N-SERIEN

nyt
Nr. 2
TIDEN GIK FRA BØRN OG FORÆLDREKONTAKT
SELVEJENDE -
KORT FRA IDE TIL VIRKELIGHED
BORGMESTER HEJSER FLAG
FOR GRØNNE SPIRER
sONJA FRA sAXOGADE - CIVILSAMFUNDET I PRAKSIS
PROJEKT FOREBYGGENDE ARBEJDE I FAMILIEN
FORSKNINGEN TALER
IKKE FOR STØRRE INSTITUTIONER
BØRNS RET TIL FÆLLESSKABER
Juli 2010
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010
Leder
Tiden gik fra børnene
og forældrekontakten
E
fterhånden ved vi, hvad områdeledelse er. Områdeledelse er et ekstra indskudt administrativt led,
som finansieres gennem en reduktion af timetallet i den
enkelte fysiske institution. Man skaber penge til områdeledelsen ved at fjerne nogle såkaldte administrative
timer fra institutionslederen og dennes souschef. Da
lederen forsat skal være på fuld tid efter indførelse af
områdeledelse, så tages timerne fra den samlede sum
af personaletimer til hele institutionen. Nedskriver man
med f.eks. 15 ugentlige administrationstimer, vil der
skulle hentes 15 timer fra de øvrige timer til pædagoger
og pædagogmedhjælpere.
Jens Terp
bestyrelse, hvor forældrerepræsentanter fra forskellige
institutioner sidder i en fælles overbestyrelse og ’bestemmer’ over penge og pædagogik. Men hele tanken
med en forældre i bestyrelsen var at bringe personale
og forældre tæt sammen omkring det, som det hele
drejer sig om, nemlig at have reel indflydelse og skabe
de bedst mulige udviklingsrum for forældrenes børn.
Man kan ikke vide det med sikkerhed, men det kunne
ligne en tanke, at det nye administrative led, som jo
finansieres af både brugerbetaling (forældrebetalingen) og gennem kommuneskatten, måske aflaster den
centrale administration i kommunen, og således skaber
en medfinansiering gennem de 30% i forældrebetaling.
Kommunerne fattes penge, men måske er områdeledelse
en lige lovlig smart konstruktion?
Flere undersøgelser har vist, at den pædagogiske leder
i en institution under områdeledelse ikke får mere tid
til den direkte og indirekte brugerkontakt (tid på stuen,
kontakt med forældrene). Så tiden går af to omgange
fra børnene. Første gang, når der skæres i det samlede
timetallet, og anden gang, når den pædagogiske leder
alligevel skal udføre ledelsesfunktioner.
Men hvor var det lige, jeg kom fra. Det var det med tiden, der gik fra børnene og forældrekontakten. Den ene
strukturforandring efter den anden skyller i disse år ind
over vores daginstitutioner. Selv denne leder fortaber
sig i økonomiske analyser, i stedet for at beskæftige sig
med hvordan tiden faktisk bruges på børnene og et godt
samspil med deres forældre. Skal institutionerne reelt
kunne leve op til Regeringens ambition om inklusion af
børn med særlige behov, så nytter det slet ikke med
”reformer”, der fjerner tid fra børn og forældrekontakt.
Det er i særlig grad forældrekontakten, der forsvinder
tid fra. Det kan derfor ikke undre, at forældretilfredshed i de århusianske daginstitutioner faldt fra 89% til
76% efter indførelsen af områdeledelse. Århus kommune
skal have ros for, at turde og ville lave disse tilfredshedsundersøgelser. Men da forældretilfredshed nok
snarere afdækker relationen mellem forældre og personalet i institutionerne, er det der afdækkes i undersøgelserne, desværre et billede på en hverdag, hvor det
er kontakten og kommunikationen mellem forældre og
personale der kommer til at lide stærkt når man indfører områdeledelse.
God sommer til alle vores tilknyttede institutioner og
samarbejdspartnere.
Jens Terp
Landsformand
Yderligere har områdeledelse skabt en ”semi-politisk”
NYT - Frie Børnehaver og Fritidshjem
Udgives af Fonden Frie Børnehaver Børn og Service
Klerkegade 10 B, 1308 København K
Tlf. 33 14 88 90 • [email protected] • www.frie.dk
Ansvarshavende: Svend Erik Christiansen
Annoncer: Bent Larsen - dir. tlf. 33 38 41 51
Redaktion: Karen Skau Meincke, Ebbe Søgaard
Kurt G. Jensen, Bent Larsen
Deadline 3 - 2010
Redaktionelt stof: 06.09.2010
Foto og layout: Bent Larsen
Forsidefoto: Sarah, Sundpark Børnehave
2
Produktion:
Kailow Graphic, ISO 14001 miljøcertificeret
Frie Børnehaver
Børnehaver og
og Fritidshjem
Fritidshjem •• 2
2 •• Juli
Juli 2010
2010
nyt -- Frie
København
Ny institutionsstruktur
eller besparelser
B
ørn og Unge området i Københavns Kommunes mangler 350 mio. kr. i budgettet
for 2011. Det sker blandt andet som følge af, at antallet af børn der skal bruge
institutionspladser, er steget mere end forventet.
Kommunen arbejder i den forbindelse på implementering af en ny budgetmodel,
som bl.a. har til formål at straffe mindre og belønne større institutioner. Dette
ved bl.a. at fjerne eller børnetalsregulere det grundtilskud, som i dag ydes til alle
institutioner uanset størrelse.
Endvidere arbejdes der på at indføre klyngeledelse for henholdsvis kommunale
og selvejende institutioner, hvor en leder tænkes blive overordnet leder for en
række institutioner i ”klyngen”. Processen har været voldsomt forceret og dikterende fra kommunens side, og fraværet af
ledelsesmæssige eller pædagogiske perspektiver er markant.
Kommunens tiltag har af samme årsag været genstand for stor debat og modstand fra de selvejende institutioners side. Frie
Børnehaver og Fritidshjem har derfor arrangeret en række af informations- og debatmøder for ledere og bestyrelsesformænd.
Eksempelvis var over 200 ledere og formænd samlet i Nørrebro-Hallen i København for at drøfte kommunens planer.
Desuden har forældre været aktive og bl.a. arrangeret en bamse-happening: ”Du må få min bamse, hvis jeg må beholde min
pædagog”. Se fotos fra disse aktiviteter her ovenfor.
Frie Børnehaver og Fritidshjem finder det urimeligt, at et øget børnetal i København alene skal være Børne og Ungeområdets
problem. Det forhold, at forældre vælger at blive boende eller flytte til København, skaber et øget skattegrundlag – en øgning
der også bør komme området til gavn. Frie Børnehaver har formidlet budskabet til Overborgmester Frank Jensen.
kgj
3
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010
Selvejende - kort fra ide til virkelighed
En anderledes
studietur
”Hoch wie ein Haus”
Af Erik Nielsen,
Idrætsbørnehaven Hylet
S
elvom vi er en blandet skare af danske og tyske børn og voksne så kan vi
lege sammen og lære af hinanden.
Idrætsbørnehaven Hylet har været på
”studietur” i Berlin. Det var ikke en
traditionel studietur, hvor kun det pædagogiske personale var af sted for at lære
noget og hente ny inspiration. Nej, her
tog alle af sted, børn, søskende, forældre, endda et par bedsteforældre,
og så personalet.
Alle børn og voksne strækker sig
Og flad som en pande kage.
Og alle ligger ned på græsset
Latteren bølger over legepladsen
børn og 31 voksne, som blev hentet af
en bus ved børnehaven (enkelte børn
skulle af forskellige årsager ikke med,
dem var der sørget for pasning til). Efter
en fin tur gennem Danmark og Tyskland
med masser af smukke, blomstrende
rapsmarker og storke på engene, ankom
vi til Berlin ved 22-tiden. Vi blev indkvarteret på et tidligere asylcenter, der
tysk børnehave. Den yngste af børnene
blev netop tre år på turen, og de ældste
søskende var 10-13 år. De store børn
havde status som fotografer, men da det
kom til stykket var de såmænd også med
til alle legene. De voksne deltagere var
6 fra personalegruppen og 5 tysktalende
forældre.
Resten af forældrene og de to små
søskende, der var tilbage, havde
dagen for sig selv, så der blev shoppet, besøgt museer osv.
Lære af andre kulturer
Børnehaven, vi besøgte, lå i et
Formålet med turen var, at vi samroligt, grønt kvarter i den sydvestmen med børnene ville formidle
lige del af Berlin. Det var en stor
nogle af de mange sociale lege vi
institution med over 100 børn, men
har lært, til andre børn og selv lære
den var meget velindrettet med
noget fra andre. Vi ville også vise
god plads til de enkelte grupper, og
vores egne børn, at man på trods af
der var flere gode fælles faciliteandet sprog og anden kultur kan lege
ter, bl.a. en stor sal, og en dejlig
sammen og have det sjovt. At turen
Hulehop i ring i Kinderlagesstallen Berlin sud-West
stor og indbydende legeplads.
gik til Berlin, og ikke til Brønshøj,
skyldes flere årsager. Dels, at vi har
nu fungerer som vandrerhjem. Stedet
nogle tyske forældre, der formidlede
Spontan fodboldkamp
blev indtaget med latter og gensynsglækontakten til den tyske institution, dels
Hjemmefra havde vi forberedt, hvilke
de (børnehaven var på en lignende tur
at Berlin også er lidt mere eksotisk end
lege vi skulle lege, samt delt os op i to
sidste år), og så blev der puttet børn.
Brønshøj. Vi ville selvfølgelig også bruge
grupper. Så efter, at vi var blevet budt
turen til at udbygge de sociale relationer Senere, da der blev ro i lejren, sad de
velkommen og havde udvekslet lidt
fleste voksne og nød hinandens samvær
i børnehaven, både imellem børnene og
informationer om, hvem vi var osv.,
med en kølig øl i forårsnatten.
imellem de voksne.
blev vi integreret i to forskellige tyske
Fredag morgen kl. 9.45 sad 29 børn og
børnegrupper. Den ene gruppe blev
11 voksne i bussen igen på vej til en
En torsdag eftermiddag i maj var vi 38
inde og legede i salen, mens den anden
4
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010
Det helt rigtige spisested for børn og voksne: Tapas-Bar Senefelder str. Prenzlauer Berg. Berlin.
gruppe gik ud og indtog legepladsen. De
tyske børn var lidt skeptiske i starten
men tøede hurtigt op, ikke mindst fordi
deres voksne var med på legene med det
samme og deltog med iver og glæde.
Undervejs var der plads til, at vi kunne
snakke med de voksne om, hvad ideen
med legene var. Der blev leget næsten
2 timer, og det hele sluttede med en
spontan fodboldkamp, hvor både danske
forældre og børn fra hele børnehaven
deltog.
Besøget var absolut en succes, hvor
alle kunne tage noget med sig hjem.
