have vurde- dommen ser ud til at være
Den offentlige ydelse,
man
sygedagpenge i mere end fem
ret, om man fortsat har ret til livsvarig eller livstruende.
kan få under et jobafklaringsmåneder.
dagpenge.
Hvis man har påbegyndt en forløb, svarer til kontanthjælp
Men der er flere muligheMan kan få forlænget dag- sag om førtidspension, revali- – dvs. 14.203 kroner, hvis man
dering (inklusiv virksomheds- har børn, og 10.689 kroner,
Eks-S
kolen
praktik) eller har en aktiv ar- hvis man ikke har.
s Try
kkeri
AlpTSlf.
bejdsskadesag,
vil man stadig
– Og ydelsen kan, modsat
: 35
35 72 sygedagpenkunne modtage
kontanthjælp,
ikke tages fra
l7E6mai
l: tr
ykker
ge.
den
syge
på
grund
af formue
i@eks
-s l
enkærestes/ægtefælles
s.dk
3F har lavet en pjece, der ellerkoen
gennemgår reglerne mere indtægt, siger Joan Sølyst.
præcist. Folderen kan hentes i
Der er også mulighed for
fagforeningshuset på Salt- boligstøtte, hvis man ikke er
værksvej.
formuende eller har en ægtefælle/samlever. Men det skal
Jobafklaringsforløb
søges særskilt.
Selv om en syg mister retten til
Jobafklaringsforløb skal
Mødested: Tårnby Kommunes Materielgård, Ved Lergravene 2, hvor turen også sluttes
dagpenge efter fem måneder, ifølge lovgivningen maximalt
med kaffe og sund kage.
er der stadig mulighed for at vare to år – men lovgivningen
opnå et vist forsørgelses- giver mulighed for, at syge
Se Tårnby på en ny måde: Stadsarkivar Lone Palm Larsen viser rundt i Tårnby gamle
grundlag.
kan deltage i to forløb.
landsby og fortæller om mennesker og steder.
Det kræver, at man indgår i
– Det er uklart, hvordan
Turen, der er en del af Tårnby Sundhedsuge, er på 3 kilometer og med stop undervejs.
et såkaldt „jobafklaringsfor- lovgivningen bliver udmønløb,” hvor man sammen med tet, men vi vil følge det meget
Tilmelding: [email protected] eller telefon: 32 47 00 79. Arrangementet er gratis.
en sagsbehandler laver en nøje, så vi kan hjælpe syge
plan for tilbagevenden på ar- bedst muligt, siger Joan Sølyst.
Arr. 3F Kastrup og Stads- og Lokalarkivet, Tårnby
bejdsmarkedet, som den syge
skal følge.
Den 1. juli trådte en ny
lovgivning om reglerne
for at opnå sygedagpenge under sygdom i kraft.
gen, siger Joan Sølyst, socialOven
rådgiver
i s3F
t Kastrup.
e
Lokalhistorisk vandretur
i Tårnby Landsby
Fredag den 10. oktober kl. 14.00-16.00
4
Portørerne kunne veksle mellem familiehygge og diskussioner af lokalaftale, da forhandlinger, klubmøde og familiedag blev slået sammen i WFS i august.
Tre-i-en-lokalforhandling
Lokalforhandlinger, familiedag og klubmøde blev
i august holdt på samme
dag i Worldwide Flight
Service. De ansatte kunne
undervejs nikke ja og nej
til ny lokalaftale – og
give indspark til forhandlingerne.
Forhandlinger om ny lokalaftale for portørerne i WFS,
Worldwide Flight Service blev
i august mere dynamiske, demokratiske og åbne end normalt. De foregik nemlig samtidig med en familiedag og et
klubmøde for alle portører i
virksomheden.
Omkring 60 ud af 75 portører deltog i dagen.
Hele tre ting
Baggrunden for at indkalde til
familiedag og klubmøde på
samme dag som forhandlingerne var flere, forklarer Tho-
mas Møller, tillidsrepræsentant for 3F’erne i WFS.
– Før sommerferien kunne
vi ikke blive enige med ledelsen om en aftale, der lå inden
for vores forhandlingsmandat, fortæller han.
Forhandlerne måtte derfor
have fat i deres bagland, men
på grund af sommerferie mv.
var det besværligt at finde et
tidspunkt for et bestyrelsesmøde. Da bestyrelsen endelig
var samlet, besluttede den at
forhandle og holde klubmøde
samtidig.
– For det giver jo medindflydelse, at portørerne her og
nu kan sige ja og nej til nye elementer i en lokalaftale, siger
Thomas Møller.
Medvirkende var også, at
en anden Thomas, Thomas Petersen, direktør i WFS, havde
sagt, at han gerne ville stille
sig op foran de ansatte og forklare dem firmaets økonomiske situation.
– Vi besluttede at tage ham
på ordet. For det var med den
Foredrag og film om
danske krigssejlere
under 2. Verdenskrig
6.000 danske søfolk var i allieret tjeneste.
Over 1.000 døde. Morten Bach fra Det internationale
transportarbejder­forund, ITF, fortæller og viser film om
søfolk og deres liv og hverdag under krigen.
Det sker den 21. okt. kl.15 i Festsalen, Saltværksvej 68
Gratis adgang for medlemmer af 3F Kastrup
Arrangør: 3F Kastrup og AOF
begrundelse, at WFS afviste
vores lønkrav, siger Thomas
Møller.
Endelig ville bestyrelsen
også præsentere arbejdspladsen for ægtefæller og børn.
– Det kan være voldsomt
svært at forklare, hvad det er,
vi arbejder med herude. Derfor ville vi også lave mødet til
en familiedag, siger Thomas
Møller.
Ja, ja, nej og in-put
Og kombinationen af forhandlinger, klubmøde og familiedag blev på alle måder en succes, mener tillidsrepræsentanten.
Forhandlerne kunne veksle
mellem møder med ledelsen
og medarbejderne, og de ansatte kunne veksle mellem familiehygge og diskussioner af
lokalaftalen.
– Portørerne sagde løbende
ja, ja og nej til aftalepunkter,
og de sendte os tilbage i forhandlingslokalet med nye
mandater, siger Thomas Møller.
De ansatte kunne også
komme med forslag til løsninger af konfliktstof mellem ansatte og ledelse.
– Èn uenighed handlede om
afspadsering af overarbejde.
Her fremsatte et medlem af
klubben et forslag til løsningsmodel, som endte i lokalaftalen, fortæller Thomas Møller.
Beskeden lønregulering,
men bedre afspadsering
Resultatet blev en ny 2-årig lokalaftale. Den giver en månedlig lønregulering på 450 kr. i år
og 300 kr. i 2015 samt en bedre
afspadseringsordning. Og den
rykker tidspunktet for weekendbetaling to timer frem (fra
klokken 14 til 12 lørdag).
