1. No category

23-03-2012
PROBLEMETS OMFANG
Den bedste måde at
hjælpe børnene på, er
at hjælpe forældrene til
at være de forældre, de
gerne vil være!
122.000 børn skønnes at vokse op i en familie med et
alkoholproblem
Sundhedsstyrelsen og SIF, 2008
20 % af 9. klasses elever har oplevet alkoholproblemer i deres
nærmeste familie
SIF, 2009
I 44 % af kommunernes anbringelse af mindreårige børn er
rusmiddelproblemer en del af anbringelsesgrundlaget
Egelund, SFI, 2004
Cand. psych. Birgit Trembacz
ANTAL DANSKERE OPVOKSET MED ALKOHOLPROBLEMER
HVOR MANGE, OG HVORDAN PÅVIRKES BØRN
FRA FAMILIER MED ALKOHOLPROBLEMER?
Aldersgr.
0 - 18 år
9 - 35 år
19 + år
Total
-10% vurderes at være behandlingskrævende i børnepsykiatrisk regi
10%
antal opv. med a.problemer
122.000
181.000
510.000
632.000
antal
1.280.823
1.133.976
4.194.968
5.475.791
%
9.5
15.9
12.2
11.5
-40% har symptomer på
forskellige former for
For de 0-18 årige er tallene beregnet på baggrund af de 16-20 åriges besvarelser, da
der ikke indgik deltagere under 16 år i undersøgelsen
[
40%
psykisk belastning
-50% udviser ikke symptomer
og adskiller sig ikke fra
50%
kontrolgruppen
Kilde: Christensen & Bilenberg, 2000 (sst. ohs)
Tallene er baseret på spørgsmål 29 i spørgeskemaet ”Alkohol i Danmark” (Havde nogen
af dem, du boede sammen med, mens du var ung, problemer på grund af alkohol?). Hvis
de har svaret, at deres far, mor, fars eller mors nye samlever havde problemer på grund
af alkohol, er de blevet kodet som ”opvokset med alkoholproblemer.”
*Hvidtfeldt U.A. m.fl. (2008) ”Alkoholforbrug i Danmark”, Statens institut for
Folkesundhed
HVAD EN MOR DER DRIKKER KAN KOSTE
MOR
FAR
Praktiserende læge. To
besøg pr. måned i 30 år;
91.339 kr.
SØSTER
Nerve-sove- og
smertestillende
BROR
medicin; ukendt udgift
Indlæggelse på
Kontanthjælp
psykiatrisk afdeling,
Psykiatrisk afd. i tre år;
i 25 år;
afrusning og stabilise1.837.200 kr. 1.166.540 kr.
ring. 20 indlæggelser á
Åben afd. på psyk. i et år;
en - til to uger;
1.166.540 kr.
703.120 kr.
Stolpegård psykiatri.
Dianalund
Indlæggelse med terapi i seks
Nervesanatorium i
uger; 134.232 kr.
halvandet år;
Ambulant terapi. 14 besøg:
1.749.810 kr.
22.386 kr.
Psykiatrisk kollektiv i et
Førtidspension i fire år;
halvt år; udgift ukendt
640.704 kr.
Førtidspension i 17 år;
2.722.992 kr.
I ALT: 11.068.311 KR.
FAMILIEORIENTERET ALKOHOLBEHANDLING ER EFFEKTIV OG FOREBYGGENDE FOR VOKSNE OG BØRN
• Inddragelse af familien øger generelt effekten af behandlingen af den
alkoholafhængige og sandsynligheden for at den alkoholafhængige
går i behandling
Nielsen, Becker, Højgaard et al. for Sundhedsstyrelsen, 2006
NIKOLAJ
• Effekten af familieorienteret alkoholbehandling er
• større tilfredshed i parforholdet
Stenhus Kostskole i tre år;
725.400 kr.
Lommepenge på skolen;
14.400 kr.
Transport til skolen; 20.160 kr.
