Uddannelser på dental College Aalborg tandklinikassistent | laboratorietandtekniker Mød vores vejleder og praktikpladskonsulent! Denne brochure giver dig et indblik i vores uddannelser. Hvis du gerne vil vide mere om dem, er du altid velkommen til at ringe eller maile til vores vejledere. Du kan også læse mere på ug.dk charlotte Aase Jensen Uddannelses- og erhvervsvejleder Telefon: 7250 5312 Mobil: 2526 6312 E-mail: [email protected] Charlotte Schøn Praktikpladskonsulent Mobiltelefon: 2526 6274 E-mail: [email protected] find skolen på facebook facebook.com/DentalCollegeAalborg aase Dental college aalborg – for dig, der vil arbejde med sundhed og mennesker Er du omsorgsfuld og omhyggelig, og vil du gerne gøre en tydelig forskel, tæt på andre mennesker? Så uddan dig til tandklinikassistent på Dental College Aalborg. Som tandklinikassistent er du den, der tager imod patienten. Du følger patienten under hele behandlingen og assisterer tandlægen ved både simple og avancerede indgreb. Du har overblik og er parat med instrumenter og materialer, som tandlægen bruger under behandlingen. Du har faglig viden om mundens og tændernes opbygning, og du står for fx forbedøvelse, røntgenbilleder, tandaftryk og andre praktisk opgaver. Scan koden og hør, hvordan det er at være tandklinikassistent Som laboratorietandtekniker fremstiller du proteser ud fra tegninger og aftryk – fx kunstige tænder, facader, broer og metal/ plastkroner. Det er et arbejde, som kræver, at du er præcis, omhyggelig, teknisk dygtig og har en god finmotorik, altså fingerfærdigheder. Det er også vigtigt at have formsans. Dental College Aalborg er en moderne erhvervsskole. Vi har alt det, der skal til for, at du kan lære dit fag bedst muligt og forberede dig til jobbet ude i virkeligheden. Men vigtigere endnu: Vi har god stemning og plads til alle – også til dig. 3 tandklinikassistent ”Mennesker har altid en historie at fortælle” ”Egentlig var jeg startet på sociologistudiet på universitetet. Men så kom jeg til at tænke på dengang, tandplejeren kom ud på folkeskolen, da jeg var lille, og jeg fik lov at bore i gipstænder – det elskede jeg bare. Jeg ville gerne arbejde sundhedsfagligt og have med mennesker at gøre, så hvorfor var det egentlig lige, at jeg ikke fulgte den gamle drøm? Det fede ved faget er, at du får en ny udfordring hver dag, fordi du arbejder med mennesker. De har altid en historie at fortælle. Det er udfordrende, at der er mange ting at huske på, og du har ansvaret for noget; du berører mennesker. Du sigter mod at være det bedste, du kan være. Der bliver stillet krav her på skolen. Der er forventninger, og du skal leve op til dem, for hvis det går galt, har det konsekvenser for andre mennesker. Jeg er meget glad for den måde, uddannelsen veksler mellem teori og praktik – det giver bare noget andet end at skrive en 80 siders opgave på universitetet. Når jeg er færdig, vil jeg gerne arbejde i den private tandpleje, og jeg vil gerne specialisere mig i kirurgi. Min mester har arbejdet med kæbekirurgi, så det er rigtig heldigt.” Mia Schäffer Hansen, i lære som tandklinikassistent Facts om tandklinikassistent Varighed: 3 år Fag: anatomi, fysiologi, grundlæggende klinikadministration, hygiejne, førstehjælp, odontologisk patologi og klinik, protetik, profylakse, radiologi m.fl Jobs: tandklinikassistent hos privatpraktiserende tandlæge eller i skoletandplejen 4 laboratorietandtekniker Du skal være fiks på fingrene Som laboratorietandtekniker fremstiller du kunstige tanderstatninger, fx hel- og delproteser, kroner og broer. Du kan også komme til at arbejde med