Desuden er det aftalt, at 10
års ansættelse udløser en bonus på 10.000 kroner. Den vil
for mange blive udløst om to
år, når virksomheden kan fejre
10-årsjubilæum.
– Endelig fik vi også indført
36 timers afspadsering om måneden til bestyrelsesmøder,
skemalægning og planlægning af kurser, fortæller Thomas Møller.
Thomas
Møller.
Swissport Cargo rykker
til WFS
Swissport Cargo Services
fragtterminal er fra 1.
oktober blevet overtaget
af nabovirksomheden
World­wide Flight Service.
Portørerne i Swissports fragtterminal på Kystvejen fik onsdag den 27. august at vide, at
de fra 1. oktober vil være en
del af naboen Worldwide
Flight Services.
Overtagelsen betyder, at
Swissports terminal bliver en
tredje terminal i WFS’ virksomhed, fortæller Thomas
Møller, tillidsrepræsentant i
WFS.
Klubbestyrelserne i de to
virksomheder holdt den 19.
september et fællesmøde, hvor
de planlagde, hvordan en fusion mellem klubberne kan
finde sted.
Swissport portørerne besluttede den 23. september, at
Swissport portørerne siger farvel til firmalogoet, men arbejdspladsen og
vilkår fortsætter på samme niveau.
de ønsker at overgå til alle
WFS lokalaftaler fra 1. oktober
for straks at komme i gang
med sammenlægningen.
Der blev senere på dagen
indgået aftale mellem klubberne, WFS og 3F Kastrup om
dette, fortæller Peer Sandeman tillidsrepræsentant for
Swissport portørerne.
Der er cirka 25 portører i
Swissport, der er berørt af salget og 90 portører i WFS.
5
Spirit Air Cargo Handling:
Sort humor, effektivitet
og tilfredshed
sen, der er portør i Spirit.
– Der er plads til fis og ballade i løbet af arbejdsdagen.
Det er et absolut plus herude,
siger Frank Rasmussen.
– Her er masser af sort humor, men også højt til loftet.
Selv om nogle kvikke bemærkninger kan have et svirp af
sandhed, siger han.
– Men mobning, arbejder vi
for, bliver slået til jorden med
det samme, siger Morten J.
Larsen.
– Vi har haft eksempler på,
at det, nogen syntes var humor, af andre blev opfattet
som mobning, siger han.
Mange forskellige slags
gods
Det er meget forskellige godstyper, der skal håndteres i løbet af en arbejdsdag i Spirit.
Det kan både være kunst, medicin, fisk, skind, tøj, elektronik og meget andet. Det kan
også være levende dyr eller
kister med lig (såkaldte „hummere” efter forkortelsen for
det engelske ord for menneske: human).
De forskellige godstyper
skal behandles forskelligt. Noget bygges op i containere eller på paller til de store langdistancefly. Andet behandles
som stykgods.
Der er stadig problemer med usunde arbejdsstillinger i containere, hvor
portører tvinges til at arbejde med krummet ryg.
Spirit Air Cargo er specialister i godshåndtering
ind og ud af Københavns
Lufthavn. De ansatte
værdsætter slagfærdig
omgangstone og ordnede arbejdsforhold.
Spirit Air Cargo Handling, eller Spirit i daglig tale, er en del
af SGH (SAS Ground Handling), selv om selskabet er skilt
ud som en selvstændig virksomhed.
SAS ejer 90 procent af selskabet, mens Swissport, et andet internationalt cargo- og
ground handling-firma, ejer
de sidste 10.
På landsiden kører lastbiler
til og fra terminalen på Peterdalsvej. På airsiden samarbejder de ansatte med flyportørere i SGH, der tager sig af
Spirit Air Cargo Handling
er Skandinaviens største selskab
for håndtering af flygods. Det har
afdelinger i Norge, Sverige og
Danmark.
Der er omkring 225 ansatte i
Spirits afdeling i Københavns
lufthavn.
6
lastning, losning og transport
til og fra flyene.
Arbejdet i Spirit består i
håndtering af gods. Det foregår i en stor produktions- og
lagerhal. Men firmaet har også
postafdeling på anden sal i en
sidebygning til hallen.
Arbejdets organisering
Portør- og transitarbejdet i
Spirit foregår døgnet rundt,
alle årets dage.
Arbejdet er organiseret i toholdsskift for dag- og aftenhold – og med faste vagter
hver anden weekend. Der er
desuden et fast nathold.
– Det er der mange der trives med, siger Morten J. Larsen, tillidsrepræsentant og formand for portørklubben i Spirit.
Der er desuden mange deltidsansatte, der især arbejder
lørdag-søndag. For det er her,
der er særligt travlt – omkring
40 procent af al gods bliver
håndteret i weekenden.
Løssluppen omgangstone,
men mobning forbudt
Omgangstonen blandt de ansatte er løssluppen og drillende. Jargonen kan godt opleves
som hård, men den er hjertelig, forsikrer Frank Rasmus-
Ankomst på landsiden
Når gods ankommer fra landsiden skal det registreres, og
dele af det skal screenes, før
det er „ready for cargo” (klar
til ladning), som Morten J. Larsen siger.
Meget arbejdsjargon i Spirit
er på engelsk.
– Det er vel naturligt i en
lufthavn med international
trafik, siger Morten J. Larsen.
Gods fra speditører, der er
godkendt af myndighederne,
står selv for kontrollen. Mens
„ukendte” afsenderes gods
bliver røntgenfotograferet for
farligt gods.
Opbygning og
nedbrydning
En stor del af arbejdet i Spirit
består i opbygning og nedbrydning af containere og paller med gods. Det sker omkring 30 ramper i terminalens
hal.
Noget af godset skal omlades og videresendes, andet
skal opbygges til bestemte fly
eller „nedbrydes” til udlevering eller videre transport med
eksempelvis lastbil.
Automatisering og
manuel behandling af
stykgods
På airside arbejdes der i „to
spor” – stykgods og færdigmonterede paller/containere.
Arbejdet med containere og
plader er på airside automatiseret. Når opbygningen i hallen er færdig, føres de ud i et
særligt lagerrum, der styres af
it-teknologi.
Arbejdet med stykgods er
stadig manuelt. Det lægges på
såkaldte dollyvogne, der kører
det ud til flyene.
Det er Spirits opgave at laste og lodse vognene, mens
SGH står for kørsel og arbejde
på flyene.
Godt tilfreds
Morten J. Larsen fortæller, at
mange portører har arbejdet i
Spirit i mange år. Selv har han
været ansat siden 1986
– Så arbejdspladsen må jo
have været god, siger han.
– Folk bliver også behandlet
godt ved eksempelvis sygdom, og vi har også en stor
grad af frihed til selv at kunne
bytte arbejdstider og vagter.
