1. No category

Læs denne KØBS GUIDE - og køb det rigtige Vildtkamera
Ved brug af vildtkameraer i.f.m. overvågning af dit jagtrevir, vil du blive overrasket over
hvor effektivt og nemt det er at danne sig et overblik over, hvilket vildt man har stående
på reviret, bestandtætheden, syge/dårlige dyr, evt. krybskytteri osv.
Når du først er blevet bevidst om vildtkameraets effektivitet, kan du ikke forstå hvordan
du tidligere har kunnet undvære et vildtkamera.
Når du læser om vildt- og overvågningskameraer, optræder der i forbindelse med
beskrivelsen af produkterne en oversigt over de tekniske data.
Disse tekniske data burde være en hjælp til dig, når du skal finde frem til det vildtkamera som opfylder præcis dit behov, men hvis du ikke er teknisk anlagt og ikke ved
noget om vildtkameraer i forvejen, får du ikke intet brugbart ud af de tekniske data.
Efter du har læst denne KØBS GUIDE, er jeg overbevist om at du fået en så stor viden
om vildtkameraer, at du er rigtig godt rustet til at vælge præcis det vildtkamera, som
opfylder præcis dine behov.
1
Support
Hvis man ikke har den mindste tekniske viden om vildt- og overvågningskameraer, er
det tvingende nødvendigt at man i.f.m. købet er sikret en support-aftale.
Køber man et MMS/GPRS Vildtkamera, er support også en nødvendighed, da
Operatør Parametre kan ændres af Teleselskaberne uden varsel, hvilket bevirker at kameraet stopper med at sende billeder via MMS eller via DATA.
Der kan også ske det at man under programmeringen af kameraet, kommer til at ændre på nogle af Operatør Parametrene, hvilket også kan bevirke at kameraet ikke kan
sende billeder mere.
Det er derfor tvingende nødvendigt at forhandleren har de faglige kompetencer, såfremt
du skal kunne bruge en supportaftale til noget som helst. Vel og mærke en supportaftale man kan bruge til noget, og hvor du altid kan få fat i forhandleren.
Jagtoasen.com forsøger i denne pjece at forklare de mest almindelige begreber i.f.m.
brugen af vildt- og overvågningskameraer samt at forklare hvad de tekniske udtryk
betyder.
2
Hvordan dannes et digitalt billede
Inden man læser om de tekniske udtryk som benyttes i dataoplysningerne vedr. et vildtog overvågningskamera, vil jeg kort forsøge at beskrive hvordan et billede dannes.
Et digitalt billede er et billede som er lagret elektronisk, og i
dag fremstilles kun vildt- og overvågningskameraer som lagrer billeder elektronisk.
“Digitalt” kommer af det latinske ord digitalis, og let oversat
betyder det - noget der kan tælles. Når noget er digitalt betyder det at det er skrevet i et sprog, som en computer kan
forstå. I dag kan en computer kun forstå to ting, nemlig tallene 0 og 1. Det lyder ikke af meget, men bare der er nok 0’er
og 1’ere i forskellige kombinationer som eks. 000010000 eller
010011010, er der uanede muligheder for hvad de 2 tal kan
beskrive.
Men hvordan kan kameraet tælle sig frem til farvenuancerne
i en solopgang. Det sker ved at det digitale kame-ra inddeler
motivet (eks. solopgangen) i en masse små felter, som kaldes
pixels. Disse små pixels (felter) samles i grupper, der tilsammen måler på henholdsvis rød, grøn og blå (RGB), og tilsammen kan de danne alle regnbuens farver samt sort og hvid.
Når billedet tages, analyserer kameraets billeddannende
elektronik, pixelgruppe for pixelgruppe, og blandingsforholdet
mellem de tre grundfarver rød, grøn og blå (RGB).
Straks efter billedet er taget, har det digitale kamera foretaget en registrering af
farverne overalt på billedfladen, og kan derfor gendanne motivet i form af et digitalt
billede. Fordi at billedet er defineret digitalt, kan det kopieres til andre computere, cd’er
osv., uden kvalitetstab.
MP (Mega pixel)
MP står for megapixels. M står for million og P står for pixels. Står der MP8, betyder det
at kameraet har 8 millioner pixels. Står der MP4 betyder at kameraet har 4 millioner
pixels osv.
Et digitalt billede er opbygget af en mængde små farvede punkter som kaldes pixels
(læs ovenfor hvordan et billede dannes via pixels).
