1. No category

juni 2012
Medlemsmagasin
for frivillige
DFH • marts 08
magasin
fra Danski flygtningehjælp
12
Forvist fra
Tordendragens Rige
Tema om Bhutans flygtninge
LEDER
Vi må ikke
glemme
Bhutans
flygtninge
D
et er mere end 20 år siden, at op mod 100.000 et­
niske nepalesere måtte flygte fra deres hjem i det
sydlige Bhutan, fordi de blev anset som en trussel
mod Bhutan som kulturel og politisk entitet.
Selvom det er længe siden, er sagen stadig aktuel. Flere
vestlige lande, heriblandt Danmark, har siden 2007
genbosat op mod 50.000 af de bhutanske flygtninge.
Danmark arrangerer stadig kvoterejser til flygtninge­
lejre i det østlige Nepal, hvor mere end 50.000 flygt­
ninge opholder sig.
Når Bhutan omtales i danske medier og formidlings­
projekter, er det dog sjældent flygtninges sag, der træk­
kes frem. Der er til gengæld et stærkt fokus på Bhutan
som et nyt demokrati. Et land, der gør en dyd ud af at
måle befolkningens lykketilstand.
”Når man taler om lykke
og demokrati i Bhutan,
bør man også nævne,
at landet har forvist
mange af sine egne
statsborgere og stadig
afviser at tage dem
tilbage.”
Den fremstilling mangler væsentlige nuancer. Når
man taler om lykke og demokrati i Bhutan, bør man
også nævne, at landet har forvist mange af sine egne
statsborgere og stadig afviser at tage dem tilbage. Det
skylder man både historieskrivningen og de mange
bhutanske flygtninge, der i dag er henvist til en tilvæ­
relse uden for deres hjemland.
Jeg ved, at flere frivillige og herboende bhutanske
flygtninge har skrevet læserbreve og henvendelser til
landets aviser om sagen. Det er den helt rigtige vej
at gå. Jeg vil opfordre jer til at fortsætte med at gøre
opmærksom på problematikken.
Generalsekretær
Andreas Kamm
Dansk Flygtningehjælp
Det mener Dansk Flygtningehjælp
På www.flygtning.dk kan du læse mere om Dansk
Flygtningehjælps holdninger til de politiske områder,
der berører flygtninge, både når det handler om
integration, asyl og internationalt flygtningearbejde.
Frivillig udkommer 4 gange årligt og udgives af Dansk Flygtningehjælp, Borgergade 10, 1300 København K, tlf. 3373 5000,
fax 3332 8448, www.flygtning.dk. Ansvarshavende redaktør: Lone Tinor-Centi, redaktør: Bente Bækgaard, tekster:
Bente Bækgaard, Villads Zahle • Forsidefoto: WFP/Anne Poulsen. E-mail til redaktionen: [email protected] • Tryk: Datagraf
• Layout: Daniel Dalsgaard/Datagraf. ISSN 1902-2875 • Oplag: 8.000 • Næste nummer af Frivillig udkommer i september
2012.
frivillig
2
Indhold
7
10
14 lektiebørn fra Birkerød lærte nyt om former og farver, da de i marts
måned besøgte Kunstmuseet Louisiana
Syriske flygtninge strømmer lige nu over grænsen til Libanon. De er helt
afhængige af støtte fra Dansk Flygtningehjælp.
4 Flere tilbud til etniske minoriteter
16 17 år i en flygtningelejr
Frivillignyt vil øge tilbuddet til etniske
minoriteter ved at indgå tættere samarbejde
med landets kommuner.
Bineeta, Hem og Bishnu fra Bhutan har opholdt sig
17 år i en flygtningelejr i Nepal. I dag har de fået
asyl i Danmark.
8 Sara elsker at svømme
18 Flygtninge på kirkebesøg
Med hjælp fra ForeningsGuiderne er 10-årige
Sara fra Frederiksberg begyndt at gå til
svømning.
Det var begravelser, der var omdrejningspunktet,
da en gruppe bhutanske flygtninge besøgte Sct.
Nicolai Kirke i Middelfart.
14 Smidt ud af Lykkeland
20 Det værste er overstået
Danske medier hylder Bhutan for demokrati
og lykkeindeks, men de glemmer de 100.000
mennesker, som landets regering fordrev i
begyndelsen af 1990’erne.
Sikkerhedssituationen er forbedret i dele af
Nordkaukasus, som har været martret af krige og
konflikter, siden Sovjetunionens opløsning. Der er
stadig brug for at skabe muligheder for de mange
fordrevne og tilbagevendte flygtninge i regionen.
Hjem. De bhutanske flygtninge, som i disse år genbosættes i Vesten,
har længe næret et stærkt ønske om at vende hjem til Bhutan.
Esiras hus blev bombet under krigen i Tjetjenien. I dag kæmper hun for at
skabe en fremtid for sig selv og sine seks døtre i naborepublikken Ingusjetien.
12
20
Dansk Flygtningehjælps vision: Ingen flygtninge skal savne hjælp til at finde beskyttelse og varige løsninger.
Og ingen, der ønsker at integrere sig i det danske samfund, skal savne hjælp til det. Vi vil være de bedste til at
løse problemer, der knytter sig til fordrivelse og integration.
FRIVILLIG RÅDGIVNING
FOR FLYGTNINGE
Dansk Flygtningehjælp yder frivillig
rådgivning i udlændingeloven, inte­
grationsloven, aktiv socialpolitik,
familieret, psyko-sociale forhold
m.m. Find adresse og åbningstider
på rådgivningen i dit lokalområde
på: www.flygtning.dk.
PROJEKTER
To timer om ugen
28 87 01 73,
[email protected]
Mikrovirksomheder
33 73 52 59/33 73 52 60,
[email protected]
Guideprojektet
København: 33 73 52 42,
[email protected]
DFUNK-sekretariatet
33 73 52 40
60 29 94 50
[email protected]
FRIVILLIGNET
33 73 52 43,
[email protected]
www.frivillignet.dk
frivillig
3
Frivilligt arbejde
vil styrke samarbejdet med
Frivillignet har henvendt sig
til 60 af landets kommuner
med henblik på at skabe flere
frivilligt baserede tilbud til
etniske minoriteter.
I
løbet af de sidste to år har Frivillig­
net – en del af Dansk Flygtninge­
hjælp – indgået fire såkaldte
partnerskabsaftaler med henholdsvis
Odense, København, Høje Taastrup og
Frederiksberg Kommuner.
Ifølge aftalerne har Frivillignet for­
pligtet sig til at levere nogle bestemte
ydelser, f.eks. en lektiehjælpsgruppe
eller et vist antal netværksfamilier.
Kommunerne har til gengæld forpligtet
sig til at finansiere de frivilliges aktivite­
ter og den konsulent, der skal støtte og
udvikle de frivillige tilbud lokalt.
Nu har Frivillignet besluttet at gøre
en ekstra indsats for at få tilsvarende
aftaler i stand i andre kommuner rundt­om i landet:
”Det handler grundlæggende om, at
vi gerne vil have mulighed for at støtte
endnu flere etniske minoriteter. Men da
vi har nået rammerne for, hvad vi kan
løfte med den satspuljebevilling, der
Flere tilbud til de frivillige
Lise Hauge, konsulent i Hovedstaden.
En af fordelene ved en kommuneaftale er, at
de frivillige får flere tilbud fra kommunen. På
Frederiksberg arrangerer kommunen hvert år
en temaaften, hvor de frivillige bliver inviteret
med. Her får de mulighed for at møde frivillige
fra andre aktiviteter i kommunen, kommunale
medarbejdere og andre relevante samarbejdspartnere. Derudover får de frivillige også information og tilbud om andre ting, som foregår i
kommunen.
frivillig
4
finansierer hovedparten af vores frivil­
lige arbejde, har vi brug for at komme i
dialog med kommunerne om, hvordan
vi kan skabe flere aktiviteter lokalt, siger
leder af Frivillignet Lone Tinor-Centi.
