Hvis bare det var et brækket ben…

Malene Friis Andersen cand.psych. aut.
Ph.d.-studerende ved NFA
Hvis bare det var et brækket ben…
”Og så gik jeg ned på det der socialcenter og sagde, at jeg vil gerne tale med nogle om noget
revalidering. ”Ja det kan du ikke bare lige få, hvorfor skulle du have det?”, sådan lidt skrapt ikke,
”Jamen det er sådan fordi, jeg har haft kræft” (siges med lav stemme). BING, så åbner alle dørene
sig og alt muligt, og damerne lagde sig ned: ”og så kan du få, og du kan også”. Og så blev jeg
revalideret… … Så det var meget (griner lidt), det var ligesom noget andet, fordi det var jo rigtig
synd for mig. Altså det kan jeg jo ikke selv gøre for, tænker jeg, at det er det. Man kan jo ikke gøre
for, at man bliver syg af kræft eller får en diskusprolaps vel, nødvendigvis. Men det der med at være
syg af stress…”
”…der er ikke bare nogen bestemt kur. Der er ikke nogle lyserøde, lyseblå, eller lysegrønne
piller, jeg kan spise, og så bliver jeg rask. Jeg skal ikke have kemo, for det hjælper ikke mod
stress, så det er ligesom mig selv, der skal gøre mig selv rask. Altså der er ikke nogle, altså der
er selvfølgelig min læge og nogle psykologer og sådan ikke, men det, jeg skal være min egen
autoritet”
Malene Friis Andersen cand.psych. aut.
Ph.d.-studerende ved NFA
Den næste time…
•
Nyeste forskningsresultater inden for TTA (Tilbagevenden Til Arbejdet) – og
hvilken betydning har de for praksis
– Hvilke indsatser virker?
– Hvilke faktorer har betydning for TTA og fastholdelse?
– Hvad kan man konkret gøre for at forebygge sygemelding og fremme TTA?
•
Bud på en meningsfuld ramme at tænke sygefravær og TTA i
– Et situationelt perspektiv på sygdom
•
Afrunding og spørgsmål
Malene Friis Andersen cand.psych. aut.
Ph.d.-studerende ved NFA
Hvilke TTA-indsatser virker?
Minimale – information
Personrelaterede
Person- & arbejdsrelaterede
IALT
Krav:
• RCT-studie gennemført mellem 1995-2009.
• Publiceret i peer reviewed tidsskrifter.
• Omhandler common mental disorders.
2
4
6
12
Malene Friis Andersen cand.psych. aut.
Ph.d.-studerende ved NFA
Effekt af TTA-indsatser
Minimale – informerende indsatser
• Der er svag indikation for, at informerende minimale TTA-interventioner kan forkorte
sygefraværet
• Der er ikke evidens for, at korte samtalesessioner med praktiserende læge kan
reducere sygefraværet
Personrelaterede indsatser
• Der er ikke evidens for, at TTA-interventioner, der fokuserer på den sygemeldtes
kognition og håndteringsstrategier og kun i beskedent omfang adresserer
arbejdsrelaterede forhold, forkorter sygefraværet
Person- & arbejdsrelaterede indsatser
• Der er indikation for, at TTA-interventioner med fokus på både person- og
arbejdsrelaterede faktorer reducerer sygefraværslængden.
Malene Friis Andersen cand.psych. aut.
Ph.d.-studerende ved NFA
Er tidlig TTA skadelig?
•
Både sygemeldte der fik TTA-intervention og UC fik generelt forbedret
psykisk helbred over tid
•
Tidlig TTA - ved hjælp af arbejdstilpasninger og behandling – synes
overordnet hverken at forbedre eller forværre det psykiske helbred (i
forhold til UC)
OBS
Nedsættelsen af funktions- og arbejdsevne kan hos nogle
fortsætte i et stykke tid efter symptomlettelsen.
Der kan være behov for arbejdsmodifikationer
også et godt stykke tid efter tilbagevenden
Malene Friis Andersen cand.psych. aut.
Ph.d.-studerende ved NFA
Fremmende og hæmmende
faktorer for TTA
Fokus på:
• ”Systemerne”
• Arbejdspladsen
Malene Friis Andersen cand.psych. aut.
