Missions-Nyt nr. 3 - 2012 med billeder

Missions-Nyt
54. årgang, nr. 3 - Efterår 2012
Ansvarshavende udgiver:
Missionsfonden af 4/5 1964
Harpevej 14, DK-3650 Ølstykke
Telefon 47174040 - Fax 47174018
[email protected]
[email protected] (billedmateriale)
www.missionsfonden.dk
Giro 613-9450
Bank 9570-0006139450
ISSN: 0903 2312
Oplag: 3.500 stk.
Svend Lohse
Tryk:
Trykkeriet Friheden ApS, Thisted
Missions-Nyt udkommer 4 gange om
året og sendes gratis til fondens brugere
og alle, som måtte ønske det.
Missionsfonden foretager en overordnet
vurdering af det indkomne materiale til
hvert enkelt blad. Artiklernes indhold,
udtrykte holdninger og formuleringer er på
skribenternes eget ansvar.
Indhold
Forsidebillede:
Side 2
Missionsfondens bestyrelse:
Elly Lohse Bruun
[email protected]
Fagotvej 13 A
2730 Herlev, Tlf: 44917009
Lis Christensen
[email protected]
Vodroffs Tværgade 4, st.th.
1909 Frederiksberg C, Tlf. 33223264
Kenneth Kühn
[email protected]
Bendstrupvej 5
2650 Hvidovre, Tlf. 36770798
Annelise Matina Larsen
[email protected]
Gultentorpvej 81, Nøvling
9230 Svenstrup J, Tlf. 98314643
Redaktion og layout:
3
4
6
8
10
11
14
16
23
25
27
31
Missionsfonden af 4/5 1964
Christian Petersen
[email protected]
Sandholtvej 4
2650 Hvidovre, Tlf. 36770688
Gardar Ragnarsson
[email protected]
Lemkær 4, Kirke-Hørup
6470 Sydals, Tlf. 74416092
Administration og regnskab:
Svend Lohse, Harpevej 14, 3650 Ølstykke
Kampagne i Ilagala, Tanzania:
Leder af Elly Lohse Bruun
Irland af Tony og Agnete Simpson
Japan af Bodil og Shiro Nakabayashi
Thailand af Birthe Steffensen
Indonesien af Stella Christtreu
Kaniki Bible University College af Jørgen Mortensen
NLO-Tanzania af Hannah og Egon Falk
Kenya af Susanne og Leif Madsen
Missionspraktik af Karen Stensgaard Sørensen
Missionskald af Pia og Thomas Hågensen
Missionshjørnet af Annelise Matina Larsen
Missionsadresser
Efterår 2012
Leder:
af Elly Lohse Bruun
GUDS KÆRLIGHED
En far gik en dag i byens baggade. Der mødte han en ven, som blev forbavset over at møde ham dér. Almindeligvis bevægede han sig selvsikkert i hovedgaden i travlhed til og fra kontor og konferencer, men nu gik
han her uroligt frem og tilbage i baggaden. - Men vennen fik forklaringen:
”Jo ser du, min søn er til eksamen i den der bygning. Består han sin
eksamen, kommer han ud af hovedindgangen på hovedgaden, og han
trænger slet ikke til mig. Men dumper han, da kommer han ud af bagdøren her, og så vil jeg gerne stå her i baggaden og tage imod ham, og vise
ham at jeg er ligeså glad for ham alligevel.”
JA, SÅDAN ER GUD / KÆRLIGHED
Johannes skriver: ”Enhver som elsker, er født af Gud.” Ja han fortsætter:
”Hvis du ikke elsker andre mennesker, elsker du i virkeligheden ikke Gud;
du kender Ham ikke engang.”
Det er klart, at Guds riges sag på denne jord ikke kan fremmes uden
visdom, kundskab, åndelige nådegaver, tro og håb; men størst i Guds
rige er kærligheden. Bibelen viser os, at kærlighedens vej er den bedste
løsning af både små og store problemer.
Lad os bede således: ”Kære Herre, mind mig i dag om, at den største
gave, jeg kan give andre, er din kærlighed.”
Elly Lohse Bruun
Du kan også læse bladet Missions-Nyt på
www.missionsfonden.dk
Efterår 2012
Side 3
Irland
af Tony og Agnete Simpson
Kære missionsvenner
Hilsen fra os på Den Grønne Ø - og fra den
vådeste og koldeste sommer siden man
begyndte at holde statistik! Men arbejdet
med at nå folk med Evangeliet fortsætter, og
Gud virker.
umulige våben sammen - til forsvar mod
et angreb. Vi og vores franske venner slap
derfra lige i tide!
Siden den tid har der været næsten uophørlige trusler og angreb. Mossies heste blev
lemlæstet om natten, så de måtte slås ned.
Mossies hus blev brændt ned - men alle i familien undslap. En af Mossies brødre blev et
slemt forskåret i ansigtet. Derefter blev en af
de andre brødre skudt ihjel. De
véd udmærket, hvem der har
gjort det, men officielt er drabet
ikke opklaret, og gerningsmanden er stadig på krigsstien!
Mossie har sagt, at han gerne
vil være en kristen, og han ønsker ikke at kriges. Men hans
8 tilbageværende brødre siger,
at de er nødt til at tage hævn
og forsvare sig. Som slægtens
overhovede, hvad skal Mossie
gøre, og er det mærkeligt, at
nerverne har stået på højkant i
Ved vejen i Vest-Irland - Musik og sang for turisterne!
Den irske harpe er en tradition, der er mange århundreder gammel disse 4 år?
De rejsende (irske sigøjnere)
”Jeg er begyndt at tale med Gud - akkurat
lige som jeg snakker med jer nu!” Det var
Mossie, der nyligt forklarede for Tony og en
af vores franske sigøjnervenner, hvordan
Gud igen var begyndt at tale til ham.
For 4 år siden var Mossie meget nær ved
at overgive sit liv til Jesus. Vi var netop ved
at forberede til et møde i et telt, som vores
franske venner havde opført på Mossies
gårdsplads, hvor de franske også camperede. Men så udbrød der pludselig ’krig’ med
en fjendtlig slægt fra en anden by. Der måttes pakke sammen i huj og hast. Og mens
dette blev gjort på rekordtid, så vi, at Mossie
og hans 9 brødre samlede alle mulige og
Side 4
Nu har de sidste få måneder været nogenlunde fredelige, og Mossie og familien er
faldet lidt til ro. Han er holdt op med at ryge
og drikke, og det kan ses på ham, og han er
igen begyndt at følge læseundervisningen
på den videoserie, vi lavede for en del år
siden, baseret på Johannes Evangelium. Og
nu taler han med Gud - og ikke bare udenadlærte remser! ”Og med tiden vil jeg have
lært at læse, så jeg kan læse den har bibel,
og det vil hjælpe mig til at tage standpunkt
og følge Jesus!” Siger han. Bed om, at det
må lykkes for Mossie denne gang.
Til Cambodia
En af vores unge, Leanne, tog til Cambodia i sommerferien for at hjælpe sin moster
Efterår 2012
Der var en del tvivl om, at hun
ville være i stand til at rejse i 24
timer for at komme hjem, i hvert
fald alene. Lægen mente til slut,
at det måske ville gå an. Vi bad
for hende hele vejen, og nu er
hun hjemme i forholdsvis god
behold; dog tales der om, at hun
måske må afbryde sin uddannelse i et år.
Mossie (med kasketten) sammen med Oliver fra Frankrig. De
er her på den gårdsplads, hvor han nu bor, efter hans hus blev
brændt ned. Her på kommunens lejrplads er mange familier
stuvet sammen på hver sin gårdsplads, hvor der er et par
udhuse med vand og toilet. Mange familier er beslægtede og
sikkerhedsforanstaltningerne deles!
og onkel, vores missionærer derude. Den
19-årige Leanne tog alene derud. Vi udsendte hende fra kirken samme dag, som vi
sendte Alberto til Congo.
