frivilligbladet - Dansk Flygtningehjælp
juni 2012 Medlemsmagasin for frivillige DFH • marts 08 magasin fra Danski flygtningehjælp 12 Forvist fra Tordendragens Rige Tema om Bhutans flygtninge LEDER Vi må ikke glemme Bhutans flygtninge D et er mere end 20 år siden, at op mod 100.000 et niske nepalesere måtte flygte fra deres hjem i det sydlige Bhutan, fordi de blev anset som en trussel mod Bhutan som kulturel og politisk entitet. Selvom det er længe siden, er sagen stadig aktuel. Flere vestlige lande, heriblandt Danmark, har siden 2007 genbosat op mod 50.000 af de bhutanske flygtninge. Danmark arrangerer stadig kvoterejser til flygtninge lejre i det østlige Nepal, hvor mere end 50.000 flygt ninge opholder sig. Når Bhutan omtales i danske medier og formidlings projekter, er det dog sjældent flygtninges sag, der træk kes frem. Der er til gengæld et stærkt fokus på Bhutan som et nyt demokrati. Et land, der gør en dyd ud af at måle befolkningens lykketilstand. ”Når man taler om lykke og demokrati i Bhutan, bør man også nævne, at landet har forvist mange af sine egne statsborgere og stadig afviser at tage dem tilbage.” Den fremstilling mangler væsentlige nuancer. Når man taler om lykke og demokrati i Bhutan, bør man også nævne, at landet har forvist mange af sine egne statsborgere og stadig afviser at tage dem tilbage. Det skylder man både historieskrivningen og de mange bhutanske flygtninge, der i dag er henvist til en tilvæ relse uden for deres hjemland. Jeg ved, at flere frivillige og herboende bhutanske flygtninge har skrevet læserbreve og henvendelser til landets aviser om sagen. Det er den helt rigtige vej at gå. Jeg vil opfordre jer til at fortsætte med at gøre opmærksom på problematikken. Generalsekretær Andreas Kamm Dansk Flygtningehjælp Det mener Dansk Flygtningehjælp På www.flygtning.dk kan du læse mere om Dansk Flygtningehjælps holdninger til de politiske områder, der berører flygtninge, både når det handler om integration, asyl og internationalt flygtningearbejde. Frivillig udkommer 4 gange årligt og udgives af Dansk Flygtningehjælp, Borgergade 10, 1300 København K, tlf. 3373 5000, fax 3332 8448, www.flygtning.dk. Ansvarshavende redaktør: Lone Tinor-Centi, redaktør: Bente Bækgaard, tekster: Bente Bækgaard, Villads Zahle • Forsidefoto: WFP/Anne Poulsen. E-mail til redaktionen: [email protected] • Tryk: Datagraf • Layout: Daniel Dalsgaard/Datagraf. ISSN 1902-2875 • Oplag: 8.000 • Næste nummer af Frivillig udkommer i september 2012. frivillig 2 Indhold 7 10 14 lektiebørn fra Birkerød lærte nyt om former og farver, da de i marts måned besøgte Kunstmuseet Louisiana Syriske flygtninge strømmer lige nu over grænsen til Libanon. De er helt afhængige af støtte fra Dansk Flygtningehjælp. 4 Flere tilbud til etniske minoriteter 16 17 år i en flygtningelejr Frivillignyt vil øge tilbuddet til etniske minoriteter ved at indgå tættere samarbejde med landets kommuner. Bineeta, Hem og Bishnu fra Bhutan har opholdt sig 17 år i en flygtningelejr i Nepal. I dag har de fået asyl i Danmark. 8 Sara elsker at svømme 18 Flygtninge på kirkebesøg Med hjælp fra ForeningsGuiderne er 10-årige Sara fra Frederiksberg begyndt at gå til svømning. Det var begravelser, der var omdrejningspunktet, da en gruppe bhutanske flygtninge besøgte Sct. Nicolai Kirke i Middelfart. 14 Smidt ud af Lykkeland 20 Det værste er overstået Danske medier hylder Bhutan for demokrati og lykkeindeks, men de glemmer de 100.000 mennesker, som landets regering fordrev i begyndelsen af 1990’erne. Sikkerhedssituationen er forbedret i dele af Nordkaukasus, som har været martret af krige og konflikter, siden Sovjetunionens opløsning. Der er stadig brug for at skabe muligheder for de mange fordrevne og tilbagevendte flygtninge i regionen. Hjem. De bhutanske flygtninge, som i disse år genbosættes i Vesten, har længe næret et stærkt ønske om at vende hjem til Bhutan. Esiras hus blev bombet under krigen i Tjetjenien. I dag kæmper hun for at skabe en fremtid for sig selv og sine seks døtre i naborepublikken Ingusjetien. 12 20 Dansk Flygtningehjælps vision: Ingen flygtninge skal savne hjælp til at finde beskyttelse og varige løsninger. Og ingen, der ønsker at integrere sig i det danske samfund, skal savne hjælp til det. Vi vil være de bedste til at løse problemer, der knytter sig til fordrivelse og integration. FRIVILLIG RÅDGIVNING FOR FLYGTNINGE Dansk Flygtningehjælp yder frivillig rådgivning i udlændingeloven, inte grationsloven, aktiv socialpolitik, familieret, psyko-sociale forhold m.m. Find adresse og åbningstider på rådgivningen i dit lokalområde på: www.flygtning.dk. PROJEKTER To timer om ugen 28 87 01 73, [email protected] Mikrovirksomheder 33 73 52 59/33 73 52 60, [email protected] Guideprojektet København: 33 73 52 42, [email protected] DFUNK-sekretariatet 33 73 52 40 60 29 94 50 [email protected] FRIVILLIGNET 33 73 52 43, [email protected] www.frivillignet.dk frivillig 3 Frivilligt arbejde vil styrke samarbejdet med Frivillignet har henvendt sig til 60 af landets kommuner med henblik på at skabe flere frivilligt baserede tilbud til etniske minoriteter. I løbet af de sidste to år har Frivillig net – en del af Dansk Flygtninge hjælp – indgået fire såkaldte partnerskabsaftaler med henholdsvis Odense, København, Høje Taastrup og Frederiksberg Kommuner. Ifølge aftalerne har Frivillignet for pligtet sig til at levere nogle bestemte ydelser, f.eks. en lektiehjælpsgruppe eller et vist antal netværksfamilier. Kommunerne har til gengæld forpligtet sig til at finansiere de frivilliges aktivite ter og den konsulent, der skal støtte og udvikle de frivillige tilbud lokalt. Nu har Frivillignet besluttet at gøre en ekstra indsats for at få tilsvarende aftaler i stand i andre kommuner rundtom i landet: ”Det handler grundlæggende om, at vi gerne vil have mulighed for at støtte endnu flere etniske minoriteter. Men da vi har nået rammerne for, hvad vi kan løfte med den satspuljebevilling, der Flere tilbud til de frivillige Lise Hauge, konsulent i Hovedstaden. En af fordelene ved en kommuneaftale er, at de frivillige får flere tilbud fra kommunen. På Frederiksberg arrangerer kommunen hvert år en temaaften, hvor de frivillige bliver inviteret med. Her får de mulighed for at møde frivillige fra andre aktiviteter i kommunen, kommunale medarbejdere og andre relevante samarbejdspartnere. Derudover får de frivillige også information og tilbud om andre ting, som foregår i kommunen. frivillig 4 finansierer hovedparten af vores frivil lige arbejde, har vi brug for at komme i dialog med kommunerne om, hvordan vi kan skabe flere aktiviteter lokalt, siger leder af Frivillignet Lone Tinor-Centi. Grunden til, at det netop er kom munerne, Frivillignet henvender sig til, er, at kommunerne i