Malene Friis Andersen cand.psych. aut. Ph.d.-studerende ved NFA Hvis bare det var et brækket ben… ”Og så gik jeg ned på det der socialcenter og sagde, at jeg vil gerne tale med nogle om noget revalidering. ”Ja det kan du ikke bare lige få, hvorfor skulle du have det?”, sådan lidt skrapt ikke, ”Jamen det er sådan fordi, jeg har haft kræft” (siges med lav stemme). BING, så åbner alle dørene sig og alt muligt, og damerne lagde sig ned: ”og så kan du få, og du kan også”. Og så blev jeg revalideret… … Så det var meget (griner lidt), det var ligesom noget andet, fordi det var jo rigtig synd for mig. Altså det kan jeg jo ikke selv gøre for, tænker jeg, at det er det. Man kan jo ikke gøre for, at man bliver syg af kræft eller får en diskusprolaps vel, nødvendigvis. Men det der med at være syg af stress…” ”…der er ikke bare nogen bestemt kur. Der er ikke nogle lyserøde, lyseblå, eller lysegrønne piller, jeg kan spise, og så bliver jeg rask. Jeg skal ikke have kemo, for det hjælper ikke mod stress, så det er ligesom mig selv, der skal gøre mig selv rask. Altså der er ikke nogle, altså der er selvfølgelig min læge og nogle psykologer og sådan ikke, men det, jeg skal være min egen autoritet” Malene Friis Andersen cand.psych. aut. Ph.d.-studerende ved NFA Den næste time… • Nyeste forskningsresultater inden for TTA (Tilbagevenden Til Arbejdet) – og hvilken betydning har de for praksis – Hvilke indsatser virker? – Hvilke faktorer har betydning for TTA og fastholdelse? – Hvad kan man konkret gøre for at forebygge sygemelding og fremme TTA? • Bud på en meningsfuld ramme at tænke sygefravær og TTA i – Et situationelt perspektiv på sygdom • Afrunding og spørgsmål Malene Friis Andersen cand.psych. aut. Ph.d.-studerende ved NFA Hvilke TTA-indsatser virker? Minimale – information Personrelaterede Person- & arbejdsrelaterede IALT Krav: • RCT-studie gennemført mellem 1995-2009. • Publiceret i peer reviewed tidsskrifter. • Omhandler common mental disorders. 2 4 6 12 Malene Friis Andersen cand.psych. aut. Ph.d.-studerende ved NFA Effekt af TTA-indsatser Minimale – informerende indsatser • Der er svag indikation for, at informerende minimale TTA-interventioner kan forkorte sygefraværet • Der er ikke evidens for, at korte samtalesessioner med praktiserende læge kan reducere sygefraværet Personrelaterede indsatser • Der er ikke evidens for, at TTA-interventioner, der fokuserer på den sygemeldtes kognition og håndteringsstrategier og kun i beskedent omfang adresserer arbejdsrelaterede forhold, forkorter sygefraværet Person- & arbejdsrelaterede indsatser • Der er indikation for, at TTA-interventioner med fokus på både person- og arbejdsrelaterede faktorer reducerer sygefraværslængden. Malene Friis Andersen cand.psych. aut. Ph.d.-studerende ved NFA Er tidlig TTA skadelig? • Både sygemeldte der fik TTA-intervention og UC fik generelt forbedret psykisk helbred over tid • Tidlig TTA - ved hjælp af arbejdstilpasninger og behandling – synes overordnet hverken at forbedre eller forværre det psykiske helbred (i forhold til UC) OBS Nedsættelsen af funktions- og arbejdsevne kan hos nogle fortsætte i et stykke tid efter symptomlettelsen. Der kan være behov for arbejdsmodifikationer også et godt stykke tid efter tilbagevenden Malene Friis Andersen cand.psych. aut. Ph.d.-studerende ved NFA Fremmende og hæmmende faktorer for TTA Fokus på: • ”Systemerne” • Arbejdspladsen Malene Friis Andersen cand.psych. aut. Ph.d.