Grunden til, at det netop er kom­
munerne, Frivillignet henvender sig
til, er, at kommunerne i de senere år,
er blevet mere velvilligt indstillet over
for at involvere frivillige. Det dokumen­
terer både Center for Frivilligt Socialt
Arbejde og en rundringning, Frivillignet
har foretaget til en række kommuner.
”Vores indtryk er, at udviklingen i
kommunerne bærer hen mod øget ind­
dragelse af frivillige, og der er i dag en
En klar forventnings­
afstemning er nødvendig
Kirstine Fjordbak-Trier, konsulent i Hovedstaden.
Fordelen er, at man arbejder tættere sammen
med kommunen. De er mere involveret og står
klar til at hjælpe med forskellige ting. Min erfaring
er dog, at det er meget vigtigt at lave en meget
klar forventningsafstemning af, hvad der ligger
i en partnerskabsaftale, så man sikrer, at begge
parter har samme forventninger til opgaver og
rollefordeling. Derudover er det nødvendigt, at
aftalen er fleksibel og kan justeres efter behov. Et
andet vigtigt element i forventningsafstemningen
er, at alle parter deler samme opfattelse af, hvad
det vil sige at være frivillig. Jeg er meget bevidst
om at italesætte, at vi i Frivillignet sondrer mellem
opgaver, der kan udføres af frivillige, og opgaver
vi mener bør udføres af fagprofessionelle.
Frivilligt arbejde
landets kommuner
øget bevidsthed om, at frivillighed kan
noget andet end det offentlige system,”
siger Lone Tinor-Centi.
Kan der ikke være en fare for, at
kommunerne begynder at ’hundse
rundt’ med de frivillige?
”Det er vigtigt, at vi som frivilligor­
ganisation sætter rammen for de fri­
villiges indsats med udgangspunkt i
brugernes behov. Kommunen er ansvar­
lig for at indkredse de brugere, der kan
have glæde af et frivilligt baseret tilbud.
En partnerskabsaftale skal være flek­
sibel, så der er mindre fokus på output
og mere fokus på behovet. På den måde
sikrer vi, at de frivillige gør en forskel,
der hvor behovet er inden for nogle
rammer skabt af Frivillignet.”
Frivillignet har indtil videre hen­
vendt sig til 60 kommuner for at gøre
opmærksom på, hvordan netværket kan
bidrage til at skabe flere frivilligt base­
rede tilbud til etniske minoriteter lokalt.
”Demografien udvikler sig hele tiden
i kommunerne og afføder nye behov.
Derfor er det vigtigt at have en konti­
nuerlig dialog med kommunerne om,
hvordan Frivillignet kan være med til at
løse de integrationsopgaver, som opstår
lokalt,” siger Lone Tinor-Centi.
De kommuner, som Frivillignet har
henvendt sig til, fordeler sig over hele
landet og er udvalgt på baggrund af
vurderinger fra Frivillignets regionale
konsulenter. Kontaktpersonerne for fri­
villiggrupperne i de pågældende kom­
muner er orienteret om initiativet.
”De frivilliggrupper, som allerede
er til stede i de kommuner, vi har hen­
vendt os til, vil ikke blive berørt af, at vi
eventuelt indgår et nyt samarbejde med
’deres’ kommune. Vores henvendelser
handler udelukkende om finansiering
til nye aktiviteter,” siger Lone TinorCenti og tilføjer, at det vil være en for­
del, hvis de ’gamle’ grupper vil bakke ­
op og samarbejde med et nyt frivilligt
tilbud i kommunen.
Kommuneaftaler spreder
risikoen
Bedre mulighed for
justering
Jon Jackson, konsulent i Hovedstaden.
Else Tersgov, regional konsulent i Syddanmark.
En af fordelene ved kommunale partnerskaber er,
at finansieringen af det frivillige arbejde bliver
spredt ud på flere donorer. Hidtil har Frivillignets
arbejde næsten udelukkende været finansieret af
SATS-puljemidler fra staten, og det kan blive for
sårbart i længden at lægge alle æg i én kurv. Jeg
synes, det er utroligt spændende at arbejde med
kommunale partnerskaber, fordi det giver rigtig
god mening at arbejde tæt sammen med den offentlige instans, der er tættest på borgerne. Men
vi skal som konsulenter selvfølgelig hele tiden
have øje for, at der er tilpas fleksibilitet i de aftaler, vi laver med kommunerne, til, at det frivillige
arbejde kan blomstre og udfolde sig frit. Det har
vi også.
Partnerskabsaftalen i Odense gav mulighed for,
at vi kunne ansætte en projektmedarbejder på
deltid, der kunne opdyrke nye aktiviteter. Vi var i
meget tæt dialog med relevante medarbejdere i
kommunen, i den periode aftalen løb, og det er en
stor fordel, når man er i gang med at starte nyt
op. Den løbende dialog med kommunen sikrede en
grundig opfølgning og gav os mulighed for hurtigt
at justere indsatsen, dér hvor det var nødvendigt.
Min erfaring er, at man med en kommuneaftale er
sikker på, at indsatsen er rigtig, og at den virker.
frivillig
5
FRIVILLIGNYT
Dansk Flygtningehjælp har
ca. 4.000 frivillige fordelt i
frivilliggrupper over hele
landet. Find frivilliggruppen i dit lokalområde på:
www.flygtning.dk/frivillig.
Du kan også kontakte en af
vores konsulenter:
15.000
til idræt fra
Giro 413
Region Nordjylland
Henrik Bo Rasmussen
Solsortvej 2, 9000 Aalborg
20 95 59 09
[email protected]
Region Midtjylland
Hans Bo Pedersen
Emil Bojsens Gade 10, 8700 Horsens
40 91 19 51
[email protected]
Region Syddanmark
Marianne Mulvad Poulsen
Bøge Allé 2
6760 Ribe
20292964
[email protected]
Else Tersgov
Jernbanegade 24, 3., 6000 Kolding
22 22 81 65
[email protected]
Region Sjælland
Kristine Bjerre
Næbvej 19, 4720 Præstø
55 91 00 61
[email protected]
Region Hovedstaden
Anne Cathrine Lausten
35 36 80 67/20 42 21 15
[email protected]
Julie Bachmann Stockmarr
(på barselsorlov)
35 36 80 67
[email protected]
Lise Hauge
35 36 80 67
[email protected]
Kristian Krogh Hansen
35 36 80 67
[email protected]
Jon Jackson
35 36 80 67
[email protected]
Kirstine Fjordbak-Trier
35 36 80 67
Kirstine.Fjordbak-Trier.drc.dk
frivillig
6
Flere flygtningebørn i Ringe får nu mulighed for at komme ud i idrætsforeningerne og møde andre unge.
I april måned modtog Frivilliggruppen i Ringe 15.000 kroner fra Giro 413 til flere idrætsaktiviteter.
De 15.000 kroner vil blive brugt til at udvide en populær svømmeordning, som allerede er i gang, og
til at sende fem børn af sted til Faaborg-Midtfyn Kommunes ugeaktiviteter i sommerferien. Sidste år
havde gruppen kun penge til at sende ét barn af sted.
”Vi er rigtig glade for pengene. De kan virkelig gøre en forskel i forhold til at få flere flygtningebørn ud i sportsklubberne, hvor der er god mulighed for at møde jævnaldrende. Og så er vi naturligvis
stolte over, at andre kan se værdien i vores arbejde og har lyst til at støtte det,” siger Lene Berthelsen fra Frivilliggruppen i Ringe.
Flere
mænd
vil være
Forenings­
Guider
ForeningsGuiderne, som hjælper etniske minoritetsbørn og -unge i udsatte
boligområder med at komme ud i
foreningslivet, er nu lykkes med at
rekruttere flere mænd som frivillige.
Langt størstedelen af de frivillige har
indtil videre været kvinder, men efter
en målrettet rekruttering af frivillige
på DTU, Institut for Idræt og Professionsuddannelsen Metropol er der nu
hele 21 mænd blandt de 110 frivillige.