Jo flere pixels kameraet har til rådighed for at gengive eks. en råbuk, desto mere
detaljeret bliver billedet af råbukken, og desto skarpere vil menneskets øje opfatte
billedet. Man taler i den forbindelse om kameraets opløsning, altså hvor mange pixels
kameraet inddeler (eller opløser) billedet i. Jo højere opløsning / flere pixels, des bedre
detalje- og farvegengivelse og derved også en bedre billedkvalitet.
Nogle tror at hvis to kameraer har den samme pixels/opløs-ning, kommer der også den
samme billedkvalitet ud i den sidste ende. Men dette er ikke korrekt, da andre faktorer
også spiller ind.
Der kan være stor forskel på kvaliteten og ikke mindst størrelsen på den CCD eller CMOS
sensor, der rummer de mange pixels. Hvis sensoren rent fysisk er større og opløsningen
den samme, vil hver pixels være større, hvilket som regel giver bedre billeder. Linsen
(det korrekte ord er objektivet) spiller en stor rolle i hele dette spil.
3
Et dårligt objektiv, som primært er placeret i de billige vildt- og overvågningskameraer,
magter ikke at lave den helt fine detaljegengivelse, og så kan kameraets elektronik
være nok så fremragende, uden at det færdige billede bliver bedre af den grund. Derfor
kan man opleve at et kamera med eks. 5MP kan levere bedre og skarpere billeder end
et kamera med 8MP. Dette skyldes som regel et “dårligere” objektiv i det kamera med
8MP.
Når al denne tekniske snak om Megapixels er overstået, skal man vide at man kun har
brug for rigtig mange pixels, hvis man vil forstørre sit billede op i eks. plakat-størrelse.
Og hvem har egentlig behov for dette i forbindelse med et vildt- eller overvågningskamera? Et godt vildt- eller overvågningskamera, opbygget af de rigtige kvalitetsenheder,
fremstillet af en seriøs producent, vil med kun 4-5 Megapixels kunne levere billeder,
som uden problemer kan forstørres op i A4 størrelse.
Trigger tiden / Reaktionstid
Trigger tiden er den tidsperiode der går fra vildt- eller overvågningskameraet’s sencor
opfatter/registrerer en bevægelse, til kameraet aktiveres og tager billeder eller starter
videooptagelser.
Der er meget stor forskel på billederne, afhængig af om vildt- eller overvågningskameraet har en triggertid / reaktionstid på kun 0,7 sekunder eller eks. 3,0 sekunder.
Ved en langsom (læs lang) reaktionstid er det svært at få “fanget” og optaget billeder
eller videooptagelser, af dyr eller mennesker som i søgefeltet bevæger sig fra højre
til venstre eller omvendt, uden at stoppe op midtvejs. Begvæger et dyr sig eks. fra
højre mod venstre i søgefeltet, på en afstand af 12 meter fra vildt- eller overvågningskameraet, vil dyret kunne bevæge sig i 3,0 sekunder, før kameraet’s sencor registrerer
bevægelsen, vel og mærke hvis kameraet har en reaktionstid på 3,0 sek. Kameraet skal
nok få taget et billede af dyret afhængig af dyrets hastighed. Men hvis dyret passerer
kameraet på eks. 2-3 meters afstand, i hastigt tempo, er det ikke sikkert at kameraet,
med en reaktionstid på 3,0 sek., når at lagre bevægelsen, og derfor først tager billedet
efter dyret er trådt ud af søgefeltet. Resultatet bliver et tomt billede, eller et billede
hvor du kun kan se bagenden af dyret, hvilket er ret upraktisk hvis man gerne vil se opsatsen på bukken, eller bruge kameraet som overvågningskamera i.f.m. tyverisikring.
Hvis du kun skal bruge kameraet til at overvåge et foderhus, har reaktionstiden ikke
den store praktiske betydning, da dyrene som regel vil stå stille ved foderhuset i længere tid, og man derved nok skal få rigeligt med billeder af dyrene, selv med et kamera
med lang reaktionstid.
Hvis du vil have dit vildtkamera til at tage billeder eller video af dyr som krydser en veksel eller skovspor, er
det vigtigt at kameraets reaktionstid er så lille/kort som
muligt, for at kameraet kan nå at “fange” dyret i søgeren.
Ved tyverisikrings-opgaver hvor man bruger kameraet til
overvågning af et område, kan jeg kun anbefale at man
kun køber overvågningskameraer med en reaktionstid på
1 sekund eller derunder.
