september 2014 nyhedsbrev.pdf

3. udgave • September 2014
Læs bl.a. om...
Nyt fra afdelingerne
Nyt om Aftenklubben—bl.a.
DM i FIFA
Borgmesterbesøg fra Elk Horn,
USA på Højmosen
Fotografering i uge 39 og 40
Kontakt vedr. nyhedsbrevet:
[email protected]
Tlf. 7210 5519
Nyt fra Erritsø Fællesskole
Ved Anders Axø
Rigtig godt fra land med den nye reform
Efter et meget hektisk skoleår med mange drøftelser, møder og informationer – nogle mere hypotetiske end andre –
glædede alle ansatte ved Erritsø Fællesskole sig til endelig at tage fat på den nye reform i praksis. Vi er kommet rigtig
godt fra land, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose og anerkende alle medarbejdere for en stor og engageret
indsats fra start, hvor alle muligheder for at øge alle børns læring og trivsel udnyttes og udvikles.
Vi er meget opmærksomme på, hvordan vi får styr på og udvikler lektiecafeen og den understøttende undervisning.
Efter en lidt turbulent start på disse områder, er der nu mere styr på det. Disse områder vil i den kommende tid blive
udviklet og justeret til, så vi får det optimale ud af det til gavn for alle.
Årsplaner
Normalt ville I have modtaget årsplaner på nuværende tidspunkt. Vi har sidste skoleår brugt en del tid på at få skabt en
ny fagudvalgsstruktur, så vi sikrer progressionen i fagene fra 0. - 9.klasse. Det betyder blandt andet en harmonisering og
koordinering omkring årsplanerne.
Dette arbejde er der fuld tryk på lige nu, fordi alle lærere nu mødes to timer hver uge til fælles forberedelse på deres
fagområder. Det kan enten foregå i fagudvalget (alle faglærere i bestemte fag fra alle tre matrikler mødes) eller i fagteamet (alle faglærere i bestemte fag fra den enkelte matrikel mødes). Det skaber stærke faglige miljøer, hvor en af opgaverne er udarbejdelse af årsplaner.
I kan forvente at modtage årsplanerne den første uge af november. Det er formentlig ikke den endelige form, da vi til
næste år overgår til de nye læringsmål, som afløser fælles mål. Vi deltager i et nationalt netværk omkring de nye læringsmål. Så al undervisning fra skoleårets start foregår efter de nationale fælles mål, som de kendes i dag.
Uddannelse af alle lærere og pædagoger
Et af de store områder i den nye reform er efteruddannelse af alle lærere og pædagoger. Det handler om både en mere
almen didaktisk efteruddannelse og uddannelse i linjefag (eller svarende dertil), så alle i 2020 underviser i deres linjefag.
Så vi er rigtig glade for at sætte et stort efteruddannelsesprogram i gang, og det fordeler sig henover de næste tre år,
hvor alle lærere og pædagoger skal deltage i efteruddannelse. For lærernes vedkommende drejer det sig om klasserumsledelse, og for pædagogerne er det social inklusion. Det er syv ugers uddannelse på fuld tid for begge faggrupper.
Det er grupper på 3-5 medarbejdere, som skal af sted sammen. Det er med til at styrke effekten i det daglige arbejde
efterfølgende.
Det har desværre den konsekvens, at vi skal have vikarer, som skal læse de pågældende skemaer. Vi arbejder intenst i
øjeblikket sammen med A-kassen og Jobcenteret på at finde uddannede vikarer. Vi skal på Erritsø Fællesskole bruge fire
vikarer. Vi håber og tror, at det kan lykkes, men det vil under alle omstændigheder betyde en anden hverdag for eleverne, hvor de skal undvære deres faste lærer eller pædagog i syv uger. Det håber jeg, at I har forståelse for.
Budget
Vi – skolebestyrelse og samarbejdsudvalg - forholder os til og udarbejder høringssvar til det kommende års budget i Fredericia Kommune. Det er aldrig rart at skulle spare, men det er for tidligt at udtale sig om, hvilke konsekvenser det eventuelt kan få for dagligdagen.
