1. No category

Aktuel information om
Helsingør Stift
15. årgang • nr. 3 • september • oktober • november 2010
Stiftsbladet
4 Den rette højskoleånd
8Når kristendommen får krop
12 Steffen & Steffen anbefaler
•Anders Nilsen
Taastrup Nykirke
•Kristian Hummelgaard Hein
Torup sogn
•Karsten Farup Hansen
Herstedvester
•Maria Baastrup Jørgensen
Pederstrup pastorat
•Elisabeth Marie Odder Højgaard
Ølstykke pastorat
•Laila Bomose
Ballerup pastorat
•Søren Skovgaard Sørensen
Græsted pastorat
Fratrådte
•Ole Hultberg
Herstedvester pastorat
•Henning Ove Scheel
Oppe Sundby-Snostrup pastorat
•Hans Raben
Ordrup pastorat
forsideFotograf:
Kim Wiliam Catton
www.catton.dk
Rebecca Rudd
Nyansættelser
At gøre regnskabet op
Hvor skal man kigge hen for at finde den kristne, og
det kristne liv? Er det på kirkebænken søndag morgen? Eller hvor?
Det siges, at kristendommen er under afvikling,
mens langt de fleste præster, jeg kender, har rigeligt
at lave. Mere end 300 mennesker kommer gennem
kirkerummet i en almindelig bykirke ugen igennem,
hvis man tæller fødder og ikke sindelag.
Kirken fylder i folks hverdagsliv. Når folk har brug
for den, så er den der. Og vi er mange, der sørger for,
at det er sådan. Menighedsråd, frivillige og ansatte.
Men hvordan går det med kristendommen uden for
kirkerummet?
Ånden på springtur
To provster har taget arbejde med på ferie, så de her
hver kunne anbefale bøger der kommer med gode
bud på, hvilken betydning det kristne kan have for
den enkelte og for helheden. Steffen Ringgaard Andresen har læst et digert værk om ånden i sproget og
hvad sproget gør ved os. Mens domprovst Steffen
Ravn Jørgensen, har haft fingrene i debatbogen
”Som i himlen, således også på jorden”. Heri diskuteres forholdet mellem stat og kirke. Har den danske
velfærdsmodel mon noget med kristendom at gøre?
Hvordan viderebringer vi bedst den samlede sum af
tanker og levet liv der udgør kristendommen? Hvordan holder vi den levende iblandt os?
Konfirmationsforberedelsen, der begynder nu landet over, kan være et betydningsfuldt møde mellem
de unge og kristendommen. Lise-Lotte Rebel skriver
om hvordan vi bedst bevarer dette møde, og Pernille
Nærvig kommer med gode eksempler på hvordan
det kristne budskab kan få krop og form i undervisningen.
I det store og hele
En anden måde at samles under kristendommens
fortegn, er den efterhånden meget udbredte kirkehøjskole. Peter Nejsum deler ud af sine erfaringer
med at afholde kirkehøjskole. Der er tillige indhentet et par eksempler på kirkehøjskoler fra andre steder i stiftet. Lad jer endelig inspirere.
Administrationschef Poul Lund havde noget på hjerte, da jeg mødte ham på seminar i foråret. ”Vi kan
gøre det bedre,” sagde han. ”Skriv om det,” svarede
jeg, og Poul har fået Den kradse pen, med hvilken
han giver os en opsang. Det står enhver frit at være
uenig.
Og forsiden?
Vi kender jo den nøgne krop på korset, så her får vi
korset på den nøgne krop...! Bladets fotograf synes
dette motiv var det bedste billede på ”det kristne”
udenfor kirkerummet. Jeg valgte at ikke sige ham
imod.
God fornøjelse med efterårets stiftsblad.
Redaktøren
Supervision af præster i Helsingør Stift
”Supervisionen er en fortsat læring både menneskeligt og teologisk. Den hjælper mig til at
være præst på en velfunderet og bevidst måde
ned i mange detaljer og situationer.
Den hjælper mig til at praktisere min kristne
tro i præstearbejdets mange aspekter”
(Citat fra evaluering af stiftets supervisionstilbud til alle præster i stiftet)
Hvert forår etableres der nye
supervisionsgrupper.
Ønsker man at deltage skal
man sende mail til:
Palle Gerlach [email protected]
Den betydningsfulde
konfirmation
Af biskop Lise-Lotte Rebel
Det har altid været en glæde at følge den gode
kontakt mellem kirke og skole i det vidtstrakte
Helsingør Stift.
I alle 13 provstier er der oprettet ”Kirke-Skole”
samarbejde mellem de lokale kirker og skoler.
Der er ansat teologisk/pædagogiske konsulenter, som sammen med præster og lærere har
udfærdiget et imponerende undervisningsmateriale f.eks. om vore salmer, kirkens højtider og
helligdage. Der er mange steder i stiftet stor tilslutning fra skolernes side til kirkebesøg, salmesangsgudstjenester m.m.
Dette er et uvurderligt arbejde for at styrke børnenes kendskab til kirke og kristendom, og
mange præster beretter om et bedre grundlag
for konfirmationsforberedelsen hos de børn,
der har været igennem et ”kirke-skole” projekt.
Konfirmationsforberedelse står også fortsat
stærkt med ca. 70% deltagelse i gennemsnit her
i stiftet.
Konfirmationsforberedelsen bygger på den
kristne dåb og sigter på at styrke konfirmandens fortrolighed med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste. Det er en
uhyre vigtig del af de unges kendskab til den
kristne tradition, der formidles igennem konfirmationsforberedelsen, og de unge styrkes til at
fordybe sig i livets store spørgsmål.
en standard
Ulrik Høy skrev en fortrinlig klumme i Weekendavisen for nogle måneder siden. En ode eller
en hyldest til folkekirken og til konfirmationen
vil jeg betegne hans indlæg. Han skrev: ”Det
gode ved den danske folkekirke er, at den omfatter alle dem, der ikke er så kirkelige, at det
gør noget. Den omfatter selvfølgelig også de kir-
kelige, højkirkelige, nære som fjernere folkekirkekristne samt svært til middelsvært missionske, og sådan skal det være.”
Men hvorfor sætter vi så stor pris på folkekirken
– også selvom vi ikke overrender den? Ja, hvorfor?
”Fordi folkekirken sætter en standard, et format
og en væsentlighed, der ikke findes andre steder
i det danske samfund”, skriver han og fortsætter: ”Uden kirkelig medvirken er konfirmation
en privat familiefest, og her må man spørge, og
Men hvorfor sætter vi så
stor pris på folkekirken –
også selvom vi ikke overrender den? Ja, hvorfor?
spørgsmålet ligner en efterlysning: Hvor er de
sange og salmer, der kaster glans over begivenheden, løfter den op over det private? Hvor er
de ord og tekster, der hæver sig over det private
og gør konfirmationstalen til mere end panegyrisk lovprisning af et ufærdigt og ufuldkommet
væsen på 14 år? Hvor er de salmer, der handler
om andet og mere end pudsige småting i konfirmandens opvækst? Hvor er det kristne budskab, der hverken handler om materialismen
eller den uhyrlige narcissisme, der omgærder
tidens konfirmander?
Kort sagt: hvad var konfirmationen uden folkekirken? Svar: en familiefest som så mange andre, og det er ingen kvalitet i sig selv, heller ikke
i den dyre ende af skalaen med Audi og Armani.
Det samme kan siges om dåb og bryllup og begravelse. Vi kan ikke opfinde det hele selv. I folkekirkens regi er der en samlet sum sparet op
gennem mange, mange århundreder.”
Så vidt Ulrik Høj.
forhandling
Her i stiftet har der været tradition for, at konfirmationsforberedelsen i de fleste sogne har
ligget i morgentimerne af hensyn til præstens
øvrige arbejde med samtaler, begravelse, plejehjemsgudstjenester o.s.v., samt af den indlysende grund, at det er de bedste timer på dagen
for at modtage undervisning. Nu er der imidlertid flere sogne, hvor denne fordeling mellem
skolens undervisning og konfirmationsforberedelsen ikke synes at forløbe så gnidningsfrit
mere. Det forholder sig sådan, at fastsættelse af
tidspunktet for konfirmationsforberedelsen
sker efter forhandling mellem de lokale skolebestyrelser og præsterne i kommunen. Det er
altså lokale anliggender, og de må løses lokalt.
Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem
parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte menighedsråd.
rettigheder
Begge parter – både skole og kirke – vil helst
have morgentimerne, hvilket jeg sådan set godt
... fortsættes s. 14
3
Mere af det hele
– kirkehøjskolen
Af Peter Nejsum
Uden at tage brødet fra højskolerne rundt om
i landet, har kirkehøjskolen styrket og udbredt
samtalen, dannelsen og det gode selskab.
Sognepræst Peter Nejsum fortæller om sine erfaringer med kirkehøjskolen.
”Et tilbud til alle, der har lyst til at bruge tre
dage på at udvide deres horisont og blive lidt
klogere på livet” Sådan markedsføres sommerhøjskolen i Jørlunde, og flere og flere kirker tilbyder lignende kurser med stor succes.
En sommerhøjskole er ikke et kristendomskursus, men et forsøg på at løfte en vigtig dannel-
Desuden sker der nogle
forunderlige og utilsigtede
kryds af erkendelser fra det
ene foredrag til det andet
sesopgave og gøre deltagerne klogere på at være
menneske. At de fleste sommerhøjskoler i praksis vil formidle en god portion kristendom, er så
en anden sag.
Noget af det vigtigste sker i den samtale, der føres deltagerne imellem, under kaffen, i pauserne, og når man spiser sammen. Højskoleformen
kan simpelthen noget, som enkelte sogneaftener ikke kan – her skal flere dage til.
Desuden sker der nogle forunderlige og utilsigtede kryds af erkendelser fra det ene foredrag til
det andet. Det giver anledning til nogle positive
aha-oplevelser, eller til en ligeså frugtbar erfaring af, hvor forskelligt man kan se på de samme ting.
Det fællesskab, der opstår, er en væsentlig gevinst. De første år troede jeg naivt, at jeg skulle
tale med alle deltagerne, men det har de overhovedet ikke tid til – de skal tale med hinanden.
Kurserne tiltrækker i vid udstrækning dele af
menigheden, man ikke ser i kirke hver søndag,
og er altså et tilbud, der rækker længere ud.
men i det følgende vil jeg kort beskrive, hvordan
vi gør i Jørlunde.
Hvordan gør man?
Program
Så gælder det om at finde de rigtige foredrags-
er er naturligvis mange måder at gøre det på,
Tema
Først skal der vælges et tema: Et godt tema kan
belyses fra mange forskellige vinkler, fx historiske, psykologiske, sociologiske, naturvidenskabelige, teologiske, litterære. I Jørlunde har vi fx
haft ”Sandhed og løgn”, ”Islam”, ”Mand og
kvinde”, ”Barndommens land”, og senest ”Nydelse”.
og
om tro
ørgsmål
SAG?
fra
ligion. Sp udfordringen
PRIVAT
e for re
GION EN
s egen
des dels
interess
re
yl
de
de
sk
ER RELI
t
en
på
De
stig
sig
e år en
e debat.
besinde sspørgsmål og
er i diss
offentlig
er til at
Vi oplev
et i den
edlemm aet omkring tro den omkring
lder meg folkekirkens m
i klim
somhe
eget
kirke fy
esser
ændring ærpet opmærk et om, hvor m
pr
en
r
de
så
islam,
fund for
yldes og
t har sk
ørgsmål
res sam
n det sk tuel søgen. De ion og rejst sp
sikre vo
tro. Me
e
iri
lig
g
sp
re
ikk
og
ende
man
inde ba
samfund
m. Bør
en voks
m godt
r sig til
t mellem det offentlige ru
lukke de ligion forholde
g
forholde
Re
æfter og
ei
t menin
må fyld
det det?
tyrlige kr
Giver de nse,
religion
lle og us n man overhove
ninger.
æ
ld
ne
gr
io
ho
at
en
rdier og r skal sættes
må
troens irr døre? Eller ka
væ
an
m
om
ler
ts
is de
r, hvad
privatlive nesker, og hand
g? Og hv en grænse fo
en
privat sa
være
liv og m
n er en
e også
at religio
r der ikk
ling
at sige,
? Og bø
med Er
så
n
jd
de
r
arbe e
r?
hvor gå
d i sam
ænser fo
ing
ighedsrå
en
en
or
m
ef
g
sætte gr
ol
jsk
evan
bo-Gad
avns Hø
ør: Nøde and for Københ
Arrang
rm
nsen, fo
Christia
gård
te
o Præs
eb
e i Nød
oledag
r 2009
ptembe
d. 20. se
søndag
ber og
em
pt
d. 19. se
Lørdag
Højsk
ele
or
den
t
M:
PROGRA
ber
. septem
den 19
Lørdag
omst
og velk
ng
sa
ber
rgen
r fået fe
9.00 Mo
oden ha
. Men
Kl
:
en
s mantra
t
e Jens
natursyn
og
onomien
t
et brutal
9.30 Ol
ks
væ
kst er øk praksis har vi
e
- klima,
lse. Væ
Der er ikk ren er
plads. I
udnytte
e.
er
lig
en
ov
de
al
af
en
re. Natu
er såret e uendeligt på
res skyld
nd
n
vo
æ
r
re
vi
fo
tu
Na
ks
må
lde,
er til
lse. Det
n ikke vo , at naturen
egen væ
udnytte
er
man ka
har sin
es
res over
. Vi men
er. Den
den hold for
natursyn bremser os i vo for os mennesk t. Derfor må
lsen
r
er
for al
de agte
in
sis
nv
ba
noget, de som ressourc
ge
den er
Vi må
s.
n til
Og
re
ku
d.
va
e
ighe
ikk
å be
og værd
ghed m
rektor
skønhed dens mangfoldi
ovst og
.
og
r, dompr
ns vold
intakt,
vækste
orstande
rket.
har
højskolef v han bogen ”I
så
r,
og
so
r
skabervæ
es
udga
p”, de
t prof
re
76
tru
gs
19
væ
I
r
Lø
.
en ha
nelse
om K.E.
Ole Jens nes Efteruddan
istorien
ster
i 2007 ”H
for Præ
ion” og
og relig
t.
Økologi
ne
em
r
s fo
relevan
erøse
at
e stat.
på
e
ndgang
d.
æstegår af
eltage én
ag
rd
lø
ag
kan
kevarer
k, eller
[email protected] rten
ve
borg, ku
o
på kont
n.
betalinge
rsen på
gaard La
g Eva
a
ds
etisk
Klimakat er og aktiv dø
turens og
r store
ordan vi
rtikl
b mod na ting selv rejse
er og hv
nanopa
amoklø
al
t ”gode” fyldt med
verdens
stemme
hvad de
vestlige
samfund rkerte.
t til at be enneskeliv er,
re
et
i
ts
er
de
lev
ad et m
på indivi
og det fo
r vi nu
gør, nå
ål om, hv
t rigtige
en tumler
Spørgsm det og hvad vi om, hvad er de
, som tid
gør
llinger
ørgsmål
lyse den
virkelig
etiske sp drage til at op
nde fortæ
e
re
med
or
re
st
ur
konk
kan bi
e af de
re i en tid
gl
en
ge
m
no
vi
m
e
na
lys
istendo
e til at
et vil be
ordan kr
de andr
Foredrag
utere, hv kristne og alle
sk
og
di
ælpe
med og
natursyn
bat og hj
ph.d. om tik og
etiske de ære valg.
skrevet
oe
sv
og har
er for Bi
og
nt
og
e
ol
Ce
or
te
d
st
nnet
or ve
er udda
itet. Lekt
Gjerris
Univers
Mickey
nhavns
ved Købe
bioetik
g,
rin
de
Risikovur
sag?
privat
n
e
n
o
i
Er relig
is,
ey Gjerr
n, Mick
Larsen
le Jense
Birgitte
ende: O el Jarlner og
Medvirk
icha
M
,
en
Ida Jess
Kaffe
10.30
n
Diskussio
10.45
Frokost
kirke
11.30
i Nødebo
eller visit
Gå ture
12.30
e
Nydels
m
ra
et prog
holdere, der kan belyse temaet fra mange forskellige sider. Dagen begynder med morgensamling, hvor der i bedste højskoletradition er
fortælling eller refleksion i forlængelse af temaet, og naturligvis sange fra Højskolesangbogen.
Sidst på eftermiddagen har man fri, indtil man
mødes for at spise sammen. Vi får mad udefra
og sørger for, at man kan købe øl, vin og vand.
Dernæst er der aftenprogram med filmforevisning i den lokale biograf den ene aften, den anden er der koncert, oplæsning, eller et andet
kulturelt indslag. Den sidste aften er der afslutningsgudstjeneste, hvor prædikenen naturligvis
også spiller op ad det valgte tema, og endelig
festmiddag. Efter tre dage er de fleste glade og
mætte af de mange indtryk.