ForeningsGuiderne er et samarbejdsprojekt mellem Integration & Fritid i
Københavns Kommune, Frederiksberg
Kommune og Dansk Flygtningehjælp.
Pakkeleg og
dans i Ribe
Der var både pakkeleg og boogie-woogie på programmet, da frivilliggruppen i Ribe for tredje gang
holdt sommerfest. 52 personer mødte op, heriblandt også en del etnisk danske familier, som frivilliggruppen ikke har kontakt med til daglig. Hver
familie havde mad med, så det blev til et dejligt
stort fællesbord.
FRIVILLIGNYT
Næstved vil have styr
på økonomien
I Næstved er en gruppe flygtninge, indvandrere og frivillige blevet klogere på økonomi efter at have deltaget i informationsmøde hos frivilliggruppens bank, Sparnord.
Frivilliggruppen Sam-X Næstved havde taget initiativ til mødet, fordi flere frivillige
havde indtryk af, at en del af gruppens brugere havde svært ved at styre økonomien.
På mødet forklarede to af bankens medarbejdere begreber som Nemkonto og
NemID, lønkonto, budgetkonto, opsparingskonto, hævekort, betalingsservice og netbank. Deltagerne fik udleveret budgetskemaer, og det blev pointeret, hvor vigtigt det
er at føre budget over de faste omkostninger, som f.eks. husleje, forsikringer etc., samt at spare op til uforudsete udgifter. ”Det
var en stor mundfuld at kapere på kort tid, og der skal naturligvis følges op på bankens rådgivning. Ikke alt blev forstået, men deltagerne fulgte interesseret med, og de frivillige fra Sam-X, som deltog i mødet, fik et bedre grundlag for at kunne hjælpe de unge
og familierne,” siger Inga Fuhrmann fra Sam-X Næstved.
14 børn
malede
kunst på
Louisiana
14 børn fra lektiehjælpen i Birkerød fik mulighed for at fordybe sig i kunsten
både praktisk og teoretisk, da de deltog i en kunstworkshop på Kunstmuseet
Louisiana i marts måned. Børnene var meget engagerede og spørgelystne.
Workshoppen blev indledt med en introduktion af, hvordan former og farver
virker på os. Derefter fik de lov til selv at prøve kræfter med maleriet.
“Det var en stor oplevelse at se, hvor engagerede og spørgelystne børnene var først ved introduktionen, og hvor højt de fleste gik op i at bruge, hvad
de havde hørt og set. Det var også spændende at se børnene i andre roller
end dem, vi kender dem fra i lektiecafeen,” siger Inge Eisemann, som var en af
de fem voksne, der ledsagede børnene i kunstworkshoppen. Ved afskeden fik
hvert af børnene et adgangskort til museet for et barn og et voksen.
Kold
fisketur
med få fisk
Det var bidende koldt, da Netværksgruppen
i Lyngby sejlede ud fra Helsingør havn med
kurs mod Hven den 4. marts. 72 velforberedte optimistfiskere stod klar til at hale friske torsk indenbords på Havstrygeren. De
nåede Ven efter en times sejlads, og så blev
der højlydt kamp om fiskestængerne. Nu
skulle det være. Desværre var det ikke nok
med tålmodigheden – torsk og sild havde fornemmet lystfiskernes angrebsiver, og de undgik de mest kunstfærdige snører. Kun 1 1/2
torsk og en rødspætte var fangsten. Fiskerne
var i havn ved 16-tiden. Nogle lidt forkomne,
få med et strejf af søsyge, men Svend Erik
fra Lyngby har en fornemmelse af, at der vil
være opbakning til endnu en tur på sundet en
anden gang.
frivillig
7
Profiler 1:1
”Jeg vil gerne give
’foreningsgejsten’ videre”
Som barn har Cathrine Klokkedal dyrket sport og musik i forskellige foreninger. I dag hjælper
hun børn og unge ud i foreningslivet på Frederiksberg.
Hvorfor blev du ForeningsGuide?
Af mange grunde. En af dem er, at jeg
gennem ForeningsGuiderne får mulig­
hed for at møde nogle mennesker, jeg
ellers ikke ville have mødt, og få nogle
succeshistorier. For nogle år siden var
der en tendens til, at udlændinge blev
meget negativt fremstillet i danske
medier. ForeningsGuiderne giver mig
mulighed for selv at møde mennesker
og finde ud af, hvordan tingene hæn­
ger sammen.
Hvilke succeshistorier har du
oplevet?
Hvad giver det dig at være
ForeningsGuide?
Mange. Min oplevelse er, at både børn,
unge og forældre er enormt glade for,
at der er nogle frivillige, som bruger
tid på dem og introducerer børn og
unge til noget nyt. Når familierne kom­
mer til det første møde, er børnene
meget engagerede og forberedte. Det
er sjovt at arbejde med børn, der er så
energiske, og det ser ud til, at deres
interesse holder ved. Når de har været i
foreningerne i et halvt år, ringer vi dem
op for at høre, hvordan det går. Jeg har
endnu ikke oplevet, at der er nogen,
der er stoppet i foreningen.
Det giver mig mulighed for at hjælpe
etniske minoritetsbørn og -unge ud
i foreningslivet. Jeg vil gerne give
’foreningsgejsten’ videre. I hele min
barndom har jeg været medlem af for­
skellige foreninger, dyrket sport, musik
og mødt en masse mennesker. Det
geniale ved foreningerne er, at man
kan dyrke sine interesser i et socialt
fællesskab.
Hvilke udfordringer er du
stødt på?
Kommunikation med både forældre
og foreninger kan være en udfordring.
Foreningerne har tit travlt, og det kan
være svært at få fat på dem. Mange af
forældrene bruger taletidskort og har
ikke længere det telefonnummer, de
havde, da de skrev deres barn op til en
guide. Derudover er der sproglige bar­
rierer.
Hvad skal du lave i sommerferien?
Jeg skal en måned til Afrika. En af
mine store passioner er at rejse. Sid­
ste år var jeg i Asien et par måneder,
og i efteråret planlægger jeg at tage til
London og læse antropologi et halvt år.
Samtidig vil jeg prøve at finde noget
frivilligt integrationsarbejde derovre,
så jeg får en oplevelse af, hvordan den
slags fungerer dér.
ForeningsGuiderne hjælper
børn og unge med etnisk
minoritetsbaggrund ud i
foreningslivet.
Du kan læse mere om dem på
www.foreningsguiderne.dk
Cathrine Klokkedal
er 24 år. Hun studerer tværkulturelle studier på Københavns
Universitet, men er i øjeblikket i praktik i Dansk Flygtningehjælps Integrationsafdeling. Hun bor på Frederiksberg, hvor
hun er aktiv i den lokale gruppe af ForeningsGuider.
frivillig
8
Profiler 1:1
”Svømning er det bedste for mig”
Sara er startet til svømning. Hun glæder sig til sommerferien,
hvor hun skal med sin mor til Iran.
Hvordan kom du i kontakt med
Cathrine fra ForeningsGui­
derne?
Faktisk var det meget heldigt. Min mor
og jeg gik over på biblioteket en dag
for at finde ud af, hvordan man kom­
mer til at gå til svømning. Så mødte vi
én, som sagde til os, at vi skulle snakke
med Cathrine og en anden én. De sad
tilfældigvis ovre på biblioteket den
dag og hjalp folk med at finde ud af,
hvad de kunne lave, når de havde fri
fra skole. Cathrine hjalp mig med at
finde et svømmehold og var med mig
til svømning den første gang.
Hvorfor var det lige svømning,
du valgte?
Fordi jeg altid har elsket at være ved
vandet. Før i tiden svømmede jeg
meget sammen med min mor. Svøm­
ning er det bedste for mig. Jeg har
sådan nogle hypermobile led. Det
betyder, at jeg meget let forstuver
arme og ben, men det sker ikke så let,
når man svømmer.
Hvad kan du ellers lide at lave i
din fritid?