Alle havde haft det sjovt og oplevet,
at man trods sprogforskellen kunne
lave mange sjove ting sammen, både
børnene indbyrdes, men også børn og
voksne sammen. Vi havde fået et fællesskab og oplevet, at vi kunne mødes
på tværs af alder og kultur i en positiv
stemning. Flere af os voksne oplevede,
at de tyske børn kom og tog os i hånden
og ville gerne vise os noget, snakke med
os og være sammen med os viser endnu
engang, at voksne der engagerer sig og
leger sammen med børn giver dem en
tillid og tryghed til voksne.
Efter besøget i børnehaven tog vi hen til
Ufa fabric, et tidligere filmstudie, der
nu fungerer som kultursted med forskellige værksteder. Her er bl.a. en cafe,
hvor vi i forvejen havde advaret dem
om, at vi kom og spiste frokost, så der
blev sat adskillige pizzaer til livs. Ved siden af ligger et område, der bliver brugt
som en slags fritidsklub, men som også
er åbent for andre. Her var kaniner,
høns, en gris, heste, træer man kunne
klatre i, rutschebane osv.
Bussen hentede os, og vi var tilbage ved
vandrerhjemmet kl. 15, hvor forældrene
glade tog mod deres børn.
der både var plads til at være sammen, at være voksen, at være barn, og
ikke mindst at være et fællesskab, der
bare fungerede og blev styrket. Det var
meget livsbekræftende at se, hvordan
børnene legede sammen på tværs af køn
og alder, og hvorledes børnene tog sig
kærligt af hinanden og udbyggede deres
venskaber, mens de indsnusede storbyen
og den nye kultur.
Berlin er en meget børnevenlig by med
adskillige spændende legepladser. En
af vores lokalkendte forældre havde
anbefalet en restaurant, der havde udeservering ved en legeplads. Her var der
bestilt bord til alle fredag aften. Vejret
var skønt, børnene legede, og de voksne
fik både spist og drukket et glas vin eller
øl, mens snakken gik.
Idrætsbørnehaven Hylet,
ved Erik og Kirsten,
der også har taget fotos.
Indsnusede den nye kultur
Lørdag var der ”fri leg”. Om eftermiddagen var der en kort guidet tur med
bussen, som man kunne deltage i, hvis
man havde lyst. De fleste familier valgte
at bruge dagen på egen hånd med besøg
i svømmehal, zoologisk have, radiotårnet mv.
Søndag gik turen hjemad efter en lille
sviptur til Det olympiske Stadion.
Alt i alt var det en fantastisk tur, hvor
5
Markus kan alt.
nyt
nyt- Frie
- FrieBørnehaver
BørnehaverogogFritidshjem
Fritidshjem• •2 2• •Juli
Juli2010
2010
Natur og Miljø
Af Ida Kryger,
projektkoordinator i Friluftsrådet
”Grønne Spirer”
inspirerer til udeliv og gode naturoplevelser
N
aturen er verdens største legeplads
og fyldt med gode oplevelser for
både børn og voksne. Det ved de fleste
pædagoger godt, men hvordan får man
mere natur ind i en travl hverdag i institutionen? Grønne Spirer er sat i verden
for at gøre det nemt og inspirerende for
pædagogerne at bruge naturen.
Hvad er Grønne Spirer?
Friluftsrådets Grønne Spirer er et tilbud
til børneinstitutioner, hvor man gerne vil
prioritere natur og udeliv i hverdagen.
Grønne Spirers mål er, at skabe naturglæde og spirende miljøbevidsthed hos
de yngste, samtidig med at børnene inspireres til et sundt og aktivt udeliv fyldt
med oplevelser.
350 institutioner er aktive i Grønne
Spirer. Over 100 af disse har gjort en
særlig indsats og hejst et Grønt Flag som
symbol på en aktiv, grøn hverdag.
Myresafari og hyldekærester
Pædagogerne i Grønne Spirers netværk
er i naturen året rundt. For tiden er der
masser af oplevelser derude: insekter
myldrer frem over alt, der laves bladkranse og plukkes blomster, der er gang i
højbede og kompostbeholdere og fuglene
har travlt i træer og redekasser. Snart
blomstrer hylden, og så er det tid for
hyldekærester over bål! Pædagogernes
erfaringer og gode ideer formidles via
nyhedsbrevet og på hjemmesiden: www.
gronnespirer.dk
Det skal være nemt og sjovt
Via Grønne Spirer vil vi gøre det nemt og
sjovt for pædagogerne at være i naturen
med børnene, for når de voksne har
det sjovt, får børnene det også sjovt.
Grønne Spirers fornemmeste mål er engagerede voksne, der oplever og undres
med børnene. Derfor udbyder vi kurser
og let tilgængeligt materiale med masser af aktivitetsforslag lige til at gå til.
Alle institutioner kan være med i Grønne
Spirer og modtage materiale, kurser og
støtte fra netværket. Det er frivilligt om
institutionen vil gøre en særlig indsats,
og dermed modtage Det Grønne Flag.
Mange af vores institutioner
deltager i ”Grønne Spirer”
I indeværende år deltager 293
antal institutioner i ordningen
og heraf er de ca. 10 % tilknyttet Frie Børnehaver. Det grønne
flag vejer da også rundt om i
landet i 11 af vores institutioner.
Vi er glade for endnu engang
at kunne sige, at Frie Børn er
Grønne børn!
Børnene og det gode udeliv
Undersøgelser der viser, at ophold i naturen giver børnene en sundere hverdag
på flere planer: Øget fysisk aktivitet,
øget koncentrationsevne, bedre balance,
bedre motorik og færre sygedage. Børnene får også en psykisk ballast i kraft af
flere personlige sejre og færre konflikter
børnene imellem. Under åben himmel er
der plads til både de vilde og de stille.
Find en naturaktivitet på
www.gronnespirer.dk
Grønne Spirer har beskrevet mere end
200 sjove naturaktiviteter på hjemmesiden www.gronnespirer.dk. Søg på årstid,
læreplanstema og naturområde og få
inspiration og gode ideer.
På hjemmesiden kan man også se
Grønne Spirers kriterier, og man kan se
andre institutioners handleplaner.
Yderligere information: Projektkoordinator Ida Kryger, tlf.: 33280428,
email: [email protected]
66
Børn fra institutionen Børn og Miljø i Gentofte hjælper Borgmester Hans Toft med at
hejse institutionens Grønne flag som de velfortjent har fået som en markering af deres
indsats med natur og miljø i børnehøjde
Fotos: Friluftsrådet
Frie Børnehaver
Børnehaver og
og Fritidshjem
Fritidshjem •• 2
2 •• Juli
Juli 2010
2010
nyt -- Frie
7
nyt
nyt- Frie
- FrieBørnehaver
BørnehaverogogFritidshjem
Fritidshjem• •2 2• •Juli
Juli2010
2010
NYT fra naturvejlederen
Foto: Friluftsrådet
Deltag i ”Naturens Dag”,
den 6. til den 10. september
Af naturvejleder Tina Nyrop-Larsen
U
ndersøgelser har vist, at børn i dag er halvt så meget ude i naturen som
deres bedsteforældre var. Bedsteforældrene levede livet udenfor, og kom
kun ind når de skulle noget – lave lektier, spise aftensmad eller i seng. I dag er
det lige omvendt – børn går kun ud når de skal noget!
Det er synd for børnene, som går glip af en masse gode oplevelser, og for
naturen, som risikerer ikke at blive tilstrækkelig værdsat.
Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, som Frie Børnehaver og
Fritidshjem er en del af, er derfor gået sammen om at sætte fokus på børn og
natur og afholde Naturens Dag.
Som institution kan I tilmelde jer og give børnene en eller flere dage i ugen fra
den 6. til den 10. september med naturoplevelser, leg og læring.
Ved tilmeldingen kan I vælge mellem 3 aktiviteter – Skovsafari,
Vandhulsekspedition eller Det kribler og krabler
Når I melder jer til inden den 13. august modtager I en temapakke med
materialer og vejledning til aktiviteterne – det er et godt tilbud!!
Og efter dagen i naturen kan I deltage i en fotokonkurrence, hvor der er gode
præmier, bl.a. fra Matas Miljøfond.
Naturens Dag kulminerer med landsdækkende arrangementer for børnefamilier,
hvor børn deres forældre og bedsteforældre inviteres ud til mange forskellige
tilbud.
I Frie Børnehaver markerer vi selvfølgelig også dagen. Der er Åbent Hus på
vores naturgård Tinghusbakkegård i Vestskoven ml. kl. 13 og 16. Se mere om
dette arrangement på www.frie.dk.
Læs meget mere om Naturens Dag på www.naturensdag.dk og tilmeld jer. Her
kan I også finde rapporten om tre generationers brug af naturen.
Vi håber selvfølgelig, at rigtig mange af vores institutioner vil bakke op om
tiltaget og være med til at markere at vi I Frie Børnehaver prioriterer naturen i
børnehøjde!
Send gerne beskrivelser af jeres aktiviteter som I vil dele med andre på vores
hjemmeside og i næste nummer af NYT.
88
Naturvejledning
for små børn
Naturvejlederforeningens medlemsblad
”Naturvejleder” udgav i foråret et
temanummer om de 0-3 årige. Bladet
indeholder en mængde artikler om de
små børns udvikling, læring og motorik
som grundlag for naturoplevelser,
samt naturvejlederes erfaringer med
målgruppen.
I kan downloade bladet her:
http://www.natur-vejleder.
dk/6storage/853/13/naturvejleder_2010-1_til_web.pdf og sikkert finde
masser af inspiration og viden om arbejdet med de små ude i institutionerne.
Frie Børnehaver
Børnehaver og
og Fritidshjem
Fritidshjem •• 2
2 •• Juli
Juli 2010
2010
nyt -- Frie
Brevkassen
Fotos: Tina Nyrop-Larsen
Hej Tina!
Vi vil meget gerne have høns på legepladsen, men
forældrebestyrelsen er bekymret for om de tiltrækker
rotter. Vi har allerede geder og mener da også at alle dyr
kan tiltrække rotter.
Har du nogen gode argumenter eller ideer som kan
overbevise bestyrelsen om at det er en god ide at have
høns? Eller har du ideer til andre dyrearter til legepladsen
da vi gerne vil have mere end ”bare” geder? Kaniner er vi
gået bort fra at anskaffe.
Hilsen
Karina
Kære Karina
Det er rigtigt godt for børn at omgås dyr i dagligdagen. De
giver en masse sanseoplevelser, en forståelse for og respekt
for levende væsener, og de er rigtig gode at inddrage i det
daglige pædagogiske arbejde.
Desuden viser undersøgelser, at børn der omgås dyr, er
bedre til non verbal kommunikation – og det er jo en vigtig
kompetence at kunne aflæse kropssproget, som mange
gange siger mere end ord!
Hvad specielt høns angår, er de rigtig gode til at illustrere
de økologiske sammenhænge på en konkret, og dermed
forståelig måde for de små børn.
Eller sagt på en anden måde: Der kommer noget ind, som
bliver til noget der kan spises!