Det er især vigtigt for folk med
familie, siger han.
Han fremhæver også, at
Spirit er imødekommende
overfor enlige forældre i forhold til arbejdstider.
– SAS’ personalepolitik må
man – for det meste – give en
tommel opad, siger han.
– Men goderne er måske
under pres. For det er jo ikke
ukendt, at SAS står i en hård
konkurrencesituation, siger
Morten J. Larsen.
Vognpark i lufthavne er ved at blive udskift
Stadig p
af
11916
_Tilb
d_3Fafdel
Arbejdsmiljøet ufor
flyporinger
:Layo
ut
tørerne i Spirits terminal i
Kastrup er stærkt forbedret efter flytning til nye
lokaler for to år siden.
Men der er stadig plads
til forbedringer, mener
ansatte ogKtillidsreprælisterm
ærker
sentant.
Spred
bu
ka et
— elleSpiritdsAir
Flygodsfirmaet
med k
r hvo bCarl
rejet
detaf e
go Handling, der er
llers
Levefor
SAS, flyttede
tilreto
s år siden
d 6
bage til terminalenmepå
Peterm rke
dalsvej, umiddelbart op mod r p
rundkørslen øst for hovedindgangen til Københavns Lufthavn.
Flytningen har betydet bedre plads, flere arbejdsspor og
indførsel af ny teknologi, der
mindsker antallet af tunge løft.
Og en ny organisering af arbejdsmiljøarbejdet har mind...ikktale
sket kløften mellem
e og
d
a
gpeKim
handling, mener
ng John
Vi vil ha
’
arbejde
e!
Sæt
arbejde
igang!
Så enke
lt
Tonen mellem medarbejderne i Spirit er drillende, men hjertlig. Mobning
tåles dog ikke, fortæller Morten J. Larsen (th) og Kim John Christiansen.
er det ...
J
Re
da
lovgivning overholdes. Ved
nedbrydningen af paller og
containere er meget arbejde er
stadig manuelt.
– Her er det selvfølgelig
vigtigt, at man bruger de rigtige arbejdsstillinger ved atypiske løft, siger Kim John.
Det er dog ikke altid muligt.
Der er stadig problemer med
arbejde i containere, hvor
medarbejdere ofte må kravle
ind og arbejde med bøjet ryg.
– Det er et problem, som
medarbejdere ved CPH’s kuffertanlæg i hallen også har. Og
det er så stort, at Arbejdstilsynet har påbudt en løsning. Vi
håber på at kunne lave en copycat af den løsning, der forhåbentlig snart udvikles der,
siger Kim John Christiansen.
tet til elkøretøjer og hybrider. Slid på dæk og materiale kan dog også give luftproblemer.
plads til forbedringer
f arbejdsmiljøet
Christiansen, der som miljøassistent arbejder med arbejdsmiljøproblemer.
– Arbejdstilsynet mener nu,
at arbejdsmiljøet ligger inden
for lovgivningens rammer,
selv om der stadig er mange
tunge løft. Der er dog stadig
rum for forbedringer, siger
han.
Platforme, klemmetruck
og vakuumsug
En af forbedringerne er, at der
er skabt platforme i terminalen, hvor paller til de store
langdistancefly kan hæves og
sænkes.
– Det har mindsket problemer med skæve arbejdsstillinger. Men der er også fare for at
man kan falde i dem – derfor
har vi indført en sikkerhedsafstand til dem malet i gult, siger
Kim John Christiansen.
En anden forbedring er, at
der er indkøbt såkaldte „klemmetrucks”, dvs. trucks, der
kan løfte kasser og andre regulære genstande ved at klemme
fra siden. Det har lettet meget
arbejde, der tidligere blev klaret med håndkraft.
Endelig er der også blevet
indlagt vakuumsug i loftet,
der kan afhjælpe mange tunge, fysiske løft.
– Desværre kan de godt
være lidt besværlige at bruge.
Nogen gange skal man eksempelvis udskifte hovederne.
Men der er nu færre ansatte
med „Tarzan-syndrom”, siger
Kim John Christiansen.
– Også fordi, det er ældre
medarbejdere, der sætter normerne. Og mange kan jo godt
mærke, at de har arbejdet fysisk i mange år, siger han.
– Men vi har stadig en udfordring med at ændre kulturen, så de tekniske hjælpemidler i endnu højere grad bliver
brugt.
Ny organisering af
arbejdsmiljøarbejdet
Flytning og opkøb førte også
til en ny organisering af arbejdet med arbejdsmiljø i virksomheden.
Tidligere havde otte medarbejdere ansvar for arbejdsmiljøet – men kun i en begrænset
del af deres arbejdstid.
Nu er der ansat en miljøassistent, der arbejder med problematikken på fuld tid, nemlig Kim John Christiansen.
Desuden er der tre arbejdsmiljørepræsentanter.
– Det har gjort afstanden
mellem ord og handling meget mindre, siger Kim John
Christiansen.
– Det er blevet nemmere at
hive fat i mig, hvis der er et
problem – også fordi jeg har
kontor lige ud til produktionshallen. Hvis en pære er gået,
behøver man ikke længere
vente i tre uger, før der bliver
gjort noget. Der bliver handlet
med det samme, siger han.
– Der er naturligvis stadig
plads til forbedringer, men vi
har nu en struktur, hvor der er
en bedre dialog mellem medarbejdere og ledelse.
Tunge løft
Et problem, der stadig ikke er
løst, handler om tunge løft.
Det er ikke ualmindeligt, at
medarbejdere fortsat skal flytte ti tons eller mere i løbet af en
dag – selv om Arbejdstilsynet
vurderer, at den gældende
Arbejdstilsynet skjulte
oplysninger
Samarbejde med Arbejdstilsynet er nu ikke altid lige let, fortæller Morten J. Larsen, formand for portørernes klub i
Spirit.
– Arbejdstilsynet overholder ikke altid sine egne normer. Vi har været vidne til en
sag, hvor Arbejdstilsynet har
forlænget frister for påbudte
forbedringer af arbejdsmiljøet
- uden at arbejdsmiljørepræsentanterne er blevet hørt.
Selv om vi brokkede os, førte
det kun til, at tilsynet accepterede nye anmodninger om
fristforlængelser – igen uden
at høre miljøorganisationen,
siger han.
– Da vi så bad om aktindsigt
i sagen, viste det sig, at tilsynet
havde tilbageholdt oplysninger fra os. Vi har sammen med
3F Kastrup klaget til Ombudsmanden, men han ville ikke
tage sagen op – men han har
dog krævet en redegørelse fra
Arbejdstilsynet, siger Morten
J. Larsen.
Partikelforurening
Et andet problem, der fortsætter, handler om partikelforurening. Under rundvisningen for 3F Kastrup Avisen
klager en portør, der kører
truck på airside, over at han
har skidt i sine ører, når han
kommer hjem fra arbejde.
