Instruktion til brug af lædersadel Læs venligst denne

Instruktion til brug af lædersadel
Læs venligst denne instruktion grundigt igennem før brug af din kvalitets lædersadel.
Tak fordi du har købt denne europæiske håndlavede lædersadel.
Sadlen er lavet af 100 % kalveskind og er miljøvenlig, da den er vegetabilsk garvet. Skindet der bliver brugt
til vores sadler kommer fra Central - og Nordeuropa. Samtlige læderskind er håndplukkede, og læderet er
og vil forblive et naturprodukt. Derfor kan der forekomme små ujævnheder, buler og striber på sadlen.
Disse ujævnheder forringer ikke kvaliteten af sadlen men er med til at give læderet sit naturlige udseende.
Sadlerne er håndtrimmede og dette kan medføre mindre ujævnheder, men det vil ikke påvirke følelsen af
komfort, når man cykler.
Naturfarvede sadler gives en transparent belægning, der beskytter sadlen mod snavs og vand. Dette
betyder, at det garvede skinds naturlige farve stadig er synligt. Sadlens farve kan variere en smule fra skind
til skind.
Farven på sadlen kan gå fra en meget lys sandfarve til en mere intens rødlig jordfarve. Den naturfarvede
lædersadel vil altid skifte farve på grund af UV-lys fra solen og på grund af almindelig brug af sadlen.
Farverne på sadlen kan blive mørkere, og der kan forekomme flammelignende strukturer i skinnet.
Normalt vil disse typer af sadler ikke smitte af, medmindre de bliver udsat for en stor mængde af vand og
bliver gennemblødt. Hvis dette sker, kan der dannes pletter.
Farvede sadler såsom sort, honningfarvet og brun er specialbelagt med en langtidsholdbar lædermaling.
Hvis sadlen udsættes for vand og friktion, kan den smitte af.



Ved behandling af din sadel med det specielle Velorbis læderbeskyttelsessæt minimeres risikoen
for pletter.
Brug ikke læderfedt, da det blødgør læderfibrene i sadlen og forårsager pletter på dit tøj
Behandl din sadel med forsigtighed. Læder kan ikke lide at blive udsat for ru overflader, så brug din
støttefod, når du parkerer din cykel. Læder kan ikke lide at blive udsat for vand så sørg for at sadlen
holdes tør, når cyklen står udenfor. Du kan bruge et Velorbis regnslag til sadlen, der er specielt
designet til at sætte på din sadel. Brug venligst også regelmæssigt læderbeskyttelse (3-4 gange om
året).
Der gives to års garanti på alle vores sadlers samlingsdele og dele til sadelrammen. Garantien dækker ikke
skader, der er forårsaget af vand, fedt eller misbrug.
For yderligere information kontakt da venligst Velorbis.