Når man vurderer trigger tid / reaktionstid, skal man
huske at tage kameraets sensorvinkel / overvågningsområde med i sin betragtning.
4
Sensorvinkel
Nogle vil også kalde det “overvågningsområdet”.
Jo større vinkel (sensorvinkel) kameraet har, jo større chancer har man for at få billeder
eller videooptagelser af et objekt, som diagonalt bevæger sig hurtigt fra eks. højre mod
venstre - tæt på kameraet. Et vildt- eller overvågningskamera som kun har en sensorvinkel på 40 grader, har selvsagt et betydeligt mindre “synsfelt” end et kamera med en
sensorvinkel på eks. 82 grader.
På billedet til højre ses tydeligt et vildtkamera med en
stor sensorvinkel (illustreret med den hvide vinkel). Den
gule vinkel illustrerer en lille sensorvinkel. Med den lille
sensorvinkel havde vildtkameraet ikke taget et billede
af dyret endnu, da dyret endnu ikke er kommet ind i
sensorvinklen. Når man vurderer sensorvinkel / overvågningsområde, skal man huske at tage kameraets
trigger tid / reaktionstid med i sin betragtning.
Sensor rækkevidde
Sensorens rækkevidde har direkte indvirkning på, hvor langt væk et vildt- eller overvågningskamera kan registrere en bevægelse. Dette betyder også at jo kortere rækkevidde sensoren har, jo tættere skal dyr eller mennesker være på kameraet, før kameraet taget billeder eller starter videooptagelse. Modsat kan et kamera med en lang
sensor rækkevidde, tage billeder eller starte videooptagelse på objektiver som befinder
sig betydeligt længere væk fra kameraet. Hvor meget dit vildt- eller overvågningskameras sensors rækkevidde skal være, er afhængig af hvad det er du skal overvåge. De
fleste vildt- og overvågningskameraer har en sensor rækkevidde på 14-18 meter meter.
De færreste når over 25 meter. For at en rækkevidde skal nå det optimale, kræver det
at kameraet er monteret korrekt.
Når man taler om rækkevidde, er man også nødt til at læse om hvilke muligheder man
ydermere får, med et vildt- eller overvågningsmuligheder med Timelaps.
Timelaps
Timelaps er en genial opfindelse, hvilket betyder at du kan benytte dit vildt- eller overvågningskamera til opgaver som tidligere ikke var muligt. Kort fortalt kan du med Timelaps overvåge et stort område udenfor kameraets normale sensorområde (så langt øjet
rækker og selvfølgelig afhængig af kameraets tekniske formåen). Hvis man ikke kan få
gratis software til det vildt- eller overvågningskamera man køber, er Timelaps stort set
ubrugeligt (læs mere nedenfor). Man kan altid vælge om Timelapsfunktionen skal være
aktiveret eller deaktiveret på kameraet. Er Timelaps deaktiveret virker kameraet som
et almindeligt vildtkamera. Er Timelaps aktiveret, skal man huske at indstille hvornår
kameraets Timelaps skal tage billeder, uafhængigt af sensoren.
Har du sat Timelaps til at tage et billede eks. hvert 5. minut, vil kameraet tage et billede
hvert 5. minut. Kommer der et dyr eller menneske ind i sensorområdet indenfor de
forud indstillede 5 minutter på Timelapsen, vil kameraet også tage dette billede. Dvs. at
Timelaps kører uafhængigt at kameraets øvrige funktioner. Flere vildt- og overvågningskameraer fremstilles i dag med Timelaps, men de vildt- og overvågningskameraerne
som Jagtoasen.com sælger er de eneste, hvor der også medfølger en gratis softvare
5
til at sortere og holde styr på billeder taget med Timelaps. Nogle forhandlere vil sige at denne softvare ikke
er nødvendig, men så læs lige videre. Hvis du har sat
kameraets Timelaps til at tage et billede hvert 5. minut,
vil kameraet tage 12 billeder i timen / 288 billeder i døgnet / 2.016 biller på en uge osv. I starten vil det altid
være sjovt og spændende at gennemgå alle billederne
fra dit vildtkamera, men tro mig, du bliver hurtigt træt,
ja meget træt af denne tidskrævende sortering.