Hjælp
Jeg har selv haft glæde af, at en tidligere højskolemand flyttede til sognet, og han er stadig en
stor hjælp. Man kan heller ikke klare sig uden
praktisk hjælp af forskellig slags, både ansatte
og frivillige. Generelt er deltagerne gode til at
hjælpe til, men det er smart, at der er nogle, der
er ansvarlige.
Pause
16.30
n
Diskussio
16.45
Middag
18.30
ber
. septem
den 20
ke
Søndag
debo kir
ste i Nø
ne
tje
ds
9.00 Gu
er
Når der
5
6300-1
a
Husk at
o
Øvrige
48 48 0
ttet
for Gud!
statsstø
Kaffe
ænser
10.15
t fra en
: Sæt gr
n er løbe
Jarlner
en. Tide
Michael
statskirk
10.30
ed
m
gøre op
tide at
Det er på
Progra
Holme
Fredag d. Kl. 9 delse” ram – ”Ny
Prog
. 30. juni: Onsdag d
komst ang og vel ejsum Morgens
N
æst Peter
Kl. 9: v. sognepr forbudte sanser de Stender Jagten på l Joachim
ou
P
st
0:
1
æ
. Kl
i v. sognepr bragt mad mninger ed
m
elige strø
t, nd
os
å
ok
–
Fr
og afsavn Kl. 12.30: cGuire iritualitet M
Sp
k ric
at
: P
eren
Kl. 13.30
iker Brian Middelald
or, histor
kt
le
ts
ite
v. univers
0: Fri Kl. 16-­‐18.3
le. Middag ens novel
gæstebud ilm efter Karen Blix langerup Bio Kl. 18.30: Babettes e dansk f
stilling i S
re
nd
de
rfo
Kl. 20: in
Sæ
rv
Osca
l Axel. n: Gabrie
Instruktio
ole
erhøjsk
e Som m
Jørlund
010
2. juli 2
30. juni-
ke op
Praktis
koster
Kurset
). Ge
dagene
oko
aften. Fr s
ge
in
br
ed
m
ng s
Tilmeldi
riv
ved at sk
”H
mærkes
2. juli Revider
Pause
14.00
n
Diskussio
14.15
e
tilgivels
skyld og
Kaffe
ligesom
15.00
en: Om
” handler tilgivelse.
Ida Jess
nker på
r
tæ
te
g
yld og
at
je
uge
Forf
, om sk
første
st
et
e kan br
gu
15.30
”D
ikk
au
an
til
at vi
ste rom
kommer
n man
at sige,
ens sid
”, der ud så travlt med
skyld. Ka skylden,
ne
le
ne
fø
Ida Jess
ør
at
r
lsen ”B
undgå
rnægte
or vi ha
fortsætte
fund, hv er det svært at p om ikke at fo store,
i et sam
el
de
det neto
Vi lever
or man
kab får
t, alligev
e handler ens forfatters
til noge
re liv, hv
ss
t? Måsk
helt næ
skylden
Je
de
ns
a
d
Id
ge
ve
I
get
den.
i hverda
d
om
gøre no
he
le
lig
virke
rimod ta
dør.
men de
r krop og
e temae igter, sørger og
teologisk
sv
hader,
elsker og
o
Politiken
La
Birgitte
11.00
en
og krist
Religion
en
er og -r
udgræns
en
r
fo
m
kristendo ivning
vg
frihedslo og for
værne om
Stoklu
Birgitte Akad
gGrundtvi
domm
til kristen
Frokost
11.30
Diskuss
12.30
Kaffe o
0
.3
13
dage på bruge tre
livet. lyst til at logere på , der har k
t lle
a
id
l
il e t
liv
Et tilbud
isont og b
deres hor
at udvide . 1. juli: Torsdag d
Fenger der Sven ang oleforstan
Morgens
, tidl. højsk
er
ed
Kl. 9: el
di
v. stu
Katz erden l Leonard
Duftens v
fatter Joe
eur og for
Kl. 9.45: v. parfum
ad m
t ag
br
ed
Frokost, m øret orgel ed
ndes nye
Kl. 12.00: At nyde m
g på Jørlu
g fortællin
Kl. 13: Koncert o
har lyst Magle dem, der
v. Frederik g ved Buresø -­‐ for
s. ndrin
lad
va
-­‐p
P
ur
at
ns
N
le
ko
sen d: Metals
Kl. 15: Christen
Mødeste
chef Peder
valtnings
v. tidl. for
g 0: Fri bekymrin
nisme og Kl. 16-­‐18.3 Middag nypurita
ik Wøldike
sex – om
n Emmer
Kl. 18.30: n farlige tor Morte
De
ek
l
rn
: te
g, eks
Kl.19.30
lo
io
oc
s
v. Økonomi
Kurset i Jørlunde koster 650 kr. i deltagergebyr,
hvoraf halvdelen dækker aftensmad de tre dage,
resten er et bidrag til honorarer og alt det andet.
Det løber ikke rundt (og det er heller ikke meningen), men belaster typisk kun kirkekassen
med 8-10.000 kr.
ang Morgens
Nejsum æst Peter
er
v. sognepr evne og nyde eft
fter
e
de
y
t ”A
fremtid? B
n e
5:
n .4
te
9
ta
Kl. velfærdss f, cand.polit. Peter
he
v. kontorc bragt mad ed
m
t, os
Frok
fysiologi Kl. 12.00: Smagens fødevarevidenska
or i
Kl. 13: v. profess
i Jørl
: Fri 30
7.
-­‐1
stjeneste 30
Kl. 15.
ningsgud
er Nejsum
Afslut
: et
P
30
st
7:
1
æ
. Kl
v. sognepr
g da
id
Festm
Kl. 18.30: r når det e
højskole,
jskolen er g, filmfore
Sommerhø ussion, fællessan
disk
foredrag, og omkri
der sted i
jskolen fin Det koster kun hø
er
. Somm
er
ds
la
p
ledige . er stadig første dag
Betaling inklusive.
til Tilmelding
ejsum st Peter N
Sognepræ Jørlunde 7,
1
n Bygade
erup 3550 Slang
1 7 33 40 1
25 79 / 4
tlf. 51 50 [email protected]
en
p
: dk
st
e.
e-­‐po
ekirk
w.joerlund
web: ww
Første gang
Det var vanskeligt at løbe det i gang i sin tid,
men år efter år er deltagerantallet vokset. I år
var vi 75, og længe inden programmet var færdigt, havde de første 50 tilmeldt sig. Det første
år skal man dog være forberedt på en stor PRindsats. Men det lønner sig!
Har man fået blod på tanden og yderligere
spørgsmål, er man velkommen til at kontakte
mig på [email protected].
5
ig lmer
Grunlivd, tv
teologi og sa
Temadag om
hans
Mere af det hele – kirkehøjskolen
Den treenige
i og salmer
Grundtvig hans liv, teolog
Temadag om
edøre Kirke
0 - 15.00 i Av
r kl. 9.3
Gud
rne
februa
på biblioteke
i kirkerne og
anket kan fås
d tilmeldingsbl
mmesider.
Program me
kirkernes hje
på
es
find
r
elle
februar.
fredag den 12.
tilmelding er
Sidste frist for
Lørdag den 20.
,
Thomsen,
n ved Henning
om treenighede t i Århus
Tre foredrag
rie
ina
sem
ral
sto
rektor ved Pa
3
sdag den 31/
den 17/3, on
10/3, onsdag
Onsdag den
kirken.
rks
ma
and
tre gange i Str
kl. 19.00, alle
liotekerne,
erne og på bib
Alle tre gange
kan fås i kirk
ket
tilmeldingsblan
mesider.
Program med
24. marts.
kirkernes hjem . onsdag den 3., 10. og
eller findes på
elding er hhv
tilm
for
t
fris
Sidste
Kirkehøjskolen
• Kendetegnende for kirkehøjskolen er at den
ofte løber over hele dage og flere dage. Når
man tilbringer megen tid sammen, bliver
der plads til samtale og erkendelse. Måltider og kulturelle indslag giver dagene et
varieret udtryk.
• Der er vinterhøjskoler over 4 lørdage, sommerhøjskoler fra fredag til søndag, samfundshøjskoler hver onsdag aften i flere
måneder. Der er sogne hver for sig, eller flere der samarbejder. En planlægningsgruppe med et par rådsmedlemmer, præsten og
ressourcepersoner fra området kan komme
op med gode ideer til programmet.