Kontanthjælp i et år; 73.488 kr.
• færre skilsmisser
• forbedret familiefunktion (konflikter, omsorg og samhørighed)
• reduktion af vold i hjemmet
• reduktion af psykosociale problemer hos børnene
Lindgaard for Sundhedsstyrelsen, 2006
www.sst.dk. Politiken 4.12.2009
1
23-03-2012
WHO’S DEFINITION PÅ AFHÆNGIGHED
Afhængighedssyndromet, hvis man kan sige ja
til tre af følgende symptomer:
• Trang til alkohol (craving)
• Stigende forbrug (tolerans)
• Abstinenser; uro, angst, rastløshed,
hjertebanken, sved, søvnløshed
• Drikker videre trods viden om negative
• konsekvenser
• Mindsket interesse i den sociale omverden
• Kontroltab … fortsætter med at drikke trods
beslutning om at lade være
SYSTEMISK DEFINITION PÅ AFHÆNGIGHED
Når en person bruger rusmidler på en
måde, så det går ud over de opgaver og
funktioner, som skal gøres i familien og
…
Når de følelsesmæssige bånd mellem
familiemedlemmerne belastes og
forstyrres af alkohol(rus)brugen
Frid Hansen
Cand. psych. Birgit Trembacz
ÅRSAGER
Den sociale arv
Familieproblemer
Traumer
Lavt selvværd
Krise
Angst
Depression
Ensomhed og isolation
Fysiske skavanker
Skyld og skamfølelser
OG
KONSEKVENSER
Den sociale arv
Familieproblemer
Traumer
Lavt selvværd
Krise
Angst
Depression
Ensomhed og isolation
Fysiske skavanker
Skyld og skamfølelser
Cand. psych. Birgit Trembacz
GENSIDIG AFHÆNGIGHED
Cand. psych. Birgit Trembacz
SVINGE – MED - AFHÆNGIGHED
Er at undskylde og
dække over og
dermed hindre den
der har et
alkohol/rusproblem
i selv at opleve
konsekvenserne af
sin adfærd
Er at tillade, at
et andet menneskes opførsel
påvirker og
præger ens liv
og … at være
optaget af at
kontrollere
dette menneske
Er at drikke
sammen med
den, der drikker
Er at overtage arbejde, der ikke bliver gjort
af den, der har alkohol/rusproblemet Cand. psych. Birgit Trembacz
FORSVARS-
MEKANISMER
BENÆGTNING
(Det er svært at se i øjnene)
PROJEKTION
(Splinten hos andre …)
BAGATELLISERING
(Svært at se i øjnene)
MANIPULERING
(Alkohol bliver styrende)
IDYLLISERING
(Jeg lader som om)
REGRESSION
(Hjælp mig. Pas på mig)
Cand. psych. Birgit Trembacz
Cand. psych. Birgit Trembacz
1
2
23-03-2012
FORANDRINGSPROCESSER OG MI
DE TRE K’ER …
AT SKABE EN PASSENDE FORSTYRRELSE
”STABIL”
ÆNDRING
TILBAGEFALD
IKKE LIGE NU
INTERESSERET I
ÆNDRING
Cand. psych. Birgit Trembacz
EKSEMPEL PÅ DE TRE K’ER
Cand. psych. Birgit Trembacz
”MODSTAND” (er relationel)
(i løbet af en samtale)
•Jeg ved, at du/I ønsker det bedste for dit/jeres barn (det 1.K)
Udtryk: Afbryder – argumenterer – skifter emne – er
uopmærksom – bagatelliserer – undgår – undskylder
– giver andre skylden osv.