Jeg kan godt lide mange ting. Forskel­
lig slags sport, og så kan jeg lide vores
ab-swing-maskine, som gør maven
flad. Jeg kan også godt lide skimaski­
nen, som får kroppen til at blive tynd.
Vi har en masse træningsmaskiner
herhjemme, fordi både min mor, min
bror og jeg bruger dem. Jeg kan også
lide at tegne. Et år, da vi var i Iran, gik
jeg til tegning. Og jeg kan lide at se tv
og spille violin. Jeg har engang gået til
violinspil, men jeg stoppede, fordi det
gjorde ondt i nakken. Men jeg kunne
godt tænke mig at begynde igen. For
ikke så længe siden var der nogle, der
spillede violin til morgensang henne i
skolen. Det er et sjovt og dejligt instru­
ment.
Hvad kunne du tænke dig at
arbejde med, når du bliver stor?
Jeg skal være læge. Jeg har også tænkt
på at blive advokat, men så hørte jeg
i radioen, at dem, der er dommere.
risikerer at blive truet eller måske lige­
frem dræbt. Så det har jeg alligevel
ikke lyst til. Måske kunne jeg tænke
mig at blive svømmetræner henne i
svømmehallen.
Hvad skal du lave i sommer­
ferien?
Jeg skal til Iran i otte uger. Det glæder
jeg mig til. Jeg har en meget stor fami­
lie i Iran, min mor har 11 søskende
dernede. Jeg taler flydende farsi, så
det er ikke noget problem for mig at
snakke med dem. Ellers vil jeg hygge
mig og skrive en dagbog om det, jeg
laver. Det beder vores klasselærer os
meget tit om at gøre. Iran er et dejligt
land. Det er Danmark også. Begge
steder er der folk, der er søde mod
mig.
Sara
er ti år og går i 3. klasse på Søndermarkskolen på
Frederiksberg. Hendes familie kommer fra Iran.
frivillig
9
NYT FRA DFH
Støt
flygtninge
fra Syrien
Syriske flygtninge strømmer lige nu
over grænsen til nabolandet Libanon.
De har ingen mulighed for at flygte
videre og er helt afhængige af støtte
fra Dansk Flygtningehjælp.
Siden konflikten i Syrien startede, er mere
end 15.000 syrere flygtet til Wadi Khaledområdet i det nordlige Libanon. Og antallet stiger dag for dag. På trods af udbredt
fattigdom og mangel på ressourcer ser vi,
at de libanesiske lokalsamfund tager imod
de syriske flygtninge med åbne arme.
Dansk Flygtningehjælp hjælper både
flygtninge og de lokale familier, der bor
i det område, som flygtningene ankommer til. Vi uddeler vand, mad og nødhjælp i
form af tæpper, presenninger og køkkenredskaber. Samtidig er vi i fuld gang med
at etablere modtagelseslejre for flygtninge og skabe børnevenlige områder for
de mange flygtningebørn. Indtil lejrene
står klar, søger flygtningene ly og beskyttelse hos lokale familier.
Det er svært at forudse, hvordan konflikten udvikler sig i Syrien. Men vi forventer, at den voldsomme konflikt vil betyde,
at flygtningestrømmen fortsætter. Derfor
opruster Dansk Flygtningehjælp, og vores
ansatte i felten gør alt, hvad de kan, for at
hjælpe flygtningene.
Du kan støtte de syriske flygtninge ved
at give et bidrag online eller sende en
sms med teksten ’flygtning’ til 1241, eller
ringe til vores indsamlingstelefon på
90 54 08 08 – så donerer du automatisk
150 kr. over din mobilregning. Tak for din
støtte.
Nyt holdningskompas fra
Dansk Flygtningehjælp
Hvad mener Dansk Flygtningehjælp om asyl, integration og
internationalt flygtningearbejde? Det kan du få svar på i
organisationens nye holdningskompas.
Der er tale om et levende papir, som skal justeres og suppleres i forhold til de udfordringer, Dansk Flygtningehjælp møder
i sit arbejde. Papiret slår fast, at beskyttelse af flygtninge og
fordrevne bør være en sammenhængende indsats. Det betyder,
at opgaverne løses bedst gennem en samtidig, langvarig og differentieret indsats i både Danmark, Europa og verdens brændpunkter.
Papiret er et holdningskompas. Det skal til enhver tid kunne
bruges af medarbejdere og andre, der midt i skoven af udmeldinger og positioner har behov for en sikker retningssans i
deres arbejde, herunder i debatten om flygtningepolitikken. Er
frivillig
10
det ikke for farligt at arbejde i Somalia? Skal vi lade de skrøbelige stater være? Hvad skal man mene om en fælleseuropæisk
asylpolitik, og skal Danmark være en del af denne politik?
Der er mange spørgsmål, og nye kommer hele tiden til. Nogle
vedrører mest organisationens værdier, andre mest vores
holdninger. Vi håber, at dette holdningskompas vil være nyttigt,
når det drejer sig om at finde svar på, hvad Dansk Flygtningehjælp mener i flygtningepolitiske spørgsmål. Alle frivilliggrupper
har fået holdningskompasset tilsendt.
Du kan finde holdningskompasset på www.frivillignet.dk
nyt fra DFH
Køb en vinder-T-shirt
med gentlemankodeks
Du skal opføre dig ordentligt, når du har T-shirten på.
lerende T-shirt. De vandt Mind Your Own Business-Prisen i maj
2012 for deres innovative projekt, der sammentænker værdi og
produkt.
T-shirten koster 200 kroner. Den findes i forskellige design
og størrelser. Du kan bestille den her:
www.gforgentleman.bigcartel.com
Foto: Dan Nielsen www.dannielsen.dk
En gentleman behandler andre som sine venner, også selvom de
kommer fra en anden gade eller gruppe. Det er en del af kodekset for, hvordan man opfører sig, når man bærer gentleman-Tshirten fra mikrovirksomheden G for Gentleman. Drengene bag
virksomheden har med støtte fra mikrovirksomhedsprojektet
Mind Your Own Business udviklet og lanceret den adfærdsregu-
Bliv pantindsamler med DFUNK på Roskilde Festival 2012
Læs mere på www.dfunk.dk/roskilde
frivillig
11
TEMA: Bhutans flygtninge
Foto: WFP/Anne Poulsen
Foto: WFP/Anne Poulsen
En ny generation af bhutanske flygtninge er vokset op i flygtningelejre i Nepal. Til forskel fra den ældre generation, som oftest er
analfabeter, får de unge mulighed for at komme i skole i lejren.
Bhutanerne ville hjem
I løbet af 2012 vil 150 nye bhutanske flygtninge blive genbosat i Danmark. De bhutanske
flygtninge har opholdt sig i lejre i Nepal siden begyndelsen af 1990’erne og i årevis næret
et stærkt ønske om at vende tilbage til Bhutan.
D
en 4. juni tager Dansk Flygtningehjælp igen med
Udlændingestyrelsen til Nepal for at udvælge bhutan­
ske flygtninge til genbosætning i Danmark. Flygtnin­
gene, som oprindeligt er etniske nepalesere, blev fordrevet fra
Bhutan i begyndelsen af 1990’erne og har siden da opholdt
sig i flygtningelejre i det østlige Nepal.
Forklaringerne på, at der er gået så lang tid, inden man
er begyndt at genbosætte flygtningegruppen, er, dels at for­
handlingerne mellem de to lande, som skulle finde en lokal
løsning, Bhutan og Nepal, gennem mere end ti år ikke førte til
resultater, dels at der var stor modstand mod genbo­sætning i
flygtningegruppen:
”Bhutanerne var selv imod genbosætning. De så sig selv
som bhutanere og havde svært ved at opgive tanken om at
skulle tilbage til Bhutan,” siger Eva Singer, som er chef for
Asylafdelingen i Dansk Flygtningehjælp. Hun har flere gange
deltaget i de delegationer, der udvælger de bhutanske flygt­
ninge, som skal genbosættes i Danmark.
