1. No category

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015
1
Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp
Bo Bilde
2015
Danmarks Statistik
DST Survey
Telefon 3917 3255 / 3917 3271
Mail: [email protected]
Danmark Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø.
2
Indholdsfortegnelse
Indledning og sammenfatning ......................................................................................................... 4
Målgruppe ................................................................................................................................................ 4
Sammenfatning ........................................................................................................................................ 5
Metode ...................................................................................................................................................... 8
Registervariable anvendt i kryds og grafik ............................................................................................... 8
I hvilket omfang hjælper voksne børn? ........................................................................................... 9
Hvad hjælper voksne børn med? ................................................................................................... 13
Hvordan påvirkes voksne børn af, at de hjælper? ........................................................................ 17
Påvirkes voksne børns arbejdsliv af, at de hjælper?.................................................................... 20
Muligheder på arbejde for de voksne børn ............................................................................................ 24
Populationsbeskrivelse .................................................................................................................. 26
Appendiks 2 Tabeller Screening .................................................................................................... 28
3
Indledning og sammenfatning
Målgruppe
Denne undersøgelse omhandler voksne børn til hjemmehjælpsmodtagere.
Der er taget udgangspunkt i hjemmehjælpsregister, der er et register over visiteret
hjemmehjælp med type og omfang. For hver enkelt hjemmehjælpsmodtager af
praktisk hjælp og/eller personlig pleje har vi via CPR-registeret koblet oplysninger
om voksne børn i Danmark. Vi har derfor udvalgt hjemmehjælpsmodtagere over 64
år, der ifølge registre har børn i alderen 18-64 år. Blandt hjemmehjælpsmodtagere
med flere voksne børn er det geografisk nærmeste voksne barn udvalgt. Vi har
således taget udgangspunkt i en population af voksne børn i alderen 18-64 år, der
ifølge registeret havde en forældre, der modtog hjemmehjælp i efteråret 2014. Se
nærmere beskrivelse med tabeller i metodeafsnit Appendiks 1 om stikprøve og gennemførsel.
Denne rapport baseres på data fra en spørgeskemaundersøgelse, gennemført af
Danmarks Statistik Interviewerservices på vegne af Ældre Sagen i januar-februar
2015. 1369 personer har deltaget i undersøgelsen, enten ved at besvare et WEBskema eller deltaget i telefoninterview.
Formål med undersøgelsen
Formålet med denne undersøgelse er at belyse, hvor meget voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere hjælper, hvad de hjælper med, og hvordan det påvirker dem,
at de hjælper.
1)
2)
3)
4)
I hvilket omfang hjælper voksne børn?
Hvad hjælper voksne børn med?
Hvordan påvirker det voksne børn, at de hjælper?
Hvordan påvirkes deres beskæftigelsesmæssige situation af, at de hjælper?
4
Sammenfatning
I hvilket omfang hjælper voksne børn?
Voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere hjælper deres forældre. 83 % blandt de
respondenter, der bekræfter at have et familiemedlem, som modtager hjemmehjælp, hjælper.
Dette gælder generelt for såvel respondenter bosiddende i land og by, mænd og
kvinder, respondenter med højere indkomster og lavere indkomster. Flere respondenter med disponibel familieindkomst under 300 tusind kr. hjælper i forhold til
respondenter med familieindkomst over 500 tusind kr. Flere respondenter over 50
år hjælper i forhold til de under 50 år. Samtidig er det især voksne børn af de svageste ældre, der hjælper, dvs. ældre, som modtager mest hjemmehjælp i omfang og
hyppighed. Se Appendiks 1 under ”Populationsbeskrivelse”.
Størstedelen af respondenterne hjælper hver uge. 23 % hjælper dagligt eller næsten
dagligt. 45 % hjælper 1-2 gange om ugen, mens 32 % ikke hjælper ugentligt.
Kvinder hjælper hyppigere end mænd. 49 % af kvinderne hjælper 1-2 gange
ugentligt, mens det blandt mændene er 42 %. Signifikant flere mænd hjælper ikke
ugentligt (36 %) i forhold til kvinder (28 %).
35 % hjælper 1-2 timer om ugen, 16 % hjælper 3-4 gange om ugen og 17 % hjælper
mere end 4 timer om ugen. Kvinder hjælper i signifikant flere timer end mændene.
Således er der 37 % af kvinderne, der hjælper mindst 3 timer om ugen, mens det
blandt mænd er 29 %.
De respondenter, der hjælper hyppigere og flere timer, hjælper i højere grad med
flere opgaver i forhold til transport, huslige gøremål, bisidde ved lægesamtaler,
kontakt til kommune og myndigheder, sociale arrangementer, personlig pleje,
påklædning, hjælp til måltider og at holde øje med personen med mere.
Hvad hjælper voksne børn med?
De voksne børn hjælper med mange forskellige opgaver. Dette gælder såvel praktiske ting og støtte/motivation. 80 % hjælper ved at støtte og motivere. Herefter følger transport (78 %), huslige gøremål, så som indkøb, rengøring, tøjvask (73 %), 70
% fungerer som bisidder ved lægesamtaler, kontakt til kommune, myndigheder
eller lign. og 66 % står for sociale arrangementer (f.eks. jul, fødselsdage og andre
mærkedage). 11 % hjælper med medicin og 9 % med personlig pleje.
Voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere, der er visiteret til praktisk hjælp og personlig pleje over 2,5 timer per uge, hjælper mere og med flere forskellige opgaver.
78 % af disse angiver at bisidde ved lægesamtaler, kontakt til kommune og myndigheder, hvor det er 67 % blandt børn af hjemmehjælpsmodtagere, der udelukkende er visiteret til praktisk hjælp. De hjælper også i højere grad med at støtte og
motivere, at hjælpe til ved måltider, holde øje med personen, give personlig pleje og
at give medicin.
Mænd og kvinder hjælper generelt med de samme ting såsom støtte/motivation og
transport, men der er også forskelle på typen af hjælpen, der ydes. Kvinder hjælper
i højere grad med huslige gøremål, personlig pleje og sociale aktiviteter. Mænd
hjælper i højere grad med reparationer og havearbejde. 13 % af kvinderne hjælper
med personlig pleje, mens det er 5 % af mændene. 72 % af kvinderne hjælper med
5
at arrangere sociale arrangementer, hvor det er 60 % af mændene. 71 % af mændene hjælper med reparationer og havearbejde, mens det er 54 % af kvinderne.