Hvis dit vildt- eller overvågningskamera på en uge har
taget over 2.000 billeder, er du jo kun interesseret i de
billeder, hvor der også er aktivitet på (læs dyr eller mennesker), og det er her at den gratis softvare gør dit arbejde. Den sorterer blandt alle billeder på SD kortet,
så du får en fil med alle billeder med aktivitet på. De
resterende “tomme” billeder kan du efterfølgende slette.
Softvaren til Timelaps, virker på følgende måde. Du indsætter dit SD kort i din computer, og det i forvejen installerede softvareprogram starter
op. Her ser du et tomt billede fra kameraet, men opdelt i rigtig mange felter. Felterne
er hele synsfeltet for kameraet, og derfor også områder som ligger eks. 100 meter
væk fra kameraets placering. I det område på skærmen (med de mange felter) hvor
du er interesseret i aktivitet, skriver du et tal mellem 1 og 9 (prioritering af forandring
i feltet). Jeg skriver normalt tallet 7, for skriver jeg 9, vil jeg også få billeder med hvor
solen har påvirket lyset i billedet. Når jeg har skrevet et tal ind i hvert af de felter jeg
ønsker at se dyr eller mennesker på, klikker jeg på GO, og programmet vil i løbet af få
sekunder gennemgå alle billederne taget med Timelaps (4.000 biller i minuttet). Programmet danner en fil til dig, med alle de billeder med aktivitet på, udfra de områder du
har valgt at være interesseret i. De resterende “tomme” billeder kan du herefter slette.
Timelapsfunktionen virker kun i Fotomode ved optagelse af billeder og ikke i Videomode. På nuværende tidspunkt kan man kun bruge den af Covert udleverede softvare
til Timelaps på sin PC brugere, men vi er lovet at der inden inden længe kommer en til
Mac brugere.
Flash / Blitz
Også kendt som blitz, som vi kender fra gamle kameraer. Erfaringerne med flash/blitz
er forskellige alt efter hvem man spørger. Mine erfaringer med flash/blitz er, at råvildtet
i starten reagerer kraftigt på dem, dvs. bliver bange og flygter. Men efter nogle dage
vænnes dyrene til det, og reagerer ikke så kraftigt på flash/blitz mere. Vildsvin som af
natur er meget forsigtige, er ikke ikke glade for flash/blitz. Jeg er blevet vist billeder af
råvildt som ikke reagerer på flash/blitz, så man kan ikke generalisere og sige at flash/
blitz skræmmer alle dyrene væk. Jeg vil dog stadig påstå, at skal man have billeder
af ældre forsigtige bukke, skal man ikke bruge flash/blitz. Der er ingen tvivl om at et
højt jagttryk og jævnlige forstyrrelser på jagtreviret, er med til at gøre dyrene mere
skræmte, hvorfor dyrene på et revir med højt jagttryk, generelt vil reagere kraftigere
på flash/blitz, end dyr på et revir med knap så højt et jagttryk og mindre stress.
Diskussionen om man skal have flash/blitz eller IR (infrarødt lys) er snart overflødig, da
6
de fleste vildt- og overvågningskameraer der fremstilles
i dag er med sort IR. Hvis man bruger sit overvågningskamera i.f.m. tyverisikring er flash/blitz ubrugeligt, da
menneskets øje tydeligt kan se flashen. Her skal bruges
totalt usynligt IR.
IR dioder, antal, synlige, usynlige
IR-lys står for infrarødt lys. Et IR-lys er et lys der udsendes i et højere frekvensområde
end den del af lysaspektret, som det menneskelige øje er i stand til at opfatte. Det
betyder kort fortalt, at IR-lys er svært eller umuligt at se for de personer, der går forbi
et vildt- eller overvågningskamera med IR, mens kameraerne til gengæld udnytter lyset til fulde. IR lampens lys begrænses af et filter, der frasorterer lyset under en given
frekvens. Det er med andre ord selve filtret, der bestemmer IR-diodens “usynlighed”
kvaliteter. Kvaliteten af IR dioderne kan også svinge meget fra kamera til kamera,
hvilket afspejles i prisen på kameraet.
Filterne opdeles normalt i 3 modeller: - 730nm - giver et klart rødt skær, svarende til
et trafiksignal. - 830nm - giver et lille svagt skær, mens - 940nm - kun kan ses på en
afstand af 4 meter (også kaldet Low Glow).
De fleste af de vildt- og overvågningskameraer som Jagtoasen.com sælger, er påført et
yderligere filter, så det kommer helt op på - 1020nm -, hvilket er helt usynligt for det
menneskelige øje.