-studerende ved NFA Mangelfuld koordinering Sygemeldte selv (fx sygdomsforståelse, motivation, coping) Arbejdspladsen (fx nærmeste leder, kollegaer) Sundhedssystemet (fx behandling, ventetid, praktiserende læge) Sociale system (fx sagsbehandler, kompensationssystem) • De forskellige systemer har ofte forskelligt fokus (og interesser?) Den sygemeldte bliver usikker på sin parathed til at vende tilbage til arbejdet • Der er indikation for, at koordination (case management) af de fire aktører kan fremme TTA Malene Friis Andersen cand.psych. aut. Ph.d.-studerende ved NFA Nærmeste leders rolle i forhold til TTA Forskningen peger på, at • Den første samtale lederen har med den sygemeldte om TTA, har betydning for medarbejderens motivation for TTA • Ledere mangler viden om psykiske helbredsproblemer. De føler sig rådvilde i forhold til at modtage en medarbejder med psykiske helbredsproblemer • Lederen gør typisk en større indsats for TTA, hvis han/hun er direkte ansvarlig for TTA-processen, og hvis der er et direkte økonomisk incitament for fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer Malene Friis Andersen cand.psych. aut. Ph.d.-studerende ved NFA Kollegaers rolle i forhold til TTA Studier viser, at • Kollegastøtte har betydning for TTA. Sygemeldte, der oplever lav grad af kollegastøtte, vender senere tilbage til arbejdet • Kollegaer har mere negative holdninger til medarbejdere, der har været sygemeldte på grund af psykiske helbredsproblemer end på grund af somatiske helbredsproblemer • Kollegaer forholder sig forholdsvist positivt til den tilbagevendte den første måned efter TTA. Derefter bliver nogle utålmodige, irriterede og afvisende, hvis der ikke sker ændringer hos den tilbagevendte Malene Friis Andersen cand.psych. aut. Ph.d.-studerende ved NFA Potentielt vanskelige arbejdsopgaver Forskningen viser, at især følgende opgaver er vanskelige for personer med MHP: • Kognitivt krævende opgaver • Interpersonelle opgaver • Styre tid og overholde deadlines • Arbejdsopgaver der involverer beslutningstagen • Kommunikation • Kundekontakt Det er dog meget individuelt, hvordan funktionsevnen og arbejdsevnen påvirkes hos den enkelte Malene Friis Andersen cand.psych. aut. Ph.d.-studerende ved NFA Hvad kan man gøre? Fokus på intervention på arbejdspladsen Malene Friis Andersen cand.psych. aut. Ph.d.-studerende ved NFA Hvad skal man have fokus på for at sikre fastholdelse og tilbagevenden? 1. Arbejdsopgaver – kvalitet og kvantitet 2. Arbejdstimer – hvor meget og hvornår 3. Fysisk placering på arbejdspladsen – med hvem og hvor 4. Det relationelle felt – kollegaer og leder Malene Friis Andersen cand.psych. aut. Ph.d.-studerende ved NFA Arbejdsopgaver – kvalitet og kvantitet Sæt fokus på • Afgrænsede, veldefinerede arbejdsopgaver, der kræver begrænset prioritering og beslutningstagning • Opgaver der ikke kræver samarbejde med mange, og hvor man er minimalt afhængig af andre parter for at kunne løse dem • Arbejdsopgaverne skal helst i nogen grad være meningsfulde og tjene et formål. Oprydning på lagret kan ikke anbefales til en leder… • Begræns arbejdsopgaver der kræver kontakt til fx kunder, klienter • Minimer muligheden for uforudsigelige situationer og arbejdsopgaver – vikartimer er fx ikke en god ide. • Arbejdsopgaver der giver mulighed for at indlægge hyppige pauser i opgaveløsningen Nedskriv hvad der bliver aftalt, så både medarbejder og leder er helt klare over aftalen Malene Friis Andersen cand.psych. aut. Ph.d.