– Hvad ender så ikke nede i
mine lunger, spørger han.
Partikelforureningen stammer ikke kun fra flyene, men
også fra de mange køretøjer
med gods, catering og personale i lufthavnen.
Selv om mange virksomheder, også Spirit, er i gang med
en udskiftning af vognpark til
hybrider og elkøretøjer, er
problemet ikke løst.
For mange køretøjer, især
high loadere, der løfter containere og paller op i flyene, er
ældre modeller, der kører på
diesel og uden påmonterede
filtre.
Og
partikelforurening
stam­mer ikke kun fra brændstoffer, men også fra slidtage
af dæk mv. Selv om vognparken i hal og lager drives på
batterier, kan de stadig godt
forurene luften.
– Vi har konstateret, at der
er snavs i produktionshallen.
Så nu har vi fået sat målere op,
der undersøger, hvor stort
problemet er. Det er et eksempel på, at der trods forbedringer, stadig ikke er muligt at
handle på problemerne fra
dag til dag, siger Kim John
Christiansen.
Økonomisk bremse for
forbedringer
Et andet problem, der hindrer
hurtige arbejdsmiljøforbedringer, er økonomi.
– Virksomhedernes økonomi bliver presset, fordi kunderne ønsker varerne fragtet
igennem så billigt som muligt.
Det betyder færre penge til investeringer i arbejdsmiljø, eksempelvis en hurtig udskiftning af vognparken, siger
Morten J. Larsen.
– Det er desværre en udvikling, vi ser, selvom godt arbejdsmiljø giver bedre sundhed med færre sygedage, længere ansættelser og motiverer
medarbejdere til større indsats, siger han.
– Virksomhederne kan ikke
komme uden om konkurrencen, men det er vigtigt, at den
ikke foregår på dårligt arbejdsmiljø, siger Morten J. Larsen.
Plastik og net giver stadig problemer for portører i Spirit, især i vådt vejr, hvor både materiale og gulv bliver glat.
7
Produktionsskolen Fabrikken:
Skulderklap
til unge
Værkstedsarbejde. Mange unge får en succesoplevelse
på
5
:38 Side
/09/13 11
produktionsskolen
Fabrikken,
ayout 1 30når de ser at resultaterne af deres arbejde
:L
er
ng
li
_3F-afde
lbud
kan
bruges
af andre.
11916_Ti
Morskab og kampråb før patruljering. Unge faglige aktivister ved en hytte i Holte før fordeling af opgaver og
ruter til kontrol af unges arbejdsforhold i Nordsjælland.
samme fag på et værksted. De
oplever, at de skaber noget,
der kan bruges. Samtidigt bruger vi arbejdsprocessen til at
tage en løbende snak med de
unge, uden at være bænket
omkring et bord, siger hun.
Fabrikken har eksisteret i n
te
lis
K
n,
tre år rk
oger
er et
prokonvolutte
p kommunalt
term
is
kl
d
me
t
Produktionsskolen
jekt.
For at blive optaget som
beFabrikken
sser ind!
red budska
ellers pa
deitTårnby,
er etSptilbud
til
unge
elev på skolen, skal man henor
hv
r
le
— el
der trænger til en tænkepause vises
af Ungdommens Uddanarket.
er p nelsesvejledning,
mi rk
6
eller Le
etve
venligt
spark
bagen
UU.
d
me
s
re
for at komme videre i deres
Fabrikken har fem værkliv.
stedslinjer: Madglæde, tekstil
– De unge, der kommer her, og design, træværksted, sundhar meget forskellige bag- hed og velvære samt kreativ
grunde. Nogle har haft en cykeldesign.
svær skoletid, andre har fx miSkolen hjælper gerne unge,
stet forældre. Fælles for dem der vil optages på Fabrikken,
er, at de er „uafklarede”, dvs. i med kontakt til kommune og
tvivl om hvordan de kommer uddannelsesvejledningen.
...helt enkelt!
videre. Vi vil gerne give e
dem
...ikk
inspiration til at finde
ud af,
enge!
dagpfortæller
hvad de vil fremover,
Birgitte Koch, der er forstander for skolen.
Afklaringen af om de unge
med
skal satse på fx arbejde, HF elløntilskud
ler erhvervsuddannelse sker
ikke ved at sidde og snakke,
men gennem arbejdet på Fabrikkens værksteder.
– Mange får her succesoplev­
er det ...
elser, når de arbejder
Så enkelt med
På Løjtegårdsvej, mellem
Englandsvej og Amager
Landevej, kan unge få
hjælp til at finde deres
egne ben, mens de deltager i værkstedsaktiviteter.
rmærker
Vi vil ha’
Vi vil ha’
arbejde arbejde
JOB
Sæt
arbejd!e Ret til
igang
enge!
dagp
Picbadge
n
slogans ka
Ovenst ende
Jobpatrulje:
De unges
arbejdsforhold skal
være i orden
et brev
r du sender
Fagligt aktive unge har
opsøgt og talt med over
300 unge på deres arbejdspladser i løbet af
r
uge2014.
sommeren
6t til
2
Re
i arbejde
Arbejdsforhold for unge under 18 år ser ud til at være i
bedring – hvis erfaringer fra
fagligt unges sommerkampagne kan bruges som målestok. Jobpatruljen har hen over
sommeren opsøgt unge under
18 år på deres arbejdspladser.
Ikke desto mindre er der
stadig problemer på omkring
40 procent af de arbejdspladser, hvor unge arbejder, fortæller Tanja Fynbo, der er en
rer ikke
nge bælokalkoordinatorer
ud...dafagpefire
v.
lønnen i sig sel
for Jobpatruljen for København, Nordsjælland og Bornholm.
– Men vi er i år ikke løbet
ind i så mange grove tilfælde
af brud på lovgivning og mis-
dagpenge!
Sæt
arbejdge!
ler
som jpg-fi
bestilles
igan
brug af unge som andre år.
Der er eksempelvis ikke så
mange unge, der er blevet sat
til at udskænke alkohol, siger
Tanja Fynbo.
Jobpatruljen er et samarbejde mellem forbundene under
LO. I år har omkring 30 unge
deltaget i kampagnen. Det er
unge fra blandt andet 3F Ungdom og arbejderpartiernes
ungdomsorganisationer.
Kommet bredere ud
Patruljen har i løbet af sommeren haft kontakt med i alt 337
unge i regionen.
– Vi er nået ud til flere arbejdspladser i år. Og vi har
blandt andet haft kontakt med
avisbude og buddrenge for
første gang, siger Tanja Fynbo.