de senere år, er blevet mere velvilligt indstillet over for at involvere frivillige. Det dokumen terer både Center for Frivilligt Socialt Arbejde og en rundringning, Frivillignet har foretaget til en række kommuner. ”Vores indtryk er, at udviklingen i kommunerne bærer hen mod øget ind dragelse af frivillige, og der er i dag en En klar forventnings afstemning er nødvendig Kirstine Fjordbak-Trier, konsulent i Hovedstaden. Fordelen er, at man arbejder tættere sammen med kommunen. De er mere involveret og står klar til at hjælpe med forskellige ting. Min erfaring er dog, at det er meget vigtigt at lave en meget klar forventningsafstemning af, hvad der ligger i en partnerskabsaftale, så man sikrer, at begge parter har samme forventninger til opgaver og rollefordeling. Derudover er det nødvendigt, at aftalen er fleksibel og kan justeres efter behov. Et andet vigtigt element i forventningsafstemningen er, at alle parter deler samme opfattelse af, hvad det vil sige at være frivillig. Jeg er meget bevidst om at italesætte, at vi i Frivillignet sondrer mellem opgaver, der kan udføres af frivillige, og opgaver vi mener bør udføres af fagprofessionelle. Frivilligt arbejde landets kommuner øget bevidsthed om, at frivillighed kan noget andet end det offentlige system,” siger Lone Tinor-Centi. Kan der ikke være en fare for, at kommunerne begynder at ’hundse rundt’ med de frivillige? ”Det er vigtigt, at vi som frivilligor ganisation sætter rammen for de fri villiges indsats med udgangspunkt i brugernes behov. Kommunen er ansvar lig for at indkredse de brugere, der kan have glæde af et frivilligt baseret tilbud. En partnerskabsaftale skal være flek sibel, så der er mindre fokus på output og mere fokus på behovet. På den måde sikrer vi, at de frivillige gør en forskel, der hvor behovet er inden for nogle rammer skabt af Frivillignet.” Frivillignet har indtil videre hen vendt sig til 60 kommuner for at gøre opmærksom på, hvordan netværket kan bidrage til at skabe flere frivilligt base rede tilbud til etniske minoriteter lokalt. ”Demografien udvikler sig hele tiden i kommunerne og afføder nye behov. Derfor er det vigtigt at have en konti nuerlig dialog med kommunerne om, hvordan Frivillignet kan være med til at løse de integrationsopgaver, som opstår lokalt,” siger Lone Tinor-Centi. De kommuner, som Frivillignet har henvendt sig til, fordeler sig over hele landet og er udvalgt på baggrund af vurderinger fra Frivillignets regionale konsulenter. Kontaktpersonerne for fri villiggrupperne i de pågældende kom muner er orienteret om initiativet. ”De frivilliggrupper, som allerede er til stede i de kommuner, vi har hen vendt os til, vil ikke blive berørt af, at vi eventuelt indgår et nyt samarbejde med ’deres’ kommune. Vores henvendelser handler udelukkende om finansiering til nye aktiviteter,” siger Lone TinorCenti og tilføjer, at det vil være en for del, hvis de ’gamle’ grupper vil bakke op og samarbejde med et nyt frivilligt tilbud i kommunen. Kommuneaftaler spreder risikoen Bedre mulighed for justering Jon Jackson, konsulent i Hovedstaden. Else Tersgov, regional konsulent i Syddanmark. En af fordelene ved kommunale partnerskaber er, at finansieringen af det frivillige arbejde bliver spredt ud på flere donorer. Hidtil har Frivillignets arbejde næsten udelukkende været finansieret af SATS-puljemidler fra staten, og det kan blive for sårbart i længden at lægge alle æg i én kurv. Jeg synes, det er utroligt spændende at arbejde med kommunale partnerskaber, fordi det giver rigtig god mening at arbejde tæt sammen med den offentlige instans, der er tættest på borgerne. Men vi skal som konsulenter selvfølgelig hele tiden have øje for, at der er tilpas fleksibilitet i de aftaler, vi laver med kommunerne, til, at det frivillige arbejde kan blomstre og udfolde sig frit. Det har vi også. Partnerskabsaftalen i Odense gav mulighed for, at vi kunne ansætte en projektmedarbejder på deltid, der kunne opdyrke nye aktiviteter. Vi var i meget tæt dialog med relevante medarbejdere i kommunen, i den periode aftalen løb, og det er en stor fordel, når man er i gang med at starte nyt op. Den løbende dialog med kommunen sikrede en grundig opfølgning og gav os mulighed for hurtigt at justere indsatsen, dér hvor det var nødvendigt. Min erfaring er, at man med en kommuneaftale er sikker på, at indsatsen er rigtig, og at den virker. frivillig 5 FRIVILLIGNYT Dansk Flygtningehjælp har ca. 4.000 frivillige fordelt i frivilliggrupper over hele landet. Find frivilliggruppen i dit lokalområde på: www.flygtning.dk/frivillig. Du kan også kontakte en af vores konsulenter: 15.000 til idræt fra Giro 413 Region Nordjylland Henrik Bo Rasmussen Solsortvej 2, 9000 Aalborg 20 95 59 09 [email protected] Region Midtjylland Hans Bo Pedersen Emil Bojsens Gade 10, 8700 Horsens 40 91 19 51 [email protected] Region Syddanmark Marianne Mulvad Poulsen Bøge Allé 2 6760 Ribe 20292964 [email protected] Else Tersgov Jernbanegade 24, 3., 6000 Kolding 22 22 81 65 [email protected] Region Sjælland Kristine Bjerre Næbvej 19, 4720 Præstø 55 91 00 61 [email protected] Region Hovedstaden Anne Cathrine Lausten 35 36 80 67/20 42 21 15 [email protected] Julie Bachmann Stockmarr (på barselsorlov) 35 36 80 67 [email protected] Lise Hauge 35 36 80 67 [email protected] Kristian Krogh Hansen 35 36 80 67 [email protected] Jon Jackson 35 36 80 67 [email protected] Kirstine Fjordbak-Trier 35 36 80 67 Kirstine.Fjordbak-Trier.drc.dk frivillig 6 Flere flygtningebørn i Ringe får nu mulighed for at komme ud i idrætsforeningerne og møde andre unge. I april måned modtog Frivilliggruppen i Ringe 15.000 kroner fra Giro 413 til flere idrætsaktiviteter. De 15.000 kroner vil blive brugt til at udvide en populær svømmeordning, som allerede er i gang, og til at sende fem børn af sted til Faaborg-Midtfyn Kommunes ugeaktiviteter i sommerferien. Sidste år havde gruppen kun penge til at sende ét barn af sted. ”Vi er rigtig glade for pengene. De kan virkelig gøre en forskel i forhold til at få flere flygtningebørn ud i sportsklubberne, hvor der er god mulighed for at møde jævnaldrende. Og så er vi naturligvis stolte over, at andre kan se værdien i vores arbejde og har lyst til at støtte det,” siger Lene Berthelsen fra Frivilliggruppen i Ringe. Flere mænd vil være Forenings Guider ForeningsGuiderne, som hjælper etniske minoritetsbørn og -unge i udsatte boligområder med at komme ud i foreningslivet, er nu lykkes med at rekruttere flere mænd som frivillige. Langt størstedelen af de frivillige har indtil videre været kvinder, men efter en målrettet rekruttering af frivillige på DTU, Institut for Idræt og Professionsuddannelsen Metropol er der nu hele 21 mænd blandt de 110 frivillige. ForeningsGuiderne er et samarbejdsprojekt mellem Integration & Fritid i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Dansk Flygtningehjælp. Pakkeleg og dans i Ribe Der var både pakkeleg og boogie-woogie på programmet, da frivilliggruppen i Ribe for tredje gang holdt sommerfest. 