Pædagogik II – Undervisning, supervision & vejledning Obligatorisk kursus for introduktionslæger Sundhedsfremmer Organisator/ leder Samarbejder 2009 Medicinsk ekspert Kommunikator Kommunikator Professionel Akademiker Center for Klinisk Uddannelse (CEKU) Københavns Universitet, Region Hovedstaden og Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Side Om dette kursus 3 Forberedelse til kurset 4 Kursusprogram 5 Formål og mål 6 Form 6 Indhold At være vejleder 7 7 Læring og uddannelse Læring i klinikken - Vejledning og feedback - Instruktion og supervision 7 At være underviser - Undervisning - Planlægning af uddannelsesaktiviteter 7 Planlægning af egen uddannelsesaktivitet 8 Refleksion over egen uddannelsesaktivitet 8 Vurdering af læringsudbytte 8 Evaluering af Pædagogik II kurset 8 Referencer 9 Bilag 1. 2. 3. 4. Instruktion til Kursusdag 2 Vigtige formalia Attestationsblanket Evalueringsskema - udfyldes når rapport er godkendt 11 12 13 14 Vedlagt ”Introduktionslæger som vejledere – hvorfor?” (artikel til forberedelse) ”Learning styles questionnaire” (test til forberedelse) 2 Om dette kursus Baggrund En væsentlig del af det at være læge er at undervise, supervisere og vejlede andre. Speciallægeuddannelserne adresserer ud over lægens rolle som medicinsk ekspert også aspekter af kompetence, som relaterer sig til lægerollerne som ’sundhedsfremmer’, ’kommunikator’, ’samarbejder’, ’leder/administrator’, ’akademiker’ og ’professionel’. Pædagogisk kompetence udgør en væsentlig del af de 7 roller, som speciallæger skal varetage. På den baggrund skal alle uddannelsessøgende gennemgå to obligatoriske kurser i medicinsk pædagogik. Det ene ligger i den kliniske basisuddannelse og omhandler planlægning af egen læring. Det andet kursus er placeret i introduktionsuddannelsen, og temaet er her en introduktion til uddannelse og klinisk vejledning af andre. Det er dette kursus, som nærværende kursusbeskrivelse omhandler. Hvorfor? Alle læger i speciallægeuddannelse og færdige speciallæger vil jævnligt have opgaver med relation til uddannelse og vejledning af andre, hvorfor en basal pædagogisk viden og kunnen er nødvendig. Rationalet for at anvende introduktionslæger til uddannelse af andre er velbegrundet af både pædagogiske og praktiske årsager. Introduktionslæger kan i mange tilfælde nemmere sætte sig ind i yngre kolleger og studenters behov, end mere erfarne læger kan, og introduktionslægerne har ofte lettere ved at forklare og instruere novicer i nye procedurer. Dertil kommer, at et væsentligt aspekt ved at uddanne andre er, at man lærer meget af det selv. Indsigt i principper for læring og uddannelse vil være en hjælp for enhver læge i hans/hendes fremtidige praksis og egen uddannelse. Hvem? Kurset for introduktionslæger skal ses dels som en kvalificering af deltagerne til at varetage de pædagogiske opgaver, de aktuelt har, dels som en forberedelse til de vejledningsopgaver, de fremover vil få. Kurset henvender sig til alle introduktionslæger uanset speciale, og deltagerne vil derfor have meget forskellige pædagogiske forudsætninger og opgaver i deres afdeling/lægepraksis. Nogle vil således skulle bidrage til uddannelse af studenter og basislæger samt vejledning af patienter, mens andre primært har opgaver i form af undervisning af andre personalegrupper eller rådgivnings- og konsulentfunktion over for kolleger i andre specialer. Hvad? Uanset hvilken pædagogisk opgave man har, er der nogle basale principper og metoder, som er en hjælp, når man skal planlægge og strukturere undervisning, instruktion, supervision eller vejledning af andre. Disse principper vil blive gennemgået og diskuteret på første del af kurset. Dernæst vil kurset i form og indhold