De voksne børn hjælper uanset deres disponible familieindkomst. Respondenter
med lavere disponibel familieindkomst (op til 299.000 kr.) hjælper i højere grad
med huslige gøremål (84 %) end blandt voksne med høj disponibel indkomst
(500.000 kr. eller derover) (67 %). Omvendt hjælper respondenter med høj
disponibel familieindkomst i højere grad med sociale arrangementer (71 %), mens
det er 59 % blandt respondenter med lav disponibel familieindkomst.
De voksne børns beskæftigelse har betydning for, hvad der hjælpes med.
Fuldtidsbeskæftigede hjælper i mindre grad med husligt arbejde (71 %) i forhold til
deltidsbeskægtigede (83 %). Dette gælder især for fuldtidsbeskæftigede mænd (64
%), hvorimod fuldtidsbeskæftigede kvinder fortsat i høj grad hjælper med huslige
gøremål (79 %). Kvinder hjælper således generelt med flere aktiviteter i forhold til
mændene uanset, om de er i beskæftigelse eller ej.
Hvordan påvirker det voksne børn, at de hjælper?
Bekymring
87 % af alle, der hjælper, har indenfor de seneste 6 måneder oplevet, at hjemmehjælpsmodtageren har givet anledning til bekymring i mere eller mindre grad. Det
er især kvinder, der i høj grad eller meget høj grad har oplevet dette. 44 % af kvinderne angiver, at hjemmehjælpsmodtageren i høj grad eller i meget høj grad har
givet anledning til bekymring, hvor det blandt mænd er 27 %. For 13 % af respondenterne har hjemmehjælpsmodtageren slet ikke givet anledning til bekymring.
Blandt de respondenter, der hjælper mindst 3 gange om ugen, er der flere, hvor
hjemmehjælpsmodtageren i høj grad/meget høj grad har givet anledning til bekymring (45 %) i forhold til respondenter, der ikke hjælper ugentligt (28 %).
46 % af de respondenter, der hjælper flest timer ugentligt, har i høj grad eller meget
høj grad haft anledning til bekymring, hvor det er 28 % blandt respondenter, der
ikke hjælper ugentligt, og 35 % blandt dem, der hjælper 1-2 timer ugentligt.
Presset hverdag
59 % af respondenterne oplever, at hverdagen bliver mere presset på grund af, at de
hjælper. 43 % oplever, at det psykiske helbred påvirkes, og 40 % oplever, at det i en
eller anden grad er sværere at få tid til fritidsinteresser. 35 % oplever, at det er sværere at få tid til venner/anden familie. 23 % oplever en påvirkning af deres fysiske
helbred i en eller anden grad.
Især kvinder oplever, at deres omsorgsindsats påvirker dem. 31 % af kvinderne
oplever, at deres fysiske helbred påvirkes mod 14 % af mændene. 41 % af kvinderne
oplever, at det er svært at få tid til venner mod 29 % af mændene. 46 % af kvinderne oplever at have sværere ved at få tid til fritidsinteresser mod 34 % af mændene.
54 % af kvinderne oplever, at deres psykiske helbred påvirkes mod 31 % af mændene.
Voksne børn til hjemmehjælpsmodtagere er således påvirkede af, at de hjælper
både i forhold til det psykiske og det fysiske helbred, og har svært ved at få tid til
venner, anden familie og fritidsinteresser. Jo mere de voksne børn hjælper og jo
hyppigere, de hjælper, jo større er påvirkningen på alle parametre.
6
Hvordan påvirkes voksne børns beskæftigelsesmæssige situation af, at
de hjælper?
Blandt respondenterne har mænd og kvinder lidt forskelligt beskæftigelsesmæssigt
udgangspunkt. Kvinderne adskiller sig fra mændene ved at have 18 % deltidsbeskæftigede, hvor andelen blandt mænd er 3 %. Andelen af fuldtidsbeskæftigede
mænd er tilsvarende større, mens gruppen udenfor arbejdsmarkedet er ens.
Samlet set oplever 36 % i en eller anden grad, at det påvirker deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper. 52 % af gruppen, der hjælper mere end 4 timer,
oplever, at deres beskæftigelsesmæssige situation bliver påvirket. 76 % af voksne
børn, der hjælper sjældnere end ugentligt, oplever slet ikke, at deres beskæftigelsesmæssige situation bliver påvirket.
43 % af kvinderne har i en eller anden grad oplevet, at deres beskæftigelsesmæssige
situation er blevet påvirket af, at de hjælper, mens det blandt mænd er 29 %. Der er
således en sammenhæng mellem omfanget og hyppigheden af hjælpen og den beskæftigelsesmæssige påvirkning generelt, hvilket især gælder for kvinder.
Blandt de der har oplevet, at deres beskæftigelsesmæssige situation er blevet
påvirket, har 45 % oplevet koncentrationsbesvær på arbejdet, 29 % har sagt nej til
karrierremuligheder, 21 % har mistet indtægter, 15 % har meldt sig syge og 9 % har
valgt at gå ned i tid på grund af omsorgsopgaverne. Blandt de over 54 årige har 5 %
valgt at gå på efterløn, pension eller at forlade arbejdsmarkedet tidligere.
50 % af kvinderne har haft koncentrationsbesvær på arbejdet, hvor det blandt
mænd er 37 %. Kvinder har i højere grad, 19 %, meldt sig syg fra arbejde som følge
af, at de hjælper, hvor tallet blandt mænd er 9 %. De voksne børns beskæftigelsessituation påvirkes således af den hjælp, de giver. Dette gælder især kvinderne.
Hvilke muligheder findes der på arbejdet?
Blandt de der er i beskæftigelse, har 93 % mindst én eller flere muligheder på deres
arbejde, i forhold til den person, de hjælper. 83 % har mulighed for at rige/maile i
arbejdstiden, 71 % har mulighed for fri uden løn for at følge personen, de hjælper,
til undersøgelser eller lignende og 32 % har mulighed for at få orlov eller at gå på
deltid i en periode. 22 % har mulighed for fri med løn for at følge personen, de
hjælper til undersøgelse eller lignende.