Erritsø Fællesskole får sin egen sang
På baggrund af vores vision er vi i fuld gang med et spændende projekt med at få indsunget vores nye fælles sang i Erritsø
Fællesskole. Fredag d. 12/9-14 skal alle medarbejdere indsynge deres del, og inden efterårsferien vil vi samle alle eleverne, så de også kan give deres bidrag. Det bliver en stor oplevelse. Vi har heldigvis to meget dygtige medarbejdere, som kan
skrive tekster og komponere musik. Når eleverne har indsunget deres del, vil vi fået lavet sangen færdig. Det vil I modtage
mere information omkring, når den tid kommer.
2
Kortlægningsundersøgelsen og fleksible holddannelser
Kortlægningsundersøgelsen
ved LSP
I efteråret 2013 deltog alle forældre, elever, lærere, pædagoger og ledere på Fredericias skoler i en stor spørgeskemaundersøgelse, som Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) ved Aalborg Universitet står bag. Den endelige rapport er nu ved at være færdig. Den skal politisk godkendes først, før den bliver offentliggjort. Det glæder vi os til, så vi for alvor kan komme i arbejdstøjet og tage fat på de områder, hvor rapporten og kortlægningen peger på opgaver, hvor vi kan gøre det bedre. Vi glæder os selvfølgelig også til at se på de områder, hvor vi gør
det rigtig godt. Vi ved ikke helt hvilken form den offentliggøres i, men vi vil vurdere, hvordan vi efterfølgende kan informere jer.
Fleksible holddannelser
Som de fleste måske kan huske, nævnte jeg på det store informationsmøde den 3. juni, at vi netop den dag havde modtaget en evalueringsrapport omkring frikommuneforsøget med fleksible holddannelser. Fra vi modtog rapporten og
frem til sommerferien var der rigeligt at lave med dette skoleårsplanlægning, så det er først nu, vi tager hul på det videre arbejde med de fleksible holddannelser.
På Erritsø Fællesskole arbejder vi med fleksible holddannelser på to områder. Den ene er AI-strukturen i indskolingen.
Den anden er resten af skolen. Vi er blevet bedre til at arbejde med holddannelser fra 3. klasse og op efter, og det har
blandt andet haft den konsekvens, at der nu er en blokdag hver uge, så det er nemmere at organisere holddelingen. Det
betyder også, at der er flere storteams, der lægger faglige bånd på tværs af skoledagene. Vi kan dog stadig blive endnu
bedre til at arbejde med forskellige holddannelser, så alle elever udfordres optimalt.
Det er desuden meget vigtigt for os at synliggøre, at fleksible holddannelser ikke er en spareøvelse. Jeg har været i dialog med flere, der har haft den opfattelse. Vi følger de politisk besluttede rammer og vilkår, og alle de udmeldte resurser følge den enkelte elev. Det gjorde de sidste skoleår, og det gør de fortsat.
Vi vender tilbage med yderligere information, når vi får arbejdet mere med rapporten.
Det er PUC—Pædagogisk Udviklingscenter i Fredericia
Kommune, der har stået for evalueringsrapporten.
Du kan læse mere om PUC i faktaboksen.
Fra PUC’s hjemmeside:
Pædagogisk Udviklingscenter(PUC) og Viden- og Ressourcecenter(VRC) har til opgave at kortlægge, udvikle,
understøtte og koordinere den pædagogiske udvikling i Fredericia Kommune på hele 0-18 års området.
I samarbejde med pædagoger, lærere og ledere arbejder vi
for at kvalificere den pædagogiske, faglige og didaktiske
kapacitetsopbygning på alle niveauer - såvel på det specialpædagogiske som på det almenpædagogiske område.
3
Fritidstilbuddene ved Erritsø Fællesskole
Nye navne til fritidstilbuddene
Fra 1. august 2014 er klubberne lagt ind under SFO-området. Der har derfor været behov for at finde nye betegnelser på
fritidsområdet, så der ikke længere skelnes mellem to typer tilbud.
De nye navne til fritidstilbuddene afspejler skolestrukturen, og hvert navn består af to elementer: en distriktsbetegnelse
og en afdelingsbetegnelse.
I vort distrikt er navnene således blevet til ”Fritidstilbuddene ved Erritsø Fællesskole, afdeling Højmosen og afd. Krogsager”. De nye afdelinger dækker over SFO'en på Højmosen samt Lyng Fritidscenter, samt SFO’en på Krogsager og Basen.
