Kulturelle udtryksformer og værdier. Sammenhæng: Vi er alle sammen kulturbærere og i mødet med andre og det anderledes, skabes en ny kultur, nye rødder og nye udviklingsmuligheder. Børn er nysgerrige og åbne i mødet med andre mennesker, og respekten for dette er en forudsætning for at kunne inspirere og berige børns udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo flere forskellige udtryksformer børn bliver præsenteret for, jo mere varieret bliver deres opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne. En opfattelse, som livet igennem skal bære og værdisætte børns sociale og kulturelle identitet. Mål: Vores mål er, at barnet skal møde voksne, der aktivt formidler kultur, og som støtter det i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Barnet skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og med skabende kulturel aktivitet. Barnets skal have lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans, og udstillinger. Inklusion: For at fremme inklusion i børnegruppen, med speciel fokus på udsatte børns sociale kapital, vil vi have en anerkendende tilgang og tage udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og kompetencer. Børnegruppens relationer vil være det centrale, og vi vil arbejde bevidst på at lave differentierede fællesskaber, som tilgodeser det enkeltes barns behov og udviklingsmuligheder. Tiltag: Vi delagtiggør børn i dansk kultur og traditioner f.eks. fødselsdage og jul. Vi giver barnet en forståelse og respekt for andres kultur, gennem f.eks højtlæsning, fortælling og temadage. Barnet bliver præsenteret for og deltager i sang, musik og teater. Vi læser dagligt børnelitteratur, og benytter i perioder faglitteratur. I børnehaven har alle stuerne en computer, som barnet for lov til at anvende. Vi har et bredt udvalg af materialer, så barnet kan få lov til at udtrykke sig kreativt. Tegn: At barnet gennem leg bearbejder de nye indtryk og oplevelser det har fået, endvidere eksperimenterer det og videreudvikler nye lege. At barnet selv tager initiativ til sang, spil og teater. At barnet eksempelvis efterspøger bøger, rim og remser. At barnet ønsker at håndhæve vores traditioner. At barnet udviser interesse og respekt for og er nysgerrig efter at få mere viden omkring andre kulturer. At barnet aktivt bruger computer. At barnet selv eksperimenterer med saks, papir og farver. Evaluering De enkelte børn tages op på stuemøde, pædagogiskmøde eller personalemøde. Daglig dialog med forældrene, samt forældresamtaler. Børnedialog ved samling. Eventuel justering i forhold til tiltag. Refleksion over egen pædagogisk praksis. Vi bruger smitte-modellen.
© Copyright 2024