Mænd tilkendegiver generelt at have lidt flere muligheder på arbejdet i forhold til
kvinder. Det er udelukkende i forhold til at få orlov eller at gå på deltid i en periode,
hvor kvinderne tilkendegiver at have muligheden i højere grad end mændene.
Blandt de mandlige voksne børn, der hjælper, er der 87 %, der angiver at kunne
maile/ringe på vegne af hjemmehjælpsmodtageren mod 80 % blandt kvinderne.
Mændene har ligeledes i højere grad mulighed for fri med løn (26 % blandt mænd
mod 19 % blandt kvinder). Blandt de voksne børn i beskæftigelse med en eller flere
af disse muligheder, har 47 % benyttet sig af dem.
7
Metode
Målgruppen for denne undersøgelse er børn i den erhvervsaktive alder (18-64 år)
til hjemmehjælpsmodtagere over 64 år, der i efteråret 2014 modtog hjemmehjælp.
Data er indsamlet af DST Survey i Danmarks Statistik. Indsamlingen er foregået fra
29/1 til 1/3 2015. 2004 personer blev udtrukket tilfældigt blandt den dannede population på 76.000 formodede voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere. Heraf fik
1996 tilsendt et brev med invitation til deltagelse via web. Efterfølgende er alle, der
ikke har svaret på Web indenfor 1 uge, forsøgt kontaktet per telefon med henblik på
telefoninterview. 68,2 % af de, der blev kontaktet, har svaret. Kvalificerede svar, det
vil sige, antal gennemførte interview blandt voksne børn der hjælper, er 45,8 %.
Stikprøven blev udtrukket tilfældigt inden for 16 strata. Dette skete for at sikre, at
de forskellige typer hjemmehjælpsmodtagere var repræsenteret i stikprøven.
Populationen blev stratificeret på:
Enlig hjemmehjælpsmodtager/ikke enlig hjemmehjælpsmodtager
Modtagere af praktisk hjælp
Modtagere af personlig pleje
Modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje mindre end 2,5 timer ugentligt
Modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje over 2,5 timer ugentligt.
Se nærmere beskrivelse med tabeller i metodeafsnit Appendiks 1 om stikprøve og
gennemførsel. I Appendiks 1 er også en populationsbeskrivelse, dvs. en beskrivelse
af, hvordan den udvalgte målgruppe i denne undersøgelse ser ud, når den sammenlignes med den tilsvarende målgruppe i den danske befolkning som helhed.
Registervariable anvendt i kryds og grafik
I tabeller og grafikker er anvendt registervariable:
Disponibel familieindkomst: Dette er familiens disponible indkomst efter skat i
2014 (se evt. nærmere definitioner på www.dst.dk)
Kommunetype: landkommune, yderkommune, mellemkommune og bykommune.
Denne inddeling er anvendt ved forskning i landdistrikter og urbanisering samt
ministerier med flere. Inddelingen er beskrevet og dokumenteret i:
”Landdistriktskommuner – indikatorer for landdistrikt”
af Inge Toft Kristensen, Chris Kjeldsen, Tommy Dalgaard
under Danmarks Jordbrugsforskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø,
GEO-data, Regionale Analyser. Se Appendiks 3.
Familietype: enlig, par
Hjemmeboende børn: Følger DSTs definitioner, hvor hjemmeboende under 24 år,
der ikke har stiftet familie, medregnes.
Signifikans
I denne rapport har vi lagt en 95 % signifikansniveau til grund for beskrivelse af
forskelle mellem forskellige grupper af respondenter, såsom mænd og kvinder.
Signifikansniveau (α) er inden for statistik et udtryk for, hvor sikkert resultatet er,
dvs. hvor stor er sandsynligheden for, at en konstateret forskel faktisk bunder i en
faktisk forskel eller alternativt kan være fremkommet ved tilfældighed. I denne
rapport beskriver vi forskelle, der er signifikante, hvilket vil sige, at sandsynligheden for, at der faktisk er forskel, er mindst 95 % (α ≤ 0,05). Der vil i teksten specifikt være angivet, hvis de beskrevne forskelle ikke er signifikante på 95 %-niveau.
Hvis en forskel er beskrevet som tendens, er forskellen ikke statistisk signifikant på
95 % niveau.
8
I hvilket omfang hjælper voksne børn?
Hjælper du et familiemedlem, der modtager hjemmehjælp? (Kryds Køn
Aldersgruppe)
Figur 1
Ja
100%
90%
Nej
17
18
16
83
82
84
I alt
Mænd
Kvinder
14
23
80%
70%
60%
50%
40%
86
77
30%
20%
10%
0%
-50 år
51+ år
Basis 1105, alle i populationen, der bekræfter at have familiemedlem, der modtager
hjemmehjælp.
83 % hjælper. Dette gælder generelt for land og by, mænd og kvinder, voksne børn
med højere indkomster og lavere indkomster. Det er især voksne børn over 50 år,
der hjælper. Der ses samtidig en tendens til, at især de svageste ældre, der er visiteret til såvel personlig pleje og praktisk hjælp, får mere hjælp fra de voksne børn.
I det følgende fokuserer vi på de 83 %, der hjælper. Basis for figurer med mere er
således de 920, som bekræfter at hjælpe blandt de 1105, der bekræfter at have familiemedlem, der modtager hjemmehjælp.
Hvor ofte hjælper du almindeligvis?
Figur 2
60
40
45
32
23
20
0
Hver dag/3-4 g om ugen
Cirka 1-2 gange om ugen
Ikke hver uge
Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 7)
23 % af de voksne børn hjælper dagligt eller næsten dagligt. 45 % hjælper ca. 1-2
gange om ugen, mens 32 % ikke hjælper ugentligt. Kvinder hjælper hyppigere end
mænd. 49 % af kvinderne hjælper 1-2 gange ugentligt, mens det blandt mændene er
42 %. Der er således signifikant flere kvinder, der hjælper 1-2 gange ugentligt, mens
gruppen, der hjælper dagligt/næsten dagligt, er på samme niveau: 23 % blandt
kvinder og 22 % blandt mænd. Signifikant flere mænd hjælper ikke ugentligt (36
%) mod kvinder (28 %).