præsentere deltagerne for et bredt spektrum af uddannelsesaktiviteter og i arbejdet med disse søge at drage nytte af deltagernes mangfoldighed og forskellighed. Kursets anden del er specifik for den enkelte, idet deltagerne individuelt skal planlægge og udføre en uddannelsesaktivitet i egen afdeling, hvorefter de skal udarbejde en skriftlig rapport med refleksion over forløbet af uddannelsesaktiviteten (se bilag 1). Kursusdeltagerne får individuel feedback på den refleksive rapport. Rapporten skal godkendes før kursusbevis udstedes. Kursets form understøtter således den enkelte deltagers læring, idet deltagerne individuelt aktiveres, hvilket man ved giver den bedst mulige læring. Samtidig udgør kursets anden del, den refleksive rapport og den individuelle feedback et væsentligt grundlag for deltagernes videre pædagogiske udvikling. Om manualen Kursusmanualen tjener flere formål. For det første indeholder den en orientering om, hvordan kurset vil foregå. For det andet relaterer referencelisten sig til de emner, der vil blive gennemgået på kurset. Litteraturen vil være en hjælp for deltagerne, når de skal planlægge og udføre deres egen uddannelsesaktivitet i afdelingen/lægepraksis. Endelig tjener manualen til at give et praktisk eksempel på, hvorledes undervisningsmateriale kan udarbejdes efter de principper, der undervises i på dette kursus. 3 Forberedelse til kurset 1. Læs kursusmanualen og orienter dig om, hvordan kurset vil forløbe, og hvad dine opgaver er. 2. Læs den vedlagte artikel ”Introduktionslæger som vejledere – hvorfor?” Skaarup AM, Ringsted C. Ugeskrift for Læger 2004;166:2018-20. 3. Tænk over hvad dine pædagogiske opgaver som læge er med hensyn til undervisning, supervision og vejledning af andre. Tænk over, hvilke metoder du plejer at bruge og hvorfor. 4. Tænk over hvilken uddannelsesaktivitet, du vil udføre, når du kommer tilbage til klinikken. Hvad kunne være interessant, relevant og realistisk? Du kommer til at arbejde initialt med planlægning af din aktivitet på kurset og det forventes ikke, at du har en færdig plan, når du kommer på kurset. Det vigtigste er, at du har gjort dig nogle overvejelser på forhånd. 5. Afsæt allerede før 1. kursusdag tid til planlægning og gennemførelse af en uddannelsesaktivitet i din egen afdeling/praksis efterfølgende. Kurset har en varighed på 2 dage, og din afdeling er forpligtet til at hjælpe dig med at nå at kunne indsende din refleksive rapport senest 2 måneder efter 1.kursusdag. Du skal være opmærksom på, at såfremt din refleksive rapport ikke er godkendt senest et år efter kursusdag 1, må du påregne at skulle gennemføre et helt nyt kursus. 4 Program for Pædagogik II – Undervisning, supervision og vejledning 1. KURSUSDAG 08.45 – 09.00: Ankomst, registrering og kaffe/the 09.00 – 09.45: Introduktion til kurset - Præsentationer Ideer til uddannelsesaktiviteter Forventninger til kurset 09.45 – 10.00: Pause 10.00 – 10.30: At være vejleder - Opgaver som vejleder Introduktion Samtalesystemet Kompetenceudvikling Karrierevejledning 10.30 – 10.45: Pause 10.45 – 12.00: Læring og uddannelse - Teori og praksis - overflade- og dybdelæring 12.00 – 12.45: Frokost 12.45 – 13.45: Læring i klinikken - Vejledning og feedback Instruktion og supervision 13.45 – 14.00: Pause 14.00 – 14.45: At være underviser - Effektiv undervisning 14.45 – 15.00: Pause 15.00 – 15.55: Planlægning af uddannelsesaktiviteter - 15.55 – 16.00: 2.KURSUSDAG – se bilag 1 Planlægning af uddannelsesaktiviteter Præsentation af hjemmeopgave Evaluering af kursusdagen Planlægning og udførelse af uddannelsesaktivitet i klinikken - Udarbejdelse af refleksiv rapport 5 Formål og mål Formålet med dette kursus er, at deltagerne tilegner