Og børnene kan med lethed inddrages i den daglige pasning.
De kan plukke græs og mælkebøtter, grave regnorme op
og fodre hønsene med det, samt rester fra madpakkerne
som måske ellers ville gå til spilde. Samle æg, som gerne
må spises når de er varmet op til 700 C, knuse skallerne
bagefter og give dem som et kalktilskud til de næste æg. Se
hanen parre sig med hønsene, og en skruk høne der ruger i
21 dage inden kyllingerne kommer ud. Og nævnes også
skal processen omkring liv og død, slagtning, plukning og
tilberedning.
Hønsemøget bringes til komposten som senere giver næring/
gødning til køkkenhavens afgrøder og frugt- og bærbuske.
Og så er det en fornøjelse for både store og små, at se høns
gå frit rundt på området og skrabe efter spirer, larver, orme
og snegle. Der er masser af muligheder i et hønsehold!
Angående rotter, har du da ret i, at alle dyr i princippet
tiltrækker rotter hvis man ikke er omhyggelig omkring
fordring og opbevaring af foder. Og det skal I være uanset
om det er høns, geder eller kaniner. Foder bør opbevares i
en rottesikret beholder, som købes for omkring 100 kr. Hvis
der fodres med madrester skal det ske i en plastbalje, som
fjernes hvis der ikke spises op.
Det samme gælder når I fodrer geder med foderpiller – giv
det i en spand i stedet for at lægge det på jorden. For
hønsenes vedkommende skal foderet hænges op i hønsehuset
i ”næbhøjde” da hønsene ellers vil skrabe i det med
fødderne, og foderet derved bliver spredt for alle vinde.
Jeg anbefaler geder, høns og kaniner som
velegnede dyr til børn på ude arealerne
hvis mulighederne er til det. Der er gode
erfaringer med dem alle, og hvis man skal
have dyr, skal de jo kunne bruges til noget.
Til at kæle med, eller til at give mad og
dermed vise økologiske sammenhænge.
I øvrigt kommer jeg gerne ud i forbindelse
med et forældremøde og holder et
foredrag om børn og natur, herunder dyr
i institutionen. Mange gange hjælper det
på forældrenes holdninger, når en person
udefra giver sin mening og erfaringer til
kende.
Jeg håber det lykkes for jer og børnene at
få et hønsehold!
Venlig hilsen
Tina
9
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010
Civilsamfundets i praksis
Sonja fra Saxogade er en
god og lærerig historie
Det er historien om Settlementet på Vesterbro i København også.
Læs her hvorfor!
Af Kurt G. Jensen, sekretariatschef
I
Sidenhen er virkefeltet blevet udvidet til at dække alle aldersgrupper og i stigende grad rettet mod hele byen. Ud over
børn og unge arbejdes der nu også med integration, sundhed
og beskæftigelsesprojekter. Der er endvidere forskellige
former for rådgivningsfunktioner, samt en række tilbud for
voksne/ældre borgere. Endelig har Settlementet etableret en
række socialøkonomiske virksomheder.
sidste nummer af NYT præsenterede vi et helt nyt konkret
eksempel på civilsamfundet i praksis. I dette nummer har
vi valgt at sætte fokus på en mere etableret frivillig-social
organisation.
Der er tale om organisationen ”Settlementet” som har eksisteret i næsten 100 år, og som gennem årerne har formået at
tilpasse sit virke til de udfordringer samtiden bød på.
Civilsamfundet på Vesterbro har gennem alle årene haft
foreninger, der har fungeret som talerør og kæmpet for beboernes interesser. Det har sikret Settlementet en betydelig
opbakning fra beboere – herunder indvandrergrupper.
”Settlementet” blev stiftet som en social-frivillig organisation på Vesterbro i København i 1911. Dengang boede der
ca. 80.000 mennesker på Vesterbro, og der var ikke nogen
alternative fritidstilbud eller sociale tilbud fra det offentlige.
I starten var indsatsen derfor koncentreret om de mange børn
og unge som i fritiden ikke havde institutions- og klubtilbud.
NYT har i den forbindelse stillet en række spørgsmål til
Settlementets forstander gennem 14 år, Johannes Bertelsen.
10
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010
Hva’ Så – en familiebutik med brugt børnetøj og vejledning
Hvordan undgår en organisation som
snart fylder 100 år at ”stivne” i sin
tænkning og blive reproduktiv i sit
virke?
Jeg tror, at forklaringen skal findes i
vores grundlæggende fokus på den civile
borger og dennes hverdagsliv. Dette til
forskel fra det offentlige og kommunen
som har
en mere
formel/
juridisk
relation til
borgeren - og
så det
private
marked,
som
tilbyder
en ren
Forstander Johannes Bertelsen
kommerciel
(kunde)relation.
Vi ser os selv som det nødvendige korrektiv, til det etablerede offentlige
system og selve markedet, og vi henter
vores inspiration og innovation fra den
dialog, der altid vil være mellem borgernes daglige liv på den ene side og det
offentlige systems lovgivningsmæssige
rammer på den anden side. Vi udfylder
en slags ”brobyggerfunktion”, udtaler
Johannes Bertelsen.
”Eksempelvis var vi i arbejdet med
udviklingen af Sidegadeprojektet i
Saxogade, rettet mod unge utilpassede
arbejdsløse, nødt til konkret at fravælge at indgå i det traditionelle SSP-samarbejde. Vi måtte opstille egne regler
og former for at vinde de unges tillid
og respekt. I vores klubarbejde har vi i
driftsoverenskomsten med kommunen
måttet insistere på, at vores børne- og
ungeindsats kunne
fortsætte til det
fyldte 25. år. Endelig
har vi også fået
accept på, at alle
unge blot skal betale
ungdomsklubtakst.
Dertil kommer, at
vi har fået lov til
at finde alternativ
finansiering, såfremt
de unge ikke er i
stand til at betale
kontingent - og normalt skulle smides
ud af tilbuddet.
Det er for mig eksempler som viser,
at vi simpelthen hele tiden er nødt til
at være innovative for at lykkes med
vores aktiviteter ”, supplerer Johannes
Bertelsen.
Settlementet har ry for at være gode
til at søge private og offentlige midler.
Hvor stor en del af jeres aktiviteter er
finansieret af faste bevillinger og hvad
er det som gør, at I lykkes så godt med
at ”rejse midler” til forskellige aktiviteter/projekter?
”Det er primært vores børne- og unge-
11
arbejde som er koblet op på noget der
minder om faste bevillinger via den
driftsoverenskomst vi har lavet med
kommunen. Dertil kommer fireårige
bevillinger til generel ledelse og administration – ligeledes fra kommunen. Alle
øvrige aktiviteter er finansieret af projektmidler og midler til særlige formål
af forskellig varighed”.
”De krav som det offentlige efterhånden
stiller til udformning af ansøgninger er
så omfattende, tekniske og akademiske,
at man bruger uforholdsmæssig megen
tid herpå. Eksempelvis skal man kunne
skrive sig ind i en forandringsteori og
man skal beskrive indsatsen i en ”inputoutcome” kontekst. Kravene vanskeliggør samtidig, at mindre frivillig-sociale
organisationer kan ansøge, og er nødt til
at samarbejde og ansøge sammen med
flere organisationer”.
”Grunden til at vi lykkes med vores
ansøgninger skyldes nok, at vi evner at
beskrive den samfundsmæssige nytte/
udbytte som vores aktiviteter giver.
Dertil kommer, at vi efterhånden har
et navn eller ”brand” som gør, at man
som sponsor ved, at vi kan levere og at
kvaliteten er i orden. Dertil kommer et
personligt netværk om er opbygget gennem mange år, til såvel politikere som
virksomhedsledere/fondsbestyrere m.v..
Vores erfaring er, at private sponsorer
hellere vil sponsere ”monumenter” end
mere driftsmæssige indsatser. Vi fik
eksempelvis 13 mio. kr. i støttemidler
Fortsættes næste side
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010
til at etablere aktivitets- og træningsfaciliteter i ”Idrætsfabrikken”, samt 7
mio. kr. til gennemgribende renovering
af vores koloni ”Lyngborgen”, udtaler
Johannes Bertelsen.
Hvilke opgaver synes du, at civilsamfundet bør varetage og hvilke forhold
skal man i den forbindelse være opmærksom på?
Det er vigtigt, at man husker på, at
civilsamfundet udgør en særlig samfundsmæssig sektor som er uafhængig
af stat og marked. Vi har i Danmark en
tradition for en stærk offentlig sektor
som samspilspartner for den frivillige
sektor. Den nuværende økonomiske krise
lægger imidlertid et ekstra pres på
dette samspil. Vi skal her være særligt
opmærksomme på, at det offentlige
ikke bare overlader en række centrale
velfærdsopgaver til aktører i civilsamfundet, for at spare penge.
Det er vigtigt, at der skabes offentlige
finansieringsformer, der medfinansierer det civile samfund, og har fokus
på at skabe brugernære aktiviteter.
Der er også behov for, at skabe bedre
og mere fleksible vilkår for offentlige
samarbejdspartnere, så de nemmere kan
arbejde med lokale og borgerrettede
indsatser på tværs af myndigheds-/forvaltningsområder.
Man skal i den forbindelse huske på de
fordele der ligger i, at civilsamfundets
aktører ikke er bebyrdet med at være
myndigheds- og kontrolfunktion – men
står mere frit i forhold til, at skabe relationer og netværk og løsninger baseret
på tillid etc.
Endelig er det vigtigt, at samspillet
med det offentlige har fokus på ”det
lange seje træk” og den kontinuitet der
ligger heri. Netop dette, at vi er lokale
og er det over lang tid gør, at vi kan
være brobyggere mellem borgerne og
det offentlige system, udtaler Johannes
Bertelsen afslutningsvis.
FAKTABOKS
Økonomi/ansatte i 2009
40 ansatte
70 - 80 frivillige
Bidrag fra fonde/legater 0,6 mio.
Bidrag til særlige formål 4,4 mio. kr.
Årsbudget ca. 15 mio. kr.
FAKTABOKS
Hvad er Settlementet?
Settlementet blev stiftet for næsten 100 år siden som en social-frivillig
forening på Vesterbro i København. Dengang boede der ca. 80.000
mennesker på Vesterbro, og der var ikke nogen alternative fritidstilbud eller sociale tilbud fra det offentlige. I starten var indsatsen derfor
koncentreret om de mange børn og unge, som i fritiden ikke havde
institutions- og klubtilbud. Sidenhen er virkefeltet blevet udvidet til,
at dække alle aldersgrupper og i stigende grad rettet mod hele byen.
Ud over børn og unge arbejdes der nu også med integration, sundhed
og beskæftigelsesprojekter. Der er endvidere forskellige former for
rådgivningsfunktioner, samt en række tilbud for voksne/ældre borgere. Endelig har Settlementet etableret en række socialøkonomiske
virksomheder.
