nterview med Andreas og Anne-Sofie

Januar 2014
ATU i tilbageblik
Anne-Sofie Thulstrup og Andreas Kruse blev startede på Akademiet for Talentfulde Unge i foråret
2012, da de gik i 1.g. I januar 2014 modtog de deres diplomer ved en ceremoni på Viby Gymnasium
i Aarhus. I interviewet nedenfor fortæller de om deres oplevelser og udbytte af at have deltaget i
Akademiets seminarer og sommercamp over to år.
Hvordan var det at være til diplomoverrækkelsen?
Anne-Sofie: Det var meget overvældende. En af grundene til det, var både alle kameraer, fremmødet af
forældre og andre prominente personer, - og ikke mindst tv-kanaler, samt uddannelses- og
innovasionsminister, Morten Østergaard. Det hele var meget højtideligt, og så var der hele tiden den der
underlige følelse af at det var slut - men absolut ikke sidste gang man ser de venner man har fået via ATU.
Det sluttede med en tale ved Gertrud Thisted Højlund, som var rigtig gribende. Utrolig velskrevet. Den gik for mit vedkommende- lige ind, og mindede mig om hvorfor jeg skal være så glad for det danske
velfærdssystem, alle de muligheder man har, og om hvordan de små valg kan forme ens fremtid.
Andreas: Man vil altid gerne have anerkendelse for et stykke arbejde, man har udført, så på den måde var
det meget godt at få overrakt sit diplom. Men at vide at uddannelsesministeren Morten Østergaard havde
taget fri fra sit travle skema for at være med til denne anerkendelse, var ret overvældende sammen med
mængden af pressefolk fra bl.a. TV2 Midt vest og TV2 Østjylland. Men bedst ved det hele var radiovært
Gertrud Thisted Højlunds udflyvningstale, som virkelig gav en masse at tænke på om fremtiden.
Hvilket eller hvilke seminarer synes du bedst om?
Anne-Sofie: Det er et svært spørgsmål, for der har været rigtig mange spændende i løbet af årene. Hvis jeg
skulle fremhæve noget (som ikke var en del af sommercampen), så ville det være første seminar, hvor vi var
til forelæsning ved elitechef i Dansk Volleyball Forbund, Mikael Trolle. Jeg kan i dag ikke huske præcis, hvad
han sagde, men det gjorde indtryk, og jeg husker det som en rigtig god oplevelse.
Dertil kommer seminar E: Kreativitet og innovation. Dette var et af de klart sjoveste og stadig udfordrende
seminarer, der virkelig fik nogle af os ud på dybt vand. Vi blev underholdt og meget oplyst af de forskellige
oplæg, og vi kom også på besøg hos CAVI - reseachcenter i Aarhus.
Og så er der så mange andre seminarer. Langt de fleste var meget spændende, med nogle relevante og
interessante workshops. Det er utrolig svært at udvælge bestemte, for det er netop den store variation af
forskellige fag, som er noget af det virkelig gode ved ATU.
Andreas: Hvis jeg skulle vælge to seminarer, jeg synes bedst om, så ville det være Introduktion til Health og
Innovationsdøgn. Introduktion til Health, fordi man fik her et indblik i, hvordan forskning med forsøgsdyr
foregår på Skejby sygehus, og Innovationsdøgn dels fordi det var et weekendseminar, og dels fordi
innovation er en meget god færdighed at have.
Hvis du skulle fremhæve én konkret oplevelse eller noget du har fået øjnene op for i forbindelse med ATU,
hvad skulle det så være?
Anne-Sofie: Det kan være, at det lyder lidt underligt, men hvis jeg skulle fremhæve noget, så kommer et fra
Gertrud Thisted Højlunds tale fra diplomoverrækkelsen: Man har en pligt til at udnytte sit talent.
Hun snakkede om, hvor heldige vi er i at have de muligheder, som vi har, og at vi et eller andet sted bør føle
os forpligtede til at udnytte det. Den tanke kan jeg godt lide. Og så sagde hun, at det ikke er muligt at
planlægge sit liv fem år frem, så man kan ligeså godt lade være med at forsøge! De mindste valg kan ændre
ens liv, og man bør tage den støvede, snørklede vej, frem for den som andre vælger for en.
Januar 2014
Andreas: Hele det sociale netværk, man får skabt igennem de sociale aktiviteter på især sommercampen og
weekendseminarerne, er noget af det bedste ved ATU. Og et godt netværk er jo meget vigtigt i hele den
arbejds- og uddannelseverden, der er i dag.
Fortæl lidt om sommercampen. Hvor blev den afholdt, hvor mange var I, hvad var programmet osv.
Anne-Sofie: Jeg var på sommercamp 1-5. juli 2012. Den blev afholdt på Aarhus Universitet i bygning 1525
(man lærer bygningerne på AU meget godt at kende - efter at man er faret vild ca. fem gange). Vi var vist 54
unge, der var klar på at have fem sjove dage sammen!
Programmet var fastlagt forinden, og jeg kan godt give et kort resume - vi var ude og besøge en del steder
og lavede ret mange fællesaktiviter, så jeg vælger lige de vigtigste (dem jeg synes var sjovest og mest
fremtrædende).
Ankomstdagen var lutter fælles og hygge - vi så EM finale på en lille computer ude i gangen og havde det
generelt sjovt.
Anden dag bestod af forskellige foredrag og workshops - blandt andet besøg på Stenomuseet for at se og
arbejde med udstillingen "Kære Krop, Svære Krop"
Tredje dag var vi på besøg i et molykylærbiologisk laboratorium og hørte et foredrag, "Nyt fra Mars", der
handlede om NASA's Marslander Curiosity og overfladen på Mars – og vi besøgte en vindturbine der kan
imitere overfladen på Mars!
Fjerde dag var planen et mini MUN-møde (Model United Nations, red.), hvor vi blev sat overfor hinanden
for at finde en resolution til Israel/Palæstina-konflikten. Det var både sjovt og spændende, som MUN så
ofte er. Vi blev udfordret og jeg fik æren af at være Rusland (hvilket var en af de rigtig sjove at have i den
konflikt!). Og så var vi på robotworkshop! Bonus!
Andreas: Sommercampen foregik i starten af sommerferien på Aarhus Universitet, hvor vi var ca. 50
deltagere. Foruden alt det sociale med rundbold osv. oplevede vi en masse forelæsninger og workshops
indenfor alle mulige område ligefra astrologi til lederskab. Vi var desuden også på Stenomusset, men den
bedste aktivitet på sommercampen var MUN, som var et rollespil om FN's sikkerhedsråd, hvor vi havde til
opgave at løse hele Israel-Palæstina konflikten. Det hele foregik på engelsk, og man skulle have fint tøj på,
så det hele virkede så autentisk.
Hvad synes du, at du overordnet har fået ud af at deltage i ATU?
Anne-Sofie: Nye venner, udfordringer, indsigt i forskellige dele af universiteter og forskellige former for
videnskab! Det har været super spændende, og man har også lært sig selv bedre at kende.
Og jeg har fået øjnene op for en masse andre sider af universitetslivet ved at snakke med de studerende og
høre om, hvad det er, man kan forske i.
Andreas: Selvfølgelig har jeg fået et indblik i det at tage en akademisk uddannelse, men allervigtigst har jeg
fået et helt socialt netværk af nye venner fra hele regionen.