sig basale forudsætninger for at kunne undervise, supervisere og vejlede andre. Deltagerne skal i løbet af kurset afprøve, hvorledes teorien på dette område kan anvendes i konkret praksis. Målet med kurset er, at deltagerne bliver i stand til at: Beskrive basale begreber og principper vedr. uddannelse og læring o Beskrive karakteristika ved og forskelle på læringsstile, og hvorledes dette har indflydelse på planlægning af uddannelsesaktiviteter o Beskrive faktorer, der virker fremmende eller hæmmende for at lære nyt o Beskrive karakteristika og forskelle på instruktion og supervision, undervisning samt klinisk vejledning og feedback Redegøre for systematik til planlægning af uddannelsesaktiviteter o Rationale, mål, form og indhold, vurdering af læringsudbytte og evaluering Planlægge og gennemføre en uddannelsesaktivitet Foretage refleksion over egne uddannelsesaktiviteter i relation til teorier om uddannelse og læring Varetage de opgaver, der ligger i rollen som vejleder for en uddannelsessøgende læge. Form Kurset består af en forberedelsesdel, 2 kursusdage (dag 1 på kursusstedet, dag 2 i egen afdeling/lægepraksis). 2. kursusdag indebærer udarbejdelse af en refleksiv rapport over egen uddannelsesaktivitet. I forberedelsen opfordres deltagerne til via selvstudium af kursusmanual og litteratur at orientere sig om emnet. Kursusmanualen er på dansk, mens en del af den foreslåede litteratur er på engelsk. 1. kursusdag foregår på kursusstedet. På kursusdagen gennemgås forskellige temaer – dels ved korte oplæg fra underviserne – dels ved diskussion af eksempler og øvelser sammen med deltagerne. Kursusdagen udgør en basis for, at deltagerne efterfølgende selv planlægger og udfører en uddannelsesaktivitet i egen klinik. 2. kursusdag foregår i egen klinik og omfatter udførelse af en konkret uddannelsesaktivitet. Efter gennemførelse af aktiviteten udarbejder introduktionslægen en refleksiv rapport over egen uddannelsesaktivitet. Rapporten vurderes af en af underviserne, som giver deltageren skriftlig feedback på rapporten. En aktivitet kan, hvor det er hensigtsmæssigt, planlægges i samarbejde med en kollega, men der skal udarbejdes en selvstændig rapport fra hver introduktionslæge. Rapporten skal godkendes før kursusbevis udstedes og en attestationsblanket (se bilag 3) fra vejleder, overlæge eller praksislæge skal være CEKU i hænde i underskrevet stand sammen med et evalueringsskema. 6 Indhold At være vejleder De allerfleste læger skal på et tidspunkt fungere som hovedvejleder for uddannelsessøgende læger. Derfor er det vigtigt at have overblik over de opgaver, der ligger i rollen som hovedvejleder. En af de udfordrende opgaver er at vejlede yngre læger i forhold til specialevalg og karriere. På kurset gennemgås de formelle opgaver, der ligger i rollen som hovedvejleder. Der fokuseres på hvilke faktorer, der har indflydelse på specialevalg, og på, hvordan man kan drøfte valg af speciale med en uddannelsessøgende læge. Der henvises til reference nr. 1. Læring og uddannelse Kurset tager udgangspunkt i teorierne om læring og uddannelse. Læring er det, der foregår i den uddannelsessøgende, mens uddannelse er de forskellige aktiviteter, der iværksættes for at facilitere den uddannelsessøgendes læring. Man kan i princippet ikke lære en anden noget – hvorimod man godt kan lære af eller fra en anden. Der er flere faktorer, som har indflydelse på, om og hvor godt man lærer noget. I klinisk uddannelse har læringsmiljøet en stor betydning for om og hvad den uddannelsessøgende lærer. Disse faktorer vil blive diskuteret på kurset ud fra teorier om læring og uddannelse og blive sat i relation til deltagernes egen erfaring og individuelle foretrukne måde at