Navnet ”Kristeligt Studenter-Settlement” skyldes, at organisationen
er startet af teologer og præster efter inspiration fra London. Idèen
bygger på, at frivillige studenter fra Universitetet slår sig ned (”settle
down”) i et arbejderkvarter og her hjælper arbejderklassen med støtte
og rådgivning i forhold til omsorg for børn og unge og hjælp til sociale
problemer.
FAKTABOKS
Virksomheder/organisationer
Siden etableringen af Settlementet i 1911 er der udsprunget en lang
række aktiviteter/organisationer:
• Socialpædagogiske fritidsforanstaltninger i form af børne- og
ungearbejde i klubber og på gadeplan
• Studenter Settlementets Boldklub (www.ssb-sport.dk)
• Idrætsfabrikken (www.idraetsfabrikken.dk)
• Sidegadeprojektet i Saxogade (www.sidegaden.dk)
Sidegaden driver 7 socialøkonomiske virksomheder og værksteder
med 20-30 medarbejdere, i aktivering, i samfundstjeneste, i skåne - og
flexjob, frivillige og ansatte:
• Café Sonja – med masser af hjemmelavet mad, kaffe og take-away.
• Solhatten – en helsekostbutik med sundt til gane og sjæl inkl. massage og zoneterapi
• Hva’ Så – en familiebutik med brugt børnetøj og vejledning
• Cassiopeia – salg af designtøj, syning og reparation af tøj
• Muchacho - design af logo, tryk på T-shirts, tatovering og arrangør
af musikevents
• Gang i Gaden – et praktisk og socialt arbejdsfællesskab med genbrugsbutik.
12
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010
NYT om madordningen
Fleksibel frokostordning i daginstitutionerne
F
redag den 23. april 2010 fremsatte socialministeren et
lovforslag om indførelse af fleksible frokostordninger og
den 4. juni 2010 blev det fremsatte lovforslag om fleksible
frokostordninger 3. behandlet og vedtaget. Ordningen
træder i kraft den 1. januar 2011.
Den oprindelige lov om obligatoriske madordninger blev
beskrevet i ”Ledelsesnyt” i maj 2009 og i juni 2009 og efterfølgende fulgt op på hjemmesiden, da det ændrede lovforslag blev fremsat. De væsentligste elementer er beskrevet
heri og kan fortsat læses på hjemmesiden.
Som opfølgning på den nu vedtagne lov har vi valgt at
ridse de væsentligste ændringer op her:
• Kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner har
fortsat en pligt til at tilvejebringe et sundt frokostmåltid
i daginstitutioner.
• Fristen for indførelse af frokostordning i daginstitutioner udskydes fra 1. januar 2011 til 1. august 2011 og
kan løbende iværksættes i denne periode.
• Den enkelte forældrebestyrelse har som udgangspunkt
mulighed for at fravælge kommunens tilbud.
• Der indføres et nyt begreb ’institutioner med flere
enheder’. I alle typer institutioner, som består af flere
enheder, skal beslutningen om at fravælge et sundt frokostmåltid træffes af et flertal af forældre (en stemme
pr. barn) i den pågældende enhed.
• Muligheden for at fravælge et sundt frokostmåltid skal
foregå minimum hvert andet år og ikke oftere end
hvert år.
• Kommunebestyrelsen skal forud for forældrenes
eventuelle fravalg
oplyse om kommunens forventede
takst og fastlægge
retningslinjer, som
omhandler konkrete procedurer,
formidling, gældende periode og
frister.
• De institutioner
som har fravalgt et
sundt frokostmåltid, kan beslutte at
oprette forældrearrangerede frokostordninger og / eller
forældrearrangerede madordnin-
13
•
•
•
•
•
•
ger. Kommunen skal fastsætte et maksimumbeløb for
forældrearrangerede frokostordninger.
Inden 1. januar 2011 skal der være et, i henhold til fødevaremyndighederne registreret køkken, i alle daginstitutioner.
Fra den 1. januar 2011 sænkes loftet for forældrebetaling fra 30% til 25% af driftsudgiften. Til gengæld indføres frokosttakster, der maksimalt kan dække kommunens udgifter til en frokostordning eksklusiv udgifterne
til administration og ejendomsudgifter.
Kommunerne kan beslutte, at et sundt frokostmåltid
skal indgå som en del af dagtilbudsydelsen til alle børn
i samme aldersgruppe, og i den situation indgår udgiften i forældrebetalingens 25% af driftsudgiften. I den situation kan forældrene ikke fravælge frokostordningen.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at give et tilskud til
at nedbringe forældrenes betaling til alle typer frokost /
madordninger. Dette gælder både for de selvejende og
de private institutioner.
Til de forældre som i forvejen får økonomisk tilskud
(eks. socialpædagogisk, økonomisk fripladstilskud,
søskende tilskud), gives der også tilskud til et sundt
frokostmåltid.
I perioden 15. juni 2010 til den 31. december 2010 skal
kommunalbestyrelsen sikre, at alle får mulighed for
at træffe beslutning om at fravælge et sundt frokostmåltid, som har virkning fra 1. januar 2011. Hvis der er
indført frokostordning inden den 31. december 2010,
kan kommunalbestyrelsen dog beslutte at fortsætte
ordningen frem til 30. juni 2011.
I lovgivningen er der
givet kompetence til
kommunalbestyrelsen til
at beslutte, at der under
særlige forhold skal tilbydes / fastholdes et sundt
frokostmåltid af sociale og
sundhedsmæssige årsager,
om undtagelser af enkelte
børn i den fleksible frokostordning samt regler om administration af ordningen.
Birgit Bøgebjerg
Ønskes yderligere information henvises til Folketingets hjemmeside:
www.ft.dk/L212
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010
Kan vi gøre det
bedre?
Forebyggende arbejde i familien
Af Hanne Hassig Lyberth,
leder af Børnehuset Novrupvej i Esbjerg
V
i tror på, at de trygge daglige relationer mellem forældrene og personalet, giver store muligheder for i tæt
samarbejde at skabe udvikling, for både
børn, forældre og personale. Blot der
gives lidt ekstra ressourcer.
I vores institution er der et meget
forskelligt klientel, ud over almindelige
velfungerede familier, har vi en del familier med misbrugsproblemer, voldsramte
familier, tosprogede familier med traumatiske oplevelser, samt familier med
sociale og emotionelle problemstillinger.
Desuden har vi en stor del familier i gråzoneområdet, hvor børnene er i risiko for
at få adfærdsproblemer senere i livet.
Baggrunden for vores projekt
Vi oplever i vores hverdag, at flere af vores forældre har svært ved at fungere på
en hensigtsmæssig måde, og vi ved, at
en del af vores forældres eneste netværk
er personalet i børnehuset. Den årlige
snak og den daglige snak i gangen, er
langt fra dækkende i forhold til forældrenes behov for råd og vejledning.
Vi tror på, at i et nærmiljø hvor der
er daglig kontakt og tillid, ligger der
uopdagede muligheder for forebyggende
arbejde.
Beskrivelse af projektet
Projektets længde har været 2 x 3 mdr.
og omfattet 12 familier og 14 børn.
Forældrene har fået mulighed for selv at
melde sig til vores projekt, hvilket flere
gjorde end vi havde plads til.
Vi havde desuden tænkt på nogle familier, som vi mente kunne have gavn af at
være med. Disse familier indkaldte vi til
en samtale, hvor vi gav dem yderligere
information om projektet, og om hvorfor
vi gerne ville have dem med. Alle familierne sagde ja tak til at deltage.
De 12 familier blev en blanding af dem
der straks meldte sig, og dem som vi
opfordrede til at deltage. Ingen familier
sagde nej tak til at deltage.
Vi valgte at børn og forældrene skulle
repræsentere et bredt udsnit af institutionens klientel.
Det vil sige, at der i projektet både har
deltaget børn/famillier med større emotionelle/sociale/psykiske problemer og
børn/familier med små sociale/emotionelle vanskeligheder. Men alle var valgt
14
ud fra et skøn om, at vi på 3 mdr. ville
kunne se en forskel.
Familierne var af både anden etnisk oprindelse og almindelige danske familier.
Forældrene blev bedt om at komme
med forslag til, hvad de fandt vigtigt
at arbejde med. Primær-pædagogerne
supplerede med deres tanker og iagttagelser og i fællesskab fandt vi frem til
overskriften på, hvad der skulle arbejdes
med. Der var en slående enighed mellem
forældrene og pædagogerne om, hvad
der var svært for børnene, og hvad forældrene derfor ønskede hjælp til.
Inden projektets start havde vi lavet
skemaer til indledende samtaler, spørgeskemaer til den ugentlige samtale med
forældrene og evaluerings-skemaer til
forældre og personale. Det blev aftalt at
lederen deltog i de indledende og afsluttende samtaler med alle familierne, og
ellers efter behov. Forældre og pædagoger lavede ved første samtale en test
på barnet. F.eks. Tras, Skole Paratheds
Undersøgelse eller Høje Tåstrup. Testen
blev efter behov taget igen ved afslutningen af projektet. (Kuno Beller testen
fravalgte vi, da den ville tage for meget
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010
tid i forhold til så kort et projekt.)
Da det var hensigten, at forældre og
pædagoger skulle trække i samme
retning, blev der hver uge aftalt hvad
forældrene skulle arbejde med i den
kommende uge, og der blev planlagt
pædagogiske forløb i institutionen i
forhold til barnets behov.
Blanding af samtaler og
evalueringer
Vi valgte en blanding af samtaler og
skriftlige referater, lavet ud fra samtaleskemaer og evalueringsskemaer. Det
vil sige, at under den ugentlige samtale
lavede pædagogen referat med nye
aftaler og evaluering af den forrige uge,
forældrene fik en kopi.
Derudover lavede alle pædagogerne en
projektmappe hvor alt øvrig dokumentation blev sat ind. Foto beskrivelser af arbejdet i institutionen både i grupper og
individuelt. Denne mappe med en samlet
evalueringsrapport af deres projekt med
fotoer fik forældrene ved afslutningen af
projektet.
Der blev også brugt video. For de børn
der indgik i et kunstterapeutisk forløb,
blev det til mange smukke malerier med
børnenes historier vedhæftet. Vi gik på
hjemmebesøg, og inviterede forældrene
med på ture, hvor de fik mulighed for at
se deres barn sammen med os. I det hele
taget var det meningen at dette skulle
være forældrenes projekt, ligeså meget
som det var vores. Derfor var alle forældre også med til at lave de forskellige
test på børnene.
Vi aftalte et projektmøde om måneden
for lederen og de pædagoger der var
omfattet af projektet.
På møderne fortalte pædagogerne
hinanden om deres praksis, evaluerede
arbejdet og inspirerede hinanden med
nye ideer.
Refleksioner
Vores mål var at skabe trygge åbne
forældre, som tør komme og bede om
hjælp før problemerne vokser sig store,
og derved støtte familien/barnets udvikling og trivsel.