Jo højere filter, desto mindre synligt er lyset. Til gengæld reduceres effekten af lyset
overfor kameraet tilsvarende, hvorfor det er vigtigt at der er mange IR-dioder i et vildteller overvågningskamera.
Hvis du kun skal bruge dit vildt- og overvågningskamera til overvågning af vildtet ved
en foderplads, foderhus eller på en veksel, kan du godt bruge Low Glow IR dioder, som
giver et behersket dæmpet lys i dioderne ved aktivering af IR lyset. Men hvis du vil bruge dit vildt- og overvågningskamera i.f.m. tyverisikring og overvågning af mennesker,
er det et must at dit IR-lys er helt usynlig, ligesom der skal være mange IR-dioder, for
at kunne oplyse et meget stort område foran kameraet når det aktiveres.
Batterier
Et vildt- eller overvågningskamera fungerer ikke uden strøm, hvorfor der benyttes batterier til at give denne strøm. De fleste kameraer bruger AA batterier, men andre batterityper bruges også. Nikkel Metal Hybride (NiMH) genopladelige og Alkaline og Litium
batterier, kan alle bruges i vores kameraer fra Covert.
Vær opmærksom på kun at bruge batterier som er kompatible til de forskellige mærker
af kameraer på markedet. I Jagtoasens kameraer er de kompatible batterier, dem som
kan købes hos Jagtoasen.com, ALDI batterier og Duracell.
Indenfor batterimærker er der også stor forskel på priserne, og de billigste batterier
er som hovedregel også dem der holder strøm i kortest tid. Ligesom så meget andet,
hænger pris og kvalitet også sammen, når man taler om batterier. I alle de år jeg har
brugt vildt- og overvågningskameraer, har det evige problem været holdbarheden af
de isatte batterier, specielt når det bliver koldt i vejret. I de kolde vintermåneder og
frostvejr, falder holdbarheden markant hos samtlige batterityper. Kulde er noget af det
7
værste for batterierne, hvilket de fleste også har oplevet
med deres ældre bil, som har svært ved at kunne trække
motoren rundt efter en nat med -15 graders frost.
Jo flere billeder kameraet tager, jo flere gange kameraet
skal aktivere IR dioderne (lys om natten), og jo flere IR
dioder kameraet er fyldt med, jo mere strøm skal der
til at få det hele til at virke optimalt. Til nogle kameraer
kan man få ekstraudstyr som solceller, eller mulighed
for tilslutning af et eksternt batteri, alt sammen for at
kompensere for nogle kameraers store forbrug af strøm
- og derved også en dårlig batterilevetid.
Du skal regne med at batterierne i kameraet kan holde
mellem 3 og 8 måneder, afhængig af hvilket kamera man
taler om. Lad være med at købe de billigste batterier på
markedet, og sikrer dig at du altid har mindst et sæt ekstra batterier klar til kameraet. Man løber næsten altid
tør for strøm, på de mest ubelejlige tidspunkter. Når der på databladet for et vildt- eller overvågningskamera står en tidsperiode for, hvor længe et kamera kan fungere ved
fuldt opladede batterier, skal man lige tage højde for hvordan man er kommet frem til
resultatet. De udregninger som bruges, er hvis kameraet tager nogle få billeder i dagtimerne, og nogle få billeder i nattetimerne (med IR), alt imens temperaturen er som
en lun sommerdag. Hvis kameraet tager mange billeder om dagen, ligeså om natten
(hvor IR bruges), og det samtidig er om vinteren i -10 graders frost, tja så kan enhver
regne ud, at den oplyste batterilevetid på databladet ikke holder.
Video opløsning
Videoopløsningen kan være i forskellige kvalitet, eks. fra 640x480 til 1280x720, som
er i HD kvalitet, og det bedste.
Vær opmærksom på at der er stor forskel på om man taler om billedeopløsningen på
de billeder som MMS kameraet sender (lav opløsning), og billedopløsningen på de
billeder ig video, som gemmes på SD kortet (høj opløsning).
Billedopløsning contra vejret
Uanset hvor gode og skarpe billeder vildt- og overvågningskameraet tager, spiller vejret en stor rolle.
I regnvejr, dis eller tåge kommer selv det bedste kamera til kort. Specielt i tåget og diset vejr, er det næsten
umuligt at se noget på billederne - uanset den normale
billedkvalitet.