lære på. Der henvises til reference nr. 2-4. Læring i klinikken – Vejledning og Feedback samt Instruktion og Supervision Feedback er et væsentligt element for at understøtte læring og refleksion hos uddannelsessøgende i hverdagen. En af udfordringerne i forhold til feedback og refleksion er mangel på tid og et samtidigt krav om produktion i den kliniske hverdag. På kurset gennemgås eksempler på, hvorledes man kan strukturere klinisk vejledning, således at man udnytter oplæringstiden bedst muligt og samtidig sikrer effektiv læring. Der henvises til reference nr. 10-19. Instruktion og supervision er aktiviteter, der anvendes, når uddannelsessøgende skal lære nye teknikker og procedurer. Lægefaget indeholder mange procedurer, der skal kunne udføres sikkert og effektivt. Det er afgørende at kunne tilrettelægge en uddannelsesaktivitet, hvor man sikrer sig, at den uddannelsessøgende har lært den pågældende teknik eller procedure på et tilfredsstillende niveau, så vedkommende fremadrettet kan varetage opgaven selvstændigt. På Kurset gives eksempler på, hvorledes instruktion og supervision kan struktureres med henblik på at sikre effektiv læring. Der henvises til reference nr. 5-6. At være underviser - Planlægning af uddannelsesaktiviteter Teoretisk undervisning af større eller mindre grupper af uddannelsessøgende kan planlægges og gennemføres på mange måder. Det er afgørende at vælge en undervisningsform, der passer til målgruppe, mål og indhold for at optimere læringsudbyttet. På kurset gennemgås forskellige undervisningsformer, deres fordele og ulemper, og giver eksempler på metoder til deltageraktivering. Der henvises til reference nr. 7-9. I store træk kan uddannelse defineres som intenderede, strukturerede aktiviteter, der iværksættes med det formål at støtte læreprocesser hos uddannelsessøgende. Disse aktiviteter kan være mange forskellige. Man kan ikke sige, at en metode i sig selv er bedre end en anden. Det afhænger af formålet med uddannelsesaktiviteten og de mål, der knytter sig dertil. Det væsentlige er, at man gør sig følgende klart, før man iværksætter en uddannelsesaktivitet: Hvorfor denne aktivitet? Hvem er målgruppen? Hvad er målet? Hvilket indhold og hvilken form/metode er mest hensigtsmæssig i relation til målgruppen, målet og de realistiske muligheder for gennemførelse af aktiviteten? Hvordan skal deltagernes læringsudbytte vurderes? Hvordan vil man evaluere uddannelsesaktiviteten? Kompetencevurdering eller vurdering af læringsudbytte handler om den enkelte uddannelsessøgende og er et væsentligt element for at sikre læring. Kompetencevurdering skal sikre, at den uddannelsessøgende kan det, der forventes, og fungerer ofte som dokumentation over for omverde- 7 nen. På kurset gennemgås forskellige metoder til vurdering af læringsudbytte og specielt nogle af de metoder, der anvendes i den kliniske lægeuddannelse. Der henvises til reference nr. 20-21. Evaluering af uddannelsesaktiviteter fokuserer på selve aktiviteten og omfatter vurdering af, hvad der forløb godt, og hvad der forløb mindre godt. Man kan vurdere effekten af en uddannelsesaktivitet på flere niveauer – tilfredshed, læring, adfærd og indflydelse på organisationen. På kurset vil eksempler på metoder, der kan bruges til måling af effekten af uddannelsesaktiviteter blive gennemgået. Der henvises til reference nr. 22. Refleksion over egen uddannelsesaktivitet Med hensyn til uddannelse gælder som for så meget andet, at øvelse gør mester. Der er dog ingen tvivl om, at refleksion er nødvendig for at blive bedre. Denne refleksion kan med fordel foretages i relation til teorier om læring og den litteratur, der findes inden for medicinsk pædagogik og uddannelse. Deltagerne