Vores overordnede hensigt var at efterprøve vores ide om, at tætte/trygge
daglige relationer kan hjælpe og støtte
familier med henblik på bedre trivsel og
udvikling, og at en sådan tidlig indsats,
15
kan være med til at forebygge senere
alvorligere problemer.
Samtlige forældre har i evalueringen
givet udtryk for, at både de og børnene
har fået meget ud af at være med, og
at de gerne ville fortsætte hvis det var
muligt. Vi har lært hinanden bedre at
kende, hvilket har resulteret i større
tillid og tryghed. Vores mål kan vi umiddelbart se er indfriet, når vi kigger på
forældrenes besvarelser ved evalueringen.
Vi skylder PPR og vores psykolog en stor
tak for 1 ekstra supervision til pædagogerne pr. familie under forløbet.
Supervision er en nødvendighed i den
slags arbejde.
Personalet har brændt for dette arbejde, hvilket har skabt ny energi i
børnehaveafdelingen. Alle giver udtryk
for, at de ville ønske, vi kunne arbejde
sådan altid. Pædagoger og forældre er i
højere grad blevet samarbejdspartnere,
med respekt for hinandens kompetencer,
Fortsættes næste side
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010
hvilket børnene også har haft glæde af.
Vi valgte et bredt udsnit af forældregruppen, ud fra troen på, at vi kunne
gøre en forskel på 3 måneder. Det er vi
også overbevidst om, at vi gjorde. 3 måneder er dog for kort tid, så kun de mere
ressourcestærke familier vil være i stand
til at fortsætte i samme retning uden
opfølgning fra os.Dette er også hvad vi
allerede har set i praksis. Efter ca. 1
måned er nogle familier på vej tilbage
i de gamle mønstre. Men de kommer nu
i højere grad og beder om hjælp eller
en snak, før noget bliver for svært. Den
positive, tætte kontakt, som blev skabt
under projektet, har fortsat indflydelse
på samarbejdet med disse familier.
De metoder som blev brugt i projektet
tog udgangspunkt i det enkelte barns behov. Der var små grupper, hvor børnene
blev sat sammen efter deres behov, og
der er blevet arbejdet individuelt med
hvert enkelt barn i den udstrækning, der
var behov for det. F.eks. er førskolegruppen, sproggruppen og en dyre gruppen
eksempler på nogle af de gruppeinddelinger, som arbejdede med udgangspunkt
i forskellige behov hos børnene. Derudover arbejdede vi desuden med bl.a.
musik, eventyr, naturen, Trin for Trin og
massage.
Personalet har brugt en aften på et
kursus om kommunikation og vanskelige
forældresamtaler, som var tilrettelagt
i forhold til vores projekt og behov.
Desuden brugte vi under projektforløbet
tre weekender på en opkvalificering af
personalets tidligere kursus: ”Kunstterapeutiske metoder som pædagogisk
værktøj”. Kurset inkluderede supervision
af arbejdet ved hjælp af videofilm. Vi
fik endnu engang tydeliggjort hvor meget det nonverbale sprog kan påvirke og
bearbejde følelser. Disse metoder har vi
brugt rigtig meget.
ske have været afsluttet på 3 måneder,
men eftersom vi valgte et bredere udsnit
af familier med forskellige udfordringer,
var 3 måneder ikke nok til at ændre væsentlige problemstillinger for alle familierne. (Dette på trods af, at de familier
der har de største vanskeligheder, ikke
medvirkede i projektet.) De familier,
som vi ikke har kunnet slippe den tætte
kontakt med efter de 3 måneder, har vi
måttet finde en mulighed for at tilgodese ekstra i en periode.
Personalet gjorde sig også nye erfaringer
Vi har prøvet efter bedste evne at
i kunsten at kommunikere fra et skærpet
følge oftere op
udgangspunkt af
med samtaler til
respekt og ligeværd.
alle familierne,
De har fået bekræfMen de kommer nu i højere
tet deres overbevisgrad og beder om hjælp eller en men uden ekstra
ning om, at det nytsnak, før noget bliver for svært. personale bliver
arbejdet nødt til
ter noget at arbejde
at foregå i større
tæt sammen, og at
børnegrupper, og forældresamtaler må
det er nemmest at bryde mønstre, når
foregå, når der er mulighed for det. Det
der er tillid og tæt samarbejde.
Hvis vi kun havde valgt familier med helt forebyggende arbejde må ikke gå ud
over kvaliteten for de øvrige børn.
små problemer, kunne deres forløb må-
16
Forebyggende arbejde kan laves på mange måder, hvilket vi har gjort i mange år.
Vi tror, at skal vi bryde mønstre, gøres det bedst hvor der er trygge, nære
relationer.
Drømmen for os er stadig at få lov at
arbejde med og for hele familien. Derfor
har vi sendt en ansøgning om at få lov til
at udvide vores opgaver i den retning.
Sommetider leger vi også med tanken
om et tværfagligt børnehus, et”børnecenter”, hvor institutionerne ligger fysisk
sammen med relevante faggruppers
kontorer.
Tænk, kun at skulle skrå over en gang,
for at tale med f.eks. sundhedsplejerske,
fysioterapeut, psykolog, talepædagog,
rådgiver og lign. Eller berigelsen i det
tværfaglige samarbejde, når man f.eks.
har mulighed for at møde hinanden (og
børnene) til frokost i kantinen. Gad
vide hvad så tæt et samarbejde kunne
medføre.
□
2010/2011 i København
TILBUD:
Lederuddannelse
- med fokus på kompetenceudvikling & Netværksledelse
Ledelse af selvejende institutioner
og frivillige organisationer
Kompetenceudvikling
fordi fagligheden skal udvikles og på grund af nye forventninger til lederen fra omverdenen …
Et specielt kompetenceudviklingsforløb for institutionsledere med fokus på: ”Det personlige Lederskab”,
”Ledelse og Medarbejdere”, ”Forandringsledelse” og ”Team- og netværksledelse” samt ”Human Ressources”, markedskommunikation og økonomiforståelse.
Nye forventninger til ledelse af daginstitutioner
Frie børnehaver og Fritidshjem ønsker at
Lederne skal samarbejde med bestyrelserne
skabe de bedst mulige uddannelsesmulig-
om at indoptage nye politiske ønsker og sam-
heder for lederne i vores tilknyttede institu-
tidigt selv være med til at sætte en dagsorden
tioner, selvejende som private.
for sin institution.
Fra samarbejdspartnere opstår der i disse år
Dialogen med de nye bestyrelsesmedlem-
nye forventninger til den professionel ledelse
mer, de nye forvaltninger og de nye kom-
af institutionerne og tidens pejlemærker
munalbestyrelser forudsætter at lederen har
skifter fra kendte til nye begreber. De nye be-
en ballast og sikkerhed i argumentationerne.
greber er desuagtet pejlemærker uanset at de
Argumenter må bygge på viden og samtidig
knapt nok er indholdsudfyldte inden de tages
må der være blik for at udvikle sin institution
i brug. Lederne forventes at kunne indgå i
særlige bidrag til det store fællesskab. Denne
dialog om den nye udvikling, kunne agere i
folder omhandler et tilbud til dig som vil kvali-
nye og tværfaglige netværk samt kunne passe
ficere din viden og din argumentation.
sin virksomhed fagligt som økonomisk.
Forløb:
I studieforløbet får deltagerne lavet en DISC-profil
som indgår i “Det personlige lederskab”.
Materialet er den enkeltes personlige redskab
gennem hele forløbet.
Rygraden i forløbet er 6 moduler fra Diplomlederuddannelsen: Det personlige Lederskab (2
x moduler), Ledelse og Medarbejdere (2 x
moduler), Forandringsledelse og Team- og
netværksledelse.
En fuld diplomlederuddannelse består af 10 moduler.
Ud over diplommodulerne er der introduktion
til forløbet og forløb om økonomiforståelse og
markedskommunikation samt HR. Der lægges
vægt på helhed og sammenhæng gennem hele
forløbet og sammenhæng i forhold til de udfordringer, institutionsledelserne står over for i deres
egen praksis. Endvidere er der i forløbet indlagt
studie- og netværksdage.
Der vil følge en detaljeret
deltajeret indholdsbeskrivelse
efter tilmeldingsfristens udløb.
Forløbet er planlagt med hele dage samlet i moduler af 2 dage.
Uddannelsesforløb
Forløbet strækker sig over 15 måneder.
2010
September:
08. + 09.
15. + 16.
22. + 23.
Oktober:
06. + 07.
27. + 28.
November:
03. + 04.
10. + 11.
24. + 25.
2011
Januar:
12. + 13.
19. + 20.
26. + 27.
Februar:
09. + 10.
Marts:
02. + 03.
09. + 10.
16. + 17.
30. + 31.
April:
13. + 14.
27. + 28.
Maj:
04. +
11. +
18. +
25. +
05.
12.
19.
26.
Juni:
08. + 09.
2011
September:
07. + 08.
14. + 15.
21. + 22.
Oktober:
05. + 06.
26. + 27.
November:
02. + 03.
09. + 10.
23. + 24.
Sted:
Internatforløbene:
Afholdes i Frie Børnehavers lokaler:
- Klerkegade 10 B, 1308 København K.
Tilmelding:
Tilmelding kan ske ved henvendelse til:
Hanne Johansen [email protected] el. 7613 3300
Frist: den 9. august 2010
Økonomi:
Pris pr. deltager kr. 50.850,-.
+ forplejning (kostpris på 200 kr. pr. hele kursusdag/deltager for kaffe/te og brød morgen, frokost
og eftermiddagskaffe/te med frugt).
Yderligere information
Faglig pædagogisk rådgiver:
Ebbe Søgaard, [email protected]
Uddannelsesforløbet bliver udbudt under åben
uddannelse, og det giver dig mulighed for at søge
Statens voksenuddannelsesstøtte, SVU.
Der kan søges SVU svarende til kr. 38.352,(ved 30 undervisningsdage, 7 eksamensdage og
14 selvstudiedage - og ved den nuværende sats
på kr. 752,- pr. dag).
Ansvarlig for Leder-Diplom-uddannelsen:
Anni R. Korsbæk, [email protected], 7322 7127
Koordinator på uddannelsen:
Andreas Smidt, [email protected], 7613 3285
Uddannelsessekretær:
Hanne Johansen [email protected]
Uddannelsessekretær:
Charlotte L. Erbs [email protected], 7322 7110.
Læs mere om SVU-mulighederne på www.svu.dk
Samarbejde:
Forløbet er lavet i et samarbejde mellem Frie Børnehaver og Fritidshjem, University College Syddanmark samt Erhvervsakademi SydVest/Esbjerg Handelsskoles Kursusafdeling.
Ledelse af selvejende institutioner
og frivillige organisationer
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010
København
Forskningen taler ikke for større institutioner
10. juni 2010
Til Børne- og Ungdomsforvaltningen
Hermed følger vores svar på forvaltningens henvendelse vedrørende
ændret struktur i København for de selvejende institutioner (den
såkaldte klyngeledelse).