52 personer mødte op, heriblandt også en del etnisk danske familier, som frivilliggruppen ikke har kontakt med til daglig. Hver familie havde mad med, så det blev til et dejligt stort fællesbord. FRIVILLIGNYT Næstved vil have styr på økonomien I Næstved er en gruppe flygtninge, indvandrere og frivillige blevet klogere på økonomi efter at have deltaget i informationsmøde hos frivilliggruppens bank, Sparnord. Frivilliggruppen Sam-X Næstved havde taget initiativ til mødet, fordi flere frivillige havde indtryk af, at en del af gruppens brugere havde svært ved at styre økonomien. På mødet forklarede to af bankens medarbejdere begreber som Nemkonto og NemID, lønkonto, budgetkonto, opsparingskonto, hævekort, betalingsservice og netbank. Deltagerne fik udleveret budgetskemaer, og det blev pointeret, hvor vigtigt det er at føre budget over de faste omkostninger, som f.eks. husleje, forsikringer etc., samt at spare op til uforudsete udgifter. ”Det var en stor mundfuld at kapere på kort tid, og der skal naturligvis følges op på bankens rådgivning. Ikke alt blev forstået, men deltagerne fulgte interesseret med, og de frivillige fra Sam-X, som deltog i mødet, fik et bedre grundlag for at kunne hjælpe de unge og familierne,” siger Inga Fuhrmann fra Sam-X Næstved. 14 børn malede kunst på Louisiana 14 børn fra lektiehjælpen i Birkerød fik mulighed for at fordybe sig i kunsten både praktisk og teoretisk, da de deltog i en kunstworkshop på Kunstmuseet Louisiana i marts måned. Børnene var meget engagerede og spørgelystne. Workshoppen blev indledt med en introduktion af, hvordan former og farver virker på os. Derefter fik de lov til selv at prøve kræfter med maleriet. “Det var en stor oplevelse at se, hvor engagerede og spørgelystne børnene var først ved introduktionen, og hvor højt de fleste gik op i at bruge, hvad de havde hørt og set. Det var også spændende at se børnene i andre roller end dem, vi kender dem fra i lektiecafeen,” siger Inge Eisemann, som var en af de fem voksne, der ledsagede børnene i kunstworkshoppen. Ved afskeden fik hvert af børnene et adgangskort til museet for et barn og et voksen. Kold fisketur med få fisk Det var bidende koldt, da Netværksgruppen i Lyngby sejlede ud fra Helsingør havn med kurs mod Hven den 4. marts. 72 velforberedte optimistfiskere stod klar til at hale friske torsk indenbords på Havstrygeren. De nåede Ven efter en times sejlads, og så blev der højlydt kamp om fiskestængerne. Nu skulle det være. Desværre var det ikke nok med tålmodigheden – torsk og sild havde fornemmet lystfiskernes angrebsiver, og de undgik de mest kunstfærdige snører. Kun 1 1/2 torsk og en rødspætte var fangsten. Fiskerne var i havn ved 16-tiden. Nogle lidt forkomne, få med et strejf af søsyge, men Svend Erik fra Lyngby har en fornemmelse af, at der vil være opbakning til endnu en tur på sundet en anden gang. frivillig 7 Profiler 1:1 ”Jeg vil gerne give ’foreningsgejsten’ videre” Som barn har Cathrine Klokkedal dyrket sport og musik i forskellige foreninger. I dag hjælper hun børn og unge ud i foreningslivet på Frederiksberg. Hvorfor blev du ForeningsGuide? Af mange grunde. En af dem er, at jeg gennem ForeningsGuiderne får mulig hed for at møde nogle mennesker, jeg ellers ikke ville have mødt, og få nogle succeshistorier. For nogle år siden var der en tendens til, at udlændinge blev meget negativt fremstillet i danske medier. ForeningsGuiderne giver mig mulighed for selv at møde mennesker og finde ud af, hvordan tingene hæn ger sammen. Hvilke succeshistorier har du oplevet? Hvad giver det dig at være ForeningsGuide? Mange. Min oplevelse er, at både børn, unge og forældre er enormt glade for, at der er nogle frivillige, som bruger tid på dem og introducerer børn og unge til noget nyt. Når familierne kom mer til det første møde, er børnene meget engagerede og forberedte. Det er sjovt at arbejde med børn, der er så energiske, og det ser ud til, at deres interesse holder ved. Når de har været i foreningerne i et halvt år, ringer vi dem op for at høre, hvordan det går. Jeg har endnu ikke oplevet, at der er nogen, der er stoppet i foreningen. Det giver mig mulighed for at hjælpe etniske minoritetsbørn og -unge ud i foreningslivet. Jeg vil gerne give ’foreningsgejsten’ videre. I hele min barndom har jeg været medlem af for skellige foreninger, dyrket sport, musik og mødt en masse mennesker. Det geniale ved foreningerne er, at man kan dyrke sine interesser i et socialt fællesskab. Hvilke udfordringer er du stødt på? Kommunikation med både forældre og foreninger kan være en udfordring. Foreningerne har tit travlt, og det kan være svært at få fat på dem. Mange af forældrene bruger taletidskort og har ikke længere det telefonnummer, de havde, da de skrev deres barn op til en guide. Derudover er der sproglige bar rierer. Hvad skal du lave i sommerferien? Jeg skal en måned til Afrika. En af mine store passioner er at rejse. Sid ste år var jeg i Asien et par måneder, og i efteråret planlægger jeg at tage til London og læse antropologi et halvt år. Samtidig vil jeg prøve at finde noget frivilligt integrationsarbejde derovre, så jeg får en oplevelse af, hvordan den slags fungerer dér. ForeningsGuiderne hjælper børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund ud i foreningslivet. Du kan læse mere om dem på www.foreningsguiderne.dk Cathrine Klokkedal er 24 år. Hun studerer tværkulturelle studier på Københavns Universitet, men er i øjeblikket i praktik i Dansk Flygtningehjælps Integrationsafdeling. Hun bor på Frederiksberg, hvor hun er aktiv i den lokale gruppe af ForeningsGuider. frivillig 8 Profiler 1:1 ”Svømning er det bedste for mig” Sara er startet til svømning. Hun glæder sig til sommerferien, hvor hun skal med sin mor til Iran. Hvordan kom du i kontakt med Cathrine fra ForeningsGui derne? Faktisk var det meget heldigt. Min mor og jeg gik over på biblioteket en dag for at finde ud af, hvordan man kom mer til at gå til svømning. Så mødte vi én, som sagde til os, at vi skulle snakke med Cathrine og en anden én. De sad tilfældigvis ovre på biblioteket den dag og hjalp folk med at finde ud af, hvad de kunne lave, når de havde fri fra skole. Cathrine hjalp mig med at finde et svømmehold og var med mig til svømning den første gang. Hvorfor var det lige svømning, du valgte? Fordi jeg altid har elsket at være ved vandet. Før i tiden svømmede jeg meget sammen med min mor. Svøm ning er det bedste for mig. Jeg har sådan nogle hypermobile led. Det betyder, at jeg meget let