Hun hjalp til med børnene på børnehjemmet
i cirka 3 uger. men så fik hun ’Dengue feber’.
En tropesygdom, som der ikke er nogen
behandling for. Det er kun visse komplikationer, der kan behandles. Det hele kan være
meget alvorligt og langvarigt.
Samtidig har de lige fået store
sygdomsproblemer ude på
børnehjemmet. Der er meget at
bede for! Må Gud lade alt samvirke til det gode. Han er mægtig.
Kimwenza, Congo
Albertos 3 uger i vores spæde kirke i denne
formørkede del af Congo var både vellykkede og vanskelige. Det er nu lige 3 år
siden, at folk begyndte at samles dér under
træerne ved hans første besøg.
Som alle steder, hvor der er mennesker, har
fjenden selvfølgelig været på spil og forsøgt
at ødelægge. Mørkets magter har regeret
der så længe og prøver at beholde magten
over alt og alle. ”Men det er for sent nu”,
siger Alberto, ”for Lyset er allerede blevet
tændt dér!”
Kirkebygningen fik et nyt fremstød. Alberto sørgede selv for, at der blev indkøbt
materialer, så pengene ikke bare ’fordufter’!
Den kristne arkitekt, han har fået fat på, vil
overvåge arbejdet, så meget som muligt.
Næste projekt bliver at bygge skole til de
mange forsømte børn.
Leanne bag sin far og en yngre bror.
Hun er nu hjemme fra sin tur til Cambodia i god behold efter omstændighederne
Efterår 2012
Vi vil lade fotografierne på næste side tale
for sig selv.
fortsættes på næste side
Side 5
Vi er glade for den hjælp, der er kommet til
Congo-projektet fra Danmark, og Alberto er
meget taknemlig.
Kærlig hilsen, Tony og Agnete
Projekt 5076 i Missionsfonden,
eventuelt øremærket til Congo.
Der arbejdes på kirkebyggeriet.
Her støbes mursten
Nyt fra Japan
af Bodil og Shiro Nakabayashi
Kære venner, Guds fred.
I denne sommer fyldes vores hjerter endnu
en gang med taknemlighed over Guds store
trofasthed. Vi oplever en god tid i vores
arbejde i Hope House med mange aktiviteter
og nye kontakter.
Medarbejdere
Her i sommer har vi haft besøg og hjælp af
vores gode ven, Mizuko Ernst, og mine to
søstere, Annette og Joan Jespersen. De har
hjulpet med at køre caféarbejdet og også
været medvirkende ved møder og lavet
praktiske projekter, som at sætte hylder op
og lave terrasse udenfor caféen og meget
andet. Vi er taknemlige for deres kæmpe
indsats.
Udsnit af forsamlingen i Kimwenza. Det ses
tydeligt, at sidevægene er ved at blive bygget op!
Joan hjælper til i Caféen
Fra besøget i Kimwenza i juli 2012.
Alberto med kirkens sangkor
Side 6
Her fra august får vi yderligere hjælp. 3
nye langtidsmissionærer kommer til Hope
Efterår 2012
House. De skal virke med i arbejdet sideløbende med deres japanskstudier. En af dem,
Gunn Klaseie fra Norge, er allerede ankommet og er ved at komme på plads i sin lejlighed nær Hope House. De to andre missionærer er et ægtepar fra Sydafrika, Hannes
og Harriet Roux, der kommer gennem OM
(Operation Mobilisation). Gunn kommer som
selvstændig missionær udsendt fra sin hjemkirke, Håpet i Eidsvoll i Norge, men ægteparet Roux har Hope House skulle søge visa
for. Det er første gang Hope House søger
visa for nogen, og vi var spændt på, om vi
ville blive godkendt som modtagerkirke; men
det blev vi her i sidste uge. Det er et stort
skridt for os.
Lejr i bjergene. 11-13 august
I august stod Hope House for en English
Summer Camp. Lejren var et tilbud til folk,
der gerne vil øve deres engelsk og en del
af vores udadvendte arbejde i English Café,
som kører hver fredag aften i Hope House.
Der var 34 personer med på lejren, inklusiv
et team fra et kristent universitet i Los Angeles, BIOLA (Bible Institute Of Los Angeles),
der medvirkede med forskellige indslag. Vores lejr startede i Hope House med en filmaften den 11., hvor filmen Narnia blev vist med
Efterår 2012
efterfølgende samtale om filmen over en kop
kaffe. Næste morgen tog vi op i bjernene i
Niigata præfektur, til en højslette, der hedder
Myookookoogen. De fleste af vores aktiviteter på campen var udendørs: Vandretur til
et vandfald og at sejle på søen, Nojiri, samt
en grillaften. Der var 9 ikke-kristne med på
lejren, og de var meget åbne og engagerede
i hele programmet. Vi beder for dem, at de
blev berørt af det, de hørte om Gud.
Fornyelser i Cafe Hope
Café Hope har fået ny menu, med blandt andet dansk smørrebrød. Vi håber, det vil blive
populært. Vi er som nævnt også i gang med
at lave en lille terresse udenfor caféen, og
nogle nye skilte. Vi håber, at dette
blikfang kan få flere til at komme
ind i caféen. Vi gør, hvad vi kan for
at gøre Café Hope indbydende,
men der er mange professionelle
spisesteder rundt om i området.
Vi kan ikke konkurrere med dem,
men bed for os, at vi må få nåde til
at være en anderledes café, hvor
mennesker kan mærke Guds fred
og kan modtage helbredelse og
håb ind i deres livssituation. Det
er dét Café Hope og Hope House
eksisterer for.
Tak til alle
jer, der følger
med i vores
arbejde og
liv og beder
og støtter arbejdet i Hope
House.
Bodil og Eichi og Shiro Nakabayashi
Side 7
Thailand
af Birthe Steffensen
Her er en hilsen med godt nyt fra skolehjemmet i Nakhonthai.
Nye medarbejdere var et bedeemne i sidste
nummer af Missions-Nyt, og Prayoon og
Sathiyaa er meget glade for det ægtepar,
som de har fundet. Det er et thailandsk
ægtepar fra kirken i Na Gai Khia. Manden
arbejder deltids på skolehjemmet, og konen
arbejder fuldtids. De arbejder fint sammen
med Khun Daa og Khun Nii fra Hmong stammen, og Prayoon og Sathiyaa er meget
glade for konens gå-på-mod og initiativ og
måde at involvere sig på. De er glade for
det nye team, og det er rart for dem, at de
ved, at de kan trække på manden, når der er
brug for det.
Der er bedre mulighed for at hjælpe med
lektielæsning til de børn, som har behov for
det. Der er foreløbig ingen volontører, så der
er ingen engelskundervisning på programmet nu, men til gengæld er der tilbud om
computerkursus til dem, der har brug for det.
Som noget nyt er børnene delt op i grupper,
som har forskellige pligter og arbejdsopgaver. Samtidig arbejder de på, at børnene
bliver flinkere til at være opmærksom på
andres behov i gruppen, så de hjælper
hinanden.
Fokus i dette skoleår er gode råvarer og
sund mad. Prayoon skriver:
”På grund af den voldsomme regntid sidste
år, var grønsager svære at få fat i og meget
dyre. Vi var også bekymret for, om de grøn-
Computerkursus
I dette skoleår er der færre børn, end de har
været vant til, men de er i gang med opsøgende arbejde i bjerglandsbyerne og ved, at
der kommer flere børn næste skoleår. De er
heller ikke kede af en lidt mindre arbejdsbyrde i år. Det giver dem mulighed for at være
sammen med børnene på en anden måde.
Men det er naturligvis også et spørgsmål
om økonomi, for det giver selvfølgelig færre
penge på kontoen.
Side 8
Efterår 2012
sager, vi kunne købe, var forurenet. Derfor
lægger vi nu vægt på at dyrke vore egne
grønsager, og vi arbejder sammen med
børnene om denne opgave, så de lærer,
hvordan de skal passe en have”.