tandreguleringsudstyr, som bruges til at rette tænder med i fx børnetandplejen. Du arbejder med vidt forskellige materialer: guld, stål, akryl, porcelæn, voks og gips. Derfor kræver jobbet stor viden om de mange materialers egenskaber og bearbejdning, og du skal kunne betjene alt lige fra fine modelleringsinstrumenter til gasbrændere, slibemaskiner, støbeovne og trykkogere. Du opbygger, former og modellerer de forskellige ting i hånden. Små detaljer og farveforskelle er meget vigtige. Derfor er det afgørende, at du har tålmodighed til at arbejde med det samme emne, indtil det er perfekt. Er du en dygtig laboratorietandtekniker, kan dit arbejde gøre en stor forskel for patienter, som er kommet til skade og har ødelagt en eller flere tænder – du kan give dem deres naturlige udseende og livsglæde tilbage. Facts om laboratorietandtekniker Varighed: 4 år Fag: anatomi, tandmorfologi, tandmodellering, hygiejne, førstehjælp, protetik (fast eller aftagelig), profylakse, administrative rutiner m.fl. Specialer: Du skal vælge 6 specialer Jobs: tandtekniker hos privat klinisk tandtekniker eller på laboratorium Uddannelsens hovedforløb udbydes ikke på Dental College Aalborg. Efter grundforløbet kan du fortsætte din uddannelse på Københavns Tekniske Skole. 5 The basics – det skal du vide om vores uddannelser Tilmelding og optagelse Du kan blive optaget på uddannelserne efter ni års skolegang. Du tilmelder dig på www.dental-college.dk. Her kan du også læse en masse om din studiestart – klik på ”Studiestart”. Grundforløbet er fleksibelt Grundforløbets længde varierer i forhold til det, du har brug for. Sammen finder vi ud af, hvad der passer bedst til dig. Se evt. brochuren ”Grundforløb” på techcollege.dk/brochurer Uddannelserne veksler mellem skole og praktik Næsten alle erhvervsuddannelser i Danmark består af perioder, hvor du går i skole og perioder, hvor du er i praktik i en virksomhed. Det gælder også for vores uddannelser. Styr på det praktiske På vores hjemmeside www.dental-college.dk kan du få hjælp til at søge SU, finde busruter til skolen osv. Se under ”Studiestart” og ”For elever”. Skal du bo på skolehjem? Hvis det tager dig fem kvarter eller mere at komme hen til skolen med offentlig transport, kan du vælge at flytte ind på skolehjemmet, hvor der også bor andre elever, som kommer langvejs fra. Scan her eller gå ind på www.techcollege.dk/skolehjem for at læse mere. 6 Din vej gennem uddannelsen 1. Tilmeld dig grundforløbet Sundhed, omsorg & pædagogik på Dental College Aalborg. 2. Gennemfør grundforløbet, som varer 20 til 60 uger. 3. Indgå en uddannelsesaftale med en godkendt virksomhed. 4. Gennemfør hovedforløbet, hvor du for det meste er i praktik. 5. Bestå den praktiske prøve og få et bevis på din faglige dygtighed. 7 8 9 Praktik gør dig klar til job ”Jeg får lov til en masse” ”En dag på vej hjem i bilen hørte jeg et radiospot for Dental College Aalborg, og så tænkte jeg ”gud ja, det er det, jeg vil”. Min mor har ellers været tandklinikassistent i 12 år, og jeg har tidligere været ansat som piccoline ved en tandlæge, men jeg har aldrig tænkt på den her uddannelse som en mulighed. Jeg har både været i praktik i den kommunale og den private tandpleje. Det bekræftede mig i, at jeg skulle være i den private. Jeg får lov til en masse og går ind som en del af teamet. Man sætter sig i stolen og finder de ting, tandlægen beder om – det kommer til at ligge på rygraden til sidst. Der er også administrationsarbejde med at udskrive regninger, give patienter tider osv. Det er ikke det, uddannelsen består af, men jeg skal kunne det. Større klinikker har typisk receptionister ansat, men du skal kunne dække ind. Man kommer også til at arbejde med røntgen og aftryk. Janni Taul Kjærgaard, i lære som tandklinikassistent Hvad er skolepraktik? 