•Jeg tænker, at dit alkoholforbrug kan have den og den indflydelse på
barnet. Husk altid først at spørge forælderen om, hvilken indflydelse
han/hun tror, alkoholforbruget har på barnet(det 2.K)
Årsager: Ambivalens, forsvar, usikkerhed,
utilstrækkelig indsigt, beskyttelse, at føle sig udsat
• Lad os tale om, hvilken ændringer, der skal ske? (det 3. K)
At møde modstand:
Gentagelse af ord, sætninger
Gentagelse med følelsesindhold
Gentagelse med meningsindhold
• … og … hvis disse ikke sker, vil følgerne være/bliver jeg nødt til, at …
(det 3.K)
Cand. psych. Birgit Trembacz
DE SMÅ KONTRAKTER
• Er det ok for dig/jer, hvis vi bevæger os ind på det
område?
• Kan vi tale videre om x?
Cand. psych. Birgit Trembacz
AT ARBEJDE MED AMBIVALENS
• Først afdækkes problemets positive sider
Hvad hjælper problemet med?
Hvilke gode sider er der ved … ?
• Dernæst undersøges de negative sider ved
problemet
• Er det noget du/I ønsker at have fokus på?
• Jeg ser noget uhensigtsmæssigt i … Hvad ser du/I? Hvis
der ikke er fælles opfattelse, og der bliver sagt nej til at
gå videre, må man acceptere, at X ikke ser ”det” som
uhensigtsmæssigt
Cand. psych. Birgit Trembacz
• Opsummering: På den ene side er det godt for
dig, fordi … men på den anden side er det
dårligt, fordi …
• Valg og ansvar overlades til X: ”Hvor er du i
forhold til at gøre noget ved problemet? Hvad
tænker du om det?
Cand. psych. Birgit Trembacz
3
23-03-2012
EN SMART HANDLEPLAN
Specifikt og konkret
Måleligt
Accepteret (af begge parter)
Realistisk
Tidsspecifik
TILBAGEFALDSOVERVEJELSER
• Hvordan få stoppet tilbagefaldet, så hurtigt som
muligt … redningsplan for personen med
alkoholproblemet
• Hvad vil/skal partneren gøre?
• Redningsplan for barnet
• Hvilke konsekvenser vil der være for familien i
tilfælde af tilbagefald (det 3.K)
Undtagelser? Bekymringer? Hindringer? Støtte?
Cand. psych. Birgit Trembacz
Cand. psych. Birgit Trembacz
BØRNENES BEGRÆNSENDE
LIVSTEMAER
• Regler ændrer sig tit
• Kaos
• Uvished
MEN …
HVORDAN KOMPENSERE OG SKABE
MULIGHED FOR UDVIKLING
• Der sker nok snart noget
forfærdeligt
• Jeg bliver nødt til at have
kontrol
”Fortæl om dine fantasier” ”Prøv at slække lidt på … jeg skal nok …”
Cand. psych. Birgit Trembacz
Cand. psych. Birgit Trembacz
• Uforudsigelighed
• Beruselse skaber
egocentricitet
• Det er en hemmelighed …
jeg må ikke tale
• Jeg er alene og må klare
mig selv
• Mon ikke det er min skyld?
• Jeg må gemme mine behov
og følelser
”Lad os tale om det”
”Dine behov og følelser er vigtige”
”Det er aldrig et barns skyld, at ”
”Du er ikke alene” (almengørelse) …”
Cand. psych. Birgit Trembacz
4
23-03-2012
”Jeg hader og foragter min mor/far!”