Ind-og udmeldelse samt ændring af moduler
Samtidig med denne omlægning af strukturen har afdelingernes sekretærer fået tildelt nogle af de opgaver, der tidligere
blev administreret direkte fra SFO’en og klubben. Det gælder fx administrationen af ind– og udmeldelser og ændring af
moduler.
Følgende gælder derfor fremadrettet:
Meddelelse om ind- og udmeldelse samt besked om ændring af moduler skal ske til sekretæren på den afdeling, dit barn
tilhører.
På afd. Krogsager er det Mette Eriksen og på afd. Højmosen er det Marlene Svane. Du skal skrive en besked i beskedsystemet til sekretæren og oplyse pr. hvilken dato I ønsker ændringen skal ske, og gerne, om barnet i forvejen har en
plads i fritidstilbuddet (og hvilken type).
Se desuden mere information på intra, hvor du også finder en oversigt over moduler og takster, samt frister.
Bespisning i Fritidstilbuddene på Erritsø Fællesskole
Der var i det tidligere Klub SYD (Basen og Lyng Fritidscenter) forældrebetalt bespisning for børn i 3. – 6. klasse.
Forældrebetalingen stoppede sammen med klubtilbuddet, men i praksis er der blevet serveret et noget mindre mellemmåltid fra 01.08.14, da dette er blevet prioriteret. På skolebestyrelsesmødet den 18.08.14 blev det besluttet, at forældrebetalingen bliver genoptaget pr. 01.10.14, og at niveauet skrues op til det kendte fra før 01.08.14.
Prisen bliver 60,00 kr. pr. mdr. for børn med 3-dages modul og 100,00 kr. pr. mdr. for børn med 5-dages modul, som
vil blive opkrævet sammen med betaling af kontingent.
Det betyder, at der fra denne dato igen vil være et mellemmåltid som f.eks. pastasalat, bålmad, sandwich, suppe, koldskål eller lign. hver dag efter skoletid. Det samme vil være gældende på skolefridage og i ferier, hvor Fritidstilbuddet er
åbent.
Der kan være forskellige traditioner for påskefrokost, julefrokost og fællesspisninger på Krogsager (Basen) og Højmosen (Lyng Fritidscenter), men
det meldes ud fra de enkelte huse.
Der er derfor vigtigt, at I som forældre i den mellemliggende periode sørger for, at jeres barn har lidt ekstra mad med til efter skoletid. Køleskabspladsen er lille, derfor gerne brød uden kødpålæg eller andet, der ikke
skal på køl.
Venlig hilsen, Lis – Højmosen og Lissi – Krogsager
4
Velkommen til den nye Aftenklub
Kom og vær med i
Aftenklubben!
Vores nye Aftenklub henvender sig til børn fra 4.-. 5.- og 6. klasse i Erritsø Fællesskole distriktet. Åbningstiden er mandag og torsdag fra kl. 17 – 21, og jeres børn kan komme og
gå i vores Aftenklub, som I aftaler med dem.
Vi opfordrer til, at I henter jeres børn kort før kl. 21, da personalet skal rydde op og forlader Aftenklubben og området kl. 21. Det kan være meget ensomt og ubehageligt for et
barn i den aldersgruppe at stå alene og vente – specielt i den mørke tid.
Vi anbefaler ligeledes, at I klart og tydeligt aftaler, hvad I vil have og ikke have i forhold til,
om jeres børn må gå ned på Butikstorvet eller lign. steder for at købe slik, sodavand, chips
osv.
Aftenklubben har en lille hyggelig café, hvor vi p.t. sælger økologisk saft fra Grønnegården
på flaske, små cacaomælk, grovtoast, minipizza, isvafler og indimellem bager vi til/ med
børnene. Vores café kan ikke erstatte et sundt måltid i hjemmet, og vi sælger ikke slik og
sodavand! Samtidig vil vi foreslå jer, at 50 kr. er et max. beløb, jeres børn bør medbringe!
I kan tilmelde jeres barn på tlf. 7210 5609 eller på e-mail til [email protected],
og det koster 100 kr. pr. mdr.
Aftenklubben ligger på Krogsagervej 30,
7000 Fredericia (ved siden af Erritsø-Hallen
og lige foran skolen for enden af Hvidkærsvej og ud imod Krogsagervej).
Vi glæder os meget til at se jeres børn og
lave alverdens aktiviteter med dem og I er
altid velkomne til at ringe eller kigge forbi
for at tale med personalet.