forstuver arme og ben, men det sker ikke så let, når man svømmer. Hvad kan du ellers lide at lave i din fritid? Jeg kan godt lide mange ting. Forskel lig slags sport, og så kan jeg lide vores ab-swing-maskine, som gør maven flad. Jeg kan også godt lide skimaski nen, som får kroppen til at blive tynd. Vi har en masse træningsmaskiner herhjemme, fordi både min mor, min bror og jeg bruger dem. Jeg kan også lide at tegne. Et år, da vi var i Iran, gik jeg til tegning. Og jeg kan lide at se tv og spille violin. Jeg har engang gået til violinspil, men jeg stoppede, fordi det gjorde ondt i nakken. Men jeg kunne godt tænke mig at begynde igen. For ikke så længe siden var der nogle, der spillede violin til morgensang henne i skolen. Det er et sjovt og dejligt instru ment. Hvad kunne du tænke dig at arbejde med, når du bliver stor? Jeg skal være læge. Jeg har også tænkt på at blive advokat, men så hørte jeg i radioen, at dem, der er dommere. risikerer at blive truet eller måske lige frem dræbt. Så det har jeg alligevel ikke lyst til. Måske kunne jeg tænke mig at blive svømmetræner henne i svømmehallen. Hvad skal du lave i sommer ferien? Jeg skal til Iran i otte uger. Det glæder jeg mig til. Jeg har en meget stor fami lie i Iran, min mor har 11 søskende dernede. Jeg taler flydende farsi, så det er ikke noget problem for mig at snakke med dem. Ellers vil jeg hygge mig og skrive en dagbog om det, jeg laver. Det beder vores klasselærer os meget tit om at gøre. Iran er et dejligt land. Det er Danmark også. Begge steder er der folk, der er søde mod mig. Sara er ti år og går i 3. klasse på Søndermarkskolen på Frederiksberg. Hendes familie kommer fra Iran. frivillig 9 NYT FRA DFH Støt flygtninge fra Syrien Syriske flygtninge strømmer lige nu over grænsen til nabolandet Libanon. De har ingen mulighed for at flygte videre og er helt afhængige af støtte fra Dansk Flygtningehjælp. Siden konflikten i Syrien startede, er mere end 15.000 syrere flygtet til Wadi Khaledområdet i det nordlige Libanon. Og antallet stiger dag for dag. På trods af udbredt fattigdom og mangel på ressourcer ser vi, at de libanesiske lokalsamfund tager imod de syriske flygtninge med åbne arme. Dansk Flygtningehjælp hjælper både flygtninge og de lokale familier, der bor i det område, som flygtningene ankommer til. Vi uddeler vand, mad og nødhjælp i form af tæpper, presenninger og køkkenredskaber. Samtidig er vi i fuld gang med at etablere modtagelseslejre for flygtninge og skabe børnevenlige områder for de mange flygtningebørn. Indtil lejrene står klar, søger flygtningene ly og beskyttelse hos lokale familier. Det er svært at forudse, hvordan konflikten udvikler sig i Syrien. Men vi forventer, at den voldsomme konflikt vil betyde, at flygtningestrømmen fortsætter. Derfor opruster Dansk Flygtningehjælp, og vores ansatte i felten gør alt, hvad de kan, for at hjælpe flygtningene. Du kan støtte de syriske flygtninge ved at give et bidrag online eller sende en sms med teksten ’flygtning’ til 1241, eller ringe til vores indsamlingstelefon på 90 54 08 08 – så donerer du automatisk 150 kr. over din mobilregning. Tak for din støtte. Nyt holdningskompas fra Dansk Flygtningehjælp Hvad mener Dansk Flygtningehjælp om asyl, integration og internationalt flygtningearbejde? Det kan du få svar på i organisationens nye holdningskompas. Der er tale om et levende papir, som skal justeres og suppleres i forhold til de udfordringer, Dansk Flygtningehjælp møder i sit arbejde. Papiret slår fast, at beskyttelse af flygtninge og fordrevne bør være en sammenhængende indsats. Det betyder, at opgaverne løses bedst gennem en samtidig, langvarig og differentieret indsats i både Danmark, Europa og verdens brændpunkter. Papiret er et holdningskompas. Det skal til enhver tid kunne bruges af medarbejdere og andre, der midt i skoven af udmeldinger og positioner har behov for en sikker retningssans i deres arbejde, herunder i debatten om flygtningepolitikken. Er frivillig 10 det ikke for farligt at arbejde i Somalia? Skal vi lade de skrøbelige stater være? Hvad skal man mene om en fælleseuropæisk asylpolitik, og skal Danmark være en del af denne politik? Der er mange spørgsmål, og nye kommer hele tiden til. Nogle vedrører mest organisationens værdier, andre mest vores holdninger. Vi håber, at dette holdningskompas vil være nyttigt, når det drejer sig om at finde svar på, hvad Dansk Flygtningehjælp mener i flygtningepolitiske spørgsmål. Alle frivilliggrupper har fået holdningskompasset tilsendt. Du kan finde holdningskompasset på www.frivillignet.dk nyt fra DFH Køb en vinder-T-shirt med gentlemankodeks Du skal opføre dig ordentligt, når du har T-shirten på. lerende T-shirt. De vandt Mind Your Own Business-Prisen i maj 2012 for deres innovative projekt, der sammentænker værdi og produkt. T-shirten koster 200 kroner. Den findes i forskellige design og størrelser. Du kan bestille den her: www.gforgentleman.bigcartel.com Foto: Dan Nielsen www.dannielsen.dk En gentleman behandler andre som sine venner, også selvom de kommer fra en anden gade eller gruppe. Det er en del af kodekset for, hvordan man opfører sig, når man bærer gentleman-Tshirten fra mikrovirksomheden G for Gentleman. Drengene bag virksomheden har med støtte fra mikrovirksomhedsprojektet Mind Your Own Business udviklet og lanceret den adfærdsregu- Bliv pantindsamler med DFUNK på Roskilde Festival 2012 Læs mere på www.dfunk.dk/roskilde frivillig 11 TEMA: Bhutans flygtninge Foto: WFP/Anne Poulsen Foto: WFP/Anne Poulsen En ny generation af bhutanske flygtninge er vokset op i flygtningelejre i Nepal. Til forskel fra den ældre generation, som oftest er analfabeter, får de unge mulighed for at komme i skole i lejren. Bhutanerne ville hjem I løbet af 2012 vil 150 nye bhutanske flygtninge blive genbosat i Danmark. De bhutanske flygtninge har opholdt sig i lejre i Nepal siden begyndelsen af 1990’erne og i årevis næret et stærkt ønske om at vende tilbage til Bhutan. D en 4. juni tager Dansk Flygtningehjælp igen med Udlændingestyrelsen til Nepal for at udvælge bhutan ske flygtninge til genbosætning i Danmark. Flygtnin gene, som oprindeligt er etniske nepalesere, blev fordrevet fra Bhutan i begyndelsen af 1990’erne og har siden da opholdt sig i flygtningelejre i det østlige Nepal. Forklaringerne på, at der er gået så lang tid, inden man er begyndt at genbosætte flygtningegruppen, er, dels at for handlingerne mellem de to lande, som skulle finde en lokal løsning, Bhutan og Nepal, gennem mere end ti år ikke førte til resultater, dels at der var stor modstand mod genbosætning i flygtningegruppen: ”Bhutanerne var selv imod genbosætning. De så sig selv som bhutanere og havde svært ved at opgive tanken om at skulle tilbage til Bhutan,” siger Eva Singer, som er chef for Asylafdelingen i Dansk Flygtningehjælp. Hun har flere gange deltaget i de delegationer, der udvælger de bhutanske flygt ninge, som skal genbosættes i Danmark. Eva Singer fortæller, at ønsket om at vende tilbage til Bhu tan på et tidspunkt var så stærkt, at de flygtninge, som var De bhutanske flygtninges historie Slutningen af 1800-tallet: Etniske nepalesere begynder at bosætte sig i den sydlige del af Bhutan. frivillig 12 1950’erne: Etniske nepale sere begynder i stigende grad at indtage poster inden for bureaukratiet, hæren, politiet og domstolene. 