Billedopløsningen på dit vildt- og overvågningskamera
skal være så stor som muligt. Jo højere billedopløsning,
desto skarpere billeder kan man generelt sige. Dette
hænger bla. sammen med hvor mange MP (megapixels)
kameraet har. Læs om MP her på side 3.
8
MMS
MMS er en forkortelse for Multimedia Messaging Service, og betyder at man kan sende og modtage beskeder som indeholder tekst, billeder, video og lydklip. De
fleste vildt- og overvågningskameraer som sælges i dag
som kan overføre data trådløst, sender billederne som
MMS. Når billederne bliver sendt som MMS, er det begrænset hvor mange data som kan overføres, hvilket
har indflydelse på kvaliteten af de sendte billeder. Den
bedste overførsel af trådløse billeder, fås hvis kameraet
kan sende trådløse billeder via Mobilt Interne / GPRS.
Husk på at kameraet altid vil gemme billederne på SD
kortet i den højeste opløsning, hvis det er indstillet til
det, ligesom man ikke kan sende videooptagelser.
Mobilt Internet / GPRS
Mobilt Internet eller også kaldet GPRS, står for General
Packet Radio Services. Det er en måde at sende billeder
via trådløs dataoverførsel. Når du sender billederne via
GPRS, kræver det at du har et Data Simkort. Sendes
billederne via GPRS, kan du kun modtage billeder på din
email. Det kan sagtens lade sig gøre også at modtage
GPRS billederne på din mobiltelefon, det kræver bare at
du kan se dine mails på din mobiltelefon, hvilket de fleste
kan i dag.
Hukommelseskort / SD kort
I dit vildt- og overvågningskamera skal der bruges et hukommelseskort også kaldet
SD kort. Hukommelseskortet bruges til at lagre de billeder- eller videooptagelser som
kameraet tager. Brug den type hukommelseskort som sælgeren af kameraet anbefaler, da nogle vildt- og overvågningskameraer fungerer bedst med et
bestemt kort, fremfor et andet. Skulle der mod forventning senere opstå problemer med kameraet, er det altid bedst hvis man har brugt
de hukommelseskort som sælgeren af kameraet anbefalede. De fleste
vildt- og overvågningskameraer kan indeholde hukommelseskort op til
8GB, andre op til 16GB eller 32GB. Jeg vil klart anbefale at man har 2
hukommelseskort til hvert kamera. Hvis man har 2 hukommelseskort til
kameraet, er det dejlig nemt at udtage det ene hukommelseskort, og
isætte et nyt tomt kort, og efterfølgende tage hukommelseskortet med billeder eller
videooptagelser med hjem til computeren, mens kameraet i skoven stadig er aktivt.
Lydoptagelse (ved video)
Nogle vildt- og overvågningskameraer kan optage lydfiler mens der optages videosekven-
9
ser. En “smart” finesse som mere er tilegnet tyveriovervågning end vildtovervågning.
Dato, klokkeslet, månefaser, temperatur, tekst
På dit vildt- og overvågningskamera skal man kunne se dato og klokkeslet, som vises i bunden af hvert billede eller i.f.m. afspilningen af en videooptagelse. Månefaser er vigtige at have såfremt vildtkameraet skal bruges til overvågning af vildsin. På
den måde kan man registrere hvordan månefasen har
været, udfra billeder af vildsvin fra vildtkameraet. Ved
denne måde ved du hvornår vildsvinene vil besøge foderpladsen i forhold til de registrerede månefaser. Kan
du skrive en Tekst/Name på kameraets billeder, så det
fremgår på hvert billede, hvilket kamera som har taget
billedet, er det en stor fordel, specielt hvis man har
flere kameraer ude i naturen. Temperatur o.lign. er jo
meget “nice”, men absolut ikke et must.
Overwrite
Overwrite betyder at når SD kortet er fyldt, begynder kameraet at optage nye billeder
oven på de gamle. Dvs. at det billede der er taget først, slettes og erstattes af et nyt
billede osv. Overwrite anbefales kun at benyttes ved overvågning i.f.m. tyverisikring.
Laser til indstilling
En laserstråle til indstilling af centrum i dit søgefelt, findes på flere vildt- og overvågningskameraer i dag. Ved opsætningen af kameraet aktiverer man laserstrålen,
hvorefter man kan se (hvis man kan se og følge laserstrålen, hvilket er svært i dagslys)
hvor søgerens centrum er placeret, hvilket på det færdige billede, gerne skulle udgøre
midten af billedet.