Der er ligeledes en sammenhæng mellem disponibel familieindkomst og hvor
hyppigt, det voksne barn hjælper. 16 % af respondenter med disponibel familieindkomst over 500 tusind kr. hjælper dagligt eller næsten dagligt, hvor det er 35 %
blandt respondenter med under 300 tusind kr. i disponibel familieindkomst.
9
Hvor ofte hjælper du almindeligvis? (Kryds Køn)
Figur 3
100%
Ikke hver uge
80%
60%
Cirka 1-2 gange om ugen
Hver dag/3-4 g om ugen
22
23
42
49
36
28
Mænd
Kvinder
40%
20%
0%
Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 8)
Hvor ofte hjælper du almindeligvis? (Kryds Disponibel familieindkomst)
Figur 4
Ikke hver uge
Cirka 1-2 gange om ugen
Hver dag/3-4 g om ugen
100
80
60
23
45
47
47
41
40
20
16
22
35
32
24
31
37
i alt
<300 tu.
300-499 tu.
500 tu.<
0
Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 9)
Figur 5
Hvor ofte hjælper du almindeligvis? (Kryds Kommunetype)
100%
80%
Ikke hver uge
26
26
50
42
24
31
60%
40%
20%
Cirka 1-2 gange om ugen
Hver dag/3-4 g om ugen
20
21
45
47
35
33
Mellemkommune
Bykommune
0%
Yderkommune
Landkommune
Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 9)
I yderkommunerne og landkommuner hjælpes der generelt lidt hyppigere end i
mellem- og bykommuner. 26 % hjælper hver dag eller næsten dagligt, mens dette
er tilfældet for 20-21 % i mellem- og bykommuner. Forskellene er ikke signifikante.
10
Samlet set, hvor mange timer hjælper du cirka om ugen?
Figur 6
40
35
32
30
17
16
20
10
0
Hjælper ikke
ugentligt
1 - 2 timer om ugen 3-4 timer om ugen Mere end 4 timer
om ugen
Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 7)
33 % hjælper 3 – 4 timer om ugen eller mere, og 35 % hjælper 1-2 timer om ugen.
Kvinder hjælper i signifikant flere timer end mændene. Således er der 37 % af kvinderne, der hjælper mindst 3 timer om ugen, mens det blandt mænd er 29 %.
Kvinder hjælper flere timer end mændene.
Samlet set, hvor mange timer hjælper du cirka om ugen? (Kryds Køn)
Figur 7
100%
80%
60%
Hjælper ikke ugentligt
1 - 2 timer om ugen
3-4 timer om ugen
Mere end 4 timer om ugen
15
14
35
40%
20%
36
19
18
35
28
0%
Mænd
Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 8)
Kvinder
11
Figur 8
Hvor mange år har du indtil nu hjulpet?
60
51
50
40
30
20
15
13
13
8
10
0
5+ år
3-4 år
2-3 år
1-2 år
Mindre end 1 år
Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 7)
51 % har hjulpet 5 år eller mere, mens det er 8 %, der har hjulpet mindre end 1 år.
Den overvejende del af de voksne børn har således gjort det gennem en årrække.
12
Hvad hjælper voksne børn med?
Figur 9
Hvilke opgaver hjælper du med?
Støtte og motivere ved besøg eller telefonsamtale
80
Transport
78
Huslige gøremål eks. indkøb, rengøring, tøjvask
73
Bisidde ved lægesamtaler, kontakt til kommune,
myndigheder eller lign.
70
Står for hjemmehjælpsmodtagerens sociale
arrangementer
66
Havearbejde, reparationer o.lign.
62
Betale regninger og holde styr på økonomien
57
Holde øje med personen og/eller finde ting, der er blevet
væk
45
Andre opgaver */
41
Hjælp til måltider
22
Give medicin, eks. piller eller salve
11
Personlig pleje, eks. påklædning, bad eller toiletbesøg
9
Udføre sårpleje, udskifte kateter, give sprøjter eller anden
behandling
2
-5
5
15
25
35
45
55
65
75
85
Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 1) Andre opgaver* er det voksne barns egen beskrivelse af ”anden hjælp” og er i vid ud-
strækning en uddybning eller specifikation af de samme områder, som der i øvrigt er spurgt til: motivation, økonomi, sociale arrangementer og lignende.
80 % hjælper ved at støtte og motivere, mens en stor del også hjælper med transport (78 %), og praktiske ting såsom huslige gøremål, f.eks. indkøb, rengøring og
tøjvask (73 %). 70 % hjælper med hjemmehjælpsmodtagerens kontakt til andre ved
f.eks. at bisidde ved kontakten til læge eller offentlige myndigheder, 66 % arrangerer sociale begivenheder i forbindelse med mærkedage, 62 % udfører havearbejde
og reparationer, mens 57 % betaler regninger og holder styr på økonomien. 11 %
hjælper med medicin og 9 % med anden personlig pleje, f.eks. påklædning, bad
eller toiletbesøg.
13
Voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere, der er visiteret til praktisk hjælp og personlig pleje over 2,5 timer per uge, hjælper mere i forhold til voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere, der udelukkende modtager praktisk hjælp. De hjælper bl.a.
mere i forhold til at bisidde ved kontakt til læge og offentlige myndigheder (78 %),
at støtte og motivere (84 %) og at holde øje personen, finde ting, der er blevet væk
(56 %). En større del af børn til hjemmehjælpsmodtagere, der modtager praktisk og
personlig pleje fra hjemmeplejen over 2,5 timer om ugen hjælper i højere grad også
med måltider (29 %) og personlig pleje (14 %). (Se tabel 1).
Mænd og kvinder hjælper generelt med de samme ting såsom støtte/motivation og
transport, men der er også forskelle på typen af hjælp, der ydes. Kvinder hjælper i
højere grad med huslige gøremål, personlig pleje og sociale aktiviteter. Mænd hjælper i højere grad med reparationer og havearbejde. 13 % af kvinderne hjælper med
personlig pleje, mens det er 5 % af mændene. 72 % af kvinderne hjælper med at
arrangere sociale arrangementer, hvor det er 60 % af mændene. 71 % af mændene
hjælper med reparationer og havearbejde, mens det er 54 % af kvinderne.