Hun fortæller, at de typiske
problemer for unge handler
om for lange vagter, for tunge
løft (max 12 kilo!) og mangel
på pauser.
– Det er tit de unge, der ikke
selv kender til reglerne, som vi
så orienterer dem om, siger
hun.
Ofte overtrædes arbejdstidsreglerne ikke bevidst.
– Nogen gange er det unge,
der selv har byttet vagter. Problemet er, at det risikere at
blive til 2-3-4-mange gange,
hvis det accepteres af arbejdsgiveren, siger hun.
Er Jobpatruljen stødt ind i sager på Amager?
– Ja, men ingen meget alvorlige. De fleste af dem ligger
ikke i Københavnsområdet,
men på Bornholm, siger hun.
Jobpatruljen har udgivet to
pjecer om reglerne for ungdomsarbejde. Den ene er en
guide til unge, den anden til
forældre. Begge pjecer kan
hentes i 3F Kastrups reception
på Saltværksvej.
ge.
for Picbad
- til brug
Udbetalinger fra
3F Kastrup til din NemKonto
3F Kastrup udbetaler kontingentrefusion og TR-daglønstab til medlemmernes
NemKonto.
76mail:
35 72 lE
lTSlf.: 35
Trykkeri Ap
s-Skolens
Ek
.dk
Ifølge
persondatalovens
§ 29 skal du underrettes herom.
ks-skolens
trykkeri@e
Du har mulighed for at bestemme, at du ønsker udbetalinger til en anden konto end til
din NemKonto.
I så fald skal du hurtigst muligt rette henvendelse til os på vores adresse på Saltværksvej
68, 2770 Kastrup.
Vi henviser alle medlemmer til den fyldestgørende vejledning på vores hjemmeside
www.3fkastrup.dk. Vejledningen kan ligeledes fås ved henvendelse til afdelingen.
Du er som altid meget velkommen til at kontakte afdelingen, hvis der skulle
være yderligere spørgsmål.
8
Genbrug kræver viden om
håndværk
– Det er ikke nok at
brænde for miljøtanken,
man skal også vide noget om håndværk, siger
Benjamin Rasmussen fra
genbrugsvirksomheden
Genbyg på Amager Landevej.
Et stykke ude af Amager Landevej – efter overkørslen på
Øresundsmotorvejen – står et
kobbergrønt tårn. Det har tidligere knejset oven på bryggeriet Carlsberg.Men nu står det
på jorden og fungerer som
vartegn for byggemarkedet
Genbyg.
Virksomheden har eksisteret siden 1998 og har specialiseret sig i opkøb, videresalg og
bearbejdning af byggematerialer.
Det har været en eye-opener at
opdage mulighederne i genbrug.
Men vi springer ikke ud af sengen
for at frelse verden, siger Jannick
Wamberg, tillidsrepræsentant og
ansvarlig for fotostudiet i Genbyg
på Amager Landevej.
Genbyg handler med almindelige materialer som
mursten, brædder, døre, fliser
etc. som man også finder i et
almindelig byggemarked.
Men byggemarkedet har
også mere specielle produkter,
som det falder over ved genbrugsopgaver ude i byen, til
salg – eksempelvis Carlsbergtårnet, en kæmpe granittrappe
fra Rigshospitalet eller en
spindeltrappe fra Bellahøj
Vandtårn.
Miljøbevidst virksomhed
Miljøbevidsthed spiller en stor
rolle i genbrugsvirksomheden, der har solceller på taget
og udelukkende bruger el fra
vedvarende energikilder.
– Men vi springer ikke ud af
sengen hver morgen for at
redde verden, siger Jannick
Wamberg, der tillidsrepræsentant i Genbyg.
– Det har ikke desto mindre
været en eye-opener at opdage
mulighederne i genbrug. Før
jeg startede her, tænkte jeg
ikke over hvor mange gode
materialer, der ellers bliver
smidt ud og brændt, siger han.
– Vi konkurrerer dog ikke
kun på miljø. De fleste genbrugsvarer skal holde en lavere pris for at være konkurrencedygtige. Men ofte er kvaliteten også langt bedre end i
nyproducerede lavprisprodukter, siger han.
Indflydelse på
prioritering af opgaver
Jannick Wamberg er ansvarlig
for et fotostudie, der er bygget
ind i lagerbygningerne, hvor
alle byggematerialer filmes og
lægges på virksomhedens
hjemmeside – både til salg
over internettet og i en butik
på stedet.
Når varerne er filmet og registreret, bliver de forsynet
med stregkode, lagt på paller
og sat på lager.
Men Jannick Wamberg arbejder ikke kun i studiet, han
er også servicemedarbejder i
butikken – og deltager i andre
funktioner efter behov.
– Vi styrer i stor udstrækning, hvor det giver mening at
lægge sin arbejdskraft, fortæller han.
Håndværksbaggrund
afgørende
Ligesom de fleste andre ansatte har Jannick Wamberg en
håndværksmæssig baggrund.
Som tømrer. Det samme gælder Benjamin Rasmussen.
– Vores uddannelser og viden om byggeri betyder, at vi
bedre kan vejlede kunder. Det
er ikke nok at brænde for genbrugstanken, man skal også
vide noget om materialer og
byggeprocesser, siger Benjamin Rasmussen.
Han holder især af at have
et varieret arbejde.
– Noget af arbejdet kan godt
blive trivielt. Så er det dejligt,
at vi har en virksomhedskultur, hvor der bliver lyttet til
ens ønsker, og man kan komme rundt i forskellige funktioner, siger han.
– Jeg kan godt lide ikke kun
at arbejde med én ting, men
også at kunne følge en vare fra
den kommer ind, til den er
solgt. Ikke kun at fotografere
eller bearbejde en vare, men
også være med i butikken, så
man får en fornemmelse af
kunderne og deres behov, siger han.
Og de kan være meget forskellige.
– Fra kolonihaveejere, der
er ude efter det billigst mulige,
til feinschmeckere, der ligeglad med pris og kun vil have
kvalitet, siger Benjamin Rasmussen..
– Eller kunder, der skal
have varer, der ikke findes i
almindelige byggemarkeder,
tilføjer Jannick Wamberg:
– Det kan være folk, der
skal finde brædder, der passer
ind i et gammelt gulv, eller enkelte mursten til en gammel
væg, siger han.
Brug for meget plads
Det er ikke tilfældigt at Genbyg holder til i Kastrup, hvor
hus- og grundpriser er lavere
end i København.
– Det kræver meget plads at
drive en virksomhed som
Genbyg. For vi skal mange varer på lager for at ramme folks
ønsker. Vi har eksempelvis
hundredvis af fyldningsdøre,
så chancen for at finde den rigtige størrelse og kvalitet er
større, siger Jannick Wamberg.