-studerende ved NFA Arbejdstimer – hvor meget og hvornår • Planlæg en langsom men gradvis optrapning uge for uge • Første uge kan med fordel være ti arbejdstimer • Arbejdsdagen begynder tidligst om formiddagen – og slutter på aftalt tidspunkt! • Overvej en ugentlig fridag – fx onsdag eller fredag • Overvej fordele/ulemper ved deltagelse/ikke deltagelse i frokost i den tidlige opstartsfase Overvej lovgivningens mulighed for delvis TTA • • Et dansk studie (alle diagnoser) (Høgelund & Holm 2009) finder en positiv effekt af gradvis tilbagevenden. De, som blev delvist raskmeldt, havde 50% større chance for at melde sig fuldt arbejdsdygtige end sygemeldte, som ikke blev delvist raskmeldte. Et hollandsk studie (alle diagnoser) af delviste sygemeldte viser, at 92% angiver, at den delvise sygemelding har positive effekter på deres arbejdssituation Malene Friis Andersen cand.psych. aut. Ph.d.-studerende ved NFA Fysisk placering på arbejdspladsen – med hvem og hvor • Overvej hvorhenne det vil være bedst fysisk at sidde til at begynde med • Nogle kan opleve det som for lydmæssigt og visuelt støjende at sidde med flere mennesker. Derudover kan man føle sig ”holdt øje med” • Overvej evt. rumdeler, hvis storrumskontor er den eneste mulighed Malene Friis Andersen cand.psych. aut. Ph.d.-studerende ved NFA Det relationelle felt – kollegaer og leder Har der været mere omfattende konflikter eller mobning kan det være det bedste, at personen kommer tilbage til en anden arbejdsplads. Hver opmærksom på følgende: Legitimitet • Oplever kollegaer og leder årsag til MHP og sygemelding som legitim? Gap mellem intention og implementering • Vise sit værd, ”betale tilbage” • Arbejdspladsens produktivitetsfokus Misforståelse • Det nedsatte funktionsniveau og den nedsatte arbejdsevne kan fortolkes som dovenskab, lav motivation og uansvarlighed Informer om, at der er tale om en midlertidig funktionsnedsættelse • Lav tiltag så kollegaer ikke belastes for meget Malene Friis Andersen cand.psych. aut. Ph.d.-studerende ved NFA Bud på en meningsfuld ramme at tænke sygefravær og TTA i Malene Friis Andersen cand.psych. aut. Ph.d.-studerende ved NFA Situeret sygdomsforståelse ”Sygdom er således et relationelt begreb… …Sygdom er i princippet reversibel og svingende i takt med ændringer i person-situation-forholdet. Sygdommen (sygdomsudtrykket) kan således elimineres eller mildnes ved indgreb i situationen, herunder ved ændringer i de sociale strukturer, ligesom det kan elimineres eller mildnes ved indgreb i personen. Heraf følger også, at sygdom er et unikt og individuelt fænomen. Sygdommen er en del af individets lokale situation, hvorfor man ikke kan generalisere om sygdommens årsag, udtryksform eller forløb uden at tage sygdommens individuelle og lokale forudsætninger i betragtning”. (Gannik 2005 s.18) Malene Friis Andersen cand.psych. aut. Ph.d.-studerende ved NFA Sygdomshandlingsfelt Når vi ikke længere kan indeholde ubehaget eller generne inden for en tilstrækkelig stor del af de situationer, vi indgår i, så opstår der gradvis en opfattelsen af, at man har en sygdom Vi forsøger typisk mange ting, inden vi tænker på os selv som syge: • Regulering af vores daglige adfærd • Selvmanipulerende aktiviteter • Ændring af situationen Situationer kan beskrives ud fra deres grad af symptomrummelighed. Muligheden for TTA øges betydeligt desto større symptomrummelighed arbejdspladsen udviser. Arbejdsmodifikationer er en måde at skabe mere ”løse” situationer Malene Friis Andersen cand.psych. aut. Ph.d.-studerende ved NFA Så hvornår bliver symptomer til sygemelding? Og hvornår til TTA? Sygdommens sværhedsgrad Tærskel for sygemelding? Manifeste symptomer Tærskel for symptomopmærksomhed Latente symptomer Frit efter Dorthe Gannik 2005 Tærskel for Tilbagevenden til Arbejdet??? Malene Friis Andersen cand.psych. aut. Ph.d.-studerende ved NFA Sygemelding og TTA – en situeret ”beslutning”? Rask Rask Rask Accept/ angstniveau Gensidig påvirkning Accept/ angstniveau Gensidig påvirkning Accept/ angstniveau Syg ”System” Syg Individ Syg Arbejdsplads