De voksne børn hjælper uanset deres disponible familieindkomst. 84 % af
respondenter med lavere disponibel familieindkomst hjælper i højere grad med
huslige gøremål mod 67 % blandt voksne med høj disponibel indkomst. Omvendt
hjælper 71 % af de respondenter med høj disponibel familieindkomst med sociale
arrangementer, mens det er 59 % blandt familier med lav disponibel
familieindkomst. (Se tabel 3).
71 % af de fuldtidsbeskæftigede hjælper med huslige gøremål, hvor det er 83 %
blandt de deltidsbeskæftigede. Dette gælder fortrinvis blandt fuldtidsbeskæftigede
mænd (64 %), hvorimod fuldtidsbeskæftigede kvinder fortsat i høj grad hjælper
med huslige gøremål (79 %). (Se tabel 4).
14
Figur 10
Hvilke opgaver hjælper du med? (Kryds Køn)
Kvinder
Mænd
82
79
Støtte og motivere ved besøg eller telefonsamtale
77
80
Transport
Huslige gøremål eks. indkøb, rengøring, tøjvask
80
67
Bisidde ved lægesamtaler, kontakt til kommune,
myndigheder eller lign.
78
63
Står for hjemmehjælpsmodtagerens sociale arrangementer
(eks. jul, fødselsdage og andre mærkedage)
72
60
54
Havearbejde, reparationer o.lign.
71
57
56
Betale regninger og holde styr på økonomien
Holde øje med personen og/eller finde ting, der er blevet
væk
43
Andre opgaver */
37
47
45
22
22
Hjælp til måltider
Give medicin, eks. piller eller salve
9
Personlig pleje, eks. påklædning, bad eller toiletbesøg
5
Udføre sårpleje, udskifte kateter, give sprøjter eller anden
behandling
13
13
2
1
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
Basis 920, Alle der hjælper (Køn), (Se tabel 2)
15
Figur 11
Hvilke opgaver hjælper du med? (Kryds Antal timer hjælp ugentligt)
Mere end 4 timer
3-4 timer ugentligt
1 - 2 timer ugenligt
Hjælper ikke ugentligt
Støtte og motivere
84
65
77
Transport
68
53
Bisidde, kontakt myndigheder m.m.
73
56
Arrangerer Sociale arrangementer m.m.
66
53
Havearbejde, reparationer o.lign.
54
Betale regninger, økonomi m.m.
Andre opgaver */
10
Give medicin, eks. piller/salve
6
Personlig pleje, påklædning m.m.
4
Sårpleje, skifte kateter, injektion
0
0
2
2
9
14
84
72
73
48
30
17
85
52
50
37
35
Hjælp til måltider
78
70
73
55
44
91
67
69
64
62
35
25
89
83
82
79
Huslige gøremål
Holde øje med, finde ting et
90
92
20
22
12
6
4
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Basis 920, Alle der hjælper (Hyppighed), (Se tabel 6)
Voksne børn, der hjælper mere end 4 timer ugentligt, involverer sig i højere grad i
flere opgaver end voksne børn, der hjælper i færre timer om ugen. Det gælder med
hensyn til transport (89 %), huslige gøremål (91 %), bisidde ved lægesamtaler, kontakt til kommune, myndigheder eller lign. (85 %), sociale arrangementer (84 %). at
holde øje med personen (73 %), hjælp til måltider (48 %) og personlig pleje (22 %).
16
Hvordan påvirkes voksne børn af, at de hjælper?
Denne del af undersøgelsen fokuserer på, hvordan det påvirker voksne børn, at de
hjælper en eller flere af deres forældre, som er hjemmehjælpsmodtagere.
Du bedes tænke tilbage på det seneste halve år.
Figur 12
I hvilken grad har den, du hjælper, givet dig anledning til bekymring?
60
51
50
36
40
30
20
13
10
0
Slet ikke
I mindre grad/Nogen grad I høj grad/Meget høj grad
Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 13)
87 % af alle, der hjælper, har indenfor de seneste 6 måneder oplevet, at hjemmehjælpsmodtageren har givet anledning til bekymring i en eller anden grad. For 13 %
af de voksne børn har hjemmehjælpsmodtageren slet ikke givet anledning til bekymring.
Det er især kvinder, der i høj grad eller meget høj grad har oplevet dette. 44 % af
kvinderne angiver, at hjemmehjælpsmodtageren i høj grad eller i meget høj grad
har givet anledning til bekymring, hvor det blandt mænd er 27 %.
Blandt de respondenter, der hjælper mindst 3 gange om ugen, er der signifikant
flere, hvor hjemmehjælpsmodtageren i høj grad/meget høj grad har givet dem anledning til bekymring (45 %) i forhold til respondenter, der ikke hjælper ugentligt
(28 %).
De respondenter, der hjælper flest timer ugentligt, har i højere grad haft anledning
til bekymring (46 %), hvilket er en signifikant forskel i forhold til de respondenter,
der hjælper færre timer om ugen. Så jo mere børnene hjælper i omfang og hyppighed, i jo højere grad har de haft anledning til bekymring.
17
Figur 13
Du bedes tænke tilbage på det seneste halve år. I hvilken grad har den,
du hjælper, givet dig anledning til bekymring? (Kryds Køn)
I høj grad/Meget høj grad
100%
I mindre grad/Nogen grad
Slet ikke
9
17
80%
47
60%
56
40%
20%
44
27
0%
Mænd
Kvinder
Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 14)
Figur 14a
I hvilken grad har den, du hjælper, givet dig anledning til bekymring?
(Kryds Hvor ofte hjælpes)
I høj grad/Meget høj grad
I mindre grad/Nogen grad
100%
11
17
90%
Slet ikke
13
80%
70%
42
53
60%
55
50%
40%
30%
20%
10%
45
36
28
0%
Ikke hver uge
Cirka 1-2 gange ugentligt
Hver dag/3-4 g Ugentligt
Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 17)
Figur 14b
I hvilken grad har den, du hjælper, givet dig anledning til bekymring?