Aftenklubben med til DM i FIFA14
Lørdag d. 20. september afvikles der DM i FIFA14 på Xbox One.
Arrangementet afvikles i Oure (tæt på Svendborg) og vi har tilmeldt
4 spillere.
Det betyder, at jeres børn kan kvalificere dig til denne spændende begivenhed og det er nu 5. gang, at vi deltager. Kvalifikationen til DM foregår her på Erritsø Fællesskole afd. Krogsager (tidligere Basen), og er for alle indmeldte børn fra 3. –
6. klasse! I kan se i programmet for september måned, hvilke dage kvalifikationen foregår, og for de børn, der er tilmeldt 3 dage pr. uge og måske ikke er tilmeldt til de ugedage hvor kvalifikationen spilles, gives der hermed dispensation
for at komme til kvalifikationen. Der er 2 kvalifikationsdage, og det giver point at spille begge kvalifikationer, og det giver point alt efter hvor langt børnene når i kvalifikationsrunderne.
De 3 bedst kvalificerede børn, samt et WILDCARD går derefter videre til Finaledagen, der
afvikles i Oure lørdag d. 20. september mellem kl. 8 og 20. Nærmere oplysninger følger til
jer forældre til de 4 børn, der skal af sted.
Spørgsmål stilles til Jesper M. /afd. Krogsager (tidligere Basen) på tlf. 7210 5700 eller mød
op til en snak om det hele!
5
Nyt fra afd. Bygaden
Ved Kurt Simonsen
Velkommen til et nyt skole- og arbejdsår. Efter at have arbejdet med en strukturomlægning tager vi nu fat på en skolereform. En reform, hvor vi skal ændre mange af de vaner, vi har opbygget gennem 250 år. Bygaden er startet op med 20
flere elever end sidste år, så vi nu er 383 elever. Det er dejligt at mærke, at vi er en søgt skole, og at vi formår at fastholde eleverne i lokalområdet.
Lektiecaféen
Vi har nu afholdt tre forældremøder, hvor vi sammen med jer forældre har drøftet lektiecafé. Tilbuddet om lektiecafé er
frivilligt, og det har glædet os, at så mange elever er mødt frem.
De råd vi fik fra forældrene kan sammenfattes til:



Mere struktur, såsom skilte med navne og kompetencer
Tydelig markering af, hvor er der lektiecafé
Fin idé med forskellige typer af lektiecafé, herunder faglig fordybelse
Efterfølgende har jeg afholdt et møde med elevrådet, hvor vi har vendt problematikken vedr. lektiecafé. Elevernes brug
af lektiecafé er meget forskellig fra årgang til årgang. Lektiemængde og vejr har stor indflydelse på fremmødet. I samarbejde med elevrådet vil vi finde en bedre og mere kompetent måde at afholde lektiecafé på. Den vil ikke være ens på
alle årgange, men afstemt i forhold til hvilken årgang man er på. På 9. årgang er de allerede gået i gang med projekt
”Spørge Jørgen”, hvor elever kan få hjælp i forskellige fag.
UEA-undervisning
På forældremøderne blev der spurgt ind til UEA-undervisning, og det fortjener vist lidt omtale.
UEA står for Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Det er obligatoriske emner på 1.-9. klassetrin. Der
er ikke afsat et selvstændigt timetal til emnet, men det indgår i undervisningen i de obligatoriske fag. Formålet er, at
den enkelte elev tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og får forståelse for værdien af at
gennemføre en uddannelse. Målsætningen er, at 95% af eleverne på en årgang tager en ungdomsuddannelse. Eleven
skal opnå mulighed for at forberede sit uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en række beslutninger, der må
træffes ud fra egne forudsætninger, behov, holdninger og de samfundsmæssige muligheder. Ved at inddrage det omgivende samfund får eleven kendskab til forhold og vilkår, der er knyttet til uddannelse, beskæftigelse og arbejdsmarked
samt kendskab til levevilkår og livsformer på og uden for arbejdsmarkedet.
Undervisningen i UEA er en del af grundlaget for den enkelte elevs uddannelsesplanlægning, og vejledningen danner
grundlag for den personlige uddannelsesplan. Vejledningen og undervisningen foretages primært af elevens kontaktlærer. Det forventes at 80 % af eleverne er ”selvhjulpne” og 20 % skal have yderligere hjælp. Ressourcerne bruges fremadrettet på de 20%.