Eva Singer fortæller, at ønsket om at vende tilbage til Bhu­
tan på et tidspunkt var så stærkt, at de flygtninge, som var
De bhutanske flygtninges historie
Slutningen af
1800-tallet:
Etniske nepalesere begynder
at bosætte sig i
den sydlige del
af Bhutan.
frivillig
12
1950’erne:
Etniske nepale­
sere begynder i stigende
grad at indtage
poster inden for
bureaukratiet,
hæren, politiet
og domstolene.
1958:
En del etniske
nepalesere
får bhutansk
statsborgerskab som følge
af en ny lov om
statsborgerskab.
1970’erne:
Drukpa-majoriteten i Bhutan begynder at
anse de etniske
nepalesere som
en trussel mod
landets kulturelle
identitet.
1977 og 1985:
Regeringen indfører
en række diskriminerende tiltag, møntet
på etniske nepalesere, blandt andet
stramninger af krav
til folk, der ønsker
statsborgerskab.
1988:
Folketælling i den sydlige
del af Bhutan, hvor de etniske nepalesere bor. Alle,
som ikke kan dokumentere,
at de havde bopæl i Bhutan
i 1958, klassificeres som
ikke-statsborgere eller
illegale immigranter.
TEMA: Bhutans flygtninge
Forholdene i flygtningelejrene i Nepal er forholdsvist gode. Flygtningene kan bevæge sig ud og ind ad lejrene. De må ikke arbejde, men får
uddelt mad af Word Food Programme. Der er skoler i lejrene til børnene.
interesseret i genbosætning, lod sig indregistrere i det skjulte
for ikke at lægge sig ud med resten af gruppen.
Ifølge Bishnu Adhikari, som selv er bhutansk flygtning,
var det særligt de ældre i gruppen, som ikke ville lade sig
genbosætte:
”De ældre havde svært ved at forestille sig et nyt liv et helt
andet sted i verden. De er født og opvokset i Bhutan og længtes
tilbage dertil. Mange af dem har ingen uddannelse og dermed
ikke så gode forudsætninger for at klare sig andre s­ teder.”
Genbosætning begynder
I 2006 tilbød USA at genbosætte 60.000 af de bhutanske
­flygtninge, og det fik flygtningene til at ændre indstilling.
Flere lande, herunder Danmark, fulgte trop, og i 2007 gen­
nemførte UNHCR en massiv informationskampagne, der
skulle give flygtningene mulighed for at træffe en veloverve­
jet beslutning om, hvorvidt de ønskede genbosætning eller
ej. Flere flygtninge begyndte nu at lade sig indregistrere hos
UNHCR.
”De flygtninge, som var børn, da de kom til lejrene eller
er født dér, har ikke den samme tilknytning til Bhutan, og jeg
tror, den unge generation så genbosætning som en mulighed
for en ny chance et andet sted. Derudover har de unge gået i
skole, og det er en vigtig forudsætning for at klare sig godt i et
vestligt land,” siger Bishnu Adhikari.
I dag har flere end 50.000 bhutanske flygtninge forladt
Nepal til fordel for enten USA, Canada, New Zealand, Austra­
lien, Danmark, Norge eller Nederlandene. Danmark har gen­
bosat cirka 600 flygtninge siden 2008. Den nye delegation,
som skal af sted i juni måned, skal udvælge 150 nye flygt­
ninge, som kommer til Danmark i løbet af 2012. Det er endnu
ikke besluttet, hvor i landet flygtningene skal placeres.
Kilde: Rapport om kvoterejse og før-afrejse-kursus til Nepal 2011/12 fra Udlændingeservice.
1990:
Etniske nepalesere arrangerer massedemonstrationer mod regeringen. Regeringen svarer igen ved at stemple deltagerne
som anti-nationalister. Tusindvis af mennesker arresteres og udsættes for tortur og
anden nedværdigende behandling. Situationen kulminerer med de første tvangsudsendelser i slutningen af 1990.
1993:
Nepal og Bhutan indleder
de første forhandlinger om
en permanent
løsning for
de bhutanske
flygtninge.
2003:
Nepal og Bhutan bliver enige om en aftale,
der giver en vis kategori af flygtninge ret
til at vende tilbage til
Bhutan. I realiteten får
ingen af dem lov til at
vende tilbage. Forhandlingerne går i stå.
2006:
USA tilbyder
at genbosætte
60.000 flygtninge. Flere
andre lande,
heriblandt
Danmark, følger trop.
2007:
De første
bhutanske
flygtninge
genbosættes.
2008:
De første
bhutanske
flygtninge
kommer til
Danmark.
frivillig
13
TEMA: Bhutans flygtninge
adoks
ige par
l
e
k
k
y
l
t
e
d
tan –
Bhu
ar 2011)
blad 5. janu
g
a
d
t
g
li
e
st
(Kri
Rejsen mod ly
kken
(sendt på DR2
19. december
2011)
Flygtninge fra Lykkeland
Bhutanske flygtninge i Danmark kritiserer danske medier for ikke at sætte fokus på
flygtningesituationen, når de omtaler Bhutan.
’S
hangri-la.’ ’Det uberørte para­
dis.’ ’Lykkeland.’ Det er posi­
tive udtryk, Bhutan får med
på vejen, når danske dagblade og for­
midlingsprojekter bringer stof fra det
lille kongedømme i Himalaya. Landets
overgang til demokrati i 2008 og rege­
ringens stærke fokus på befolkningens
lykketilstand har inden for de sidste fire
år givet nydelig omtale i flere landsdæk­
kende aviser, radio- og tv-programmer
samt offentligt finansierede hjemmesi­
der om Bhutan, heriblandt en undervis­
ningsside henvendt til børn.
Den fremstilling vækker stærke følel­
ser hos bhutanske flygtninge i Danmark
og mange af de frivillige, som er i kon­
takt med flygtningene til hverdag:
”Bhutanere i Danmark bliver vrede,
når danske aviser og formidlingsprojek­
ter udelukkende fokuserer på lykke og
demokrati i deres dækning af Bhutan.
De glemmer at fortælle, at regeringen
for 20 år siden fordrev op mod 100.000
mennesker, som de stadig ikke vil tage
tilbage,” siger Durga Adhikari, som selv
er flygtning og formand for den danskbhutanske kulturforening Håndtryk og
Hatemalo.
frivillig
14
Durga Adhikari har sammen med
andre bhutanske flygtninge henvendt
sig til de danske medier for at gøre
opmærksom på problemet, men for­
gæves:
”Vi får at vide, at de får mange læser­
breve og ikke har mulighed for at bringe
dem alle. Det er vi ikke tilfredse med.
De har jo masser af plads til at prioritere
lykkehistorierne fra Bhutan. Det kan
næsten virke som bestillingsarbejde,”
siger Durga Adhikari.
Flere af de frivillige i Dansk Flygt­
ningehjælp, som til daglig er i kontakt
med bhutanske flygtninge, er enige i
flygtningenes kritik af danske medi­
ers dækning af Bhutan. De har ad flere
omgange gjort aviser og dagblade
opmærksom på problemet, blandt
andet gennem læserbreve. Det har dog
ikke givet noget resultat, og det mener
Lisbeth Madsen fra Haslev kan blive et
problem for flygtningene:
”De bhutanske flygtninge risikerer
jo at blive opfattet som bekvemmelig­
hedsflygtninge, hvis det land, de er flyg­
tet fra, bliver fremstillet som det rene
paradis. Når jeg fortæller venner og
bekendte om mit arbejde med at støtte
herboende bhutanske flygtninge, ser de
uforstående på mig og spørger, hvorfor
man dog vælger at flygte derfra,” siger
Lisbeth Madsen.
