1. No category

Guide stillet til rådighed af Münchow Foto ApS
Billedopbygning 1
Teknikken er ikke alt, men et godt redskab. Nu hvor du kender egenskaberne af dit udstyr (læs
begynder og udstyr delen), kan jeg lære dig, hvordan du kan bruge dette til at give dit billede den
betydning, der er behov for, for at et foto skal være effektivt.
Det er ikke kun nødvendigt at vide, hvordan kameraet ser omgivelserne og forskellene til vores
opfattelse af billeder, men også hvordan et motiv skal opsættes og udstilles for at få et godt foto.
Målet er derfor at kontrollere optagelsen og opsætningen, da nogle egenskaber af et billede falder mere
i øjet end andre. Du skal vide, hvordan kan du med symboler kan udstille ting, som fotografering ikke
kan repræsentere direkte, såsom tredimensionalitet eller bevægelse. Derved skal du altid stille dig selv
spørgsmålet: "Hvad vil du udtrykke?"
At opsætte et foto
Det Gyldende Snit
De fleste kender det nok tilbage fra formningstimerne i folkeskolen, det gyldne snit.
Det gyldne snit er et forhold mellem to linjer eller flader. Herved er den ene linje/flade kortere i
forhold til den anden. Det gyldne snit skaber harmoni i billedet. Det gyldne snit ligger ca. 2 tredje dele
inde i billedet:
©Münchow Foto ApS 2013
Guide stillet til rådighed af Münchow Foto ApS
Undgå midten
Midten af et billede er ikke det mest hensigtsmæssige sted at placere sit motiv. Det får billedet til at
virke kedeligt og ikke særlig dynamisk. Vælg hellere en placering som eksempelvis ved det gyldne snit.
Dette gælder især for horisonten. Horisonten deler billedet og et billede, der er delt i midten sætter de
to dele op imod hinanden, i stedet for at lade dem arbejde sammen.
Asynkron er godt
Horisonten i midten eller en vej langs bredden af billedet, giver billedet en meget hård deling. Forsøg
hellere på at opdele billedet asynkron, så der lægges mere vægt på de større områder end de mindre.
For to lige store dele af billedet, er det vanskeligt at henlede beskuerens opmærksomhed på en af de
to. Eksempel:
©Münchow Foto ApS 2013
Guide stillet til rådighed af Münchow Foto ApS
High Key eller Low Key
Et billede som er high key, er et billede der består overvejende af lyse dele/områder. Baggrunden og
motivet er jævnt belyst, og det skal have en lav kontrast. Her bliver der arbejdet med gråtoner eller
bløde, blege farver. For at opnå dette, skal eksponeringen forlænges med 1-2 trin.
Low key billeder er det modsatte. Disse billeder er domineret af mørke toner. Motivet har dybe farver
og hele billedet har en høj kontrast. For at producere disse billeder bør eksponeringen reduceres.
©Münchow Foto ApS 2013
Guide stillet til rådighed af Münchow Foto ApS
Billedopbygning 2
At optage et foto
Processen ved at optage et foto begynder med en idé. Nu gælder det om ikke direkte at skyde billedet,
men at konkretisere idéen. Hvad skal billedet fortælle/udtrykke, og med hvilke midler skal dette
opnås.
Hvordan skal farverne fremstå, i grå toner eller farver? og hvis det skal fremstå i farver, skal det så være
i kraftige mættede farver, eller skal det være i sarte lyse nuancer.
Valg af Motiv
Vælg motivet ud fra et fotografisk synspunkt. Det skal helst bestå af enkle former, og have stor klarhed.
Sørg for, at motivet klart adskiller sig fra baggrunden.
Vælg din position
Hvor er/står solen? Hvordan skal skygger falde i billedet? Hvad ligger i baggrunden? Den første
position er sjældent den bedste.
Tag dig noget tid til at studere motivet fra forskellige vinkler. Nogle gange giver et andet perspektiv et
bedre resultat end blot forfra. Hvis du fotograferer fra en lidt lavere position, kan du få motivet til at se
større ud på billedet. Beslut desuden om du vil lave en optagelse af detaljer, eller en komplet optagelse
af motivet.
Bestem eksponeringen
Mål belysningen. Beslut om du vil anvende objektmåling eller lysmåling. Overvej herved, hvor du
fortager målingen.
Husk at måleren går ud fra en mellemgrå farve. Hvis du anvender lysmåling, så husk at måle lyset et
sted med samme lysforhold. Hvis dit motiv er i skygge, så mål lyset i skyggerne. Hvis du bruger en
håndlysmåler, så sørg for at din skygge ikke dækker over fotocellen.
Ved meget høj kontrast, er det vigtigt at måle de vigtigste mørke områder, derefter de vigtigste lyse
områder, og bestem ud fra dette en gennemsnitsværdi.