(fortsat)
Hvidovre
I Christianskirken
Af Thomas Gylnæs Nielsen,
Risbjerg kirke, Hvidovre
Af provst Eigil Saxe, Lyngby provsti
Kirkehøjskolen i Hvidovre er
et fælles projekt mellem alle 4
kirker i Hvidovre. Som udgangspunkt er vores mål at lave kirkelig undervisning på et lidt højere niveau, end det vi allerede laver i hver vores kirker.
I stedet for mere af det samme, så forsøger vi at
byde ind med noget, som ikke allerede findes i
vores egne kirker. Vores mål er, at komme et
spadestik dybere, end vi måske gør ved alle vores andre foredrag, som vi har i vores kirker.
For som udgangspunkt har vi jo en masse foredrag allerede. Men måske mangler vi ofte foredrag, som kommer helt ind til kernen af, hvad
kristendom er. Og det er her, vi som Kirkehøjskole kommer ind i billedet.
Vi har i de forløbne år bl.a. haft foredrag og undervisning om Treenigheden. Der var afsat 3
aftener. Den første aften handlede om Gud som
Far. Den anden aften handlede om Gud som
Søn, mens den sidste aften handlede om Gud
som Helligånd. Vi lavede et kompendium med
tekster, som blev brugt i undervisningen, så deltagerne både før og efter undervisningen kunne
læse videre.
Andre foredrag har handlet om Grundtvigs liv
og teologi, Luthers betydning i dag, og her i efteråret har vi to aftener som omhandler Dietrich Bonhoeffers liv og teologi.
Foredrag, som forhåbentlig holder den kirkelige
og teologiske samtale imellem os endnu mere
levende.
Samfundshøjskolen samler
ca. 80 deltagere hver torsdag
eftermiddag kl.15-17 i månederne oktober-marts til en times foredrag med
en efterfølgende diskussion omkring væsentlige
samfundsrelaterede emner.
Formålet med Samfundshøjskolen er at øge deltagernes viden om og engagement i deres egen
tilværelse og samfundets liv. Derfor sætter vi
væsentlige samfundsspørgsmål til debat gennem foredrag og diskussion.
Samfundshøjskolen skylder Otto Krabbe sin eksistens. I mere end 30 år var Otto Krabbe forstander for Kristeligt Studentersettlement på
Vesterbro og i 15 år rektor på Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium indtil sin pensionering i 1980. Otto Krabbe så, at også når vi
kommer i vores tredje alder, har vi brug for videreuddannelse. Derfor indbød han til Samfundshøjskole i Christianskirkens sognegård. I
henved 10 år ledte han den på fremragende vis
helt frem til sin død den 19.januar 1994.
Når Christianskirken fortsat indbyder til Samfundshøjskole, er det først og fremmest på baggrund af det forhold, at vi her i landet har stemmeret, så længe vi lever. En fjerdedel af Danmarks vælgere er pensionister, og derfor har
denne gruppe mennesker en betydelig indflydelse på valg til folketing og kommunalbestyrelse. Det er væsentligt, at pensionister kender
og engagerer sig i det aktuelle danske samfund i
vid betydning. Det skulle Samfundshøjskolen
gerne bidrage til.
At stå i vejen
for sig selv
den kradse pen
En erhvervsleder, hvis
virksomhed har åndenød – ja ligefrem er ved
at forbløde, vil straks gå i
gang med at finde svar
på, om man skal lukke
virksomheden eller hvilke forandringer, der skal til for at få fremgang.
Man vil se på konkurrenterne. Man vil analysere trusler og muligheder i markedet. Måske ændre produkt, ændre stil overfor kunderne, beslutte nye kommunikations former, finde anden
omkostnings- og finansstruktur.
Erhvervslederen er forpligtet til at gøre noget.
Den danske Folkekirke har i en række år mistet
medlemmer. Enhver, der går i kirke ved det.
Enhver, der kan læse tal, ved det. Og alligevel
fortsættes der i samme spor.
Truslerne er til at få øje på: Adskillelse af kirke
og stat. Traditionelle kordegne opgaver lægges i
andet regi.
Og det til trods reagerer vi ikke. Men der må
gøres noget!
Nogen har heldigvis set problemet. Lørdag den
8. maj havde Rebecca Rudd og Jørgen Demant
inviteret til et seminar om kommunikation. En
disciplin som folkekirkens repræsentanter kan
mene, at de er eksperter i. Kirkens situation viser vel, at det er én af misopfattelserne. Seminaret var en gentagelse af et lignende seminar for
præsterne. På vort var der 43 deltagere. Præster, ansatte, hjælpere og menighedsrødder.
Den tilkaldte provokatør, Lotte Hansen, strøede
stilfærdigt om sig med guldkorn:
Af Poul Lund,
Administrationschef
Ishøj Kirker
– Sognestrukturen er den største
hindring for at optræde relevant
– For de ressourcer, I bruger på
kommunikation, får I alt for lidt ud
af det
– Arbejd sammen med professionelle. Det bliver fire gange så effektivt og vil kun koste det halve
– Hvert sogn har sin egen hjemmeside, sit eget blad trykt på hver sit
trykkeri, sit eget regnskabs system, sin egen bank, sin egen
personaleafdeling, sin egen
bygningsekspert
Hos dem, vi talte med, var der enighed om, at vi
nok kan gøre tingene bedre, men ”denne Lotte
Hansen ved jo ikke, hvordan vort liv er i det
daglige”. Og at det ”skulle blive lettere og mere
effektivt, fordi man laver en medieplan. Nej,
den skal hun længere ud på landet med.” Og
”hvordan skulle vi dog få præsterne til at være
med til en fælles plan?”.
Min påstand er, at seminaret i bedste fald vil resultere i mindre forandringer i 2-3 af Stiftets
sogne!
Jo, vi er dygtige til forbruge andres penge, samtidig med at medlemmerne forlader foreningen
med det fantastiske budskab.
Mon ikke vi skulle se at tage (sætte) os sammen,
medens muligheden fortsat findes.
Poul Lund mener at sognene imellem med fordel kunne udvikle:
• Fælles pengevæsen
• Fælles administration
• Fælles kirkegårddrift
• Fælles personale allokering
• Samarbejde om organister og
sangere
• Samarbejde om koncerter og arrangementer
• Samarbejde mellem præster, menighedsrødder og ansatte
• Samarbejde om kommunikation,
marketing, TV og udarbejdelse af
div. materialer
esultatet kunne blive en folkekirke
R
med større gennemslagskraft og
bedre økonomi.
7
Det personlige møde
Udgangspunkt i konfirmandernes
virkelighed
”Præsten har en enestående mulighed for at
være en betydningsfuld voksen for konfirmanderne”, siger Søren Østergaard, daglig leder af
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik og ph.d. i teologi om konfirmationsforberedelsen. ”De unge er i en alder, hvor mange
voksne trækker sig, samtidig med at de orienterer sig i forskellige livstydninger. Og dér kan
præsten komme på banen.”
Charlotte Chammon,
Nørre Herlev kirke
Struktur
Konfirmandundervisningen er i løbet af et
skoleår både morgenundervisning og hele
dage. Konfirmanderne går i 7. klasse. Det betyder, at de har 1 times geografi om ugen i
løbet af 7. klasse. Skolen vil meget gerne undervise 2 timer om ugen i et halvt år. Derfor
har vi de sidste år haft følgende undervisningsplan: De første 100 af 200 skoledage
er med konfirmandundervisningen som
morgentimer, 2 timer om ugen pr. hold fra 8
– 9.30. Fra skoleårets 101. dag bliver konfirmanderne undervist i geografi resten af
året i disse morgentimer. Til gengæld har
jeg konfirmanderne en hel dag én gang om
måneden pr. hold frem til konfirmationen.
Hvis præsten skal på banen, kræver det, at hun
involverer sig selv som person, samtidig med at
hun tager konfirmandernes virkelighed alvorligt, siger Søren Østergaard: ”De unge søger
ikke eksperter, der kan docere for dem. De søger mennesker, der lytter til deres erfaringer og
deres virkelighed – og som stiller spørgsmål og
hjælper dem med at sætte ord på deres værdier
og deres tanker. Hun skal tale med dem og ikke
til dem. Men præsten skal ikke være venner
med konfirmanderne. Hun skal sætte rammer
og skabe tryghed og vise, at vi er i et rum, hvor
alle er ønskede. Og hun skal være den, der er
proaktiv og stiller eksistentielle og religiøse
Dagene aftales med lærerne for de respektive klasser, fordelt på forskellige skoledage
og sådan, at dagene passer os alle. Jeg synes godt om denne blandede form for undervisning. Morgentimerne giver tid til at
lære hinanden at kende, lære rutiner i forhold til undervisning og andagt. Og når det
hele bliver lidt velkendt og måske også lidt
kedeligt efter jul, så skifter vi stil og har hele
dage. De hele dage giver mulighed for at
sidde sammen og spise og hyggesnakke,
som morgentimer ikke har, og tid til at fordybe os i et emne, se film og være kreative.