Bladet Frivillig har henvendt sig
til nogle af de formidlingsprojekter
og dagblade, det drejer sig om, for at
undersøge, hvorfor journalister og kul­
turformidlere ikke beskæftiger sig med
flygtningeproblematikken. Den dan­
ske undervisningsportal EMU, som har
en undervisningsside om Bhutan, har
tilbudt at lægge et link om flygtninge­
situationen ind på hjemmesiden, men
vil ikke bryde op i det materiale, der i
forvejen ligger om Bhutan. Kristeligt
Dagblad har ikke svaret på henvendel­
sen. Dagbladet Information svarer, at
journalisten ikke stødte på informatio­
nen om de bhutanske flygtninge i sin
research, men at avisen finder det rele­
vant til debat. Det har en gruppe frivil­
lige taget som en opfordring og er nu i
gang med at skrive et læserbrev til avi­
sen.
TEMA: Bhutans flygtninge
i og glæde
Danmark
Livskunst, empat
29. februar 2012)
og tro om Bhutan
(DR’s Mennesker
og Bhuta
(DR 21. o
ktober 20
11)
n på sam
me lykke
vej
Landet med bruttonational lykke
(Kristeligt dagblad 1. juli 2008)
Tordendragens Rige
(annoncetillæg i Politike
n 26. april 2012)
eget alvorligt
tan tager lykke m
Bhu
09)
(DR 27. august 20
Lykke som
en
deligt mål
(Informatio
n 15. oktober
2010)
Lykken kommer først
dis
rørte para
e
b
u
te
s
id
s
s
n
Verde
.dk)
(Udenrigsministeriet 10. juli 2008)
odlykken
(www.rejsenm
Lykkeland
r 2012)
ier 21. janua
ed
M
e
sk
yn
(F
De bhutanske
flygtninge
De bhutanske flygtninge
stammer oprindeligt fra
Nepal, men har siden slutningen af 1800-tallet bosat
sig i Bhutan. De blev drevet på flugt i slutningen af
1990’erne, fordi majoritetsbefolkningen i Bhutan så dem
som en trussel mod landets
overlevelse som en særlig
politisk og kulturel entitet.
Bhutanske
flygtninge
i Danmark
Danmark har
siden 2008 modtaget 600 bhutanske flygtninge,
og i juni måned
skal Dansk Flygtningehjælp med
Udlændingeservide til Nepal og
udvælge flere
flygtninge.
50.000 flygtninge
er genbosat
Etniske nepalesere
i Bhutan
Da UNHCR begyndte at
genbosætte de bhutanske flygtninge i 2007, var
der 107.000 flygtninge i
lejrene i Nepal. I dag er
mere end 50.000 af dem
genbosat i USA, Canada,
New Zealand, Norge, Danmark og Nederlandene.
Ifølge den bhutanske regering
udgør gruppen af etniske nepalesere i dag mellem 14-25 procent
af befolkningen i Bhutan, men flere
organisationer mener, at de udgør
helt op til en tredjedel. Der kommer
ikke længere bhutanske flygtninge
til lejrene i Nepal. Ifølge Human
Rights Watch er etniske nepalesere
i Bhutan udsat for diskrimination i
forhold til uddannelse, job, handel,
køb og salg af jord og afgrøder.
frivillig
15
TEMA: Bhutans flygtninge
”Vi har en fremtid her”
Bineeta, Hem og Bishnu fra Bhutan har ventet 17 år på at få et fast sted at bo. I dag er de
sammen med 28 andre familiemedlemmer kommet til Haslev på Sjælland.
D
en 4. oktober 1991 satte det bhutanske politi ild til 36
huse i Sarbhang i det sydvestlige Bhutan. I et af dem
boede 14-årige Bishnu og hans lillebror Hem på tre
sammen med deres familie.
Ildspåsættelsen var et led i den bhutanske regerings forsøg
på at uddrive landets etniske nepalesere. De var op gennem
1980’erne blevet en torn i øjet på den bhutanske regering,
som ønskede at skabe en enhedskultur i Bhutan.
Bineeta, Hem og
Bishnu bor i dag
i Haslev. De er
alle i gang med
en uddannelse.
frivillig
16
”I et forsøg på at presse os ud strammede regeringen kra­
vene til statsborgerskab, og flere blev på den baggrund udvist
af landet, også selvom de havde boet i Bhutan i flere genera­
tioner. Det satte vi os imod. Jeg kan huske, at der var demon­
strationer for demokrati og menneskerettigheder,” siger
Bishnu.
Som ung dreng blev han selv ramt af myndighedernes
diskrimination af de etniske nepalesere. Bishnu måtte gå ud
af 5. klasse, for han kunne ikke få politiet til at
udlevere en straffeattest. Det skulle han have
for at komme i skole.
I flygtningelejren
Da myndighederne satte ild til familiens
hus, valgte de som mange andre i deres
situation at flygte. Det var en stor fami­
lie på 150 medlemmer. I første
omgang flygtede de til Indien
og derefter til Nepal, hvor
UNHCR havde etableret
flygtningelejre.
Det var en stor sorg for
Bishnu og Hems familie
at forlade Bhutan, hvor
de gennem flere gene­
TEMA: Bhutans flygtninge
En trussel mod Bhutan
som kulturel entitet
De bhutanske flygtninge stammer
oprindeligt fra Nepal, men har siden
slutningen af 1800-tallet bosat sig
i Bhutan. De blev drevet på flugt i
begyndelsen af 1990’erne, fordi
majoritetsbefolkningen i Bhutan så
dem som en trussel mod landets
overlevelse som en særlig politisk og
kulturel entitet.
Etniske nepalesere i Bhutan
Der kommer ikke længere bhutanske flygtninge til
UNHCR’s lejre i Nepal. Men menneskerettighedsorganisationer er meget på vagt over for etniske
nepaleseres vilkår i Bhutan. Ifølge Humans Rights
Watch er de udsat for diskrimination i forhold til
uddannelse, jobs, handel, køb og salg af jord og
afgrøder. Ifølge den bhutanske regering udgør
gruppen af etniske nepalesere i dag mellem 14-25
procent af befolkningen i Bhutan, men flere organisationer mener, at de udgør helt op til en tredjedel.
rationer havde levet af landbrug og dyrehold. Men det var
­nødvendigt for at overleve.
I flygtningelejren fik de børn, der ikke havde fået lov til ­
at komme i skole i Bhutan, nu muligheden for at lære noget:
”Børnene kunne få undervisning i lejren. Når man blev
ældre, kunne man uddanne sig uden for lejren, hvis man
kunne betale. Så jeg var nødt til at arbejde, så vi kunne få
råd til mine søskendes uddannelser,” fortæller Bishnu. Han
arbejdede som underviser i flygtningelejren og senere i
Indien. Egentlig havde flygtningene ikke lov til at arbejde i
Nepal, men mange gjorde det alligevel.
Familien opholdt sig i flygtningelejren indtil 2009, hvor
de fik mulighed for at blive genbosat i Danmark.
I forbindelse med genbosætningen blev Bishnu og Hems
store familie splittet. Nogle kom til USA, og andre til Dan­
mark:
”Det er et meget stort savn for alle, men nok særligt for
forældregenerationen, som ikke kommer til at se børn og
børnebørn,” siger Bishnu.
Flere bhutanske
flygtninge på vej til
Danmark
I juni måned skal Dansk Flygtningehjælp igen til Nepal for
at udvælge 150 nye bhutanske
flygtninge til Danmark. Siden
2008 er cirka 600 bhutanske
flygtninge kommet til Danmark.
Der bor i alt 52 bhutanske flygtninge i Haslev.
Men på trods af de menneskelige omkostninger har det
alligevel været bedst at komme væk fra lejren, siger Bishnus
kone, Bineeta:
”Det er meget bedre her. Der var ikke så mange mulighe­
der i lejren. Vi boede i en lille hytte og måtte ikke arbejde.”
Også Hem, som kun husker flygtningelejren, er glad for at
være kommet til Danmark:
”Vi har en fremtid her. I lejren var der ikke så gode facili­
teter. Det var begrænset med uddannelse og arbejde. Så er
det meget bedre her, meget mere spændende,” siger ham.