• ”I morgen holder jeg op”
• ”Nu kan jeg godt finde ud
af at styre det”
• Svigtet tillid igen og igen
• Man kan ikke regne med,
hvad der bliver sagt
• Generaliseret mistillid
”Jeg vil være en pålidelig
voksen”
”Der findes mennesker, du kan stole på”
Eksternaliserende tænkning og metode
Cand. psych. Birgit Trembacz
Cand. psych. Birgit Trembacz
RESILIENS
BELASTNINGER FOR BØRNENE
… er medfødt men bliver også udviklet og skærpet i modvind mm
Fokusering og centrering om alkoholproblemet
Forældre, der forandrer sig
Benægtelse
Uforudsigelighed
Rolleombytning
Højt konfliktniveau
Isolation med hemmeligholdelse
Frygt for tab
Oplevelse af ansvar, skyld og skam
Sundhedsstyrelsen, 1996
Forældres alkoholproblem er også en belastning for
børnene i perioder, hvor forældrene ikke er påvirkede
Ukuelighed
Charme
Modstandskraft
Gåpåmod
At være aktiv
Mønsterbrydere
Mælkebøttebørn
Sej og udholdende
Elasticitet
Rimelig
intelligens
Kreativitet
Mening og
sammenhæng
Minus
skyldfølelser
Cand. psych. Birgit Trembacz
OMSORGSSVIGT
BØRN MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE
PASSIVT
ELLER FØLELSESMÆSSIGT
OMSORGSSVIGT
OMSORGSSVIGT
BØRN MED
BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE
Aktivt fysisk omsorgssvigt – når børn påføres skader ved aktive
handlinger fra de voksnes side
Passivt fysisk omsorgssvigt – når barnet udsættes for alvorlige
forsømmelser fra de voksnes side
Aktivt psykisk eller følelsesmæssigt omsorgssvigt – når barnet fra
den voksnes side konstant udsættes for verbal krænkning,
indespærring, konstante trusler og afvisning samt
Passivt eller følelsesmæssigt omsorgssvigt – når børn udsættes for
omsorgssvigt eller understimulation på grund af forældres
manglende evne til at give tryghed, omsorg og kærlighed fx på
grund af psykisk sygdom, stofmisbrug (alkohol, medicin, narkotika)
sociale vanskeligheder m.v. (Else Christensen 1992:36)
Barnets forældre er kun i begrænset omfang i stand
til at aflæse barnets kropslige signaler om lyst/ulyst og
grænser
Barnets forældre er kun i begrænset omfang i stand
til at reagere på barnets følelser, men reagerer primært
på, hvordan de selv har det
(Else Christensen ”Omsorgssvigt, 1992:65 )
5
23-03-2012
FAMILIENS FUNGEREN
KOMPENSERENDE VOKSNE
Struktur og organisering?
Forudsigelighed (regler, rutiner etc.)?
Konfliktniveau?
Forældreansvar for rusproblemet?
Italesættelse af problemer, besværligheder?
Tilsidesættelse af egne behov og indlevelse i og
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Jeg ser dig. Anerkender dig. Du er ok. Noget særligt
Det er ikke din skyld
Dine behov og følelser er legitime
Jeg kan skabe struktur, forudsigelighed
Jeg er pålidelig, til at stole på
Dine reaktioner er naturlige set i lyset af dine oplevelser
Jeg har fokus på, og vil gerne styrke dine ressourcer
Jeg vil hjælpe dig med at du forsøger at skabe
sammenhæng i dit liv
Eksternaliserende tænkning og metode
opfyldelse af barnets behov?
Kompenserende voksne i netværket?
Cand. psych. Birgit Trembacz
Cand. psych. Birgit Trembacz
EKSTERNALISERENDE SAMTALER (1)
I forhold til voksne
• Kan du forestille dig, at alkoholproblemet (svinge-medafhængigheden) er en selvstændig størrelse … noget der kommer til at
styre dig?
EKSTERNALISERENDE SAMTALER (2)
Børn/unge:
• Er der forskel på din mor/far, når hun/han drikker og ikke drikker (er
ædru)?
• Det er som om, der kommer en helt anden personlighed frem, når
mor/far drikker
• Hvilke karakteristika, tillægsord kan du sætte på problemet. Hvis du
skulle finde et navn, et billede …?
• Hvordan synes du din mor/far er (karakteristika, tillægsord), når der
bliver drukket? … og i de perioder, hvor der ikke bliver drukket?
• Hvilken indflydelse har problemet på dig, dit liv, din familie?
• Hvis du skulle finde et navn, et billede …?