Konfirmanderne giver udtryk for, at de synes godt om de hele dage.
Eksempel på heldagsforløb
En af de hele dage handler om billeder af
Gud, om Gud og på Gud. Morgen og formid-
spørgsmål ud fra konfirmandernes hverdagsliv.
For de spørgsmål er der ikke nødvendigvis andre, der stiller.”
Præstens person Præsten har ikke nogen formel autoritet i forhold til konfirmanderne, og kristendommen er
kun en blandt mange livstydninger for dem.
Konfirmanderne lytter til autentiske repræsentanter for livstydninger, der kan fortælle, at tydningen giver mening i deres liv.
”Præstens rolle er at skabe rum og vise engagement. Præsten skal vise, at det her er vigtigt
både for en selv og for konfirmanderne. De unge
i dag kigger efter den lille fortælling – hvad betyder det for mig? – og præstens historie kan
dag går med at snakke om og undersøge
forskellige billeder af Gud, ud fra salmer,
konfirmandundervisningsbøger, bibeltekster og billeder. En af øvelserne er, at konfirmanderne hver skal vælge et billede og et
skriftsted ud af en hel bunke muligheder
(f.eks. solnedgange, skyer, hjerter, klassiske
Jesus billeder, krig, tsunami – og forskellige
skriftsteder, som siger noget om Gud.) Konfirmanderne begrunder selv deres valg, og
der tales om, hvad de forskellige billeder og
skriftsteder fortæller os om Gud. Midt på
dagen ses filmen ”Bruce, den almægtige”
og konfirmanderne overvejer forskellige billeder på Gud i filmen.
Efter at have talt om disse overvejelser 2 og
2 og i plenum, slutter dagen med, at konfirmanderne laver deres egen ikon/symbolbillede af Gud.
blive broen til den lille historie for konfirmanderne. Identifikationen er vigtig, og derfor skal
præsten turde bruge sig selv og sit liv uden at
det bliver for intimt og grænseoverskridende.”
Konfirmationsforberedelsen
Søren Østergaard lægger stor vægt på, hvor vigtigt det er, at præsten i konfirmationsforberedelsen får fat i konfirmandernes virkelighed:
”Man skal give plads til de uformelle samtaler
med sine konfirmander. Det kan være ved et
bordtennisbord eller på sidelinjen til et spil fodbold, eller mens man spiser morgen- eller eftermiddagsmad sammen. Der skal skabes rum til
at spørge til dem og deres liv og få fat i deres
dagsorden. Og de samtaler skal føres med ind i
undervisningen, så man tager udgangspunkt i
konfirmanderne. Virkelighed og kirkelighed
skal kobles – og det kan den kun på en meningsfuld måde for konfirmanderne, hvis vi tager udgangspunkt i deres virkelighed”.
Samtidig skal der lægges vægt på praksis, siger
Søren Østergaard: ”Unge i dag har ikke respekt
for ortodoksi. De har respekt for ortopraktikere.
Og konfirmationsforberedelsen er ikke bare
kundskabsformidlende. Den skal formidle
kendskab og fortrolighed og vise, at den kristne
praksis giver mening. Når præsten introducerer
f. eks. stilhed og bøn, skal hun vise, at det giver
mening for hende selv i hendes liv og i konfirmandernes liv. Hun skal tale med dem om,
... fortsættes s. 10
9
... fortsat fra s. 9
hvordan det giver mening for hende og spørge
til, hvordan det giver mening for dem.”
Strukturen i forberedelsen
Flere og flere præster strukturerer undervisningen på andre måder end udelukkende ugentlige
dobbelttimer. Mange steder kombineres dobbelttimerne med forløb over hele dage eller med
weekendlejre. Og det er ifølge Søren Østergaard
en god idé: ”Det er vigtigt med forløb, hvor man
bruger mere tid sammen for at skabe rum til
længere processer og til fordybelse. Det kan
klart anbefales, at have 2 eller 3 længere forløb
igennem perioden, gerne med overnatning. Det
giver et livsfælleskab mellem præsten og konfir-
Lisbeth Munk Madsen,
Risbjerg kirke
Struktur
Da lærerne på nogle af skolerne i Hvidovre i
midten af 1990erne begyndte at eftertragte
de morgentimer, som præsterne traditionelt havde til konfirmandforberedelse, valgte vi præster en strategi, som skulle vise sig
at både frugtbar og langtidsholdbar.
Eftersom vi besad noget, der var eftertragtelsesværdigt, måtte der kunne forhandles
og gives indrømmelser til præsterne. Det
endte med en fælles kommunal aftale, der
omfattede alle kommunens skoler og de
fire kirker i Hvidovre. Mod at afgive morgentimerne og i stedet få tildelt 7. og 8. lektion
af 8. klassernes skoletid til forberedelse, fik
vi i tilgift lov at have konfirmanderne fire
hele dage (to i efteråret og to i foråret), hvor
der kan laves forberedelse af en ganske anden art end den, der er mulighed for i 2x45
minutter, en gang om ugen.
Vi fik det bedste af de to former – dobbeltlektioner i en del uger, der giver mulighed
for at følge konfirmanderne over tid og lære
dem at kende, ikke mindst i tidsrummet før
og efter timerne. Men suppleret med
”tema”dage, der er mere intense forløb, med
manderne, når man har stået og skrællet kartofler sammen. Det giver mening at være sammen
om en fælles opgave, fordi det skaber et rum,
hvor præsten bliver et menneske frem for en
underviser - præsten bliver en, man kan komme til for at snakke sammen. Og det er vigtigt,
for præsten er en af de meget få voksne, som
konfirmanderne møder, som ikke allerede ’har
noget’ på dem. Præsten kan være den voksne,
som møder dem uden fordomme og tager dem
alvorligt.”
Hvis man har eller ønsker at have hele dage eller weekender sammen med konfirmanderne
kan det betale sig at lægge dem først i forløbet.
”Det er ofte i dags- eller weekendforløb, der
etableres en fortrolighed, og det er der, præsten
virkelig kan lære konfirmanderne og deres virkelighed at kende. Men de forløb skal ikke stå
alene, men skal kombineres med det ugentlige
møde, hvor man kan følges med konfirmanderne i en formativ periode af deres liv. Dagsog weekendforløbene skaber grundlaget for
samtalen igennem resten af perioden og er et
pædagogisk værktøj til at indrette undervisningen, så den tager udgangspunkt i konfirmandernes virkelighed.”
Vil du have idéer eller inspiration til konfirmationsforberedelsen, så kontakt pædagogisk
konsulent Pernille Nærvig Petersen på
[email protected], tlf: 4363 3075.
Konsulenten kommer gerne ud på observationsbesøg i undervisningen og arrangerer kurser for mindre grupper af præster i f.eks. undervisningssystemet ’Cooperative Learning’ og i
’Kreative aktiviteter for konfirmander’.
tid til fordybelse, med mulighed for at invitere gæster ind i konfirmandlokalet eller
med mulighed for ture og opleve kirkehistorie, kirkearkitektur og kirkeliv på ganske anden vis end det ellers ville være muligt. Det
har ikke kunnet ses på antallet af konfirmander, at de skiftede til eftermiddagstid
hos præsten, og hurtigt ændredes også andre vaner, så tidspunktet for bisættelser nu
er kl. 11, 12 og 13.
stendommens indtog i Danmark; her er virkelig noget for øjet, medens præsten sørger
for at give input til øret.
Hele dage levner også mulighed for at kaste
sig ud i kreative projekter, der kræver god
tid. Sammen med konfirmanderne har vi
syet messehagler, ”leget Vorherre” og skabt
forunderlige fuglekreationer, malet altertavler, lavet skrotsmykker og kors, læst Menneskesønnen fra ende til anden, set film og
haft tid til at arbejde med dem efterfølgende; lavet biografplakater med bibelsk indhold og meget andet.
De fire hele dage fylder godt op i antallet af
lektioner, og vi venter derfor med at begynde med konfirmander til først i oktober og
holde juleferie det meste af december og
januar. Det levner så tid til minikonfirmander og andre gøremål, der tids- og lokalemæssigt overlapper.
