1. No category

Når kærlighed gør ondt.notebook
December 18, 2013
Billedets rum
•
Billedets rum og dybde er bygget op af flere elementer. Ting kan være tegnet tæt på og dermed se store ud, eller de kan være tegnet langt fra og derfor se små ud. Billedet kan på den måde få dybde, selvom det er fladt.
Billedets mange rum
Et billede kan overordnet inddeles i tre dele, når man skal beskrive dets dybde og rum. De tre planer er forgrund, mellemgrund og baggrund.
Overlapning kan også bruges til at skabe dybde i billedet. Overlapning er, når et billedelement ligger ind over et andet, og det dermed ser ud som om, at det er foran, og det andet er bagved.
En anden måde at skabe dybde på er ved størrelsesgradienter. Det betyder, at ting af samme størrelse tegnes mindre og mindre, hvilket giver en dybde i billedet, fx en række af telefonpæle eller træer.
Kunstneren kan også vælge at lave fladebilleder uden at forsøge at skabe dybde i billedet. Så ser det ud som om, at alle billedelementer ligger på samme niveau.
Billedets perspektiv
Billedets perspektiv er også med til at skabe dybde i billedet. Perspektivet kan være opbygget meget forskelligt.
Farve­ og luftperspektiv kan bruges til at skabe dybdevirkning i billedet. I forgrunden placeres de varme farver, fx rød, gul og orange. I mellemgrunden de neutrale farver, fx grøn, og i baggrunden de kolde farver, som eksempelvis blå.
I linearperspektivet bruger man linjer til at konstruere billedrummets dybde. Det kan være direkte eller indirekte linjer, som mødes i et forsvindingspunkt. Hvis man trækker en vandret linje gennem forsvindingspunktet, får man horisonten.
I centralperspektivet ligger forsvindingspunktet på billedets lodrette midterakse. Det skaber symmetri og orden i billedet. Det er vigtigt i fortolkningen af billedet at finde frem til dets forsvindingspunkt.
Billedets synsvinkler
Motivet på billedet er set fra en bestemt synsvinkel. Synsvinklen skaber et forhold mellem motivet og beskueren.
I et normalperspektiv ser man lige ind på motivet. Det betyder, at motivet er i øjenhøjde.
Et fugleperspektiv er, hvor man ser oppefra. Det betyder, at man ser ned på motivet. Det kan give en følelse af overblik. Et frøperspektiv er derimod, hvor man ser nedefra og op på motivet. Det kan give en følelse af at være mindre end det, man ser på.
1
Når kærlighed gør ondt.notebook
December 18, 2013
Farver
•
Farverne kan understrege følelser og stemninger såsom varme, kulde, nært og fjernt. De kan også have symbolsk betydning, fx et rødt hjerte eller en hvid due.
Farverne
Farverne kan sættes i system i farvetrekanten og farvecirklen. Her kan man tydeligt se farvekontrasterne og de kolde og varme farver.
Primærfarverne er de rene farver, som ikke kan blandes af andre farver. Af dem kan man blande alle andre farver. En blanding af to primærfarver danner sekundærfarverne. En blanding af både primær­ og sekundærfarver giver mellemfarver, og en blanding af to sekundærfarver giver jordfarverne, også kaldet tertiærfarverne. Komplementærfarverne er to farver, som står overfor hinanden i farvecirklen og er hinandens modsætninger. Når disse to blandes kaldes det komplementærblanding. De akromatiske farver består af sort og hvid og er ikke rigtige farver.
Hvordan virker farverne?
Røde, gule og orange farver kaldes for de varme farver. De minder en om sol, ild og varme. På billedfladen virker det, som om de rykker frem i billedet.
De blå nuancer derimod betegnes som de kolde farver. De minder en om himmel og hav, og på billedfladen rykker de tilbage i billedet.
Farvekontraster
Farverne virker ind på hinanden. De kan forstærke hinanden og skabe variation. Hvis der er stor forskel mellem noget, kaldes det en kontrast, fx mellem sort og hvid.
Kunstneren bruger farvekontrasterne for at skabe stemning, symbolik og rum i sine billeder. Ud fra den 12­delte farvecirkel, kan man finde forskellige vigtige kontraster.