• Hvilken indflydelse har du på problemet (undtagelser, perioder,
situationer)? Hvad kendetegnede den periode etc.?
• Hvilken indflydelse har problemet på dig, dit liv, din familie?
• Er der noget af dette der giver dig nogle ideer til, hvordan du kan
begynde at få mere indflydelse på problemet?
Cand. psych. Birgit Trembacz
AT AFDÆKKE FORÆLDRES INDLEVELSE
• Det er ok at sige ja til mor og nej til alkoholmonstret
NB: Man spørger aldrig et barn/en ung om, hvilken indflydelse han/hun
har på problemet! (Undgå at pålægge skyld)
Cand. psych. Birgit Trembacz
DEN TVÆRFAGLIGE INDSATS
(først nysgerrighed, dernæst informationer)
• Har du tænkt over, hvordan dit barn opfatter
situationen?
• Hvilken indflydelse tror du, det har på x, at
…?
• Kender du selv til det at være tæt på en, der
drikker eller har drukket for meget?
• Hvordan har du forsøgt at passe på x, når du
har drukket?
• Hvad tror du x har brug for, når …?
At give informationer: se foregående ohs
Cand. psych. Birgit Trembacz
Forskellige planeter, som er svære at forene, fordi
der er forskellige lovgivninger, kulturer, praksisser
• Internt i kommunen: Børne- ungeafdeling,
alkoholbehandling, børnehave, skole, PPR,
fritidsordning, sundhedspleje
• Tværkommunalt: Mellem kommuner
• Tværsektorielt: Børne-ungeforvaltning, politi,
statsforvaltning mm
Cand. psych. Birgit Trembacz
6
23-03-2012
DET SETE AFHÆNGER AF ØJNENE, DER SER
De seks blinde mænd, der vil lære
elefantens egenart at kende:
Tegning: Claus Bjarne Christensen
Den første støder ind i elefantens
store krop og udbryder: "Elefanten
er som en mur."
Den anden får fat i elefantens
stødtand og konkluderer: ”Elefanten
er som et spyd."
Den tredje omfavner et af elefantens
ben og mener: ”Elefanten er som en
træstamme."
Den fjerde griber fat i elefantens
hale. Han synes: ”Elefanten er som
et reb."
Den femte har opsnappet elefantens
snabel og er sikker på: ”Den er som
en slange."
Den sjette og sidste blinde mand
rører ved elefantens ører og slutter:
”Elefanten er som en vifte."
NOGLE METODER TIL AT FREMME DEN
TVÆRFAGLIGE INDSATS
• Temadage og fælles undervisning for tværfaglige
grupper
• Fælles supervision
• Visitationsmøder på tværs
• Netværksmøder på tværs
• Tværfaglig koordinator
• Styregruppe med ledelsesrepræsentanter fra de
forskellige områder
Cand. psych. Birgit Trembacz
NOGLE IDEER TIL AT FREMME DEN
TVÆRFAGLIGE INDSATS
• At gøre op med stereotypier og
forudindtagethed
• Accept, samarbejde og udnyttelse af
forskelligheder (multiperspektiv)
• Viden om og forståelse for hinandens
handlemuligheder og begrænsninger
• Fælles viden
• Fælles forståelse
• Fælles sprog
• At tænke i helheder, systemer og relationer
• At kunne alliere sig med alle parter i et system
Cand. psych. Birgit Trembacz
NETVÆRKSMØDET SOM EN VIGTIG METODE
IFT AT UDVIKLE DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE
Det professionelle netværk:
Alkoholbehandling, Børne- ungeafdeling, skole,
fritidsordning, sundhedspleje mm
Det private netværk:
Familiemedlemmer, venner, kollegaer, naboer etc.
Cand. psych. Birgit Trembacz
NETVÆRKSMØDET SOM EN VIGTIG METODE
IFT AT UDVIKLE DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE
Cand. psych. Birgit Trembacz
7