Spørger man Hvidovrepræsterne, der godt
kan huske, hvordan det var at have morgentimer, om de vil bytte tilbage, så er svaret
ubetinget nej tak! Og de pointerer, at konfirmander er nøjagtig lige så friske/trætte om
morgenen ml. 8.00-9.30, som de er ml.
14.00-15.30 om eftermiddagen – der er ingen forskel. Men det gør en stor forskel at
kunne have de fire hele dage!!
Eksempler på heldagsforløb
Over årene har vi på temadagene været
langt omkring med konfirmander både i
konkret og i overført betydning. Fx. har vi
tre præster i mit sogn arbejdet sammen om
alle konfirmanderne og taget af sted på lejr
med dem. Eller vi har hver især besøgt Mariatjenesten, Sct. Nikolajtjenesten, været i
biografen, på Funebariet, besøgt nye og
gamle kirke, været på Nationalmuseet, haft
besøg af bedemænd, eller folk med noget
på hjerte, der kunne interessere konfirmander, motorcykelklubben Kilder kom på deres
Harleyer, og vi har besøgt vores egen domkirke i Helsingør eller taget på pilgrims-øtur
eller lavet salmebogsstump.
Nationalmuseets middelaldersamling er en
guldgrube, når der skal fortælles om kri-
Kirsten Søgaard, Karlebo sogn
Struktur
Hos os ligger undervisningen i morgentimerne - vi har 2 x 45 min. én gang om ugen.
Det giver en rytme og kontinuitet, som er
betydningsfuld for undervisningen. Det ville
jeg ikke undvære.
Vi har derudover to hele dage sammen med
konfirmanderne. Den første dag ligger i december, og jeg har begge konfirmandhold –
ca. 50 konfirmander i alt.
Eksempel på heldagsforløb
Vi har et overordnet tema for dagen. Temaet er som regel i den ”tunge ende” – død og
opstandelse, godt og ondt, for at nævne
nogle eksempler. Vi arbejder i fællesskab, i
grupper og individuelt. Jeg sørger for, at der
hyppigt er et bevægelseselement i undervisningen. Det kan være Walk and talk, rollespil, men også mere konkurrencebetonende
indslag. Ved middagstid spiser vi en god frokost – og herefter kører vi i skøjtehallen. Efter en dag med svære og store spørgsmål er
det en befrielse at få luftet ud og have det
sjovt sammen. En dag i december passer til
skøjter.
Den anden dag, som ligger i marts, har jeg
holdene hver for sig. Vi går mellem to af
sognets kirker – Nivå og Egedal kirke – en
tur på ca. 8 km. På turen er der forskellige
stationer, og de sidste par år har jeg brugt
Påskefortællingen, som omdrejningspunkt.
Vi taler sammen, er stille, beder og meget
andet. Hjemme igen spiser vi frokost – og
efter frokosten laver konfirmanderne kruci-
fikser. Korsene er lavet på forhånd, de er solide, så de kan bære knapper, mønter, møtrikker, skruer, og hvad konfirmanderne ellers bruger. Jeg sørger for, at konfirmanderne får deres krucifikser på konfirmationsdagen.
Udover disse faste dage overnatter konfirmanderne og jeg en gang i Karlebo kirke –
en gammel middelalder kirke med en stor
kirkegård. Konfirmanderne kommer lørdag
eftermiddag/aften, vi spiser sammen, og så
står den på forskellige aktiviteter, indtil sengetid ud på natten. Næste morgen er der
morgenmad og gudstjeneste. Det kan anbefales, hvis man ikke rigtig kan overskue en
hel konfirmandlejr – ja, det kan i det hele taget anbefales.
11
Man kan med fordel tage sommerens læsevaner med sig ind i efteråret. Måske skifte kærlighedsromaner og kri
Om at begribe og lade sig gribe…
Kristendommens retorik. Den kristne
digtnings billedformer.
Erik A. Nielsen
Gyldendal 2009
Af sognepræst Anne Fuglsang-Damgaard, Islev
& provst Steffen Ringgaard Andresen, Høje Taastrup
Der ligger et digert værk på sofabordet. Det er
professor Erik A. Nielsens bog: Kristendommens retorik.
Ved siden af en stak papirer fra Institut for folkesundhedsvidenskab. Et spørgeskema om
sammenhængen mellem livsstil og sygdom. De
to tekster repræsenterer hver sin del af vores
sproglige virkelighed, for Erik A. Nielsen vil give
os det poetiske og religiøse sprog tilbage, uden
at vi skal lægge os flade for afmytologiseringens
entydigheder, mens forskerne vil bruge vore
svar til at se nye sammenhænge gennem ja/nej/
ved ikke afkrydsning i dertil indrettede rubrikker.
Et spørgsmål lyder: Har du følt dig trist til
mode indenfor de sidste par uger?
Begge projekter vil beskrive den menneskelige
tilværelse. Hvad giver mening og hjælper os til
at kunne fortælle livet med egne ord?
Spørgeskemaet beder om entydige svar. Erik A.
Nielsen vil derimod udvide vores fornemmelse
for sprog og især for kristendommen som sprog!
mation ikke kun fra præcisering af begreber,
men også fra såkaldte kristne sansninger og de
særlige symbolske sprogformer, som er karakteristiske for en kristen verdensforståelse. Gennem hele værket løber de to spor, der også kendetegner kristendommens og folkekirkens nuværende situation: spændingen mellem det tilgængelige og det skjulte indhold. På én gang
kan kristendom forklares og begribes, og samtidig kan et kristent menneske opleve sig forklaret og grebet af den kristne grundfortælling.
afsløret
glemmebogen
Sproget afslører os hele tiden: det videnskabelige og det pragmatisk- politiske sprog taler entydigt om, hvem vi er, mens det religiøse og poetiske sprog åbner for flertydighed. Ja, som et
klæde kan foldes mange gange, og det samme
klæde altså ligge i mange lag, sådan kan det
også gå med billedsproget. Sådan kan et menneskeliv fortælles på mangfoldige måder – alt
efter hvilket sprog vi bruger.
I det offentlige rum tales der ofte entydigt og reducerende om menneskeliv f.eks. som en byrde
for samfundet. På den baggrund er Erik A. Nielsens værk en øje-og-øre-åbner i ordenes bedste
forstand, og vi kan varmt anbefale den for dens
grundanliggende: at kristendommen ikke blot
benytter sproget som redskab til at fortælle sit
budskab, nej, den skaber et helt nyt sprog og
dermed en helt ny måde at fortælle verden og
virkeligheden på.
Måske er det kristne billedsprog ved at gå i
glemmebogen. Vi er ikke længere så fortrolige
med den grammatik, der kan åbne dette sprog
for os, og derfor er det en væsentlig bog. Kristendommen som sprog kan blive glemt eller
ende som en dialekt for de særligt indviede, hvis
vi ikke bruger det som et levende, nutidigt
sprog, hvor vi færdes – i kirken og udenfor. Ligeså vigtigt det er at kunne begribe tilværelsen,
er det at kunne lade sig gribe.
Det vidste Halfdan Rasmussen.
sansning
Kristendommen er et sprog, som er blevet talt i
vores kultur på mangfoldige måder: i de bibelske tekster og tolkningen af dem, i billedsprog
og kunst, i arkitektur, mystik og salmedigtning.
Den rigdom af tydning åbnes i bogen.
Erik A. Nielsen skriver, at han henter sin infor-
I går sprang alting ud, som Gud bestemte,
idag sprang jomfru Olsen ud fra femte
Men da en sanger stod og kvad om våren,
fortrød hun springet før hun ramte gården
Og da hun syntes godt om hans tenor,
lod hun sig gribe af hans skønne ord.
Halfdan Rasmussen
imier ud med dramaet om ånden i sproget og spidsfindige betragtninger over liv, tanke og ledemotiv.
ning, så må det bero på en indirekte påvirkning
gennem præsters forkyndelse af evangeliet.
velfærdstaten
I himlen således også på jorden?
I himlen således også på jorden? Danske kirkefolk om velfærdsstaten og det
moderne samfund.
Redigeret af Nils Gunder Hansen, Jørn
Henrik Petersen og Klaus Petersen.
Syddansk Universitetsforlag 2010.
Af Steffen Ravn Jørgensen, domprovst Helsingør domkirke.
Kristendommen er kommet tilbage i debatten
om statens rolle i samfundet.
”Man kan argumentere for, at den danske velfærdsstat i sig selv er et sådant udtryk for, at kristendommen er trængt ind i alle samfundets,
hverdagslivets og det sociale livs forgreninger.