Forskellige kontraster
En kontrast er en modsætning. I forhold til kontrastfarver findes der mange forskellige modsætninger, men nogle er mere anvendte end andre.
Ofte ses varme­kuldekontrasten, som er, når de varme røde og de kolde blå farver er sat overfor hinanden.
En anden brugt farvekontrast er komplementærkontrasten. Det er, når farver, der ligger overfor hinanden i farvecirklen, forstærker hinanden. Deres farve og lyskraft øges, fx rød og grøn.
I naturbillede ses ofte kvantitetskontrast. Det er, hvis der er stor forskel på størrelsen af farvefladen, fx en stor grøn mark med en lille rød blomst.
Kunstneren kan lave en kontrast mellem lys og mørke i billedet, det kaldes lys­mørkekontrast.
Farvesymbolik
Farver kan have en symbolsk betydning. Farven fortæller således ikke kun om tingen, den viser, men giver også en dybere mening. Kunstneren kan vælge at benytte bestemte farver, for at give en bestemt stemning, fx forbindes sort ofte med døden. Farvesymbolik anvendes over alt i verden, men det er ikke altid, at der er den samme forståelse for farvens symbolik.
2
Når kærlighed gør ondt.notebook
December 18, 2013
Billedanalyse
•
Billedkunstnere arbejder, undersøger og eksperimenterer med deres billeder og billedsprog. De kender reglerne, og de bryder reglerne for, hvordan man laver billeder.
Brug øjnene
Når man skal forstå og analysere et kunstværk, skal man bruge sine øjne, sin nysgerrighed, fantasi, og viden. Man kan se på billedet og billedets motiv på forskellige niveauer. Det er vigtigt ikke at hoppe direkte over i fortolkningen af værket, men være åben over for værket og de spor, der er i værket.
Formen og motivet
Det første niveau handler om, hvad man ser på billedet, altså billedets form. Her beskrives billedet, som det ser ud uden en analyse og fortolkning af billedet.
I motivet kan der være en historie, som man kan aflæse. Derudover er det interessant at se på, om billedet er abstrakt eller realistisk, hvilken tid det foregår i, og hvilke billedlige virkemidler det består af, såsom linjer, flader og farver.
Indhold og analyseredskaberne
Det næste niveau er analysen af billedets indhold. Her ser man på, hvordan værket er lavet, og hvad værket omhandler. Det er her vigtigt at inddrage alle væsentlige og vedkommende analyseredskaber, fx komposition, farver og beskæring.
Fortolkning og symboler
Det tredje niveau er fortolkningen. Her samler man alle iagttagelserne og giver et bud på billedets hensigt og budskab.
I mange billeder er der indlagt forskellige symboler, som har stor betydning for budskabet i billedet. Nogle symboler er mere direkte end andre. Symbolerne kan bruges til at fortolke billedet. Symbolerkan forstås ud fra deres tid, kultur eller kontekst. Der findes bl.a. kollektive og kulturelle symboler. Kollektive symboler er symboler, som alle kender til, fx flaget og korset. Kulturelle symboler tilhører derimod kun én bestemt kultur. Derudover er der også symboler, som kunstneren selv skaber.
Perspektivering og genre
Til slut kan billedet perspektiveres til fx andre billeder fra samme periode eller med samme tema. I perspektiveringen er det interessant at undersøge, om billedet tilhører en bestemt genre. Det kan fx være en ny genre for sin tid, en genre, der hylder fædrelandet, fokuserer på naturen eller altid har opstillede malerier.
Billedet kan altså både perspektiveres til andre billeder fra samme periode eller genre eller billeder med samme tema eller af samme kunstner. En perspektivering kan også være til andre kunstarter
3
Når kærlighed gør ondt.notebook
December 18, 2013
En ligfærd...
Jørgen V. Sonne
Fortæl historien
- Hvad ser du på billedet?
- Hvad er gået forud?
- Hvad sker der så nu?
- ...?
de
Undersøg detaljerne
- hvorfor står de, som de står?
- hvad har han/hun i hånden?
- osv...!?
e
Bill
Brudefærd...
yse
l
a
an
Analyse
- brug redskaberne fra
danskfaget.dk til at lave en
analyse, at de ting I finder
relevante!
4