Vi finder kommunens forslag stærkt bekymrende, da såvel børns og
personalets trivsel ligger os på sinde.
Der findes ikke forskningsmæssig belæg for, at klyngeledelse sikrer et godt pædagogisk miljø, pædagogisk udvikling eller et godt
arbejdsmiljø. Vi ved derimod fra andre kommuner, at lignende
strukturændringer er arbejdskraftintensive på mange niveauer i den
kommunale forvaltning og skaber meget turbulens i medarbejdergrupperne på institutionerne, hvilket utvivlsomt har indflydelse på
børnenes hverdag. Det er derfor også helt uforståeligt, at Københavns kommune opererer med, at klyngeledelse kan generere en besparelse på 80 mio. kr. Kommunens oplæg er meget mangelfuldt med
hensyn til en forklaring af dette.
Skil besparelser og udviklingsprojekter fra hinanden
Vi vil meget gerne bidrage til udvikling af daginstitutionsområdet og de pædagogiske tilbud, som kommunens børn har. Herunder kan
det være relevant at diskutere strukturelle forandringer, der på
en og samme gang kan understøtte samarbejde mellem institutioner
og sikre de selvejende institutioner autonomi f.s.v.a. økonomi,
instruktionsret , bestyrelse med videre. Vi er selv i gang med at
sondere mulige samarbejder med beslægtede og geografisk nært placerede institutioner. Den proces, forvaltningen for nuværende har
sat i gang, sikrer imidlertid ikke den fornødne tid og mulighed
for at skabe relevant mening og perspektiv i sådanne sonderinger
og drøftelser. Det synes heller ikke helt åbenlyst, at kommunens
interesse i dette faktisk er udvikling jf. det faktum, at klyngeledelse er en del af et sparekatalog.
Vi vil opfordre til, at skille besparelsesrunder og udviklingsprojekter ad og investere den tid der er nødvendig i sidstnævnte. I
forlængelse heraf finder vi den udmeldte høringsfrist vedrørende
”det selvejende landkort” (23. juni til 18. august) helt uacceptabel både hvad angår placering og længde.
På vegne af bestyrelsen for Kantorparkens Børnehave.
Formand Charlotte Palludan
Lektor, Ph.d., Institut for Pædagogik, Dpu, Aarhus Universitet Associate Professor, Department of Education,
Dpu, Aarhus University, Tuborgvej 164, 2400 København NV.
21
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010
Fremtidens dagtilbud
Fleksible
daginstitutioner
Af Birgit Bøgebjerg, specialkonsulent
D
ebatten om ufleksible åbningstider i
daginstitutionerne har i de senere år
været taget op fra flere sider. Debatten
er fortsat meget aktuel.
Udsagnene er mangeartede. Ӂbningstiderne i daginstitutionerne afspejler
ikke videnssamfundets arbejdstider, de
afspejler industrisamfundets”, har Lars
Qvistgaard, Djøf udtalt til Politiken. Problemer med balancen mellem arbejdsliv
og familieliv er medlemmernes største
stressfaktor.
Herudover vil fremtiden bringe endnu
større udfordringer.
En meget stram økonomi i kommunerne
gør, at man leder efter besparelserne.
For at imødekomme denne udfordring
tages der mange modsatrettede beslutninger, bl.a. lukkes små institutioner,
åbningstiden forkortes og ferielukning
praktiseres. Udkantsområderne bliver
særligt ramt. Det vil svække børnefamiliernes jobmuligheder og dermed
gøre kommunerne mindre attraktive at
bosætte sig i.
Ny lov
Lukkeloven er nu ændret, og butikkerne
kan holde længere åbent og på flere
dage. Med udsigt til at arbejdsløsheden
samtidig falder i løbet af få år og med
en politisk debat om en længere ugentlig
arbejdstid – står forældrene overfor en
endnu større udfordring, når børnene
samtidig skal have en fornuftig og tryg
hverdag. De langsigtede løsninger ser ud
til at lade vente på sig!
Et stort puslespil
Hvilke begrundelser er der egentlig for,
at danske dagtilbuds åbningstider ikke
har ændret sig væsentligt, når behovet
viser sig at være anderledes? Og hvorfor
har fleksibiliteten på åbningstiderne
ikke fulgt med fleksibiliteten på det
danske arbejdsmarked? Er der en særlig
samfundsøkonomisk grund til at lukke
institutioner i nærområdet, så børnefamilierne skal tilbringe flere timer på
landevejen?
En grund kan være, at efterspørgslen er
så begrænset, at det er umuligt at etablere et økonomisk rentabelt tilbud.
Mange forældre vælger helst at få passet sit barn tæt på bopælen og indenfor
”normal” arbejdstid, og det resulterer
ofte i, at forældrene får en stram styret
hverdag.
Bekymringen om barnets tryghed og
tanken om manglende stabilitet i
hverdagen, kan derfor være en grund
til manglende efterspørgsel. Hvis der er
behov for pasning udover åbningstiden,
i ferieperioden eller ved sygdom, er det
ikke ualmindeligt, at forældrene finder
alternativ pasning. Hvis det er muligt
inddrager forældrene venner og familie,
vælger selv at tage en fridag(e) eller
andre alternative løsninger, som f.eks.
at indgå en fleksibel aftale med arbejdsgiveren. En påstand kan også være, at
22
forældre har svært ved at aflevere deres
barn i længere tid og i perioder, hvor
der er færre børn. Deres barn skal ikke
opleve altid at være den sidste, eller en
blandt få, som kommer med morgenåbneren i tilbuddet. Andre forældre klarer
at hente og bringe børnene indenfor
åbningstiderne, ved at have forskudt
arbejdstid.
Det kan være en stor stressfaktor at få
puslespillet til at gå op - hver dag. Og så
er der også dem, som bare ikke har disse
muligheder.
En anden grund kan være, at dagtilbud
bl.a. har til formål at udvikle de sociale,
motoriske og intellektuelle kompetencer
– sikre dannelse samt forberede barnet
til uddannelse. Fleksibilitet i åbningstiden kan gå hen og blive et pædagogisk
dilemma, da en stram økonomi skal
matche en tryg, lærende og udviklende ”børnearbejdsplads” i de fleste
af børnenes aktive vågne timer. Disse
overvejelser er væsentlige, når kravene
til indsatsen og en forsvarlig pædagogik
skal være til stede i en udvidet åbningstid.
Og hvad kan være med til at løse
forældrenes dilemma?
En stressfaktor hos forældrene kan handle om mange forhold - faste og snævre
åbningstider er absolut en væsentlig
faktor.
I enkelte kommuner er indført udvidet
åbningstid på få institutioner med flek-
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010
Børn har behov for fleksible daginstitutioner. Vil den nye lukkelov ændre behovet?
sibel brug af tilbuddet.
I flere kommuner er der indarbejdet en
”overlapningsplan” for at sikre, at forældrene altid vil kunne få passet sit barn
på alle lukkedage / ferielukninger. Dette
indebærer, at barnet skal forholde sig
til nye fysiske rammer, voksne og børn.
Dagplejen har flere steder oprettet
gæstehuse for at tilgodese barnets tilhørsforhold (kendte omgivelser, voksne
og børn), når den primære dagplejer har
ferie eller er syg.
Lovgivning og kommunens fastsatte
budgetter omhandler i dag dagtilbud på
”normalområdet”, som er baseret på en
åbningstid omkring 50 til 55 timer om
ugen i den periode, hvor størstedelen af
forældrene har behovet. Det viser sig, at
dette vilkår begrænser den fleksibilitet,
som området meget gerne vil kendes på.
Vi er flere, som har eller kan tage et
ansvar for at finde nye bæredygtige løsninger. Efter 2005 har lovgivningen givet
mulighed for oprettelse af private institutioner både som enkelt person med
en bestyrelse i ryggen, som virksomhed
og som fond/forening. En privat institution kan selv bestemme placeringen
af åbningstiden. For store virksomheder kan det være en oplagt løsning, en
forældregruppe kan være en anden. Frie
Børnehaver og Fritidshjem er en oplagt
organisation som ”fødselshjælper”, der i
forvejen servicerer private og selvejende institutioner og kan være behjælpe-
23
lige, når behovet for nye løsninger skal
gennemføres.
Samarbejde på tværs
Måske viser det sig, at den nuværende
lovgivning er utilstrækkelig, men det
skal ikke være nogen hindring. Der er
brug for nytænkning. Måske skulle flere
organisationer på tværs af interesser
konkretisere behovet, så der kan komme
håndterbare løsninger på bordet? Det
kunne være med til at skabe grundlag
for nye, nære og fleksible institutioner
og åbningstider i ”tilbud til børn”. Der
er gennem lovgivningen nemlig mulighed
for forsøgsordninger.
Vær aktiv i konkrete løsninger – og kontakt Frie Børnehaver og Fritidshjem.
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010
Det fik vi ud af kurset
”Styrer du tiden, eller
styrer den dig”
Torsdag den 6.5.2010 var vi, leder Jane Petersen og
kontorassistent Lone Lange fra Dagmargården i Fredericia
på kurset ”Styrer du tiden, eller styrer den dig”. Vi er ansat
i en selvejende privat institution, med de mange opgaver i
dagligdagen, som det indebærer på godt og ondt.
Jane Petersen
Lone Lange
V
turere hverdagens opgaver bedre. Vi mødte op med egne
forventninger, men samtidig også med henblik på, at kunne
være med til at give ideer til andre i samme situation.
Problemet var ikke et nyt fænomen for os, men da presset
allerede for ca. ½ år siden var blevet for stort, valgte vi på
dagværende tidspunkt at få supervision med henblik på, at
kunne iværksætte små tiltag, som kunne hjælpe os videre.
Dagmargårdens tiltag var fx indførelse af kontor – og telefontid dagligt (1 time om formiddagen og 1 time over middag),
skilte på dørene, som kunne vise ledig/optaget, faste tidspunkter for postmøder overfor kontorets personale og synliggørelse på personaletavlen, hvis vi på tidspunkter varetog
opgaver, som krævede særlig arbejdsro for at undgå fejl.
Kontorets tiltag affødte faktisk også et behov fra personalet
i tror, at alle kan nikke genkendende til, hvilken travl
hverdag, man kan opleve på et kontor. Vi oplever netop,
at det er svært at få arbejdsro. Telefonen kimer uafbrudt,
kontoret fungerer som en ”banegård” med personaler og forældre, som forventer, at vi kaster alt, hvad vi har i hænderne
og servicerer. Det kan også til tider være svært at få afholdt
pauser, og hvis vi holder pauser, bliver vi oftest alligevel
forstyrret.
Da det indimellem kan give anledning til en del frustrationer,
var det et kærkomment tilbud, da Frie Børnehaver udbød
overstående kursus, og vi fik os hurtigt meldt til.