Derudover har vi også dannet madlavningsgrupper, som hjælper Khun Nii i køkkenet
med den daglige madlavning. Tidligere var
der nogle få piger, som tit spurgte, om de
måtte hjælpe, men nu hjælper alle til på skift,
og de fleste er glade for det og lærer meget
af det.
Her under ses den nye spisepavillon. Den
mangler stadigvæk cementgulvet. Men det
håber vi, der snart bliver penge til
Prayoon og Sathiyaa sender mange glade
hilsner med tak for forbøn og støtte.
Projekt 5221 i Missionsfonden
Efterår 2012
Side 9
Indonesien
af Stella Christtreu
Kære venner.
Hilsen fra Holland.
De sidste par måneder har været utroligt
travle med masser af praktiske opgaver på
UMO basen her i Heidebeek. Vi har haft
mange forskellige arrangementer, blandt
andet vores årlige ’Åbent Hus’ hvor mere
end 1000 gæster mødte op. Min opgave har
været at gøre værelser klar til overnattende
gæster, så at de rigtig følte sig velkommen.
Men nu tager jeg så igen
til Indonesien. Jeg skal undervise i to uger på Discipleskabs Trænings Skolen
i Tana Toraja, midt på øen
Sulawesi. Sidste år var jeg
der også i en uge sammen
med 4 af eleverne fra Heidebeek SBS’en. Denne gang
tager jeg igen to af mine
’gamle’ elever med Jakoline
og Petra. Jeg er glad for at
både Petra og Jakoline har
sagt ja til denne udfordring
om at undervise. For dem er
det første gang at skulle undervise uden at
være ’elev’, så de er meget spændte.
Vi er alle tre meget glade for at tage afsted,
og jeg er sikker på, at Gud vil gøre store ting
for vores kære DTS elever og medarbejdere.
Vi flyver hele vejen til Jakarta, hvor vores
ven og oversætter Rudy Tam venter os.
Han er vores kontaktperson i Indonesien, så
vi glæder os til at se ham og hans familie.
Sammen flyver vi til Sulawesi, og næste
morgen tager vi en 8 timers bustur fra Makassar til Tana Toraja.....
Bed for os og vore lange rejse, at alt må
gå stille og roligt. Bed for DTS eleverne og
medarbejderne i Tana Toraja, at de må blive
opmuntret og styrket i deres tro.
Bed for Jakoline, Petra og jeg, at vi må lytte
til HelligÅnden og til hinanden, og undervise
Holdet fra skolen i Tana Toraja
på det bedste vi kan.
Kærlig hilsen
Stella Christtreu
Projekt 5462 i Missionsfonden
Du kan også læse bladet Missions-Nyt på
www.missionsfonden.dk
Side 10
Efterår 2012
Kaniki Bible University College
af Jørgen Mortensen
For mange kristne selv i Danmark er navnet
’Kaniki’ et velklingende synonym for træning
og uddannelse af præster i Zambia. Apostolsk kirke i Danmark har i mere en tredive
år drevet bibelskolen Kaniki Bible College,
som har vist sig, at have haft enorm betydning for hele nationen.
I 1957 blev missionærparet Elsa og Arne
Thomsen sendt ud af Apostolsk Kirke i Danmark, og i løbet af 5-7 år plantede de ti menigheder, med de dengang kendte strategier: friluftsmøder, børnemøder, kvindemøder
og undervisning af de nyomvendte og dertil
var Arne Thomsen også meget progressiv
med brugen af film.
af indfødte afrikanere, som så kunne plante
menigheder og lede dem. Det blev den fremherskende missionsstrategi for Apostolsk
Kirkes mission i Afrika de næste 40 år
I 1976 fandt Erling Rasmussen i Kaniki, en
tidligere hønsefarm med tilhørende landområder, som blev erhvervet og bygget om til
bibelskole. Peter og Clara Marie Petersen
blev det første lederpar for Kaniki Bible College (KBC), og mange nye missionærer gav
sig til denne opgave. Over en periode på
tredive år, har over tyve danske missionærer
og 12 voluntører været involveret i dette missionsarbejde.
Imod slutningen af 1960-erne viste det sig
dog, at mere målrettet træning og undervisning af ledere var nødvendig, hvorfor man
begyndte at arbejde på at rejse en bibelskole, som kunne træne de fremtidige ledere.
I begyndelsen af 70-erne besluttede Apostolsk Kirke i Danmark således at ændre
fokus fra dirkete menighedsplantning med
hvide ledere, til oplæring og undervisning
Efterår 2012
Et af bibelskolens undervisningslokaler
fortsættes på næste side
Side 11
Skolen fik snart et etableret navn i Zambia,
som en bibelskole med sund og gedigen
undervisning og et klart fælleskristen tilsnit,
som skulle vise sig at få stor betydning for
hele kirkelivet i Zambia. I dag siger statestikken, at mere end 80% af de tidligere KBCelever er fuldtidsansat i kirkeligt arbejde.
Mens skolens elevtallet steg til over tyve, og
der blev bygget flere beboelses- og undervisningsfaciliteteter, besluttede man ret
tidligt også at etablere en farm. Tanken var
at være selvforsynende, men også at give
bibelskoleeleverne praktisk viden med hjem
om hvordan de hjemme kunne blive selvforsynende. Lige overfor bibelskolen i Baluba
Valley erhvervede man store landområder til
landbrug, og med Baluba River var vandforsyningen sikret i et utroligt frugtbart område.
Baluba Vally Farm er idag et mønsterlandbrug, med over 80 lokale ansat til en produktion af bananer, kyllinger, mælk, kød og
tidligere også tomater og grise, altsammen
efter bedste danske landbrusprincipper ledt
af Dan og Birgitte Linde Nielsen. Farmens
produkter sælges i en forretning i byen, og
man leverer til restauranter og hoteller.
tage sig mere af en rejsetjeneste. Han
besøger menigheder i over ti forskellige
lande, menigheder som er plantet og ledt af
tidligere elever på Kaniki Bibel College.
Peter Petersen
Peters ønske om at stoppe blev anledningen
til at effektuere en beslutning, man længe
havde kredset om: at indsætte den første
indfødte afrikanske leder af skolen. Det
skete i år 2000, hvor Rodwell og Rose Simokunda blev indsat som forstander. Rodwell
fungerede i denne tjeneste i ti år og er idag
pastor for en menighed. Hans afløser i 2010
blev Kaluba og Joy Kapapula.
Lugning i en ung bananmark
Efter næsten tredive år som Principal for
Kaniki Bibel College, og en meget stor og
succefuld indsats med opbygning af skolen
ønskede Peter Petersen at stoppe, for at
Side 12
Kaluba er vokset op i Kaniki, og har gået
i søndagskole dér hos de danske missionærer for tredive år siden, men har siden
gennem stipendier taget sin teologiske uddannelse i USA.
Efterår 2012
danske ambasadørs medvirken: Kaniki Bible
University College.
Det første hold BA-er som modtager eksamensbevis fra KBUC er på 14 elever, hvoraf
de 12 er tidligere elever fra Kaniki Bible
College, som alle idag leder menigheder og
endog biskopper, der leder nationale kirker.
Kaluba og Joy Kapapula
Skolen har i dag lidt over halvtreds bibelskole elever på et to-årigt diplomkursus. De
bor alle på skolen, som også kan optage
familier. Skolens børnehave har ca. 15 børn.
De sidste par år har både fængselsvæsenet
og hæren sendt deres fængselspræster og
feltpræster til uddannelse på Kaniki Bibel
College, ligesom det meste af Zambias
kirkeliv er repræsenteret blandt eleverne.
Skolens elever har gennem årene repræsenteret over tyve forskellige nationer,
herunder England, Tjekiet og seks elever fra
Danmark.
I 2011 søsatte skolen sit nyeste projekt,
også en mangeårig drøm, der til alles store
overraskelse gik i opfyldelse uden større
vanskeligheder. Kaniki Bibel College blev
godkendt af Zambias Undervisningsministerium som Universitets College med en
Bachelor uddannelse i teologi. Hovedvægten i BA-en ligger på bibelske fag og ledelse.