Ph.d.-studerende ved NFA
Mangelfuld koordinering
Sygemeldte selv
(fx sygdomsforståelse,
motivation, coping)
Arbejdspladsen
(fx nærmeste leder,
kollegaer)
Sundhedssystemet
(fx behandling,
ventetid, praktiserende
læge)
Sociale system
(fx sagsbehandler,
kompensationssystem)
• De forskellige systemer har ofte forskelligt fokus (og interesser?) Den
sygemeldte bliver usikker på sin parathed til at vende tilbage til arbejdet
• Der er indikation for, at koordination (case management) af de fire aktører kan
fremme TTA
Malene Friis Andersen cand.psych. aut.
Ph.d.-studerende ved NFA
Nærmeste leders rolle i forhold til TTA
Forskningen peger på, at
• Den første samtale lederen har med den sygemeldte om TTA, har
betydning for medarbejderens motivation for TTA
• Ledere mangler viden om psykiske helbredsproblemer. De føler sig
rådvilde i forhold til at modtage en medarbejder med psykiske
helbredsproblemer
• Lederen gør typisk en større indsats for TTA, hvis han/hun er direkte
ansvarlig for TTA-processen, og hvis der er et direkte økonomisk
incitament for fastholdelse af medarbejdere med mentale
helbredsproblemer
Malene Friis Andersen cand.psych. aut.
Ph.d.-studerende ved NFA
Kollegaers rolle i forhold til TTA
Studier viser, at
• Kollegastøtte har betydning for TTA. Sygemeldte, der oplever lav grad
af kollegastøtte, vender senere tilbage til arbejdet
• Kollegaer har mere negative holdninger til medarbejdere, der har været
sygemeldte på grund af psykiske helbredsproblemer end på grund af
somatiske helbredsproblemer
• Kollegaer forholder sig forholdsvist positivt til den tilbagevendte den
første måned efter TTA. Derefter bliver nogle utålmodige, irriterede og
afvisende, hvis der ikke sker ændringer hos den tilbagevendte
Malene Friis Andersen cand.psych. aut.
Ph.d.-studerende ved NFA
Potentielt vanskelige arbejdsopgaver
Forskningen viser, at især følgende opgaver er vanskelige for personer
med MHP:
• Kognitivt krævende opgaver
• Interpersonelle opgaver
• Styre tid og overholde deadlines
• Arbejdsopgaver der involverer beslutningstagen
• Kommunikation
• Kundekontakt
Det er dog meget individuelt, hvordan funktionsevnen og
arbejdsevnen påvirkes hos den enkelte
Malene Friis Andersen cand.psych. aut.
Ph.d.-studerende ved NFA
Hvad kan man gøre?
Fokus på intervention på
arbejdspladsen
Malene Friis Andersen cand.psych. aut.
Ph.d.-studerende ved NFA
Hvad skal man have fokus på for at sikre
fastholdelse og tilbagevenden?
1. Arbejdsopgaver – kvalitet og kvantitet
2. Arbejdstimer – hvor meget og hvornår
3. Fysisk placering på arbejdspladsen – med hvem og hvor
4. Det relationelle felt – kollegaer og leder
Malene Friis Andersen cand.psych. aut.
Ph.d.-studerende ved NFA
Arbejdsopgaver – kvalitet og kvantitet
Sæt fokus på
• Afgrænsede, veldefinerede arbejdsopgaver, der kræver begrænset prioritering
og beslutningstagning
• Opgaver der ikke kræver samarbejde med mange, og hvor man er minimalt
afhængig af andre parter for at kunne løse dem
• Arbejdsopgaverne skal helst i nogen grad være meningsfulde og tjene et formål.
Oprydning på lagret kan ikke anbefales til en leder…
• Begræns arbejdsopgaver der kræver kontakt til fx kunder, klienter
• Minimer muligheden for uforudsigelige situationer og arbejdsopgaver –
vikartimer er fx ikke en god ide.
• Arbejdsopgaver der giver mulighed for at indlægge hyppige pauser i
opgaveløsningen
Nedskriv hvad der bliver aftalt, så både medarbejder og
leder er helt klare over aftalen
Malene Friis Andersen cand.psych. aut.
Ph.d.-studerende ved NFA
Arbejdstimer – hvor meget og hvornår
•
Planlæg en langsom men gradvis optrapning uge for uge
•
Første uge kan med fordel være ti arbejdstimer
•
Arbejdsdagen begynder tidligst om formiddagen – og slutter på aftalt tidspunkt!