Sensor til indstilling
Indstilling ved sensorbevægelse er en god ting. Efter du har opsat kameraet hvor du
ønsker dette, kan du evt. sætte kameraet på Setup. Herefter aktiveres sensoren og du
kan bevæge dig rundt foran kameraet. Hver gang kameraet registrerer din bevægelse,
vil en lille lampe på forsiden af kameraet blinke.
På denne måde kan du teste hvor kameraet vil “fange” en evt. bevægelse. Vær opmærksom på at du er betydelig højere end de fleste dyr, hvorfor du bliver nødt til at
gøre dig mindre foran kameraet, for at sikre at kameraet nu også fanger bevægelser
i rævehøjden. Efter at jeg har kravlet rundt foran alle mine vildtkameraer gennem
mange år, bruger jeg nu én af mine hunde til denne test. Jeg tager en håndfuld hundegodbider og og spreder ud foran kameraet, præcist der hvor jeg vil tjekke om kameraet
“fanger” dyrene. Herefter står jeg stille og kigger på hunden og kameraet, og kan på
denne måde se på den lille lampe på kameraet, hvornår sensoren opfanger hundens
bevægelser.
10
Sensor
Sensoren i vildt- og overvågningskameraerne reagerer på bevægelse og varmeforskelle. Når sensoren registrerer en bevægelse eller udsving i varmeforholdende, giver
sensoren besked til kameraet, som starter med at tage billede/billeder eller starter
videooptagelse. Hvis det er overskyet, og solen pludselig bryder frem, kan der ske det
at jorden, evt. en sten eller andet, hurtigt bliver opvarmet af solens stråler, hvorved
sensoren reagerer på den pludselige varme.
Justerbar sensor følsomhed
Man kan normalt justere følsomheden for sensoren mellem Høj, Middel eller Lav.
Jeg har den altid stående på Høj, da jeg hellere vil have for mange billeder, end for lidt.
Med Timelaps er det lige meget hvor mange billeder der er, da softvaren bare kan sortere billederne for mig (se Timelapse).
Vær altid opmærksom på højt græs eller grene fra buske/træer, som hænger ned umiddelbart foran kameraet. Hvis kameraets sensors følsomhed står på Høj, og der samtidig
er grene eller højt græs umiddelbart foran kameraet, vil det tage rigtig mange billeder
af ingenting, da kameraerts sensor vil reagere hver gang det høje græs eller en gren
umiddelbart foran kameraet, bevæger sig i vinden. Da sensoren også reagerer på varmeforskelle, vil solens varmepåvirkning også påvirke sensoren, specielt hvis sensorens
indstilling er sat til Høj. Dette kommer specielt til udtryk hvis det en dag veksler meget
mellem sol og skygge på det samme sted.
Antal foto pr. aktivering
På nogle vildt- og overvågningskameraer kan man indstille det til at tage 1, 2 eller 3
billeder hurtigt efter hinanden, hver gang sensoren bliver aktiveret. Jeg foretrækker
normalt at lade kameraet tage 3 billeder ved hver aktivering. På den måde er jeg sikker
på at kameraet får taget mange billeder, og derved er der også flere chancer for at jeg
eks. får et billede af bukken, hvor jeg bedst kan betragte dens opsats.
Hvis man har et vildt- og overvågningskamera som sender billederne via MMS eller
GPRS, vil det kun være det første billede af de 3 hurtige billeder ved aktiveringen af
sensoren, som sendes til mobiltelefon og / eller emaile. Alle 3 billeder lagres selvfølgelig
på det hukommelseskort som sidder i kameraet.
11
Forsinkelse / Delaytid
Forsinkelse / Delaytid betyder hvor lang tid vildt- og overvågningskameraet skal “sove”
efter det har været aktiveret. Indstiller du denne delaytid interval til eks. 5 minutter,
betyder det at efter kameraet har været aktiveret, og taget billede eller optaget en
video-optagelse, går der 5 minutter, før sensoren igen kan give kameraet besked på at
tage et billede, eller optage video, af det som kommer ind i søgefeltet.
Dvs. hvis der 2 minutter efter den sidste aktivering kommer et dyr eller menneske ind
foran kameraet, vil det ikke tage billeder, eller starte en videooptagelse, da kameraet
jo er sat til at “sove” i 5 minutter. Jeg plejer at indstille delaytiden til 20 sekunder på
ikke-MMS kameraer. På den måde mister jeg ikke mange optagelser. Jeg vil nemlig hellere have for mange billeder - end for lidt.