1958: En del etniske nepalesere får bhutansk statsborgerskab som følge af en ny lov om statsborgerskab. 1970’erne: Drukpa-majoriteten i Bhutan begynder at anse de etniske nepalesere som en trussel mod landets kulturelle identitet. 1977 og 1985: Regeringen indfører en række diskriminerende tiltag, møntet på etniske nepalesere, blandt andet stramninger af krav til folk, der ønsker statsborgerskab. 1988: Folketælling i den sydlige del af Bhutan, hvor de etniske nepalesere bor. Alle, som ikke kan dokumentere, at de havde bopæl i Bhutan i 1958, klassificeres som ikke-statsborgere eller illegale immigranter. TEMA: Bhutans flygtninge Forholdene i flygtningelejrene i Nepal er forholdsvist gode. Flygtningene kan bevæge sig ud og ind ad lejrene. De må ikke arbejde, men får uddelt mad af Word Food Programme. Der er skoler i lejrene til børnene. interesseret i genbosætning, lod sig indregistrere i det skjulte for ikke at lægge sig ud med resten af gruppen. Ifølge Bishnu Adhikari, som selv er bhutansk flygtning, var det særligt de ældre i gruppen, som ikke ville lade sig genbosætte: ”De ældre havde svært ved at forestille sig et nyt liv et helt andet sted i verden. De er født og opvokset i Bhutan og længtes tilbage dertil. Mange af dem har ingen uddannelse og dermed ikke så gode forudsætninger for at klare sig andre s teder.” Genbosætning begynder I 2006 tilbød USA at genbosætte 60.000 af de bhutanske flygtninge, og det fik flygtningene til at ændre indstilling. Flere lande, herunder Danmark, fulgte trop, og i 2007 gen nemførte UNHCR en massiv informationskampagne, der skulle give flygtningene mulighed for at træffe en veloverve jet beslutning om, hvorvidt de ønskede genbosætning eller ej. Flere flygtninge begyndte nu at lade sig indregistrere hos UNHCR. ”De flygtninge, som var børn, da de kom til lejrene eller er født dér, har ikke den samme tilknytning til Bhutan, og jeg tror, den unge generation så genbosætning som en mulighed for en ny chance et andet sted. Derudover har de unge gået i skole, og det er en vigtig forudsætning for at klare sig godt i et vestligt land,” siger Bishnu Adhikari. I dag har flere end 50.000 bhutanske flygtninge forladt Nepal til fordel for enten USA, Canada, New Zealand, Austra lien, Danmark, Norge eller Nederlandene. Danmark har gen bosat cirka 600 flygtninge siden 2008. Den nye delegation, som skal af sted i juni måned, skal udvælge 150 nye flygt ninge, som kommer til Danmark i løbet af 2012. Det er endnu ikke besluttet, hvor i landet flygtningene skal placeres. Kilde: Rapport om kvoterejse og før-afrejse-kursus til Nepal 2011/12 fra Udlændingeservice. 1990: Etniske nepalesere arrangerer massedemonstrationer mod regeringen. Regeringen svarer igen ved at stemple deltagerne som anti-nationalister. Tusindvis af mennesker arresteres og udsættes for tortur og anden nedværdigende behandling. Situationen kulminerer med de første tvangsudsendelser i slutningen af 1990. 1993: Nepal og Bhutan indleder de første forhandlinger om en permanent løsning for de bhutanske flygtninge. 2003: Nepal og Bhutan bliver enige om en aftale, der giver en vis kategori af flygtninge ret til at vende tilbage til Bhutan. I realiteten får ingen af dem lov til at vende tilbage. Forhandlingerne går i stå. 2006: USA tilbyder at genbosætte 60.000 flygtninge. Flere andre lande, heriblandt Danmark, følger trop. 2007: De første bhutanske flygtninge genbosættes. 2008: De første bhutanske flygtninge kommer til Danmark. frivillig 13 TEMA: Bhutans flygtninge adoks ige par l e k k y l t e d tan – Bhu ar 2011) blad 5. janu g a d t g li e st (Kri Rejsen mod ly kken (sendt på DR2 19. december 2011) Flygtninge fra Lykkeland Bhutanske flygtninge i Danmark kritiserer danske medier for ikke at sætte fokus på flygtningesituationen, når de omtaler Bhutan. ’S hangri-la.’ ’Det uberørte para dis.’ ’Lykkeland.’ Det er posi tive udtryk, Bhutan får med på vejen, når danske dagblade og for midlingsprojekter bringer stof fra det lille kongedømme i Himalaya. Landets overgang til demokrati i 2008 og rege ringens stærke fokus på befolkningens lykketilstand har inden for de sidste fire år givet nydelig omtale i flere landsdæk kende aviser, radio- og tv-programmer samt offentligt finansierede hjemmesi der om Bhutan, heriblandt en undervis ningsside henvendt til børn. Den fremstilling vækker stærke følel ser hos bhutanske flygtninge i Danmark og mange af de frivillige, som er i kon takt med flygtningene til hverdag: ”Bhutanere i Danmark bliver vrede, når danske aviser og formidlingsprojek ter udelukkende fokuserer på lykke og demokrati i deres dækning af Bhutan. De glemmer at fortælle, at regeringen for 20 år siden fordrev op mod 100.000 mennesker, som de stadig ikke vil tage tilbage,” siger Durga Adhikari, som selv er flygtning og formand for den danskbhutanske kulturforening Håndtryk og Hatemalo. frivillig 14 Durga Adhikari har sammen med andre bhutanske flygtninge henvendt sig til de danske medier for at gøre opmærksom på problemet, men for gæves: ”Vi får at vide, at de får mange læser breve og ikke har mulighed for at bringe dem alle. Det er vi ikke tilfredse med. De har jo masser af plads til at prioritere lykkehistorierne fra Bhutan. Det kan næsten virke som bestillingsarbejde,” siger Durga Adhikari. Flere af de frivillige i Dansk Flygt ningehjælp, som til daglig er i kontakt med bhutanske flygtninge, er enige i flygtningenes kritik af danske medi ers dækning af Bhutan. De har ad flere omgange gjort aviser og dagblade opmærksom på problemet, blandt andet gennem læserbreve. Det har dog ikke givet noget resultat, og det mener Lisbeth Madsen fra Haslev kan blive et problem for flygtningene: ”De bhutanske flygtninge risikerer jo at blive opfattet som bekvemmelig hedsflygtninge, hvis det land, de er flyg tet fra, bliver fremstillet som det rene paradis. Når jeg fortæller venner og bekendte om mit arbejde med at støtte herboende bhutanske flygtninge, ser de uforstående på mig og spørger, hvorfor man dog vælger at flygte derfra,” siger Lisbeth Madsen. Bladet Frivillig har henvendt sig til nogle af de formidlingsprojekter og dagblade, det drejer sig om, for at undersøge, hvorfor journalister