Ud over butik og lager på
Amager Landevej har Genbyg
også et fjernlager i Frederikssund. Det bruges til opmagasinering, men kunder kan også
hente materialer derfra en
gang om ugen.
– Vi har altid brug for mere
plads, siger Jannick Wamberg.
Forarbejdning af brugte
materialer
Genbyg indsamler og videreformidler ikke kun genbrugsmateriale. Det genanvender
også dele af det.
Fuldstammer af træ skæres
– Det er ikke nok at brænde for
genbrugstanken, man skal også
vide noget om materialer og
byggeprocesser, siger Benjamin
Rasmussen, der bruger sin viden
som tømrer i Genbyg.
eksempelvis op til planker,
der kan bruges til gulve, borde
mv.
Virksomheden har i de sidste par år haft et snedkerværkssted. Det laver blandt
andet træbukke, borde, bordplader og hylder af genbrugsmateriale, der ellers ikke kunne sælges i brugbar tilstand.
Der arbejder i alt 14 faste
personer i virksomheden, der
har overenskomst med 3F Kastrup.
Men Genbyg henter også
arbejdskraft udefra, når den
får større opgaver ude i byen.
I efteråret 2014 står Genbyg
eksempelvis for nedtagning
og genbrug af Nykredits gamle hovedsæde på Otto Mønsteds Plads i Københavns centrum.
Cater får højeste udmærkelse
Vivi Ngo er blevet uddannet cater på et halvt år –
og udnævnt til dygtigste
og mest kreative elev.
– I starten var det hårdt,
for der er stor forskel på at
arbejde og gå i skole. Men det
blev lettere og til sidst rigtigt
sjovt, siger hun.
Vivi Ngo fra Gate Gourmet er
i sommer blevet udlært cater.
Hun har ikke kun fået topkarakteren 12 for sin afgangsopgave. Hun har også på sit
svendebrev fået påtegnet, at
hun har været den dygtigste
og mest kreative elev på årgangen. Med udmærkelserne
fulgte to japanske kokkeknive. Man bliver udlært cater
ved at tage en specialuddannelse i madlavning til kantiner, cafeer, skibe mv.
Uddannet på et halvt år
Vivi Ngo har taget uddannelsen på et halvt år, selv om læretiden normalt er næsten tre
år. Det skyldes, at hun har taget den som en Grundlæggende Voksenuddannelse,
GVU, og deltaget i tre skoleforløb i forlængelse af hinanden på Hotel og Restaurantskolen i København.
Hun har fået sit arbejde i Gate
Gourmet godskrevet, så hun
ikke som andre elever skulle
ud i praktik. Under uddannelsen har Vivi Ngo levet af
såkaldt „VEU-støtte” (som er
på 80 procent af højeste dagpengesats) plus befordringstilskud.
– Jeg er selvfølgelig stolt
over at have klaret mig så
godt. Men det vigtigste er, at
jeg nu har grundlæggende
kendskab til madlavning i cateringbranchen, og at jeg har
papir på, hvad jeg kan.
For at tage en uddannelse
på GVU-vilkår skal man
igennem en såkaldt meritafklaring.
Hør mere om mulighederne hos Michael Friis, uddannelseskonsulent i 3F Kastrup.
Nyudlærte Vivi Ngo har fået to japanske kokkeknive
som dygtigste og mest kreative elev på sin årgang på Hotel og
Restaurant Skolen.
9
FA G LI G T - NYT ved Ole Donbæk Jensen
Overenskomst med Varemodtagelsen
„Varemodtagelsen” i Københavns Lufthavn har indgået
overenskomst med 3F Kastrup.
Varemodtagelsen står for modtagelse og leverance af varer til restauranter og butikker i Lufthavnens Terminal 3.
Overenskomsten er en tiltrædelse til Industriens Overenskomst med aftalt løn.
Der arbejder 5 3F ére i Varemodtagelsen.
Overenskomst med HMS Host Lager i
lufthavnen
HMS Host har indgået overenskomst for deres lager i Københavns Lufthavn med 3F Kastrup.
HMS Host driver en række af restauranterne i Københavns Lufthavn.
Overenskomsten er indgået direkte med 3F Kastrup, og er
på samme niveau som vores aftale med Select Service Partner, der driver de øvrige restauranter i lufthavnen.
Løn- og lokalaftaler
WFS: Hos cargofirmaet WFS er der indgået en ny to-årig
lokalaftale med en lønstigning for alle på 450 kr. pr. måned
i år og 300 kr. i 2015. Det er også aftalt at betaling for weekendarbejde starter kl. 12 lørdag i stedet for kl. 14 som Industriens Overenskomst ellers siger. Der arbejder lige nu 90
3F’ere hos WFS.
Swissport Cargo: Hos Swissport, som overgår til WFS (se
side 5), er det aftalt, at lønnen også stiger med 450 kr. pr. 1.
marts 2014. Der var 28 3F’ere hos Swissport
LSG Sky Chefs: Cateringfirmaet har indgået en tre-årig lønaftale med 3F Klubben med en stigning på 482 kr. pr måned
hvert år. Der arbejder cirka 40 3F’ere hos LSG.
Sodexo: Hos flycleaningsfirmaet Sodexo er der også lavet en
tre-årig aftale med stigning på 450 kr. i 2014, 375 kr. i 2015 og
375 kr. i 2016. Der arbejder 70 3F’ere hos Sodexo.
Heinemann: Hos Heinemann, der er driver de toldfrie butikker i lufthaven, er der aftalt en ny lønstruktur for lagerarbejderne. Fritvalgskontoen steg med 1% i 2014 og lønnen steg
med 300 kr. pr. måned pr. år i 2014, 2015 og 2016. Der arbejder 16 3F’ere hos Heinemann.
DHL Aviation: Hos fragt og kurer firmaet DHL Aviation er
der indgået en etårig lønaftale med en stigning på 420 kr. pr
måned. Der arbejder cirka 180 hos DHL Aviation.
Coor: Hos Coor, der står for intern post i SAS ,er der aftalt en
lønstigning på 458. kr. pr. måned. Denne aftale blev forhandlet i et samarbejde mellem 3F og HK.
Chep Aerospace Solutions: I dette firma, der reparerer og
vedligeholder flycontainerer, er der lavet en tre-årig aftale
med en samlet lønstigning på 10 kr. i timen fordelt over de
tre år. Der arbejder seks 3F´ere hos Chep.
Genbyg: Hos Genbyg på Amager Landevej er der lavet en
tre-årig fornyelse af overenskomsten. Med en lønstigning
seks kr. i timen over de tre år samt stigning i særlig opsparing med 1% pr. år, så den ender på 3% i 2016.
Dårligt psykisk
arbejdsmiljø i fremmarch
i lufthavnen
Stress, højt arbejdstempo
og chikane er et stigende
problem i virksomheder i
lufthavnen.