Skolen har således fået nyt navn, som blev
offentliggjort i november 2011 med den
Efterår 2012
Et besøg på KBUC i dag vil ikke blot inspirere og opmuntre, fordi det er som at træde
ind i en botanisk have, det vil ikke blot begejstre, fordi det summer af liv, bøn og iver efter
at lære mere og beslutsomhed for at give
sig til tjeneste for Gud. KBUC har et DNA,
der fra den tidlige start var klar: ”Vi ønsker at
være en spydspid i forvandlingen af denne
nation, ved at uddanne skarer af profeter.”
Apostolsk Kirke i Danmark har i 2012 ændret ledelsesstrukturen for KBUC, således
at det for fremtiden vil være en bestyrelse
fortsættes på næste side
Side 13
i Zambia, der vil være skolens øverste
ledelse. Det vil altså sige yderligere nationalisering og overdragelse til selvforvaltning.
Der vil være brug for økonomiske støtte
til KBUC mange år fremover. Drømmene
og visionerne er store, og de menigheder i
Danmark, som står bag KBUC og har fulgt
udviklingen, er både stolte og begejstrede
over at se, hvad Gud har gjort gennem
årene med denne skole. Der er ikke et
nummerpladekontor, en vejkontrol eller et
hospital i Zambia, hvor man ikke kender
Kaniki Bible College og omtaler skolen med
stor respekt. Alle kirkesamfund i Zambia har
en præst ansat, som er uddannet på KBC.
Betydningen, som denne skole har haft for
nationen, vil vi først forstå i evigheden.
Jørgen Mortensen / 2012
NLO, Tanzania
af Hannah og Egon Falk
Den muslimske landsby ILAGALA
Mens den økonomiske krise raser i den
vestlige verden, og det er blevet vanskeligere for os at få økonomisk støtte til det
vigtigste arbejde af alt, nemlig at opfylde
Missionsbefalingen, som Jesus gav os,
og mens vores team oplever den anden
bilulykke i år, og fastemåneden Ramadan
for muslimerne begynder, står Imamen og
landsbylederen på vor platform og ønsker os
velkommen til Ilagala ved at råbe ud: ”Priset
være Jesus!”
Ilagala er en lille afsidesliggende og meget
støvet landsby uden nogen form for luksus.
Jeg kan smage støvet og luften er varm
Side 14
og tung, lugten vil jeg slet ikke beskrive.
Mænd, kvinder og børn stormer frem foran
platformen, deres ansigter bærer dybe spor
af frygt, megen smerte og lidelse. Kinderne
er vædede af en uendelig strøm af tårer,
og råbene til Gud om hjælp er desperate.
Jeg føler mit hjerte er tungt og ved at briste.
Kæmper for at holde tårerne tilbage. Jeg vil
så gerne hjælpe disse ”glemte” mennesker;
men kan jeg? Jeg kan bede i Jesus navn. og
da jeg gør det, bryder Guds kraft igennem.
Dæmonerne raser, skriger og bliver voldelige. - Det ligner en slagmark af sårede og
døende mennesker; men pludselig rejser de
sig op, og de er frie!
En ældre kvinde kommer stormende op på
platformen. Hun er gift med en af pastorerne, der sidder på platformen. Hun har
været syg i mange år og kunne ikke forlade
Efterår 2012
sin lille hytte, men på grund af det kraftige
lydanlæg kan hun høre min prædiken. Pludselig kommer Jesus til hende, og hun bliver
totalt helbredt og rejser sig fra sygelejet og
løber til mødepladsen. Hun er bare ikke til at
stoppe, og lovprisningen fra de cirka 7000
mennesker kan høres langt omkring.
Mandens ansigt lyste og strålede af glæde,
og ordene væltede ud over hans læber
som en kraftig flod. Han kom langvejsfra og
havde efterladt sin blinde kone derhjemme,
og på hendes vegne gik han frem til forbøn.
Efter forbønnen ringede han til konen, der
nu var blevet seende!
og mindre, og til sidst var der kun en lille
rynke tilbage.
Det største er dog de mange, der modtager
Jesus og oplever stor forvandling i deres
daglige liv. 2124 dyrebare mennesker blev
registreret som nye kristne i Ilagala, og der
er nu stor glæde i mange jordhytter. Englene
i Himlen glæder sig også. - Kan du glæde
dig sammen med os?
Manden havde ikke kunnet gå i 20 år!
Korstogsteamet ’Gospel Singers’ underholder
Pludselig stod en lille dreng helt målløs foran
mig og sagde: ”Jeg er bare så overrasket,
Jesus har helbredt mig.”
Vi skraber ’bunden’ økonomisk, og er derfor
endnu mere taknemlige for jer, der gør dette
sande eventyr muligt - måned efter måned.
TAK!!!!!!!
Jeres Hannah og Egon Falk.
En kvindes store synlige svulst på maven
forsvandt, mens vi så det. Den blev mindre
Efterår 2012
Projekt 5270 i Missionsfonden
Side 15
Kenya
af Susanne og Leif Madsen
Indsamling til ny skolebygning
Din indbetaling tæller dobbelt
Vi har fået det glædelige svar på en
ansøgning til Landsstyret på Færøerne, at de er parate til at donere
400.000 kroner som hjælp til den nye
store skolebygning.
Det er dog på betingelse af, at der
bliver indsamlet 410.000 kroner til byggeriet inden den 1. november 2012.
Vi vil derfor gerne opfordre alle, som
har mulighed for at være med i denne
store indsamling, til at indbetale et
beløb øremærket ’Skolebygning’.
Alle beløb op til 400.000 kr. tæller
nemlig dobbelt, da de er med til at
udløse de 400.000 kroner fra Færøerne.
etager, er budgetteret til cirka 1,5 mil. kroner.
Når vi har de første 800.000 kroner, fortsætter vi indsamlingen og søger fortsat fonde
og andre organisationer om støtte. Vi tror, at
ved Guds hjælp og inspiration når vi målet.
(Husk at alle gaver op til i alt 14.500 kroner
om året er fradragsberettiget)
Den nye skolebygning i tre etager
Grupperejse fra Danmark
I marts havde vi en gruppe på 20
deltagere på besøg i 3 uger, hvor de
så NLAIs arbejde. Gruppen var på
børnehjemmene og på skolen, hvor
de nød fællesskabet med børnene.
Det er en enestående mulighed for, at samle
penge ind til at hjælpe fattige kenyanske
børn med gode faciliteter til uddannelse.
Det forbedrer virkelig deres muligheder for
uddannelse.
Der var en stor opvisningsdag, hvor
alle de 550 elever på skolen viste
sange, danse og drama.
Drengene fra hjemmet lavede akrobatik og syskolen havde modeopvisning. De var også en tur på lossepladsen, hvor de så de elendige
forhold, som mennesker lever under
derude. Samtidig så de den forskel, som
NLAI´s skoleprojekt gør i lossepladsområdet. Der blev også tid til at komme lidt rundt
og se den smukke natur i Kenya og de vilde
dyr i dyreparker.
Hele byggeriet, på cirka 900 m2 fordelt på 3
Alle tog hjem med oplevelser for livet.
Et af de nuværende skolelokaler
Side 16
Efterår 2012
Færdiguddannede unge fra NLAI
Nogle af de unge fra hjemmet er nu færdige
med deres uddannelser, og flere har fået
arbejde på forskellige steder.
Isaac Likami, som har været på NLAI’s
hjem i mange år, har nu færdiggjort sin uddannelse inden for turisme, i rejsebureau
management. Han kom som en lille dreng,
hvor han havde levet en tid på gaden.
I dag er han en dejlig ung mand, som tror
på Jesus. Han har været i praktik i Nairobi,
og vi håber, at han fortsat kan finde et godt
arbejde.
Juma kom som en lille dreng, der ikke kunne
finde hvile nogen steder og var altid urolig.