og kul turformidlere ikke beskæftiger sig med flygtningeproblematikken. Den dan ske undervisningsportal EMU, som har en undervisningsside om Bhutan, har tilbudt at lægge et link om flygtninge situationen ind på hjemmesiden, men vil ikke bryde op i det materiale, der i forvejen ligger om Bhutan. Kristeligt Dagblad har ikke svaret på henvendel sen. Dagbladet Information svarer, at journalisten ikke stødte på informatio nen om de bhutanske flygtninge i sin research, men at avisen finder det rele vant til debat. Det har en gruppe frivil lige taget som en opfordring og er nu i gang med at skrive et læserbrev til avi sen. TEMA: Bhutans flygtninge i og glæde Danmark Livskunst, empat 29. februar 2012) og tro om Bhutan (DR’s Mennesker og Bhuta (DR 21. o ktober 20 11) n på sam me lykke vej Landet med bruttonational lykke (Kristeligt dagblad 1. juli 2008) Tordendragens Rige (annoncetillæg i Politike n 26. april 2012) eget alvorligt tan tager lykke m Bhu 09) (DR 27. august 20 Lykke som en deligt mål (Informatio n 15. oktober 2010) Lykken kommer først dis rørte para e b u te s id s s n Verde .dk) (Udenrigsministeriet 10. juli 2008) odlykken (www.rejsenm Lykkeland r 2012) ier 21. janua ed M e sk yn (F De bhutanske flygtninge De bhutanske flygtninge stammer oprindeligt fra Nepal, men har siden slutningen af 1800-tallet bosat sig i Bhutan. De blev drevet på flugt i slutningen af 1990’erne, fordi majoritetsbefolkningen i Bhutan så dem som en trussel mod landets overlevelse som en særlig politisk og kulturel entitet. Bhutanske flygtninge i Danmark Danmark har siden 2008 modtaget 600 bhutanske flygtninge, og i juni måned skal Dansk Flygtningehjælp med Udlændingeservide til Nepal og udvælge flere flygtninge. 50.000 flygtninge er genbosat Etniske nepalesere i Bhutan Da UNHCR begyndte at genbosætte de bhutanske flygtninge i 2007, var der 107.000 flygtninge i lejrene i Nepal. I dag er mere end 50.000 af dem genbosat i USA, Canada, New Zealand, Norge, Danmark og Nederlandene. Ifølge den bhutanske regering udgør gruppen af etniske nepalesere i dag mellem 14-25 procent af befolkningen i Bhutan, men flere organisationer mener, at de udgør helt op til en tredjedel. Der kommer ikke længere bhutanske flygtninge til lejrene i Nepal. Ifølge Human Rights Watch er etniske nepalesere i Bhutan udsat for diskrimination i forhold til uddannelse, job, handel, køb og salg af jord og afgrøder. frivillig 15 TEMA: Bhutans flygtninge ”Vi har en fremtid her” Bineeta, Hem og Bishnu fra Bhutan har ventet 17 år på at få et fast sted at bo. I dag er de sammen med 28 andre familiemedlemmer kommet til Haslev på Sjælland. D en 4. oktober 1991 satte det bhutanske politi ild til 36 huse i Sarbhang i det sydvestlige Bhutan. I et af dem boede 14-årige Bishnu og hans lillebror Hem på tre sammen med deres familie. Ildspåsættelsen var et led i den bhutanske regerings forsøg på at uddrive landets etniske nepalesere. De var op gennem 1980’erne blevet en torn i øjet på den bhutanske regering, som ønskede at skabe en enhedskultur i Bhutan. Bineeta, Hem og Bishnu bor i dag i Haslev. De er alle i gang med en uddannelse. frivillig 16 ”I et forsøg på at presse os ud strammede regeringen kra vene til statsborgerskab, og flere blev på den baggrund udvist af landet, også selvom de havde boet i Bhutan i flere genera tioner. Det satte vi os imod. Jeg kan huske, at der var demon strationer for demokrati og menneskerettigheder,” siger Bishnu. Som ung dreng blev han selv ramt af myndighedernes diskrimination af de etniske nepalesere. Bishnu måtte gå ud af 5. klasse, for han kunne ikke få politiet til at udlevere en straffeattest. Det skulle han have for at komme i skole. I flygtningelejren Da myndighederne satte ild til familiens hus, valgte de som mange andre i deres situation at flygte. Det var en stor fami lie på 150 medlemmer. I første omgang flygtede de til Indien og derefter til Nepal, hvor UNHCR havde etableret flygtningelejre. Det var en stor sorg for Bishnu og Hems familie at forlade Bhutan, hvor de gennem flere gene TEMA: Bhutans flygtninge En trussel mod Bhutan som kulturel entitet De bhutanske flygtninge stammer oprindeligt fra Nepal, men har siden slutningen af 1800-tallet bosat sig i Bhutan. De blev drevet på flugt i begyndelsen af 1990’erne, fordi majoritetsbefolkningen i Bhutan så dem som en trussel mod landets overlevelse som en særlig politisk og kulturel entitet. Etniske nepalesere i Bhutan Der kommer ikke længere bhutanske flygtninge til UNHCR’s lejre i Nepal. Men menneskerettighedsorganisationer er meget på vagt over for etniske nepaleseres vilkår i Bhutan. Ifølge Humans Rights Watch er de udsat for diskrimination i forhold til uddannelse, jobs, handel, køb og salg af jord og afgrøder. Ifølge den bhutanske regering udgør gruppen af etniske nepalesere i dag mellem 14-25 procent af befolkningen i Bhutan, men flere organisationer mener, at de udgør helt op til en tredjedel. rationer havde levet af landbrug og dyrehold. Men det var nødvendigt for at overleve. I flygtningelejren fik de børn, der ikke havde fået lov til at komme i skole i Bhutan, nu muligheden for at lære noget: ”Børnene kunne få undervisning i lejren. Når man blev ældre, kunne man uddanne sig uden for lejren, hvis man kunne betale. Så jeg var nødt til at arbejde, så vi kunne få råd til mine søskendes uddannelser,” fortæller Bishnu. Han arbejdede som underviser i flygtningelejren og senere i Indien. Egentlig havde flygtningene ikke lov til at arbejde i Nepal, men mange gjorde det alligevel. Familien opholdt sig i flygtningelejren indtil 2009, hvor de fik mulighed for at blive genbosat i Danmark. I forbindelse med genbosætningen blev Bishnu og Hems store familie splittet. Nogle kom til USA, og andre til Dan mark: ”Det er et meget stort savn for alle, men nok særligt for forældregenerationen, som ikke kommer til at se børn og børnebørn,” siger Bishnu. Flere bhutanske flygtninge på vej til Danmark I juni måned skal Dansk Flygtningehjælp igen til Nepal for at udvælge 150 nye bhutanske flygtninge til Danmark. Siden 2008 er cirka 600 bhutanske flygtninge kommet til Danmark. Der bor i alt 52 bhutanske flygtninge i Haslev. Men på trods af de menneskelige omkostninger har det alligevel været bedst at komme væk fra lejren, siger Bishnus kone, Bineeta: ”Det er meget bedre her. Der var ikke så mange mulighe der i lejren. Vi boede i en lille hytte og måtte ikke arbejde.” Også Hem, som kun husker flygtningelejren, er glad for at være kommet til Danmark: ”Vi har en fremtid her. I lejren var der ikke så gode facili teter. Det var begrænset med uddannelse og arbejde. Så er det meget bedre her, meget mere spændende,” siger ham. Bineeta, Bishnu og Hem går alle tre i skole. Bineeta er i gang med en uddannelse som SOSU-hjælper, Hem går på Handelsskolen i Næstved, og Bishnu er i gang med tage en 9.