Indstil kameraet
Når du har bestemt blænde-lukkertids kombinationerne, skal du vælge, hvilke af kombinationerne du vil
bruge.
Lægger du mere vægt på dybdeskarpheden, eller på en kort lukkertid for at undgå kamerarystelser.
Stil skarpt på motivet eller på baggrunden, afhængig af hvad din idé er med billedet.
Tag billedet
Tryk din albue mod ribbenene og kameraet mod ansigtet eller næsen. Hold kameraet så roligt som muligt
og tryk langsomt udløseren.
©Münchow Foto ApS 2013
Guide stillet til rådighed af Münchow Foto ApS
Billedopbygning 3
At kontrollere optagelsen
Det bliver kun muligt at kontrollere optagelsen, hvis vi kender de karakteristiske egenskaber og
konsekvenser af det udstyr og de teknikker vi bruger. En billedhugger har forskellige mejsler, hvoraf
han vælger den, der er bedst egnet til jobbet. Han vælger sit materiale på baggrund af, hvad han vil
udtrykke. Vi har også rådighed over utallige muligheder, for at ændre udseendet af motivet i billedet.
Jeg vil i dette afsnit gennemgå de vigtigste af disse.
Vælge motivet
Vælg dit motiv i henhold til kriterierne for fotografisk æstetik, hvorved du overvejer den måde hvorpå
vi ser motivet, og den måde kameraer ser motivet. I denne tabel ses de vigtigste fotografiske
egenskaber et motiv bør/ikke bør have:
Positive Egenskaber
Negative Egenskaber
Klarhed og Enkelthed
Forvirring og Uorden
Kontrast
Manglende Kontrast
interessante Former
Kedeligt motiv
Dybde
Manglende rummelighed
Klare Detaljer
Upassende Baggrund
Spontanitet og Bevægelse
Mønster
Rytme og gentagelse
Grafisk opbygning
Struktur
Disse egenskaber er selvfølgelig kun retningslinjer, og ikke et regelsæt for hvad et billede må og ikke må
indeholde. Hvis man følger disse punkter, er der større chance for at få et succesfuldt billede.
Opfattelse af motivet
Dette punkt finder sted i sindet. Her kan du skelne mellem de følgende trin:

Farve eller sort/hvid
Ethvert objekt kan vises i farve eller sort/hvid. Begge kræver forskellige fremgangsmåder og udstyr
(filtre, belysning mv.)
Du skal overveje, om farven er det vigtigste element af motivet, og om farven teknisk kan gengives i
samme kvalitet (f.eks. farvestik, for høj kontrast, osv.)
©Münchow Foto ApS 2013
Guide stillet til rådighed af Münchow Foto ApS

Illustration eller fortolkningen
Den illustrative opfattelse af motivet fører til en dokumentarisk, objektiv repræsentation.
I fortolkende opfattelse vejer dine følelser og dit syn mere end fakta.

Fysiske aspekter ved udvælgelse af motiv
 Objektafstand og optagelses retning
i. Objektafstand
Objektets afstand har indflydelse på størrelsen af motivet, og størrelsesforholdet
mellem forgrund og baggrund.
1. Afstanden til motivet styrer omfanget af motivets størrelse i billedet og
forholdet mellem forgrund og baggrund. Jo tættere du er på et objekt og /
eller længere brændvidden på objektivet er, jo større vil motivet vises på
billedet.
Close up: Close-up viser ikke så meget omgivelserne, og viser derfor mindre
distraherende miljø og genstande. Egenskaberne for en sådan optagelse er
klarhed og ikke meget irriterende baggrundsstøj.
"Hvis dit foto ikke er godt nok, var du ikke tæt nok på." Robert Capa.
Oversigts billede: Viser motivet i dets miljø. Billedet bliver taget fra en
længere afstand og/eller med et vidvinkelobjektiv.
2. Forholdet mellem forgrund og baggrund
Forgrunden og baggrundens forhold til hinanden afhænger af, hvilken type
objektiv du bruger. Lad mig illustrere det med et eksempel (se nedenfor):
Den første serie af billeder tog jeg fra samme position med forskellige
brændvidder. Det der ændrer sig i billederne, er hvor meget af
omgivelserne det bliver vist. Dog er proportionerne her de samme ved alle
billeder. Dette vil sige, at hvis du ville tage et vidvinkel billede, og klippe det
til som i tele (300mm), ville du få næsten samme resultat. I den anden serie
af billeder, har jeg har ændret min position i en sådan måde, at motivet
altid har samme størrelse på billedet. Baggrunden ser derimod mindre eller
større ud, alt afhængig af hvilken optik/brændvidde jeg har lavet
optagelsen med.
ii. Optagelses retning
Den første position er sjældent den bedste. Undersøg dit motiv, kig på det fra alle
sider. Vælg retningen for at tage disse følgende faktorer i betragtning:
Type motiv, type baggrund og belysningsvinkel:
1. Type objekt
Nogle objekter har en front, side og bag, som eksempelvis en person eller
en bil. Andre objekter har ikke en front, side og bag, som for eksempel en
vej eller et træ.
