mavesår / stressmave - Hest
Se film her https://www.youtube.com/watch?v=Fr05hMmLCY4
Den fortæller om de tegn, din hest kan vise, når/hvis den har mavesår.
Hvor stort er problemet? Man har i mange år vidst, at mange heste havde mavesår, men
det er først de senere år, at der virkelig er kommet focus på problemets omfang. Dyrlæge
Nana Luthersson påviste i 2006, at et stort antal helt almindelige rideheste, nemlig 53%,
havde mavesår. Samme tendens ses i en undersøgelser, hvor man har set på heste i
træning, henholdsvis før og efter første konkurrence. Her ses det, at 17% af ridehestene
før konkurrence/hård træning har mavesår og efter første konkurrence er dette steget
til 57%. Hos travhestene og fuldblodshestene der starter, er procenten oppe
omkring 85%. Distanceheste 57% efter start. Forskellige undersøgelser viser lidt
forskellige tal, men fælles for alle undersøgelser er, at over 50% har forandringer.
Hvorfor får hestene mavesår?
Stress i forbindelse med træning, konkurrencedeltagelse, transport og sygdom er med til
at give følsomme heste mavesår, men fodringsmæssigt kan man gøre rigtig meget. Det er
vigtigt, at sørge for, at hestene får tilstrækkelige mængder ståfoder i form af hø og wrap.
Halm har ikke samme gode effekt. Lucerne er også med til at øge tyggetiden og noget af
kornet kan med fordel skiftes ud med lucerne. Man bør nok bruge foder med så lidt korn
som muligt, idet det har vist sig, at stivelse øger risikoen for mavesår markant.
Den hvide og røde del af mavens slimhinde.
I forbindelse med, at man med nyt apparatur kan se længere ned i maven, blevet
opmærksom på, at der ofte også er sår i den nederste røde del, og man mener at, når der
er sår i den hvide del kan man komme langt med at ændre foderet sammensætning,
hvorimod sår i den røde del er meget påvirkelig af stress.
Hvordan kan det vise det sig?
Heste med mavesår har ofte nogen af nedennævnte symptomer, men vigtigst er
hesteejerens egne observation - opfører hesten sig anderledes, bliver den sur, aggressiv,
træt eller usamarbejdsvillig? Nogle heste bliver mere næsten for rolige og virker lidt
deprimerede.
• Nedsat appetit (virker kræsne)
• Vægttab
• Diarre eller ”kokasse afføring”
• Nedsat præstation
• Mat pels
• Sure opstød, bøvser, prutter
•
•
Dårlig ånde
Ændret adfærd (stresser eksempelvis eller virker trist)
Nedennævnte film viser hvordan man ved at berøre nogle bestemte punkter kan få en
fornemmelse af om ens hest har mavesår.
Hvad har betydning for udvikling af mavesår?
• Store mængder kraftfoder totalt/ i forhold til stråfodermængden.
• Nedsat foderindtag eksempelvis i forbindelse med sygdom.
• Længere tids medicinering.
• Intensiv træning, konkurrencedeltagelse transport mv.
Hold stress niveauet på så lavt blus som muligt.
• Heste producerer ved tygning syreneutralliserende spyt, der er med til mindske
risikoen for at mavesår opstår. Derfor er det vigtigt, at hestene får så stor en del af
deres foder i form af wrap/hø som muligt. Også lucerne har stor foderværdi – 1 kg
lucerne kan ummidlbart erstatte 1 kg korn.
Giv gerne ca.1½ kg hø (mere wrap da det er tungere) pr. 100 kg hest. Det vil sige at
en almindelig stor varmblodshest skal have ca. 10 kg hø gerne mere hvis den vil spise
det og ikke bliver tyk.
Hvordan behandler man mavesår:
Heste kan hos dyrlægen behandles med medicin til mennesker, men dette løber let op i
en anseelig pris for en behandling for en stor hest. Foderomlægning kan i nogle tilfælde
normalisere maven, mens behandling er helt nødvendig for andre.
Derudover findes der særdeles effektive naturlige fodertilskud på markedet til en billigere
pris. Disse kan med fordel bruges efter dyrlægens behandling eller gives forebyggende til
følsomme heste i stressede perioder.