på kurset skal derfor selv udarbejde en refleksiv rapport i relation til den aktuelle uddannelsesaktivitet, som de har gennemført på afdelingen/lægepraksis. I denne kursusbeskrivelse er anvist et minimalt udsnit af litteraturen vedrørende medicinsk uddannelse – men deltagerne kan med fordel selv søge videre – også i fremtiden. Der findes meget mere på PubMed og i diverse bøger. Artiklen vedrørende uddannelsesterminologi (reference 2) angiver engelske udtryk der evt. kan bruges som søgeord. Vurdering af læringsudbytte Vurdering af læringsudbyttet for den enkelte deltager på kurset foregår ved formativ og summativ vurdering af den refleksive rapport. Den formative vurdering indebærer, at deltageren får skriftlig feedback fra en af underviserne på den indsendte refleksive rapport i form af kommenterer vedrørende uddannelsesaktiviteten og rapporten samt anvisning af muligheder og veje til udvikling af deltagerens fremtidige uddannelsesaktiviteter. Den summative vurdering indebærer, at rapporten skal kunne godkendes af en underviser i henhold til de opstillede kriterier for udarbejdelsen heraf (se bilag 1). Såfremt den refleksive rapport ikke er fyldestgørende i henhold til de opstillede kriterier (se bilag 1), sender underviseren anvisninger om, hvad der yderligere skal til, for at rapporten kan godkendes. Kriterium for godkendelse af kurset er, at introduktionslægen deltager i hele 1. kursusdag, og at underviseren har godkendt den refleksive rapport. Kursusbevis tilsendes den uddannelsessøgende, når kursusledelsen har modtaget besked fra underviseren, om at rapporten er godkendt, og dernæst når kursusledelsen har modtaget udfyldt evalueringsskema fra deltageren (se bilag 4). Evaluering af pædagogik II kurset Deltagerne foretager en skriftlig to-delt evaluering i form af to evalueringsskemaer, hvor deltagerne angiver deres tilfredshed med kurset samt selv-vurderede læringsudbytte. Skemaerne adresserer hvert element i kurset, og deltagerne opfordres til at komme med kommentarer og forslag til forbedringer af kurset. Det første evalueringsskema omhandler 1. kursusdag og udfyldes af deltagerne i løbet af kursusdagen (uddeles på kursusdagen). Det andet evalueringsskema omhandler både 2. kursusdag og hele kursusforløbet (Bilag 4). Kursusledelsen vil løbende foretage justeringer i relation til deltagernes evalueringer og undervisernes kommentarer om, hvad der fungerede godt, og hvilke umiddelbare forbedringer, der eventuelt er nødvendige. 8 Referencer Her følger referenceanbefalinger til de zip-komprimerede artikler I har modtaget: Karrierevejledning 1. Lillevang G, Ringsted C. Karrierevejledning og specialevalg. Ugeskr Laeger 2008; 170: 3547-9. Læring og uddannelse 2. Ringsted C & Aspegren K. Uddannelsesterminologi. Ugeskrift for Læger 2004;166 (21):197780. 3. Kaufman DM. ABC of learning and teaching in medicine. Applying educational theory in practice. BMJ 2003; 326:213-6. 4. Hutchinson, L. ABC of learning and teaching. Educational environment. BMJ 2003; 326:810-2. Instruktion og supervision 5. McLeod PJ, Steinert Y, Trudel J, Gottesman R. Seven principles for teaching procedural and technical skills. Acad Med 2001; 76:1080. 6. Lake FR & Hamdorf JM. Teaching on the run tips 5: teaching a skill. MJA 2004;181:327-8. Undervisning 7. Cantillon P. ABC of learning and teaching in medicine. Teaching large groups. BMJ 2003; 326:437-40. 8. Farrow R. ABC of learning and teaching in medicine. Creating teaching materials. BMJ 2003; 326:921-3. 9. Jaques D. ABC of learning and teaching in medicine. Teaching small groups. BMJ 2003;326:492-5. Klinisk vejledning og feedback 10. Irby DM & Bowen JL. Time-efficient strategies for learning and performance. The Clinical Teacher 2004; 1:23-28. 