17-09-2014 Kognitive dysfunktioner og håndtering Sundhedscenter Vest D. 18. – 19. september, 2014 Lone Vesterager Martinus cand. psych., neuropsykolog Leder af undervisningsafdelingen, Center for Hjerneskade Projekt styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Ringkøbing-Skjern Kommune Program, torsdag d. 18.9.14 Kl. 09.30 – 09.45 Velkomst og præsentation Kl. 09.45 – 10.30 ”Getting in the mood” Kl. 10.30 – 10.40 Pause Kl. 10.40 – 11.45 Kognitive syndromer Kl. 11.45 – 12.30 Frokost Kl. 12.30 – 13.15 Case 1 – IB Kl. 13.15 – 14.00 Kognitive syndromer - fortsat Kl. 14.00 – 14.15 Pause Kl. 14.15 – 15.00 Case 2 - A Kl. 15.00 – 15.30 Opsummering af cases 1 17-09-2014 Neurofaglig opkvalificering: Hjernen, modul 1 Fysiske følger • • • • • • • • • • • • • efter erhvervet hjerneskade Kraftnedsættelse Sensoriske udfald og føleforstyrrelser (paræstesier) Hemiparese Spasticitet (hyperrefleksi og klonus) Kontrakturer Konditionsforringelse Neglect Apraksi Dyskoordination Nedsat balance Eksekutive vanskeligheder Ataksi Træthed og andre ”bivirkninger” Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog Kognitive følger Neurofaglig opkvalificering: Hjernen, modul 1 efter erhvervet hjerneskade • • • • • • • • Nedsat koncentration Opmærksomhedsbesvær Visuelle vanskeligheder (hemianopsi) Visuoperceptuelle vanskeligheder (agnosi og neglect) Indlærings- og hukommelsesvanskeligheder (amnesi) Sproglige vanskeligheder og ordmobiliseringsbesvær (afasi og anomi) Vanskeligheder ved læsning (aleksi), skrivning (agrafi) og regning (akalkuli) Besvær ved problemløsning, beslutningstagen, planlægning, igangsætning, strukturering, dømmekraft og overblik (eksekutive vanskeligheder) Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog 2 17-09-2014 De kognitive funktioner Behov for kompenserende strategier Modtagelig for direkte træning Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog Kognitive syndromer Indenfor det visuelle system • Hemianopsi Indenfor det visuoperceptuelle system • Agnosi • Neglect Indenfor det sproglige og matematiske system • Dysartri (motorisk syndrom) • Afasi – impressiv og ekspressiv • Aleksi • Agrafi • Akalkuli Indenfor det hukommelsesmæssige system • Amnesi Indenfor det frontale system • Frontalsyndrom (eksekutive forstyrrelser) Indenfor det erkendelsesmæssige system • Anosognosi Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog 3 17-09-2014 Neurofaglig opkvalificering: Hjernen, modul 2 Men først: energi…og arousal o o o o o Ændring i hjernens aktivitets- og bevidsthedsniveau Generel aktivering Vågenhed Mentalt tempo Parathed o Vanskeligheder med igangsætning, trætte og sløve o Nedsat energiniveau Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog Den visuelle perception Den visuelle perception er opbygget af moduler med separat analyse af de basale visuelle aspekter: - form - farve - dybde - bevægelse Den visuelle perception sker i visuelt cortex, som er opdelt i: - primært synscortex - sekundært synscortex Der projiceres herfra til enten parietalområdet eller temporalområdet Samlet bearbejdes information om: - form og farve (”Hvad”)  til temporallappen - dybde og bevægelse (”Hvor”)  til parietallappen Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog 4 17-09-2014 Hemianopsi Typisk efter skader i occipitalområdet (nakkelappen) Manglende evne for at se et bestemt område af synsfeltet Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog Hemianopsi Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog 5 17-09-2014 Håndtering af hemi-/kvadrantanopsi Begrænset synsfelt, muligvis ikke erkendt Testes af øjenlæge og i praksis Strukturerede og ustrukturerede scanningopgaver • Madlavning • Læsning - teksten placeres i det intakte synsfelt, så det undgås, at hovedet drejes fra side til side 6 17-09-2014 Visuel objekt agnosi Typisk efter skader i det højre parietalområde (højre isselap) Manglende evne for visuel helhedsopfattelse Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog Agnosi - typer Visuel agnosi = når synet fungerer, men det sete ikke kan identificeres: 1. 2. 3. 