Vi er kristne uden at sige, at vi er kristne – og
næsten uden at gå i kirke”, Erik Meir Carlsen –
og videre ”Uanset hvad socialdemokratiske partiprogrammer og generationer af partimedlemmer har sagt, er den danske velfærdsstat snarere et resultat af sekulariseret lutheranisme i national klædebon end af demokratiseret so­cialisme”, Uffe Østergaard.
Men forestiller man sig, at der må være en forbindelse mellem en luthersk-evangelisk forkyndelse og velfærdsstatens opståen og udform-
Hvor velfærdsstaten i 1960erne og 70erne mere
blev set som en praktisk foranstaltning adskilt
fra landets religion, fokuseres der nu på de historiske og religiøse forudsætninger, hvor der er
en tæt vekselvirkning mellem næstekærlighed i
bred forstand og viljen til at hjælpe mennesker i
nød.
Kirkehistorikeren Kurt E. Larsen viser, hvordan
Indre Missions sociale arbejde skete uafhængigt
Vi er kristne uden at
sige, at vi er kristne – og
næsten uden at gå i kirke
af staten, men alligevel let kunne ske i samvirke
med offentlige foranstaltninger. Liselotte
Malm­gart behandler især Københavns tidligere
biskop Westergaard Madsens syn som leder af
de københavnske menighedsplejer. Han var
glad for statens sociale bidrag, som ressourcemæssigt havde en helt anden størrelsesorden
end det frivillige, men så også principielle problemer ved, at staten overtog forsorgen. Valgmenighedspræst Kim Arne Pedersen skriver
om Grundtvigs kritik af det sociale spørgsmål,
hvor vi tidsmæssigt er tilbage i 1800-tallet, og
det præger retorikken, som vel kun har historisk interesse i dag.
opgør
Ribepræsten Torben Bramming fremhæver et
spændende opgør fra den yngste generation af
Tidehvervsteologer med deres egen arv. Kr.
Olesen Larsen anklages således af Katrine Winkel Holm m.fl. for med eksistensteologien at
løsrive vaner, moral og kultur fra forkyndelsen
og dermed at have gjort danskernes kristendom
unødigt defensiv og relativistisk overfor islam.
Hal Kochs og Løgstrups betydning for velfærdsstaten påvises også, uden at der bringes meget
nyt på banen. Nationaløkonomen Niels Kærgaards store interesse for kirke og kristendom har
igen båret frugt i en spændende analyse af den
sociale holdning i de nyeste bidrag til salmebogen.
historien
Alt i alt gives der en lang række spændende bidrag, der samlet viser, at kristendom og samfund, kirke og stat, har udviklet sig i tæt parløb
og stadig står i levende vekselvirkning. Og det er
opløftende ved bogen: hvis man efter endt læsning tror at kunne skille stat og kirke i mere radikal forstand, kan man ikke sin historie.
Med fordel kan en anden vinkel om velfærdsstaten bringes ind. Den amerikansk-danske forsker Peter Baldwin: The Politics of Social Solidarity. Baldwin antog ved sin undersøgelses
begyndelse, at klasse og ideologi skulle være det
bærende for at forstå det udviklede velfærdssamfund.
Men hans undersøgelse viste imidlertid, at forklaringen på det udviklede velfærdssamfund i
Norden er et fælles kultur- og værdigrundlag i
de lande, som er protestantiske. Værdier som
gensidighed, tillid og ærlighed har været – og er
– et afgørende fundament i den solidariske velfærdsstat.
Med andre ord: protestantiske kærneværdier,
som er selvgroede i civilsamfundet, og som ingen stat ved lovgivning alene kan skabe.
13
... fortsat fra s. 3
kan forstå. Jeg ved, at der arbejdes på sagen
rundt omkring, og herfra skal der lyde en opfordring til at man går ind i en dialog mellem skole
og kirke og forsøger at opnå fornuftige fordelinger.
Jeg forstår og støtter meget gerne de præster,
der vil kæmpe for morgentimerne. Det har jeg i
min tid som sognepræst altid selv foretrukket.
Men uanset hvornår timerne placeres på dagen,
så er det for alle parter – også for folkeskolen –
vigtigt at forstå, at konfirmationsforberedelsen
ikke blot er en fritidsfornøjelse blandt andre, på
linie med fodbold eller ridning.
For det er en del af den døbtes rettigheder på et
centralt tidspunkt i livet at få god adgang til en
Det er derfor vigtigt, at der ikke
skabes fejlagtige konkurrenceforhold imellem samfundets store udbud af fritidsbeskæftigelser
og så den naturlige indføring i
den kirkelige tradition, som man
tilhører.
solid indføring i den kirkes lære og liv, som barnet ved dåben er kommet til at tilhøre.
Det er derfor vigtigt, at der ikke skabes fejlagtige konkurrenceforhold imellem samfundets
store udbud af fritidsbeskæftigelser og så den
naturlige indføring i den kirkelige tradition,
som man tilhører.
Fra min side set ville det derfor være godt, om
man fortsat i almindelighed kunne reservere
morgentimerne til konfirmationsforberedelsen. Under alle omstændigheder skal der herfra
lyde en stærk opfordring til, at man i de lokale
sammenhænge, hvor disse ting tages op, udviser den nødvendige lydhørhed og forståelse for
sagen.
Efteruddannelseskursus i Helsingør stift
–
for
pr æ s t e r
Folkekirken med og mod strømmen
Folkekirken kan løbe med eller
være imod tidsånden. Den kan også
holde tungen lige i munden, det vil
sige aflæse kulturen uden på forhånd at være ’med’ eller ’imod’, men
svare så adækvat på udfordringen
som muligt.
Kurset sætter fokus på tidsåndens
udfordring til den kristne kirke, når
det gælder dens ydre udtryk – i kirkens former. Hvis man mener, at
form og indhold står i et indbyrdes
forhold, så er det vigtigt at overveje,
hvad det betyder for indholdet, når
formerne udskiftes, f.eks. inden for
liturgi og musik. Kurset vil sondere
forholdet mellem form og indhold i
en tid, hvor der er stort fokus på at
udvikle tidssvarende former, og
hvor det ofte hævdes, at det er formen, der spærrer for indholdet.
Kurset formes om formiddagen af
oplæg til debat. Eftermiddagen har
vi dels sat af til salonsamtaler om
aktuelle problemstillinger ud fra det
overordnede tema, dels til et afsluttende foredrag.
Sted: Rønnevang kirke,
Taastrup Hovedgade 150,
2630 Taastrup
Tid: 26.-27 oktober
Tilmelding: senest 20. okt. til
Jørgen Demant ([email protected]).
På tilmeldingen skrives også, hvilken salon man vil deltage i. Frokost
koster 100 kr. for to dage.
J u b il æ u m
Onsdag d.
27. oktobe
r
Form og in
dhold
9.30 Anko
mst
9.45Form
and for Men
ighedsrådsf
Inge Lise Ped
oreningen
ersen
Skal
vi være enig
e om, hvad
kelig kultur
fælles kirer – forhold
et mellem p
og menighed
ræst
s forventnin
g til kirkelig
tur
kul10.30Sogn
epræst Per
V
ib
skov: Slip fo
11.30 Lekto
rmen løs!
r Jørgen I. J
ensen
Er det
uskyldigt a
t hælde gam
nye flasker
mel vin på
?
12.15 Frok
ost
13.00Salon
samtaler:
1. Kirkens
fornyelse a
f formerne
2.Hvem sk
al bestemm
e om kirken
kultur: præ
s liv og
st og/eller m
14.15 Journ
enighed
alist Mads B
rügger
Hvorfor væ
re cool og k
edelig?
Torsdag d
. 28. oktob
er
Ritual og sa
kramente
9.30 Anko
mst
9.45 Rekto
r Mogens L
indhardt
Ritua
ldannelse i
ly
set af den k
hed. Med u
ristne fridgangspun
kt i vielse a
seksuelle.
f homo11.00Profe
ssor Hans J
ørgen Lund
Ritual som
ager Jensen
er
in
d
ri
ng
12.15 Frok
ost
13.00Salon
samtaler:
1.Et vielses
ritual for ho
moseksuelle
2. Skal kirk
ens identite
t
v
ære flydend
ler fast?
e el14.15Valgm
enighedspræ
st Niels Grø
Om kristen
nkjær:
identitet
15.15 Afslu
tning
Næste år har Helsingør Stift 50 års jubilæum. I den anledning udgives et jubilæumsskrift.