11. Lake FR, Ryan G. Teaching on the run tips 4. Teaching with patients. MJA 2004; 181:158-9. 12. Lake FR, Vickery AW, Ryan G. Teaching on the run tips 7. Effective use of questions. MJA 2005;182:126-7. 13. Lake FR, Ryan G. Teaching on the run tips 12: Planning for learning during clinical attachments. MJA 2006; 184:238-9. 14. Gordon Jill. ABC of learning and teaching in medicine. One to one teaching and feedback. BMJ 2003;326:543-5. 15. Ramani S. Twelve tips to improve bedside teaching. Med Teach 2003; 25:112-5. 16. Neher JO, Stevens NG. The One-minute Preceptor: Shaping the Teaching Conversation. Fam Med 2003;35(6):391-3. 17. Regan-Smith M, Young WW, Keller AM. An efficient and effective teaching model for ambulatory education. Acad Med 2002; 77:593-9. 18. Vickery AW, Lake FR. Teaching on the run tips 10. Giving feedback. MJA 2005; 183:267-8. 19. Kilminster S, Cottrell D, Grant J, Jolly B. AMEE Guide No. 27: Effective educational and clinical supervision. Med Teach 2007; 29: 2-29. Kompetencevurdering 20. Ringsted CV, Eika B, Wallstedt B. Kompetencemåling i klinisk uddannelse. Ugeskrift for Læger 2001;163(26):3635-7. 21. Lake FR, Hamdorf JM. Teaching on the run tips 6: Determining competence. MJA 2003;181: 502-3. Evaluering af uddannelse 22. Morrison J. ABC of learning and teaching in medicine: Evaluation. BMJ 2003; 326:385-7. 9 Bilag 1. Instruktion til 2. kursusdag 2. kursusdag foregår i egen afdeling. Du skal planlægge og udføre en uddannelsesaktivitet efter eget valg. Aktiviteten kan være en undervisningssession, instruktion i en procedure, en vejledningsopgave eller andet. NB: Det skal være en aktivitet med uddannelsessigte. Din kliniske vejleder/tutorlæge eller uddannelsesansvarlige overlæge/AMU kan hjælpe dig. Diskuter din aktivitet og planlægningen af denne med din vejleder/tutorlæge. Efter aktiviteten skal du lave en skriftlig rapport med kritisk refleksion over forløbet af uddannelsesaktiviteten. Rapporten skal være på max. 3 A4 sider og indeholde refleksion i relation til hvert af nedenstående punkter. For hvert punkt er der nogle hjælpespørgsmål, du kan overveje i din rapport. Referer gerne til litteratur vedrørende teorier om læring med hensyn til dine forklaringer og din diskussion af forløbet. Rapporten må ikke skrives sammen med andre. Rationale og Målgruppe – Hvorfor og for hvem? Beskriv baggrunden for valg af aktivitet. Hvad var emnet og målgruppen? Hvordan planlagde du aktiviteten? Hvad var den/de uddannelsessøgendes læringsbehov, og hvorledes blev dette undersøgt? Hvorledes passer denne aktivitet ind i en større sammenhæng – for eksempel målbeskrivelsen, arbejdet, afdelingens undervisningsplan, uddannelsesprogram fra lægepraksis mm.? Mål – Hvad skal deltagerne kunne? Hvad var læringsmålet? Var målet klart for dig og den/de uddannelsessøgende? Hvorledes havde du gjort målet klart for relevante parter? Form og Indhold – Hvordan skal deltagerne lære det? Hvordan havde du afgrænset indholdet? Hvilken undervisningsmetode anvendte du, og hvad var baggrunden for dit valg af metode? Vurdering af læringsudbytte/Kompetencevurdering – Hvordan gik det? Blev målet nået? Hvorledes afgjorde du/I, om målet blev nået? Beskriv hvilken metode, du anvendte. Evaluering – Hvad skal der ske nu? Hvad fungerede godt – hvad fungerede mindre godt? Hvordan afgjorde du, om det forløb godt? Hvad sagde den/de uddannelsessøgende? Hvilke teoretiske overvejelser gør du dig i forhold til udbytte svt. Kirkpatrick nivau 3 og 4? Hvad vil du eventuelt gøre anderledes en anden gang? 10 Bilag 2. Vigtige formalia Din uddannelsesaktivitet og din refleksive rapport diskuteres med klinisk vejleder/tutorlæge i klinikken. Husk