(Kryds Timer hjælp)
I høj grad/Meget høj grad
100%
17
12
55
53
28
35
I mindre grad/Nogen grad
9
Slet ikke
13
80%
60%
50
41
40%
20%
41
46
3-4 timer om
ugentligt
Mere end 4 timer
om ugen
0%
Hjælper ikke
1 - 2 timer
ugentligt
ugentligt
Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 17)
18
De voksne børn, der hjælper, er blevet spurgt, om og i hvilken grad de inden for det
seneste halve år har oplevet at:
Deres hverdag er blevet mere presset
Deres psykiske helbred er blevet dårligere
Det er svært at få tid til fritidsinteresser
Det er svært at få tid til at se venner og andre i familien
Deres fysiske helbred er blevet dårligere.
Figur 15
høj grad/Meget høj grad
I mindre grad/Nogen grad
Slet ikke
Hverdagen mere presset pga. hjælpen
13
Psykisk helbred dårligere pga. hjælpen
7
36
57
Svært at få tid til fritidsint. pga. hjælpen
8
32
60
Svært at få tid til venner/anden familie
pga. hjælpen
6
Fysisk helbred dårligere pga. hjælpen 3
0%
46
41
29
65
20
20%
77
40%
60%
80%
100%
Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 13)
59 % af de voksne børn oplever, at hverdagen bliver mere presset på grund af, at de
hjælper. 43 % oplever at det psykiske helbred påvirkes, og 40 % oplever, at det i en
eller anden grad er sværere at få tid til fritidsinteresser. 35 % oplever, at det er sværere at få tid til venner/anden familie. 23 % oplever en påvirkning af deres fysiske
helbred i en eller anden grad.
Jo flere timer man hjælper, jo højere grad opleves ens hverdag at blive presset.
Signifikant flere voksne børn, der hjælper mere end 4 timer ugentligt (32 %), oplever i høj grad eller meget høj grad en presset hverdag på grund af, at de hjælper i
forhold til voksne børn, der hjælper 1-2 timer ugentligt (8 %) eller ikke hjælper
ugentligt (5 %).
19
Påvirkes voksne børns arbejdsliv af, at de hjælper?
Figur 16
Hvad er din beskæftigelse?
Fuldtid beskæftiget
I alt
Deltid beskæftiget
Ikke i beskæftigelse
68
11
0%
20%
40%
Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 48)
60%
Pensioneret
10
11
80%
100%
Blandt de interviewede er der ca. lige mange mænd og kvinder uden for arbejdsmarkedet. Kvinderne adskiller sig fra mændene ved at have 18 % deltidsbeskæftigede, hvor andelen blandt mænd er 3 %. Andelen af fuldtidsbeskæftigede mænd er
tilsvarende større. Ikke i beskæftigelse inkluderer ledig, hjemmegående og studerende og andet. Pensioneret dækker over folkepensionist, førtidspensionist og efterlønsmodtager.
Figur 17
Hvad er din beskæftigelse?
Fuldtid beskæftiget
Kvinder
Mænd
Deltid beskæftiget
Ikke i beskæftigelse
60
18
76
0%
20%
40%
Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 49)
3
60%
Pensioneret
11
11
10
11
80%
100%
I denne undersøgelse er alle uanset beskæftigelsesmæssige status blevet spurgt til ,
om det har påvirket deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper. Alle adspurgte er under 65 år og potentielt på arbejdsmarkedet. Samtidig kan respondenternes aktuelle beskæftigelsesmæssige status være påvirket af den hjælp, de har
givet tidligere og/eller som de giver nu.
20
Figur 18
I hvilken grad har det påvirket din beskæftigelsesmæssige situation, at
du hjælper?
I alt 1 3
I meget høj grad
I høj grad
I mindre grad
Slet ikke
12
0%
I nogen grad
20
64
20%
40%
60%
80%
100%
Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 48)
36 % har i en eller anden grad oplevet, at det har påvirket deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper.
43 % af kvinderne oplever, at det har påvirket deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper, mens det blandt mænd er 29 %. 52 % af gruppen, der hjælper
mere end 4 timer, oplever at det har påvirket deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper. 76 % af voksne børn, der hjælper sjældnere end ugentligt, oplever
slet ikke beskæftigelsesmæssig påvirkning.
Figur 19
I hvilken grad har det påvirket din beskæftigelsesmæssige situation, at
du hjælper? (Kryds Køn)
Kvinder 1 5
Mænd 2
0%
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
15
9
22
57
18
20%
71
40%
60%
1
80%
100%
Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 49)
21
Figur 20
I hvilken grad har det påvirket din beskæftigelsesmæssige situation, at
du hjælper? (Kryds Hjælpe timer ugentligt)
I meget høj grad
I høj grad
Mere end 4 timer 2 9
3-4 timer ugentligt 1 4
1-2 timer ugentligt
Ikke hver uge
I nogen grad
21
14
I mindre grad
20
47
23
10
1
64
14
76
0%
20%
40%
Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 52)
Figur 21
Ved ikke
59
24
9
Slet ikke
1
60%
80%
100%
I hvilken grad har det påvirket din beskæftigelsesmæssige situation, at
du hjælper? (Kryds Graden af presset hverdag)
I meget høj grad
I høj grad
I høj grad/Meget høj grad
3
15
I mindre grad/Nogen grad 12
15
I nogen grad
I mindre grad
33
Slet ikke
21
31
28
52
Slet ikke 2 8
1
89
0%
20%
Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 53)
40%
Ved ikke
1
60%
80%
100%
Har du på grund af omsorgsopgaverne….?
Figur 22
Haft koncentrationsbevær på arbejde…
45
Sagt nej til karrieremulighed eller…
29
Mistet indtægter pga. omsorgsopgaver
21
Meldt dig syg pga. omsorgsopgaver
15
Valgt at gå ned i tid pga. omsorgsopgaver
9
0
10
20
30
40
50
Basis 355, Alle, der har oplevet, at det påvirker deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper (se tabel 54)
Blandt de beskæftigelsesmæssigt påvirkede, har 45 % oplevet
koncentrationsbesvær, og 29 % har sagt nej til arbejdsopgaver eller
karrierremuligheder, mens 21 % har mistet indtægt, 15 % har meldt sig syge og 9 %
har valgt at gå ned i tid på grund af omsorgsopgaverne.