Men da han oplevede at komme til tro på
Jesus, blev der fred og frihed i hans liv. Han
har nu fået arbejde på den skole, hvor han
selv blev undervist.
Brayan Aseka er også en af vores tidligere
drenge, som nu er færdig som mekaniker
med speciale i traktorer og landbrugsmaskiner.
Leifs far er gået hjem til Jesus
Sidst i april var vi i Danmark i forbindelse
med Leifs far, Samuel Madsens, begravelse.
Det var en meget flot begravelseshøjtidelighed, hvor rigtig mange gode minder blev
taget frem. Blandt andet fra den første tid af
Betania kirkens historie i Blåhøj. Samuels
forældre var med til at starte menigheden,
og Samuel, som døde i en alder af 89 år, har
været med i kirken hele sit liv, lige siden han
var dreng.
Bernard Juma er også en af vores første
drenge. Han har oplevet en kæmpe forandring i sit liv. Han er nu uddannet som
musiklærer. Han spiller guitar samt klaver.
Desuden har han også indspillet en CD.
Efterår 2012
Samuel, som altid sagde: ”Mine børn er min
rigdom”, efterlod sig 111 efterkommere, når
vi regner deres ægtefæller med, så han var
velsignet med en stor familie.
Det gav os også anledning til at møde venner og være sammen med familien.
fortsættes på næste side
Side 17
Store udfordringer i familien
Vores ældste datter Louise og hendes mand
Samuel delte deres bekymring med os om
deres 19 mdr. gamle datter Olivia, som på
mange måder ikke er helt alderssvarende i
sin udvikling. Derfor havde Louise fået en tid
hos en børnelæge, som tilså Olivia og fandt
mistanke om at hun havde Rett syndrom,
som er en sygdom der skyldes en kromosomfejl. Sygdommen rammer kun 1 ud af
10.000 børn i Danmark og er derfor en meget sjælden sygdom. Der blev taget blodprøver for at få bekræftet hvad Olivia fejlede.
Vi skulle rejse til Kenya samme dag, som
Olivia var til børnelæge, men efter beskeden
fra lægen, var der behov for at Susanne blev
hos familien og støttede dem i de svære
uger inden svaret kom.
Derfor vil vi meget gerne om I vil være med
til at bede for Louise og Samuel, at de må
opleve Guds omsorg og styrke i denne
svære tid, hvor alt ser så uforståeligt ud.
Bed også om at Olivia hurtigt må få godkendt den hjælp hun har behov for i form af
støttepædagog, institutionsplads osv. Tak
for særlig forbøn for Olivia, at hun må blive
ved med at udvikle sig godt trods diagnosen. Olivia er en vidunderlig pige, glad og
fuld af energi, og en gave som vi priser Gud
for. Som I kan forstå, så er det også meget
svært for os, som er så langt væk og ikke
har mulighed for at være i nærheden af dem.
Smerten er så stor for os alle, men værst for
vores datter og svigersøn.
Crispus syg
Desværre var svaret på blodprøven en
bekræftelse på at vores dejlige barnebarn
Olivia har Rett syndrom. Rett Syndrom gør
at den normale udvikling bremses, når barnet er mellem 6-18 mdr. gammel. Herefter
følger en periode med stagnation og derefter
en periode, hvor barnet typisk mister nogle
af de færdigheder det har lært. Herefter kan
nogle børn genskabe nogle af de tidligere
tillærte færdigheder. Olivia skal have intens
træning af alle færdigheder og det er især
vigtigt at hun får intens træning inden hun
fylder 2 år. Dette medfører selvfølgelig store
forandringer i deres hjem.
Side 18
NLAIs Manager Crispus Mwakai er desværre blevet syg med voldsomme rygproblemer.
Efterår 2012
Han er på nuværende tidspunkt i strækbehandling på sygehuset og andre behandlinger, så han behøver jeres forbøn.
Euroclass fra Kolding skriver:
”Euroclass havde den glæde at tilbringe 1
uge i Nakuru i Kenya, hvor vi arbejdede med
børnene fra NLAI. Sammen med de ansatte
på NLAI organiserede vi en stor lejr med ca.
80 af børnene fra NLAI hjemmene.
Hver dag i denne uge underviste Euroclass
børnene i emnet: ’Åndens frugter’. Om eftermiddagen arrangerede vi ’workshops’ i dans,
fodbold, kunst, svømning og udendørs lege.
Den sjoveste ’workshop’ var nok svømning,
da mange af børnene aldrig havde prøvet
det før.
med børnene og at høre deres rørende livshistorier. Vi er overbevist om, at navnene og
ansigterne på alle vores nye venner vil blive
husket længe. Desuden er vi taknemmelige
til Gud for en meget vellykket rejse, og at vi
var i stand til at give glæde til børnene fra
NLAI.
De unge fra Euroclass fik lagt et frø i deres
hjerter for mission, som vi tror og beder
om, at Gud vil lade vokse i deres liv i tiden
fremover.
Vi er meget taknemmelige for den anledning, vi fik, til at undervise og stå for aktiviteterne på denne lejr for NLAI.
Kærlig hilsen Euroclass”
Nyt
1 pige og 4 små drenge er flyttet ind på
børnehjemmet.
Hver aften stod vi også for møderne, hvor vi
sang, dansede, lavede drama og delte Guds
ord med børnene. De unge fra Euroclass
nød at blive udfordret i at lede alle disse aktiviteter, men mest af alt nød vi fællesskabet
Efterår 2012
fortsættes på næste side
Side 19
Johnstone Wairegi og Carolyne Chepkoech er begyndt på frisøruddannelsen, så vi
håber, det går dem godt.
Carolyne Chepkoech
21 unge går på college med forskellige linjefag, så de glæder sig over denne mulighed.
9 går på universitetet, hvoraf flere afslutter
i år.
Karen Magrethe fortæller:
Det er en glæde, at jeg efter endt arbejdsliv
har haft mulighed for at være med i NLAI’s
arbejde. Det er skønt, at Susanne og Leif er
åbne for, at mange mennesker fra forskellige
lande kan komme at se og være med i dette
fantastiske arbejde blandt mennesker, som
på mange måder har et svært liv. Det er en
stor glæde at færdes blandt hundredvis af
børn og unge, som får hjælp og et håb for
fremtiden. Børn som er imødekommende,
glade og taknemmelige. Det er også skønt
at være sammen med kvinder, der har fået
hjælp på krisecenteret, og som i dag arbejder på smykkeværkstedet Kioo Lulu.
Det er dejligt at se de mange medarbejdere
på hele centeret, som gør et stort arbejde.
Det gælder også alle, som er med i forbøn,
og som er sponsorer. Godt at vi kan stå
sammen med Susanne og Leif, som går
foran, og som bærer de tungeste byrder.
Seminar for gymnasieelever
Vi har også i år afholdt et to-dages seminar
for de 46 unge, vi støtter på gymnasiet.
Vi havde inviteret en taler og vores eget personale medvirkede også. Det blev lærerige
dage med et godt fællesskab, hvor der også
blev set på elevernes karakterer og muligheder for videre skolegang eller uddannelse.
Karen Margrethe med en at skolepigerne
Nogle af gymnasieeleverne
Side 20
Vi er mange, som er blevet velsignet gennem dette arbejde, og venskaber er blevet
Efterår 2012
knyttet. Jeg glæder mig over at være med
i kredsen af NLAI’s venner og støtter. Jeg
har været derude 5 gange i alt. 2 gange på
ferierejser og 3 gange for at hjælpe til, og jeg
venter kun på, at det kan lægge sig til rette,
at jeg kan rejse ud igen.
Disse dejlige ægtepar, var meget værdsatte og elsket af både børn og voksne på
centeret. Begge par er nu rejst hjem, hvor
de vil fortsætte med at udbrede kendskabet
til NLAI og være med til at rejse midler til
arbejdet.