-10-klasseseksamen, så han kan uddanne sig til lærer og komme ud at undervise børn: ”Jeg forstår ikke, hvordan man kan fratage børn mulig heden for at gå i skole. Når man er barn, så skal man lære noget, så man kan klare sig senere. Jeg kan ikke tåle at tænke på Bhutan, og hvordan vi blev behandlet,” siger Bishnu. frivillig 17 TEMA: Bhutans flygtninge ”Vi bliver nok ikke begravet i Bhutan” Begravelser blev omdrejningspunktet, da otte bhutanske flygtninge besøgte Sankt Nicolai Kirke i Middelfart. Den sorte kjole viser, at præsten er lærd og embedsmand. Otte festklædte bhutanere var i marts måned på besøg i Sct. Nicolai Kirke i Middelfart for at høre om aktiviteter og ceremonier i den danske folkekirke. ’N amaste’ lød det venligt, da jeg trådte ind i våbenhuset i Sct. Nicolai Kirke i Middelfart. Otte af byens 70 bhutanske flygtninge stod i en halvcirkel inden for døren og ventede på, at de sidste deltagere skulle dukke op. En mere passende velkomsthilsen kunne man ikke forestille sig. Flygtnin gene var på vej ind i en af Danmarks æld ste helligdomme for at høre sognepræst Jens Backer Mogensen fortælle om, hvad man bruger kirken til. Besøget i kirken er en del af et særligt undervisningsfor løb for analfabeter, som socialrådgiver Linda Bazzer Jensen driver med hjælp fra Bente Fribo og Else Dahl Johansen, som begge er frivillige i Dansk Flygtnin gehjælp. Med udsigt til den rigt udskårne altertavle af træ blev flygtningene intro 1) frivillig 18 duceret til de ritualer og aktiviteter, som foregår i kirken. De hørte om dåb, bryl lup, konfirmation og begravelse og fik set en præstekjole og de farverige orna ter, som præsterne bærer ved forskellige kirkelige højtider. ”Det kender vi godt. Sådan er det også, hvor vi kommer fra,” lød det fra en af tilhørerne, da præsten gennem gik begravelsesritualet. Hun fortalte, at i Bhutan kan man også selv vælge, om man vil bisættes eller begraves, og man bærer også særlige klæder, når man er i sorg. Efter præstens oplæg spillede kirkens organist et fransk orgelstykke, og der efter gik turen gennem den gamle del af Middelfart ned til kirkegården. Her var en kvinde, som hed Annelise, ved at ordne sin afdøde mands grav. Namaste betyder ”Jeg hilser Gud i dig” på nepali. Den røde messedragt bruges i pinsen. TEMA: Bhutans flygtninge Begravelse Man kan blive begravet fra den danske folkekirke, hvis man er kristen, dvs. medlem af folkekirken. Personer, som ikke er medlem, kan blive begravet fra kapeller, som typisk ligger omkring de store byer i Danmark. I kapellerne har man mulighed for at praktisere egne ritualer, blot man overholder de danske regler om transport og omgåelse af aske og lig. Som regel kan bedemændene oplyse om regler for bisættelse og begravelse, men er der tvivl, kan man forhøre sig hos den præst, som er begravelsesmyndighed i området. På kirkegården fik flygtningene blandt andet indblik i, hvordan de danske gravpladser holdes ved lige. ”Graven er et familiegravsted. Min mands forældre ligger også her, når jeg engang dør, skal jeg ligger her sammen med min mand,” fortalte Annelise, da præsten havde sat hende ind i, hvorfor der stod otte bhutanske flygtninge på kirkegården. ”Hvor meget koster en begravelse i Danmark,” var der en, der nysgerrigt spurgte, og Annelise kunne fortælle, at det ikke var gratis. Hun havde betalt 47.000 kroner. Andre ville gerne vide, om man betaler for en gravplads og i givet fald hvor meget. Efter en rundtur til kirkegårdens historiske mindesmærker, som blandt andet omfatter gravstenen på nogle af de soldater, der deltog i slaget ved Dyb bøl i 1964, og en modstandsmand fra anden verdenskrig, gik tuen til sogne huset, hvor flygtningene bød på frokost. ”Det var rigtig spændende at høre om kirken, og hvad man bruger den til. Og så var det også godt at høre noget om begravelser her i Danmark. Vi bliver jo nok ikke begravet i Bhutan, så det er vigtigt at vide, hvordan det foregår her,” sagde Jit Bahadur Budathori. Jit har været i Danmark i tre år. Han fortæller, at de fleste af de bhutanske flygtninge, som opholder sig i Danmark, er hinduer. ”Vi kan ikke praktisere vores reli gion på samme måde her, som vi kunne i flygtningelejren, men der er nogle hindu-præster her i Danmark, som vi inviterer cirka to gange om året. F.eks. når vi mindes de døde, så kommer der en præst og tager sig af det ceremoni elle,” siger Bhakta, en anden af flygtnin gene, som kom til Danmark for cirka et år siden. I løbet af frokosten vender flere af flygtningene tilbage til emnet begra velse. Spørgsmålene står i kø: Kan man blive begravet fra en dansk kirke, når man ikke er kristen? Hvor kan man ellers blive begravet? Kan man få sin aske spredt ud over havet? Tolken får travlt med at oversætte, og Jens Backer Mogensen, som tilfældigvis også er begravelsesmyndighed i Middelfart, får travlt med at svare. Han var forberedt på, at emnet sandsynligvis ville fylde meget: ”Jeg var næsten klar over, at de gerne ville vide noget om begravelsen, så jeg gjorde ekstra meget ud af at fortælle om den. Det er en ceremoni, som kan være særlig vigtig at forholde sig til for udlændinge, der ikke har mulighed for at blive begravet efter de skikke, der er gængse i deres hjemland.” frivillig 19 ud i verden Foto: Jon Norddahl ”Selvfølgelig er her stadig meget at gøre” frivillig 20 UD I VERDEN Sikkerhedssituationen er forbedret i dele af Nordkaukasus, som har været martret af krige og konflikter, siden Sovjetunionen blev opløst. Men der er stadig brug for at forbedre forholdene for de mennesker, der blev drevet på flugt. Det handler ikke mere om nødhjælp, lastbilkonvojer og flygtninge lejre. Den humanitære indsats i Nord kaukasus har ændret sig, i takt med at sikkerhedssituationen i området er for bedret. Dansk Flygtningehjælp arbejder i dag med at skabe indkomstmuligheder og styrke rettighederne for de mange mennesker, der fik stjålet deres fremtid af to krige, de ikke selv havde nogen andel i. frivillig 21 ud i verden 12-årige Adam er sammen med sin mor vendt tilbage til Tjetjenien, som de flygtede fra under krigen. Han drømmer om at se det lokale fodboldhold spille kamp på Groznys nye stadion. En af dem er 48-årige Zarema Susa yeva Karimouna. Hun er vendt tilbage til Tjetjenien efter at være flygtet til naborepublikken Ingusjetien. ”Min familie overlevede den første krig i Tjetjenien, men da konflikten brød ud igen, mistede jeg min mand, fire døtre og en søn. Det var under bombningerne. Jeg har selv 17 bombe fragmenter i kroppen som et ubeha geligt minde om dengang. Nu har jeg kun en søn og en datter – det eneste, der betyder noget i mit liv, er deres fremtid,” fortæller Zarema Susayeva Karimouna. Zerema