at få underskrevet en attestationsblanket som kvittering for din aktivitet. Blanketten skal sendes til CEKU. Rapporten sendes til en af underviserne. På kurset får du anvist den underviser, som du skal sende rapporten til, og som vil give dig feedback på rapporten. Rapporten sendes pr. e-mail, og feedback modtages ligeledes pr. e-mail. Hvis underviser ikke bekræfter at have modtaget din rapport må du maile igen/ringe for at være sikker på, at rapporten er modtaget. Sørg for at skrive dit navn på selve rapporten. I e-mailens subjectline bedes du skrive dato for 1. kursusdag. Rapporten skal være underviseren i hænde senest 2 mdr. efter 1. kursusdag og du vil modtage feedback inden for en måned. Er rapporten ikke godkendt inden for et år efter, du deltog i kursets 1. dag, må du påregne at skulle tage kursusdagen igen samt lave en ny aktivitet og rapport. Når underviseren har godkendt din rapport, sendes denne godkendelse til dig, med cc til kursussekretæren, Bodil Højbjerg. Når din rapport er godkendt skal du udfylde evalueringsskemaet, der findes på næste side i manualen og indsende det sammen med en attestationsblanket til CEKU, Rigshospitalet, afsnit 5404, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Kursusbevis sendes først, når CEKU har modtaget evalueringsskemaet og en underskrevet attestationsblanket fra din vejleder, overlæge eller praksislæge. 11 Center for Klinisk Uddannelse – CEKU Bilag 3 Attestationsblanket til obligatorisk kursus for læger i introduktionsuddannelse: Pædagogik II – Undervisning, vejledning og supervision For at få godkendt det obligatoriske kursus Pædagogik II i Region H, skal introduktionslægen udføre en uddannelsesaktivitet i klinikken. Du bedes som introduktionslægens vejleder, uddannelsesansvarlige overlæge eller praksislæge udfylde denne blanket som attestation for aktiviteten. Introlæge: har d. udført en uddannelsesaktivitet Hvilken effekt har aktiviteten haft i klinikken? 1. Ved ikke 2. Ingen effekt 3. Forøgelse af viden/færdigheder 4. Påtænker at indføre aktiviteten som fast rutine Underskrives og stemples af vejleder/uddannelsesansvarlige overlæge/praksislæge: Dato: Underskrift: Stempel: Afleveres af introduktionslægen til Center for Klinisk Uddannelse sammen med evalueringsskemaet. Henvendelse kan rettes til kursusleder Charlotte Søjnæs. 12 Pædagogik II - Undervisning, supervision og vejledning BILAG 4 – EVALUERINGSSKEMA - Bruges til evaluering af det samlede kursus Kære deltager For at kunne udvikle kvaliteten af dette kursus, har vi brug for din evaluering. Vi vil bede dig vurdere kursets enkelte elementer, kursets form samt det samlede kursus/workshop. Vurdering af kurset Udfyld venligst alle rubrikkerne i skemaet med et tal mellem 1 og 7, hvor 1 = særdeles dårligt og 7 = særdeles godt. Hvad var dit udbytte i forhold til: Planlægge og udføre uddannelsesaktivitet 1______7 Den refleksive rapport 1______7 Feedback fra underviser 1______7 Kursusbeskrivelsen 1______7 Referencerne 1______7 Jeg vurderer formen som: 1______7 Jeg vurderer det samlede kursus som: 1______7 Uddybende kommentarer: Har du mange uddybende kommentarer, er du velkommen til at fortsætte på bagsiden af dette papir. Tak fordi du udfyldte skemaet Send det udfyldte skema til sekr. Bodil Højbjerg, CEKU, Rigshospitalet, afsnit 5404, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. E-mail: [email protected] Telefon: 35 45 54 19. Af hensyn til fremsendelse af kursusbevis, vil vi bede dig oplyse dit navn og dato for 1. kursusdag: På det fremsendte kursusbevis skal du selv påføre dit cpr.nr. Navn ................................................................................Dato for 1. kursusdag ............................… 13