50 % af kvinderne, der nævner beskæftigelsesmæssig påvirkning af, at de hjælper,
har haft koncentrationsbesvær, hvor det blandt mænd er 37 %. Kvinder har i højere
grad (19 %) meldt sig syge fra arbejde som følge af, at de hjælper, hvor det blandt
22
mænd er 9 %. Mænd, der nævner beskæftigelsesmæssig påvirkning af, at de hjælper, har i højere grad (25 %) end kvinder (18 %) oplevet, at de har mistet indtægt.
72 % af voksne børn, der oplever presset hverdag, oplever også beskæftigelsesmæssig påvirkning mod 10 % blandt voksne børn, der slet ikke oplever en presset hverdag. Den pressede hverdag påvirker således beskæftigelsessituationen.
Figur 23
Har du på grund af omsorgsopgaverne oplevet, at du har……? (Kryds
Køn)
Kvinder
Haft koncentrationsbevær på arbejde pga.
omsorgsopgaver
Sagt nej til karrieremulighed eller arbejde
pga. omsorgsopgaver
Mænd
50
37
24
18
Mistet indtægter pga. omsorgsopgaver
Meldt dig syg pga. omsorgsopgaver
9
Valgt at gå ned i tid pga. omsorgsopgaver
25
19
10
7
0
33
10
20
30
40
50
60
Basis 355, (138 mænd 217 Kvinder, der har oplevet, at det påvirker deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper (se tabel 55)
Figur 24
Har du på grund af omsorgsopgaverne valgt tidligere tilbagetrækning
fra arbejdsmarkedet?
Kvinder
6
Mænd
3
I alt
5
0
10
20
30
40
50
60
Basis 148, (62 mænd 86 Kvinder over 54 år, der har oplevet, at det påvirker deres
beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper (se tabel 59b)
23
Muligheder på arbejde for de voksne børn
Figur 25
Har du nogle af følgende muligheder på dit arbejde i forhold til den, du hjælper?
Ringe /maile i arbejdstiden på vegne af
hjm.hj.mdt.
83
Mulighed for fri uden løn
71
Mulighed for orlov/deltid i periode
32
Mulighed for fri med løn
22
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
Basis 729, Alle, der hjælper og er i beskæftigelse, (Se tabel 66)
Blandt de, der er i beskæftigelse har samlet 93 % adgang til mindst én af de nævnte muligheder på arbejdet i
forhold til den person, de hjælper.
83 % har mulighed for at ringe/maile i arbejdstiden. 71 % har mulighed for fri uden løn for at følge personen, de
hjælper til undersøgelser eller lignende og 32 % har mulighed for at få orlov eller at gå på deltid i en periode.
Har du nogle af følgende muligheder på dit arbejde i forhold til den, du hjælper?
Figur 26
Kvinder
Mænd
Ringe /maile i arbejdstiden på vegne af
hjm.hj.mdt.
80
87
69
72
Mulighed for fri uden løn
38
Mulighed for orlov/deltid i periode
25
19
Mulighed for fri med løn
26
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
Basis 729, Alle der hjælper og er i beskæftigelse, (Se tabel 67)
Mænd tilkendegiver generelt at have lidt flere muligheder end kvinder på arbejdet i forhold til den person, de
hjælper. Det er udelukkende nedsat tid/mulighed for deltid, hvor kvinderne tilkendegiver at have muligheden i
højere grad end mændene. Blandt de mandlige voksne børn, der hjælper, er der 87 %, der angiver at kunne
maile/ringe på vegne af hjemmehjælpsmodtageren mod 80 % blandt kvinderne. Mændene har ligeledes i højere
grad mulighed for fri med løn (26 % blandt mænd mod 19 % blandt kvinder).
24
Figur 27
Har du benyttet dig af mulighederne, eller har du ønske om at gøre det i fremtiden?
60
50
49
47
40
30
20
10
4
0
Ja
Nej
Ved ikke/Ubesvaret
Basis: 672 i beskæftigelse med én eller flere muligheder (Se tabel 72)
Blandt de, der er i beskæftigelse og som har adgang til mindst én af mulighederne på deres arbejde (ringe/maile
i arbejdstiden, fri uden løn, orlov, deltid i en periode eller fri med løn) har knap halvdelen (47 %) benyttet sig af
dem, mens den anden halvdel (49 %) ikke har benyttet sig af én eller flere af mulighederne.
Figur 28
Ville du benytte dig af mulighederne, du ikke har på dit arbejde i dag, hvis de var der?
56
60
50
44
40
30
20
10
0
Ja
Nej
Basis 285: I beskæftigelse, har ikke muligheder i dag eller har ikke benyttet eksisterende mulighed(er) (Se tabel
78)
Blandt de beskæftigede, som ikke har nogle muligheder på arbejdet i forhold til den person, de hjælper, eller
som ikke har benyttet sig af eksisterende muligheder, tilkendegiver 56 %, at de ikke ville benytte sig af dem,
mens 44 % gerne ville.
25
Populationsbeskrivelse
Befolkningsgruppen, vi har undersøgt, er voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere over 64 år. Børnene er alle i
alderen 18-64 år, hvor hovedparten er 50-59 år. For hjemmehjælpsmodtagere med flere voksne børn har vi udvalgt det voksne barn, der bor i korteste geografiske afstand til hjemmehjælpsmodtageren. Det voksne barn, der
bor i korteste geografiske afstand, er valgt for at mindske betydningen af geografisk afstand til hjemmehjælpsmodtageren. Undersøgelsen har med de valgte kriterier således fokus på nærmeste voksne børn til modtagere af
hjemmehjælp.
Den samlede population af voksne børn, udvalgt efter ovenstående kriterier, er 76.104. For nærmere beskrivelse
se tabel 94 i appendiks 1.
Med udgangspunkt i ovenstående har vi været i positiv kontakt med 1369 i alderen 18-64 år. Vores formodning
var før kontakten, at de havde en forælder visiteret til hjemmepleje. 1105 af de 1369 bekræftede at have et familiemedlem, der modtager hjemmehjælp.
Nedenstående tabeller beskriver profilen på den udvalgte population, sammenholdt med profilen på de respondenter, der bekræfter at have familiemedlem, der modtager hjemmehjælp og hjælper. De 920 er således den
gennemgående basis for undersøgelsen og svarer til 83 % af alle, der angav at have hjemmehjælpsmodtager i
familien. De 185 (17 %) er blevet spurgt om, hvorvidt de tidligere har hjulpet, hvilket 30 % bekræfter.