Det gør en forskel om du viser et objekt fra fronten eller siden. Ved
tredimensionelle objekter, skal du være opmærksom på perspektivet
(forkortelse, formindskelse, overlapninger og forvrængning), især hvis du
optager med et vidvinkelobjektiv på tæt hold. Der kan være overlapninger,
som vil blive værre fra en bestemt vinkel, som måske ville kunne undgå fra
en anden vinkel.
©Münchow Foto ApS 2013
Guide stillet til rådighed af Münchow Foto ApS
2.
Type baggrund
Baggrunden er ofte overset, men en uegnet baggrund kan svække effekten
af billedet eller endda ødelægge det. En god baggrund trækker ikke
opmærksomhed væk fra motivet, men skaber en god kontrast mellem
motiv og baggrund.
Hvis du ikke kan placere motivet foran en anden baggrund, kan du måske
vælge en anden vinkel/placering, for at ændre baggrunden lidt. En anden
mulighed er at anvende en stor blænde (eksempelvis 2.8) for derved at
holde baggrund ude af fokus (se dybdeskarphed).
3. Belysningsvinkel
Hvis du er tilfreds med motivet, vinklen, positionen og baggrunden, men
belysningen ikke er god, så er der ikke meget andet at gør end at vente til
solen ændrer position, har et lavere niveau eller tage optagelsen på en dag,
hvor himlen er overskyet, og derved spreder lyset mere. Man kan også
prøve at tage billedet med en reflektor plade, men den kan til tider give
”falsk” belysning.
©Münchow Foto ApS 2013
Guide stillet til rådighed af Münchow Foto ApS
Billedopbygning 4
At gengive motivet
De følgende kontrolmuligheder er variable og kan kombineres med hinanden. Dette fører til et enormt
antal muligheder, som kan have indflydelse på hvordan motivet bliver gengivet på det endelige billede. Du
kan via fire forskellige punkter modificere din optagelse:
Udstyr og materialer, metoder og teknikker, aspekter af billedet der kan modificeres og bestemmelse af
tidspunktet for eksponering.


Udstyr og materialer
Det udgør selvfølgelig en forskel, om billedet bliver taget med et vidvinkelobjektiv på nært hold,
eller med et teleobjektiv på længere afstand osv.
For at vide mere om udstyret, kan du læse vores guides om udstyr og materialer.
Metoder og teknikker
o Bestemme udsnit/beskæring
Beskæringen eller det omfang du kan se af billedet, bestemmer du selv via at kigge gennem
søgeren, eller på LCD-skærmen. I guiden om udstyr, du kan læse om de særlige kendetegn
ved forskellige typer søgere.
o Fokusering
Du kan kun fokusere på én zone, der har en vis afstand fra kameraet. Genstande foran og
bagved denne zone vil blive uskarpere, jo længere de er væk fra zonen. Denne zone kan
udvides/forstørres ved at formindske blændehullet (højere blændetal).
o Eksponering
Eksponeringen styrer du via en kombination af blænde og lukkertid. Eksponering
bestemmer dybde/massefylden, skyggedetaljer og kontrasten. Jo længere filmen/chippen
bliver eksponeret, jo dybere/tættere bliver resultatet. Desuden bliver skygger skarpere og
mere detaljeret (detaljer i mørke områder af billedet).
o Bestemmelse af tidspunktet for eksponering
Bestemme tidspunktet kan være lige det rigtige splitsekund, hvor motivet bevæger sig. Det
tidspunkt, hvor motiverne befinder sig i den "perfekte" position/forhold til hinanden. Du
kan bestemme, om du ønsker at tage billedet om morgenen, middag, aften, i strålende
solskin eller ved overskyet himmel. Denne beslutning har meget stor indflydelse på dit
endelige billede.
o Billedbehandling
Før i tiden, hvor man kun havde film kameraer, kunne man først se resultatet af sit billede,
efter det var blevet fremkaldt hos et fotolaboratorium. I dag er alle kameraer der bliver
brugt overvejende digitale, og det giver derfor et utal af muligheder for efterbehandling af
billederne.
Billedbehandling er et meget omfattende emne, og jeg vil derfor kun lige give nogle stikord
for hvad man kan opnå ved efter redigering af billeder.
farvekorrektion, beskæring, justering af eksponering, kunstig „ude af fokus“ områder osv.
Som I måske kan fornemme, giver billedbehandling eller efter redigering mulighed for at
korrigere for næste alle aspekter i et billede, dette er dog ingen undskyldning for ikke at
tage et godt billede fra starten.