Arbejdsmiljøet i lufthavnen
har altid været belastet af
hårdt fysisk arbejde på grund
af mange tunge løft, skæve arbejdsstillinger, ulykker og slid
på kroppen. Men i det seneste
år er også dårligt psykisk arbejdsmiljø begyndt at dukke
op som et problem, fortæller
Janne Hansen, sagsbehandler i
3F Kastrup i arbejdsskadesager.
– Det hårde arbejde er ikke
forsvundet. Men nu ser vi flere
sager med baggrund i dårligt
psykisk arbejdsmiljø.
Arbejdstilsynet er begyndt
at udstede påbud og give vejledning til virksomhederne
om det psykiske arbejdsmiljø.
Det har ikke tidligere været så
markant et problem, fortæller
hun.
Problemet er især blevet
synligt, efter politikerne for et
par år siden besluttede, at Arbejdstilsynet skulle øge sit fo-
kus på brancher med stor nedslidning.
Stress, arbejdstempo og
chikane
Hvad slags psykiske arbejdsmiljøproblemer er der tale om?
– Det handler om stress,
som skyldes højt arbejdstempo kombineret med en hård
tone. Vi ser også mobning og
chikane fra ledere – men desværre også kollegaer imellem.
Og endelig ser vi medlemmer
være utrygge ved, om man
kan klare arbejdet, siger hun.
Skyldes udviklingen at konkurrencen er blevet skærpet mellem virksomhederne i lufthavnen?
– Det tør jeg ikke sige, for
den har jo hele tiden været
hård. Jeg mener snarere, tendensen udtrykker et problem i
den måde, som ledelsesretten
udøves på, siger Janne Hansen.
Hvad kan man gøre for at imødegå udviklingen?
– Have fokus på psykisk arbejdsmiljø, når der udarbejdes
Arbejdspladsvurderinger
(APV). Sikre et godt sam ar-
Ikke færdige forhandlinger.
SAS Ground Handling: Et langvarigt forløb hos SAS
Ground Handling er ikke afsluttet endnu. Firmaet har, imod
al tidligere praksis i dette firma, opsagt fem lokalaftaler til
bortfald samtidig med starten af lokalaftaleforhandlingerne.
Denne uafsluttede forhandling i den største afdeling af
SAS, har også medført at lønforhandlingerne i Spirit Air
Cargo, SAS Tech og SAS Cleaning ikke er afsluttet.
Aviator: Hos Aviator (tidligere Novia) er man tæt på at afslutte forhandlingerne, der denne gang er foregået i et samarbejde mellem 3F, HK og Metalklubben.
Copenhagen Flight Service: Hos Copenhagen Flight Service, der har samme ejere som Aviator, er forhandlingerne
heller ikke færdige.
10
bejde med arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, da det er
forhold, som begge arbejder
med. Og skabe sammenhold
på arbejdspladsen, da det er
fundamentet for at man behandler hinanden ordentligt,
siger hun.
Underviser springer over på
den anden side af bordet
Jeg går fra at være portør og „skolelærer” til rådgiver og organisator,
siger Michael Friis, der er ny uddannelseskonsulent på Saltværksvej.
Hos CFS er lokalforhandlingerne ikke slut endnu. På billedet ses Trang
Vu fra 3F der var i praktik hos 3F Kastrup, arbejde i lastrummet
sammen med CFS portørerne.
– Sammenhold på arbejdspladserne
er fundamentet for at man
behandler hinanden ordentligt,
mener Janne Hansen,
sagsbehandler af arbejdskadesager
i 3F Kastrup.
– Jeg ser gerne, at alle
arbejdspladser får en
uddannelsesambassadør,
siger Michael Friis, der er
ny uddannelseskonsulent
i 3F Kastrup.
1. august startede Michael Friis som ny uddannelseskonsulent i 3F Kastrup. Han afløser
Lene Rosfort, der er på vej på
efterløn.
Michael Friis har tidligere
været ansat i et undervisningsteam for rampeportørerne i
Aviator (tidligere: Novia).
Han har desuden været censor
på teknisk skole for lufthavnsoperatørerne – og aktiv i flere
udvalg i 3F Kastrup. Han har
blandt andet været med til at
udvikle kurser for medlemmerne.
– Min spidskompetence er
lufthavnsuddannelserne, men
jeg har også snuset til andre
fag i fagforeningen. Jeg glæder
mig til at få indgående kendskab til de andre brancher:
skrald, catering, rengøring,
cargo osv. Og kende virksomheder som Den blå planet,
Delfin Vask, CPH Marken og
mange flere, siger han.
Den væsentligste ændring,
som Michael Friis ser i sit job-
skifte, er at gå fra at være underviser til administrativ medarbejder.
– Jeg går fra portør og „skolelærer” til rådgiver, administrativ hjælper og organisator,
siger han.
Har du en bestemt målsætning
for dit nye arbejde?
– Lene har gjort meget for at
få flere uddannelsesambassadører. Det vil jeg også arbejde
for. Jeg ser gerne, at alle virksomheder i 3F Kastrup får en
eller flere uddannelsesambassadører, siger han.
Lige nu er der 30 ambassadører på 17 ud af 51 virksomheder.
– Lokale ambassadører betyder eksempelvis, at mange
flere får brugt den betalte,
selvvalgte uddannelse, som de
har ret til efter overenskomsten. Og de spreder kendskabet til danskkurser, ordblindeundervisning og videreuddannelse, siger han.
benyttelse af baner, terminaler
og services indtil 2019 følger
det danske forbrugerprisindeks.
Aftalen indebærer desuden,
at indenrigsterminalen vil blive nedlagt, som vi kender den
i dag. Og at sikkerhedsområdet i airside vil blive ændret.
Det sidste kan betyde udvidelse af det såkaldte CSRAområde og flytning af „Gazastriben”, hvor ansatte skal
gennem sikkerhedskontrol.
Lufthavnsudvalg: Yes! –
og mere samarbejde, tak
Det bliver hilst velkommen af
3F- og Metal-repræsentanter
fra arbejdspladserne i lufthavnen. De har sendt et åbent
Lufthavnsudvalget opfordrer CPH til at lave et „servicetjek” på hele lufthavnens infrastruktur – fra stort til småt, i
samarbejde med medarbejderne, der rent faktisk er de daglige brugere.
Takstaftale kan betyde
flytning af Gaza-striben
Lufthavnsudvalget i 3F er tilfreds med at ny takstaftale mellem CPH og flyselskaberne, indebærer ændring
af lufthavnens sikkerhedsområde.
Københavns Lufthavne A/S
indgik i august en ny takstaftale med flyselskaberne i CPH.