Lærere på efteruddannelse
Undervisningsministeriet og A.P. Møller fonden har doneret mange penge til efteruddannelse, det betyder at Jens Hedegaard og Søren Christensen fra den 15. september vil være på kursus i ”Fagdidaktik og klasseledelse” i 7 uger. De vil blive
erstattet af to rotationsvikarer, Sarah Bruun og Verner Lind. Nærmere præsentation vil ske på FORÆLDREINTRA. Alle
lærere skal på efteruddannelse og de kommer af sted på hold à 2-4 ad gangen. Det sidste hold kommer først af sted i
2018.
Afslutningsvist vil jeg gerne takke for den opbakning I som forældre giver til skolen, samt det gode humør jeg møder hos
eleverne på mine daglige gåture rundt på skolen.
6
Nyt fra afd. Højmosen
Ved Ulla Rasmussen
Så er vi også på Højmosen kommet i gang med det nye skoleår – og selv om der er mange nye tiltag, vi endnu ikke har
helt inde under huden, synes jeg vi er kommet godt i gang. Det er en fornøjelse at komme rundt på skolen og blive mødt
af glade og aktive elever, som bakker positivt op om både det kendte og det nye i skoledagen.
Skoledagens start
Vi er ved at vænne os til, at skoledagen starter et kvarter tidligere, end vi har været vant til. Rent praktisk betyder det, at
skolepatruljen er klar på Kystvejen fra ca. kl. 7.45. Skolen åbner kl. 7.50, hvor der er tilsyn med eleverne. Har I brug for
pasning af jeres barn indtil 7.50, er der mulighed for at købe en morgenplads i fritidstilbuddet for 0.-3. årgang, uanset
klassetrin. Pasningen af jeres barn vil så foregå i vores indskolingslokaler (SFO).
Den længere skoledag
Vi kan også mærke at skoledagen er blevet længere. Mange elever har ikke vænnet sig til den nye, længere skoledag og
er lidt mere trætte, når vi når hen sidst på dagen, end de har været tidligere. Det prøver vi selvfølgelig at tage hensyn til,
så der stadig foregår meningsfuld læring også sidst på dagen samtidig med, at vi forholder os til, at det kan være sværere
for eleverne at koncentrere sig.
Trafiksikkerhed
I har muligvis lagt mærke til det nye skilt med ”Indkørsel Forbudt”, der er kommet op efter vendepladsen på Højmosevej.
Skolebestyrelsen har i mange år arbejdet på at forbedre trafiksikkerheden omkring skolen – især på asfaltvejen mellem
skolens bygninger og sportspladsen. Skiltet er kommet op for at minde om, at der mellem kl. 7 og kl. 17 er indkørsel forbudt for alle andre end personale og den varelevering, vi ikke kan få på Langesøvej. Har I brug for at parkere på skolens
område i dagtimerne, er I velkommen til at benytte jer af parkeringspladsen ved Langesøvej.
Olympiade i AI klasserne
3 ugers træning og forberedelser nåede deres højdepunkt, da
der torsdag d. 4. september blev holdt Olympiade i AI klasserne
med åbningsceremoni, olympisk ild i faklen og hejsning af det
olympiske flag. Jeg fik selv æren af at holde åbningstalen foran
alle de flagbærende deltagere. Det så flot ud og alle
børn gav deres yderste i de
forskellige discipliner. Det er
et godt eksempel på, hvad
temaforløbene i AI klasserne kan bruges til.
Til sidst, vil jeg sige tak for jeres store opbakning til – og også tålmodighed med – den
nye hverdag i den nye skolereform. Jeg véd, at vi med vores engagerede, hårdarbejdende personaler, positive og engagerede forældre og ikke mindst skoleklare elever
med lyst til at lære, nok skal lande alt det nye i en tryg og lærerig hverdag til glæde
for jeres børn.
7
Borgmesterbesøg fra Elk Horn på afd. Højmosen
Det var eleverne i H5B, som Stan Jens, borgmester i Elk Horn
(USA), var kommet for at besøge d. 15. August 2014. Og som Stan
udtalte under sit besøg, ”var han mere nervøs for at møde eleverne, end han var for at møde den amerikanske ambassadør i København, som han havde aflagt visit dagen forinden”.