Bineeta, Bishnu og Hem går alle tre i skole. Bineeta er i
gang med en uddannelse som SOSU-hjælper, Hem går på
Handelsskolen i Næstved, og Bishnu er i gang med tage en
9.-10-klasseseksamen, så han kan uddanne sig til lærer og
komme ud at undervise børn:
”Jeg forstår ikke, hvordan man kan fratage børn mulig­
heden for at gå i skole. Når man er barn, så skal man lære
noget, så man kan klare sig senere. Jeg kan ikke tåle at tænke
på Bhutan, og hvordan vi blev behandlet,” siger Bishnu.
frivillig
17
TEMA: Bhutans flygtninge
”Vi bliver nok ikke
begravet i Bhutan”
Begravelser blev omdrejningspunktet, da otte bhutanske flygtninge besøgte
Sankt Nicolai Kirke i Middelfart.
Den sorte kjole
viser, at præsten er lærd og
embedsmand.
Otte festklædte bhutanere var i marts måned på besøg i Sct. Nicolai Kirke i Middelfart
for at høre om aktiviteter og ceremonier i den danske folkekirke.
’N
amaste’ lød det venligt, da jeg
trådte ind i våbenhuset i Sct.
Nicolai Kirke i Middelfart. Otte
af byens 70 bhutanske flygtninge stod i en
halvcirkel inden for døren og ventede på,
at de sidste deltagere skulle dukke op.
En mere passende velkomsthilsen
kunne man ikke forestille sig. Flygtnin­
gene var på vej ind i en af Danmarks æld­
ste helligdomme for at høre sognepræst
Jens Backer Mogensen fortælle om, hvad
man bruger kirken til. Besøget i kirken
er en del af et særligt undervisningsfor­
løb for analfabeter, som socialrådgiver
Linda Bazzer Jensen ­driver med hjælp
fra Bente Fribo og Else Dahl Johansen,
som begge er frivillige i Dansk Flygtnin­
gehjælp.
Med udsigt til den rigt udskårne
altertavle af træ blev flygtningene intro­
1)
frivillig
18
duceret til de ritualer og aktiviteter, som
foregår i kirken. De hørte om dåb, bryl­
lup, konfirmation og begravelse og fik
set en præstekjole og de farverige orna­
ter, som præsterne bærer ved forskellige
kirkelige højtider.
”Det kender vi godt. Sådan er det
også, hvor vi kommer fra,” lød det fra
en af tilhørerne, da præsten gennem­
gik begravelsesritualet. Hun fortalte, at
i Bhutan kan man også selv vælge, om
man vil bisættes eller begraves, og man
bærer også særlige klæder, når man er i
sorg.
Efter præstens oplæg spillede kirkens
organist et fransk orgelstykke, og der­
efter gik turen gennem den gamle del
af Middelfart ned til kirkegården. Her
var en kvinde, som hed Annelise, ved at
ordne sin afdøde mands grav.
Namaste betyder ”Jeg hilser Gud i dig” på nepali.
Den røde messedragt bruges i
pinsen.
TEMA: Bhutans flygtninge
Begravelse
Man kan blive begravet fra den danske folkekirke, hvis man er kristen,
dvs. medlem af folkekirken. Personer, som ikke er medlem, kan blive
begravet fra kapeller, som typisk
ligger omkring de store byer i Danmark. I kapellerne har man mulighed
for at praktisere egne ritualer, blot
man overholder de danske regler
om transport og omgåelse af aske
og lig. Som regel kan bedemændene
oplyse om regler for bisættelse og
begravelse, men er der tvivl, kan
man forhøre sig hos den præst, som
er begravelsesmyndighed i området.
På kirkegården fik flygtningene blandt andet indblik i, hvordan de danske gravpladser holdes ved lige.
”Graven er et familiegravsted. Min
mands forældre ligger også her, når jeg
engang dør, skal jeg ligger her sammen
med min mand,” fortalte Annelise, da
præsten havde sat hende ind i, hvorfor
der stod otte bhutanske flygtninge på
kirkegården.
”Hvor meget koster en begravelse i
Danmark,” var der en, der nysgerrigt
spurgte, og Annelise kunne fortælle,
at det ikke var gratis. Hun havde betalt
47.000 kroner. Andre ville gerne vide,
om man betaler for en gravplads og i
givet fald hvor meget.
Efter en rundtur til kirkegårdens
historiske mindesmærker, som blandt
andet omfatter gravstenen på nogle af
de soldater, der deltog i slaget ved Dyb­
bøl i 1964, og en modstandsmand fra
anden verdenskrig, gik tuen til sogne­
huset, hvor flygtningene bød på frokost.
”Det var rigtig spændende at høre
om kirken, og hvad man bruger den til.
Og så var det også godt at høre noget
om begravelser her i Danmark. Vi bliver
jo nok ikke begravet i Bhutan, så det er
vigtigt at vide, hvordan det foregår her,”
sagde Jit Bahadur Budathori.
Jit har været i Danmark i tre år. Han
fortæller, at de fleste af de bhutanske
flygtninge, som opholder sig i Danmark,
er hinduer.
”Vi kan ikke praktisere vores reli­
gion på samme måde her, som vi kunne
i flygtningelejren, men der er nogle
hindu-præster her i Danmark, som vi
inviterer cirka to gange om året. F.eks.
når vi mindes de døde, så kommer der
en præst og tager sig af det ceremoni­
elle,” siger Bhakta, en anden af flygtnin­
gene, som ­kom til Danmark for cirka et
år siden.
I løbet af frokosten vender flere af
flygtningene tilbage til emnet begra­
velse. Spørgsmålene står i kø: Kan man
blive begravet fra en dansk kirke, når
man ikke er kristen? Hvor kan man
ellers blive begravet? Kan man få sin
aske spredt ud over havet? Tolken får
travlt med at oversætte, og Jens Backer
Mogensen, som tilfældigvis også er
begravelsesmyndighed i Middelfart, får
travlt med at svare. Han var forberedt
på, at emnet sandsynligvis ville fylde
meget:
”Jeg var næsten klar over, at de gerne
ville vide noget om begravelsen, så jeg
gjorde ekstra meget ud af at fortælle
om den. Det er en ceremoni, som kan
være særlig vigtig at forholde sig til for
udlændinge, der ikke har mulighed for
at blive begravet efter de skikke, der er
gængse i deres hjemland.”
frivillig
19
ud i verden
Foto: Jon Norddahl
”Selvfølgelig
er her stadig
meget at gøre”
frivillig
20
UD I VERDEN
Sikkerhedssituationen er forbedret
i dele af Nordkaukasus, som har
været martret af krige og konflikter,
siden Sovjetunionen blev opløst.
Men der er stadig brug for at forbedre
forholdene for de mennesker,
der blev drevet på flugt.
Det handler ikke mere om
nødhjælp, lastbilkonvojer og flygtninge­
lejre. Den humanitære indsats i Nord­
kaukasus har ændret sig, i takt med at
sikkerhedssituationen i området er for­
bedret. Dansk Flygtningehjælp arbejder ­
i dag med at skabe indkomstmuligheder
og styrke rettighederne for de mange
mennesker, der fik stjålet deres fremtid af
to krige, de ikke selv havde nogen andel i.
frivillig
21
ud i verden
12-årige Adam er sammen med sin mor vendt tilbage til Tjetjenien, som de
flygtede fra under krigen. Han drømmer om at se det lokale fodboldhold spille
kamp på Groznys nye stadion.
En af dem er 48-årige Zarema Susa­
yeva Karimouna. Hun er vendt tilbage
til Tjetjenien efter at være flygtet til
naborepublikken Ingusjetien.
”Min familie overlevede den første
krig i Tjetjenien, men da konflikten
brød ud igen, mistede jeg min mand,
fire døtre og en søn. Det var under
bombningerne. Jeg har selv 17 bombe­
fragmenter i kroppen som et ubeha­
geligt minde om dengang. Nu har jeg
kun en søn og en datter – det eneste,
der betyder noget i mit liv, er deres
fremtid,” fortæller Zarema Susayeva
­Karimouna.