4. Objekt-agnosi = manglende identifikation af genstande Prosop-agnosi= manglende identifikation af ansigter Akromat-opsi = manglende identifikation af farver Akinet-opsi = manglende identifikation af bevægelser Auditiv agnosi = når hørelsen fungerer, men lyde ikke kan identificeres Taktil agnosi = når følesansen fungerer, men genstande ikke kan identificeres Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog 7 17-09-2014 Visuel objekt-agnosi Apperceptiv agnosi - manglende genkendelse af figurer samt manglende evne for kopiering Associativ agnosi - manglende genkendelse af figurer, men velbevaret evne for kopiering Sachs: ”Manden der forvekslede sin kone med en hat” Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog Undersøgelse af visuelle forstyrrelser • Kan patienten se? • Kan patienten rette opmærksomhed mod ting i omgivelserne? • Kan patienten lokalisere ting i omgivelserne? • Kan patienten genkende ting i omgivelserne? • Kan patienten benævne ting i omgivelserne? • Kan patienten huske? 8 17-09-2014 Håndtering af visuel agnosi/apraksi • Træn borgeren i at bruge andre sanser, eks.vis følesansen • Træn ”pejlemærker” i en påklædningsproces (mærket altid i ryggen) • Skriv på tingene, hvad de er – marker, hvor der skal holdes på dem • Lad borgeren beskrive sig frem med ord (selvguiding) Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog Snublende tæt på…Apraksi Typisk efter skader i det venstre parietalområde (venstre isselap) Mangelfuld evne til at udføre målrettede handlinger trods intakt muskelstyrke, sensibilitet og koordination (eksempelvis problemer med at betjene bestik, påklædning etc.) Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog 9 17-09-2014 Neglect Typisk efter skader i parietalområdet (isselapen), specielt i højre hemisfære Manglende evne til at ”erkende” og opfatte den ene halvdel (sædvanligvis den venstre) af rummet og/eller egen person Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog Neglect - typer 1. Personlig neglect (kropsneglect) = når den venstre halvdel af kroppen negligeres og således ikke erkendes (tøj, barbering, hår, læbestift) 2. Peripersonlig neglect (rumlig/spatial neglect) = når den venstre halvdel af det personlige og udstrakte rum indenfor rækkevidde ikke erkendes 3. Ekstrapersonlig neglect (rumlig/spatial neglect) = når den venstre del af omverdenen udenfor umiddelbar rækkevidde ikke erkendes Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog 10 17-09-2014 Neglect Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog Følesans - og motorik Somatosensorisk cortex Neurofaglig opkvalificering: Hjernen, modul 2 Motorisk cortex – lige foran 11 17-09-2014 Visuelle vanskeligheder Neglect • Påvirket erkendelse • Nedsat kritisk sans • Øget impulsivitet • Orientering mod venstre side af synsfeltet • Vanskeligheder med at læse • Overser venstre side af kroppen • Støder ind i ting til venstre • Forstyrrelse af evnen til at orientere sig Håndtering af neglect • Gør borgeren opmærksom på, at der er noget galt, eks.vis med hygiejnen/påklædningen – afprøv med et spejl • Spørg ”Hvor skal du lede”, hvis borgeren savner noget • Skriv en ”opmærksomhedsseddel” eller lav en remse ”Kig til venstre…der er en svensker” – overindlær! • Stimuler fra venstre (hvis aftalt) • Marker de første 5 ord i alle linier i avisartikler, bøger m.m. • Sæt rød tape på venstre side af hylder osv. • Flyt gradvist flere og flere dagligdagsting over i venstre side (hvis aftalt) Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog 12 17-09-2014 Neurofaglig opkvalificering: Hjernen, modul 1 Sprog Verbal sprogproduktion sker i Broca´s område Verbal sprogforståelse sker i Wernicke´s område Broca´s område Wernicke´s område Produktion af prosodi (sprogmelodi) sker i de forreste dele i den højre hjernehalvdel Opfattelse af prosodi sker i de bageste dele af den højre hjernehalvdel Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog Dysartri = et motorisk syndrom Typisk efter skader i motorisk cortex, på overgangen mellem frontalog parietalområdet Manglende/Nedsat evne til at bevæge og styre de muskler, som bruges ved tale, herunder åndedrætsmuskler, strubens stemmebånd, tunge, læber, kæbe og gane. En motorisk talevanskelighed, IKKE afasi Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog 13 17-09-2014 Afasi Ses oftest ved skader i venstre hjernehalvdel, dvs. hovedsagligt omkring temporalområdet Impressiv afasi = uden sproglig forståelse. Typisk efter skade bagtil i venstre temporallap = Wernicke´s område. Ekspressiv afasi = uden sprogligt udtryk. Typisk efter skade bagtil i venstre frontallap = Broca´s område. Sachs: ”Præsidentens tale” Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog Håndtering af sproglige vanskeligheder • Sluk radio og tv, når du er der – og hav papir og blyant parat som en selvfølge • Vær opmærksom på og brug selv mundbevægelser, mimik, tonefald og kropssprog • Vær tålmodig, bryd ikke ind – lange pauser er OK • Gør ikke sætningerne færdige for borgeren • Gentag det, borgeren siger for at være sikker på, at du har forstået ham • Vær konkret og brug korte sætninger (”Jeg tror nok, at jeg vist lige tabte vist tråden her” du´r ikke) • Lad ikke, som om du forstår noget, du ikke forstår – selv om det er fristende • Spørg ind i kategorier, så der kan svares ”Ja” eller ”Nej” Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog 14 17-09-2014 Nogle af de andre med ”A” Anomi – tab eller forstyrrelse af evnen til at mobilisere ord, herunder specielt navneord Aleksi - tab eller forstyrrelse af evnen til at læse Agrafi – tab eller forstyrrelse af evnen til at skrive Akalkuli – tab eller forstyrrelse af evnen til talbehandling og regning (Aleksi uden agrafi – tab af evnen til at læse, men bevaret skrivefunktion) Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog Opmærksomhed o Delt opmærksomhed - være opmærksom på flere ting samtidig! o Selektiv og skiftende opmærksomhed - udvælge fokus…og skifte det! oFokuseret opmærksomhed - fastholde opmærksomhed…trods distraktion! o Vedholdende opmærksomhed - fastholde opmærksomhed over tid! Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog 15 17-09-2014 Vanskeligheder med opmærksomhed Hvordan ses vanskelighederne hos borgeren? o o o o o o Afledelighed Svært ved at bevare overblik over madlavning Forlægger ting Impulsivitet Længere reaktionstid ”Klæbende” opmærksomhed Håndtering af opmærksomhedsvanskeligheder • Hjælp borgeren med at holde fokus – lær ham at sætte et minutur til at markere, når kaffen er klar • Anmod borgeren om at vente med at fortælle, til han er færdig med det, han er i gang med • Sluk radio og tv – og egen snak • Træn med tilpassede koncentrationsopgaver (x-ord, sudoku m.m.) – også egentræning • Hjælp borgeren med at finde pejlemærker og skriv evt. ned: - Ud af hoveddør  til venstre  forbi springvandet  Netto Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog 16 17-09-2014 Amnestisk syndrom Typisk efter skader i bilaterale temporalområder - specielt det mediale område og Hippocampus Retrograd amnesi = bagud dvs. nedsat hukommelse for tidligere oplevelser Anterograd amnesi = fremad dvs. nedsat indlæring af ny viden Påvirker ikke nødvendigvis koncentration og/eller opmærksomhed Procedural vs. deklarativ hukommelse Lone Vesterager Martinus Sachs: ”Den fortabte sømand” cand.psych., neuropsykolog Vanskeligheder med indlæring og hukommelse • Skema til afkrydsning af aktiviteter i løbet af dagen • Mobiltelefonspåmindelser • Anvendelse af minutur, når der laves mad, vaskes tøj m.m. • Sedler på døren – ved sengen osv. (”Har du husket at slukke kaffemaskinen” etc.) • Brug kalender, smartphone, whiteboard m.m. Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog 17 17-09-2014 Neurofaglig opkvalificering: Hjernen, modul 1 Motorik – på overfladen Motorisk område: • videregiver information til rygmarven for at igangsætte muskler på den modsatte side Præ-motorisk område: • forbereder handlinger og nervesystemet Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog Neurofaglig opkvalificering: Hjernen, modul 1 Motorik – på overfladen Isselappen: • kontrollerer motorik i rum (de højereliggende områder) • bidrager til produktionen af kompleks, alleredeindlært motorisk adfærd (de nederste områder) Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog 18 17-09-2014 Neurofaglig opkvalificering: Hjernen, modul 1 Motorik – under overfladen Basalganglierne (og lillehjernen): • kontrollerer kropsholdning og finmotorik • virker som autopilot for allerede indlært motorisk adfærd 8½ • kontrollerer timing af og skift mellem motorisk adfærd Lone Vesterager Martinus cand.psych., neuropsykolog 19 17-09-2014 20