”Hjælper” er således de gennemførte 920 interviews med nærmeste voksne barn, der angiver at hjælpe.
Figur 1
51
49
Hjælper
48
Population
0
20
2. Kvinder
1. Mænd
52
40
60
80
100
Basis 920/76104
I populationen er andelen af mænd og kvinder meget lige fordelt, hvilket også gør sig gældende for den endelige
gruppe af voksne børn, som indgår i de følgende grafikker og tabeller.
Figur 2
Profil Population (Alder)
1011
60-64 år
55-59 år
27
50-54 år
27
31
Hjælper
31
16 19
45-49 år
13
-44 år
0
5
10
15
Population
16
20
25
30
35
Basis 920/76104
Det er især aldersgruppe 50 – 59 år, der angiver at hjælpe forældre, der modtager hjemmehjælp. Denne gruppe
udgør 54 % af den udvalgte population, men udgør 62 % blandt de respondenter, der hjælper.
Figur 3
26
Profil Population (Kryds Region)
16
17
85 Sjælland
27 29
84 Hovedstaden
83 Syddanmark
22
Hjælper
26
1719
82 Midtjylland
Population
13
13
81 Nordjylland
0
5
10
15
20
25
30
35
Basis 920/76104
27
Appendiks 2 Tabeller Screening
Tabel 95
A3 Har du et familiemedlem, der modtager hjemmehjælp?
Familiemedlem
modtager hjemmeI alt
hjælp
I alt
1.369
Familiemedlem modtager hjemmehjælp
Ja
81
Nej
19
Hjemmehjælp type/omfang
a.Kun praktisk
49
b.Kun Pers. pleje
13
c.Praktisk og pers. pleje
<2,5t
16
d.Praktisk og pers. pleje
>2,5t
23
Hjemmehjælpsmodtager
Enlig/Par
Enlig hjemmehjælpsmodtager
79
Ikke enlig Hjemmehjælpsmt.
21
Hjemmehjælpsmodtager Enlig/Par
Enlig
b.Kun
hjemme- Ikke enlig
Pers. c.Praktisk d.Praktisk hjælps- hjemmepleje og pers. og pers. modtager hjælpsmt.
pleje
pleje
<2,5t
>2,5t
Hjemmehjælp type/omfang
Ja
Nej
a.Kun
praktisk
1.105
264
487
261
293
328
866
503
100
.
.
100
78
22
72
28
87
13
86
14
82
18
76
24
47
11
55
18
100
.
.
100
.
.
.
.
52
5
37
39
17
11
.
.
100
.
18
9
24
16
.
.
.
100
25
15
80
20
74
26
84
16
34
66
89
11
86
14
100
.
.
100
Tabel 96 Hvem hjælper
A3 Har du et familiemedlem, der modtager hjemmehjælp?
Hvem hjælper
I alt
Køn
2.
1. Mænd Kvinder
I alt
1.369
705
664
Familiemedlem modtager hjemmehjælp
Ja
81
78
84
Nej
19
22
16
Familiens sammensætning
Ej Hjemhjem- mebomeb.
ende
51+ år
børn
børn
840
783
586
Aldersgruppe
-50 år
529
75
25
84
16
84
16
77
23
Enlig/Par
Enlig
362
Par
1.007
79
21
81
19
28
Tabel 97 Hvem hjælper
Har du et familiemedlem, der modtager hjemmehjælp?
Hvem hjælper
I alt Disponibel indkomst (familie)
1. 0 -299
tu.
I alt
1.369
377
Familiemedlem modtager hjemmehjælp
Ja
81
78
Nej
19
22
2. 300499 tu.
419
Kommune
1. Yder- 2. Land- 3. Mel4. By3. 500+ kommu- kommu- lemkom- kommutu.
ne
ne
mune
ne
573
115
416
227
611
80
20
83
17
80
20
81
19
78
22
82
18
Tabel 98 Hvem hjælper
I alt
Hjælper familiemedlem,
der modtager
Hjemmehjælpsmodtager
Enlig/Par
Hjemmehjælp type/omfang
hjemmehjælp
a.Kun b.Kun pers.
praktisk
pleje
c.Praktisk
og pers.
pleje <2,5t
191
254
Enlig
hjemmed.Praktisk hjælpsmodog pers.
tager
pleje >2,5t
283
709
Ikke enlig
hjemmehjælpsmt.
Ja
Nej
I alt
1.105
920
Hjælper familiemedlem, der modtager hjemmehjælp
Ja
83
100
Nej
17
.
Hjemmehjælp type/omfang
a.Kun praktisk
47
46
b.Kun pers. pleje
11
11
c.Praktisk og pers. pleje <2,5t
17
18
d.Praktisk og pers. pleje >2,5t
24
25
Hjemmehjælpsmodtager Enlig/Par
Enlig hjemmehjælpsmodtager
80
81
Ikke enlig hjemmehjælpsmt.
20
19
185
377
.
100
81
19
81
19
87
13
86
14
84
16
80
20
54
13
13
20
100
.
.
.
.
100
.
.
.
.
100
.
.
.
.
100
50
5
19
26
35
38
10
17
76
24
85
15
33
67
89
11
86
14
100
.
.
100
396
Tabel 99 Hvem hjælper
I alt
Køn
1. Mænd
I alt
1.105
547
Hjælper familiemedlem, der modtager hjemmehjælp
Ja
83
82
Nej
17
18
Familiens sammensætning
Aldersgruppe
2. Kvinder
558
-50 år
402
84
16
77
23
Ej hjem- Hjemmemeb. boende
51+ år
børn
børn
703
649
456
86
14
86
14
79
21
Enlig/Par
Enlig
283
Par
822
82
18
84
16
Tabel 100 Hvem hjælper
I alt
Disponibel indkomst (familie)
Kommune
1. 0 -299 2. 300-499
1. Yder- 2. Land- 3. Mellem4. Bytu.
tu. 3. 500+ tu. kommune kommune kommune kommune
I alt
1.105
291
336
478
93
336
178
498
Hjælper familiemedlem, der modtager hjemmehjælp
Ja
83
82
81
86
86
87
83
81
Nej
17
18
19
14
14
13
17
19
29