Zerema har et enkelt værelse i et
hostel i udkanten af Grozny. Her bor
hun med sin 12-årige søn Adam. Adam
drømmer mest om en billet til det
nybyggede fodboldstadion i Tjetjeni­
ens hovedstad Grozny, så han kan se
det lokale fodboldhold spille kamp.
Men der er langt fra det nedslidte
hostel i udkanten af Grozny til det nye
stadion i hovedstadens imponerende,
men mennesketomme bymidte.
Fra vinduet i Zarema og Adams
værelse er der udsigt til rækker af trø­
stesløse, nedslidte boligblokke, og gen­
nem betonmurene runger lydene af
børnestemmer, radioer og et interimi­
stisk træværksted, der har til huse på
trappeafsatsen. Lugten af gas er gen­
nemtrængende. Den er der tilsynela­
dende rigeligt af, og ingen bekymrer
sig om de utætte rør.
”Dansk Flygtningehjælp har hjulpet
os med det mest nødvendige – køle­
skab, komfur, seng og linned. Men det
frivillig
22
Esira og hendes seks døtre flygtede til Ingusjetien under krigen og har
boet i flygtningelejre, i hostels og hos private landmænd. I dag har Dansk
Flygtningehjælp bygget et hus til hende.
vigtigste er, at de har hjulpet mig med
at skaffe pas og papirer. Alt gik tabt da
vores hus blev ramt af bomber under
krigen, og uden papirer har vi ingen
rettigheder eller muligheder for at få
hjælp af myndighederne. Nu har jeg
mulighed for at søge børnetilskud,”
fortæller Zerema.
Mange tilbagevendte flygtninge
lever som Zerema og Adam i nedslidte
hostels, lejligheder eller i de midlerti­
dige bokstelte, som FN og Dansk Flygt­
ningehjælp stillede til rådighed under
krigen. Det er de færreste, der har
arbejde eller adgang til understøttelse
eller basale rettigheder.
Det samme billede af nedslidte huse
og fattigdom tegner sig i naborepu­
blikken Ingusjetien, som op gennem
1990’erne husede de mange internt for­
drevne fra Tjetjenien og fortsat kæmper
med at bevare en stabil sikkerhedssitua­
tion. Det mærker 37-årige Esira Gazdiy­
eva, som bor alene med sine seks døtre.
Hun har overlevet to krige og et stressre­
lateret hjerteanfald i 2008.
”Mine piger har lukket sig inde på
værelset – de er meget bange for frem­
mede,” siger Esira med et genert grin,
men skynder sig at tilføje – ”De hjæl­
per mig meget. F.eks. har de malet den
rørledning, der løber udenfor og tjent
penge til husholdningen.”
Esira flygtede med sin familie til
Ingusjetien, da deres hus blev bombet
under krigen i Tjetjenien. Siden har de
levet en usikker tilværelse i flygtnin­
gelejre, hostels og hos private land­
mænd, der indkvarterede dem i stalde.
Dansk Flygtningehjælp har bygget et
hus med tilhørende køleskab og kom­
fur til Esira og hendes børn, men det
er kun et udgangspunkt. Esira skal selv
skabe en fremtid for sine børn, og da
hun afslutter samtalen for energisk at
tage fat med hakkejernet foran huset,
er det svært at være i tvivl om, at det
vil lykkes.
Ngo i Tjetjenien
Under konflikten var Dansk Flygt­
ningehjælp den centrale humani­
tære aktør i Nordkaukasus og stod for
store nødhjælpsarbejder sammen med
andre internationale organisationer. I
dag er organisationen en af de eneste,
der fortsat arbejder i regionen:
”Jeg er taknemmelig for, at Dansk
Flygtningehjælp har støttet os gennem
alle årene, og at I er blevet i Tjetjenien.
For selvfølgelig er her stadig meget at
gøre,” siger Adlan Mukhamedov, som
driver den lokale ngo Let’s Save the
Generation.
Med støtte fra Dansk Flygtninge­
hjælp hjælper organisationen traumati­
serede og ensomme børn fra fordrevne
familier med blandt andet lægehjælp
og genoptræning af børn, der har
været udsat for bomber eller landmi­
ner. Mere end 7000 børn har således
fået psykologhjælp gennem Let’s Save
the Generation.
Det har ikke været noget nemt sted
at drive en ngo. Begge Adlans forgæn­
gere er blevet dræbt i forbindelse med
deres arbejde. ”Jeg er ikke bange – de
værste år er overstået,” siger han.
UD I VERDEN
Tjetjenien
Ingusjetien
Selvom om langt de fleste af de
400.000 tjetjenere, der oprinde­
ligt flygtede til Ingusjetien, er
vendt hjem, er der stadig brug for
hjælp til den gruppe, der ikke har
haft den mulighed. Dansk Flygtningehjælp bygger permanente
boliger og etablerer midlertidige
boligløsninger, driver et informationscenter med juridisk
rådgivning og indsamler
data og statistik til brug
for lokale ngo’er og det
fortsatte humanitære
­arbejde i republikken.
Dansk Flygtningehjælp
yder assistance til internt
fordrevne og hjemvendte
flygtninge fra den første og
anden tjetjenske krig gennem individuel støtte, indkomstfremmende ­aktiviteter
og adgang til rettigheder og
juridisk bistand. Dansk Flygtningehjælp arbejder også med opbygning af
infrastruktur og b
­ oligstøtte i form af
arbejdskraft og materialer.
Dagestan
Nordossetien
I Nordossetien yder Dansk
Flygtningehjælp støtte til
flygtninge og fordrevne fra
konflikterne mellem Georgien og
Sydossetien og mellem Nordossetien
og Ingusjetien i starten af 1990’erne. Dansk
Flygtningehjælp arbejder med permanente og
midlertidige boliger, indkomstfremmende aktiviteter, infrastruktur og initiativer til opbygning af dialog
og tolerance.
Mens der
har været
nogenlunde
ro i Tjetjenien
siden 2009, er
Dagestan stadig
præget af kampe
mellem lokale oprørere og
den russiske centralmagt. Dansk
Flygtningehjælp fokuserer på kapacitetsopbygning og samarbejde med
lokale ngo’er og analyserer løbende
konfliktbilledet samt sikkerhedssituationen for flygtninge og internt
fordrevne.
Dansk Flygtningehjælp i Nordkaukasus
Siden opløsningen af det tidligere Sovjetunionen har Nordkaukasus været
præget af krig. Dansk Flygtningehjælp har arbejdet i regionen siden 1997,
da den første tjetjenske krig skabte store flygtningestrømme.
Indsatsen begyndte som nødhjælp til hundredtusindvis af fordrevne og
har siden fokuseret på genopbygning og langsigtede løsninger.
frivillig
23
Magasinpost SMP
ID-nr. 46352
Opslagstavlen
Newroz med
eksotisk mad
Der var nye du
fte og masse
r af mennesker i køkk
enet, da Netv
ærksgruppen i Lyngby
fejrede det ku
rdiske nytår,
Newroz, den
21. marts.
Finger til
Fordomme
musik til velgørenDer var masser af fed
domme, som blev
For
hedskoncerten Fuck
i København. Otte
afholdt den 20. april
mheden Streetdrenge fra Mikrovirkso
.
bag
d
Mekka sto
Mangfoldig
fest i Haslev
Alle var på dansegulvet, da Frivilliggruppen i Haslev holdt mangfoldighedsfest den 10. marts.
Fantastisk Cup cakes og
frivilligt arbejde
lyserøde negle
Signe Lundsgaard fra frivilliggruppen i Ringe fik Faaborg Midtfyns
kommunes frivillighedspris 2012 for
et fantastisk arbejde. Med prisen
fulgte en keramikvase og 5.000
kroner til gruppens arbejde.
DFUNK i Rude
dal rev
Både negle ogrskag
eeke
ud af
verwpyn
ndmed
kalenderen er blien
tet
lyserø
tog
glasur, nåog
påe hy
r pig
tetur tidl As
ern
t- eklubi pig
se
rb
o. H
be på Flintholm
eré,va
r de
All
strannd
bl.a
ska
l hyg
. på
ge.
en.