Vores forventninger til kurset var naturligvis, at vi kunne få
inspiration og konkrete værktøjer, som vi ville kunne bruge
i vores travle hverdag og ikke mindst, hvordan vi kan struk-
24
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010
Udtalelse
på de enkelte stuer om, at de på tidspunkter af dagen, ikke
ville forstyrres fx i forbindelse med frokost, rundkreds, ”putning” af børn m.m. Det medførte derfor, at kontoret gensidig
måtte respektere stuernes egne træffetider.
Dagmargårdens interne tiltag har fungeret optimalt og har
givet mulighed for i højere grad, at kunne nå flere arbejdsopgaver, og i samme forbindelse at undgå, at der blev lavet
færre fejl. Det pædagogiske personale oplever, at de ikke
længere forstyrres i pædagogiske aktiviteter - og tiltag med
børnene.
Kurset ”Styrer du tiden, eller styrer den dig” med konsulent
Heidi Møller tog netop udgangspunkt, og gav læring til vores
egen arbejdssituation, men også konkret til vores arbejdsopgaver. Vi fandt ud af, hvordan vi skal prioritere tiden på vigtige opgaver, der kan bringe os nærmere til vores mål. Vi er
derfor nu i stand at udskyde andre opgaver, som kan nedprioriteres. Det var især interessant at sætte tid på de enkelte
arbejdsopgaver, med henblik på synlighed af, hvorvidt vores
arbejdstid så ren faktisk slog til. En pointe var netop, at få
elimineret typiske tidsrøvere, som egentlig ikke var vigtige
opgaver.
Kommunernes økonomi er for stram, men …
Kloge besparelser på
børneområdet er øgede
investeringer
D
et lyder måske mærkeligt, men den klogeste besparelse på daginstitutionsområdet er at øge investeringerne. For hver krone der investeres, kommer der mere
end det samme tilbage igen i de offentlige kasser. Det
viser undersøgelser der er foretaget af SFI, Det nationale
forskningscenter for Velfærd.
Der er derfor vigtig viden for politikerne, som nu sidder
og forbereder sig til budgetseminarer ude i kommunerne. Man kan vælge at spare de rigtige steder, ligesom
man kan spare på de forkerte områder. Der er under alle
omstændigheder tale om et valg.
Kurset har givet os begge stor inspiration og lyst til at arbejde videre med endnu flere nye tiltag i hverdagen. Vi er
samtidig blevet væsentlig mere bevidste om, at prioritere tid
og opgaver, at planlægge og få skabt overblik, men også at få
uddelegeret opgaver.
Vi har besluttet, at indkøbe en planlægningstavle til kontoret
(en ugetavle), hvor vi dagligt skitserer arbejdsopgaver, møder, afspadsering, besøg i huset m.m., med henblik på netop
at få skabt et overblik fx i forbindelse med etablering af nye
aftaler, og hvor der er ledig tid.
Bedre velfærd for børnene i daginstitutionerne er forebyggelse, det er bedre med tidlig indsats end at sætte
ind med behandling senere. Bedre daginstitutioner giver
bedre uddannet befolkning, som belaster sundhedssystemet mindre og så videre.
Nedskæringer på børnenes institutioner er derfor at
skubbe regningen videre til de næste generationer. Det
er dem, som kommer til at betale den samfundsmæssige
udgift, der vil komme af for lidt omsorg og for lidt læring
i den tidlige alder.
Vi ønsker generelt at hjælpe hinanden med at fastholde
aftaler og prioriteringen af opgaver, og i den forbindelse at
etablere en arbejdsfordeling i dagligdagen, som sikrer en
bedre planlægning, en større effektivitet og samtidig en
tilfredsstillelse af, at man har fået taget fat på en konkret
opgave i stedet for at udskyde den.
Kurset har affødt et ønske om opfølgning i forhold til temaerne stress og kommunikation, som vi mener, hænger sammen med det ovenstående tema. Vi mener selv, at ved at få
taget fat på netop de temaer, vil vi undgå stress og samarbejdsproblemer, og i stedet sikre trivsel og arbejdsglæde på
arbejdspladsen.
Lyt til forskerne. Der er store samfundsmæssige gevinster
ved en god personalenormering, ved veluddannede pædagoger og ved en god kvalitet i børn-voksen relationen.
En bæredygtig vej ud af krisen er uddannelse, kreativitet
og innovation. Disse kvaliteter skaber gode daginstitutioner grundlaget for.
Det vil vise sig dyrt at spare på børnene.
Hovedbestyrelsen for Frie Børnehaver og Fritidshjem
Vi har derfor besluttet, at alle medarbejdere i Dagmargården
skal inddrages i denne proces og vi vil derfor videreføre vores
tanker, ideer og tiltag på en pædagogisk dag. Den enkelte
medarbejder i Dagmargården oplever også en travl - og til tider frustrerende hverdag, hvor de heller ikke når de opgaver,
de gerne ville.
Vi har allerede taget kontakten til Heidi Møller, som kan
”farve” tema og indhold i forhold til konkrete ønsker fra
Dagmargården.
Vi synes, at kurset har været rigtig godt og vældigt inspirerende og kan derfor anbefales til andre.
Dagmargården i Fredericia
v/Lone Lange og Jane Petersen
25
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010
Giv forældrene ret til at danne en selvejende daginstitution
Fjern den overdrevne kontrol og den unødvendige afrapportering, så kan lederne få tid til hovedopgaven.
Frie Børnehaver foreslår Regeringen en regelforenkling, der skal give mere råderum til de selvejende institutioner. Det vil være
en vej til større mangfoldighed i fremtiden, og det vil give bedre muligheder for, at institutionerne kan udvikle forskellige
pædagogiske profiler og tilbud, så borgerne får mere at vælge imellem. Her er en delegation på vej til møde i Finansministeriet
tidligere i juni måned, forrest Ebbe Søgaard efterfulgt af Svend Erik Christiansen.
Delegationen argumenterede også for, at staten giver forældre og medarbejdere en ret til at kunne oprette en selvejende daginstitution, der hvor de måtte ønske det. Dette kræver en lovændring. Finansministeriet er imidlertid på udkik efter nye tiltag,
der kan sikre mere frit valg og regelforenkling og har derfor valgt at invitere Frie Børnehaver til et møde om sagen. Fremtiden vil
vise, hvad der kommer ud af mødet – allerede nu kan vi dog se, at Regeringen har lyttet til et andet forslag, som landsforeningen har stillet, nemlig længere tid til arbejdet med de pædagogiske læreplaner.
Ved I hvad ledelse er?
”Et personale med en ledelse der fungere er et personale der fungerer”
– Det er at tage vare på, drage omsorg for, lave rum for udvikling for både børn og voksne, passe på, være nærværende
og omsorgsfuld og stille krav. Og med det som udgangspunkt
kan ledelse ikke være en abstrakt størrelse, der kan fjernes
med en embedsmands besparelsesforslag, uden det går ud
over børnene. Fordi et personale med en ledelse, der fungerer er også et personale, der fungerer. Og et personale der
ikke fungerer er det værste der kan ske børnene”.
”Besparelsen må ikke gå ud over børnene denne gang, det
har det jo gjort så mange gange før.” og det er jo en smuk
tanke, især når man betænker at samme børn ellers omtales
som enheder i jeres forslag. Så denne gang skal besparelsen
gennemføres ved at skære i ledelsestimer.
Så må jeg lige sige at nu synes jeg, at I dummer jer. For
hvad er det for en ledelse I vil beskære? Ledelse i daginstitutioner er meget andet end administration. Vi skal udføre
rigtig mange opgaver på jeres og regeringens bud. Det skal vi
jo nok fortsætte med, uanset hvordan strukturen falder ud.
Men den vigtigste ledelsesfunktion tror jeg slet ikke I kender
Uddrag af et brev til en borgmester fra en bekymret leder
og bedstemor til børn i dagtilbud
26
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010
Ledernyt
Ledelsesnyt er et nyhedsbrev, som vi
udsender via e-mail til ledelsen i de
selvejende institutioner og privatinstitutioner tilknyttet Frie Børnehaver og Fritidshjem om aktuelle
emner.
Annoncer
klarskov-Panuline Stabel Taburet
Du kan finde ledelsesnyt på vores
hjemmeside:
www.frie.dk/ledelsesnyt.html
531
046
Design: Hans Klarskov
www.klarskov.dk
klarskov A/S
Ladegårdsgade 74
5610 Assens
tlf:6447 1980
fax:6447 1981
Fjedrende
spids!
www.klarskov.dk
Tuscher
- som holder
til at tegne
regnvejr!
74,-/pk.
Ledelsesnyt nr. 1 fra juni 2010 indeholder gældende regler om faglige
møder og forældreblokader
76490 Fiberpenne stabilo
Scribbi 74,-/pk.
8 stk/pk. En kraftig, ergonomisk trekantet tusch med
fjedrende spids. Kan ligge
uden prop i op til 5 uger. Let
at vaske af tekstiler inden
den tørrer. Ø13 mm. Fra 3 år
I ledelsesnyt nr. 2 - juni 2010 vil man
kunne læse, hvad de nye ændringer
betyder for den enkelte institution
vedr.:
• Afbureaukratisering af reglerne om
arbejdsmiljøvurdering, pædagogisk
læreplaner og sprogstimulering
• Fleksibel frokostordning i daginstitutionerne
e-mail:[email protected]
Industriparken 9 - 4640 Faxe - Tlf.: 70 20 60 80 - Fax: 70 20 60 87
www.lekolar.dk - [email protected]
27
Frie Børnehaver
Børnehaver og
og Fritidshjem
Fritidshjem •• 2
2 •• Juli
Juli 2010
2010
nyt -- Frie
”lille” grundlovsdag 2010
Af Karen Skau Meincke
Det centrale arrangement i København
Ny rekord af deltagere på den skønneste sommer dag.
Mellem 1100 og 1200 børn og voksne mødte op til børnenes legedag
”lille” grundlovsdag i Hans Tavsens Park, hvor de blev budt velkommen
af Mikkel Kryger fra DR´s Sommersummarum.
Årets tema ”børns ret til fællesskaber”, var udgangspunktet for de aktiviteter der blev tilbudt børnene. Der blev malet fællesbilleder, slået
på skraldespande og leget en masse sjove fælleslege.
Igen i år var det Brian og Peter der sørgede for god børnemusik fra
scenen, der satte gang i fællessang og sanglege.
28
nyt
nyt- Frie
- FrieBørnehaver
BørnehaverogogFritidshjem
Fritidshjem• •2 2• •Juli
Juli2010
2010
”lille” grundlovsdag 2010
Køge
ent i Køge
Fra lokalforeningens arrangem
Mørke skyer over Køge kommunes
institutioner kunne ikke ødelægge
en festlig dag for børnene.
Over 200 børn mødte også frem
til Lokalforeningens arrangement
i Køge. Det er andet år Lokalforeningen afholder ”lille” grundlovsdag for børnene.
Arrangementet blev afholdt i
Lovparken, hvor solen strålede og
lagde et festligt skær over dagen.