Det grå guld
Kirsten og Erik har igen været ude at hjælpe
til med kontorarbejde i ca. 2 ½ måned,
hvilket har været en fantastisk hjælp. De
har bl.a. sendt billeder og sponsorbreve ud
til alle faddere, hvilket har krævet et meget
stort forarbejde.
Korttidsvolontører
Johanna fra Island er lige taget hjem efter et
kortere ophold i Kenya, hvor hun for anden
gang var ude at hjælpe til på kvinde krisecenteret, som hun har et stort hjerte for.
Kirsten og Erik og en flok skolebørn
I februar kom Jackie og Roger, et ægtepar
fra England, som var gået på førtidspension,
ud for at hjælpe til på NLAI. Jackie, som har
været lærer det meste af sit liv, hjalp til på
skolen, og hendes mand Roger hjalp med
praktisk arbejde, blandt andet i skolekøkkenet.
Voluntørerne Rikke, Luna og Nanna
Rikke, Luna, Nanna, har også været ude at
Jackie og Roger
Efterår 2012
fortsættes på næste side
Side 21
hjælpe til i arbejdet især på skolen og kontorerne.
Gæster fra Australien
Shari, Mark og deres forældre Janice og David Virgin.
Denne fantastiske familie fra Australien har også et stort hjerte for arbejdet med børn og
unge. De er sponsorer for nogle af børnene, og gør et stort arbejde i Australien for at rejse
støtte til arbejdet.
De boede i gå-afstand fra centeret og brugte rigtig meget tid
sammen med børnene der.
Der blev arrangeret udflugter,
og de legede med børnene og
lærte dem spændende ting, som
at fotografere. Janice hjalp til på
syskolen, medens Shari mest var
på skolen.
Familien fra Australien får Masai-tæpper i kirken
Sharis bror og hendes far var
praktiske og hjalp til med mange
ting, blandt andet i computer
klassen.
Vi er meget taknemmelige for
den store opbakning, vi har fra
den familie.
Shari sammen med nogle af børnene
Festaften, hvor både et pigehold og
et drengehold medvirkede og sang
Side 22
Efterår 2012
Partnerskabs konference
Pastor Morten Patrzalek fra Betania i
Blåhøj og leder af IAS Torben Madsen,
var her i Nakuru til en 2-dages partnerskabs konference, hvor vi sammen
med lederne i Filadelfia kirken, som vi
arbejder sammen med, snakkede om
projekter, samarbejde og fremtiden. Det
var et par meget intense og givende
dage, hvor Torben også underviste, og
Morten talte i kirken.
Vi er glade for den opbakning vi oplever
fra vores kirke i Danmark og for det
Morten og Torben modtager gaver i kirken
gode samarbejde, vi har med Filadelfia
kirken herude.
Tak til alle jer, som er med til at støtte os
økonomisk og hjælpe til, både praktisk og i
forbøn.
De kærligste hilsner
Susanne og Leif Madsen
Projekt 5005 i Missionsfonden
Eventuelt øremærket ’Skolebyggeri’
Missionspraktik i Kenya
på Susanne og Leif Madsens missionsfelt.
af Karen Stensgaard Sørensen
Vi var en lille flok unge og to ledere på en
missionstur til Kenya og Zambia med min
daværende efterskole, Euroclass, som også
fungerer som ungdomsbibelskole.
En dag i Kenya vågnede jeg op med en
følelse af, at Gud ville helbrede en person
i løbet af dagen, og han ville bruge mig.
Dagens program stod på besøg i kvindekrisecenter i den anden ende af byen.
Da vi kom derud, mødte vi en masse glade
Efterår 2012
børn, som vi optrådte for med dans og drama, og vi delte vidnesbyrd og budskabet om
Jesus med dem. De sad og lyttede, grinede
og sang med på vores børnesange, mens
vi fik lov til at dele vores hjerter med dem.
Bagefter ville de vise os noget de havde
lært, og de begyndte at sige bibelvers i kor,
der handler om Guds ufattelige kærlighed
og godhed. Det greb mig virkelig, og indeni
sprang og dansede jeg af glæde over denne
fantastiske oplevelse.
Da børnene var gået, kom kvinderne ind. Vi
delte igen vores hjerter, og i slutningen fik
vi lov at bede for dem og med dem. De var
fortsættes på næste side
Side 23
der og opleve det med alle sine sanser er
ubeskriveligt. Al den fattigdom og nød. Det
virker så umenneskeligt. Overalt gik folk
og samlede skraldet op, for at se om der
skulle være noget brugbart. Børnene sloges
om limflaskerne, så de så kunne ”sniffe”.
I De små skure, som de havde bygget af
plasticposer og andet fra pladsen, kunne der
sagtens bo 6 personer.
meget åbne, og på trods af at vi ikke kunne
snakke sammen, tror jeg på, at Gud gjorde
store ting i de kvinders liv. Da jeg kom hen
til kvinde nr. 2, blev jeg overvældet af en
stor kærlighed til hende, og jeg blev klar
over at det var hende, som Gud ønskede
at helbrede, selvom jeg ikke vidste, om hun
fejlede noget. Jeg bad for hende og med
al møje og besvær fik jeg kommunikeret til
hende, at Gud elskede hende.
Bagefter inviterede en af kvinderne os hjem
til sig. Hun var ’Dronningen af Bjerget. Det
forstod jeg ikke meget af, men det kom
jeg snart til. Vi fik at vide, at vi skulle holde
sammen, og følge efter hende. Vi gik op ad
en meget stejl bakke, og pludselig stod vi
på storbyens store, stinkende losseplads.
Dét var ’Bjerget’. En ting er at høre om det,
en ting er at se det i fjernsynet, men at stå
Når en fyldt skraldebil kom ind, strømmede
folk til for at se, om der var mad blandt affaldet. Det hele var meget voldsomt, men det,
der gjorde det største indtryk på mig, var
børnene. Det var de selvsamme børn, som
havde siddet med deres fine bibelvers om
Guds godhed, der rendte rundt på pladsen.
Det er noget af det, som gjorde allerstørst
og dybest indtryk i mig fra Afrika-turen. Jeg
forstår ikke til fulde med min hjerne, at man
kan bo i sådan en elendighed, og stadig
være Gud så taknemlig, men jeg tror på, at
det er et af de vigtigste principper i livet: At
ære Gud på trods af det, der sker.
At få lov til at dele Jesus med både børnene
og de voksne på en måde, som de forstod,
var fantastisk. At vise dem Guds kærlighed
ved bare at være der, var lige så fantastisk.
Vi syntes ikke vi gav særlig meget, men de
svar så modtagelige overfor budskabet og
overfor den kærlighed, som vi ov til at give.
Kærlig hilsen Karen
Side 24
Efterår 2012
Missionskald
til Sydamerika
af Pia og Thomas Hågensen
Pia fortæller:
”Alterna, et anderledes skoleår” – en sætning, som på flere måder er blevet en realitet
for mig både som helt ung og i dag, 27 år
senere, hvor jeg stadig mærker konsekvenserne af et år, der i min teenagetid blev
sat af til at få begrebet mission ind under
huden. Året, som deltager og prøvekanin på
Alterna-1, blev på flere måder skelsættende
og livsforvandlende; det forandrede bl.a.
min forestilling om, hvad mit liv som voksen
skulle indeholde.
Under mit alternaforløb – og ikke mindst på
børnehjemmet Filadelfia i Ituzaingo, Corrientes, Argentina samt på besøget i San
Ignacio, Misiones, Paraguay, hvor jeg mødte
missionærer, som tjente Gud trofast, lagde
Han en længsel i mit hjerte – et ønske om
at komme tilbage til Sydamerika, ikke som
turist, men som arbejder og privilegeret dansker, der er så heldig at være født i et land
og en kultur med overflod. Den åndelige
og materielle nød var, i 1986 i Sydamerika
som nu, til at få øje på, så muligheden for at
være med til at gøre en forskel i et land som
Paraguay – et ungt og skrøbeligt demokrati,
hvor fattigdom og korruption er en del af
hverdagen, ligger lige for.