Under rubrikken: ”Noget der irriterer mig og noget der glæder mig ved at være en del af
folkekirken i dag” vil vi gerne have kommentarer fra alle om det der giver glæde og det der
irriterer.
Send dit indlæg (max. 10-12 linier) til Rebecca Rudd, [email protected] inden d. 1. okt.
Kurser i
lønforhandling
Stiftsadministrationen afholder i anden halvdel
af august og i begyndelsen af september kurser
for menighedsrådene om lønforhandling.
Kurserne er målrettet menighedsrådene i deres
nye rolle som lønforhandlere. Det vil sige lønforhandlere for de funktionærer der er ansat i henhold til organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, sognemedhjælper, kirkemusiker, kirketjener og graver
samt overenskomsten for organister.
Kursernes indhold
Kurserne tager udgangspunkt i en gennemgang
af de nye regler om lønforhandling for ovennævnte grupper.
Ved gennemgangen vil stiftsadministrationen
inddrage eksempler af praktisk karakter samt
introducere en række skabeloner og en procesbeskrivelse, som menighedsrådene kan vælge at
gøre brug af, når lønforhandlingen skal gennemføres.
Skabelonerne samt procesbeskrivelsen vil blive
lagt på stiftets hjemmeside.
Lønforhandler - menighedsrådenes
nye rolle
Ja, her er endnu en ny rolle, som menighedsrådene skal tage på sig. Menighedsrådet skal forhandle løn direkte med de faglige organisationer.
Der er hermed gjort op med tidligere tiders centrale lønforhandlinger, der som bekendt foregik
mellem på den ene side Kirkeministeriet – på
Stiftsbladet for Helsingør Stift
Udgives af Helsingør Stift i samarbejde med Stiftets faste udvalg og Distriktsforeningerne af Menighedsråd. De i bladet
frem­satte synspunkter deles ikke nødvendigvis af redaktionen.
Redaktion
Ansvarshavende: sp. Rebecca Rudd, Tlf 2172 5082,
email: [email protected]
menighedsrådenes vegne – og på den anden side
organisationerne.
Det skal dog i samme åndedrag nævnes, at der
fortsat skal forhandles løn centralt for de kirkegårdsfunktionærer, der er ansat som tjenestemænd eller ansat på tjenestemandslignende vilkår.
Intervalløn og basisløn
Som noget nyt er der aftalt intervallønsystem for
kordegne, sognemedhjælpere, kirkemusikere,
kirketjenere og gravere. For organister er der aftalt basislønsystem.
Intervallønsystemet angiver minimums- og
maksimumsniveauet for aflønning inden for de
forskellige stillingstyper. Intervallønsystemet
an­giver samtidig et fikspunkt, som er det lønniveau, menighedsrådet skal aflønne funktionæren
med. Fikspunktet angiver den rimelige aftalte
løn for en velkvalificeret udførelse af arbejdet.
For organister sker der indplacering på et basislønsystem ud fra et anciennitetsprincip.
Ret til én årlig lønforhandling
Kirkefunktionærer, der er omfattet af de nye ansættelsesformer, har ret til én årlig lønforhandling. Retten til lønforhandling udmøntes via den
faglige organisation. Et menighedsråd har dog
også ret til at sende et forslag til lønforbedring til
den forhandlingsberettigede organisation.
Menighedsrådet har pligt til at forhandle, men
forhandlingspligten er ikke ensbetydende med,
at der rent faktisk sker en lønforhøjelse.
Set fra menighedsrådets side af bordet, kan man
sige, at den ansattes ret til en årlig lønforhandling giver menighedsrådet lejlighed til at tydeliggøre kompetencen som arbejdsgiver og ansættel-
Redaktionsudvalg: Biskop Lise-Lotte Rebel (LR), sp. Jan Ulrik Dyrkjøb, sp. Henning Sundby Pedersen (Distriktsforeningen Frederiksborg), Mogens Taarup (Distriktsforeningen for
Sokke­lund Herred), Carl-Henning Denning, (Helsingør Stifts
Distriktsforening Syd), Ann Mari Sundin (Det Mellemkirkelige Udvalg), sp. Kirsten Diemer (Ydre Missions udvalget), Pernille Nærvig Petersen (Det religionpædagogiske udvalg) samt
sp. Rebecca Rudd (ansv. redaktør).
sesmyndighed. For hvorfor skulle menighedsrådets ikke også sørge for at ”få noget igen” for de
midler, der anvendes i forbindelse med en lønforbedring. Med andre ord, stil nogle krav til den
ansatte, når en aftale om lønforbedring indgås.
Hvis det er optimalt, afspejler kravene de mål,
værdier og holdninger, et menighedsråd måtte
have nedfældet i en personalepolitik eller en lønpolitik.
Perioden 15. sept. – 15. nov.
I perioden mellem den 15. sept. og 15. nov. skal
menighedsrådet have taget stilling til eventuelle
anmodninger fra de faglige organisationer om
lønstigninger inden for intervallønnen.
Det er vigtigt, at menighedsrådet iagttager disse
terminer.
Andre anmodninger fra de faglige organisationer om lønstigninger vil kunne forhandles året
rundt. Det kan f.eks. være anmodninger om forhandling af et engangsvederlag eller et midlertidigt funktionstillæg, eller – såfremt der er tale
om en organist – anmodning om forhandling af
et kvalifikationstillæg.
På med handsken
Til slut er der kun én ting at sige: ”på med handsken”. Det er stiftsadministrationens håb, at menighedsrådene vil føle sig bedre klædt på til de
kommende lønforhandlinger med de faglige organisationer efter afholdelsen af kurserne.
Hvis der er spørgsmål, så ring eller skriv gerne
til stiftsadministrationen. Vi er klar til at rådgive
og vejlede menighedsrådene.
Og husk, at for langt de fleste organisationer er
dette også noget nyt!
Stiftadministrationen v/Annette Meinskar
Om Stiftsbladet
Stiftsbladet sendes til menighedsrådsmedlemmer, præster og
andre kirkelige medar­bejdere, samt til andre interesserede.
Fra og med 2008 finansieres Stiftsbladet af det bin­dende
stiftsbidrag. Menighedsrådene skal der­for fremover ikke betale særskilt for Stiftsbla­det.
15
Afsender: Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør
ID 42786
K
A
L
E
N
D
E
R
E
N
·
2
0
september
oktober
Lørdag 11. september
Sensommerudflugt til Fyn
Distriktsforeningen Frederiksborg arrangerer for alle 3
distriktsforeninger.
Vi ser Herregården Sanderumgårds have og Viby kirke.
Michael Rosendal viser rundt.
Afgang fra Frederikssund, Islebjerg kirke, kl. 8.30.
Hjemkomst kl. ca. 18.30.
Tilmelding Grethe Bahne Madsen 4731 6756 eller
[email protected]
Alle interesserede er velkomne.
Menighedsråd og personale samt præster kan evt. få prisen refunderet af kirkekassen.
Pris kr. 450,- betaling i bussen.
Lørdag 2. oktober
Landemode
Sted:
Helsingør domkirke
Program:udsendes via IT-skrivebordet
Se også:
www.helsingørstift.dk
Frederiksborg Distriktsforening af Menighedsråd
Søndag 19. September
Stiftsstævne for Ydre Mission
Sted:Grønenvang kirke, 3400 Hillerød
Program: Højmesse ved Biskop Lise-Lotte Rebel
Frokost
Foredrag om Spedalskhedsmissionen.
Stiftsudvalget for Ydre Mission for Helsingør stift
1
0
Lørdag 9. oktober
Konfirmandevent på Brede Frilandsmuseum
Tilmelding overskredet.
Kontakt evt. Charlotte Chammon for overskydende pladser.
[email protected]
Onsdag 27.-28. oktober
Efteruddannelse for præster i Helsingør stift
»Folkekirken med og mod strømmen«
m/Inge Lise Pedersen, Mads Brügger, Per Vibskov m.fl.
Sted:
Rønnevang kirke, Taastrup
Program: se www.helsingørstift.dk
andet
28.-29. januar 2011
Inspirationskursus for MR-medlemmer.
(Meget mere følger i næste nummer)
arr. Distriktsforeningerne.
Medde­lelse om flytning eller bestilling
af ekstra blade:
Kontakt venligst Helsingør Stift,
Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør,
tlf. 4921 3500.
Email: [email protected]
Deadline
Næste nr. udsendes 1. december 2010.
Indlæg, annoncer m.m. skal være hos redaktør Rebecca Rudd senest 1. november 2010.
Layout og tryk:
Strandbygaard Grafisk, Skjern · 96 800 700