10 Du har sikkert hørt om elever, der kan have svært ved at finde en læreplads. Det er her, skolepraktik kommer ind i billedet. Dental College Aalborg kan tilbyde skolepraktik til tandklinikassistentelever i samarbejde med en skole i Aarhus. for mange forskellige uddannelser. Hverdagen i et praktikcenter skal ligne hverdagen i en virksomhed så meget som muligt. Her får du stillet opgaver, som du kunne have fået af en mester. Samtidig får du hjælp til at finde en læreplads i en rigtig virksomhed. Praktikcenteret hjælper dig videre Du starter din erhvervsuddannelse på et grundforløb, og efter dét begynder du på et hovedforløb – og her skal du så i praktik. Men hvad så hvis du ikke kan finde en praktikplads, lige når du skal bruge den? Ja, så er et praktikcenter din redning. Landets praktikcentre er opfundet for, at du alligevel kan komme videre med din drømmeuddannelse. Praktikcentre tilbyder praktikforløb Du søger om plads i praktikcenteret Din lærer kan hjælpe dig med, hvordan du søger om at få en plads i et praktikcenter – hvis altså det nogensinde bliver relevant for dig. Mange får en praktikplads, og det gør du sikkert også, hvis du søger aktivt efter én. hvorfor nøjes med danmark? Tag din praktik i udlandet PIU står for Praktik I Udlandet. Det er en ordning, som giver dig mulighed for at tage enten hele – eller en del af – din praktik i udlandet. Du og din praktikvirksomhed kan få økonomisk støtte fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) til forskellige former for udlandsophold, typisk i tre måneder. Et udlandsophold kan give dig et afgørende forspring i konkurrencen om de mest spændende jobs, når du er færdiguddannet. Mange danske virksomheder ønsker medarbejdere, som kan begå sig i fremmede kulturer, som kan klare sig på fremmedsprog, og som har prøvet at arbejde og klare sig selv i udlandet. > Tjek verdenskortet på www.dental-college.dk/piu og se, hvor andre elever er rejst hen. > Scan koden og skriv med PIU-elever på Facebook. > Overvejer du en tur ud i verden? Snak med Claus – han hjælper dig. Claus Heikel International koordinator Telefon: 7250 5100 Mobil: 2526 6328 E-mail: [email protected] Sofie tog til Thailand Mens Sofie var i lære som tandklinikassistent i Aalborg, tog hun tre måneder af sin praktik i udlandet – nemlig på en stor klinik i Bangkok, hvor der arbejdede ikke mindre end 70 tandlæger og endnu flere tandklinikassistenter. Sofie fortæller: ”Jeg er født og opvokset i Thailand, og derfor kunne jeg tænke mig at tage derned. Jeg skaffede mig en praktikplads på Bangkok Dental Hospital, hvis patienter primært kommer fra Europa. Arbejdsdagene på hospitalet var lange, men der var dog en fordel ved de lange arbejdsdage, for de gav mig nemlig en masse sammenhængende fritid. Efter en lang arbejdsuge havde jeg fri i ni dage, og dermed fik jeg mulighed for at opleve landet og besøge familie og veninder fra min tid i Thailand. Vi festede, shoppede og spiste sammen. Vi var blandt andet på teltture, red på elefanter og oplevede den thailandske natur. Hvis man har mod på det, skal man bare springe ud i det. Hvor tit har man muligheden for at se, hvordan det er at bo og arbejde i et andet land? Spring ud i det!” Der findes ingen grænser for, hvor du selv kan tage hen med PIUordningen – kun dine egne! 11 September 13 Rørdalsvej 10 · 9000 Aalborg Telefon 7250 7200 · www.dental-college.dk
© Copyright 2024