Da Thomas friede til mig for 25 år siden, var
det med ordene: ”Vil du med mig til Sydamerika?”, og det løfte indfriede han 17 år
efter, hvor vi tre børn senere rev ½ år ud af
kalenderen. Det var den bedste investering,
vi som familie nogensinde har gjort, for der
i det sydlige Paraguay fandt vi en missionsmark, som vi oplevede et umiddelbart kald
Efterår 2012
til at vende tilbage til. Her fandt vi venner for
livet, men så også, at kun fantasien sætter
grænser for, hvilke behov, der kan mødes –
åndeligt og helt konkret/materielt – i første
omgang for os ved at række ud med en
fiskestang (hjælp til selvhjælpsprojekter), så
venner, som ikke har så meget, kan få en
økonomisk håndsrækning til ved en ihærdig
indsats at etablere mini-firmaer (et vaskeri,
et skomageri m.m.).
”Hvis din bror er sulten, så giv ham at spise”
siger Bibelen, og med Moder Teresas ord
i baghovedet (”Vi kan ikke gøre store ting,
kun små ting med stor kærlighed”) er det,
hvad vi ønsker – sideløbende med at se folk
forvandlede til ånd, sjæl og legeme, frelste
og sat fri for sygdomme og andre plager.
Pia Hågensen
Thomas fortæller:
Jeg var på det andet missionshold i Sydamerika i 1987 - et team, der var sat sammen af meget forskellige mennesker med
vidt forskellige baggrunde. Jeg selv var
temmelig ny som kristen, ca. 2 år gammel i
min tro. Jarle Tangstad, som var forstander
for skolen dengang, ønskede, at vi skulle
udvikle os så meget som muligt i det halve
år, vi var af sted.
fortsættes på næste side
Side 25
Vi var på et børnehjem i Argentina og et
i Brasilien og var i et tidsrum i Paraguay
under kyndig vejleding hos Lise-lotte og
Esteban Laniec, som allerede dengang var
missionærer dér. Desuden var vi i Andesbjergene og i byen Salta i Nordargentina.
Hvor end vi kom, deltog vi praktisk, delte et
vidnesbyrd og prædikede Guds ord.
Turen blev meget skelsættende for mig, og
Gud talte til mig om, at jeg skulle tilbage til
Sydamerika. Jeg tabte mit hjerte dertil og
har båret på en forkærlighed for sydamerikanere i mit hjerte siden da.
Årene gik, men Sydamerika lå fortsat dybt
forankret i mig, mens jeg tjente Gud i Danmark. I 2005 talte Gud til min kone og jeg
uafhængigt af hinanden om, at nu var tiden
til, at vi igen skulle til Sydamerika, og da vi
i sommeren 2006 rejste til Paraguay i seks
måneder, var det for at finde ud af, hvad
Gud ville med os i forhold til det kald vi bar/
bærer rundt på.
I San Ignacio fik vi lov til at medvirke på alle
måder - alt fra at male og grave dåbsgrav til
at forkynde Gus ord. Vi faldt til i området, fik
mange venner og så mange behov, som vi
- selvom Lise-lotte og Esteban havde gjort
et godt stykke arbejde - kunne hjælpe med
at imødekomme, og da vi tog hjem, var det
med Lise-lottes afskedshilsen i mente - at
hun var sikker på, vi ville komme igen.
Gennem de sidste seks år har vi har startet
mini-firmaer op for mennesker/familier uden
arbejde. I Paraguay er der intet sikkerhedsnet for folk, der har behov for penge, mad,
Det er familier som dette unge par
vi har hjulpet til selvhjælp
arbejde eller bolig. Derfor er det en stor
hjælp, at vi giver en lille håndfuld mennesker
en mulighed for at forsørge sig selv som
familie. Det gøres ved at donere midler til, at
de kan starte en lille forretning.
Desuden har vi oparbejdet et stort netværk
blandt flere kirker og blandt de mennesker i
området, der ønsker at samarbejde om at nå
folk med evangeliet, hjælpe de mange fattige familier samt enlige mødre med børn.
Der er fortsat et stort behov for at nå mennesker i yderområderne samt de unge i byen,
som bevæger sig væk fra Gud, hvis ikke de
holdes fast i troen på Gud.
Se vores hjemmeside, som beskriver arbejdet i Paraguay. En videogennemgang på 10
minutter giver dig et indblik i, hvad vi laver i
San Ignacio. Kig ind på www.hermanos.biz
Thomas Hågensen
Du kan også læse bladet Missions-Nyt på
www.missionsfonden.dk
Side 26
Efterår 2012
undervisning-inspiration-aktuelt
Missionshjørnet
Af Annelise Matina Larsen
”GUD ER MIN FRELSE - DET SKAL HELE JORDEN VIDE”
Det er Mission !!! Esajas skriver i
kap.12 v.2-5 ”Gud er min frelse, jeg
er tryg, jeg frygter ikke, for Herren er
min styrke og min lovsang, han blev
min frelse. I skal øse vand med glæde
af frelsens kilder. Tak Herren, påkald
hans navn! Kundgør hans gerninger
for folkene, forkynd, at hans navn er
ophøjet! Lovsyng Herren, for store
ting har han gjort, det skal hele jorden
vide.”
Jeg takker Gud for alle jer, som har
taget denne mission på jer, I er rejst
ud og i et helt liv har I været tjenere i
’Guds mission’.
Jeg takker Gud for, at vi også gennem
Missionsfonden og bladet MissionsNyt kan træde til og yde hjælp til konkrete behov og dele Guds gerninger
med hverandre ”for store ting har han
gjort”.
Jeg takker Gud for, at vi i fællesskab
med andre kirker, og vi kan samarbejde for at udbrede evangeliet. Derfor
bringer vi også artikler fra Apostolsk
Kirke. Vi er ikke konkurrenter, vi er
Efterår 2012
alle medarbejdere på det at udbrede
evangeliet om Guds frelse,- og ”det
skal hele jorden vide”!!
Jeg takker Gud for, at vi nu i en hel
generation har sendt unge mennesker
ud med Alterna Mariager og Euroclass
Kolding. De unge har været i missionspraktik eller været med i praktisk
mission ude i hele verden hos og
sammen med missionærer, der på
vidt forskellige måder udfører ’Guds
Mission’ – Det, som Gud har kaldet
dem til at gøre, har de delt med de
unge. Det har haft en betydning for
de unge, der i dag tjener i vore kirker
og i missionsopgaver i kortere eller
længere tid.
Jeg takker for, at Guds kald til dig,
må sætte dig gang I DAG, så du kan
sige: ”Gud er min frelse---det skal hele
jorden vide!!!” ”Du kan være tryg,
du skal ikke frygte, for Herren er din
styrke og din lovsang, han blev din
frelse…… for store ting har han gjort,
det skal hele jorden vide.”
Annelise Matina Larsen
Side 27
Missionsfondens projekter kan støttes på følgende måder:
Indbetaling på girokort:
Indbetal til girokonto: 613-9450. Benyt kode 01 eller 04 og påfør navn og
adresse og personnummer i feltet: ‘Indbetaler’ for den person,
der skal have skattefradrag for det indbetalte beløb
Skriv det ønskede projektnummer i feltet: ‘Evt. meddelelser vedr.
betalingen’. Benyt evt. girokortet her i bladet
Indbetaling via NetBank som Indbetalingskort:
Angiv girokonto: 613-9450 som modtagers girokonto
Benyt kode 01 eller 04 og skriv det ønskede projektnummer, samt
personnummer for den person, der skal have skattefradrag for det
indbetalte beløb, i feltet: ‘Meddelelse til modtager’
Indbetaling via NetBank som Kontooverførsel:
Udfør en kontooverførsel til vores bankkonto 9570 0006139450
Skriv det ønskede projektnummer, samt personnummer for den person,
der skal have skattefradrag for det indbetalte beløb,
i feltet: ‘Meddelelse til modtager’
Indbetaling gennem BetalingsService :
Missionsfonden er tilsluttet BetalingsService og kan tilbyde automatiske
månedlige træk fra din bankkonto til fast definerede projekter
En ordning kan træde i kraft første primo måned efter registrering i
BetalingsService og når betalingen fremgår af din betalingsoversigt
For alle indbetalingsmetoder gælder, at det indbetalte beløb automatisk
bliver opsummeret på og fremgå af årsopgørelsen for det anførte
personnummer efter gældende skatteregler
Alle former for gaveindbetalinger til Missionsfonden er
fradragsberettigede efter gældende fradragsregler
I 2012 kan du opnå et maksimalt fradrag på 14.500 kr.
ved indbetaling af 14.500 kr.