Hvis du vil bruge dit vildt- eller overvågningskamera med MMS, bør du også indstille
delaytiden. Da det tager ca. 45-50 sekunder fra billedet er taget, lagret på SD kortet,
og færdigsendt til din mobil og/eller mail, indstilles delaytiden til 1 minut på MMS kameraerne, hvis du ønsker at modtage så mange billeder som muligt.
LCD skærm
LCD betyder (Liquid Crystal Display).
De fleste vildt- eller overvågningskameraer er udstyret
med en 1,5”, 2,0”, 2,5” eller 3,0” LCD skærm, til visning af billeder eller optaget video. Skærmen bruges
også når man manuelt programerer kameraet. En LCDskærm består af bittesmå pixelceller, hvor der i hver
pixel findes det man kalder flydende krystaller. Disse
flydende krystaller kan dreje og derved lade lys passere
frit igennem eller begrænse lysintensiteten. Herefter
bruges tre endnu mindre pixels i rød, grøn og blå, som
skaber alle farver ved at blande de tre grundfarver. En LCD-skærm kan dog ikke selv
skabe lys, så derfor sidder der enten lysstofrør eller lysdioder (LED) bag selve skærmen. LCD-teknologien kan bruges i helt små skærme op til meget store skærme.
Photo Burst
Under Photo Burst kan du programmere dit vildt- eller overvågningskamera, om det
skal tage ét, to eller tre billeder i hurtig rækkefølge, ved hver aktivering af sencoren.
Hvor hurtigt kameraet tager eks. tre billeder efter hinanden, er afhængig af kameraets triggertid / reaktionstid. Hvis MMS kameraet er sat til at tage 3 billeder ved hver
aktivering, sendes kun det første billede som MMS, mens alle tre billeder lagres på SD
kortet. Du kan læse om triggertid / reaktions tid på side 4.
12
Start - Stop
Start - stop betyder at du kan vælge at vildt- eller overvågningskameraet kun skal være
aktivt, dvs. virke indenfor et bestemt tidsperiode i døgnet.
Hvis du aktiverer Start - Stop i programmeringen, bliver du bedt om at vælge et STARTtidspunkt og et STOP-tidspunkt. START-tidspunktet kunne man evt. sætte til kl. 18:00,
og STOP-tidspunktet kunne man evt. være kl. 05:30. Når man gemmer denne programmering, vil kameraet kun tage billeder eller optage video (afhængig af hvad det er
sat til), i tidsrummet mellem kl. 18:00 og kl. 05:30.
Ved denne programmering betyder det også at kameraet i tidsrummet mellem kl. 05:30
og kl. 18:00 er inaktivt, og derfor ikke tager billeder eller optager video.
SMS Switch
SMS Switch er at finde på nogle af de MMS-kameraer, hvor man
kan sende en SMS-kode til MMS kameraet, som straks efter sender et billede tilbage til ens mobil/email, uden at sencoren i kameraet har været aktiveret. Hvis SMS Switch er på OFF, kan man ikke
fjerstyre MMS kameraet.
Password
Man har på de fleste vildt- eller overvågningskameraer mulighed for at indtaste en personlig 4 cifrede kode, hvilket bevirker at man ikke kan komme ind i programmeringen
medmindre man først indtaster den 4 cifrede kode.
Den 4 cifrede kode er ikke en tyverisikring, da en evt. tyveknægt, når han stjæler kameraet jo ikke ved, at han skal bruge en kode for at kunne bruge kameraet efterfølgende. Det er også 100% sikkert at tyven ikke kommer og afleverer kameraet tilbage,
fordi han ikke kan knække koden.
Det er langt bedre at gravere eller brænde sit navn eller telefon nummer ind i fronten
på kameraet, så det let kan genkendes hvis det stjæles.
Hvis man ikke kan huske sin kode, bør forhandleren ligge inde med en masterkode.
Hvis man vil sikre sig bedst muligt mod tyveri af kameraet, kan man evt. bruge en Phyton Lock Camo kæde eller en KeepSafe Covert.
Phyton Lock Camo
KeepSafe Covert
13
SUPPORT
afd. hos Jagtoasen.com, kan kontaktes
alle ugens dage, 365 dage om året
i tidsrummet 09:00-21:00, på +45 31 21 15 21
14
15
16
17
18