Skive - Aarhus - Horsens Baltov Gruppen tilbyder psykologisk udredning til vurdering af personers psykiske og intellektuelle ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. Her kan du læse om vores metoder og få et indblik i vores produkter og ydelser. Svend Baltov er autoriseret psykolog. Han er uddannet som psykolog (cand. psych.) 1978 fra Aarhus Universitet. Helhedsorienterede psykologiske undersøgelser Kognitive/neuropsykologiske tests kan være et værdifuldt redskab til vurdering af en persons begavelse, indlæring og hukommelse, men brugt alene tager de ikke højde for den betydning, som personlighedsmæssige forhold og psykologiske tilstande – eksempelvis depressioner – kan have for testresultaterne. Derfor kombinerer vi i Baltov Gruppen ofte de kognitive tests med personlighedsundersøgelser og sammenholder det med de oplysninger, vi har om personens baggrund og situation. På den måde får vi ikke kun et øjebliksbillede af personens nuværende ressourcer, men også en indsigt i, hvad man eventuelt kan opnå ved en fremadrettet behandling. Er formålet med undersøgelsen mere afgrænset, foretager vi også kognitive/neuropsykologiske undersøgelser, ligesom vi foretager undersøgelser med mere specifikke formål, formuleret af rekvirenten. Vi har stor erfaring med at foretage undersøgelser, evt. med tolk, af personer med anden kulturel baggrund end dansk. Tore Kruse Knudsen er autoriseret psykolog. Han er uddannet psykolog (cand. psych.) fra Aarhus Universitet og har desuden en bachelorgrad i historie. Undersøgelserne kan foretages i vore afdelinger i Skive, Aarhus og Horsens. Hvis det ønskes, kan undersøgelserne efter nærmere aftale også foretages f.eks. i rekvirentens lokaler eller klientens hjem. Erfaring Baltov Gruppen er en veletableret psykolog-gruppe med mange års erfaring, inden for både psykologiske undersøgelser og terapi. Det giver en god basis i forhold til at sammensætte de rigtige psykologiske tests og til at vurdere, hvornår en person gennem behandling kan udvikle de nødvendige kompetencer og færdigheder for at kunne fungere på arbejdsmarkedet. Som led i vores teamwork er der altid mindst to psykologer, der samarbejder om udarbejdelsen af hver enkelt rapport. Overblik Gennem årenes løb har vi ikke kun oparbejdet en solid erfaring inden for psykologiske undersøgelser, men også inden for udarbejdelsen af den endelige rapport. Derfor afsluttes vores undersøgelser altid med en kortfattet, overskuelig opsummering af konklusioner, udover den egentlige redegørelse, hvor undersøgelsens detaljer er beskrevet. Alt sammen med henblik på at gøre det lettere og hurtigere for læseren at få et overblik. Brian Runoberg er autoriseret psykolog. Han er uddannet psykolog (cand. psych.) fra Aarhus Universitet. Undersøgelser kan rekvireres ved kontakt direkte til os eller via Mediconnect. Hovedafdeling Skive Norgaardsvej 58 7800 Skive Tlf. 97 52 66 33 - telefontid 8.00 - 11.00 [email protected] www.baltov.dk Afdelingerne i Aarhus og Horsens kan ikke kontaktes direkte. Al henvendelse skal derfor ske til hovedafdelingen i Skive. Kirsten Kilsgaard er vor sekretær, og er normalt den, man først komme i kontakt med, når man henvender sig til os. Aarhus afd. c/o Voksenpsykologerne Søndergade 51, 1. 8000 Aarhus C OBS: Ny adresse i Aarhus Horsens afd.: Psykologgruppen Sundhedshuset Grønlandsvej 1, 1. sal 8700 Horsens Denne brochure kan downloades på www.baltov.dk
© Copyright 2024