©Münchow Foto ApS 2013
Guide stillet til rådighed af Münchow Foto ApS
Forskelle mellem øje og kamera
Øjet og Kameraet
Øjet og kameraet har mange ligheder i struktur og funktion. Pupillen i øjet kan sammenlignes med
blænden på kameraet, den har en variabel åbning. Men hvad er mere vigtigt end lighederne er
forskellene!
Ingen af de to er den anden overlegen, de er bare anderledes. Det er vigtigt at kende disse forskelle og
forstå at bruge dem når du skal udvælge et motiv.
Forskellene
Øjet
Vi ser „dobbelt“, dvs. Med to øjne og derved
tredimensionelt.
Øjet reagerer ikke på forandringer i den
spektrale sammensætning af lys, eller rettere
vores hjerne tilpasser sig, og vi ser lys som
værende hvidt, selvom eksempelvis en pære ikke
lyser 100 % hvidt.
Øjet har kun én brændvidde, og derved også kun en
måde at se størrelsesforhold på.
Heraf følger også, at den kun har én udsyns
vinkel.
Den mindste afstand for at kunne se en genstand
skarpt, er ca. 25cm. Alt der er tættere på, ses ude
af fokus.
Det virker som om øjet ser alt skarpt hele tiden.
Dette er fordi øjet meget hurtigt kan stille skarpt,
og gør dette hele tiden.
Øjet tilpasser sig automatisk lysforholdene.
Pupillen indsnævrer eller udvider sig efter lys
intensiteten.
Således har øjet et enormt kontrastområde, og vi
er i stand til at kunne se de detaljer i de lyseste og
mørkeste områder.
Hurtige bevægelser kan være svært for vores øje at
se.
Under dårlige lysforhold ser øjet mindre, og kan
ikke se flere detaljer ved at kigge længere på
genstanden.
Kameraet
Kameraet ser kun med ét „øje“, og derfor kun
todimensionelt
En film er følsom over for alle variationer af
farvetemperaturer, som den er indstillet til og
reagerer derfor med farvestik, når den bruges i lys,
som den ikke er designet til.
En chip er derimod indstillet til mange variationer
af lys.
På et kamera kan man sætte objektiver med
forskellige brændvidder og skarphedsydelser på.
Derved kan man opnå forskellige udsynsvinkler,
og se forskellige størrelsesforhold. Eksempelvis et
fiskeøjeobjektiv har en udsynsvinkel på 180°.
På kameraet kan man sætte et makroobjektiv eller et
påsats-objektiv på, og derved er der ingen
indskrænkninger i minimumsafstanden.
Et kamera ser én zone skarpt og viser resten uskarp.
Graden af skarpheden/uskarpheden samt størrelsen
af skarphedszonen kan indstilles.
Blænden på kameraet kan ofte indstilles, men ved
optagelse kan man kun vælge én størrelse.
Kameraet kan fryse eller udviske bevægelsen ved
indstilling af lukkertiden.
Under dårlige lysforhold, kan filmen/chippen
belyses længere, for at få mange flere detaljer frem i
billedet.
En langtidseksponering på omkring en time om
natten, kan føre til en optagelse med mange detaljer.
©Münchow Foto ApS 2013
Guide stillet til rådighed af Münchow Foto ApS
Fotografisk syn
Den vigtigste forskel er at øjet ikke er det eneste, der opfatter omgivelserne. Hjernen koordinerer den
menneskelige perception og den er ikke komplet visuel.
Når du ser solen gå ned i havet om aftenen, ser du selvfølgelig solnedgangen, men du hører også
bølgerne, du lugter saltet i luften, du kan mærke de sidste solstråler på din hud og du føler noget ud fra
dette syn.
Alle disse ekstra opfattelser kan fotografering ikke optage. Man kan fornemme bevægelsen af
bølgerne, men heller ikke mere end det. Så når du ser på et motiv, så prøv kun at se det visuelt og sluk
for din hørelse, lugtesans, følelse og prøv ”kun” at se.
Hvad du ser du på denne tegning?
FORKERT, det er ikke et ansigt!
Din hjerne sætter grafiske elementer samen, og skaber et ansigt, men i virkeligheden
er det en cirkel, to prikker, en kort streg og en halvcirkel.
Kameraet forbinder ikke elementerne. Hvor vi f.eks. ser en bygning, der "ser" kameraet kun
rektangulære og trapezformede overflader, med lyse og mørke områder, men ingen lys eller skygger.
Du ser linjer og prikker, men din hjerne samler dem til bestemte tillærte strukturer. Hvis du tænker på
dette når du ser på et motiv, vil det muligvis være nemmere for dig at skabe lige det billede du ønsker.
©Münchow Foto ApS 2013