har et enkelt værelse i et hostel i udkanten af Grozny. Her bor hun med sin 12-årige søn Adam. Adam drømmer mest om en billet til det nybyggede fodboldstadion i Tjetjeni ens hovedstad Grozny, så han kan se det lokale fodboldhold spille kamp. Men der er langt fra det nedslidte hostel i udkanten af Grozny til det nye stadion i hovedstadens imponerende, men mennesketomme bymidte. Fra vinduet i Zarema og Adams værelse er der udsigt til rækker af trø stesløse, nedslidte boligblokke, og gen nem betonmurene runger lydene af børnestemmer, radioer og et interimi stisk træværksted, der har til huse på trappeafsatsen. Lugten af gas er gen nemtrængende. Den er der tilsynela dende rigeligt af, og ingen bekymrer sig om de utætte rør. ”Dansk Flygtningehjælp har hjulpet os med det mest nødvendige – køle skab, komfur, seng og linned. Men det frivillig 22 Esira og hendes seks døtre flygtede til Ingusjetien under krigen og har boet i flygtningelejre, i hostels og hos private landmænd. I dag har Dansk Flygtningehjælp bygget et hus til hende. vigtigste er, at de har hjulpet mig med at skaffe pas og papirer. Alt gik tabt da vores hus blev ramt af bomber under krigen, og uden papirer har vi ingen rettigheder eller muligheder for at få hjælp af myndighederne. Nu har jeg mulighed for at søge børnetilskud,” fortæller Zerema. Mange tilbagevendte flygtninge lever som Zerema og Adam i nedslidte hostels, lejligheder eller i de midlerti dige bokstelte, som FN og Dansk Flygt ningehjælp stillede til rådighed under krigen. Det er de færreste, der har arbejde eller adgang til understøttelse eller basale rettigheder. Det samme billede af nedslidte huse og fattigdom tegner sig i naborepu blikken Ingusjetien, som op gennem 1990’erne husede de mange internt for drevne fra Tjetjenien og fortsat kæmper med at bevare en stabil sikkerhedssitua tion. Det mærker 37-årige Esira Gazdiy eva, som bor alene med sine seks døtre. Hun har overlevet to krige og et stressre lateret hjerteanfald i 2008. ”Mine piger har lukket sig inde på værelset – de er meget bange for frem mede,” siger Esira med et genert grin, men skynder sig at tilføje – ”De hjæl per mig meget. F.eks. har de malet den rørledning, der løber udenfor og tjent penge til husholdningen.” Esira flygtede med sin familie til Ingusjetien, da deres hus blev bombet under krigen i Tjetjenien. Siden har de levet en usikker tilværelse i flygtnin gelejre, hostels og hos private land mænd, der indkvarterede dem i stalde. Dansk Flygtningehjælp har bygget et hus med tilhørende køleskab og kom fur til Esira og hendes børn, men det er kun et udgangspunkt. Esira skal selv skabe en fremtid for sine børn, og da hun afslutter samtalen for energisk at tage fat med hakkejernet foran huset, er det svært at være i tvivl om, at det vil lykkes. Ngo i Tjetjenien Under konflikten var Dansk Flygt ningehjælp den centrale humani tære aktør i Nordkaukasus og stod for store nødhjælpsarbejder sammen med andre internationale organisationer. I dag er organisationen en af de eneste, der fortsat arbejder i regionen: ”Jeg er taknemmelig for, at Dansk Flygtningehjælp har støttet os gennem alle årene, og at I er blevet i Tjetjenien. For selvfølgelig er her stadig meget at gøre,” siger Adlan Mukhamedov, som driver den lokale ngo Let’s Save the Generation. Med støtte fra Dansk Flygtninge hjælp hjælper organisationen traumati serede og ensomme børn fra fordrevne familier med blandt andet lægehjælp og genoptræning af børn, der har været udsat for bomber eller landmi ner. Mere end 7000 børn har således fået psykologhjælp gennem Let’s Save the Generation. Det har ikke været noget nemt sted at drive en ngo. Begge Adlans forgæn gere er blevet dræbt i forbindelse med deres arbejde. ”Jeg er ikke bange – de værste år er overstået,” siger han. UD I VERDEN Tjetjenien Ingusjetien Selvom om langt de fleste af de 400.000 tjetjenere, der oprinde ligt flygtede til Ingusjetien, er vendt hjem, er der stadig brug for hjælp til den gruppe, der ikke har haft den mulighed. Dansk Flygtningehjælp bygger permanente boliger og etablerer midlertidige boligløsninger, driver et informationscenter med juridisk rådgivning og indsamler data og statistik til brug for lokale ngo’er og det fortsatte humanitære arbejde i republikken. Dansk Flygtningehjælp yder assistance til internt fordrevne og hjemvendte flygtninge fra den første og anden tjetjenske krig gennem individuel støtte, indkomstfremmende aktiviteter og adgang til rettigheder og juridisk bistand. Dansk Flygtningehjælp arbejder også med opbygning af infrastruktur og b oligstøtte i form af arbejdskraft og materialer. Dagestan Nordossetien I Nordossetien yder Dansk Flygtningehjælp støtte til flygtninge og fordrevne fra konflikterne mellem Georgien og Sydossetien og mellem Nordossetien og Ingusjetien i starten af 1990’erne. Dansk Flygtningehjælp arbejder med permanente og midlertidige boliger, indkomstfremmende aktiviteter, infrastruktur og initiativer til opbygning af dialog og tolerance. Mens der har været nogenlunde ro i Tjetjenien siden 2009, er Dagestan stadig præget af kampe mellem lokale oprørere og den russiske centralmagt. Dansk Flygtningehjælp fokuserer på kapacitetsopbygning og samarbejde med lokale ngo’er og analyserer løbende konfliktbilledet samt sikkerhedssituationen for flygtninge og internt fordrevne. Dansk Flygtningehjælp i Nordkaukasus Siden opløsningen af det tidligere Sovjetunionen har Nordkaukasus været præget af krig. Dansk Flygtningehjælp har arbejdet i regionen siden 1997, da den første tjetjenske krig skabte store flygtningestrømme. Indsatsen begyndte som nødhjælp til hundredtusindvis af fordrevne og har siden fokuseret på genopbygning og langsigtede løsninger. frivillig 23 Magasinpost SMP ID-nr. 46352 Opslagstavlen Newroz med eksotisk mad Der var nye du fte og masse r af mennesker i køkk enet, da Netv ærksgruppen i Lyngby fejrede det ku rdiske nytår, Newroz, den 21. marts. Finger til Fordomme musik til velgørenDer var masser af fed domme, som blev For hedskoncerten Fuck i København. Otte afholdt den 20. april mheden Streetdrenge fra Mikrovirkso . bag d Mekka sto Mangfoldig fest i Haslev Alle var på dansegulvet, da Frivilliggruppen i Haslev holdt mangfoldighedsfest den 10. marts. Fantastisk Cup cakes og frivilligt arbejde lyserøde negle Signe Lundsgaard fra frivilliggruppen i Ringe fik Faaborg Midtfyns kommunes frivillighedspris 2012 for et fantastisk arbejde. Med prisen fulgte en keramikvase og 5.000 kroner til gruppens arbejde. DFUNK i Rude dal rev Både negle ogrskag eeke ud af verwpyn ndmed kalenderen er blien tet lyserø tog glasur, nåog påe hy r pig tetur tidl As ern t- eklubi pig se rb o. H be på Flintholm eré,va r de All strannd bl.a ska l hyg . på ge. en.
© Copyright 2024