•
Overvej en ugentlig fridag – fx onsdag eller fredag
•
Overvej fordele/ulemper ved deltagelse/ikke deltagelse i frokost i den tidlige opstartsfase
Overvej lovgivningens mulighed for delvis TTA
•
•
Et dansk studie (alle diagnoser) (Høgelund & Holm 2009) finder en positiv effekt af
gradvis tilbagevenden. De, som blev delvist raskmeldt, havde 50% større chance
for at melde sig fuldt arbejdsdygtige end sygemeldte, som ikke blev delvist
raskmeldte.
Et hollandsk studie (alle diagnoser) af delviste sygemeldte viser, at 92% angiver, at
den delvise sygemelding har positive effekter på deres arbejdssituation
Malene Friis Andersen cand.psych. aut.
Ph.d.-studerende ved NFA
Fysisk placering på arbejdspladsen – med
hvem og hvor
• Overvej hvorhenne det vil være bedst fysisk at sidde til at begynde
med
• Nogle kan opleve det som for lydmæssigt og visuelt støjende at
sidde med flere mennesker. Derudover kan man føle sig ”holdt øje
med”
• Overvej evt. rumdeler, hvis storrumskontor er den eneste mulighed
Malene Friis Andersen cand.psych. aut.
Ph.d.-studerende ved NFA
Det relationelle felt – kollegaer og leder
Har der været mere omfattende konflikter eller mobning kan det være det
bedste, at personen kommer tilbage til en anden arbejdsplads.
Hver opmærksom på følgende:
Legitimitet
• Oplever kollegaer og leder årsag til MHP og sygemelding som legitim?
Gap mellem intention og implementering
• Vise sit værd, ”betale tilbage”
• Arbejdspladsens produktivitetsfokus
Misforståelse
• Det nedsatte funktionsniveau og den nedsatte arbejdsevne kan fortolkes som
dovenskab, lav motivation og uansvarlighed Informer om, at der er tale om en
midlertidig funktionsnedsættelse
• Lav tiltag så kollegaer ikke belastes for meget
Malene Friis Andersen cand.psych. aut.
Ph.d.-studerende ved NFA
Bud på en meningsfuld
ramme at tænke sygefravær
og TTA i
Malene Friis Andersen cand.psych. aut.
Ph.d.-studerende ved NFA
Situeret sygdomsforståelse
”Sygdom er således et relationelt begreb… …Sygdom er i princippet
reversibel og svingende i takt med ændringer i person-situation-forholdet.
Sygdommen (sygdomsudtrykket) kan således elimineres eller mildnes ved
indgreb i situationen, herunder ved ændringer i de sociale strukturer,
ligesom det kan elimineres eller mildnes ved indgreb i personen.
Heraf følger også, at sygdom er et unikt og individuelt fænomen.
Sygdommen er en del af individets lokale situation, hvorfor man ikke kan
generalisere om sygdommens årsag, udtryksform eller forløb uden at tage
sygdommens individuelle og lokale forudsætninger i betragtning”. (Gannik
2005 s.18)
Malene Friis Andersen cand.psych. aut.
Ph.d.-studerende ved NFA
Sygdomshandlingsfelt
Når vi ikke længere kan indeholde ubehaget eller generne inden for en
tilstrækkelig stor del af de situationer, vi indgår i, så opstår der gradvis en
opfattelsen af, at man har en sygdom
Vi forsøger typisk mange ting, inden vi tænker på os selv som syge:
• Regulering af vores daglige adfærd
• Selvmanipulerende aktiviteter
• Ændring af situationen
Situationer kan beskrives ud fra deres grad af symptomrummelighed.
Muligheden for TTA øges betydeligt desto større symptomrummelighed
arbejdspladsen udviser. Arbejdsmodifikationer er en måde at skabe mere
”løse” situationer
Malene Friis Andersen cand.psych. aut.
Ph.d.-studerende ved NFA
Så hvornår bliver symptomer til sygemelding? Og
hvornår til TTA?
Sygdommens
sværhedsgrad
Tærskel for sygemelding?
Manifeste
symptomer
Tærskel for symptomopmærksomhed
Latente
symptomer
Frit efter Dorthe Gannik 2005
Tærskel for Tilbagevenden til Arbejdet???
Malene Friis Andersen cand.psych. aut.
Ph.d.-studerende ved NFA
Sygemelding og TTA – en situeret ”beslutning”?
Rask
Rask
Rask
Accept/
angstniveau
Gensidig
påvirkning
Accept/
angstniveau
Gensidig
påvirkning
Accept/
angstniveau
Syg
”System”
Syg
Individ
Syg
Arbejdsplads