Det hele startede med, at eleverne i det daværende H4B stødte
på emnet ”den danske emigration til USA i 1800-tallet” i historietimerne ved klasselærer, Hanne Møller Storm. Hanne har bl.a. selv
en forfader, der var en berømt guldgraver dengang, og som hun
fortalte eleverne om, og de blev meget optaget af emnet. Da de
sammen så DR-udsendelsen om ”Danmark på Prærien”, fik de
kendskab til Elk Horn, som er en ret lille by med lidt over 600 indbyggere. Byen har fortsat et særligt forhold til Danmark, og noget af det mest danske i byen er Nørre Snede Mølle, som
byen købte for snart mange år siden. Der er også traditioner, som danske madretter, der har overlevet på Prærien – fx æbleskiver, medisterpølse og leverpostej.
Også den karismatiske og efterhånden ”danmarksberømte” borgmester, Stan Jens, var med i filmen. Hanne tog kontakt til
ham over facebook, og så tog korrespondancen fart. Børnene stillede ham en masse
spørgsmål, så som ”Hvor mange våben har du”? ”Hvor lang er din fiskestang”? ”Har du
smagt wienerbrød”?
Stan bad om billeder med navneskilte på hvert barn, så han kunne se, hvem der havde
skrevet de enkelte spørgsmål. Han var meget rørt over den interesse, de udviste, og da
Stan fik mulighed for at komme til Danmark i august, var det utroligt vigtigt for ham at
møde eleverne i H5B.
Besøget var meget vellykket – og som han selv udtrykte det ”helt nede på jorden”, hvilket
han satte stor pris på. Han blev budt velkommen af bl.a. Anders Axø og Ulla Rasmussen
ved et dansk morgenbord med bl.a. lun leverpostej og wienerbrød. Derefter gik han med
Hanne ned i H5B, hvor eleverne fik mulighed for at stille en masse spørgsmål, og der blev
taget billeder. Eleverne var meget optaget af Stans egen barndom, som har været lidt
hård.
Lidt om Stan Jens

Han er valgt til borgmester for anden gang
(nu på 6. år)

Han er lastbilchauffør i 50 timer om ugen
ud over at varetage borgmesterposten

Han har stor interesse for motorcykler og
våben (han har bl.a. sin egen skydebane)

Det var anden gang, han besøgte Danmark

Han bager selv leverpostej, som han prøver
at finde en god opskrift på
Det næste projekt, der arbejdes på, er et muligt samarbejde
med skolen i Elk Horn. Den har nemlig vist interesse for den
danske forbindelse, som nu er skabt.
Ét er i hvert fald helt sikkert: kontakten til Stan Jens vil fortsætte.
Som et minde om besøget
havde Stan postkort med
til alle børnene, som viste
Nørre Snede Mølle i Elk
Horn.
8
Nyt fra afd. Krogsager
Ved Michael Kurth
Så er vi kommet i gang med et nyt skoleår! Vi har taget hul på implementeringen af den nye folkeskolereform. Dette er
en proces, hvor vi støt vil udvikle skolen i folkeskolereformens lys. ’Rom bliver ikke bygget på én dag’ – og således gør vi
os erfaringer indenfor lektiecafé, begyndertysk, begynderengelsk, mere bevægelse i fagene, understøttende undervisning osv. samt foretager nye tiltag og ændringer/ justeringer på igangværende tiltag.
Også hér vil jeg benytte lejligheden til at byde velkommen til alle vore nye børn og deres forældre. Jeg husker tilbage på
en rigtig god 1. skoledag og et godt møde med alle jer nye elever og jeres forældre i indskolingens AI-klasser.
Indretning af lokaler
Jeg er glad for, at vi er over det store flytterod i indskolingen/ fritidsordningen. Fritidsordningen har nu fået indrettet
nogle gode aktivitetsrum, et dejligt lokale, hvor vi tilbyder morgenmad og har nem adgang til garderoben og legeplads.
Vi har også fået indrettet arbejdspladser til lærerne samt indrettet egnede mødelokaler. Vores håndarbejdslokale er også flyttet. Tilbage er ombygning og indretning af vores andet musiklokale ved klubben. Med dette flyt kan vi igen åbne op
for mellemtrinnets mellemgang, så vi bedre kan udnytte lokalet i forbindelse med holddeling, andre undervisningsaktiviteter, gruppearbejde mv..
