Denne pjece fortæller, hvad der sker, når du søger om

Hjemmehjælp
2015
2015
Denne pjece fortæller, hvad der sker, når
du søger om hjemmehjælp.
Hjemmehjælp fra 1. januar 2015
Folketinget har vedtaget en ændring i
serviceloven. Ændringen betyder, at når du
søger om hjemmehjælp, skal kommunen
tilbyde dig et rehabiliteringsforløb, hvis det
vurderes, at du kan udvikle dine færdigheder.
Hvad er et rehabiliteringsforløb?
Rehabilitering betyder, at du får støtte,
træning og vejledning, som skal forbedre dine
færdigheder, så du kan blive helt eller delvist
selvhjulpen med hverdagens opgaver. Vi tror
på, at det vil give dig mere selvbestemmelse
og større livskvalitet.
Indholdet vil altid blive tilrettelagt i samarbejde
med dig og eventuelt dine pårørende ud fra
dit aktuelle behov.
Et rehabiliteringsforløb kan vare op til 12 uger
afhængigt af din situation og det mål, du ønsker
at opnå.
Hvordan foregår et rehabiliteringsforløb?
1) Du henvender dig til kommunen med et
ønske om hjælp til personlig pleje eller
praktisk hjælp. I samarbejde med dig og
eventuelt dine pårørende vurderer vi din
situation og dine muligheder for udvikling,
samt hvad et rehabiliteringsforløb kan
indeholde for dig.
2) Sammen med dig sætter et
rehabiliteringsteam mål og delmål for dit
forløb. Det centrale i forløbet bliver det, som
du ønsker hjælp til. Et eksempel kunne være:

at gøre rent 

at handle ind 

at gå i bad 


3) Rehabiliteringsforløbet er en
samarbejdsproces med dig i centrum.
Tidsrammen vil typisk være op til 12 uger.
4) Flere faggrupper vil støtte dig i dit
rehabiliteringsforløb. Den hjælp og støtte,
du får under forløbet, bliver hele tiden
tilpasset din situation og udvikling.
Fru Madsen har svært ved at gå i bad...
Hvad sker der efter
rehabiliteringsforløbet?
I slutningen af dit forløb vil der i samarbejde
med dig blive lavet en vurdering af, om du har
nået de ønskede mål.
Når rehabiliteringsforløbet er slut, kan du
forhåbentligt klare dine hverdagsopgaver selv,
så du ikke har brug for hjælp. Du kan varetage
flere hverdagsnære ting selv, og du har
mulighed for at strukturere din tilværelse efter
eget ønske og behov. Det
er aktiv selvbestemmelse
frem for passiv hjælp.
Hvis målet er nået, og du kan klare dig selv, vil
du få rådgivning i, hvordan du kan vedligeholde
dine færdigheder, så du fortsat kan leve et
aktivt og selvbestemmende liv.
Hvis du efter rehabiliteringsforløbet ikke kan
klare alt i din hverdag, vil du kunne blive visiteret
til hjemmehjælp.
Hr. Mortensen drømmer om at gå tur i skoven...
Et eksempel på et rehabiliteringsforløb
Hr. Mortensen er 78 år gammel. Han henvender
sig til Visitationen for at få hjemmehjælp til
hverdagens udfordringer. Hr. Mortensen er
meget svækket, da han har været gennem en
længere sygdomsperiode. Han har svært ved at
rejse sig, tage tøj på og handle ind.
Hr. Mortensen vurderer sammen med
Visitationen, at han kan genvinde sine kræfter.
Han tilbydes et rehabiliteringsforløb i stedet for
hjemmehjælp for at udvikle sine færdigheder,
så han igen kan klare sig selv i hverdagen.
I begyndelsen af rehabiliteringsforløbet fortæller
Hr. Mortensen, at han er rigtig glad for at gå tur i
skoven, men at han har svært ved at gå efter
sin sygdom. Målet i rehabiliteringsforløbet bliver
derfor, at Hr. Mortensen selv skal kunne gå tur i
skoven.
Hr. Mortensen opstiller sammen med
rehabiliteringsteamet følgende delmål:
1. Han skal selv kunne stå ud af sengen og
tage sit tøj på
2. Han skal igen kunne gå fra eget hjem
til købmanden
3. Han skal kunne stå og vaske op
ved køkkenvasken
Hr. Mortensen og rehabiliteringsteamet er enige
om, at han i løbet af 8 uger kan nå sit mål med at
gå tur i skoven.
Hr. Mortensens fysiske tilstand forbedres
løbende og udover at kunne gå tur i skoven igen,
kan han nu også tømme sin opvaskemaskine,
handle ind osv.
Da rehabiliteringsforløbet er slut efter 8 uger, er
Hr. Mortensens tilstand forbedret væsentligt, og
det er muligt for ham at blive boende i sit hus og
tage vare på sig selv uden hjælp.
Yderligere information
Hvis du har brug for mere information om
hjemmehjælp og rehabiliteringsforløb, kan
du besøge Nyborg Kommunes hjemmeside
www.nyborg.dk
Du kan også kontakte
Pleje– og Omsorgsafdelingens visitation
E-mail: [email protected]
Tlf. 6333 7540
Pleje– og Omsorgsafdelingens administration
E-mail: [email protected]
Tlf. 6333 7000
Du kan også besøge Senior Info, hvor du kan få
nærmere information om ændringen.
Du finder Senior Info i Arkaden ved Nyborg
Rådhus, Nørrevoldgade 14, 5800 Nyborg.
Se også hjemmesiden
www.nyborg.dk/seniorinfo
Opdateret januar 2015
Pleje - og Omsorgsafdelingen
Nørrevoldgade 14
5800 Nyborg
Tlf. 6333 7000
[email protected]
Torvet 1
5800 Nyborg kommune
www.nyborg.dk