Aftalen betyder, at prisen for
brev til CPH: „Den nuværende placering har altid været
dårlig og i sig selv givet et gigantisk spild af arbejdstimer
og penge og været til stor irritation.”
Udvalget opfordrer CPH til
at inddrage de ansatte i, hvordan det nye sikkerhedsområde bliver lagt fast – og i løsningen af en række andre problemer i lufthavnen, blandt andet
etablering af sundhedshus,
fælles kantiner og et generelt
servicetjek af lufthavnens infrastruktur.
NYVA L G T E A R B E J D S M I L J Ø REPR Æ S E N TA N T E R
Thomas Nissen
M. Larsen
Walter Navarro
Aviator
Morten Krebs
Tårnby Forsyning
Henrik Jørgensen
CPH, Brand&Redning,
Fugle-&Vildtregulering
Jack Jønsson
Renonorden
Husk at give 3F Kastrup besked, når der vælges eller
genvælges arbejdsmiljørepræsentanter, så de kan blive
anmeldt og beskyttet efter overenskomsten.
A- KAS S E N
DAGPENGESATSER
Dagpenge:
Fuldtidsforsikret max.:
pr. dag kr. 815,00
pr. uge kr. 4.075,00
Dimittend fuldtid:
pr. dag kr. 668,00
pr. uge kr. 3.340,00
Fuldtidsforsikrede 91%
pr. dag kr. 742,00
pr. uge kr. 3.710,00
Deltidsforsikrede 91%
pr. dag kr. 494,00
pr. uge kr. 2.470,00
Fuldtidsforsikrede 100%
pr. dag kr. 815,00
pr. uge kr. 4.075,00
Deltidsforsikrede 100%
pr. dag kr. 543,00
pr. uge kr. 2.715,00
pr. dag kr. 401,00
pr. uge kr. 2.005,00
Ny fleksibel efterløn:
Eftersøgning af
tvivlsomme domme
3F Kastrup vil støvsuge
arkiverne efter tvivlsomme domme fra Arbejds­
skadestyrelsen, efter
rapport har påvist fejlbehandling i sager om tab
af erhvervsevne. Medlemmer kan hjælpe.
I juni måned udgav Kammeradvokaten en rapport, der
gennemgik en række sager i
Arbejdsskadestyrelsen om tab
af erhvervsevnen.
Kammeradvokaten fandt
fejl i en del sager, der primært
handler om:
l Forkert fastsættelse af årslønnen
l Forkert fastsættelse af erhvervsevnetab
Meningsforstyrrende fejl og
mangelfuld begrundelse
3F Kastrup har på den baggrund besluttet, at støvsuge
sine arkiver for mulige fejl. Og
genoptage sager med „tvivlsomme” afgørelser.
– Vi kan ikke garantere at
finde alle sager. Så hvis ét
medlem er i tvivl, om en sag
skal genoptages, stiller vi meget gerne op til en drøftelse af
spørgsmålet, siger Joan Sølyst.
Henvendelser fra medlemmer rettes til Joan Sølyst eller
Janne Hansen.
– Book eventuelt en tid til
samtale i receptionen, siger
Joan Sølyst.
l
50% satsen (ungesatsen):
Fuldtidsforsikrede
G-Dage:
Arbejdsgiveres dagpengegodtgørelse for de første tre ledige dage
Hel godtgørelse
pr. dag kr. 815,00
For at opnå maksimal dagpengesats på 815 kr. pr. dag skal din timeløn være mindst 133 kr.
Dvs. bruttolønnen pr. måned skal minimum udgøre 21.325,00 kr.
Udbetalingsdatoer i A-kassen
Oversigt over månedlige udbetalinger af dagpenge – dagpenge under aktivering –
uddannelsesydelse og fleksibel efterløn i første kvartal 2014
Uge nr.
Antal uger
Fra – Til
Disposition
uge 39 - 42
4
22. september- 19. oktober
Fredag den 24. oktober
uge 43 - 47
5
20. oktober - 23. november
Fredag den 28. november
uge 48 – 51
4
24. november - 21. december Tirsdag den 23. december
Avise n u d g i v e s a f : 3F Kastrup, Saltværksvej 68, 2770 Kastrup, tlf.: 7030 0950, www.3fkastrup.dk l Ansvarsha vende: Henrik Bay-Clausen
Redak t i o n s u d v a lg : Ole Donbæk Jensen, Tommy Svensson, Carsten Almskou, Jane Larsen og Annette Thomsen l Jour nalist: Ole Wugge Christiansen
Fotos : 3F Kastrup l G r a f i s k p ro d u k t i o n : 3F Kastrup l Tryk : otm Avistryk Herning-Ikast A/S
Småhistorier, artikler, forslag til artikler/arbejdspladsportræt – kontakt afdelingen l Ønskes hjælp til skrivning – kontakt afdelingen l Redaktionen sluttet 25. september 2014
Fagligt Fælles Forbund for Kastrup og Omegn indkalder til
generalforsamling
i Salen, Saltværksvej 68
tirsdag den 25. november
kl. 16.00
Spisning fra kl. 18.00 - 18.30
Tilmelding til den gode mad senest torsdag den 20. november
kl. 17.00 på [email protected]
Har du brug for børnepasning i forbindelse med generalforsamlingen så ring til afdelingen på tlf. 70 300 950
Oplys: Navn og fødselsdato for medlem – antal børn og alder på børn
Kastrup
UMM Magasinpost
ID-nr. 46677
Nr. 3 Oktober 2014
Fest til den tidlige aften
Der var 100 festende deltagere, da 3F Kastrup Efterløn- og pensionistklub i juni holdt 35-års jubilæumfest.
Jubilæet startede med en reception fredag den 13. juni i festsalen på
Saltværksvej.
Onsdag den 18. juni tog deltagerne med bus til Gerlev Kro i Jægerspris,
hvor der var tre retters menu og en lille svingom. Klokken 18 kørte bussen
tilbage til Kastrup.
Flere klubber i 3F Kastrup støttede festen med gaver til lodtrækning.
Vi vil gerne takke de klubber, der hjalp med til at gøre festen lidt sjovere. Leif E. Olsen.
Ikke kun Nick Hækkerup kom til orde i debatprogrammet, da regeringen lancerede sit
sundhedsudspil. Også skraldemand Mads „Krølle” Sørensen gav sit besyv med.
Sundhedsminister på besøg
hos CityRenovation
Sundhedsminister Nick Hækkerup besøgte torsdag den 21. august skraldemænd i City Renovations lokaler i Glostup.
Årsag: Regeringens lancering af et nyt sundhedsudspil med særligt blik
for ufaglærte og dårligt uddannedes situation.
Besøget involverede også et tv-hold fra Danmarks Radio, der samme
aften bragte indslaget i nyhedsmagasinet Bag Borgen.