Dagen starter med læsning og sang
Vi sætter ekstra fokus på læsning. Hver morgen starter hele skolen med at læse – det er simpelt hen en fornøjelse at se
eleverne læse stille og roligt og på den måde få en behagelig start på dagen. Vi har også indført morgensang på mellemtrinnet. Nu har vi altså morgensang på hele skolen. Det er en skøn tid, som vi er fælles om – der bliver sunget og givet
fælles beskeder. Vore 6. klasser følges med eleverne fra 3. klasserne til morgensang. Med blandt andet morgensang vil vi
gerne sætte fokus på fællesskaber. Jeg ser også frem til fællesarrangementerne for hele skolen – efterårskoncert samt
skolefest til forår. Datoerne bliver selvfølgelig lagt på intra.
Venskabsdag på mellemtrinnet
Allerede fredag i den første uge efter sommerferien har vi afholdt en ’venskabsdag’ på hele mellemtrinnet. Eleverne har
lært hinanden lidt mere at kende og i denne forbindelse har
3.klasserne mødt de store elever fra 6.klasserne. En rigtig god
og aktivitetsrig dag med masser af bevægelse og glæde.
Her er nogle enkelte billeder fra dagen. Flere videoer og billeder er lagt ud på intra og skolens hjemmeside – et kig værd.
(fortsættes s. 10) 
9
Nyt fra afd. Krogsager (fortsat…)
Tysk og engelsk for flere klasser
I 6. Klasserne er tysk indført – det er sjovt at se det store engagement blandt eleverne i faget – jeg har haft fornøjelsen
af nogle enkelte fremlæggelser også – det er bare godt gået! 5. Klasserne skal væbne sig en smule med tålmodighed –
de starter tyskundervisningen op efter juleferien.
Vi har også indført engelsk i indskolingen – også for vore nye skolestartere på 0.årgang. Også hér ser jeg iver og glæde
over den nu påbegyndte engelskundervisning.
Udeskole i indskolingen
I indskolingen har vi indført udeskole. Udeskole berører grundlæggende alle fag, som vi på skemaet har 2 gange om
ugen. Vi har vores drivhusgård som et af vore ude-arbejdssteder i forbindelse med udeskole. Indskolingsklasserne har i
den seneste periode arbejdet og undersøgt en del ved boldbanernes skovområde. Vanen tro arbejder vores indskoling
ud fra emner og lægger en intro-video ud. Emnet hedder ’på tur’. Til lejligheden har vi hængt postkort op på vore landkort overfor garderoben – det ser bare flot ud!
Den længere skoledag
Det er sjovt, men det er også hårdt at komme tilbage fra ferien, hvor skoledagen er blevet lidt længere. Skoledagen sluttes af med lektiecafé. Vi gør os erfaring med forskellige modeller på forskellige årgange (klassevis lektiecafé, fagopdelt
lektiecafé på årgangen). Nogle af eleverne er trætte og trænger på dette tidspunkt decideret til en pause, andre er færdige med opgaver – til disse tilfælde har vi hvile-,slap-af-, læserum.
Nyvalgte til elevrådet
Der er mange nye ting, men tingene begynder mere og mere at tage form. Klart har vi alle mange ønsker og en stor vilje,
men vi tager skridtene i et tempo, så vi forhåbentligt alle kan følge med. I denne uge er elevrådet blevet konstitueret.
Tillykke til Rasmus V fra 6.d som elevrådets formand og Nikolaj fra 4.c som næstformand. Jeg glæder mig til et godt
samarbejde med jer og resten af elevrådet.
Fotografering i uge 39 og 40
GAUSS foto kommer på Erritsø Fællesskole i uge 39 og 40
Mandag d. 22. og tirsdag d. 23. september på afd. Højmosen
Mandag d. 29. september — torsdag d. 2. oktober på afd. Krogsager
Torsdag d. 2 og fredag d. 3. oktober på afd. Bygaden
Der vil komme tidsplaner ud på intra, så I kan se, hvornår de enkelte klasser bliver
fotograferet.
Husk at tjekke skoletaskerne for bestillingssedler!
Bestillingssedlerne skal afleveres til fotografen på selve fotograferingsdagen.
Information vedr. søskendefoto er ligeledes lagt på forældreintra.
10