Større fradrag kan opnås ved tegning af 10-årigt gavebrev
Kontakt os for flere oplysninger
Side 28
Efterår 2012
Side 29
og se hvilke projekter du kan støtte !
www.missionsfonden.dk
Besøg web-adressen
Benyt skattefradragsreglen
når du støtter
mission!
Gaver ydet gennem Missionsfonden er fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 og § 8a
Husk på forsiden at anføre tydelig navn, adresse
og personnummer for den person, der skal
benytte skattefradraget for indbetalingen
Alle former for
gaveindbetalinger til
Missionsfonden er
fradragsberettigede efter
gældende skatteregler
Skattefrihed for gaver ydet til Missionsfonden af 4/5 1964
Meddelelse vedrørende omstående beløb:
For 10-årige gavebreve op til 15% af skattepligtig indkomst,
dog altid op til 15.000 kr. efter Ligningslovens § 12, stk. 3
Efter Ligningslovens § 8a med op til det til enhver tid gældende maksimum
Begge ordninger kan benyttes samtidigt og af begge ægtefæller
I 2012 kan du ved
indbetaling af 14.500 kr.
opnå det maksimale
fradrag på 14.500 kr.
Bundgrænsen på
kr. 500 er ophævet fra 2012
Større fradrag kan opnås ved
tegning af 10-årigt gavebrev
Kontakt os for flere
oplysninger
Skattereglerne
betyder, at du for at opnå
skattefradrag for det
indbetalte beløb, skal
opgive dit
personnummer til os,
eventuelt sammen med
indbetalingen.
Beløbet vil, sammen
med dine øvrige
indbetalinger blive
indberettet til SKAT,
og efterfølgende
fremgå af din
årsoversigt fra SKAT
for det pågældende år
påført Missionsfondens
cvr-nummer: 56170219
Side 30
Missionsadresser:
Projekt 5353
Arbejdet i Paraguay
Casilla de Correo 2710
Asuncion, Paraguay
[email protected] eller
[email protected]
Pinsekirken, Vejle
Projekt 5972
Peter & Abby Capili Hansen
Angel Relief International
c/o Anette Hansen
Dalvangsvej 6, 1. tv.
2600 Glostrup
[email protected]
Projekt 5509
Judith & Jakob Axelsson
A. Danielssons Väg 91
S-21574 Malmö
Sverige
[email protected]
Projekt 5066
Tabitha & Torkild Jensen
P.O. Box 2398
Arusha, Tanzania
[email protected]
Betania’s Ydremission, Blåhøj
Projekt 5062
Mirjam & Per Bjerre
P.O. Box 2398
Arusha, Tanzania
[email protected]
Betania’s Ydremission, Blåhøj
Projekt 5XXX
Hannah og Samuel Kayuni
Children With Hope & Destiny Inc,
P.O Box 31184,
Capital City,
Lilongwe 3, Malawi, Africa.
Email: [email protected]
Netværkskirken Metropol, København
Projekt 5079
Helmi & Felipe Castro
Casilla 199
Trujillo, Peru
[email protected]
Pinsekirkens Ydremission,
Århus
Projekt 5202
Allan og Jennifer Conrad
Box 2486
Dodoma, Tanzania
[email protected]
Menigheden Tornhøjcentret
Tornhøjvej 4, 1.
9220 Aalborg Øst
Projekt 5582
Good News Global Outreach
Peter Christensen
La Cours Allé 3
7330 Brande
[email protected]
Projekt 5462
Stella Christtreu
JMEO, Mussenkampseweg 32
NL-8181 PK Heerde
The Netherlands
[email protected]
Betania’s Ydremission, Blåhøj
Projekt 5270
Hannah & Egon Falk
New Life Outreach
P.O. Box 6073
Arusha, Tanzania
[email protected] / [email protected]
NLO Danmark, c/o Pinsekirken
Sagavej 5, 3700 Rønne
Efterår 2012
Projekt 5495
Henry Knudsen
P.O. Box 428
Germiston 1400, South Africa
[email protected]
Projekt 5332
Lise-Lotte & Esteban Laniec
Avda. Mcal. Estigarribia 697
San Ignacio de las Misiones
Paraguay
[email protected]
Pinsekirken, Mariager
Projekt 5630
Kirsten Solveig &
Raimundo N. Valentin Pinheiro
Caixa Postal 171, Centro
CEP. 60 030 970 Fontaleza,
Ceara, Brasilien
[email protected]
[email protected]
Fælleskirken, Ølstykke
Projekt 5005
Susanne & Leif Madsen
P.O. Box 9734
20112 Lanet, Nakuru, Kenya
[email protected]
Betania’s Ydremission, Blåhøj
Projekt 5221
Prayoon & Sathiyaa Maprang
131 M.1 T. Nakhonthai,
A. Nakhonthai
J. Phitsanuloke 65120, Thailand
[email protected]
Støttekreds i Danmark:
v/ Birthe Steffensen
Fortunavej 82, 8960 Randers SØ
Projekt 5052
Bodil Sund Nakabayashi
Asahimachi 2-8-38,
Kanazawa-shi, Ishikawa-ken,
920-0941 Japan
[email protected]
Netværkskirken Metropol,
København
Projekt 5135
Anita & Marino Paserini
José Hernandez 170
3105 Diamante
Entre Rios, Argentina
[email protected]
Projekt 5009
Birgitte & Søren Pedersen
P.O. Box 4614
Eldoret, Kenya
[email protected]
Pinsekirkens Ydremission, Esbjerg
Projekt 5617
Monica &
Niels Ove Sloth Rasmussen
San Lorenzo 1932
1682 Martin Coronado
Buenos Aires, Argentina
[email protected]
Projekt 5215
Peter & Anne-Lise Løbner-Madsen
‘Mission hjemme og ude’
Fænøsund Park 16, 1. tv.
5500 Middelfart
[email protected]
Betania’s Ydremission, Blåhøj
Projekt 5145
Esther & A. Sankar
No. 21 ‘A’ Arani House Road
Ooty-643002,
The Nilgiris, South India
[email protected]
Græsted Frikirke
Projekt 5982
Margaret & Verner Madsen
P.O. Box 4
Itigi, Tanzania
[email protected]
Xpect Pinsekirken Herning
Projekt 5076
Agnete & Tony Simpson
15 Brian Dillon Park
Dillon’s Cross
Cork, Irland
Elimkirken, Ålborg
Side 31
Missions-Nyt
Missionsfonden
Harpevej 14
DK-3650 Ølstykke
BetalingsService
Missionsfonden er tilmeldt Nets
Pengeinstitutternes BetalingsService
Denne service kan med fordel benyttes af
givere der ønsker at indbetale faste
månedlige beløb
Tilmeld dig online på
www.missionsfonden.dk
eller kontakt os
Missionsfonden af 4/5 1964
tlf. 47174040
e-mail: [email protected]
www.missionsfonden.dk
Returneres ved varig adresseændring
Missionsfonden
er godkendt til at modtage
10-årige fradragsberettigede gavebreve
Alle øvrige indbetalinger er ligeledes
fradragsberettigede efter gældende regler
Missions-Nyt
Næste nummer af
udkommer i december 2012
Artikler bedes indsendt inden 15. november 2012
På forhånd tak
B