Der blev sunget, leget og lavet
fællesmalerier, hvor alle børnene
kunne sætte deres tommelfinger
aftryk.
Årets tema var ”børns ret til
fællesskaber”. Ved Køges arrangement blev det også til en dejlig
dag, hvor ”fællesskab” mellem
de selvejende institutioner var i
centrum.
Også i Odense, Ølstykke og
Gørlev blev der afholdt ”lille”
grundlovsdag, med meget stor
opbakning.
Fra arrangementet i Odense
Herning
Lokalforeningen i Herning afholdte for 15. gang ”lille” grundlovsdag i
Vestre Anlæg. Ca. 250 børn og voksne var mødt op i det dejligste sommervejr, for at lege og hygge sig.
Årets Børneven i Herning,
naturvejleder Edvard Kristensen
Traditionen tro blev årets børneven udnævnt og i år gik prisen til
naturvejleder Edvard Kristensen, for hans store engagement som
naturformidler for byens børn. ”...du er passioneret omkring alt vedr.
naturen og din ægte glæde ved, at formidle din viden, smitter af på
både børn og voksne” blev der bl.a. sagt i begrundelsen.
29
29
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010
Rundt i landet
Udflytterbørnehaven Nordtoftegaard
”genindviet”
Lørdag den 17. april kunne 50 børn sammen med deres familie og
personalet fejre, at de igen kunne tage vores udflytterbørnehave
Nordtoftegaard i brug.
Institutionen har måttet genhuses i 4 måneder pga. omfattende skimmelsvamp i institutionen. Først i vores Skovhus i Hareskoven og den
sidste tid på vores koloni i Kulhuse.
En noget turbulent periode, når pladsen i Skovhuset er meget trang
og vintervejrs-guderne bestemt ikke er venligt stemt overfor en stor
gruppe børn og personale, der har måttet tilbringe det meste af tiden
udendørs.
Selv om det ikke har været en nem opgave hele vejen igennem, har vi
oplevet en stor vilje og en stor arbejdsindsats fra hele personalegruppen, som helt sikkert også har været medvirkende til, at forældrene
positivt har bakket personalet op i hele forløbet.
Ofte kan kriser være med til enten at skille eller samle. I Nordtoftegaard har den samlet. Ikke en eneste fra personalegruppen har smidt
håndklædet i ringen, men alle er blevet og kæmpet sammen.
Landsforeningen vil gerne sige
tak for indsatsen.
ksm
Bæredygtigt trælegetøj Der er indgået indkøbsaftale med Frie Børnehaver og Fritidshjem Spar mindst 20% Tlf. 32 957 957 www.toysstore.dk 30
Frie Børnehaver
Børnehaver og
og Fritidshjem
Fritidshjem •• 2
2 •• Juli
Juli 2010
2010
nyt -- Frie
Rundt i landet
Nye lokaler i Herning
Frie Børnehaver og Fritidshjem flyttede i april måned 2010 sit lokalkontor i
Herning til nye og større lokaler.
Lokalerne er centralt placeret i Herning midtby og det er håbet, at de nye lokaler vil danne ramme om megen møde -og kursusaktivitet for vores institutioner
i Jylland.
De nye lokaler blev indviet med maner med deltagelse fra institutioner, Frie
Børnehavers Lokalforening i Herning, samt fra kommunen, øvrige samarbejdspartnere og den lokale presse.
kgj
Husk ved udlicitering af rengøring
Kære Institution
I skal som institution være opmærksom på en særlig problemstilling, såfremt I
vælger at erstatte egen rengøring og personale med et eksternt rengøringsfirma.
Når man ”udliciterer” en opgave - som rengøringsopgaven jo er - så træder virksomhedsoverdragelsesloven i kraft.
Det betyder konkret, at det firma som I ønsker at indgå en aftale med, er forpligtiget til at overtage det nuværende personale på uændrede løn - og ansættelsesvilkår og anciennitet (idet ansættelsesforholdet betragtes som ubrudt).
Såfremt den ansatte – trods uændrede løn -og ansættelsesvilkår - ikke ønsker at
blive ansat i det eksterne rengøringsfirma, så er denne beslutning at betragte
som en opsigelse fra den ansattes side.
Merete Madsen og Lissi Kjær, personalekonsulenter
31
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010
En bevægelse – en bold på vej
Dynamisk samspil i livlig leg
Et spil baseret på glæde og lyst
Bringer nationer sammen fra kyst til kyst
Kurt G. Jensen
32
Frie Børnehaver
Børnehaver og
og Fritidshjem
Fritidshjem •• 2
2 •• Juli
Juli 2010
2010
nyt -- Frie
Ledige pladser i
Psykologordningen 2010
Psykologordningen har åben for nye medlemmer. Vi er tre psykologer
som kan tilbyde følgende:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Akutrådgivning i presserende sager
Rådgivning om specielle børn
Faglig sparring med henblik på nytænkning omkring faglig udvikling
Personalepleje
Supervision af personale individuel/ gruppe
Ledersparring, individuel/lederteam
Forældrerådgivning
Konflikthåndtering
Hjælp og støtte til at afholde svære samtaler
Psykologordningen er karakteriseret ved at være nem at kontakte, du har psykologens direkte telefonnummer,
og vi har kort ventetid.
Vi holder åben cafe i Landsforeningens lokaler - Klerkegade 10 B, 1308 København K. onsdag den 8. september 2010, kl. 13.00 – 15.00
Kom og hør mere og mød psykologerne.
Hilsen, Psykologerne
X Systems er Danmarks førende leverandør
af specialartikler til børne- og ungdomsinstitutioner
• Ergonomiske skriveredskaber
kter
e produ
De vist
øve på
magspr
s
n
e
t
er blo
Ring på
dvalg.
u
e
r
o
t
send en
vort s
43 eller
3
4
5
8
ems.dk
tlf. 86
@xsyst
lg
a
s
il
t
mail
med en
ooke tid
b
t
a
r
fo
nter.
konsule
af vore
• Siddepuder og lændestøtter, testet af
fysioterapeuter
• Ergonomiske IT-produkter til undervisning
• Patenterede IT-renseprodukter, godkendt af
Statens Seruminstitut
• Xcolor farveserien, der er specielt
udviklet til børn (se mere på bagsiden)
• Eksklusive PP-bokse til arkivering
og opbevaring – logisk og overskuelig
• Danmarks eneste autoriserede
forhandler af Casio Labelling Program med
markedets største udvalg af labelprintere og
labels
• Specialdesignede og patenterede løsninger til
dokumenthåndtering og ophæng
Holmbladsvej 15
8600 Silkeborg
Tlf. 86 85 43 43
www.xsystems.dk
e-mail: [email protected]
X Systems er en innovativ virksomhed, beliggende i Silkeborg, med
afdelingerne Xcess og Xergo. Vi designer og udvikler selv mange af
vore produkter i tæt samarbejde med vore kunder.
I 2008 blev X Systems udnævnt af Børsen som Gazelle-virksomhed
33
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010
Nyt fra sekretariatet
Feriekolonien ”Vinkelhuset”
Indianerleg på feriekolonien Kulhuse
Feriekolonierne Kulhuse ved Jægerspris og Vinkelhuset ved Fårevejle kan lejes
Vi har stadig nogle ledige perioder på vores 2 feriekolonier, så hvis I er interesseret i at høre om de ledige perioder m.v.,
så kontakt venligst Anne-Margrethe Jensen på telefon 3338 4155 / e-mail: [email protected] eller Susanne Bruun på telefon
3338 4157 / e-mail: [email protected]. i sekretariatet.
Kulhuse har plads til 58 personer, og Vinkelhuset har plads til 20 børnehavebørn og 8 voksne.
I kan finde en beskrivelse og omtale af kolonierne på vores hjemmeside: www.frie.dk.”
Annonce
TAMU-KRYBBEN
Til institutioner for børn i alderen fra 0-3 år
Fra kongressen 2008 i Odense
Kongres 2010 indkaldes
Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem afholder sin 14. ordinære kongres
fredag den 19. og lørdag den 20. november 2010 på HC Andersens Hotel i Odense.
Indkaldelse til kongressen med tilmeldingsblanketter udsendes i uge 27 til formænd
for lokalforeninger og institutioner samt til institutionerne.
34
Krybbe med stilbar kaleche, faste selebeslag, 4 store
drejelige hjul, vippe/vuggefunktion, isoleret bund, madras
med 2 stræklagner og blåt overdækken.
Liggemål: L 123 x B 51 cm.
PRIS: Kr. 3.110,Flue/myggenet, regnoverslag og stige kan leveres.
Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser
Viborggade 70, 3. sal • 2100 København Ø
Tlf: 3525 0340 • Fax 3525 0355
www.tamu.dk • [email protected]
TAMU har samhandelsaftale med Frie Børnehaver og Fritidshjem
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010
Annoncer
NY
samhandelsaftale
klarskov A/S
Vi har forhandlet samhandelsaftale
med firmaet klarskov A/S, der bl.a.
forhandler dansk producerede kvalitetsmøbler til både børn og voksne designet af Hans Klarskov siden 1979, og
nu også af Tine Klarskov, arkitekt maa.
Der ydes gode rabatter og tilbud til institutionerne tilknyttet Frie Børnehaver
og Fritidshjem. Vareprøver fremsendes
omkostningsfrit og der ydes vederlagsfrit hjælp til indretning.
Læs mere om klarskov A/S og se produktsortimentet på www.klarskov.dk
I finder de nye og alle vores
samhandelsaftaler på:
www.frie.dk/samhandelsaftaler.html
Vælg en forsikring fra Alka Erhverv, så
har du da en ting mindre at tænke på.
Hos Alka får du en kontaktperson, som kender
din hverdag. Vi sørger for, at du er godt forsikret,
og så kan du bruge tiden på børnene i stedet for
at bekymre dig om forsikringer.
Ring og hør mere på 43 58 55 73 eller gå ind på alka.dk
Velkommen til nye
institutioner og tilbud i
Frie Børnehaver
• Barnets Hus, København
• Den Frie Børnehave Lærkehuset,
Ebeltoft
Velkommen til nye
medarbejdere i
Frie Børnehaver
• Stine Lorentzen, ansat som regnskabsfører, Klerkegade, 1. maj 2010
• Lene Egelund, ansat som lønmedarbejder, Klerkegade, 1. maj 2010
• Peter Julin, ansat som regnskabsfører, Klerkegade, 17. maj 2010
• Heidi Schildt, ansat som regnskabsfører, Herning, 17. maj 2010
^µi[\k\eb\ck
























• Tina Eriksen, ansat som regnskabsfører, Herning, 1. maj 2010
35
UDGIVERADRESSERET
MASKINEL MAGASINPOST
ID NR. 42592
God
sommer
NYT - Frie Børnehaver og Fritidshjem
Udgives af Fonden Frie Børnehaver Børn og Service
Klerkegade 10 B, 1308 København K
Tlf. 33 14 88 90
[email protected]
www.frie.dk